Besvarelse af spørgsmål 5 ad L 217 stillet af Erhvervsudvalget den

20. maj 2010 efter ønske fra Colette Brix (DF)

Spørgsmål:

Hvordan vil ministeren sikre sig, at stiftelsesprovision og præmier ikke erså høje, at virksomhederne ikke i nødvendigt omfang bruger ordningen,og at staten tjener på ordningen?

Svar:

Den foreslåede garantiordning er tænkt som en hjælp til de selskaber,som rent likviditetsmæssigt er pressede efter lukningen af luftrummet.Ordningen er rettet mod kreditværdige selskaber, som blot har brug for etekstra sikkerhedsnet. Statsgarantien kan i den forbindelse være med til atsikre opretholdelsen af eksisterende lån og kreditter, eller at pengeinsti-tuttet vil yde nye lån. Alt sammen for at komme igennem den midlertidi-ge likviditetskrise.For at være markedskonform skal garantiordningen følge Kommissionensretningslinier på området. Det betyder, at alle omkostninger til implemen-tering, løbende administration, dækning af tab mv. skal være dækket afpræmieindtægter. Den præmie, som selskabet skal betale for en stats-garanti, skal fastsættes efter en individuel risikovurdering af selskabet.Præmien udgør en procentdel af garantibeløbet afhængig af den individu-elle risikovurdering af det pågældende selskab.Da det er uvist, hvor mange selskaber der vil benytte sig af ordningen, erdet vanskeligt på forhånd at komme med præcise tal for, hvor høje præ-miesatserne vil blive.Ved garantistillelse for nye lån forventes den årlige præmie-sats for sel-skaber med den højeste kreditkvalitet at være ca. 0,57 pct. af garanti-summen, mens selskaber med den laveste kreditkvalitet, der dog stadig-væk er kreditværdige, forventes at skulle betale ca. 5,5 pct. af garanti-summen årligt i risiko-præmie.Ved garantistillelse for eksisterende lån indebærer Vækstfondens kontrolmed kreditvurderingen, at risikopræmien bliver højere grundet admini-strationsomkostninger forbundet med kontrollen. I denne situation for-ventes den årlige præmiesats for selskaber med den højeste kreditkvalitetat være ca. 3,17 pct. af garantisummen, mens selskaber med den lavestekreditkvalitet, der dog stadigvæk er kreditværdige, forventes at skulle

betale ca. 7,9 pct. af garantisummen årligt i risikopræmie.Disse forventede tal er beregnet ud fra en forudsætning om, at lånevolu-men er 300 mio. kr.Da omkostningerne ved at administrere ordningen til en vis grad vil værekonstante, uanset om der er stillet garanti for 10 mio. kr. eller 800 mio.kr., vil det kunne have indflydelse på præmiernes størrelse.Så hvis lånevolumen bliver mindre end 300 mio. kr., vil risikopræmiernekunne blive højere. Og omvendt vil risikopræmierne kunne blive mindre,hvis lånevolumen bliver højere.Jeg vil tilstræbe at sikre de lavest mulige præmiesatser inden for de gæl-dende regler. Blandt andet for at sikre de lavest mulige præmier erVækstfonden foreslået som operatør på ordningen. Vækstfonden har fornuværende et set-up og forretningssystem samt erfaringer fra lignendegarantiordninger, som kan bidrage til sikre en hurtig og effektiv udmønt-ning af ordningen. Det eksisterende set-up og forretningssystem vil såle-des bidrage til at administrationsomkostningerne kan holdes på et mini-mum, og derved vil præmiesatserne kunne holdes så lave som muligt.Det er ikke hensigten, at staten skal tjene på ordningen, men omvendtskal den gerne hvile i sig selv.