Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10
L 222 Bilag 5
Offentligt
858832_0001.png
858832_0002.png
Aftalen mellem regeringen og DF om genopretning af dansk økonomiBUPL-A og SL-A er FOR en perspektivrig reform af dagpengesystemetVi havde gerne deltaget i en diskussion om dagpengeperiodens længde i kombination medkompensationsgraden. I det hele taget synes vi, der er gode perspektiver i at gennnemføre så storeændringer efter grundige forudgående drøftelser med arbejdsmarkedets parter og med et bredtfolketingsflertal, frem for i en snæver (blok)politisk aftale, som det er sket her.BUPL-A og SL-A er FOR at de svageste skal skånesRegering og DF sender regningen for den økonomiske krise og for de ufinansierede skattelettelserdirekte til dem, der er ofre for krisen og regeringens og DF's politik. Det ser ikke kønt ud!Forslaget om halvering af dagpengeperioden(350-400 pædagoger forventes ramt) bygger på enantagelse om, at hvis man strammer skruen overfor de arbejdsløse, så vil det få dem til at søge mereihærdigt efter et arbejde. Men - øgede stramninger og tilsyn fører kun til mere bureaukrati og ikke flerejob. BUPL-A og SL-A har længe aktivt hjulpet de ledige pædagoger tilbage på arbejdsmarkedet, og deledige ønsker alle at komme i job.Risikoen er, at en stor del af de ledige, der omfattes af forslaget vil overgå til anden offentligforsørgelse, hvis de har retten. At denne omfattende værdiforringelse af kompensationen ved ledighedi øvrigt sker uden en tilsvarende nedsættelse af forsikringsbidraget tjener ikke til at forskønne detoverordnede indtryk.Et eksempel:Et medlem er blevet ledig som følge af lukning af en institution den 1. januar 2010. Medlemmet fyldte51 år i efteråret 2009. Da hun bliver ledig bliver hun vejledt om, at hun har ret til dagpenge i 4 år. Hvishun er så uheldig at hun ikke kan få arbejde, vil hun miste dagpengeretten på et tidspunkt efter hun erfyldt 55 år. Medlemmet betaler til efterlønsordningen og vil være berettiget til efterløn som 60 årig.Efter de gældende regler vil hun derfor kunne få et seniorjob i kommunen fra det tidspunkt hvordagpengeretten udløber og indtil sin 60 års fødselsdag, hvor hun skal gå på efterløn.Efter lovforslaget vil medlemmet højst have dagpengeret i 2 år efter den 1. juli 2010. Hvis hun ikke fårarbejde inden da, vil hun miste dagpengeretten ca. 1. juli 2012. Hun er 53 år og altså ikke omfattet afsærreglerne for medlemmer over 55 år.Ændringen af genoptjeningsperioden fra 26- til 52 ugervil betyde, at ledige med meget varierendeansættelsesperioder vil kunne få vanskeligt ved at genoptjene retten til dagpenge. Det vil gå ud overde svageste grupper, og de der har en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet.
BUPL-A og SL-A er FOR et incitament til at forsikre sigAfskaffelsen af feriedagpenge til dimittenderer et alvorligt anslag mod de studerendes incitament til atforsikre sig. Det er en trussel mod den danske flexicurity-model, idet kommende medarbejdere viltvivle på værdien af forsikringen, allerede inden de er kommet på arbejdsmarkedet. Vi tvivler på, at delangsigtede konsekvenser af en sådan udvikling er grundigt overvejet. BUPL-A og SL-A har ca. 700om året, der mister denne ret.Beregningsperioden forlænges til 12 måneder,mod de nuværende 13 uger, får som konsekvens atmange arbejdsløse formentlig vil få deres kompensationsgrad beskåret, hvis de fx, inden for et år, harflere perioder med arbejdsløshed. I forvejen er kompensationsgraden udhulet gennem flere årsutilstrækkelig regulering af dagpengene. Regeringen og DF har en så stærk tro på denne "pisk", at de
ikke engang kombinerer den med "gulerødder" fx i form af gedigne beskæftigelsespolitiske indsatser.Det virker i den forbindelse nærmest som et komisk plaster på en pulsåreblødning, at aftalenudelukkende refererer til beskæftigelsesministerens nylige - og uhyre begrænsede forslag ombekæmpelse af langtidsledighed.BUPL-A og SL-A er FOR bevarelsen af den danske arbejdsmarkedsmodelMange af elementerne i aftalen er et dolkestød mod den danske arbejdsmarkedsmodel.Den piller fundamentalt ved trygheden alleredeved indgangentil systemet, mens man uforskyldterhavnet i systemet,og gør det næsten umuligt, når man erfaldet ud,at komme tilbage igen.Der er med denne aftale en risiko for, at vi får et mereekskluderende arbejdsmarked,hvor flereskrælles af. Det vigtige samspil i den danske flexicurity-model mellem et forsikringssystem og en aktivbeskæftigelsespolitik er for alvor kommet i ubalance. Når det tryghedsskabende element i flexicurityundermineres, som det sker her, vil det uvægerligt føre med sig, at lønmodtagerne vil stille krav omstørre sikkerhed i ansættelsen, til skade for både fleksibiliteten og mobiliteten på arbejdsmarkedet ogfor beskæftigelsen.Det gælder ogsåbeskæringen af fradrageti forhold til fagforeningskontingentet, som i dag er enanerkendelse af den opgave og det ansvar som lønmodtagernes på det danske arbejdsmarked tagerpå sig. Forudsætningen for den danske model, hvor gode aftaler og overenskomster regulererarbejdsmarkedet, med relativ ro og stabilitet til følge, er en høj andel af fagligt organiserede.Ingen på det danske arbejdsmarked, kan have reel interesse i at underminere modellen.
3.6.2010