Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10
L 222
Offentligt
862466_0001.png
862466_0002.png
862466_0003.png
862466_0004.png
Folketingets ArbejdsmarkedsudvalgChristiansborg1240 København K
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 8. juni 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 89(L 222), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Line Barfod(EL).

Spørgsmål nr. 89:

9. juni 2010J.nr. 2010-0008990
”Ministeren bedes kommentere Bettina Posts indlæg i Politiken tirsdag den 8.juni2010 20 (dumme) spørgsmål til halveringen af dagpengeperioden, herunder:- Betyder den gensidige forsørgelsespligt for ægtefæller, at gifte dagpengemodtage-re er væsentligt dårligere stillet økonomisk efter stop af dagpengene end par, derbor sammen uden at være gift?- Hvilken betydning har det, at den danske dagpengeperiode er lang sammenlignetmed andre landes?- Hvilken dokumentation er der for, at lige præcis længden af dagpengeperiodenhar en væsentlig betydning for beskæftigelsen?- Vil ledigheden forsvinde, hvis man helt afskaffede dagpengene?- Er ledighed alene et spørgsmål om de lediges søgeintensitet, fordi øget søgeakti-vitet skaber flere job?- Hvis ja, hvorfor bruger man så kræfter på i jobcentrene på andet end at sætte deledige til at skrive ansøgninger?- Baserer den beregnede gevinst ved at halvere dagpengene sig i realiteten på entid, hvor rådighedskontrollen ikke blev gennemført med samme benhårde nidkær-hed eller tror regeringen og DF ikke på, at kontrolhysteriet har en effekt?- Hvis kontrollen ikke har effekt, hvorfor afskaffes den så ikke?- Er arbejdsmarkedskommissionens undersøgelse af de lediges motivation og be-tydningen for graden af selvforsørgelse ikke netop et bevis på, at tidligere beskæf-tigelsesminister Claus Hjort Frederiksens kontrolsystemer virker, så man som ledigi Danmark anno 2010 ikke kan gå og putte sig uden at miste retten til dagpengeneog betyder dette så ikke, at argumentationen om søgeintensitet fra 90'erne er tom?- Regeringen hævder, at en forkortelse af dagpengeperioden vil give 13.000 nyejob. For 10 måneder siden vurderede Arbejdsmarkedskommissionen, at det villegive 10.000 jobs. Hvor kommer de sidste 3000 job fra og har man forskellige be-regningsmetoder?- Kunne man i stedet sige 7000 jobs og vil det være lige så troværdigt?- Hvor stor bliver besparelsen i beskæftigelsesindsatsen reelt?- Hvad er beregningerne vedr. øget udgifter til bl.a. øget boligsikring, særligt til-skud til høj husleje, fripladser i daginstitutioner og- Hvad skal en socialrådgiver sige til de ægtepar, som må gå fra hus og hjem, fordiden forsikring mod tab af indtægt, som de troede, de havde tegnet, pludselig visersig ikke at være en øre værd, fordi det kun er den ene af dem, der ikke kan finde et
job? Skal de råde dem til at blive skilt, hvis deres ansøgninger alligevel ikke visersig at være jobskabende?”

Endeligt svar:

Spørgsmålet er stillet til brug for behandlingen af L 222 om en afkortet dagpenge-periode, og svaret vil derfor samle sig om de dele af spørgsmålet, der vedrører deumiddelbare effekter og konsekvenser af lovforslaget og fortolkningen heraf.Der er videre i behandlingen stillet en række spørgsmål, der ved deres besvarelsedækker de spørgsmål, der også stilles her.”Betyder den gensidige forsørgelsespligt for ægtefæller, at gifte dagpengemodta-gere er væsentligt dårligere stillet økonomisk efter stop af dagpengene end par, derbor sammen uden at være gift?”Et sådan spørgsmål kan ikke besvares entydigt, da det hviler på en række forudsæt-ninger, der ikke fremgår af spørgsmålet.Hvorvidt den enkelte er berettiget til kontanthjælp afhænger af en række forhold, fxindtægt og formueforhold. Det kan derfor ikke entydigt konkluderes, at nogle fami-lietyper er væsentligt dårligere stillet end andre. Som det nævnes i spørgsmålet, harægtefæller gensidig forsørgelsespligt over for hinanden. Det indebærer, at ægtefæl-lers berettigelse til kontanthjælp ikke alene afhænger af ansøgerens forhold, mentillige afhænger af ægtefællens forhold.Den gensidige forsørgelsespligt er ikke ny i kontanthjælpssystemet. De gange, dethar været foreslået at ændre dette princip, har et bredt flertal i Folketinget stemt detned. Jeg kan eksempelvis henvises til B 15, 2009-2010.”Hvilken betydning har det, at den danske dagpengeperiode er lang sammenlignetmed andre landes?”Der henvises til svar på spørgsmål 34.”Hvilken dokumentation er der for, at lige præcis længden af dagpengeperiodenhar en væsentlig betydning for beskæftigelsen?”Der henvises til svar på spørgsmål 34.”Vil ledigheden forsvinde, hvis man helt afskaffede dagpengene?”Der er tale om et hypotetisk spørgsmål, som ikke vedrører de umiddelbare effekteraf lovforslaget og en eventuel tvivl om dets fortolkning. Der er ikke tale om at fjer-ne ydelsen, og svaret er indlysende nej.”Er ledighed alene et spørgsmål om de lediges søgeintensitet, fordi øget søgeakti-vitet skaber flere job?”Nej. Men udbud skaber efterspørgsel også på arbejdsmarkedet. Der henvises tilsvar på spørgsmål 97.
2
”Hvis ja, hvorfor bruger man så kræfter på i jobcentrene på andet end at sætte deledige til at skrive ansøgninger?”Jobcentrene arbejder på mange forskellige måder med at styrke udbuddet af ar-bejdskraft og på at få mennesker fra offentlig forsørgelse i job. Jobcentrene arbej-der bl.a. med at afdække lediges ønsker og forudsætninger, så ledige kan kommehurtigst muligt tilbage i job. Jobcentrene sikrer også, at de ledige får jobsamtaler ogjobrettede aktiviteter. Det kan fx være i et tilbud på en af landets arbejdspladser el-ler i et målrettet uddannelsesforløb. Det er en indsats, som hjælper mange ledige ijob.”Baserer den beregnede gevinst ved at halvere dagpengene sig i realiteten på entid, hvor rådighedskontrollen ikke blev gennemført med samme benhårde nidkær-hed eller tror regeringen og DF ikke på, at kontrolhysteriet har en effekt?”Nej, det gør beregningerne ikke. Og jeg vil også gerne slå fast, at jeg ikke er be-kendt med tilstedeværelsen af et kontrolhysteri. Jeg er derimod bekendt med, at viop igennem tiden fra ”Flere i arbejde” og til langtidsledighedspakken - ofte medbrede flertal - har øget og intensiveret den hjælp, som de ledige modtager fra detoffentlige. Det er sket gennem en tidligere og mere intensiv aktiv indsats. Og det erfaktisk lykkedes os på et tidspunkt at bringe ledighed ned på et niveau, som ingentroede muligt, og som gør, at vi fortsat, selv med den internationale krise, har et le-dighedsniveau, der er lavt både set i historisk og internationalt perspektiv.”Hvis kontrollen ikke har effekt, hvorfor afskaffes den så ikke?”Effekten af den aktive arbejdsmarkedsindsats er, at den hjælper mennesker i job.Derfor afskaffes den ikke. En forudsætning for retten til et aktivt tilbud er ogsåpligten til at deltage og stå til rådighed.”Er arbejdsmarkedskommissionens undersøgelse af de lediges motivation og be-tydningen for graden af selvforsørgelse ikke netop et bevis på, at tidligere beskæf-tigelsesminister Claus Hjort Frederiksens kontrolsystemer virker, så man som le-dig i Danmark anno 2010 ikke kan gå og putte sig uden at miste retten til dagpen-gene og betyder dette så ikke, at argumentationen om søgeintensitet fra 90'erne ertom?”Jeg forstår spørgsmålet derhen, at spørgeren ikke mener, at beregningen af forsla-gets effekter er valid. Jeg kan i den forbindelse samlet henvise til svaret på spørgs-mål 26 om beregningerne af de økonomiske konsekvenser:”Regeringen hævder, at en forkortelse af dagpengeperioden vil give 13.000 nyejob. For 10 måneder siden vurderede Arbejdsmarkedskommissionen, at det villegive 10.000 jobs. Hvor kommer de sidste 3000 job fra og har man forskellige be-regningsmetoder?”Arbejdsmarkedskommissionen foreslog, at dagpengeperioden blev sat ned til 2 ½år og regeringen foreslår 2 år - det er den væsentligste årsag til forskellen. Der hen-vises i øvrigt til svar på spørgsmål 46.”Kunne man i stedet sige 7000 jobs og vil det være lige så troværdigt?”
3
Nej, det mener jeg ikke. Jeg henviser igen til svaret på spørgsmål 26 om beregnin-gerne.”Hvor stor bliver besparelsen i beskæftigelsesindsatsen reelt?”Den beregnede besparelse fremgår af afsnittet om de økonomiske konsekvenser ilovforslaget. Jeg kan i øvrigt også henvise til svar på spørgsmål 38 og 41.”Hvad er beregningerne vedr. øget udgifter til bl.a. øget boligsikring, særligt til-skud til høj husleje, fripladser i daginstitutioner”Jeg skal henvise til de ovenstående bemærkninger i svaret på dette spørgsmål, og tilsvar på spørgsmål 39. Og så vil jeg endnu engang understrege, at der helt i over-ensstemmelse med praksis alene er fortaget beregninger for de øgede udgifter, derfølger direkte af lovforslaget.”Hvad skal en socialrådgiver sige til de ægtepar, som må gå fra hus og hjem, fordiden forsikring mod tab af indtægt, som de troede, de havde tegnet, pludselig visersig ikke at være en øre værd, fordi det kun er den ene af dem, der ikke kan finde etjob? Skal de råde dem til at blive skilt, hvis deres ansøgninger alligevel ikke visersig at være jobskabende?”Første og fremmest er der ikke tale om, at forsikringen pludselig viser sig ikke atvære en krone værd. De personer, som har påbegyndt en dagpengeperiode før lo-vens ikrafttræden 1. juli 2010, vil bevare deres ret til dagpenge efter de hidtil gæl-dende regler, dog højst i sammenlagt 2 år efter lovens ikrafttræden.Derefter, må jeg sige, at jeg anser spørgsmålet for at være uden for rammerne afbehandlingen af lovforslaget, men jeg vil tillade mig den ikke juridiske bemærk-ning, at man efter min overbevisning gifter sig af kærlighed, så den vejledning, derbør gives, er naturligvis, at ægteparret må indrette sig efter deres økonomiske for-måen.
Venlig hilsen
Inger Støjberg
4