Kulturudvalget 2009-10
L 25 Bilag 1
Offentligt
739559_0001.png
739559_0002.png
739559_0003.png
739559_0004.png
739559_0005.png
739559_0006.png
739559_0007.png
739559_0008.png
739559_0009.png
739559_0010.png
739559_0011.png
739559_0012.png
739559_0013.png
739559_0014.png
739559_0015.png
739559_0016.png
739559_0017.png
739559_0018.png
739559_0019.png
739559_0020.png
739559_0021.png
739559_0022.png
739559_0023.png
739559_0024.png
739559_0025.png
739559_0026.png
NOTATTil ministeren

Kommenteret høringsnotat om udkast til forslag til lov om ændring af lov om

radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om ophavsret

Kulturministeriet sendte den 6. juli 2009 et udkast til lov om ændring af lov om radio-og fjernsynsvirksomhed og lov om ophavsret (gennemførelse af direktivet om audiovisu-elle medietjenester m.v.) i høring med frist til den 17. august 2009.Hovedformålet med lovforslaget er at gennemføre direktiv 2007/65/EF af 11. december2007 om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og admi-nistrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed (herefter: direktivet om audiovisuelle medietjenester). Direktivetskal være gennemført senest den 19. december 2009.Herudover er der medtaget forslag om ændring af bestemmelserne i radio- og fjernsyns-loven om den fjerde FM-radiokanal samt nogle mindre redaktionelle ændringer. Disseforslag har ikke tilknytning til direktivet.Frem til den 26. august 2009 havde 28 organisationer m.v. afgivet høringssvar, se bilag1. TV 2/DANMARK A/S har efterfølgende ved brev af 1. oktober 2009 til Kulturministe-riet afgivet supplerende bemærkninger til selskabets høringssvar af 17. august 2009.I det følgende redegøres for hovedsynspunkterne i de modtagne høringssvar med relati-on til lovforslaget.

1) Indførelse af teknologineutral definition (§§ 2, 47 og kapitel 11)

Det foreslås i lovforslaget, at radio- og fjernsynslovens § 2, stk. 1, ændres i overens-stemmelse med direktivets teknologineutrale definition, således at det fremover fast-sættes, at udøvelse af programvirksomhed også omfatter lineær udsendelse af billed-programmer til almenheden ved hjælp af øvrige elektroniske kommunikationsnet somdefineret i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet.Afgrænsning af lineært tv (§ 2)DI ITEK finder, at ikke-lineære tjenester – dvs. on-demand, livestreaming via IP-platforme –, bør friholdes fra tv-reguleringen, ligesom tjenester, der finder anvendelse iin-store elektroniske reklame- og informationstjenester med levende billeder, som visespå skærme i butikker og supermarkeder, bør friholdes totalt. Det samme gælder elek-troniske informationssystemer i lufthavne og offentlige transportmidler, der udoveraktuel og nyttig information om trafikken også indeholder reklamer, levende billeder oganden relevant information – som intet har med traditionel broadcastvirksomhed atgøre. DI ITEK opfordrer derfor til, at det præciseres i lovforslagets bemærkninger, atelektroniske informationstjenester i butikker, offentlige transportmidler og lignendeikke omfattes af begrebet lineært tv, da de ikke kan siges at have karakter af masseme-7. oktober 2009
J.Nr.2004-20399-135
Side 2
dier som traditionel fjernsynsvirksomhed og tv-spredning til den brede offentlighed.Telenor Broadcast og Canal Digital Danmark finder, at begrebet ”teknologineutralitet”bør præciseres på en sådan måde, at det kun omfatter lineære udsendelser til almenhe-den. Det støttes, at lineære tjenester - uanset platform – kan være omfattet af tv-reguleringen, så længe det lægges til grund, at reguleringen reduceres til et minimum.Derimod bør ikke-lineære tjenester, dvs. on-demand, live-streaming via bredbåndsplat-forme m.v undtages fra tv-reguleringen. Foreningen af Danske Interaktive Medierfinder det ikke klart, hvilke tjenester det nye udvidede begreb om lineære medietjene-ster omfatter. Det har ikke været intentionen med direktivet, at restriktionerne i radio-/tv-lovgivningen skulle overføres på alle mulige typer af interaktive tjenester, og for-eningen kan under hensyn til den nævnte uklarhed ikke anbefale, at direktivet gen-nemføres på den foreslåede måde. Foreningen spørger til, hvad de håndhævelsesmæssi-ge konsekvenser er, hvis der ”linkes” til hjemmesider uden for EU. Radio- og tv-nævnetforeslår, at det i forbindelse med redegørelsen for lovens udvidede anvendelsesområde ilovens bemærkninger ved omtalen af kravet om, at tjenesten skal være underlagt etredaktionelt ansvar, tydeliggøres, at det er selve muligheden for at tilrettelægge ogudøve effektiv kontrol over udvælgelsen af indhold og organiseringen af dette, der erafgørende.Kulturministeriets kommentar:Kulturministeriet har overvejet de fremsatte bemærkninger. Det fremgåraf afsnit 2.3.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at det af di-rektivets betragtning 20 fremgår, at til fjernsynsudsendelser hører i øje-blikket navnlig analogt og digitalt tv, livestreaming, webcasting og near vi-deo-on-demand, mens video-on-demand er en on-demand audiovisuel tjene-ste. Med lovforslaget foreslås radio- og fjernsynslovens § 2, stk. 1, ændret ioverensstemmelse med direktivets teknologineutrale definition, så detfremover fastsættes, at udøvelse af programvirksomhed også omfatter line-ær udsendelse af billedprogrammer til almenheden ved hjælp af øvrigeelektroniske kommunikationsnet. Der indgår i lovforslagets bemærkningeren afgrænsning af de tv-udsendelser på teknologiske platforme såsom net-tet, mobilnetværk m.v., som fremover vil være omfattet af reglerne i radio-og fjernsynsloven om reklamer, sponsorering og programindhold for lineærttv. Afgrænsningen skal ske i overensstemmelse med afgrænsningen af dissesom audiovisuelle medietjenester i direktivet og dets betragtninger som be-skrevet i afsnit 2.3.1. i de almindelige bemærkninger. Samme kriterier skalanlægges ved vurderingen af om en on-demand audiovisuel medietjenesteer omfattet af loven og de for on-demand-tjenesterne i forhold til lineært tvforeslåede mere lempelige regler, som følger af direktivet. Efter disse af-grænsningskriterier skal tjenesten for det første have samme grundlæg-gende karakter af massemedie som traditionelt tv, dvs. indeholde informa-tion, underholdning og oplysning rettet mod den brede offentlighed, samtvære underlagt et redaktionelt ansvar. Dernæst fremgår, at der alene tagessigte på audiovisuelt indhold, der kan sammenlignes med traditionelle tv-programmer, og som er en del af en samlet programplan eller et program-katalog. Endelig skal der være tale om økonomisk virksomhed, herunder
Side 3
udøvet af public service-foretagender, men ikke virksomhed, der overvejen-de er af ikke-økonomisk art, og som ikke konkurrerer med tv-spredning.Kulturministeriet har præciseret lovforslagets bemærkninger, så det frem-går, at afgrænsningen af de omfattede lineære tv-tjenester sker i overens-stemmelse med afgrænsningen af disse som audiovisuelle medietjenester idirektivet og dets betragtninger som beskrevet i afsnit 2.3.1. i de almindeli-ge bemærkninger. Samtidig er det præciseret, at det af denne afgrænsningfølger, at eksempelvis enkeltstående livestreaming på nettet af konferencerm.v. , der ikke er en del af en samlet programplan, ikke vil være omfattet afden foreslåede nye regulering. Endvidere er det præciseret, at det af af-grænsningen ligeledes følger, at elektroniske informationstjenester i butik-ker, offentlige transportmidler og lignende, som ikke udsender audiovisueltindhold, der kan sammenlignes med traditionelle tv-programmer, som endel af en samlet programplan, ikke omfattes af begrebet lineært tv. Det erherudover i bemærkningerne tilføjet, at Kulturministeriet de kommende årbl.a. i lyset af den teknologiske udvikling vil følge Radio- og tv-nævnets til-synspraksis i forhold til den foreslåede nye regulering med henblik på atvurdere om der er behov for justeringer af det foreslåede regelgrundlagvedrørende afgrænsningen af de omfattede audiovisuelle medietjenester,herunder de audiovisuelle on-demand-tjenester.Endelig er det i bemærkningerne ved omtalen af kravet om, at de omfattedeaudiovisuelle medietjenester skal være underlagt et redaktionelt ansvar,tydeliggjort, at det er selve muligheden for at tilrettelægge og udøve effek-tiv kontrol over udvælgelsen af indhold og organiseringen af dette, der erafgørende.Udbydere af lineært tv som afgrænset ovenfor, der er etableret i Danmark,vil i overensstemmelse med direktivets oprindelseslandsprincip være un-derlagt de danske regler. Sådanne udbydere skal lade sig registrere hosRadio- og tv-nævnet og vil være underlagt nævnets tilsyn.Registrering (§ 47)Foreningen af Danske Interaktive Medier lægger til grund, at foreningens medlems-virksomheder ikke som følge af lovforslaget skal lade sig registrere hos Radio- og tv-nævnet som følge af deres aktiviteter på internettet, særligt web-tv.Kulturministeriets kommentar:Udbydere af lineært tv, herunder på internettet, som afgrænset i lovforsla-get og de tilhørende bemærkninger skal lade sig registrere hos Radio- og tv-nævnet. Udbydere af aktiviteter på nettet, som ikke udgør lineær tv-udsendelsesvirksomhed som afgrænset i lovforslaget, skal derimod ikke re-gistreres.
Side 4
Udstrækning af regler om reklamer, sponsorering og programindhold til lineært tv påikke-traditionelle platformeForeningen af Danske Interaktive Medier finder, at udstrækningen af de nugældenderegler om reklamer, sponsorering og programindhold for lineært tv til også at gælde fortv-udsendelser på ikke-traditionelle platforme såsom internettet giver anledning tilstore fortolkningsmæssige vanskeligheder i forhold til tv på internettet (web-tv). Dettegælder bl.a. i forhold til definitionen af reklamer og sponsorering i forbindelse med web-tv og i forhold til hvilket indhold på nettet, reglerne skal finde anvendelse på.Kulturministeriets kommentar:De nugældende regler om reklamer, sponsorering og programindhold vilmed lovforslaget finde anvendelse på reklamer og sponsorering i tilknyt-ning til den lineære tv-programvirksomhed og indholdet i programvirksom-heden. Radio- og tv-nævnet vil som led i sin tilsynsvirksomhed videreudvik-le sin praksis på området, herunder tage stilling til konkrete fortolknings-mæssige spørgsmål.

2) Regulering af audiovisuelle on-demand-tjenester (§§ 2, 38, 38b, 47, 48, kapi-

tel 11 og § 87)

Lovforslaget udvider anvendelsesområdet for radio- og fjernsynsloven til at omfatteaudiovisuelle on-demand-tjenester og direktivets minimumregler om regulering afprogramindhold, reklamer og sponsorering. Det foreslås at ændre lovens § 2, stk. 1,således at det fremover fastsættes, at udøvelse af programvirksomhed også omfatterudbud af on-demand audiovisuelle medietjenester, hvis hovedformål er at udbyde in-formerende, underholdende eller oplysende billedprogrammer til almenheden via elek-troniske kommunikationsnet som defineret i lov om konkurrence- og forbrugerforholdpå telemarkedet. Endvidere foreslås det i lovens § 2 at indføre direktivets definition afen on-demand audiovisuel medietjeneste og en medietjenesteudbyder med henblik på ioverensstemmelse med direktivet at afgrænse den kategori af audiovisuelle on-demand-tjenester, som den foreslåede nye regulering skal finde anvendelse på, samt identificerede medietjenesteudbydere, som skal reguleres.Afgrænsning m.v. af de omfattede on-demand-tjenester (§ 2)DI ITEK, Telenor Broadcast og Canal Digital Danmark finder, at ikke-lineære tjenester– dvs. on-demand, livestreaming via IP-platforme m.v. –, bør friholdes fra tv-reguleringen. Telenor Broadcast og Canal Digital Danmark lægger til grund, at begre-bet audiovisuelle on-demand-tjenester primært vil kunne omfatte programselskabernesnettjenester, som allerede har et tilsvarende tilbud på traditionelle udsendelsesplatfor-me for tv. Foreningen af Danske Interaktive Medier finder det uklart, at dagbladenesweb-tv såsom eksempelvis Jyllands-Postens web tv-stations tjenester fremover vil væreomfattet af de foreslåede nye regler. Foreningen vurderer, at de foreslåede nye regler påflere områder medfører afgrænsningsmæssige vanskeligheder i forbindelse med anven-delsen og håndhævelsen af reglerne med deraf følgende administrative og måske ogsåøkonomiske konsekvenser for foreningens medlemmer. Danske Dagblades Forening
Side 5
udtrykker tilfredshed med, at det i lovforslagets bemærkninger er anført, at elektroni-ske udgaver af aviser og blade ikke vil være omfattet af den foreslåede regulering. Alenemedietjenester, der har stor lighed med traditionelle tv-udsendelser, bør omfattes afreguleringen. Foreningen antager i den forbindelse, at audiovisuelle elementer, herun-der webcasting, som vises på et dagblads website som supplement eller i tilknyting tilsitets skrevne nyheder, artikler m.v., ikke kan anses for omfattet af reguleringen. Sam-arbejdsforum for Danske Lytter- og Seerorganisationer og Det ny Public Servicerådfinder, at det i § 2, stk. 3, klart bør fremgå, at der i forbindelse med en audiovisuel on-demand-tjeneste kræves et programkatalog, som fyldestgørende informerer køberen omprogramindholdet.Kulturministeriets kommentar:Kulturministeriet har overvejet om der i lovforslaget og dets bemærkningerskal foretages en yderligere afgrænsning m.v. af de omfattede audiovisuelleon-demand-tjenester. Det fremgår af afsnit 4.2.2. i de almindelige bemærk-ninger, at det i overensstemmelse med direktivets betragtninger om af-grænsningen af de audiovisuelle on-demand-tjenester er Kulturministerietssamlede vurdering, at de audiovisuelle on-demand-tjenester, der omfattesaf direktivet, skal have så stor lighed med traditionelle tv-udsendelser, atformentlig kun ganske få typer internettjenester vil omfattes. Det er mini-steriets opfattelse, at den foreslåede nye regulering af audiovisuelle on-demand-tjenester primært vil omfatte tv-foretagenders net-tjenester, hvoren række programmer, der har været sendt på de traditionelle tv-platforme,ligger tilgængelige som on-demand-tjenester, samt egentlige video-on-demand-tjenester, hvor brugeren på et af denne valgt tidspunkt kan down-loade film eller andre audiovisuelle programmer. Når det tillige i bemærk-ningerne er anført, at dagbladenes web-tv såsom eksempelvis Jyllands-Postens web-tv-stations tjenester fremover vil være omfattet af de foreslåe-de nye regler skyldes det, at disse tjenester må betragtes som video-on-demand-tjenester. Ministeriet bemærker i tråd hermed, at det er kendeteg-nende for de omfattede on-demand audiovisuelle medietjenester, at de er”tv-lignende” – dvs. at de konkurrerer om samme seere som fjernsynsud-sendelser, og at deres art og måden, hvorpå man får adgang til dem, medrimelighed vil få brugeren til at forvente, at tjenesterne er reguleret, jf. af-nit 2.3.1. i de almindelige bemærkninger. Ministeriet vurderer, at der pånuværende tidspunkt med lovforslaget er fastlagt tilstrækkelige rammerfor afgrænsningen m.v. af de omfattede tjenester. Som anført i ministerietskommentar ovenfor under punkt 1) er det i lovforslagets bemærkninger til-føjet, at Kulturministeriet de kommende år bl.a. i lyset af den teknologiskeudvikling vil følge Radio- og tv-nævnets tilsynspraksis i forhold til den fore-slåede nye regulering med henblik på at vurdere om der er behov for juste-ringer af det foreslåede regelgrundlag vedrørende afgrænsningen af de om-fattede audiovisuelle medietjenester, herunder de audiovisuelle on-demand-tjenester. Herudover bemærker ministeriet, at Radio- og tv-nævnet som ledi sin kommende tilsynsvirksomhed vil udvikle en praksis på området, hertage stilling til konkrete fortolkningsmæssige spørgsmål.
Side 6
De omfattede on-demand audiovisuelle medietjenester vil som det fremgåraf lovforslaget blive underlagt de i forhold til lineært tv mere lempelige reg-ler, som følger af direktivet.Forbud mod forskelsbehandling i reklamerDanske Dagblades Forening ønsker en bekræftelse af, at de kommende regler om forbudmod forskelsbehandling m.v. i reklamer i on-demand audiovisuel programvirksomhedikke vil indebære en indgriben i mediernes ret til at træffe afgørelse om, hvorvidt enannonce fra en person eller organisation skal optages eller ej.Kulturministeriets kommentar:Kulturministeriet kan bekræfte, at kravet ikke indebærer en sådan indgri-ben, men at udbyderen af en tv-lignende on-demand-tjeneste – i lighed medudbydere af lineært tv – skal påse, at kravet ligesom de øvrige relevantereklameregler overholdes.Beskyttelse af børn og unge (§§ 38 og 48)Medierådet for Børn og Unge finder, at der med udvidelsen af reguleringen af beskyt-telse af mindreårige til også at omfatte audiovisuelle on-demand-tjenester er behov forat koordinere børnebeskyttelsesforanstaltningerne med henblik på at skabe enighedmellem forskellige udbydere af medietjenesteydelser om, hvilke film, der i alvorlig gradkan skade mindreårige. Medierådet for Børn og Unge finder ikke, at filtre udgør enegnet foranstaltning ved tilrådighedsstillelse af skadeligt indhold, men anviser derimodmærkning som en relevant foranstaltning, som Rådet har stor erfaring med gennemdets arbejde med mærkning af DVD’er. DR anviser mærkning af og/eller adskillelse fraindholdet til mindreårige. Medierådet for Børn og Unge foreslår, at Rådet indgår i etsamarbejde med de relevante aktører på området om at udvikle et samlet kodeks forbeskyttelse af mindreårige – med afsæt i fælles kriterier for hvad, der udgør skadeligtindhold, - omfattende film og fiktion, der gøres tilgængelig via alle teknologier, og somkan dække indhold, der både ”i alvorlig grad” kan være skadeligt for mindreårige samtindhold, der ”i mindre alvorlig grad” kan være skadeligt for mindreårige.Kulturministeriets kommentar:Kulturministeriet har præciseret lovforslagets bemærkninger, så det frem-går, at det er hensigten at benytte den foreslåede bemyndigelse til i be-kendtgørelsesform at angive mærkning som den relevante foranstaltningved tilrådighedsstillelse af tjenester med skadeligt indhold. Endvidere oply-ses i bemærkningerne, at Kulturministeriet i lyset af den teknologiske ud-vikling – hvor det bl.a. må forventes, at distributionen af DVD-film indenfor en overskuelig fremtid overgår til ikke-lineære medietjenester – finderdet hensigtsmæssigt, at der sideløbende med det foreslåede mærkningskravudvikles det af Medierådet for Børn og Unge foreslåede branchekodeks ellerlignende ordning, der kan danne et fælles grundlag for medietjenesteudby-deres mærkning af skadeligt indhold. Ministeriet forventer, at de relevante
Side 7
aktører indgår i et sådant samarbejde med henblik på at skabe en praktiskanvendelig og effektiv ordning, der nyder bred respekt blandt aktørerne.Krav om europæiske produktioner og programmer (§§ 38 b og 48)Danske Dagblades Forening kan ikke tilslutte sig kravet om, at audiovisuelle on-demand-tjenester skal fremme produktion og adgang til europæiske programmer, dakravet i praksis ikke vil kunne efterkommes, og da det strider mod mediers ret til –under ansvar – selv at bestemme det redaktionelle indhold. De pågældende tjenestety-per er ikke at betragte som public service-medier. Foreningen opfordrer til, at kravetbortfalder eller lempes yderligere.Kulturministeriets kommentar:Der er tale om gennemførelse af et direktivbestemt krav med et tilknyttetrapporteringskrav til Kommissionen, jf. direktivets art. 3i. Det fremgår afde specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 4 og 15, at det er hensig-ten, at den foreslåede bemyndigelse benyttes til i bekendtgørelsesform atfastsætte, at de, som udbyder audiovisuelle on-demand-tjenester ved pas-sende midler og når det er praktisk muligt (dvs. ”tilstræber”) skal fremmeproduktion af og adgang til europæiske programmer. Herved overlades dettil udbyderne selv at bestemme i hvilket omfang og hvordan produktionenaf og adgangen til europæiske programmer kan fremmes. Kravet gælder forsåvel public service-udbydere som kommercielle udbydere på linie med dekrav, der i dag gælder om fremme af tv-foretagenders udsendelse af euro-pæiske programmer. På denne baggrund finder Kulturministeriet, at denforeslåde bemyndigelse opretholdes uændret.Radio- og tv-nævnets tilsynDanske Dagblades Forening opfordrer til, at Radio- og tv-nævnets kommende tilsynmed de audiovisuelle on-demand-tjenester sker med behørig koordinering med Forbru-gerombudsmanden. Forbrugerombudsmanden foreslår, at det i lovforslagets bemærk-ninger tilføjes, at de foreslåede nye regler heller ikke vil berøre Forbrugerombudsman-dens kompetence til at gribe ind over for radio- og tv-selskabers eventuelle overtrædel-ser af markedsføringslovens §§ 3 og 4.Kulturministeriets kommentar:Det fremgår af afsnit 2.4 i de almindelige bemærkninger, at der er etableretet velfungerende uformelt samarbejde mellem Forbrugerombudsmanden ogRadio- og tv-nævnet om behandling af sager efter henholdsvis radio- ogfjernsynslovgivningen og markedsføringsloven, og at dette uformelle sam-arbejde også med de foreslåede nye regler vil fortsætte. Ministeriet finder,at beskrivelsen af dette samarbejde i bemærkningerne er dækkende.Registrering (§ 47)Danske Dagblades Forening bifalder, at der ikke indføres en registreringsordning ellerlignende for audiovisuelle on-demand-tjenester. Samarbejdsforum for Danske Lytter- ogSeerorganisationer og Det ny Public Serviceråd opfordrer til, at også udbydere af on-
Side 8
demand audiovisuelle medietjenester skal registreres hos Radio- og tv-nævnet, så næv-net sættes i stand til at løfte sin tilsynsopgave. Radio- og tv-nævnet peger på, at der kanvære vanskeligheder ved at håndhæve en afgørelse om indstilling af programvirksom-hed for så vidt angår de tv-lignende on-demand-tjenester, der ikke skal registreres.Nævnet peger også på, at det må være en forudsætning for nævnets løsning af opgavensom tilsynsmyndighed, at der som minimum fastsættes en pligt for udbydere af audiovi-suelle on-demand-tjenester til at bevare indhold, som der er klaget over, idet nævnetikke via registreringer eller på anden vis har kendskab til alle tjenesteudbydere.Kulturministeriets kommentar:Udbydere af lineært tv, herunder på internettet, som afgrænset i lovforsla-get og de tilhørende bemærkninger skal lade sig registrere hos Radio- og tv-nævnet. Som det fremgår af afsnit 4.2.2. i lovforslagets almindelige be-mærkninger vil det ikke være i direktivets ånd i forbindelse med implemen-teringen af direktivet at indføre anmeldelses- eller registreringsordningerfor audiovisuelle on-demand-tjenester, hvorfor indførelse af sådanne ikkeforeslås indført. Radio- og tv-nævnets tilsyn med disse tjenester vil baseresig på klager, presseomtale o. lign., herunder adgang for nævnet til at tagesager op af egen drift, hvilket Kulturministeriet vurderer som et tilstrække-ligt grundlag for tilsynet. I lovforslaget indsættes et stk. 2 i lovens § 87,hvori det foreslås fastsat, at medietjenesteudbydere, der udbyder on-demand audiovisuel programvirksomhed omfattet af § 2, stk. 1, nr. 4, vedmodtagelse af en klage over programvirksomheden skal opbevare en opta-gelse af det program, der klages over, og at medietjenesteudbyderen endvi-dere i forbindelse med behandlingen af en sag vedrørende programvirk-somheden kan pålægges at aflevere en optagelse af programmet.

3) Produktplacering og sponsorering (§§ 79, 80 og 85 a)

Med den foreslåede nye bestemmelse i § 85 a i radio- og fjernsynslovens kapitel 11 omreklamer og sponsorering af programmer samt indgåelse af partnerskaber foreslås, atder indføres et eksplicit generelt forbud mod produktplacering i alle typer programmer ifjernsyn og audiovisuelle on-demand-tjenester, som er produceret i Danmark. Samtidigforeslås, at adgangen til produktsponsorering bibeholdes i Danmark, men at der somnoget nyt i overensstemmelse med direktivet i radio- og fjernsynsloven fastsættes krite-rier for en værdiafgrænsning i forhold til produktsponsorering samt fastsættes regler imedfør af loven om kreditering både før og efter et program i forhold til produktsponso-rering med ydelser af betydelig værdi. Endvidere foreslås, at kulturministeren kanfastsætte regler om fravigelse af forbuddet mod produktplacering, således at der i re-klamebekendtgørelsen kan fastsættes regler om, at der under de i direktivet angivnevilkår – med mulighed for at fravige kravet om identifikation af produktplacering, dadette kan være praktisk umuligt, – gives adgang til i fjernsyn og on-demand audiovisu-elle medietjenester at vise spillefilm og kort- og dokumentarfilm, som indeholder pro-duktplacering, samt programmer (dog ikke børneprogrammer og nyhedsprogrammer)produceret uden for Danmark, som indeholder produktplacering.Produktplacering og produktsponsorering (§ 85 a)
Side 9
Foreningen af Danske Interaktive Medier finder ikke forslaget om forbud mod produkt-placering i tv-programmer og on-demand-tjenester hensigtsmæssigt, hvilket bl.a. vilhave til følge, at danske medietjenesteudbydere vil blive stillet ringere i konkurrencenmed udbydere i andre lande. Foreningen af Danske Interaktive Medier vurderer, atforbudet mod produktplacering vil give anledning til betydelige afgrænsningsmæssigevanskeligheder ved håndhævelsen af reglerne på internettet, hvor produktplaceringerog reklamer vil fremkomme i forskellige kombinationer, længder og visninger. DanskeDagblades Forening finder umiddelbart, at det er unødvendigt at indføre forbud modproduktplacering for audiovisuelle on-demand-tjenester. Samtidig finder foreningen detdog positivt, at muligheden for produktsponsorering som udgangspunkt fastholdes, idetden valgte afgrænsning mellem den tilladte produktsponsorering og den forbudte pro-duktplacering dog er vanskelig at håndtere. TV 2 giver udtryk for lignende synspunk-ter. Danske Dagblades Forening lægger stor vægt på, at der anlægges en restriktivfortolkning af begrebet produktplacering, og at begrebet ikke udvides til at omfattereklameformer, der i dag er tilladelige såsom eksempelvis annoncør-tv – og man opfor-drer til, at hensigtsmæssigheden af den foreslåede bestemmelse i § 85 a tages op tilfornyet overvejelse. Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening ønsker afkonkurrencemæssige hensyn, at produktplacering tillades i Danmark i overensstem-melse med direktivets muligheder for at tillade produktplacering i spillefilm, film ogserier produceret til audiovisuelle medietjenester, sportsprogrammer og lette under-holdningsprogrammer samt i andre typer programmer, dog ikke børneprogrammer.Samtidig mener Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, at man skalbenytte direktivets fravigelsesmulighed om, at de spillefilm og programmer, som ikke erproduceret eller bestilt af medietjenesteudbyderen selv eller en virksomhed, der ertilknyttet medietjenesteudbyderen, ikke skal leve op til et identifikationskrav vedbegyndelsen og afslutningen af et program, da det i praksis vil være umuligt at håndte-re. TV 2 finder det uacceptabelt, at det ikke i lovforslaget er begrundet, hvorfor derforeslås mere restriktive bestemmelser for produktplacering end direktivets. TV 2foreslår, at direktivets regler om produktplacering i sin helhed implementeres i radio-og fjernsynsloven med henblik på at sikre lige konkurrencevilkår for den danske medie-branche i forhold til øvrige europæiske medieudbydere. Såfremt forbuddet mod pro-duktplacering fastholdes, foreslår TV 2 subsidiært, at man udvider den påtænkte und-tagelse om at tillade produktplacering i danske spillefilm og kort- og dokumentarfilm tilogså at omfatte tv-fiktion. Derudover foreslår TV 2, at også audiovisuelle on-demand-tjenester må indeholde produktplacering. TV 2 anfører, at den i lovforslaget foreslåedeundtagelse til forbuddet mod produktplacering bør indføjes i selve lovteksten. Samar-bejdsforum for Danske Lytter- og Seerorganisationer og Det ny Public Serviceråd fin-der, at sondringen mellem produktplacering og produktsponsorering er med til atsvække det generelle forbud mod produktplacering og vil vanskeliggøre Radio- og tv-nævnets tilsynspligt. Radio- og tv-nævnet finder, at den valgte afgrænsning mellem dentilladte produktsponsorering og den forbudte produktplacering baseret på begreberne”residualværdi” og ”betydelig værdi” i nogle situationer kan give anledning til komplek-se afvejninger. Nævnet finder, at begrebet ”betydelig værdi” bør knyttes til produk-tets/ydelsens relative betydning for produktionens værdi, således at der gives vidererammer for lovlig produktsponsorering i f.eks. dyre dramaproduktioner end ved billigelife-style-produktioner.
Side 10
Kulturministeriets kommentar:Der har i kredsen af partier bag den mediepolitiske aftale for 2007-2010været drøftelser af, hvorvidt der i overenstemmelse med direktivets libera-liseringer skal ske en yderligere liberalisering af de danske reklameregler.Der har ikke i kredsen været et politisk ønske om indførelse af yderligereliberaliseringer på området, herunder i forhold til produktplacering.Af hensyn til paralleliteten til reguleringen af produktplacering i program-mer for lineært tv finder Kulturministeriet, at der skal fastsættes tilsva-rende regler for produktplacering i programmer i audiovisuelle on-demand-tjenester. Sondringen mellem produktsponsorering og produktplacering erdirektivbestemt. Kulturministeriet har overvejet valget af kriterier for af-grænsningen mellem produktsponsorering og produktplacering. Ministeriethar i lyset af høringssvarene valgt at foretage den endelige fastlæggelse afdet afgørende kriterium om ”betydelig værdi” i forbindelse med udarbejdel-sen af den kommede reklamebekendtgørelse. Ministeriet har i den forbin-delse undladt at definere begrebet i lovteksten, men har i lovforslagets be-mærkninger angivet to alternative muligheder for en begrebsfastlæggelse ireklamebekendtgørelsen.Endvidere har ministeriet i lovteksten indsat, at kulturministeren kan fast-sætte regler om fravigelse af forbuddet mod produktplacering.Radio- og tv-nævnet vil som led i sin kommende tilsynsvirksomhed udvikleen praksis på området, herunder tage stilling til konkrete fortolkningsmæs-sige spørgsmål.Kreditering af sponsor m.v. (§§79-80)Foreningen af Danske Interaktive Medier og TV 2 finder, at forslaget om udstrækningaf reguleringen af sponsorkreditering på tv med forbud mod kreditering af sponsorundervejs i en udsendelse til også at omfatte sponsorater i forbindelse med on-demandaudiovisuelle medietjenester ikke svarer til direktivets minimumsregler, som muliggør,at krediteringen kan finde sted undervejs i et program. TV 2 foreslår, at forbudet modkreditering af sponsorer undervejs i en udsendelse udgår, subsidiært at adgangen til atidentificere sponsor undervejs i et program indskrænkes til at omfatte visse typer afprogrammer, såsom sportsudsendelser og lette underholdningsprogrammer. DR fore-slår, at bestemmelsen om, at ”sponsors navn, mærke (logo), produkt eller tjenesteydelseikke må nævnes i programmet” udgår med henblik på at undgå, at produktsponsore-ring, hvor produktet/tjenesteydelsen eller lignende vises eller nævnes i programmet, irealiteten udelukkes. Samtidig påpeger DR, at der er behov for at kunne indgå i nyeformer for samarbejder, herunder med biblioteker og universiteterne, uden at de hervedunderlægges sponsoreringsreglerne. Radio- og tv-nævnet konstaterer, at kredsen afpotentielle co-producenter udvides med lovforslaget, og at der derved sker en ind-skrænkning af sponsorbegrebet.
Side 11
Kulturministeriets kommentar:Kulturministeriet finder, at der skal være et forbud mod kreditering afsponsor undervejs i et program også i audiovisuelle on-demand-tjenester afhensyn til paralleliteten til reguleringen af sponsorkreditering for pro-grammer i lineært tv. Forbudet mod kreditering af sponsor undervejs i etprogram er som hidtil ikke til hinder for, at produktet/tjenesteydelsen ind-går eller vises i selve programmet, men betyder derimod, at der ikke må skeen kreditering af sponsor undervejs i programmet. Reglerne om sponsore-ring i lovens kapitel 11 omfatter ethvert indirekte eller direkte tilskud tilfinansieringen af programmer, når formålet er at fremme sponsors navn,mærke m.v. Hvis formålet med et tilskud til finansieringen af et programikke er at fremme den pågældende tilskudsgivers navn, logo m.v. findersponsorreglerne - og de heri fastsatte begrænsninger - ikke anvendelse. Ud-videlsen af kredsen af potentielle co-producenter er direktivbestemt.

4) Retten til at få korte nyhedsuddrag (radio- og fjernsynslovens § 90 og op-

havsretslovens §§ 25 a og 69)

Det følger af direktivets artikel 3k, at medlemsstaterne skal sikre, at ethvert tv-spredningsforetagende, der er etableret i Fællesskabet, med henblik på korte nyheds-uddrag på loyale, rimelige og ikke-diskriminerende vilkår skal have adgang til begiven-heder af stor interesse for offentligheden, som transmitteres med eneret af et tv-spredningsforetagende under deres jurisdiktion. Anmodning om adgang hertil skal iførste omgang rettes til en tv-station, der har denne eneret, og som er etableret i sammemedlemsstat, som den tv-station, der ønsker en adgang. Retten til adgang til kortenyhedsuddrag bør således kun finde anvendelse på et grænseoverskridende grundlag,når det er nødvendigt. De korte nyhedsuddrag må kun anvendes til generelle nyheds-programmer og må kun anvendes i on-demand audiovisuelle medietjenester, hvis detsamme program tilbydes tidsforskudt af den samme medietjenesteudbyder. Medlems-staterne skal sikre, at der fastlægges nærmere regler og betingelser for tilvejebringelseaf sådanne korte nyhedsuddrag.Implementering i ophavsretslovenDanmarks Idræts-Forbund, Team Danmark, Danske Advokater, Samrådet for Ophavs-ret samt Dansk Musiker Forbund finder ikke, at direktivbestemmelserne om kortenyhedsindslag er formuleret som undtagelser fra eller indskrænkninger i den ophavs-retlige eneret. Det påpeges af Danske Advokater, at reguleringen i art. 3k overordnetset handler om at få adgang til en transmission af en begivenhed med henblik på atbringe et kort uddrag fra transmissionen, når der er en tv-station, som har erhverveteneret til at transmittere fra den pågældende begivenhed. Selve adgangen til transmis-sionen er ophavsretlig irrelevant, og er derfor ikke egnet til at blive reguleret som enundtagelse i ophavsretsloven. Samrådet for Ophavsret vurderer, at det helt afgørendeformål med art. 3k er at sikre adgang til en begivenhed, der har offentlighedens interes-se; ikke at foretage en ophavsretlig regulering af rettighederne til de værker, der måttefremføres som led i sådanne begivenheder, og som derfor også måtte blive medtaget i
Side 12
sådanne korte nyhedsindslag. Dansk Musiker Forbund anfører, at det fremgår af direk-tivets art. 3k, stk. 3, at et fjernsynsforetagendes adgang til begivenheder af stor interes-se sikres ved at give fjernsynsforetagendet adgang til det transmitterendes fjernsynsfo-retagendes signal, dvs. inden de pågældende begivenheder udsendes. Reguleringen afadgangen til et fjernsynsforetagendes signal hører mere naturligt hjemme i radio- ogfjernsynsloven. Danmarks Idræts-Forbund og Team Danmark har anført, at man idirektivets art. 3k, stk. 6, har reguleret godtgørelsen til den tv-station, der har eneret-ten til den begivenhed, der er tale om. Godtgørelsen er maksimeret til de tekniskeudgifter. Der er altså ikke tale om en rettighedsmæssig kompensation, hvilket viser, atreglerne ikke er af ophavsretlig karakter. Endvidere påpeger Danmarks Idræts-Forbund og Team Danmark, at man overordnet set må konstatere, at korte nyhedsind-slag-reguleringen handler om at få adgang til en transmission med henblik på at bringeet kort uddrag af den, når der er en tv-station, som har ”opnået enerettighederne tilbegivenheden”. Dette er ophavsretligt irrelevant, dvs. det er ikke egnet til at blivereguleret som en undtagelse i ophavsretsloven.Fælles for de nævnte organisationer er, at de er af den opfattelse, at implementeringenbør ske i radio- og fjernsynsloven.DR og TV 2|DANMARK A/S tilslutter sig, at artikel 3k implementeres i ophavsretslo-ven ved en vederlagsfri adgang til fjernsynsforetagenders signaler og med den ind-skrænkning i ophavsretten og de nærtstående rettigheder knyttet hertil, som detteafstedkommer.Kulturministeriets kommentar:Kulturministeriet medgiver, at formuleringerne i direktivet (såvel i selvedirektiv-teksten som i betragtningerne) for så vidt angår ovennævnte kun-ne være formuleret mere klart. En samlet afvejning af de modtagne hø-ringssvar, herunder i forhold til formålet med bestemmelsen om korte ny-hedsuddrag, fører imidlertid efter ministeriets opfattelse til, at implemen-teringen bør finde sted i radio- og fjernsynsloven kombineret med en regu-lering i ophavsretsloven, jf. nedenfor. Det overordnede mål med ordningenom korte nyhedsuddrag er, at alle tv-stationer skal have adgang til at ud-sende de omtalte uddrag af hensyn til fremme af pluralisme gennem mang-foldighed og for at værne om den grundlæggende frihed til at modtage op-lysninger og sikre, at seernes interesser nyder den fornødne beskyttelse ifuldt omfang (betragtning nr. 38 og nr. 39). Det betyder efter Kulturmini-steriets opfattelse, at det ikke alene handler om adgang til signalet, menogså om retten til at udnytte de korte nyhedsuddrag. Hvis ikke dette ipraksis betyder vederlagsfrit i forhold til ophavsretslovgivningen, kommerordningen reelt til alene at handle om teknisk adgang til tv-signalet, dvs.om billedkvalitet, hvad der næppe har været hensigten med bestemmelsen.I og med at betalingsspørgsmålet er beskrevet udtømmende (”ekstraudgif-ter, der påløber direkte i forbindelse med tilvejebringelse af adgang”), mådet efter ministeriets opfattelse formodes, at det ikke har været hensigtenmed direktivreguleringen, at der også er et ”efterfølgende” vederlagskrav i
Side 13
medfør af ophavsretslovgivningen. Det må således i praksis efter ministeri-ets vurdering betyde indskrænkning af rettighederne til de værker og nært-stående rettigheder, der indgår i korte uddrag, der er givet adgang til efterradio- og fjernsynsloven. Hvis en medlemsstat vælger at gennemføre be-stemmelsen om korte nyhedsuddrag ved at indføre en regel om, at allefjernsynsforetagender skal have adgang til uddrag (i modsætning til fysiskadgang til selve begivenheden) fra det enetransmitterende fjernsynsforeta-gende, vil det sidstnævnte foretagende kunne hindre efterfølgende udnyt-telse, hvis ikke der indføres indskrænkninger i ophavsretsloven. Da med-lemsstaterne har frit valg mellem de forskellige gennemførelsesmetoder,må det på denne baggrund – særligt under hensyn til opfyldelsen af formå-let med direktivet – antages, at medlemsstater, der gennemfører ved at giveadgang til uddrag i radio- og fjernsynsloven, parallelt hermed også skal ind-føre de nødvendige indskrænkninger i ophavsretsloven. En korrekt imple-mentering af bestemmelsen - herunder i lyset af formålet med ordningen -må derfor efter ministeriets vurdering nødvendigvis indebære en reguleringi radio- og fjernsynsloven kombineret med en indførsel af de nødvendigeindskrænkninger i ophavsretsloven.I forbindelse med forberedelsen af implementeringen af direktivet i dansklovgivning blev det indikeret, at art. 3k udelukkende ville blive implemen-teret i radio- og fjernsynsloven. Det har efterfølgende vist sig, at formåletmed bestemmelsen udelukkende kan opfyldes, hvis reguleringen i radio- ogfjernsynsloven kombineres med indførslen af undtagelser i ophavsretslovenm.h.p. at sikre, at ophavsretten ikke kan benyttes til at hindre den informa-tionsfrihed, der i overensstemmelse med direktivet er tilvejebragt med for-slaget til de nye regler i radio- og fjernsynsloven.Hjemmel i infosoc-direktivet og internationale konventioner på ophavsretsområdetDanmarks Idræts-Forbund, Team Danmark, Danske Advokater, Samrådet for Ophavs-ret, Dansk Musiker Forbund, Dansk Artist Forbund, Dansk Skuespillerforbund, DanskKomponistforening, Dansk Musikforlæggerforening, Gramex, IFPI Danmark samtKODA er alle af den opfattelse, at infosoc-direktivet (direktiv 2001/29/EF af 22. maj2001), der indeholder en udtømmende liste over mulige undtagelser fra ophavsmænde-nes eneret, ikke indeholder den fornødne hjemmel til den foreslåede bestemmelse. Tilstøtte for denne opfattelse anføres det, at det fremgår af betragtning 40 i direktivet atadgangen til begivenheder af stor interesse for offentligheden med henblik på kortenyhedsindslag ikke bør berøre Europaparlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettighederi informationssamfundet (infosoc-direktivet).Kulturministeriets kommentar:Formuleringen i betragtning nr. 40 om at kravene i AVMS-direktivet ikkeberører infosoc-direktivet og internationale traktater om ophavsret mv. be-tyder efter Kulturministeriets opfattelse, at der er hjemmel i infosoc-direktivet og de relevante internationale konventioner til at indføre den fo-
Side 14
reslåede nye undtagelse i ophavsretslovens § 25 a. Det bemærkes i den for-bindelse, at det under forhandlingerne om direktivet om audiovisuelle me-dietjenester indgående blev drøftet, herunder med Rådets Juridiske Tjene-ste og Kommissionen, hvorvidt bestemmelsen om de korte nyhedsuddrag eri overensstemmelse med infosoc-direktivet og de internationale konventio-ner på området, herunder Bernerkonventionen og TRIPS-aftalen. Det blev iden forbindelse fremhævet, at de nødvendige indskrænkninger i ophavsret-tighederne kan retfærdiggøres af informationshensyn.Den relevante hjemmel i infosoc-direktivet findes i artikel 5, stk. 3, litra c,sidste led. Det følger af bestemmelsen, at medlemsstaterne kan indføre ind-skrænkninger i ophavsretten og de beslægtede rettigheder, hvis der er taleom anvendelse af værker eller andre frembringelser i forbindelse med rede-gørelse for dagsbegivenheder, og det sker i et omfang, som det informativeformål berettiger til, og såfremt kilden med ophavsmandens navn angives,medmindre dette viser sig umuligt. Disse betingelser må antages at svaretil kravene i artikel 3k i direktivet om audiovisuelle medietjenester, herun-der særligt kravene om, at der skal være tale om korte, generelle nyheds-uddrag og begivenheder af stor interesse for offentligheden.Det er endvidere Kulturministeriets vurdering, at den såkaldte tre-trins-test i infosoc-direktivets artikel 5, stk. 5, de facto er gennemført og fundetopfyldt i forbindelse med forhandlingerne om direktivet om de audiovisuellemedietjenester. Efter tre-trins-testen må undtagelser til ophavsretten og debeslægtede rettigheder kun anvendes i visse specielle tilfælde, der ikkestrider mod den normale udnyttelse af værket eller andre frembringelser ogikke indebærer urimelig skade for rettighedshaverens legitime interesser.Kulturministeriet har gengivet ovennævnte synspunkter i lovforslagetsbemærkninger, således at forholdet til EU-retten og de internationale op-havsretlige konventioner klart er beskrevet heri.Lovteknisk opbygning af ændringerne i ophavsretslovenDansk Musiker Forbund, Danmarks Idræts-Forbund og Team Danmark finder, at selveopbygningen af lovforslaget og den foreslåede § 25 a ikke er i overensstemmelse medophavsretslovens systematik og opbygning af lovens undtagelsesbestemmelser i kap. 2,herunder især § 25, hvor man i selve bestemmelsen beskriver undtagelser i forhold tileneretten i § 2 og under de nærtstående rettigheder i lovens kap. 5 henviser til undta-gelsesbestemmelserne i lovens kap. 2. Derudover har nævnte organisationer samtSamrådet for Ophavsret påpeget, at der i ophavsretslovens § 69, stk. 3, bør henvises tilden nye § 25 a, stk. 1. DR mener ikke, at den nye bestemmelse i dens nuværende former en undtagelse til signalretten i § 69 på samme måde som alle andre rettigheder iophavsretsloven, der specifikt er undtaget. DR foreslår, at der specifikt undtages til § 69på samme måde, som der er undtaget til § 2 og de øvrige nærtstående rettigheder ilovforslaget.
Side 15
Kulturministeriets kommentar:På baggrund af de indkomne høringssvar har Kulturministeriet genoverve-jet den lovtekniske opbygning af implementeringen af art. 3k i ophavsrets-loven og er på den baggrund kommet frem til, at den foreslåede implemen-tering af art. 3k kan forbedres på en række punkter. Formålet med direkti-vet kan efter ministeriets opfattelse mest enkelt opfyldes, hvis alle fjern-synsforetagender ikke blot har en adgangsret til korte nyhedsuddrag viaradio- og fjernsynsloven, men derimod også en udnyttelsesret til de om-handlende nyhedsuddrag, som sikres via indførsel af indskrænkninger iophavsretsloven.Derfor foreslås indført i § 90 i radio- og fjernsynsloven som nyt stk. 3 en be-stemmelse om, at et fjernsynsforetagende, der med eneret transmitterer enbegivenhed af stor interesse for offentligheden, skal give andre fjernsynsfo-retagender, der er etableret inden for Det Europæiske Økonomiske Samar-bejdsområde, adgang til korte uddrag fra det transmitterende signal. I etnyt stk. 4, bestemmes det, at uddrag, der er givet adgang til efter stk. 3,kun må anvendes i generelle nyhedsprogrammer. Det bestemmes endvide-re, at uddrag i et generelt nyhedsprogram kun må anvendes i on-demandaudiovisuelle medietjenester, når det samme program tilbydes tidsforskudtaf den samme medietjenesteudbyder. I et nyt stk. 5, bestemmes det, at kul-turministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til og anvendelsenaf uddrag efter stk. 3 og 4. I ophavsretsloven foreslås indført en ny § 25 aom, at værker, der indgår i uddrag, der er givet adgang til efter § 90, stk. 3,i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed samt regler udstedt efter § 90, stk.5, i samme lov, må gengives i overensstemmelse med § 90, stk. 4, i lov omradio- og fjernsynsvirksomhed samt regler udstedt i medfør af § 90, stk. 5, isamme lov. Det foreslås desuden at gøre den nye undtagelsesbestemmelse iophavsretsloven anvendelig på de nærtstående rettigheder via henvis-ningssystemet i ophavsretslovens kap. 5. Der består således et toleddet sy-stem, hvor de nye bestemmelser i radio- og fjernsynsloven bestemmer, at etfjernsynsforetagende, der med eneret transmitterer en begivenhed af storinteresse for offentligheden, skal give andre fjernsynsforetagender, der eretableret inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, ad-gang til korte uddrag fra det transmitterende signal, mens reguleringen iophavsretsloven indskrænker de ophavsretlige enerettigheder og nærtstå-ende rettigheder, der er knyttet til en sådan udnyttelse.Hjemmel i direktivet om audiovisuelle medietjenesterDanmarks Idræts-Forbund, Team Danmark, Dansk Musiker Forbund, Dansk ArtistForbund, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Komponistforening, Dansk Musikforlægger-forening, Gramex, IFPI Danmark samt KODA mener ikke, at der er hjemmel i AVMS-direktivet til at fastsætte indskrænkninger vedrørende musikrettigheder i forbindelsemed musik, der bliver spillet som led i de tv-transmissioner, som en tv-station vil havekorte nyhedsindslag fra.
Side 16
Kulturministeriets kommenter:Der henvises til ovenstående bemærkninger.Afgrænsning over for §§ 22 og 25 i ophavsretslovenDansk Musiker Forbund mener, at det bør fremgå af lovforslaget, hvorledes den foreslå-ede bestemmelse indholdsmæssigt adskiller sig fra ophavsretslovens § 22 om citatrettenog § 25 om reportagereglen.Kulturministeriets kommentar:Kulturministeriet har i lovforslagets almindelige bemærkninger vurderet,at hverken citatretten eller reportagereglen udgør tilstrækkelig hjemmel tilat omfatte korte nyhedsuddrag fra begivenheder af stor interesse for offent-ligheden. Ministeriet har præciseret bemærkningerne på dette punkt.Definition af on-demand begrebetDansk Musiker Forbund påpeger, at on-demand begrebet i lovforslaget ikke er defineretpå samme måde som i direktivet, men i stedet anvendes samme definition som anven-des i ophavsretslovens § 2, stk. 4, nr. 1, der stammer fra infosoc-direktivets art. 3, stk.2.Dansk Musiker Forbund bemærker, at det er uomtalt i lovbemærkningerne til forslagettil såvel radio- og fjernsynslovens § 2, stk. 3, og ophavsretslovens § 25 a, hvorvidt on-demand begrebet skal forstås på samme måde i de to love på trods af forskellen i ordly-den, og hvorledes definitionen af on-demand audiovisuel medietjeneste i AVMS-direktivet hænger sammen med definitionen af on-demand begrebet i infosoc-direktivet.Kulturministeriets kommentar:Bemærkningerne er imødekommet via reguleringen i radio- og fjernsynslo-ven. Der henvises til ovenstående bemærkninger.On-demand audiovisuelle medietjenesters rettighederDanske Dagblades Forening ønsker, at on-demand audiovisuelle medietjenester, derikke er tilknyttet et tv-spredningsforetagende, skal have ret til at bringe korte nyheds-indslag af begivenheder af stor interesse for almenheden. Foreningen henviser til, atAVMS-direktivet er et minimumsdirektiv, hvilket indebærer, at medlemslandene iprincippet bør kunne udvide bestemmelsernes anvendelsesområde.Kulturministeriets kommentar:Det fremgår af artikel 3k, stk. 5, at korte nyhedsuddrag kun må anvendes ion-demand audiovisuelle medietjenester, hvis det samme program tilbydestidsforskudt af den samme medietjenesteudbyder. Derudover fremgår detaf betragtning 41, at det bør sikres, at medietjenesteudbydernes praksismed at udbyde deres live-tv-udsendelser af nyhedsprogrammer som on-demand tjenester, efter de har været sendt i direkte tv, stadig er mulig,uden at det er nødvendigt at skræddersy det enkelte program ved at udela-de korte uddrag. Muligheden bør begrænses til levering af det identiske tv-program på on-demand basis fra samme medietjenesteudbyder, så det ikke
Side 17
kan anvendes til at skabe nye on-demandbaserede forretningsmodeller pågrundlag af korte uddrag. Det er ministeriets opfattelse, at dette krav ikkekan fraviges. Danske Dagblades Forenings ønske imødekommes derfor ik-ke.TV 2|DANMARK A/S anfører, at det ikke er tanken, at medietjenesteudbydere aleneskal kunne anvende korte nyhedsindslag i on-demand tjenester og ønsker derfor præci-seret i selve lovteksten, at et fjernsynsforetagende tillige er berettiget til at stille denyhedsudsendelser, der har været udsendt på tv, og hvori indgår korte nyhedsindslag,til rådighed på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgtsted og tidspunkt. Danmarks Idræts-Forbund og Team Danmark ønsker at få udskriftetordet ”hvis” i § 25a, stk. 1, 2. pkt. med ”på en sådan måde, at ” eller lignende.Kulturministeriets kommentar:Kulturministeriet er enig i bemærkningen om, at en medietjenesteudbyderikke udelukkende kan anvende generelle nyhedsprogrammer, hvori derindgår korte nyhedsuddrag, on-demand. Det fremgår af lovforslagets be-mærkninger, at de korte nyhedsuddrag kun må anvendes on-demand, hvisdet samme program tilbydes tidsforskudt af den samme medietjenesteud-byder. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at muligheden herforbegrænses til levering af det identiske tv-program på on-demand basis frasamme medietjenesteudbyder, så det ikke kan anvendes til at skabe nye on-demandbaserede forretningsmodeller på grundlag af korte nyhedsuddrag.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne ovenfor om implementeringen ibåde radio- og fjernsynsloven og ophavsretsloven.TV 2|DANMARK A/S ønsker endvidere præciseret i den foreslåede § 25a, stk. 2, atnyhedsudsendelser, hvori nyhedsklip indgår i overensstemmelse med bestemmelsen,efterfølgende kan stilles til rådighed af medieforetagendet på on-demand basis.Kulturministeriets kommentar:Det er ministeriets opfattelse, at TV 2|DANMARK A/S´ ønske er imøde-kommet med den nye implementeringsmetode, jf. ovenfor.Fjernsynsforetagender fra andre lande inden for Det Europæiske Økonomiske Samar-bejdsområdeDanmarks Idræts-Forbund og Team Danmark påpeger, at man ikke i den danske op-havsretslov kan regulere forhold vedrørende fjernsynsforetagender fra andre lande endDanmark. Organisationerne finder det derfor problematisk, at § 25a, stk. 1, indledesmed ordene ”Et fjernsynsforetagende i en medlemsstat inden for Det Europæiske Øko-nomiske Samarbejdsområde”.Kulturministeriets kommentar:Det fremgår af artikel 3k, stk. 1, at medlemsstaterne sikrer, at ethvertfjernsynsforetagende, der er etableret i Fællesskabet, med henblik på kortenyhedsuddrag, har adgang til begivenheder af stor interesse for offentlig-
Side 18
heden, som transmitteres med eneret af et fjernsynsforetagende under de-res jurisdiktion. Det er således et krav, at implementeringen i dansk retsikrer, at andre fjernsynsforetagender etableret uden for Danmarks græn-ser på lige fod med danske fjernsynsforetagender får adgang til begivenhe-der af stor interesse for offentligheden, som transmitteres med eneret af etfjernsynsforetagende, der henhører under dansk jurisdiktion. Denne ad-gang er nu sikret ved den foreslåede regulering i radio- og fjernsynsloven.Organisationernes indvending er dermed imødekommet via den nye im-plementeringsmetode. Der henvises til bemærkningerne herom ovenfor.Definition af forskellige begreberDanmarks Idræts-Forbund og Team Danmark anfører, at der i lovteksten og lovbe-mærkningerne flere steder anvendes begreberne ”fjernsynsforetagende”, ”transmittere”og ”medietjenesteudbyder”. Dette er begreber, der er ganske velkendte og veldefineredei radio- og tv-lovgivningen, men ikke i den danske ophavsretslov. Det er derfor nødven-digt i lovteksten eller i lovbemærkningerne at præcisere, at disse udtryk alene gælderlineære transmissioner (altså tv) og ikke ikke-lineære transmissioner.Kulturministeriets kommentar:Med den nye implementeringsmetode anvendes de nævnte begreber ikke iden ophavsretlige regulering.Retten til at anvende korte nyhedsuddrag gælder ifølge AVMS-direktivetikke kun lineære transmissioner. Generelle nyhedsprogrammer, hvori derindgår korte nyhedsuddrag, må også anvendes i on-demand audiovisuellemedietjenester, hvis det samme program tilbydes tidsforskudt af den sam-me medietjenesteudbyder. Kulturministeriet kan derfor ikke imødekommeønsket om, at det i lovteksten eller bemærkningerne præciseres, at denævnte udtryk alene gælder lineære transmissioner, da det vil begrænseanvendelsesområdet for de korte nyhedsuddrag i strid med direktivet.DR bemærker, at begrebet ”anvende” er benyttet i lovteksten, men at dette begreb ikkeer nærmere defineret i lovforslaget. Ophavsretslovens udnyttelsesbegreber i § 2, herun-der særligt for så vidt angår tilgængeliggørelse for almenheden, er således ikke brugt ibestemmelsen. Det er DRs opfattelse, at dette er i overensstemmelse med art. 3k, dadirektivet ikke indeholder begrænsninger eller nærmere definitioner af udnyttelsesmå-derne. DR går ud fra, at dette betyder, at fjernsynsforetagender må udnytte korte ny-hedsklip i sine generelle nyhedsprogrammer på alle de platforme og ved alle de udnyt-telsesmåder, som fjernsynsforetagenderne har til rådighed – så længe dette i øvrigtomfangsmæssigt sker inden for bestemmelsens område.Kulturministeriets kommentar:Begrebet ”anvende” benyttes ikke længere i den foreslåede § 25 a, men erflyttet over i radio- og fjernsynsloven. Begrebet hidrører fra artikel 3k, stk.5. Retten til at anvende korte nyhedsuddrag tilkommer fjernsynsforetagen-der i deres udsendelse af generelle nyhedsprogrammer (fjernsynsudsendel-
Side 19
se). Derudover indføres der en begrænset ret til anvendelse af generelle ny-hedsprogrammer, hvori der indgår korte nyhedsuddrag, i on-demand au-diovisuelle medietjenester, hvis det samme program tilbydes tidsforskudt afdet samme fjernsynsforetagende. De generelle nyhedsprogrammer, hvorider indgår korte nyhedsuddrag, kan kun udnyttes i on-demand audiovisuel-le medietjenester, hvis det identiske program har været sendt i en lineærtransmission.Forholdet til arrangementsrettenDR har bemærket, at det er uklart om det foreliggende lovforslag tager højde for densåkaldte arrangementsret, da dette kan have betydning for, hvordan og om den foreslå-ede implementering i praksis kan udnyttes.Kulturministeriets kommentar:Det er ministeriets opfattelse, at arrangementsretten ikke er relevant forudnyttelsen af retten til korte nyhedsuddrag. Arrangementsretten kan ikkeudstrækkes til at omfatte indslag om begivenheder, som allerede er offent-liggjort med samtykke fra rettighedshaverne. Det vil blive præciseret i lov-bemærkningerne, at retten til at anvende korte nyhedsuddrag først træderi kraft, når transmissionen af den begivenhed, der skal sendes korte ny-hedsuddrag fra, er afsluttet.Generelle nyhedsprogrammerDR anfører, at ministeriet tolker begrebet ”generelle nyhedsprogrammer” derhen, at detikke skal være muligt at lave specifikke, temabaserede nyhedsprogrammer, f.eks. om etenkelt emne eller en enkelt sportsgren. DR er ikke af den opfattelse, at denne begræns-ning kan udledes af direktivet. Afgørende for forståelsen af begrebet ”generelle nyheds-programmer” må i stedet efter DRs opfattelse være, at anvendelsen af et indslag fra enbegivenhed har nyhedskarakter og præsenteres som sådan i et program.Kulturministeriets kommentar:Det er ministeriets opfattelse, at det er nødvendigt at skelne mellem gene-relle nyhedsprogrammer og specifikke nyhedsprogrammer. Det fremgår afdirektivteksten, at de korte uddrag kun må anvendes i generelle nyheds-programmer. Et generelt nyhedsprogram må per definition behandle mereend ét emne. Modpolen til et generelt nyhedsprogram er et specifikt, tema-baseret nyhedsprogram, f.eks. om et enkelt emne eller en enkelt sportsgren.Ministeriet er enig i betragtningen om, at et uddrag fra en begivenhed skalhave nyhedskarakter og præsenteres som sådan i et program. Det program,som uddraget præsenteres i, skal blot kunne karakteriseres som et genereltnyhedsprogram.Danmarks Idræts-Forbund og Team Danmark ønsker at få præciseret, at der medgenerelle nyhedsindslag ikke menes sportsnyheder. Organisationerne ønsker at fåpræciseret, at når det gælder almene tv-stationer, gælder retten til at bringe kortenyhedsindslag alene i generelle nyhedsprogrammer og ikke i sportsnyheder, mens
Side 20
sportskanaler også har mulighed for at bringe disse korte uddrag i dets programmeredenyhedsprogrammer.Kulturministeriets kommentar:Der findes ikke at være støtte i direktivet til den foreslåede forskelsbehand-ling mellem almene tv-stationer og rene sportskanaler.Begivenheder af stor interesse for offentlighedenDR tilslutter sig ministeriets synspunkt om, at det er den enkelte berettigede tv-station,der selv afgør, hvorvidt en begivenhed er af stor interesse for offentligheden. DanmarksIdræts-Forbund og Team Danmark er principielt enige i ministeriets beskrivelse af,hvilke begivenheder der omfattes reguleringen, men finder det uacceptabelt, at det erop til det fjernsynsforetagende, der ønsker at anvende korte nyhedsindslag, at vurdere,hvorvidt en begivenhed er af stor interesse for offentligheden. Danmarks Idræts-Forbund og Team Danmark ønsker i stedet, at det i bemærkningerne kommer til atfremgå, at det er op til tv-foretagendet at sikre sig, at udnyttelsen falder inden forrammerne af undtagelsesbestemmelsen.Kulturministeriets kommentar:Ministeriet er enig i, at det er op til det fjernsynsforetagende, der ønsker atudnytte den nye undtagelsesbestemmelse, at sikre sig, at udnyttelsen fal-der inden for rammerne af undtagelsesbestemmelsen. Derudover har mini-steriet valgt, at et fjernsynsforetagende, der ønsker at anvende korte ny-hedsuddrag, skal anmode det eneretstransmitterede fjernsynsforetagendeherom. Teknisk vil adgangen kunne gives på flere måde, f.eks. ved at givedirekte adgang til det transmitterede signal eller ved at udlevere optagelseraf de pågældende uddrag.Forenede Danske Antenneanlæg udtrykker bekymring over, at bemyndigelsesbestem-melsen i § 90, stk. 3, i radio- og fjernsynsloven ophæves, idet Kulturministeren så eruden bemyndigelse til at fastsætte regler for større begivenheder. Forenede DanskeAntenneanlæg finder det ønskeligt, at man fremover aktivt sikrer, at begivenhedersåsom forårets landskamp mellem Danmark og Sverige kan ses af alle.Kulturministeriets kommentar:Høringssvaret synes at bero på en misforståelse af reglerne i radio- ogfjernsynslovens § 90. Bemyndigelsen i § 90, stk. 3, har aldrig været udnyt-tet og vedrører ikke de såkaldte listebegivenheder, som er reguleret i § 90,stk.1. Bemyndigelsen i § 90, stk. 1, er ikke længere udnyttet.Tidsbegrænsninger for udsendelsen af generelle nyhedsprogrammerDR bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at det kun i specielle tilfælde vil væresådan, at et nyhedsindslag har en nyhedsværdi, der berettiger et fjernsynsforetagendetil at anvende dette on-demand i længere tid, efter at begivenheden har fundet sted. DRhenleder opmærksomheden på, at stort set alle fjernsynsforetagender har sine nyheds-programmer liggende on-demand i lang tid, efter at disse har været udsendt første
Side 21
gang, og at det er i denne sammenhæng og på denne måde, at on-demand tjenestertypisk anvendes i dag.Kulturministeriets kommentar:Kulturministeriet er opmærksom på, at nyhedsprogrammer ligger tilgæn-gelige on-demand i en længere periode. Det er ikke hensigten med regule-ringen at begrænse medietjenesteudbydernes praksis med at udbyde dereslive-tv-udsendelser af nyhedsprogrammer som on-demand tjenester, efterde har været sendt i direkte tv. Ministeriet fjerner derfor den omtalte pas-sus i bemærkningerne.Forholdet til GrundlovenDanmarks Idræts-Forbund og Team Danmark har rejst problemstillingen, om imple-menteringen i ophavsretsloven er ekspropriation i strid med grundlovens § 73.Kulturministeriets kommentar:Det er Kulturministeriets opfattelse, at der ikke med den foreslåede gen-nemførelse af bestemmelserne om korte nyhedsuddrag er tale om eks-propriative indgreb, idet ny lovgivning er erstatningsfri regulering, når detikke sker med tilbagevirkende kraft. I lovforslaget foreslås indført en over-gangsbestemmelse, der bestemmer, at den foreslåede § 90, stk. 3, i radio- ogfjernsynsloven alene finder anvendelse på eneretstransmissioner, hvoromder er indgået eller forlænget aftale efter lovens ikrafttræden.

5) Andet

Tilgængelighed for syns- og hørehæmmede

Ifølge direktivets art. 3c skal medlemsstaterne tilskynde medietjenesteudbydere, somhører under deres jurisdiktion, til at sikre, at deres tjenester gradvis bliver tilgængeligefor syns- og hørehæmmede.Det Centrale Handicapråd, Høreforeningen og Danske Handicaporganisationer finder,at forpligtelsen skal indskrives i radio- og fjernsynsloven eller regler udstedt i medførheraf med henblik på at regulere samtlige medietjenesteudbydere og ikke alene publicservice-virksomhederne. Høreforeningen bemærker, at medieaftalerne søger at reguleretilgængeligheden på public service-området, men at kravene er usynlige eller ikke-eksisterende i forhold til det øvrige medieområde, herunder de regionale TV 2-virksomheder og kommercielle udbud. Danske Handicaporganisationer finder, at direk-tivets forpligtelse alene kan opfyldes korrekt gennem lovgivningsmæssige tiltag. Dan-ske Handicaporganisationer henviser til, at der skal forpligtelser til for at drive udvik-lingen i den rigtige retning. Desuden har Danmark med Folketingets beslutning af 28.maj 2009 om dansk ratifikation af FN’s Konvention om rettigheder for personer medhandicap forpligtet sig til at anerkende retten for personer med handicap til at tage del ikulturlivet på lige fod med andre.
Side 22
Kulturministeriets kommentar:Ministeriet finder ikke, at direktivets forpligtelse om tilskyndelse skal gen-nemføres i radio- og fjernsynsloven. Det er ministeriets vurdering, at for-pligtelsen mest hensigtsmæssigt løftes ved, at der i takt med den teknologi-ske udvikling m.v. løbende foretages justeringer af public service-virksomhedernes forpligtelser på området med henblik på forbedring af be-tjeningen af handicappede samt overvejes konkrete initiativer med henblikpå at tilskynde øvrige medietjenesteudbydere til at gøre deres tjenestergradvis tilgængelige for syns- og hørehæmmede.Det er op til de enkelte medlemsstater at vælge egnede instrumenter tilgennemførelse af direktivet, jf. direktivets betragtning nr. 65). Samtidig til-skynder direktivet medlemsstaterne til at fremme co- og selvregulering in-den for de områder, der er reguleret ved direktivet, jf. art. 3 og direktivetsbetragtning nr. 36).Reguleringen af DRs, TV 2s og de regionale TV 2-virksomheders forpligtel-ser om betjening af handicappede reguleres i dag i disses public service-kontrakter og public service-tilladelse, jf. radio- og fjernsynslovens §§ 12, 31og 38 a, hvilket efter ministeriets opfattelse fortsat er en egnet regulerings-form både i forhold til handicapforpligtelserne og øvrige public service-forpligtelser. Ministeriet finder derimod ikke, at kravet om”tilskyndelse”aføvrige medietjenesteudbydere til at gøre deres tjenester gradvis tilgængeli-ge for syns- og hørehæmmede er egnet til at blive gennemført som et lov-givningsmæssigt tiltag, men at formålet med forpligtelsen – nemlig at sikreat sådanne tjenester i videst muligt omfang gøres tilgængelige – bedst kanopnås ved udvikling af branchekodeks, informationsvirksomhed m.v. påområdet. Ministeriet forventer på denne baggrund, at de relevante branche-foreninger og aktører udvikler fælles retningslinier m.v. med henblik på atgøre deres tjenester gradvis tilgængelige for syns- og hørehæmmede.

Regler om programvirksomheden (§§ 38 b og 48)

Danske Lytter- og Seerorganisationer og Det ny Public Serviceråd finder det betænke-ligt, at ministeren kan fastsætte regler om indhold i programvirksomheden, og Det nyPublic Serviceråd henviser til ”armslængde-princippet” i forhold til de danske publicservice-kanaler. DR understreger, at regler om programvirksomheden ikke må ind-skrænke den redaktionelle frihed og peger på, at en implementering af reglerne kan skedirekte i loven. Danske Lytter- og Seerorganisationer ønsker det præciseret i lovteksten,hvilket indhold i programvirksomheden, der er tale om. Det ny Public Serviceråd finder,at den nugældende lovgivning, hvorefter kulturministeren som led i regelfastsættelsenfor programvirksomheden kan fastsætte regler med henblik på at tilgodese hensyn tilbørn og unge bør fastholdes og udbygges, ikke mindst i takt med udviklingen i de audio-visuelle medietjenester. Danske Dagblades Forening finder, at det er overflødigt atregulere kravet om, at tjenester ikke indeholder tilskyndelse til had på grund af race,køn og religion eller nationalitet i radio- og fjernsynsloven, da området allerede erreguleret i bl.a. straffeloven. DR giver udtryk for lignende synspunkter.
Side 23
Kulturministeriets kommentar:Det er i lovforslagets specielle bemærkninger til nr. 4 (§ 38 b) og nr. 15 (§48) præciseret, at bemyndigelsen påtænkes anvendt til i overensstemmelsemed direktivets regler i bekendtgørelsesform at fastsætte regler om, at for-midlet indhold også i audiovisuelle on-demand-tjenester ikke må tilskyndetil had p.g.a. race, køn, religion eller nationalitet, samt regler for sådannetjenester om fremme af produktion og adgang til europæiske programmerog krav om, at tjenester med skadeligt indhold for mindreårige kun stillestil rådighed på en sådan måde, at mindreårige normalt ikke hører eller serdisse. Det er ikke hensigten herudover at fastsætte regler om indhold i pro-gramvirksomheden. Om beskyttelse af børn og unge henvises til ministeri-ets kommentar overfor under punkt 2.Direktivets art. 3b om indhold, som tilskynder til had på grund af race, køn,religion eller nationalitet, udvider anvendelsesområdet for direktivets hid-tidige regler på området til udover lineært tv at omfatte audiovisuelle on-demand-tjenester. Der er i dag med hjemmel i radio- og fjernsynsloven i be-kendtgørelsesform fastsat regler herom for lineært tv. Ministeriet vurderer,at der af hensyn til en korrekt implementering af direktivet skal ske en til-svarende implementering i bekendtgørelsesform af reglerne i art. 3b ogsåfor audiovisuelle on-demand-tjenester.

Liberalisering af reklamereglerne for lineært tv

TV 2 finder, at det er af afgørende betydning for TV 2, at implementeringen af direkti-vet i dansk ret kommer til at omfatte legaliseringen af de nye reklameformer, herunderproduktplacering, idet TV 2 i modsat fald svækkes yderligere i konkurrencen med tv-stationer, der rettet mod Danmark sender fra udlandet.Antallet af reklamerDanske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening og TV 2 finder, at der i over-ensstemmelse med direktivet skal ske en liberalisering i relation til den daglige rekla-mesendetid, idet direktivet lægger op til, at medlemsstaterne alene regulerer den mak-simale reklamesendetid i en given klokketime og ikke som tidligere også den maksimaledaglige reklamesendetid.Adgang til ”breaks”Danske Filminstruktører finder det glædeligt, at der ikke lægges op til en yderligereliberalisering af de danske reklameregler med indførelse af ”breaks” (afbrydelse afprogrammer med reklameblokke) – og anser dette for også at være i overensstemmelsemed den danske befolknings ønsker samt droit moral beskyttelsen i ophavsretsloven.Dansk Journalistforbund finder det med henblik på at værne om det redaktionelleindhold afgørende, at der ikke indføres adgang til reklameafbrydelser på DR eller TV2/DANMARK eller lignende fjernsynskanaler af fjernsynsudsendelser, der udelukkendeer bestemt til det nationale område, og som ikke kan modtages af offentligheden i andremedlemsstater. TV 2 ønsker som udgangspunkt at få de samme muligheder for anven-
Side 24
delse af reklameafbrydelser, som direktivet giver. Alternativt kan der indføres regler forreklameafbrydelser svarende til de svenske og/eller norske regler.Øvrige liberaliseringerTV 2 finder, at forbuddet mod at reklamere for arbejdsgiverforeninger og fagforeningersamt forbuddet mod at sådanne foreninger kan sponsorere programmer i tv, skal udgå.Desuden foreslår TV 2, at forbuddet mod at reklamere i tv for politiske partier, politiskebevægelser, samt kandidater opstillet til politiske forsamlinger, udgår. Endvidere finderTV 2, at det skal være tilladt at reklamere for sundhedsydelser i tv.Kulturministeriets kommentar:Der har i kredsen af partier bag den mediepolitiske aftale for 2007-2010været drøftelser af, hvorvidt der i overenstemmelse med direktivets libera-liseringer skal ske en yderligere liberalisering af de danske reklameregler.Der har ikke i kredsen været et politisk ønske om indførelse af yderligereliberaliseringer på området.

Oplysninger om medietjenesteudbyder (§ 47)

DR finder det vigtigt, at DR selv afgør på hvilken platform oplysningerne om DR sommedietjenesteudbyder over for seerne og brugerne skal findes.Kulturministeriets kommentar:Det fremgår af afsnit 4.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger, atdet er overladt til programforetagenderne m.fl. selv at bestemme på hvilkenmåde den foreskrevne information skal gives.

Public service-meddelelser m.v.

DR foreslår i forbindelse med, at det af direktivets betragtning nr. 26) fremgår, atbegrebet audiovisuel kommerciel kommunikation ikke bør omfatte public service-meddelelser og vederlagsfrie indslag til fordel for velgørenhed, at også OBS-indslagundtages. Ved OBS-indslag forstås indslag med samfundsinformation af generel inte-resse for seerne.Kulturministeriets kommentar:Kulturministeriet har præciseret lovforslagets bemærkninger, så det frem-går, at indslag med samfundsinformation af generel interesse for seerne ogbrugerne såsom OBS-indslag udsendt af DR, der indeholder rådgivning omalmene livsforhold samt oplysninger om borgernes rettigheder og pligter isamfundet, efter Kulturministeriets vurdering heller ikke kan anses foromfattet af begrebet ”audiovisuel kommerciel kommunikation”.

Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner

og regioner

Radio- og tv-nævnet peger på, at den foreslåede nye opgave for nævnet med at blivetilsynsmyndighed med hensyn til dels tv-udsendelsesvirksomhed uanset teknisk plat-form, dels tv-lignende on-demand-tjenester, må forventes potentielt at medføre en øget
Side 25
sagsmængde med deraf følgende forøgelse af Styrelsen for Bibliotek og Mediers arbejdemed sekretariatsbetjening af nævnet.Kulturministeriets kommentar:Som følge af bl.a. usikkerheden forbundet med vurderingen af det præciseomfang af den kommende forventede mindre forøgelse af Styrelsens arbej-de, finder ministeriet, at man bør afvente forløbet af det første år efter denye reglers ikrafttræden og de i denne periode indhøstede erfaringer medtilsynet med overholdelsen af de nye regler, inden der tages stilling til omdenne tilsynsopgave skal udløse tilførsel af ressourcer til Styrelsen.

6. Den fjerde FM-radiokanal

Danske Dagblades Forening udtaler kritik af indsættelsen af en bemyndigelse til mini-steren til at forlænge tilladelsen til programvirksomhed på fjerde FM-radiokanal.Kulturministeriets kommentar:Bemyndigelsen er indsat som opfølgning på tillægsaftale af 9. juni 2009 tilmedieaftalen for 2007-2010 om udvikling af radiomarkedet m.v. indgået afpartierne bag medieaftalen, hvorved det bl.a. er bestemt, at DRs rådighedover den fjerde FM-radiokanal forlænges indtil 31. december 2010.
Side 26

Bilag 1

Skrevet med fed: Kommentarer

Andre: Ingen kommentarer

Høringssvar vedrørende ændring af radio- og fjernsynsloven og ophavsretslo-

ven (gennemførelse af direktivet om audiovisuelle medietjenester m.v.)

1. Det Centrale Handicapråd

2. Forbrugerombudsmanden

3. Det ny Public Serviceråd

4. Høreforeningen

5. Medierådet for Børn og Unge

6. Samarbejdsforum for Danske Lytter- og Seerorganisationer

7. Danske Handicaporganisationer

8. Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening

(DRRB)

9. Danmarks Idræts-Forbund og Team Danmark

10. Forenede Danske Antenneanlæg

11. Rigsrevisionen

12. TV 2/DANMARK A/S

13. Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet14. Bryggeriforeningen15. Kommunernes Landsforening

16. Danske Advokater

17. Dansk Artist Forbund, Dansk Musiker Forbund,

Dansk Skuespillerforbund, Dansk Komponistforening,

Dansk Musikforlæggerforening, Gramex, IFPI DANMARK

og KODA

18. Dansk Journalistforbund

19. Danske Dagblades Forening

20. DR

21. Samrådet for Ophavsret

22. Danske Filminstruktører

23. HORESTA

24. Dansk Musiker Forbund

25. Telenor Broadcast Holding AS/Canal Digital Danmark

26. DI ITEK

27. Foreningen af Danske Interaktive Medier

28. Radio- og tv-nævnet

24. juli 2009

7. august 2009

11. august 2009

12. august 2009

12. august 2009

16. august 2009

17. august 2009

17. august 2009

17. august 2009

17. august 2009

17. august 2009

17. august 2009

17. august 200917.august 200918. august 2009

18. august 2009

18. august 2009

18. august 2009

18. august 2009

18. august 2009

19. august 2009

19. august 2009

19. august 2009

19. august 2009

19. august 2009

19. august 2009

19. august 2009

26. august 2009