1. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2009 og var til 1. behandling den 22. oktober 2009. Lov-forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Boligudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen flere gange været sendt i høring, og miljømini-steren sendte den 12. december 2006 et udkast til udvalget, jf. BOU alm. del−bilag 59, folketings-året 2006-07. Miljøministeren sendte endvidere den 6. juli 2009, jf. BOU alm. del−bilag 104, fol-ketingsåret 2008-09, et nyt udkast til udvalget. Den 12. oktober 2009 sendte miljøministeren deindkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.SpørgsmålUdvalget har stillet 46 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besva-ret. 9 af udvalgets spørgsmål til miljøministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til be-tænkningen.2. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (V, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget tilvedtagelse uændret.Dansk Folkeparti bemærker følgende:Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er positive over for lovforslaget, der giver mere kon-kurrence og samtidig er i overensstemmelse med princippet i kommunalreformen om, at sammeopgave bør udføres på samme administrative niveau overalt i landet.Lovforslaget vedrører hovedsagelig ophævelse af Københavns og Frederiksberg Kommuners ene-ret til at udføre matrikulært arbejde. Disse arbejder skal fremover udføres af privatpraktiserendelandinspektører i konkurrence, som det er tilfældet i landets øvrige kommuner.

Lovforslaget medfører endvidere følgende ændringer:De kommunale matrikelmyndigheder i Københavns og Frederiksberg Kommuner nedlægges, ogKort- og Matrikelstyrelsen bliver matrikelmyndighed for hele landet.Københavns og Frederiksberg Kommuners immaterielle rettigheder til kommunernes matrikelkortog registre overføres til Kort- og Matrikelstyrelsen.Når matrikelmyndigheden overføres til Kort- og Matrikelstyrelsen, tilfalder udstykningsafgiften,som afgift ved udstykning andre steder i landet, statskassen.Det skal registreres i matriklen, at et areal afgives fra en ejendom til søterritoriet på anden mådeend ved naturlig fraskylning. Ejeren af den pågældende ejendom vil herefter være forpligtet til atforanledige ændringen registreret i matriklen ved arealoverførsel.Københavns og Frederiksberg Kommuner kan fortsat sælge kopier af kommunernes matrikelkortog registre i den udgave, der foreligger på tidspunktet for overførelsen til Kort- og Matrikelstyrel-sen.De kommunale matrikelmyndigheders ydelser har ikke været momspligtige, da de ikke leveres ikonkurrence med andre. Lovforslaget medfører, at der ligesom i den øvrige del af landet skal beta-les moms af matrikulært arbejde i Københavns og Frederiksberg Kommuner.Etmindretali udvalget (S, SF og EL) indstiller lovforslaget tilforkastelseved 3. behandling.Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget finder, atder er en mangelfuld redegørelse for konsekvenserne af lovforslaget for borgere, virksomheder, deansatte tjenestemænd og samfundet som helhed. Herudover er lovforslagets eventuelle strid medgrundlovens § 73 ikke tilbagevist overbevisende. Mindretallet skal derfor bemærke følgende:Konkurrenceudsættelse uden garanti for konsekvenser og eventuelle gevinsterNår man fra politisk hold konkurrenceudsætter kommunale, regionale og statslige opgaver, er detrelevant at undersøge, hvilke konsekvenser konkurrenceudsættelsen har, herunder konsekvensernefor gennemsigtighed og ansvarlighed, medarbejdertilfredshed og økonomi i form af konsekvenserfor prisen på ydelserne, herunder betydningen af transaktionsomkostninger, og dermed konsekven-serne for den enkelte borger, de enkelte virksomheder og samfundet som helhed.I bemærkningerne til lovforslaget og i svarene på de stillede spørgsmål er der en fundamentalmangel på afklaring af og viden om konsekvenserne af den konkrete konkurrenceudsættelse i lov-forslaget.Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten konstaterer, at man ofte i de undersø-gelser af en konkurrenceudsættelse, som har omhandlet områder med enkle, målbare opgaver somf.eks. snerydning og lignende ikkebløde velfærdsopgaver, har kunnet redegøre for konsekvenserne.Det bør derfor også være muligt at gøre rede for konsekvenserne af dette lovforslag.Men det har ikke været mulig for ministeren at afklare konsekvenserne af denne konkurrenceud-sættelse. Det nærmeste, ministeren er kommet en afklaring, er postulater og partsindlæg med bereg-ninger fra de erhverv, der kommer til at drage økonomisk fordel af konkurrenceudsættelsen.Ministerens argumentation for fordelene ved lovforslaget er postulerende. Ministerens udgangs-punkt for dette lovforslag er regeringens udspil »Mere konkurrence – større vækst« fra 2004, hvortankegangen er, at mere konkurrence automatisk vil give en større vækst. Ledetråden er således, atman vil have mere konkurrence, fordi konkurrence er godt. Og fordi konkurrence er godt, vil manhave mere konkurrence. Dette selvopfyldende cirkelargument bruges til at fastslå, at konkurrence-udsættelse er den bedste løsning – stort set−i alle samfundsmæssige henseender.

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten har under udvalgsbehandlingen forsøgtat få en klarere redegørelse for konsekvenserne for kvalitet, gennemsigtighed og ansvarlighed, med-arbejdertilfredshed og økonomi i form af konsekvenser for prisen på ydelserne, herunder betydnin-gen af transaktionsomkostninger. Men ministeren har desværre ikke vist vilje til at redegøre fyl-destgørende og tilfredsstillende for disse aspekter.Grundlovens § 73Lovforslaget indebærer, at Kort- og Matrikelstyrelsen skal have overført de to kommuners matri-kelarkiver, da disse fremover skal anvendes ved registrering af matrikulære forandringer.Det følger af grundlovens § 73, at ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvelletkræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.Det følgende fremgår således af bemærkningerne til lovforslaget i afsnit 4.3. (Forholdet til grund-lovens § 73):»Det bemærkes i den forbindelse, at den endelige vurdering af spørgsmålet om ekspropriationhenhører hos domstolene. I det omfang domstolene under en eventuel retssag måtte finde, at detforeslåede lovindgreb er af ekspropriativ karakter, vil kommunernes krav om fuldstændig erstatningi givet fald kunne støttes direkte på grundlovens § 73.«Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten hæfter sig ved, at ministeren ikke klartog utvetydigt fastslår, at overførslen af de to kommuners matrikelarkiver til Kort- og Matrikelstyrel-sen ikke er i strid med grundlovens § 73, men fremhæver muligheden for erstatning. Overførslen afde to kommuners matrikelarkiver er en irreversibel overførsel, som ikke kan tilbageføres, hvis lov-forslaget ved domstolene viser sig at være i strid med grundlovens § 73. De to kommuner kan i såtilfælde kun modtage erstatning, men ikke tilbageførsel af sine opgaver.Usikkerhed for tjenestemandsansatteSocialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten mener, at man i en ændring af tjene-stemændenes arbejdsgiverforhold bør tilstræbe at skabe mest mulig klarhed og sikkerhed for tjene-stemændenes fremtidige arbejdsforhold. Derfor er det skuffende, at ministeren i svaret på spørgsmål23 om tjenestemandsrettighederne sammenholdt med det supplerende svar på spørgsmål 42 ikkeindeholder noget yderligere afklarende for de berørte tjenestemænd, ud over hvad man hele tidenhar kunnet læse i lovforslaget. Ministeren giver ikke tjenestemandsansatte klarhed over, hvad de hari vente i forbindelse med flytningen af de to kommuners matrikelarkiver til Kort- og Matrikelstyrel-sen.Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var påtidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havdedermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.Troels Christensen (V)nfmd.Louise Schack Elholm (V) Søren Pind (V) Eyvind Vesselbo (V)Michael Aastrup Jensen (V) Anita Knakkergaard (DF) Hans Kristian Skibby (DF)Knud Kristensen (KF) Naser Khader (KF) Yildiz Akdogan (S) Bjarne Laustsen (S)Lennart Damsbo-Andersen (S) Thomas Jensen (S) Nanna Westerby (SF)fmd.Karsten Hønge (SF) Jørgen Poulsen (RV) Frank Aaen (EL)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 32Bilagsnr.1234Spm.nr.1TitelHøringssvar og høringsnotat, fra miljøministerenUdkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetTidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget1. udkast til betænkningOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 32TitelSpm., om målet om privatisering af opgaven er mere tungtvejendeend den mest effektive praksis m.v., til miljøministeren, og ministe-rens svar herpåSpm., om ministeren kan fremlægge dokumentation for, at forslagetvil medføre effektiviseringsgevinster m.v., til miljøministeren, ogministerens svar herpåSpm., om ministeren kan redegøre for, om ministeren kan garantere,at grundlovens § 73 om ekspropriation ikke er overtrådt med L 32, tilmiljøministeren, og ministerens svar herpåSpm., om lovforslaget medfører en overførsel af kommunens rettig-heder til Kort- og Matrikelstyrelsen, til miljøministeren, og ministe-rens svar herpåSpm., om ministeren ikke er enig i, at det traditionelle udgangspunkt iden juridiske litteratur går ud på, at kommuner i lighed med privatepersoner og virksomheder er omfattet af beskyttelsen efter grundlo-vens § 73 m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren er sikker på, at grundlovens § 73 ikke er over-trådt, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan redegøre for, hvilke forberedelsesarbejderministeren har planlagt for at sikre, at praktiserende landinspektørerkan overtage opgaven med at attestere videreopdeling m.v. af ejerlej-ligheder m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan redegøre for, hvad der får ministeren til attro, at kommunerne vil tage Kort- og Matrikelstyrelsens register ibrug, ganske kort tid før de ved lovændringen fritages for matrikel-myndighedsansvaret m.v., til miljøministeren, og ministerens svarherpåSpm., om ministeren kan bekræfte, at Kort- og Matrikelstyrelsen af-holder alle omkostninger ved forberedelsen af matrikelmyndighedensoverførsel fra Københavns og Frederiksberg Kommuner til Kort- ogMatrikelstyrelsen m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan oplyse, i hvilke europæiske lande matrikel-væsenet drives privat, og i hvilke lande det drives offentligt, til mil-jøministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren kan oplyse, om ministeren planlægger skridt iretning af en harmonisering af matrikelsystemerne og landinspektør-virksomhed i EU-landene m.v., til miljøministeren, og ministerenssvar herpåSpm., om ministeren kan redegøre for, hvorfor ministeren ikke vilbevare de velfungerende kommunale matrikelvæsener m.v., til miljø-ministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan redegøre for, om ministeren kan garantere,at sagsbehandlingstiden ikke bliver længere, når sager om matrikulæ-re forandringer skal udarbejdes af private landinspektører og derefterbehandles af kommunen og dernæst staten m.v., til miljøministeren,og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan redegøre for, hvordan ministeren vil sikresig, at den almindelige private grundejer fremover får den sammeservice på matrikelområdet som professionelle ejendomsudviklere, tilmiljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren, da en mindre arealoverførsel på op til 200 m� idag i følge Københavns Kommunes betalingsvedtægt koster 6.762 kr.alt inklusive, mener, at det i fremtiden kan gøres lige så billigt ellerbilligere, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren mener, at det i fremtiden kan gøres lige så billigteller billigere end i dag, hvor en afsætning af en skellinje med to skel-rør ifølge Københavns Kommunes betalingsvedtægt koster ca. 3.665kr., til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan garantere, at de kommunale tjenestemændog overenskomstansatte med lovforslaget tilbydes de samme mulig-heder med hensyn til løn m.v., som Kort- og Matrikelstyrelsens egnemedarbejdere blev tilbudt, da man privatiserede de sønderjyske land-inspektørkontorer i 1999 m.v., til miljøministeren, og ministerens svarherpåSpm., om overenskomstansatte, som kommunerne måtte ønske at af-vikle, hvis lovforslaget vedtages, vil få tilbudt samme fratrædelses-ordninger, som personalet ved de sønderjyske landinspektørkontorer,til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor mange af de nuværende ansatte ved de kommunalematrikelmyndigheder ministeren mener kan finde beskæftigelse i pri-vate landinspektørvirksomheder eller ved andre offentlige myndighe-der, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vil tage initiativer, der sikrer fortsat beskæftigel-se af overenskomstansatte, som kommunerne måtte ønske at afvikle,hvis lovforslaget vedtages, til miljøministeren, og ministerens svarherpåSpm., om ministeren kan garantere, at der ikke sker forringelse i løn-og pensionsvilkår for de tjenestemænd, der efter lovforslaget overgårtil ansættelse ved Kort- og Matrikelstyrelsen, til miljøministeren, ogministerens svar herpåSpm., om ministeren kan redegøre for, om tjenestemænd, der efter

lovforslaget overgår til ansættelse ved Kort- og Matrikelstyrelsen, vilfå tilbudt samme fratrædelsesordninger, som personalet ved de søn-derjyske landinspektørkontorer, til miljøministeren, og ministerenssvar herpåSpm., om ministeren kan oplyse eller give eksempler på, hvilke stil-linger inden for det nye ansættelsesområde de pågældende kommuna-le tjenestemænd vil blive forpligtede til at overtage m.v., til miljømi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan garantere, at der ikke vil ske tvangsforflyt-ning af tjenestemænd, der efter lovforslaget overgår til ansættelse vedKort- og Matrikelstyrelsen til tjenestesteder uden for Storkøbenhavn,til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm., om lovforslaget har andre formål end det, der fremgår af hø-ringsnotatet, nemlig at fremme konkurrencen, til miljøministeren, ogministerens svar herpåSpm., om ministeren kan redegøre for, om ministeren mener, at frimarkedskonkurrence er den bedste løsning i alle samfundsmæssigehenseender, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan redegøre for, om ministeren mener, at der ersaglige begrundelser for, at lovforslaget er bedre for den enkelte bor-ger og virksomhed med hensyn til kvalitet i udførelsen af matrikelop-gaver m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan redegøre for, om ministeren mener, at der erdokumenterede begrundelser for, at lovforslaget er samfundsøkono-misk bedre end den nuværende ordning for København og Frederiks-berg Kommuner m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan redegøre for, om regeringens strukturkom-mission undersøgte, hvem der bør udføre matrikulært arbejde, til mil-jøministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan garantere, at lovforslaget ikke medfører, atdet bliver mere kompliceret og dyrere for borgere og virksomhederm.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan garantere, at lovforslaget ikke medfører enlængere sagsbehandlingstid for borgere og virksomheder, som viludstykke og bygge, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan redegøre for, om ministeren mener, at derfortsat kan arbejdes sideløbende med byggesagsprocessen og de ma-trikulære arbejder i Københavns og Frederiksberg kommuner, til mil-jøministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan redegøre for, om ministeren har undersøgtkonsekvenserne af konkurrenceudsættelsen for borgere, virksomhederog samfundsøkonomien, til miljøministeren, og ministerens svar her-påSpm., om ministeren er enig i, at en grundejer i Århus, der sælger etstykke jord til sin nabo, skal have følgende tre sektorer i sving: denliberale sektor, kommunen og staten, til miljøministeren, og ministe-

rens svar herpåSpm., om ministeren er enig i, at en ejerlejlighedsejer, som efter f.eks.ombygning skal have ændret sin ejerlejlighed, nu får opgaven udførthos Københavns Kommune, som er i besiddelse af alle tidligere ejer-lejlighedsopmålinger m.v., til miljøministeren, og ministerens svarherpåSpm., om ministeren kan redegøre for, om ministeren mener, at det errationelt for samfundet, at lovforslaget om konkurrenceudsættelse,ikke beror på faktuel viden om konsekvenserne for kvaliteten, borger-ne, medarbejderne, prisen m.m., til miljøministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om dokumentation for effektivisering og omkostninger forejendomsejerne, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om behov for at antage en praktiserende landinspektør for at fåudført lovbestemt landinspektørarbejde i de to hovedstadskommuner,til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren er enig i og kan specificere, at der er visse ikke-lovbestemte ydelser, der ikke kan fås hos de kommunale matrikel-myndigheder, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om manglende dokumentation for Praktiserende Landinspektø-rers Forenings sammenlignende oplysninger om omkostningerne forgrundejeren, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om omkostninger ved overførsel fra Københavns og Frederiks-berg Kommuner til Kort- og Matrikelstyrelsen, til miljøministeren, ogministerens svar herpåSpm. om de pågældende kommunale tjenestemænd forpligtelse til atovertage en stilling indenfor det ny ansættelsesområde, til miljømini-steren, og ministerens svar herpåSpm., om sager uden for Københavns og Frederiksberg Kommunerud over hos landinspektøren også skal behandles af den kommunalemyndighed og Kort- og Matrikelstyrelsen, til miljøministeren, og mi-nisterens svar herpåSpm. om, hvilket ministerium der har foretaget denne afsluttendevurdering af forholdet mellem lovforslagets § 5, stk. 4, og grundlo-vens § 73, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke hindringer der måtte være for, at de to hovedstads-kommuner gennem salg af kopier af matrikelkortet fuldt ud genvinderinvesteringer, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm., om de to hovedstadskommuner vil lide et økonomisk tab, så-fremt kommunerne på grund af ministerens lovforslag forhindres i atgenvinde endnu ikke genvundne investeringer, til miljøministeren, ogministerens svar herpå

Bilag 2

9 af udvalgets spørgsmål til miljøministeren og dennes svar herpåSpørgsmål og svar er optrykt efter ønske fra Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedsli-stens medlemmer af udvalget.Spørgsmål 3:Ministeren bedes redegøre for, om ministeren kan garantere, at grundlovens § 73 om ekspropriati-on ikke er overtrådt med L 32?Svar:Som det fremgår af lovforslagets pkt. 4.3, har Justitsministeriet foretaget en vurdering af lovfors-lagets forhold til grundlovens § 73, og det er Justitsministeriets opfattelse, at lovforslaget ikke inde-bærer ekspropriation.Som det også fremgår det nævnte sted, henhører den endelige vurdering af spørgsmålet om eks-propriation under domstolene. Det skal i den forbindelse bemærkes – hvilket også fremgår af lov-forslagets pkt. 4.3 – at i det omfang domstolene under en eventuel retssag måtte finde, at det fore-slåede lovindgreb er af ekspropriativ karakter, vil kommunernes krav om fuldstændig erstatning igivet fald kunne støttes direkte på grundlovens § 73.Jeg kan henholde mig til det, der er anført det nævnte sted i lovforslaget.Spørgsmål 4:Det fremgår af Københavns Kommunes høringssvar, at Justitsministeriet tilsyneladende har god-kendt lovforslaget i forhold til Grundloven på baggrund af forkerte eller mangelfulde oplysningerfra Kort- og Matrikelstyrelsen om matrikelkortets etablering og om kommunens muligheder for atudnytte rettighederne til matrikelkortet økonomisk. Under henvisning hertil bedes ministeren rede-gøre for, om ministeren mener, at lovforslaget ikke medfører en overførsel af kommunens rettighe-der til Kort- og Matrikelstyrelsen eller mener ministeren, at indgrebet ikke er konkret, selv om detretter sig alene mod Københavns og Frederiksberg kommuner. Hvilken anden nærmere begrundelsehar regeringen ellers for antagelsen om, at indgrebet ikke er ekspropriativt?Svar:Lovforslaget medfører, at Københavns og Frederiksberg kommuners immaterielle rettigheder tilkommunernes matrikelkort og -registre overføres til Kort- og Matrikelstyrelsen, hvilket er fastsat iforslagets § 5, stk. 4. Om den nærmere begrundelse for, at bestemmelsen ikke indebærer ekspropria-tion, henvises til lovforslagets pkt. 4.3. Ved vurderingen af forholdet mellem forslagets § 5, stk. 4,og grundlovens § 73 om ekspropriation blev Københavns Kommunes oplysninger i kommunenssidste høringssvar af 17. august 2009 om tilvejebringelsen af kommunens matrikelkort taget i be-tragtning. Oplysningerne om kommunens muligheder for at udnytte matrikelkortet blev ligeledestaget i betragtning.Spørgsmål 5:Er ministeren ikke enig i, at det traditionelle udgangspunkt i den juridiske litteratur går ud på, atkommuner i lighed med private personer og virksomheder er omfattet af beskyttelsen efter grundlo-vens § 73? Herunder om det forhold at lovforslaget netop retter sig mod to kommuner, således ikkegiver grundlag for en anden vurdering i forhold til grundlovens § 73?

Svar:Det er den almindelige opfattelse i den juridiske litteratur, at kommuner er omfattet af beskyttel-sen efter grundlovens § 73, jf. bl.a. Peter Germer, Statsforfatningsret (4.udgave, 2007), side 274, ogHenrik Zahle, Dansk Forfatningsret 3 (3. udgave, 2003), side 191. Der er dog i nyere juridisk litte-ratur givet udtryk for den opfattelse, at kommuner ikke bør anses for omfattet af beskyttelsen eftergrundlovens § 73, jf. Michael Hansen Jensen, Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens §73 (2006), side 341.Ved vurderingen af lovforslagets forhold til grundlovens § 73 har Justitsministeriet lagt den opfat-telse til grund, der hidtil har været den almindelige vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt kommunerer omfattet af beskyttelsen efter grundlovens § 73. Om den nærmere begrundelse for, at lovforslagetefter Justitsministeriets opfattelse ikke indebærer ekspropriation, henvises til lovforslagets pkt. 4.3.Spørgsmål 6:Ministeren bedes redegøre for, om følgende passage fra lovforslagets afsnit 4.3. ’Forholdet tilgrundlovens § 73’: »…den endelige vurdering af spørgsmålet om ekspropriation henhører hos dom-stolene. I det omfang domstolene under en eventuel retssag måtte finde, at det foreslåede lovindgreber af ekspropriativ karakter, vil kommunernes krav om fuldstændig erstatning i givet fald kunnestøttes direkte på grundlovens § 73.«, vidner om, at ministeren er 100 pct. sikker på, at grundlovens§ 73 ikke er overtrådt?Svar:Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 3.Spørgsmål 23:Kan ministeren oplyse eller give eksempler på, hvilke stillinger inden for det nye ansættelsesom-råde, de pågældende kommunale tjenestemænd vil blive forpligtede til at overtage, selv om de ikkeville have været forpligtede til at overtage stillingerne inden for rammerne af deres hidtidige ansæt-telsesområde?Svar:På nuværende tidspunkt har Kort- og Matrikelstyrelsen ikke et dybere indblik i, hvilke konkreteopgaver de enkelte tjenestemænd løser i den nuværende ansættelse. Ligesom Kort- og Matrikelsty-relsen ikke har kendskab til formuleringerne omkring ansættelsesområdet i de enkelte tjeneste-mænds ansættelsesbeviser.Generelt kan man sige, at i følge reglerne på området har tjenestemænd pligt til at overtage en an-den passende stilling indenfor det ny ansættelsesområde. Hvorvidt stillingen er passende, beror påen konkret vurdering af, om en tjenestemand havde været forpligtet til at overtage en sådan stillingved den kommunale matrikelmyndighed, hvor vedkommende nu er ansat, den nuværende stillingskarakter samt den pågældendes uddannelse, alder, helbredstilstand m.m.Spørgsmålet vil således kun kunne besvares for hver enkelt person, som overføres til ansættelse iKort- og Matrikelstyrelsen.Spørgsmål 42:Da det generelle svar på spørgsmål 23 må forstås således, at de pågældende kommunale tjeneste-mænd alene vil blive forpligtede til at overtage en anden passende stilling indenfor det ny ansættel-sesområde, som de også ville have været forpligtede til at overtage inden for rammerne af deres

hidtidige ansættelsesområde, bedes ministeren oplyse, om det betyder, at ministeren ikke længeremener følgende passage fra lovforslaget: »Det betyder, at de pågældende tjenestemænd vil kunnevære forpligtede til at overtage en anden passende stilling inden for det nye ansættelsesområde, somde ikke ville have været forpligtede til at overtage inden for rammerne af deres hidtidige ansættel-sesområde«?Svar:Som nævnt i svaret på spørgsmål 23 er en tjenestemand i forbindelse overgang til et nyt ansættel-sesområde forpligtet til at overtage en passende stilling inden for det nye ansættelsesområde. Omstillingen under det nye ansættelsesområde er passende afgøres ved en vurdering af de forhold, somer nævnt i svaret. Den omstændighed, at ændringen af ansættelsesområdet sker som følge af æn-dringen af den offentlige sektor, medfører, at en stilling under det nye ansættelsesområde vil kunneanses for passende, selvom vedkommende ikke havde været forpligtet til at overtage stillingen in-den for det hidtidige ansættelsesområde.Spørgsmål 44:Da det ikke specifikt fremgår af svaret på spørgsmål 4, om det er Justitsministeriet, som har fore-taget den endelige vurdering af forholdet mellem lovforslagets § 5, stk. 4, og grundlovens § 73 pågrundlag af oplysningerne i Københavns Kommunes høringssvar af 17. august 2009 om tilvejebrin-gelsen af kommunens matrikelkort og om kommunens muligheder for – med udgangspunkt i data-pakkeaftalen indgået med Finansministeriet i december 2002 – at genvinde de investeringer, somkommunen efter egen, fri beslutning har foretaget i matrikelkortet, bedes ministeren om at præcise-re, hvilket ministerium der har foretaget denne afsluttende vurdering?Svar:Vurderingen af forholdet mellem forslagets § 5, stk. 4, og grundlovens § 73 om ekspropriationblev foretaget af Justitsministeriet i forbindelse med lovforslagets udarbejdelse. Oplysningerne iKøbenhavns Kommunens sidste høringssvar af 17. august 2009 om tilvejebringelsen af kommunensmatrikelkort blev forlagt Justitsministeriet, og disse oplysninger førte ikke til, at ministeriet ændredesin vurdering.Spørgsmål 45:Kan ministeren redegøre for, hvilke formelle regler eller andre hindringer der måtte være for, atde to hovedstadskommuner gennem salg af kopier af matrikelkortet med tilhørende brugsret i hen-hold til datapakkeaftalen, som kommunerne indgik med Finansministeriet i december 2002, fuldt udgenvinder de investeringer, som kommunerne har foretaget i matrikelkortets etablering og digitali-sering?Svar:Når matrikelmyndigheden og dermed matrikelkortene for de to kommuner ved lovens ikrafttræ-den overgår til Kort- og Matrikelstyrelsen, vil styrelsen herefter besidde de officielle, gældende ma-trikelkort og have ansvaret for ajourføringen heraf for hele landet, herunder også for de to kommu-ner. Med overførslen af matrikelkortene overføres de immaterielle rettigheder hertil også til Kort-og Matrikelstyrelsen, og det vil herefter alene være Kort- og Matrikelstyrelsen, der kan sælge ellerpå anden måde overdrage rettigheder til at anvende kopier af kortene (lovforslagets § 5, stk. 4).De to kommuner opretholder de immaterielle rettigheder til tidligere udgaver af matrikelkortet.Det indebærer, at kommunerne fortsat vil kunne sælge kopier af matrikelkortet i den udgave, der

foreligger på tidspunktet for lovens ikrafttræden, og kunne sælge rettigheden til at anvende denneudgave (lovforslagets § 5, stk. 5).Spørgsmål 46:Kan ministeren bekræfte, at de to hovedstadskommuner vil lide et økonomisk tab, såfremt kom-munerne på grund af ministerens lovforslag forhindres i at genvinde endnu ikke genvundne investe-ringer, som kommunerne har foretaget i matrikelkortets etablering og digitalisering, gennem salg afkopier af matrikelkortet med tilhørende brugsret i henhold til datapakkeaftalen, som kommunerneindgik med Finansministeriet i december 2002?Svar:Som nævnt i svaret på spørgsmål 45 vil det efter lovens ikrafttræden være Kort- og Matrikelsty-relsen, der besidder rettighederne til de officielle, gældende matrikelkort for de to kommuner.Kommunerne vil fortsat kunne sælge kopier af kortet med tilhørende brugsret i den udgave, derforeligger på tidspunktet for lovens ikrafttræden, samt kopier af tidligere udgaver.Jeg har ikke grundlag for at udtale mig om, hvorvidt kommunerne lider økonomisk tab ved, at deefter lovens ikrafttræden ikke længere kan sælge kopier af de officielle, gældende matrikelkort, somKort- og Matrikelstyrelsen herefter besidder.