Vedr.: Lovforslag om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen m.m. -

om ophævelse af eneretten til matrikulært arbejde i Københavns og Frederiksberg

Kommuner.

Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF) har via Folketingets hjemmeside fulgtfremsættelsen af lovforslag nr. L 32 ”Forslag til ændring af lov om udstykning og anden registreringi matriklen, lov om landinspektørvirksomhed og lov om afgift ved udstykning m.v.”.I forbindelse med 1. behandlingen af ovennævnte lovforslag i Folketinget den 22. oktober 2009 harPLF navnlig hæftet sig ved, at debatten om ophævelse af eneretten til matrikulært arbejde iKøbenhavns og Frederiksberg Kommune har rejst spørgsmål om forslagets samfundsmæssigenytteværdi, effektivisering af sagsforløb og administration samt omkostningsudvikling for borgereog virksomheder.På foranledning heraf vil PLF til belysning af sagen fremkomme med følgende bemærkninger, somberor på indberetning af erfaringer fra privatpraktiserende landinspektørforretninger, der driverlandinspektørvirksomhed i Københavns og Frederiksberg Kommune. Der skal ikke herske tvivl omat PLF gerne ser lovforslaget vedtaget sin nuværende form både ud fra et mere overordnetsamfundsmæssigt hensyn som ud fra et borgerservice hensyn, ligesom PLF vil heller ikke læggerskjul på at lovforslaget vil afstedkomme et forretningsmæssigt potentiale for privat praktiserendelandinspektører.Indledningsvis skal det bemærkes, at foreningen ikke på nogen måde har grundlag for at anfægteden faglige professionalisme, hvormed vores kommunalt ansatte landinspektør kollegaer iKøbenhavns og Frederiksberg Kommune udøver deres beskikkelseskrævende arbejder.

Samfundsmæssig nytteværdi – adgang til data på tværs af kommunegrænser.

PLF mener, at der vil opstå en større samfundsmæssig nytteværdi af de store investeringer, dersker med henblik på at indføre og fremme digital forvaltning ved, at der med lovforslaget sikres enensartet og fælles digital geografisk infrastruktur på det matrikulære område – samlet,vedligeholdt, distribueret og udviklet i et ressort, Kort & Matrikelstyrelsen.Københavns og Frederiksberg Kommuner deltager ikke i en række nationale tiltag omkringudbredelse af digital forvaltning og andre digitale borgerservices – som eksempelvis elektroniskstedfæstelse af servitutter i e-Tinglysningen, adgang til matrikulære informationer på DanmarksMiljøportal, WEB-matriklen, Min-grund. Konsekvenserne heraf er, at der ikke opnås fuldsamfundsmæssig nytteværdi af de investeringer, der sker med henblik på udviklingen af digitalforvaltning til effektivisering af administration, forbedring af beslutningsgrundlag for borgere ogpolitikere og ikke mindst effektivisering af dataindsamling – data skabes ét sted.

For at opnå størst mulig effektivitet og nytteværdi af matrikulære data, skal der sikres et ensartet ogfælles datagrundlag for hele ejendoms- og geodatasektoren både med og af hensyn til datastruktur,dataudveksling og samspil med internationale datakonventioner, således at data kan flyde frit ogentydigt dels imellem de statslige og kommunale myndigheder dels til eksterne rådgivere.For landinspektørbranchen er det af afgørende betydning for udvikling af en rækkebrancheløsninger til effektiv og sikker matrikulær sagsudarbejdelse, at de statslige datasamlinger,der er indgået forretningsmæssige aftaler omkring, har været ensartede og entydigt beskrevet. Herkan blandt andet nævnes, at Domstolstyrelsen, KMS og PLF er i færd med at færdigudvikle it-applikationer og digitale løsninger til stedfæstelse af servitutter i forbindelse med idriftsættelsen afe-Tinglysningen, og at disse løsninger baserer sig på det digitale matrikelkort.Som branche er vi ikke i tvivl om, at ensartet registrering, vedligeholdelse og adgang til matrikulæredata for hele landet, vil sikre og understøtte en mere effektiv digital forvaltning for såvel offentligemyndigheder, borgere og private rådgivere, og derved medvirke til en større nytteværdi af dedigitale geodatasamlinger, der skabes. Og i den forbindelse er vi ikke i tvivl om, at Kort &Matrikelstyrelsen – ”statens infrastrukturvirksomhed for kort og geodata” – er det mesthensigtsmæssige fællesressort. Dette synspunkt understøttes af den netop indgåede ”Statsaftale forgeodata”, hvor Kort & Matrikelstyrelsens data er blevet gjort frit tilgængelig for statsligemyndigheder. På det kommunale niveau vidner FOTDanmark projektet (et samarbejde mellem statog kommuner med det formål at etablere et fællesoffentligt geografisk administrationsgrundlag)ligeledes om konsensus og om behovet for fælles geografiske data, idet dette projekt baserer sig påanvendelse og adgang til Kort & Matrikelstyrelsens datasamlinger og elektroniskedistributionsservices.

Effektivisering af sagsforløb – helhedsløsninger.

PLF mener, at vedtagelsen af lovforslaget generelt vil medvirke til et mere smidigt og effektivtmatrikulært system for borgere og virksomheder, hvor helhedsløsninger omkring rådgivningvedrørende ejendomsudvikling og – ændring vil eliminere dobbeltarbejde og samtidig nedbringebåde ekspeditionstid og omkostningsudvikling.Fastlæggelse af skel og gennemførsel af matrikulære forandringer eller ejerlejlighedsopdeling m.v.omfatter generelt rådgivning af rekvirenten, myndighedshøring, udfærdigelse af sagsdokumenter ogregistrering af ændringen ved blandt Kort & Matrikelstyrelsen og TinglysningenRådgivningsopgaven omfatter en række ejendomsjuridiske og tekniske områder af betydning forudvikling og ændring af fast ejendom – f.eks. undersøgelse af offentlige og privatretligerådighedsindskrænkninger, beskatningsforhold, udfærdigelse af skøde eller overdragelsesdokument,pantefrigørelse, forhåndsforespørgsler hos offentlige myndigheder, samarbejde med andre rådgivereom byggetekniske og juridiske løsninger, udarbejdelse af deklarationer, udarbejdelse afsalgsprospekter tidligt i ejendomsudviklingen, opmåling til projektering af byggemodning,ejendomsdesign og byggeri etc..Denne samlede totalrådgivning udøves af en privat praktiserende landinspektør og hjælperrekvirenten til at vælge en juridisk, teknisk og økonomisk holdbar løsning, som er afstemt med deoffentlige myndigheder, der efterfølgende skal sagsbehandle den pågældende matrikulære ændringeller ejerlejlighedsopdeling. Hvor der udenfor Københavns og Frederiksberg Kommuner, samtidigskal gennemføres en byggesagsbehandling, er det almindelig praksis, at landinspektøren og denkommunale forvaltning tilvejebringer et parallelt sagsforløb.I Københavns og Frederiksberg Kommuner udfører matrikelmyndighederne alene det arbejde, derkræver beskikkelse. Borgere og virksomheder må derfor søge de nødvendige rådgivningsopgaverløst andet sted, hvilket i dag typisk sker ved henvendelse til en privat praktiserende landinspektør.

Ofte vil afklaring af de ejendomsretlige grænser være første fase i sådan et projektforløb, og i denforbindelse oplever både rekvirent og de privat praktiserende landinspektører en tidsmæssigforlængelse og forøgelse af omkostningerne, når stadskonduktøren/stadslandinspektøren skalinddrages ved f.eks. afsætning af skel og byggelinier.Dette medfører, at borgere, virksomheder og de privat praktiserende landinspektører oplever etdobbeltarbejde i Københavns og Frederiksberg Kommuner i forbindelse med matrikulæreforandringer og ejerlejlighedsopdelinger m.v..Henset til ovennævnte vil en ophævelse af eneretten til matrikulært arbejde ogejerlejlighedsopdelinger m.v. i Københavns og Frederiksberg Kommuner efter PLF´s opfattelsemedvirke til et mere smidigt og effektivt sagsforløb for borgerne, med nedbringelse af bådeekspeditionstiden og omkostningsudviklingen. Den matrikulære, tekniske og juridiske assistance tilkunden ydes som en helhedsløsning af en praktiserende landinspektør med et professionelt ansvarfor opgavernes realistiske og omkostningsbevidste løsning. Dette omfatter fuld forberedelse atejendomsændringerne og registrering af nye ejendomme på et ensartet grundlag.Den privat praktiserende landinspektør kan desuden effektivt og hurtigt løse presserenderådgivningsopgaver omkring udvikling og ændring af fast ejendom, således at rekvirenterne kanundgå unødige økonomiske tab som følge af en langvarig ekspeditionstid.

Omkostningsudvikling for rekvirenterne – effektiviseringskrav for landinspektørerne

PLF mener, at en fri og konkurrencebaseret prisdannelse på matrikulært arbejde ogejerlejlighedsopdeling m.m., som vil være en konsekvens af lovforslagets vedtagelse, generelt vilresultere i dels en samlet omkostningsreduktion for borgere og virksomheder i forbindelse medejendomsudvikling og –ændring, dels en løbende opgavemæssig, teknologisk og ressourcemæssigudvikling af matrikulært arbejde og ejerlejlighedsopdeling m.m..For så vidt angår omkostningsudviklingen i eksempelvis matrikulær sagsudarbejdelse / -berigtigelse, viser den praktiske erfaring fra landinspektørbranchen, at der som resultat af et forbud i1994 mod anvendelse af et sæt ”Vejledende honorarregler” til brug ved afgivelse af prisoverslagved gennemførsel af matrikulære ændringer, ejerlejlighedsopdelinger m.m., har udviklet si en fri ogkonkurrencebaseret prisdannelse blandt de praktiserende landinspektører. Rekvirenterne kan såledeshenvende sig til flere forskellige praktiserende landinspektører og forespørge på prisoverslag inden,en landinspektør rekvireres. Dette har medført, at den samlede landinspektørbranche hele tiden erunderlagt et omkostnings- og effektiviseringskrav, som til stadighed skubber branchensopgavemæssige, teknologiske og ressourcemæssige udvikling.Ved en konkret sammenligning af omkostninger ved udførelsen af de nævnte arbejder mellem privatpraksis og eksempelvis omkostninger i henhold til Stadskonduktørembedets betalingsvedtægter, vilen mindre afsætning af skel ved fri og omkostningsdækket prisdannelse i en række ukompliceredesituationer kunne udføres og afregnes billigere i privat praksis. I andre mere komplekse situationer,hvor der kan opstå behov for inddragelse af nabolodsejere og anden rådgivning omkring skel- ogejendomsforhold, er der heller ikke tvivl om at omkostningerne i privat praksis vil overstigegrundgebyret i betalingsvedtægterne.Ved mindre matrikulære ændringer, vil der efter PLF´s opfattelse i mange tilfælde næppe blive taleom en forøgelse af omkostningerne, idet rekvirenten, som tidligere skitseret, ofte vil have behov forsupplerende rådgivningsbistand.I forbindelse med omkostningsudvikling ved større matrikulære- og ejerlejlighedssager, er det deprivat praktiserende landinspektørers entydige erfaring, at gebyret i henhold tilStadskonduktørembedets betalingsvedtægter i væsentligt omfang overstiger den faktiskeomkostningsdækkende afregning i privat praksis. Således er det konkrete eksempler på en fordyrelsepå mellem 50-75 % ved beregning af honorar for en større ejerlejlighedsopdeling efter henholdsvisomkostningsdækkende afregning hos en privat landinspektør og efter gebyr i henhold til nævntebetalingsvedtægter.Tilsluttet Den danske Landinspektørforening