Retsudvalget 2009-10
L 49 Bilag 10
Offentligt
751551_0001.png
751551_0002.png
751551_0003.png
751551_0004.png
751551_0005.png
751551_0006.png
Lovafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
2. november 2009Strafferetskontoret2009-730-1017FRM40998

SUPPLERENDE

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og lov om politi-

ets virksomhed (Styrket indsats mod omfattende forstyrrelse af den

offentlige orden m.v.)

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag er sendt i høring hos følgende myndigheder ogorganisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, HK-Landsklubben Danmarks Domstole, Rigsadvokaten� Foreningen af Of-fentlige Anklagere, Rigspolitiet, Politiforbundet i Danmark, HK-Landsklubben for Politiet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Forenin-gen af Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektører, Kriminalfor-sorgsforeningen, Dansk Fængselsforbund, HK-Landsklubben for Krimi-nalforsorgen, Landsklubben af socialrådgivere ansat i Kriminalforsorgen,Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,Institut for Menneskerettigheder, Retssikkerhedsfonden, Amnesty Inter-national og Dansk Retspolitisk Forening.Justitsministeriet har indtil videre modtaget høringssvar fra:Domstolsstyrelsen, Københavns Byret på vegne af samtlige byretter,Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Krimi-nalforsorgsforeningen, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Politifor-bundet, Dansk Fængselsforbund og Retspolitisk Forening.Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
Justitsministeriet har den 29. oktober 2009 udarbejdet en kommenterethøringsoversigt vedrørende høringssvarene fra Domstolsstyrelsen, Rigs-advokaten, Rigspolitiet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Kriminalfor-sorgsforeningen og Landsforeningen af Forsvarsadvokater.Denne supplerende kommenterede høringsoversigt omfatter høringssva-rerne fra

Københavns Byret på vegne af samtlige byretter, Politifor-

bundet, Dansk Fængselsforbund

og

Retspolitisk Forening.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.

2. Høringssvarene

Politiforbundet

hilser forslagene velkommen og er enig i, at der er be-hov for en mere effektiv indsats mod uro og ballade i det offentlige rum.

Retspolitisk Forening

finder, at der med lovforslaget anlægges en for-kert og farlig strategi i relation til at opretholde den offentlige ro og or-den. Formålet bør være, at større begivenheder kan afvikles så gnidnings-frit som muligt.Formålet med lovforslaget er at styrke indsatsen for at forebygge ellerstandse omfattende forstyrrelser af den offentlige ro og orden mv., her-under ved at styrke retshåndhævelsen i sådanne sager. Herudover er detet væsentligt led i politiets strategi at forebygge uroligheder i forbindelsemed demonstrationer mv., herunder under det kommende klimatopmøde.Politiet søger således bl.a. aktivt at indgå i dialog med arrangører afdemonstrationer mv. med henblik på at undgå, at de udvikler sig til uro-ligheder.

2.1. Skærpelse af straffen for visse lovovertrædelser begået i forbin-

delse med grov forstyrrelse af offentlig ro og orden

Dansk Fængselsforbund

anfører bl.a., at de foreslåede strafskærpelserikke synes at være proportionale med de begåede forbrydelser.

Retspolitisk Forening

anfører, at de foreslåede skærpelser af straffen forovertrædelse af straffelovens § 119, stk. 3, om at hindre bl.a. politiets ar-bejde og § 291 om hærværk, som sker i forbindelse med omfattende uro-2
ligheder mv., er uantagelige. Foreningen kan ikke tilslutte sig, at over-trædelser af straffelovens § 134 a skal kunne være en skærpende om-stændighed for andre lovovertrædelser (f.eks. hærværk) begået af perso-ner, som ikke selv er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 134 a.Kravet om, at den pågældende person skal have forsæt (f.eks. kendskab)til, at der i området er grov forstyrrelse af offentlig ro og orden medførernærmest et objektivt ansvar for andres handlinger.Som der nærmere er redegjort for i lovforslagets bemærkninger, læggesder som led i en styrkelse af indsatsen mod omfattende forstyrrelse af denoffentlige ro og orden mv. op til en væsentlig skærpelse af straffene bl.a.for overtrædelser af straffelovens § 119, stk. 3, om at hindre bl.a. politi-ets arbejde og for hærværk efter straffelovens § 291, som sker i forbin-delse med omfattende uroligheder mv.De foreslåede strafskærpelser finder alene anvendelse på forhold, sombegås, mens eller i umiddelbar forlængelse af, at der i området foregårgrov forstyrrelse af offentlig ro og orden. Den nærmere afgrænsningheraf er beskrevet i lovforslagets bemærkninger, og det fremgår heraf, atde foreslåede strafskærpelsesregler alene finder anvendelse, hvis der eren tidsmæssig og geografisk sammenhæng mellem overtrædelsen og dengrove forstyrrelse af den offentlige ro og orden.Det er ikke en betingelse, at den pågældende gerningsmand selv kandømmes som deltager i urolighederne efter straffelovens § 134 a, men deter en forudsætning for anvendelse af de foreslåede strafskærpelsesregler,at den pågældende har forsæt (f.eks. kendskab) til, at der i området fore-går sådanne uroligheder. Lovforslaget indebærer ingen nykriminalise-ring af handlinger, som i dag er lovlige. Lovforslaget er således ikke ud-tryk for, at en person gøres strafferetligt ansvarlig for andres handlinger,men at de pågældende uroligheder – som han eller hun skal kende til –indgår som en skærpende omstændigheder ved fastsættelsen af straffenfor handlinger, som allerede i dag er strafbare.

Politiforbundet

anfører, at det vil sikre en mere konsekvent indsats modhærværk i forbindelse med uroligheder, hvis sådanne overtrædelser un-dergives offentlig påtale i stedet for som i dag betinget offentlig påtale,herunder at politiet langt mere konsekvent vil kunne skride ind over forgerningsmænd, der begår hærværk.
3
Efter straffelovens § 305, stk. 1, påtales overtrædelser af straffelovens §291, stk. 1, om hærværk kun efter den forurettedes begæring, medmindrealmene hensyn kræver påtale (såkaldt betinget offentlig påtale). Retsfor-følgning vil således normalt forudsætte, at den forurettede fremsætter enbegæring herom. En politianmeldelse skal som udgangspunkt anses somen begæring om offentlig påtale, jf. retsplejelovens § 720, stk. 2. Hertilkommer, at offentlig påtale kan ske, hvis almene hensyn kræver det, og atgroft hærværk efter straffelovens § 291, stk. 2, om hærværk af betydeligtomfang eller af mere systematisk eller organiseret karakter, eller hvorgerningsmanden tidligere er dømt for hærværk, brandstiftelse mv., erundergivet almindelig offentlig påtale.Lovforslaget indeholder på denne baggrund ingen ændringer af påtale-reglerne vedrørende hærværk efter straffelovens § 291. Det bemærkes iøvrigt, at politiet som led i sin almindelige virksomhed for at hindre ogstandse forbrydelser kan gribe ind over for hærværk, som bliver begået,selv om der i den konkrete situation (endnu) ikke måtte foreligge en påta-lebegæring fra den forurettede.

2.2. Frihedsberøvelse i medfør af politiloven

Retspolitisk Forening

finder, at forslaget om at udvide fristen for de iforvejen stærkt betænkelige administrative frihedsberøvelser efter politi-loven kun kan opfattes som et ønske om at begrænse forsamlingsfrihe-den.Som der nærmere er redegjort for i lovforslagets bemærkninger, foreslåsdet at forlænge fristen for politiets administrative frihedsberøvelse medhenblik på at afværge fare for orden og sikkerhed mv. i forbindelse medbl.a. opløb fra 6 til 12 timer. Det er Rigspolitiets vurdering, at en forlæn-gelse af fristen til 12 timer i praksis i stort set alle tilfælde vil være til-strækkelig til at varetage de hensyn, som begrunder frihedsberøvelsen.Det skal understreges, at der ikke foreslås ændringer i betingelserne forat foretage frihedsberøvelse efter politilovens §§ 8 og 9 om opløb mv.Frihedsberøvelse af personer i forbindelse med forsamlinger eller opløbvil således fortsat kun kunne ske for at afværge fare for forstyrrelse afden offentlige orden mv. eller fare for enkeltpersoners eller den offentligesikkerhed. Frihedsberøvelse vil fortsat alene kunne anvendes, hvis det ernødvendigt i den konkrete situation, og hvis mindre indgribende midlerikke findes tilstrækkelige til at afværge faren. Frihedsberøvelsen skal4
endvidere fortsat være så kortvarig og skånsom som muligt, og personenskal således ligesom i dag løslades, så snart de omstændigheder, der gavanledning til frihedsberøvelsen, ikke længere er til stede.

2.3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Dansk Fængselsforbund

anfører, at de foreslåede strafskærpelser samletset må forventes at medføre en yderligere belastning af Kriminalforsor-gens varetægtskapacitet og afsoningskapacitet.

Københavns Byret

anfører på vegne af samtlige byretter, at lovforslagetvil medføre en betydelig belastning for domstolene, og at behandlingenaf de sager, som vil være omfattet af de foreslåede regler, ikke med denuværende ressourcer vil kunne behandles inden for rimelig tid.Med lovforslaget foreslås bl.a., at straffen for overtrædelse af straffelo-vens § 119, stk. 3, skærpes, så der i førstegangstilfælde normalt idømmesfrihedsstraf, når overtrædelsen er begået, mens eller i umiddelbar for-længelse af, at der i området foregår grov forstyrrelse af ro og orden påoffentligt tilgængeligt sted. Det forudsættes i bemærkningerne, at der iførstegangstilfælde skal tages udgangspunkt i et strafniveau på 40 dagesfængsel.Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, indebærer den foreslåe-de strafskærpelse, at der vil være mulighed for varetægtsfængsling efterreglerne i retsplejelovens § 762, stk. 1, hvis betingelserne herfor i øvrigter opfyldt. Varetægtsfængsling vil efter en konkret vurdering af den på-gældende sag f.eks. kunne ske, hvis der efter det oplyste om sigtedes for-hold er bestemte grunde til at frygte, at vedkommende på fri fod vil begånye lovovertrædelser, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2.Det kan herefter ikke udelukkes, at der ved større uroligheder vil kunneopstå situationer, hvor der som følge af strafskærpelsen vil kunne vare-tægtsfængsles et stort antal personer, f.eks. hvor en større gruppe perso-ner, mens der i området foregår omfattende forstyrrelse af den offentligero og orden, ”hægter sig sammen” for at blokere adgangsveje mv. Ju-stitsministeriet og Direktoratet for Kriminalforsorgen er opmærksommepå, at der i sådanne situationer vil kunne opstå et særligt pres på Krimi-nalforsorgens varetægtskapacitet.
5
Som endvidere anført i lovforslagets bemærkninger vil de foreslåedestrafskærpelser kunne føre til en mindre forøgelse af strafmassen, derefter Justitsministeriets vurdering vil kunne rummes inden for Kriminal-forsorgens eksisterende kapacitet.Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at have økonomiske eller administrati-ve konsekvenser for det offentlige, herunder domstolene, af betydning.Det er således Justitsministeriets vurdering, at de økonomiske og admi-nistrative konsekvenser af lovforslaget vil kunne rummes inden for dom-stolenes samlede økonomiske rammer.Justitsministeriet har videresendt Københavns Byrets høringssvar tilDomstolsstyrelsen, der har det overordnede ansvar for bl.a. retternesbevilling og personale.
6