Spørgsmål nr. 147 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styr-

ket indsats mod omfattende forstyrrelse af den offentlige orden m.v.)

(L 49):

”Under henvisning til ministerens svar på spørgsmål 95 be-des ministeren komme med mindst fem forskellige eksemplerpå sager om hærværk som vil være omfattet af de foreslåedestrafskærpelser og oplyse, hvad straffen rent faktisk var i dis-se sager og hvad lovforslaget vil medføre at straffen bliverfremover.”

Svar:

Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 95 fra FolketingetsRetsudvalg vedrørende lovforslaget, er Justitsministeriet ikke umid-delbart bekendt med nyere domme, som isoleret set kan belyse straf-niveauet for hærværk i sager, som vil være omfattet af de foreslåedestrafskærpelsesregler.Som anført i lovforslagets bemærkninger straffes overtrædelse af straffe-lovens § 291 afhængig af forholdets grovhed med bøde eller fængsel. Derer stor variation i de konkrete straffe for hærværk, som afhænger af om-stændighederne i den enkelte sag, herunder f.eks. værdien af det ødelagte(som kan variere betydeligt fra sag til sag), gerningsmandens eventuelleforstraffe, og om der er tale om organiseret eller systematisk hærværk, jf.også besvarelsen af spørgsmål nr. 87 fra Folketingets Retsudvalg vedrø-rende lovforslaget.Med lovforslaget lægges der op til en betydelig skærpelse af straffen itilfælde, hvor der begås hærværk, mens eller i umiddelbar forlængelse af,at der i området foregår grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden,og det forudsættes i lovforslagets bemærkninger, at der i sådanne tilfældei givet fald som udgangspunkt sker en forhøjelse af straffen med halvde-len i forhold til den frihedsstraf, der ville være blevet fastsat efter de hid-tidige regler.I en konkret straffesag om hærværk skal retten således i princippet fore-tage en vurdering af, hvilken straf der ville være blevet fastsat efter dehidtidige regler, og herefter forhøje denne straf med halvdelen. Dette sva-rer til den fremgangsmåde, som tidligere er anvendt af lovgivningsmag-ten f.eks. i forbindelse med strafskærpelsesloven fra 2002, hvor det i det2

pågældende lovforslags bemærkninger blev forudsat, at straffene for vis-se voldssager skulle forhøjes med en tredjedel i forhold til den straf, derville være blevet fastsat efter de hidtidige regler.Hvis straffen i en konkret sag om hærværk begået i forbindelse med grovforstyrrelse af den offentlige ro og orden efter de hidtidige regler villevære blevet fastsat f.eks. til fængsel i 60 dage, er det med lovforslagetforudsat, at straffen fremover som udgangspunkt bør være fængsel i 3måneder.