Retsudvalget 2009-10
L 49
Offentligt
756349_0001.png
756349_0002.png
756349_0003.png
756349_0004.png
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Lovafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
12. november 2009Strafferetskontoret2009-730-1017JEE42371
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 51 vedrørende forslag til lovom ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styrket ind-sats mod omfattende forstyrrelse af den offentlige orden m.v.) (L 49),som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. no-vember 2009. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen(SF).
Brian Mikkelsen/Lars Hjortnæs
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 51 vedrørende forslag til lov om ændring af straffelo-

ven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod omfattende

forstyrrelse af den offentlige orden m.v.) (L 49):

”Hvad er retspraksis med hensyn til at kunne bevise "fortsæt-tet" i straffelovens § 134 a?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:”Jeg har foretaget en gennemgang af trykte domme, hvor derhar været rejst tiltale for overtrædelse af straffelovens § 134a, og skal til belysning af beviskravene i disse sager indled-ningsvis henvise til Højesterets dom gengivet i Ugeskrift forRetsvæsen 1996, s. 639.I denne sag var der rejst tiltale mod en række personer forovertrædelse af bl.a. straffelovens § 134 a i forbindelse medvoldsomme uroligheder og sammenstød med politiet, derfandt sted natten mellem den 18. og 19. maj 1993 på Nørre-bro.Af dommens præmisser fremgår bl.a.:”Urolighederne på Nørrebro den 18. og 19. maj 1993 indebarutvivlsomt grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted,jf. straffelovens § 134 a. Domfældelse for deltagelse heri erimidlertid betinget af, at anklagemyndigheden godtgør, at denenkelte tiltalte har tilsluttet sig gruppen af uromagere ogfredsforstyrrere, således at vedkommende med sikkerhed kanudskilles fra tilskuere, forbipasserende, beboere og andre, derblot har været til stede og overværet hele eller dele af begi-venhedsforløbet.”Herudover skal jeg henvise til en række landsretsdomme ved-rørende deltagelse i urolighederne på Nørrebro i forbindelsemed rydningen af Ungdomshuset.Det drejer sig bl.a. om Østre Landsrets dom gengivet i Uge-skrift for Retsvæsen 2008, s. 816, hvor såvel byret som lands-ret lagde til grund, at tiltalte forsætligt skubbede en palleløf-ter med to europaller ind i et bål, der af uidentificerede per-soner var anlagt på kørebanen i forbindelse med den omfat-tende uro på Nørrebro. Politiet fandt på tiltaltes mobil bl.a. enbesked afsendt fra tiltaltes telefon tidligere på dagen med tek-sten: ”Skal du med ind og kaste med sten”. Tiltaltes forkla-ring om, at han handlede i nødværge, blev tilsidesat, og retten2
fandt det således bevist, at tiltalte ved sine handlinger havdetilsluttet sig den grove ordensforstyrrelse, som det anlagte bålpå kørebanen var udtryk for. Tiltalte fandtes på dette grund-lag skyldig i grov forstyrrelse af ro og orden, jf. straffelovens§ 134 a, og blev idømt 30 dages fængsel.Herudover skal jeg henvise til Østre Landsrets dom gengiveti Ugeskrift for Retsvæsen 2008, s. 267. Der var her tale omen person, der boede på Nørrebrogade, og som efter sin egenforklaring aldrig havde haft intentioner om at deltage i uro-lighederne. Den pågældende gik ned på Nørrebrogade vedfemtiden om morgenen, hvor han to gange kastede kasser pået allerede antændt bål på kørebanen. Den pågældende blevidømt 30 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens §134 a.Jeg skal endvidere henvise til Østre Landsrets dom gengivet iTidsskrift for Kriminalret 2008, s. 295, hvor en tiltalt i for-bindelse med den omfattende uro på Nørrebro kastede en af-mærkningspæl på et eksisterende bål, der af uidentificeredepersoner var anlagt på kørebanen. Tiltalte oplyste, at han varpå vej til en cafe på Nørrebro efter en fest hos sin bror påFrederiksberg og erkendte at have kastet afmærkningspælenmod bålet. Han oplyste, at han var beruset, og at han ikke heltvidste, hvorfor han gjorde det. Landsretten anså det efter be-visførelsen for tvivlsomt, om tiltalte ved sin tilfældige enkelt-stående handling, og hvor der ikke var fremkommet op-lysninger om uroligheder på det pågældende sted på tids-punktet for handlingens foretagelse, havde gjort sig til delta-ger i uroligheder omfattet af straffelovens § 134 a.Endelig skal jeg henvise til to landsretsdomme vedrørendeslagsmål mellem fodboldtilhængere.Det drejer sig om Østre Landsrets dom gengivet i Ugeskriftfor Retsvæsen 2008, s. 2342, hvor landsretten tiltrådte, at detmåtte anses for godtgjort, at de tiltalte havde tilsluttet sig denstørre gruppe, som indfandt sig på perronen på Enghave Sta-tion med henblik på at indlade sig i slagsmål med de Brønd-by-tilhængere, der ankom til stationen med tog, og at de her-ved havde gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens §134 a.I den anden dom gengivet i Tidsskrift for Kriminalret 2009,s. 411, blev de tiltalte dømt for overtrædelse af straffelovens§ 134 a ved at have foranstaltet og deltaget i slagsmål elleranden grov forstyrrelse af ro og orden. Landsretten fandt, atdet kunne lægges til grund, at de tiltalte vidste, at tilhængereaf FCK opholdt sig i Svane Pubben, og at de tiltalte begav sigmod Svane Pubben med henblik på at opnå en konfrontationmed FCK-tilhængere. Det fandtes endvidere ubetænkeligt at3
lægge til grund, at de to grupper på forhånd havde aftalt atkonfronteres ved den pågældende lejlighed, og at ingen af detiltalte kunne have været uvidende herom, da de gik fra Sva-nemøllen Station. Efter bevisførelsen, herunder vi-deooptagelserne sammenholdt med de tiltaltes egne forkla-ringer og de fremlagte fotografier, tiltrådte landsretten endvi-dere, at ingen af de tiltalte kunne anses for blot at have værettil stede, men at det måtte anses for godtgjort, at alle de tiltal-te i et eller andet omfang tilsluttede sig det planlagte slags-mål. 5 voterende fandt herefter, at et på forhånd aftalt slags-mål på et befærdet offentligt sted med et større antal delta-gere, og som det kræver en betydelig politimæssig indsats atbringe til ophør, volder en sådan forstyrrelse af ro og orden,at forholdet er en overtrædelse af straffelovens § 134 a. Envoterende fandt, at det pågældende slagsmål ikke havde ensådan karakter og varighed, at det med sikkerhed kunne ansesfor godtgjort, at forholdet var omfattet af straffelovens § 134a.Det må på baggrund af den ovenfor gengivne retspraksislægges til grund, at det er en betingelse for strafansvar, at an-klagemyndigheden godtgør, at den enkelte tiltalte har tilslut-tet sig den gruppe, der forårsager grov forstyrrelse af ro ogorden på offentligt sted, og at den pågældende ikke blot er entilfældigt forbipasserende, en beboer i området eller en til-skuer.Det må efter min opfattelse endvidere lægges til grund, atdomstolene vil finde, at der er det til domfældelse fornødneforsæt til overtrædelse af straffelovens § 134 a, hvis det påbaggrund af bevisførelsen f.eks. må lægges til grund, at denpågældende har planlagt at deltage i grov forstyrrelse af ro ogorden, at den pågældende ved en aktiv handling har bidragettil grov forstyrrelse af ro og orden, eller at den pågældendefrivilligt har tilsluttet sig en gruppe personer, som den pågæl-dende har indset forårsager grov forstyrrelse af ro og orden.”Justitsministeriet kan henholde sig til det, som er anført af Rigsadvoka-ten.
4