Spørgsmål/svar vedrørende den fælles tolkeløsning

I forbindelse med den eksterne høring af den fælles tolkeløsning er der rejst enrække konkrete spørgsmål fra organisationernes o.l. side. Hermed gennemgåsde enkelte spørgsmål.

Spørgsmål:

Den fælles tolkeløsning dækker ikke de områder, der tidligere er blevetdækket af Det Sociale Tolkeprojekt, men i stedet udelukkende de om-råder, der er blevet dækket af Det Sociale Tolkeprojekt efter den be-grænsning, der blev indført i 2008.

Svar:

Den fælles tolkeløsning dækker tolkning på alle de områder, der blevdækket af Det Sociale Tolkeprojekt før den begrænsning, der blev ind-ført i 2008.Hovedformålet med Det Sociale Tolkeprojekt var netop, at projektetskulle dække tolkning på områder, hvor tolkebrugeren oplevede et be-hov for tolk, der ikke kunne dækkes af anden lovgivning.Den fælles tolkeløsning, som afløser Det Sociale Tolkeprojekt, skal li-geledes dække tolkning til aktiviteter, som ikke dækkes af anden lov-givning, fx politiske og foreningsmæssige aktiviteter, som møder ihandicaporganisationer, og sociale aktiviteter som familiefester.Tolkerådet får blandt andet til opgave at bistå tolkemyndigheden ogAnkestyrelsen i gråzoneproblematikker. Gennem Tolkerådet er der så-ledes adgang til at sikre, at alle områder bliver inddraget.

Spørgsmål:

Listen over aktiviteter, hvortil der kan ydes ubegrænset tolkning, bety-der, at mennesker med hørehandicap vil blive begrænset i deres delta-gelse i samfundslivet.

Svar:

Den nye tolkeløsning giver tolkebrugere en lovfæstet ret til ubegrænsettolkning inden for en lang række områder. Det gælder bl.a. inden fordet politiske liv, som fx handicappolitisk arbejde og foreningsarbejdeog i forhold til myndigheder som fx retssystemet. Derudover er der ad-

gang til ubegrænset tolkning til besøg hos læge og tandlæge, og dagtil-bud og skoler, samt i forbindelse med beskæftigelse, deltagelse igrundejerforeningsmøder etc.Den fælles tolkeløsning giver dermed netop mulighed for at deltage isamfundslivet – på lige fod med andre.Hvis tolkemyndigheden giver afslag på ubegrænset tolk til en bestemtaktivitet, som tolkebrugeren mener, er nødvendig for deltagelse i sam-fundslivet, kan tolkebrugeren klage over denne afgørelse.Desuden vil interesseorganisationerne være repræsenteret i Tolkerådet,som skal bistå tolkemyndigheden i forhold til gråzoneproblematikker.

Spørgsmål:

Tolkemyndighedens vurdering af hvor lang tid, der kan ydes ubegræn-set tolkning til en bestemt aktivitet, kan betyde en begrænsning forbrugerne.

Svar:

Tolkemyndigheden kan ikke begrænse ubegrænset tolkning. Men i for-bindelse med afgørelsen tager tolkemyndigheden stilling til, hvor langtid aktiviteten som udgangspunkt forventes at tage. Der er ikke tale om,at brugerens adgang til tolkning indskrænkes, men derimod et hensyntil planlægningen af tolkningen til den enkelte aktivitet, herunder hvisden pågældende aktivitet kræver, at der er brug for mere end én tolk.

Svar:

Den nødvendige tolkning for at deltage i samfundslivet dækkes af denubegrænsede adgang. For at få tolk til disse aktiviteter, skal tolkebruge-ren blot kontakte tolkemyndigheden, som herefter bevilger tolk.Det betyder, at tolkebrugerne, så vidt det er muligt, har samme fleksib-le og brugervenlige adgang til tolk, som gennem Det Sociale Tolkepro-jekt. Og bedre fordi det nu er en lovfæstet ret.Brugerne skal have så nem adgang til tolk gennem den fælles tolkeløs-ning som muligt. Det skal derfor ikke være nødvendigt at dokumentere,hvor ofte der er fødselsdag i familien, eller hvor mange fester man del-tager i om året. Derfor er det besluttet, at alle tolkebrugere har sammeadgang til tolk, uden at skulle gennemgå en bureaukratisk og indvikletansøgningsproces.

For at sikre, at brugeren kan vælge at prioritere at deltage i aktiviteteraf interessebetonet karakter, udover hvad der er direkte nødvendigt fordeltagelse i samfundslivet, får hver tolkebruger desuden en timebank.Timebanken kan bruges til alle former for aktiviteter, som tolkebruge-ren ønsker, uden godkendelse eller tilladelse fra nogen.Timebanken giver dermed netop mulighed for, at tolkebrugeren selvkan prioritere tolkning ud fra hans eller hendes egne ønsker og behov.

Svar:

Adgangen til ubegrænset tolkning betyder, at tolkebrugerne bliver uaf-hængige af, at familie eller venner skal tolke fra talesprog til tegnsprog.Den ubegrænsede adgang til tolk betyder, at tolkebrugerne kan deltagei politiske aktiviteter og foreningsarbejde, deltage i forældrebestyrelseri daginstitution og skoler, være aktive i grundejerforeninger og beboer-foreninger.Den ubegrænsede adgang til tolk giver tolkebrugerne mulighed for atfå tolk til en samtale i en bank eller en pensionskasse, og dermed mu-lighed for selv at træffe egne valg.Timebanken giver netop tolkebrugeren mulighed for at træffe egnevalg og selv prioritere, hvad timerne i timebanken skal gå til.

Spørgsmål:

En årlig tilpasning af timetallet i timebanken set i forhold til det reelleforbrug betyder, at tolkebrugerne kan blive usikre på den egentlige ad-gang til tolk.

Svar:

Formålet med den årlige vurdering af, om der er behov for at justeretimeantallet i timebanken i forhold til det faktiske forbrug af tolkning idet foregående år, som skal gennemføres inden 1. januar, er at give tol-kebrugerne adgang til så mange timers tolkning som mulig.Eventuelle ændringer i timebanken vil blive kommunikeret til tolke-brugeren så tidligt som muligt, og med inddragelse af de relevante inte-resseorganisationer og ved brug af målgruppens sædvanlige kommuni-kationskanaler.

Spørgsmål:

Der bør afsættes en pulje til bevilling af tolk til aktiviteter i udlandet,der fordeles efter en individuel vurdering.

Svar:

Ifølge udlandsbekendtgørelsen kan en naturalydelse efter servicelovensædvanligvis ikke medbringes til udlandet. Dette er blandt andet somfølge af de potentielle udgifter, der kan være ved at medbringe en natu-ralydelse som en tolk til udlandet, hvor der både skal betales for rejse,ophold og løn udover den tid, der bruges til tolkningen.Der er derfor ikke mulighed for at medbringe tolk gennem den fællestolkeløsning til udlandet.

Spørgsmål:

Det er vigtigt at sikre tolkning af en høj kvalitet med den nødvendigefaglige kompetence, blandt andet ved at stille krav om uddannede tol-ke.

Svar:

Det er meget vigtigt, at tolkningen i den fælles tolkeløsning bliver af enså høj kvalitet som muligt, og at der kun bruges uddannede og kvalifi-cerede tolke. Dette vil blive stillet som krav i forbindelse med konkur-renceudsættelsen af leverandør af tolkning til den fælles tolkeløsning.

Spørgsmål:

Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation bør være repræ-senteret i Tolkerådet.

Svar:

De er repræsenteret gennem Undervisningsministeriet, da Tolkeuddan-nelsen ved Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation hørerunder Undervisningsministeriet.

Spørgsmål:

Ikrafttrædelsesdatoen bør flyttes for at sikre en god opstart af den fæl-les tolkeløsning.

Svar:

Retten til tolk gennem den fælles tolkeløsning vil træde i kraft den 1.januar 2010.Tolkebrugeren vil dermed kunne klage til Ankestyrelsen, hvis der ikkeer adgang til tolkning fra den 1. januar 2010.Det er herefter op til myndigheden at sikre en god opstart af den fællestolkeløsning.

Spørgsmål:

Målgruppen er forudsat alt for højt, hvorfor timebankens størrelse bli-ver uforholdsmæssig lille.

Svar:

Målgruppen for den fælles tolkeløsning er baseret på data fra Det Soci-ale Tolkeprojekt, der siden år 2000 har tilbudt tolkning til personermed hørehandicap. Der var dog ikke i Det Sociale Tolkeprojekt kravom, at alle brugere skulle registreres i ordningen via CPR-nummer. Detbetyder, at der ikke er fuldt kendskab til antallet af unikke brugere afprojektet. Der var således 1.126 unikke brugere i 2008. Dertil kommeret antal unikke brugere af gruppetolkning og individuelle tolkninger,hvor der ikke har været opgivet CPR-nummer.I forbindelse med gruppetolkninger kan der være skjulte brugere, derikke selv har været i kontakt med systemet, men har benyttet sig afydelsen.Endelig kan det ikke udelukkes, at der har været potentielle brugere,der ikke har benyttet sig af Det Sociale Tolkeprojekt, men som vil be-nytte sig af ydelserne, nu hvor de får retskrav på dem.Det vurderes på baggrund af en samlet vurdering af ovenstående, at an-tallet af brugere i 2010 vil udgøre mellem 2.000 og 2.500 brugere.Der er således en vis usikkerhed forbundet med at skønne over mål-gruppens størrelse. Af hensyn til at undgå et merforbrug, med deraffølgende behov for begrænsninger i ordningen, er skønnet sat, så detvurderes at være sikkert ikke at komme i denne situation.I den fælles tolkeløsning vil det være muligt at se, hvor mange unikkebrugere der er. Antallet af unikke brugere i den fælles tolkeløsning vilblive fulgt løbende og vil indgå i den årlige vurdering af behovet forjusteringer af ordningen.