L 57 - 2009-10 - Bilag 4: Henvendelse af 10/11-09 fra Danske Døves Landsforbund

Hvad betyder 7 timers loft på socialtolk for brugeren?Hvis lovforslag om tolk til mennesker med hørehandicap (L57) vedtages i sinnuværende form, vil det betyde et STORT tilbageskridt for os. Ifølge forslaget vilvi være udelukket fra at få tolk i en lang række situationer - bl.a. vil bestemte typer afuddannelser fremover være helt lukkede for os.Og inden for det sociale, kulturelle og fritidsmæssige område vil ingen kunne få mereend max. 7 timers tolk om året! Vi er rystede ved udsigten til, at dette måske blivervirkelighed fremover!

Måske tænker du: Vi er nødt til styre det stramt det første år, indtil vikender forbruget?Men der har kørt et projekt i 10 år, hvor man har kunnet få tolk i alle dissesammenhænge, så alle ved præcist, hvordan forbruget har udviklet sig gennem deseneste 10 år. Et enkelt år mere - med så store begrænsninger - vil ikke gøre osklogere på fremtidens forbrug.I 2009 er der i årets første 9 måneder brugt 11,2 mio. kr. til tolkning - og vi har ikketimeloft over socialtolkning i dag. Prognoserne tyder altså på, at vi kommer op på 15- højst 16 – mio. kr. i totalt forbrug for 2009.Der er sat 40,3 mio. kr. af til tolkning om året fra 2010 og fremover. Der er altsåpenge nok til at dække det samlede behov, sådan som det ser ud i dag - uden atman behøver indføre et loft på 7 timer om året.

Vi har kunnet følge forbruget gennem de seneste ti år i via det sociale tolkeprojekt,og det viser meget tydeligt, at behovet varierer betragteligt fra person tilperson. Nogen mennesker bruger kun tolk en gang om året – eller hver andet år –mens andre har brug for tolk hyppigere og i flere situationer.Ingen mennesker bestiller tolk, hvis de ikke har brug for det. Derfor er et loft oversocial tolkning helt unødvendigt.Cases:1. MÅ EN EFTERLØNNER IKKE EFTERUDDANNE SIG?Klaus Hårdell, 63 år, RoskildeKlaus er efterlønner og elsker sport, orienteringsløb, frimærker, geologi og naturoplevelser.Han mener, at der sker mange spændende ting i ”den hørende verden”, som han gerne vilvære en del af. Han er politisk aktiv og deltager i diverse foreninger, generalforsamlinger,rejser mv. Han havde planlagt at læse på Folkeuniversitet og tage et forløb på 30 timer nu,hvor han har tid til det – men nej, det kan han ikke nu, hvor der kun er 7 timers tolk om året tiluddannelse i dette regi. Som han selv siger: ”Jeg bliver dummere og dummere som døvefterlønsmodtager.”2. MOR TIL TRE – HVILKET BARN SKAL HUN PRIORITERE?Ragna Huse 40 år, Rudersdal.Ragna er mor til tre hørende børn og elsker teater, dans, kultur, familie og venner. Hun vilgerne have mulighed for at følge med i børnenes fritidsaktiviteter og socialesammenkomster, og hvis hun skal være mor for sine tre børn på lige fod med hørendemødre – så er 7 timer alt, alt for lidt. ”Det vil begrænse mit liv markant. Jeg vil opleve migmeget meget begrænset, meget handikappet og meget isoleret fordi jeg ikke længere kanfølge med i mine børns liv. Hvis jeg skal deltage bare for syns skyld, vil jeg sidde der blandtmange andre mennesker og ikke tale med nogen. Det føles voldsomt ensomt at sidde aleneblandt mange andre. Mine børn bryder sig bestemt ikke om at jeg deltager uden tolk, de vedat det er begrænsende, og de føler sig skyldige – at de kan tale med alle, og jeg ikke kan,”siger Ragna Huse.

3. ER FRIVILLIGT ARBEJDE INGENTING VÆRD?Dorrit Christensen, 55 år. KøbenhavnDorrit Christensen er en aktiv døv kvinde, som udover at være under uddannelse – også haropstartet et netværk for etniske døve ”Multikulturelt netværk for døve og hørehæmmede”.Dorrit udfører et stort og værdifuldt arbejde på frivillig basis ved – sammen med andredanske døve – at lette integrationen for en af de mest udsatte grupper i det danske samfund.Ved sidste møde kom over 28 døve – og projektet er en stor succes. Ind i mellem er der brugfor tolk, fordi netværket inviterer hørende foredragsholdere udefra. Men fremover vil Dorritskulle anvende sin timebank på 7 årlige timer, hvis der skal tolk med til møderne. ”Døve oghørehæmmede kan altså ikke længere deltage i frivilligt arbejde. Det er en ordentlig lussing,

Carsen, 50 år og familiefar, KøbenhavnCarsten på 50 år er døvblind familiefar med en stor familie, som alle er hørende. I årets løber det familiesammenkomsterne, som giver Carsten mulighed for at opbygge og vedligeholdekontakt med familiemedlemmer, som lever spredt over det meste af DK. Med tolk, som tolkertaktilt til Carsten, får han mulighed for at udveksle tanker, ideer og føre meningsfuldesamtaler. I flere år kendte familien ham ikke, og troede han var lidt af en særling. Nu opdagerde fælles interesser og får en relation, som gør, at Carstens status i familien er en heltanden. 7 timers tolkning om året vil slet ikke række til at bibeholde kontakten til familien ogsikre, at han kan leve et familieliv som alle andre.

Michael, 30 år, vordende far, FrederiksbergMichael, der er døv skal være far i 2010. Men fordi hans kone er hørende, så kan Michaelikke få bevilget tolk hvis han vil være med ved ultralydsskanning, fødselsforberedelse,lægeundersøgelser og ej heller til selve fødslen. På hospitalerne bevilger man nemlig kuntolk, hvis det er ”patienten” selv, der er døv. Det Sociale Tolkeprojekt har tidligere bevilgettolk til pårørende, men hvis det nye lovforslag vedtages, vil det ikke længere være muligt forpårørende at få tolk. Timebanken på 7 timer om året er ikke nok, og det betyder i praksis atMichael er udelukket fra at tage del en af de vigtigste begivenheder i sit liv.