Det talte ord gælder

Svar på samrådsspørgsmål 1:

Ministeren bedes redegøre for sin holdning til en finansie-ringsmodel, hvor en bruger, der efter reglerne er berettiget til at få tolkebistand, umiddelbartskal kunne få tolkning via tolkemyndigheden, mens udgifterne efterfølgende finansieres af densektoransvarlige?

Jeg er blevet bedt om at give min holdning til en finansierings-model, hvor tolkebrugeren kan få tolkning gennem tolkemyn-digheden til aktiviteter, der er dækket af andre sektorers lovgiv-ning.Da vi lavede modellen om den fælles tolkeløsning, var det etklart ønske, at modellen skulle kunne rumme nye sektorer, derønskede at tilslutte sig. Modellen er derfor designet til, at allesektorer kan vælge, at tolkemyndigheden skal bevilge og formid-le tolk inden for sektorens område.Det er dog en klar forudsætning, at andre sektorer, der vil brugeden fælles tolkeløsning også selv finansierer tolkningen.I betænkningen til L 154 fik vi det opdrag at lave en model, deromfattede de områder, der tidligere var dækket af Det SocialeTolkeprojekt – med respekt for sektoransvaret. Derfor dækkerforslaget i udgangspunktet kun aktiviteter, som ikke er dækket afandre ordninger.Hvis den enkelte sektor ønsker det, er der dog intet til hinder for,at tolkemyndigheden varetager opgaven med at formidle tolk tilaktiviteter inden for andre sektorers område, så længe den an-svarlige sektor initierer og finansierer en sådan ordning.I Det Sociale Tolkeprojekt afprøvede vi en model, hvor Det So-ciale Tolkeprojekt bevilgede tolk til en aktivitet – og efterføl-gende forsøgte at opkræve udgifterne hos den sektor, der var an-svarlig for tolkning til aktiviteten. Erfaringerne viser, at det sjæl-dent er muligt at få dækket udgifterne, og jeg syntes derfor, aterfaringerne fra projektet klart viste, at den der bestiller musik-ken også skal betale.

Jeg har forståelse for ønsket om en fleksibel timebank, hvor vidifferentierer mellem målgrupper.Personer med et kombineret syns- og hørehandicap, de døvblin-de, er en særlig udsat gruppe, da denne gruppe er totalt afhængi-ge af en tolk i kommunikationen med andre. Her adskiller døv-blinde sig fra tegnsprogsbrugere, der netop ved hjælp af tegn-sproget kan kommunikere med andre, der kan tegnsprog, udenbrug af tolk.Hvis det er et ønske fra partierne, er jeg derfor meget åben over-for at give døvblinde en særlig mulighed for at få flere timerstolkning til sociale og interessebaserede aktiviteter - som følge afderes helt særlige behov. Men jeg mener, at det er vigtigt, at viklart afgrænser gruppen ved de døvblinde.

En model kunne være, at der gives mulighed for, at døvblindefår tildelt en større timebank med flere timers tolkning til aktivi-teter af social og interessebaseret karakter. Timebanken skal væ-re et supplement til døvblindes ubegrænsede adgang til tolkningtil aktiviteter, som er nødvendige for deltagelse i samfundslivet.En udvidet timebank koster penge. Og de penge skal tages fraden samlede pulje til den fælles tolkeløsning. Jeg vil derfor fore-slå, at en udvidet timebank til døvblinde i det første år finansie-res af de uforbrugte midler, der er afsat til den fælles tolkeløs-ning i 2009, herunder midler afsat til etablering af ordningen.Når året er gået, kan vi se på ordningen for døvblinde i forbin-delse med den samlede vurderingen af timebanken og trækket påden ubegrænsede tolkning.

Hvis vi kan blive enige om dette, vil jeg meget gerne imøde-komme forslaget, og igangsætte en forsøgsordning, så døvblindefår en særskilt ret til en udvidet timebank, gældende fra den 1.januar 2010.Størrelsen på timebanken vil afhænge af, hvor mange midler vikan afsætte. Som udgangspunkt vil en timebank kunne medføreet forøget pres for, at alle andre også skal have en timebank afsamme størrelse. Men hvis vi er enige om, at det er en gruppe,som vi vil prioritere – så mener jeg også, at vi kan argumenteredet igennem i forhold til de øvrige foreninger på området.Timebanken til døvblinde vil indgå i den årlige vurdering af, omder skal foretages ændringer i timebanken på baggrund af detfaktiske forbrug af tolkning. Derudover vil der i forbindelse medrevisionen af lov om tolkning til personer med hørehandicap i2013 være mulighed for at vurdere, om der skal foretages æn-dringer i selve modellen for udvidet tolkning til døvblinde til ak-tiviteter af social og interessebetonet karakter.

Svar på samrådsspørgsmål 3:

Ministeren bedes redegøre for sin holdning til at etablere ensærskilt pulje, hvor brugere, som har behov for tolkning, der ikke er omfattet af tidsubegræn-set tolkning, udover det antal timer der er placeret i timebanken, kan søge om yderligere ti-mer?

Jeg mener ikke, at vi skal etablere flere puljer og nye ”over-gangstimebanker”. Vi har prioriteret at lave en enkel bevillings-model for tolkning, der betyder, at tolkebrugerne ikke skal do-kumentere eller godtgøre behovet for tolk.Hvis der etableres en ny ekstra pulje, hvor den enkelte kan ansø-ge om flere timer i timebanken baseret på en vurdering af denenkeltes behov, vil det stille krav om, at tolkemyndigheden træf-fer en konkret og individuel afgørelse i det enkelte tilfælde ogstille krav om, at tolkebrugeren skal godtgøre det konkrete be-hov for tolk. Forslaget smager lidt af den model, vi i sin tid for-kastede.

Jeg mener heller ikke, at der skal oprettes en særskilt pulje, hvorman kan få tildelt flere timer efter først til ”mølle-princippet”.Det vil give tolkebrugerne incitament til at bruge deres timebankså hurtigt som muligt, for at kunne få flere timer fra puljen. Detvil påvirke forbruget af tolk og betyde, at vi ikke får det klarebillede af behovet for tolk i timebanken, som er forudsætningenfor, at vi eventuelt kan justere timebanken i forhold til det fakti-ske forbrug i 2011. En pulje vil samtidig straffe personer, derførst har brug for tolk i slutningen af året, da puljen formentligvil være opbrugt på dette tidspunkt.Som I kan høre er jeg meget forbeholden over for ideen om atafsætte en pulje, som alle tolkebrugere kan ansøge efter først tilmølle-princippet. Jeg mener heller ikke, at tolketimer bør forde-les på baggrund af en konkret, individuel vurdering af den enkel-tes behov, da dette strider imod de ønsker, som blev fremsat afinteresseorganisationerne i forbindelse med trækningen af L 154i folketingsåret 2007/2008.

Afslutning

Hvis I mener, at forslaget om en udvidet timebank for døvblindeimødekommer jeres ønsker på dette område, vil jeg igangsætteen forsøgsordning, der giver mulighed for, at døvblinde kan fåen udvidet timebank til dækning af tolk ved aktiviteter af socialog interessebaseret karakter, gældende fra den 1. januar 2010.Baggrunden for forslaget er – som jeg nævnte – at døvblinde er ien helt særlig situation i forhold til kommunikation med andre.

Svar på samrådsspørgsmål 1:

Svar på samrådsspørgsmål 2:

Udvidet timebank til døvblinde

Model for udvidet timebank til døvblinde

Finansiering af en udvidet timebank til døvblinde

Svar på samrådsspørgsmål 3:

Afslutning