Spørgsmål 11:

Ministeren bedes oplyse, hvor stor en rolle varmeprisen spiller, hvis boli-gerne der er fra 1940, skal vedligeholdes/renoveres til energimærke D, dakomponentkravene skal være rentable. Det bedes belyst ved 2 eksemplerfra den kommune med den dyreste fjernvarmepris og den kommune medden billigste fjernvarmepris.

Svar:

Med lovforslaget stilles forslag om at give økonomi- og erhvervsministe-ren hjemmel til at stille krav om, at bygningsejere skal anvende de mestenergieffektive rentable løsninger, når de alligevel bygger om, renoverereller skifter bygningsdele og installationer ud. Bygningsreglementet vil imedfør af lovforslaget fastsætte to typer komponentkrav, der begge skalvære privatøkonomisk rentable, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1.Den første type vedrører bygningsdele som vinduer, kedler, pumper ogventilationsanlæg. Kravene fastsættes som faste, landsdækkende krav tilde forskellige bygningsdele i bygningsreglementet.Rentabiliteten for de landsdækkende krav er beregnet således, at kompo-nenterne også vil være rentable, hvis man fx bor i et område med laveenergipriser. Det kan dog ikke udelukkes, at komponentkravene ikke vilvære rentable i helt særlige tilfælde, hvor man har adgang til gratis ellermeget billig energi fx egenproduceret brænde. For disse enkeltståendeundtagelser fra rentabiliteten, vil komponentkravene stadig være gælden-de. Det er i lighed med det, der gælder for de nuværende komponentkravi bygningsreglementet, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1.Den anden type krav vedrører efterisolering af tag, vægge og fundament.Her vil der ikke blive fastlagt et landsdækkende fast krav. Det skyldes, atrentabiliteten ved at efterisolere afhænger af den enkelte bygnings kon-struktion og den isolering, der allerede findes i bygningen. Ligeledes vilrentabiliteten ved en konkret efterisoleringsopgave afhænge af, hvilkenpris forbrugeren betaler for sin varme.Derfor gælder kravet om at efterisolere kun, hvis det i det konkrete tilfæl-de er privatøkonomisk rentabelt at efterisolere fx et tag, jf. bemærknin-gerne til lovforslagets § 1.

Lovforslaget indeholder ikke bestemmelser, der vedrører bygningersenergimærkning. De komponentkrav, der fastsættes i bygningsreglemen-tet, gælder uanset hvilket energimærke, bygningen måtte have.Jeg har forelagt spørgsmålet om de konkrete beregninger af komponent-kravenes rentabilitet i forhold til varmepriser for Erhvervs- og Byggesty-relsen, der oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til:”Det forudsættes, at spørger ønsker eksemplificeret, hvordan rentabilite-ten ved de kommende komponentkrav påvirkes af lokale variationer ifjernvarmepriser.Fjernvarmepriserne er meget forskellige og bestemt af lokale forhold i deenkelte værker. Alle værker anmelder deres energipriser til Energipristil-synet. Priserne oplyses for et parcelhus på 130 m2 med et årligt fjernvar-meforbrug på 18,1 MWh.Nedenfor belyses, hvordan rentabiliteten ved henholdsvis udskiftning afen cirkulationspumpe (fast komponentkrav) og et efterisoleringsarbejdepåvirkes af varmepriser. Der tages udgangspunkt i priserne fra henholds-vis:a) Frederikshavn Varme A/S, der med en varmepris på 865 kr. pr.MWh er blandt de 10 pct. dyreste fjernvarmeværker, ogb) Faxe Fjernvarmeforsyning, der med en varmepris på 420 kr. pr.MWh er blandt de 10 pct. billigste.Der tages for begge eksempler udgangspunkt i et hus på 130 m�, der i ud-gangspunktet har 100mm isolering på loftet. Det vurderes, at dette er rea-listisk for et hus fra 1940.Eksempel 1. Udskiftning af cirkulationspumpeVed udskiftning af en cirkulationspumpe opnås en årlig energibesparelsepå 280 kWh. Merudgiften til den energirigtige pumpe er afhængigt af pri-sen for at foretage installationen ca. 500-1000 kr. En cirkulationspumpehar en typisk levetid på 15 år, førend den igen skal udskiftes.Ad a) Forsynet med varme fra Frederikshavn Varme A/S med varmepris865 kr. pr. MWh fås følgende rentabilitet:Udskiftning af cirkulationspumpe giver en årlig energibesparelse på: 865kr. x 0,280 MWh = 242 kr. Merudgiften på ca. 500-1000 kr. er såledestjent hjem inden for 2-5 år. I resten af pumpens forventede levetid tjenerden en netto-besparelse hjem til forbrugeren. Tiltaget er dermed rentabelt.Ad b) Forsynet med fjernvarme fra Faxe Fjernvarmeforsyning med ener-gipris 420 kr. pr. MWh fås følgende rentabilitet:

Udskiftning af cirkulationspumpe giver en årlig energibesparelse på: 420kr. x 0,280 MWh = 118 kr. Merudgiften på ca. 500-1000 kr. er såledestjent hjem inden for 5-10 år. I resten af pumpens forventede levetid tjenerden en netto-besparelse hjem til forbrugeren. Tiltaget er dermed rentabelt.Eksempel 2. Efterisolering af loftI det andet eksempel foretages efterisolering af loftet i forbindelse medudskiftning af taget. Isoleres der til 300 mm isolering, fås en årlig energi-besparelse på 2700 kWh. Udgiften til isoleringsarbejdet er ca. 28.000 kr.Efterisoleringsarbejder i forbindelse med udskiftning af tag har typisk enlevetid på 40 år, førend taget igen skal skiftes.Ad a) Forsynet med varme fra Frederikshavn Varme A/S med varmepris865 kr. pr. MWh fås følgende rentabilitet:Efterisolering af taget giver en årlig energibesparelse på: 865 kr. x 2,700MWh = 2.336 kr. pr. år. Udgiften på ca. 28.000 kr. til at efterisolere ertjent hjem efter 12 år og tjener i resten af tagets forventede levetid såledesen netto-besparelse hjem til forbrugeren. Tiltaget er rentabelt og skaldermed gennemføres, når der udskiftes tag.Ad b) Forsynet med fjernvarme fra Faxe Fjernvarmeforsyning med ener-gipris 420 kr. pr. MWh fås følgende rentabilitet:Efterisolering af taget giver en årlig energibesparelse på: 420 kr. x 2,700MWh = 1.134 kr. pr. år. Udgiften på ca. 28.000 kr. til at efterisolere ertjent hjem efter 25 år og tjener i resten af tagets forventede levetid såledesen netto-besparelse hjem til forbrugeren. Tiltaget er rentabelt og skalgennemføres, når der udskiftes tag.Beregningerne er foretaget med Beregningsprogrammet Be06, der an-vendes til at beregne energikravene i bygningsreglementet.”Jeg kan yderligere oplyse, at Indenrigs- og Socialministeriet har udarbej-det et forslag til lov om ændring af lov om leje, lov om midlertidige regu-lering af boligforholdene og lov om tvungen administration af udlej-ningsejendomme (forenkling og modernisering, stråmandsudlejning,energibesparelser mv.). Lovforslaget har været i offentlig høring fra den14. december 2009 til den 11. januar 2010. I udkastet til lovforslaget ind-går regler om, hvilken energistandard en udlejningsejendom skal have,for at udlejeren kan fastsætte lejen ved genudlejning efter en gennemgri-bende forbedring af en lejlighed efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1.

Besvarelse af spørgsmål 11 ad L78 stillet af Boligudvalget den 11. ja-

nuar 2010 efter ønske fra Anita Knakkergaard (DF).

Spørgsmål 11:

Svar: