Boligudvalget 2009-10
L 78
Offentligt
789031_0001.png
789031_0002.png
ØKONOMI- OGERHVERVSMINISTEREN
25. januar 2010

Besvarelse af spørgsmål 15 ad L 78 stillet af Boligudvalget den 20.

januar 2010 efter ønske fra Thomas Jensen (S).

,
ØKONOMI- OGERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-121216 København K

Spørgsmål 15:

Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at vi ikke gør en boligejer til lov-overtræder, fordi det er uklart, hvad der menes med komponentkrav forbygningsdele og installationer? Herunder hvilke konkrete tiltag ministe-ren vil iværksætte?

Svar:

Det skal være enkelt og let for boligejerne at efterleve komponentkrave-ne. Der kan skelnes mellem to typer af komponentkrav. Den ene typevedrører komponenter som vinduer, kedler, varmepumper m.m., hvor dervil blive stillet et fast, landsdækkende krav til komponentens energieffek-tivitet, som er rentabelt for den altovervejende del af forbrugerne, jf. lov-forslagets § 1 og bemærkningerne hertil.De nye komponentkrav af denne type vil fremgå af det kommende byg-ningsreglement (BR10) og tilhørende eksempelsamling på Erhvervs- ogByggestyrelsens hjemmeside. Hvis en komponent eller en installation ik-ke er omtalt heri, betyder det, at der ikke stilles krav til den.Når kravene til komponenter strammes, vil de produkter, der ikke leverop til de nye krav, forsvinde ud af markedet. Som udgangspunkt skal denenkelte boligejer derfor ikke ud og søge efter, hvilke produkter der over-holder kravene.Den anden type krav vedrører efterisolering af tag, vægge og fundament.Her vil der ikke blive fastlagt et landsdækkende fast krav. Det skyldes, atrentabiliteten ved at efterisolere afhænger af den enkelte bygnings kon-struktion og den isolering, der allerede findes i bygningen. Derfor gælderkravet om at efterisolere kun, hvis det i det konkrete tilfælde er privat-økonomisk rentabelt at efterisolere fx et tag, jf. lovforslagets § 1 og be-mærkninger hertil.Det betyder - som også oplyst i besvarelsen af spørgsmål 9 ad L 78 - atdet er den enkelte bygningsejer, der skal vurdere, om det er rentabelt atefterisolere, og om der således er krav om at gøre det. Rentabiliteten ud-regnes på baggrund af rentabilitetsligningen, som allerede i dag anvendesi bygningsreglementet.
Tlf.FaxCVR-nr
33 92 33 5033 12 37 7810 09 24 85
[email protected]www.oem.dk
2/2
I praksis vil det i de fleste tilfælde være en rådgiver, fx en ingeniør elleren håndværker, der udregner rentabiliteten ved at gennemføre en efteriso-leringsløsning. I andre tilfælde kan det være bygningsejeren selv, der påbaggrund af indhentede tilbud beregner rentabiliteten ved at efterisolere.Har en håndværker eller en rådgiver ikke korrekt beregnet rentabilitetenved fx efterisolering af et tag, gælder de almindelige regler for rådgiver-ansvar. Dette er allerede i dag tilfældet med de gældende efterisolerings-krav i bygningsreglementet. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1 ogbemærkningerne hertil.Generelt for begge typer af komponentkrav gælder, at man som forbrugerbør kunne forvente, at den håndværker eller installatør, som man indgåraftale med om at foretage fx en udskiftning af en komponent, kender tilde gældende regler og krav.Lovforslaget præciserer, at den professionelle bygherre – dvs. entreprenø-ren – er erstatningsansvarlig, hvis han er skyld i, at byggeriet ikke er ud-ført i overensstemmelse med bygningsreglementet. Hvis en boligejer ind-går kontrakt med en håndværker eller installatør om at foretage et konkretarbejde, fx udskiftning af et vindue, er det håndværkeren, der er ansvarligfor, at det udførte arbejde er i overensstemmelse med de gældende kravog regler. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærknin-ger pkt. 2.2.For at medvirke til, at håndværkere, arkitekter og installatører får kend-skab til de nye energiregler, har regeringen i begyndelsen af 2009 oprettetet videncenter om energibesparelser i bygninger. Centret skal bl.a. for-midle viden om de kommende nye krav i bygningsreglementet og gen-nemføre kampagner om energirigtigt byggeri for håndværkere, installatø-rer m.v.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1 og bemærkningerne hertil samtlovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.