Spørgsmål 5:

Ministeren bedes oplyse om der er lavet undersøgelser af beboernestrivsel i disse huse, og hvilken energiklasse, de huse har haft, somundersøgelserne har omfattet? Over hvor lang tid og hvor mangemennesker og huse har været en del af i disse undersøgelser?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Erhvervs- og Byggestyrelsen, somoplyser følgende, som jeg kan henholde mig til:”Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 4, har de nuværendelavenergiklasser været anvendt siden 2006. Derfor foreligger der endnuikke brede undersøgelser af indeklimaet i disse bygninger. Det forventes,at de første færdige evalueringer af bl.a. indeklimaforhold i nyopførtelavenergihuse foreligger i 2011.Derimod foreligger en række evalueringer af lavenergibygninger, som eropført før indførelsen af de nuværende lavenergiklasser i 2006. IDanmark er der således opført bygninger med lavt energiforbrug siden1975. I en del af disse bygninger er der foretaget indeklimaundersøgelser.Et eksempel herpå er lavenergihusene i Hjortekær, der blev opført islutningen af 1970’erne, hvor der er god dokumentation for energiforbrugog termisk indeklima. Indeklimaforholdene i lavenergihusene opført i1980’erne ved Hellebæk og Gevninge er ligeledes veldokumenterede, ogdet samme gælder i et vist omfang for en række lavenergihuse opført iSkive i henholdsvis 1977, 1979 og 1984.Der findes ikke opgørelse over, hvor mange personer der har boet i dissehuse og har indgået i de gennemførte undersøgelser af husenesindeklimaforhold.Generelt peger hverken danske eller internationale undersøgelser på, atder skulle være indeklimaproblemer, der specielt er knyttet tillavenergibygninger.Det karakteristiske ved lavenergibygninger er, at de har en ekstra godisolering og en tæt klimaskærm (vægge, tag, gulv, vinduer og døre).Derfor er typiske indeklimagener som kolde overflader og kuldenedfald

fra kolde vægge og vinduer, risiko for kondens på vægge bag møbler elleri skabe op ad ydervægge ukendte i lavenergibyggeri.Lavenergibygninger har desuden som oftest ventilation medvarmegenvinding, som sikrer, at fx fugt udluftes fra indeluften.Som for alle andre bygninger kan der dog opstå indeklimaproblemer, hvisbygningerne ikke opføres korrekt, fx hvis byggematerialer ikke har væretkorrekt opbevaret under byggeprocessen, og der således med byggemate-rialerne er ”indbygget” fugt i den nye bygning. Det er derfor en forudsæt-ning for et godt indeklima i lavenergibygninger, at reglerne ibygningsreglementet overholdes ved opførelsen. Navnlig er detafgørende, at reglerne om tilstrækkelig ventilation overholdes, nårbygningerne bliver tættere.”Der er således god mulighed for at sikre bygninger med både et lavtenergiforbrug og et godt indeklima. Det er samtidig en af regeringensprioriteter i strategien for reduktion af energiforbruget i bygninger, atnedbringelse af energiforbruget i nybyggeri ikke må ske på bekostning afet godt indeklima. Som led heri vil erfaringerne med indeklima ogkomfort i de allerede opførte lavenergiklasse 1 og 2 bygninger ogpassivhuse blive evalueret til brug for fastsættelsen af fremtidens krav tilindeklimaet i lavenergibygninger.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1 og bemærkningerne hertil, hvoraf det fremgår, at ved fastsættelsen af komponentkrav ved ombygning ogrenovering af eksisterende byggeri indgår hensynet til indeklima.

Besvarelse af spørgsmål 5 ad L 78 stillet af Boligudvalget den 15. de-

cember 2009 efter ønske fra Anita Knakkergaard (DF).

Spørgsmål 5:

Svar: