Spørgsmål 9:

Som det fremgår under bemærkningerne til L 78, vil der blive fastsat nyeskærpede energikrav (komponentkrav) til bygningsdele og installationer,der skiftes ud i forbindelse med løbende vedligeholdelse og renoveringer.Endvidere fremgår, at komponentkravene vil være privatøkonomiskerentable, hvilket vil sige at renoveringer og vedligeholdelsesarbejdertjenes hjem ved den energibesparelse, forbrugeren opnår overkomponentens levetid. Hvem skal udregne og garantere atenergirenoveringen er privatøkonomisk rentabel? Og hvem skal betale ialment byggeri/privat udlejningsbyggeri, hvis det viser sig senere, atrenoveringen ikke var privatøkonomisk rentabel?

Svar:

Der kan skelnes mellem to typer af komponentkrav.Den ene type vedrører komponenter som vinduer, kedler, varmepumperm.m., hvor der vil blive stillet et fast, landsdækkende krav til komponen-tens energieffektivitet, som er rentabelt for den altovervejende del af for-brugerne jf. lovforslagets specielle bemærkninger pkt. 3. Erhvervs- ogByggestyrelsen vil fastsætte energikravene til de enkelte komponenter ibygningsreglementet, som vil blive sendt i bred høring.Det kan ikke udelukkes, at der vil være særlige situationer, hvor kompo-nentkravene ikke vil være rentable. Fx hvis forbrugeren har adgang tilegenproduceret brænde og dermed ingen energiudgifter har. I disse situa-tioner vil komponentkravene alligevel gælde. Det er i lighed med det, dergælder for de nuværende komponentkrav i bygningsreglementet, jf. lov-forslagets specielle bemærkninger pkt. 3.Den anden type krav vedrører efterisolering af tag, vægge og fundament.Her vil der ikke blive fastlagt et landsdækkende fast krav. Det skyldes, atrentabiliteten ved at efterisolere afhænger af den enkelte bygnings kon-struktion og den isolering, der allerede findes i bygningen. Derfor gælderkravet om at efterisolere kun, hvis det i det konkrete tilfælde er privat-økonomisk rentabelt at efterisolere fx et tag, jf. lovforslagets speciellebemærkninger pkt. 3.Det betyder, at det er den enkelte bygningsejer, der skal vurdere, om det

er rentabelt at efterisolere, og om der således er krav om at gøre det. Ren-tabiliteten udregnes på baggrund af rentabilitetsligningen, som allerede idag anvendes i bygningsreglementet.I praksis vil det i de fleste tilfælde være en rådgiver, fx en ingeniør elleren håndværker, der udregner rentabiliteten ved at gennemføre en efteriso-leringsløsning. I andre tilfælde kan det være bygningsejeren selv, der påbaggrund af indhentede tilbud, beregner rentabiliteten ved at efterisolere.Har en håndværker eller en rådgiver ikke korrekt beregnet rentabilitetenved fx efterisolering af et tag, gælder de almindelige regler for rådgiver-ansvar. Dette er allerede i dag tilfældet med de gældende efterisolerings-krav i bygningsreglementet.Der henvises i øvrigt til lovforslagets specielle bemærkninger pkt. 3.Spørgsmålet vedrørende almene og private lejeboliger hører under Inden-rigs- og Socialministeriets ressort. Jeg har derfor forelagt spørgsmålet forindenrigs- og socialministeren, som oplyser følgende, som jeg kan hen-holde mig til:”For så vidt angår spørgsmålet om betalingen for energirenoveringen, erdet efter de gældende regler i lejelovgivningen udlejeren, der afholderudgiften til forbedringsinvesteringen og de hertil knyttede vedligeholdel-sesudgifter, mens lejerne betaler en forbedringsforhøjelse for udvidelsenaf brugsværdien af det lejede.Da lejerne refunderer udlejeren udgifterne til energi, herunder varme ogvarmt og koldt vand, som udlejeren leverer, er det lejerne, der opnår enbesparelse, hvis energiudgifterne efter en energirenovering falder. Hvisen energirenovering viser sig ikke at omfatte så store besparelser i udleje-rens energileverance som forudsat, vil udlejeren således have mulighedfor at få lejerne til at dække de forøgede energiudgifter i forhold til detforudsatte via forbrugsregnskaberne.Udkast til lovforslag om ændring af lejeloven m.fl. omfattende bl.a. æn-drede regler for lejeforhøjelser for gennemførelse af totaløkonomisk ren-table energiforbedringer i private lejeboliger, er sendt i høring den 14. de-cember 2009.”

Besvarelse af spørgsmål 9 ad L 78 stillet af Boligudvalget den 15. de-

cember 2009 efter ønske fra Anita Knakkergaard (DF).

Spørgsmål 9:

Svar: