Spørgsmål nr. 9 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-register (Frist for

sletning af oplysninger om dna-profiler vedrørende sigtede, men ikke

dømte personer) (L 90):

”Vil ministeren oplyse, hvilken tidsfrist de andre europæiskelande har valgt, eller forventer at vælge, efter den afsagtedom i Menneskerettighedsdomstolen af 4. december 2008,vedrørende opbevaring af DNA-profiler?”

Svar:

Justitsministeriet kan oplyse, at Menneskerettighedsdomstolen i dommenS. og Marper mod Storbritannien af 4. december 2008 har gennemgåetpraksis i de øvrige Europarådsmedlemsstater. Det fremgår heraf, at defleste stater kun tillader udtagelse af celleprøver, hvis den pågældendeperson er mistænkt for at have begået en forbrydelse af en vis grovhed. Iflertallet af staterne skal celleprøver og dna-profiler desuden fjernes ellerslettes enten straks efter frifindelse eller påtaleopgivelse eller inden foren bestemt tidsfrist (præmis 108).Af Domstolens gennemgang fremgår det, at Belgien, Ungarn, Irland, Ita-lien og Sverige stiller krav om, at myndighederne af egen drift sletter depågældende oplysninger efter frifindelse eller påtaleopgivelse. Det frem-går endvidere, at en række stater har samme udgangspunkt, men dog medforskellige undtagelser. Det gælder således Tyskland, Luxembourg ogNederlandene, som tillader opbevaring af oplysningerne, hvis der fortsater mistanke til den pågældende person eller der fortsat foregår efterforsk-ning i en anden sag, samt Østrig og Polen, som tillader opbevaring, hvisder er risiko for at den mistænkte vil begå en alvorlig forbrydelse. Endvi-dere fremgår det, at Norge og Spanien tillader opbevaring, såfremt denpågældende er frifundet på grund af utilregnelighed, og at Finland ogSchweiz tillader opbevaring i 1 år. Yderligere nævnes det, at Frankrigtillader opbevaring af oplysningerne i 25 år, men at anklagemyndighedeni den periode kan slette profilen, hvis der ikke længere vurderes at væreet efterforskningsmæssigt behov for at opbevare den. Endelig fremgårdet, at også Estland og Letland tillader opbevaring af oplysningerne i enperiode efter frifindelse eller påtaleopgivelse.Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidereanmodet de øvrige nordiske og baltiske lande, Tyskland, Nederlandene,Frankrig og Storbritannien om at redegøre nærmere for de pågældende2

landes regler på området og oplyse, hvorvidt Menneskerettighedsdomsto-lens dom af 4. december 2008 i sagen S. og Marper mod Storbritannienhar givet anledning til ændring af disse.Justitsministeriet har modtaget svar fra Norge, Sverige, Finland, Neder-landene, Tyskland, Frankrig, Estland, Letland og Litauen.Det norske justitsministerium (Justitsdepartementet) har oplyst, at dna-profiler som udgangspunkt bliver slettet efter frifindelse eller påtaleopgi-velse med undtagelse af visse tilfælde, hvor den pågældende er fundetstraffri på grund af utilregnelighed. Det oplyses endvidere, at dommen S.og Marper mod Storbritannien ikke umiddelbart har haft konsekvenserfor den norske lovgivning på området.Det svenske justitsministerium (Justitiedepartementet) har bekræftet, atman efter svensk ret ikke opbevarer dna-profiler efter frifindelse ellerpåtaleopgivelse. Justitiedepartementet har derfor ikke til hensigt at ændrereglerne vedrørende opbevaring af dna-profiler ved frifindelse eller påta-leopgivelse som følge af dommen fra Menneskerettighedsdomstolen.Det finske justitsministerium (Oikeusministeriö) har oplyst, at dna-profiler, der er optaget i politiets personregister, kan opbevares et år efter,at der er sket tiltalefrafald, påtaleopgivelse eller frifindelse. Det finskeindenrigsministerium (Sisäasiainministeriö) har supplerende oplyst, atdommen fra Menneskerettighedsdomstolen ikke har medført behov forlovændringer i Finland. Ministeriet forventer i løbet af sommeren 2010 atfremsætte forslag til en række ændringer af lovgivningen vedrørendebehandling af personoplysninger i politiet, hvor dommen vil blive taget ibetragtning.Det hollandske justitsministerium (Ministerie van Justitie) har oplyst, atdna-profiler bliver slettet umiddelbart efter, at en person bliver frifundet,eller der sker påtaleopgivelse. Ministerie van Justitie har på den bag-grund tilkendegivet, at den hollandske lovgivning opfylder kriteriernesom udtrykt i dommen S. og Marper mod Storbritannien, og at der ikkeplanlægges ændringer i loven på baggrund af dommen.Det tyske justitsministerium (Bundesjustizministerium) har oplyst, atdna-profiler hidrørende fra mistænkte, men ikke dømte personer kan op-bevares, når vedkommende er mistænkt eller tiltalt for en forbrydelse afen vis grovhed, eller hvis der findes grund til at antage, at vedkommende3

vil blive tiltalt for en forbrydelse af en vis grovhed inden for en nærmerefremtid. Når en sådan mistanke ikke længere består, når tiltale frafaldeseller når pågældende bliver frifundet ved en straffesag, skal dna-profilenslettes. Den registrerede har altid ret til at få prøvet, hvorvidt der stadig ergrundlag for at opbevare dna-profilen, og de tyske myndigheder er for-pligtede til af egen drift at undersøge, om en fortsat opbevaring af dna-profilen er nødvendig senest efter 10 år. Bundesjustizministerium oplyserendvidere, at man ikke har til hensigt at ændre lovgivningen som følge afMenneskerettighedsdomstolens dom.Den franske repræsentant i Eurojust har oplyst, at dna-profiler i Frankrigkan opbevares i 25 år efter frifindelse, påtaleopgivelse eller tiltalefrafaldog 40 år, hvis afgørelsen er truffet grundet sindslidelse hos den pågæl-dende. Det fremgår videre, at den registrerede kan anmode anklagemyn-digheden om, at oplysningerne slettes. Endelig fremgår det, at Menneske-rettighedsdomstolens dom ikke umiddelbart har givet anledning til æn-dringer i den franske lovgivning på området.Den estiske repræsentant i Eurojust har oplyst, at det følger af lovgivnin-gen i Estland, at dna-profiler kan opbevares indtil 10 år efter, at den regi-strerede er afgået ved døden, og at der ikke er særlige regler for sletning itilfælde af frifindelse og påtaleopgivelse. Det oplyses endvidere, at æn-dringer af den estiske lovgivning på området er en del af det estiske ju-stitsministeriums arbejdsplan for 2010.Den lettiske repræsentant i Eurojust har oplyst, at det i Letland er muligtat opbevare dna-profiler i 75 år efter en frifindelse eller påtaleopgivelse,og at der på nuværende tidspunkt ikke foreligger oplysninger om, atMenneskerettighedsdomstolens afgørelse i sagen S. og Marper modStorbritannien skulle give anledning til ændringer af lettiske lovgivningpå området.Den litauiske repræsentant i Eurojust har oplyst, at dna-profiler efter enfrifindelse eller påtaleopgivelse overføres til et arkiv, hvor de opbevares i75 år. Der er kun udvalgte personer, der har adgang til de arkiverede dna-profiler, og de kan alene anvendes i særlige tilfælde. Endvidere oplysesdet, at den litauiske lovgivning på området er udarbejdet i overensstem-melse med dommen fra Menneskerettighedsdomstolen.