Notat om høringssvar til udkast til forslag til lov om Sydslesvigudvalget og tilskudsordninger

på Undervisningsministeriets område for det danske mindretal i Sydslesvig

I. Indledning

Udkast til forslag til lov om Sydslesvigudvalget og tilskudsordninger på Undervisningsministeriets om-råde for det danske mindretal i Sydslesvig blev den 22. oktober 2009 sendt i høring hos 22 foreninger,organisationer m.fl. med svarfrist den 12. november 2009 kl. 12. Lovforslaget blev endvidere sendt ihøring ved samtlige ministerier og har derudover været offentliggjort på Høringsportalen.16 foreninger, organisationer m.fl. har afgivet høringssvar, og heraf har 13 væsentlige bemærkninger tiludkastet. Det bemærkes, at Det Sydslesvigske Samråd på vegne af otte andre foreninger har sendt etfælles høringssvar. Høringsliste med angivelse af, hvem der har afgivet høringssvar, er vedlagt som bi-lag.Nedenfor følger resumé af høringssvarene efterfulgt af ministeriets bemærkninger til høringssvarene ogvurderinger i forhold til eventuelle ændringer af lovforslaget. Bemærkninger, der alene har givet anled-ning til redaktionelle ændringer af lovforslaget, er ikke medtaget i resuméet. Høringssvarene er gruppe-ret inden for følgende overordnede temaer:1)2)3)4)5)6)7)8)9)10)11)12)13)14)Definition af det danske mindretalAktiviteter, der kan støttesSydslesvigudvalgets medlemmerAnsøgningsprocedurePligt til at høre undervisningsministeren om påtænkte afgørelser m.v.Sydslesvigudvalgets rådgivningAfgrænsning af tilskudsmodtagereResultataftalerRegnskab og revisionTidspunkt for afgivelse af opfølgningsrapportBevillingens størrelseHåndtering af beretningssagerSærligt om datasikkerhedDanske grundskole- og gymnasieelever på mindretallets skoler

Sagsnr.: 123.643.031Derudover anfører samrådet, at samarbejdet med det frisiske mindretal, der er organiseret i FriiskForiining, bør omfattes af loven.Undervisningsministeriets bemærkninger:I Bonn-erklæringen fra 29. marts 1955 fremgår bl.a.: ”Personer, der tilhører mindretallet, nyder ligesomalle andre statsborgere de rettigheder, som er garanteret ved forbundsrepublikken Tysklands grundlovaf 23. maj 1949.” Erklæringen fortolkes som en afgrænsning af det danske mindretal til alene at omfattetyske statsborgere, jf. formuleringen ’ligesom alle andre statsborgere’. Det er ikke tanken med dettelovforslag at ændre definitionen af det danske mindretal i forhold til indholdet af København-Bonnerklæringerne.Den danske stat har siden 1920 tildelt det danske mindretal i Sydslesvig støtte bl.a. med henblik på atbevare det danske sprog og den danske kultur. Det frisiske mindretal er ikke omfattet af København-Bonn erklæringerne, og Friisk Foriining har heller ikke modtaget tilskud fra den danske stat. På denbaggrund er der med lovforslaget lagt op til, at tilskudsordningerne ikke skal omfatte det frisiske min-dretal. Det er dog ikke hensigten med lovforslaget at ændre de eksisterende samarbejdsrelationer mel-lem det danske mindretals foreninger og friserne, hvilket også fremgår af lovforslagets bemærkninger til§ 1.Høringssvaret fra Det Sydslesvigske Samråd giver på den baggrund ikke anledning til ændring af lov-forslaget.

2. Aktiviteter, der kan støttes (§ 2)

Sydslesvigsk Kultursamfund anfører, at institutionens formål ikke er indeholdt i de aktiviteter, der efterlovforslaget kan ydes støtte til. Den selvejende institution vil gerne have tilføjet ’støtte til videregåendeuddannelser’ som et formål med loven.Det Sydslesvigske Samråd anfører, at man gerne ser forsknings- og formidlingsvirksomhed nævnt ilovteksten i sammenhæng med biblioteks- og arkivvirksomhed.Samrådet ser det endvidere gerne præciseret, at udgivelse af aviser, tidsskrifter og lignende ikke altid,men hovedsageligt sker på dansk, og at det både er i papirform og i elektronisk format. Samrådet fore-slår i forlængelse heraf indsat baggrundsinformation om Flensborg Avis i lovforslagets bemærkninger.Samrådet anfører, at de gerne i lovforslagets bemærkninger vil have vuggestuer, fritidshjem og klubvirk-somhed samt tilskud til elevers ophold på efterskole i Danmark nævnt som en del af daginstitutions- ogskolevirksomhed.Grænseforeningen udtrykker glæde over, at der gives mulighed for at yde støtte til folkeoplysende virk-somhed i Danmark om mindretallet.Grænseforeningen foreslår videre præciseret i lovforslagets bemærkninger, at det nuværende tilskud tilmindretallet også omfatter dækning af tilskud til forældrebetalingen i forbindelse med unge sydslesvige-res efterskoleophold i Danmark efter samme regler, som gælder for danske statsborgere.

Sagsnr.: 123.643.031Undervisningsministeriets bemærkninger:Sydslesvigsk Kultursamfund er en selvejende institution, der modtager et årligt tilskud på ca. 80.000 kr.af den nuværende bevilling på finansloven. Sydslesvigsk Kultursamfund formidler legater og lån til ungesydslesvigeres studieophold ved højere læreanstalter. Sydslesvigsk Kultursamfund er en eksisterendetilskudsmodtager, og lovforslaget bør derfor tydeliggøre, at dette formål er omfattet.Med hensyn til forsknings- og formidlingsvirksomhedanser ministeriet dette for at være en afledt aktivi-tet i forbindelse med biblioteks- og arkivvirksomhed. Det er nævnt i bemærkningerne til lovforslagets §2, stk. 1, nr. 2, at der som led i arkivvirksomheden kan drives forsknings- og formidlingsvirksomhed.Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at udgivelsen af aviser, tidsskrifter og lignende kan skebåde i papirformat og elektronisk. Endvidere skal det bemærkes, at hovedparten af Flensborg Avis erskrevet på dansk, mens en del af avisen er på tysk.Med hensyn til Samrådets forslag om at nævne vuggestuer, fritidshjem og klubvirksomhed i bemærk-ningerne til lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 1, bemærkes, at der i lovforslagets bemærkninger alene giveseksempler på, hvad daginstitutionsvirksomhed og skolevirksomhed kan omfatte. Det vil således væreop til Sydslesvigudvalget ved afgørelsen om tildelingen af tilskud og lån at tage stilling til, hvilke aktivi-teter der i givet fald skal ydes tilskud eller lån til.Skoleforeningen yder til unge sydslesvigeres efterskoleophold en støtte svarende til den elevstøtte, dan-ske elever kan få fra staten afhængigt af forældrenes indtægt. Det er med lovforslaget ikke hensigten atændre på denne mulighed, hvis Skoleforeningen og Sydslesvigudvalget skulle vælge at lade det være etelement i Skoleforeningens resultataftale om driftstilskud.Lovforslagets bemærkninger til § 2, stk. 1, nr. 7, ændres på baggrund af ovenstående således, at formid-ling af studiestøtte til unge sydslesvigeres studieophold ved højere læreanstalter nævnes som et eksem-pel på anden virksomhed til gavn for mindretallet.Endvidere ændres lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 3, således, at ordene ”på dansk” udgår af lovteksten, menat det i stedet skrives ind i bemærkningerne til bestemmelsen, at udgivelse af avis og tidsskrifter og lig-nende forudsættes hovedsageligt at ske på dansk.Endelig præciseres det i bemærkningerne til § 2, stk. 1, nr. 1, at begreberne daginstitutionsvirksomhedog skolevirksomhed må forstås i overensstemmelse med danske forhold. Desuden nævnes ordningenmed støtte til efterskoleophold i bemærkningerne.

3. Sydslesvigudvalgets medlemmer (§ 3, stk. 1, 2. pkt.)

Det Sydslesvigske Samråd og Grænseforeningen udtrykker, at det er glædeligt, at det nye Sydslesvigud-valg, der nedsættes af undervisningsministeren, kommer til at bestå af fem folketingsmedlemmer valgtved forholdstal. Samrådet lægger vægt på den direkte kontakt med Folketinget.Undervisningsministeriets bemærkninger:Undervisningsministeriet har ingen bemærkninger hertil.

Sagsnr.: 123.643.031

4. Ansøgningsprocedure (§ 5, stk. 4)

Rigsrevisionen anfører på baggrund af statsrevisorernes bemærkninger til beretning 6/2008, at kravenetil ansøgningerne bør konkretiseres, og at ansøgninger om tilskud bør behandles efter fastlagte proce-durer.Undervisningsministeriets bemærkninger:Lovforslaget indebærer, at Sydslesvigudvalget efter høring af undervisningsministeren kan fastsætte enbekendtgørelse med krav til en ansøgnings indhold.Med hensyn til procedurer for behandling af ansøgninger om tilskud fremgår det af lovforslaget, at derskal indhentes en udtalelse fra undervisningsministeren om de påtænkte afgørelser om tilskud, lån ellerresultataftaler. De nærmere retningslinjer for Sydslesvigudvalgets behandling af ansøgningerne fastsæt-tes i udvalgets forretningsorden, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 8.Lovforslagets § 5, stk. 4, om bemyndigelse til Sydslesvigudvalgets fastsættelse af regler om ansøgningændres fra en ”kan”-bemyndigelse til en ”skal”-bemyndigelse. Endvidere præciseres det i bemærknin-gerne til bestemmelsen, at en ansøgning om tilskud og lån, herunder efter resultataftaler, skal indeholdenærmere oplysninger blandt andet om ansøgeren med henblik på en vurdering af, hvorvidt ansøgerener omfattet af definitionen af en tilskudsmodtager, de aktiviteter, hvortil der søges tilskud, og ansøge-rens hidtidige aktiviteter. Der vil kunne fastsættes forskellige krav begrundet i, hvilke slags tilskud dersøges om.

5. Pligt til at høre undervisningsministeren om påtænkte afgørelser m.v. (§ 5, stk. 2)

Det Sydslesvigske Samråd anfører, at de gerne så, at det gøres frivilligt for Sydslesvigudvalget at indhen-te en udtalelse fra undervisningsministeren over påtænkte afgørelser om tilskud og lån og indgåelse afresultatkontrakter. Samrådet ønsker dermed at styrke udvalgets beslutningskompetence og sikre en par-lamentarisk forankring af mulige løsninger af forhold, der er vigtige for mindretallet.Undervisningsministeriets bemærkninger:Der er i lovforslaget indsat en bestemmelse, hvorefter Sydslesvigudvalget skal høre undervisningsmini-steren over påtænkte afgørelser om tilskud og lån og indgåelse af resultataftaler. Det er udvalget, derudarbejder et udkast til afgørelse eller resultataftale, men før den endelige afgørelse træffes, gives un-dervisningsministeren lejlighed til at gøre opmærksom på eventuelle forhold, som udvalget bør væreopmærksom på, herunder om der kunne være statsstøttemæssige konsekvenser forbundet med en tilde-ling af tilskud eller lån. Det er undervisningsministeren, der skal stå for udbetalingen af midlerne, hvor-for det også vurderes hensigtsmæssigt, at ministeren får lejlighed til at udtale sig om den påtænkte afgø-relses administrerbarhed. Undervisningsministerens udtalelse ændrer ikke ved det faktum, at det er Syd-slesvigudvalget, der har beslutningskompetencen i forhold til bevillingens fordeling, men vil kunne giveudvalget et bedre grundlag at træffe den endelige afgørelse på.Høringssvaret fra Det Sydslesvigske Samråds giver på den baggrund ikke anledning til ændring af lov-forslaget.

6. Sydslesvigudvalgets rådgivning (§ 7)

Sagsnr.: 123.643.031Det Sydslesvigske Samråd anfører, at bestemmelsen vil kunne blive aktuel i forbindelse med spørgsmålom opholdstilladelse og indfødsret for sydslesvigere i Danmark samt lovgivning og ministerielle initiati-ver inden for undervisning, folkeoplysning og kultur.Undervisningsministeriets bemærkninger:Undervisningsministeriet har ingen bemærkninger hertil.

7. Afgrænsning af tilskudsmodtagere (§ 11)

Sydslesvigsk Kultursamfund har anført, at institutionen ikke er hjemmehørende i Sydslesvig, og at detogså bør fremgå af lovforslagets § 11.Det Sydslesvigske Samråd anfører, at ansøgninger om tilskud og lån fra Sydslesvigsk Forenings tilslut-tede kulturorganisationer bør koordineres af Sydslesvigsk Forenings generalsekretariat. Der henvisesherved til, at nogle af de sydslesvigske kulturforeninger ikke råder over et stort administrativt apparat,en hjemmeside eller digitale kommunikationsmidler. For disse foreninger vil kravene til afrapportering ilovforslagets § 18, stk. 3 og 5, være vanskelige at efterkomme.Samrådet foreslår endvidere, at det skal fremgå, at regnskaberne for Flensborg Avis alene skal offentlig-gøres i det omfang, det er påkrævet i henhold til den tyske aktieselskabslov. Det anføres i tilknytninghertil, at offentliggørelse af et detaljeret regnskab kan have negativ indflydelse på avisens konkurrence-evne og egenindtjening, hvorfor der også anmodes om, at der kan tages hensyn til avisens særlige situa-tion, når offentligheden beder om aktindsigt.Samrådet foreslår, at der i bemærkningerne til bestemmelsen om, at tilskudsmodtagerne ikke må driveerhvervsmæssig virksomhed, tilføjes, at dette alene gælder erhvervsmæssig virksomhed, som ligger ud-over, hvad den tyske skattelovgivning tillader for almennyttige foreninger.Samrådet foreslår derudover, at tilskudsmodtagere, der modtager tilskud eller lån til biblioteks- og ar-kivvirksomhed, undtages fra kravet om ikke at yde sin ledelse eller andet personale løn eller vederlag udover det normale i Sydslesvig for tilsvarende hverv eller beskæftigelse.Undervisningsministeriets bemærkninger:Sydslesvigsk Kultursamfund er en eksisterende tilskudsmodtager, hvorfor der fortsat bør kunne ydestilskud og lån uanset, at samfundet ikke er hjemmehørende i Sydslesvig, men i Danmark.Tilskud til kulturorganisationer tilsluttet Sydslesvigsk Forening vil fortsat kunne ydes via et tilskud tilSydslesvigsk Forening. Der henvises til lovforslagets specielle bemærkninger til § 12, hvoraf fremgår, atvilkår i den forbindelse forudsættes fastsat i en resultataftale med den tilskudsmodtager, der gennemfø-rer aktiviteter ved at yde tilskud til andre foreninger m.v.Med hensyn til offentliggørelse af regnskaber for Flensborg Avis bemærkes, at det er regnskabet, somskal aflægges efter lovforslagets § 18, som forudsættes offentliggjort på hjemmesiden. Regnskabet vil iøvrigt ved modtagelsen blive omfattet af offentlighedsloven, herunder dens undtagelsesbestemmelser

Sagsnr.: 123.643.031om bl.a. forretningsforhold. Der vil ved udmøntningen af bemyndigelsen i lovforslagets § 18, stk. 5, omindhold og opstilling af årsrapporter kunne tages hensyn til avisens konkurrenceevne.Det er med tilskudsordningen hensigten at yde tilskud eller lån til ikke erhvervsmæssig virksomhed. Detbemærkes, at en tilskudsmodtagers udlejning af lokaler på tidspunkter, hvor tilskudsmodtageren ikkeselv skal bruge lokalerne, eller salg af kopikort ikke betragtes som erhvervsmæssig virksomhed.Det bemærkes, at Dansk Centralbibliotek i Sydslesvig for sine bibliotekarer og videnskabelige forsk-ningsmedarbejdere følger de danske overenskomster. Det er ikke tanken med lovforslaget at ændre påeksisterende tilskudsmodtageres aflønningsmodel.Lovforslagets § 11 ændres, så tilskudsmodtagere, der i 2009 var hjemmehørende i Danmark, fortsat kanmodtage tilskud. Herved vil Sydslesvigsk Kultursamfund fortsat kunne modtage tilskud.Endvidere ændres lovforslagets § 11, stk. 3, således, at tilskudsmodtagere, der modtager tilskud eller låntil biblioteks- og arkivvirksomhed undtages fra kravet om ikke at yde sin ledelse eller andet personaleløn eller vederlag ud over det normale i Sydslesvig for tilsvarende hverv eller beskæftigelse.

8. Resultataftaler (§ 12)

Det Sydslesvigske Samråd oplyser, at mindretallet er indstillet på at udvikle et mål- og rammesystem,der sikrer gennemskuelighed, effektivitet og målopfyldelse, men det kan være vanskeligt at definereobjektive måleparametre inden for det folkelige, kulturelle arbejde. Mål- og rammesystemet må endvi-dere have afsæt i en forståelse af, at mindretallet fungerer på grundlag af andre eksistens- og rammebe-tingelser end i Danmark.Samrådet ønsker endvidere, at bestemmelsen om, at der i resultataftalen skal fastsættes et loft for stør-relsen af de samlede taxametertilskud, skal udgå. Samrådet henviser til, at der i Danmark ikke er loftover taxametertilskudsordninger, og at der heller ikke er et loft for taxametertilskuddene fra delstaten.Undervisningsministeriets bemærkninger:Modellen med resultataftaler for driftstilskud er valgt for at sikre, at tilskudsmodtageren dels inddrages iudarbejdelse af rammerne for tilskuddene i form af resultataftalen, dels for at sikre en fleksibel model,hvor reguleringen kan tilpasses den enkelte tilskudsmodtagerens forhold. Det er positivt, at mindretalleter indstillet på at udvikle et mål- og rammesystem.Det bemærkes, at bevillingen til det danske mindretal i Sydslesvig fastsættes på finansloven, der dermeddanner en ramme, inden for hvilken tilskud og lån til mindretallets foreninger m.v. skal holdes. Efterden nuværende ordning fastsættes der også rammer for tilskud, som muliggør, at den samlede bevillingkan tildeles, uden at det i sidste ende vil kunne medføre et overforbrug af den på finansloven fastsattebevilling. Der er med formuleringen ikke tiltænkt en ændret praksis i forhold til hidtil, men ministerietfinder det nødvendigt, at der i resultataftalen fastsættes et loft for taxametertilskuddene for at sikre etuændret udgiftsniveau for staten.Høringssvaret fra Det Sydslesvigske Samråds giver på den baggrund ikke anledning til ændring af lov-forslaget.

9. Regnskab og revision (§ 18)

Det Sydslesvigske Samråd anfører, at det i henhold til tysk aktieselskabslovgivning er direktionen, derunderskriver regnskabs- og revisionsrapporter for Flensborg Avis og ikke avisens bestyrelse.Samrådet anfører videre, at de regnskabs- og revisionsmæssige rutiner i vid udstrækning gennemføresallerede i dag, men man bør være opmærksom på utilsigtede administrative byrder og omkostninger.Det foreslås, at der ikke skal være revisionspåtegning på særskilte rapporter for bygge- og anlægsprojek-ter og projekttilskud, men alene på årsrapporter.Det oplyses videre, at Flensborg Avis anmoder om, at der ved indberetning af regnskabsoplysningertages hensyn til de indberetninger, der skal foretages efter tysk lovgivning for at undgå unødvendigeomkostninger.Undervisningsministeriets bemærkninger:Det er ministeriets vurdering, at regnskaberne skal underskrives af tilskudsmodtagernes øverste ledelse,det vil sige bestyrelsen. Det er bestyrelsen, som i sidste ende er ansvarlig for anvendelsen af de tildeltemidler, og i forlængelse heraf bør årsrapporter også underskrives af bestyrelsen. Det bemærkes, atFlensborg Avis har en bestyrelse i form af tilsynsrådet, der kan påtegne regnskabet udover direktionen.Kravet om aflæggelse af en årsrapport omfatter kun tilskudsmodtagere af driftstilskud. Det vil i forbin-delse med fastsættelsen af de nærmere regler herom blive overvejet, hvorvidt modtagere af driftstilskudkan undlade en revisionspåtegning på særskilte rapporter for bygge- og anlægsprojekter og projekttil-skud, men alene indsende en revisionspåtegnet årsrapport.Høringssvaret fra Det Sydslesvigske Samråds giver på den baggrund ikke anledning til ændring af lov-forslaget.

10. Tidspunkt for afgivelse af opfølgningsrapport (§ 19)

Det Sydslesvigske Samråd påpeger, at budgetforhandlingerne som regel finder sted i slutningen af sep-tember måned, og Samrådet foreslår på den baggrund, at undervisningsministerens opfølgningsrapportmå forventes afgivet til Sydslesvigudvalget inden den 1. august frem for inden den 1. oktober.Undervisningsministeriets bemærkninger:Det anførte tidspunkt for afgivelsen af undervisningsministerens opfølgningsrapport er fastsat underhensyntagen til, at fristen for fremsendelsen af tilskudsmodtagernes årsrapporter m.v., som nævnt ibemærkningerne til lovforslagets § 19, forventes fastsat til 1. maj. Udarbejdelse af opfølgningsrapportenvil ske hurtigst muligt efter modtagelsen af årsrapporterne m.v.Lovforslagets bemærkninger til § 19 ændres, så det fremgår, at opfølgningsrapporten forventes afgivetinden 1. september.

11. Bevillingens størrelse (finanslov)

Sagsnr.: 123.643.031Det Sydslesvigske Samråd og Grænseforeningen påpeger, at merforbruget til sekretariatsbetjening afSydslesvigudvalget bør medføre en øget bevilling.Det Sydslesvigske Samråd gør endvidere opmærksom på, at der nu er hjemmel til at yde tilskud til for-eninger m.v. nord for grænsen, og at sådanne tilskud bør medføre en øget bevilling, så mindretallet ikkevil blive nødt til at reducere det nuværende aktivitetsniveau.Grænseforeningen anfører, at 50 % af udgifterne til informationsarbejde i Danmark bør afholdes vedhjælp af en øget bevilling. Foreningen anfører, at bestemt procentdel af bevillingen reserveres tilskud tilden folkeoplysende indsats i Danmark og eventuelle samarbejdsprojekter mellem de sydslesvigske for-eninger og foreninger i Danmark, da man forudser uenighed med mindretallets foreninger om bevillin-gens fordeling.Undervisningsministeriets bemærkninger:Bevillingens størrelse fastsættes på finansloven. Det er ikke tanken med dette lovforslag at ændre påbevillingens størrelse eller at anvise en særlig fordeling af bevillingen. Det vil efter forslaget være detkommende Sydslesvigudvalgs opgave at tildele tilskud og dermed prioritere mellem forskellige projekterinden for den på finansloven givne ramme. Såfremt Sydslesvigudvalget efter ansøgning træffer beslut-ning om, at foreninger, som opfylder lovens formål og krav, skal have del i bevillingen, er det udvalgetsopgave at finde midlerne inden for finanslovens rammebevilling. Der er ikke med lovforslaget tagetstilling til, om der skal ydes tilskud til flere tilskudsmodtagere end hidtil, der er blot skabt en hjemmel,som gør det muligt i det omfang, Sydslesvigudvalget måtte finde det hensigtsmæssigt.Med hensyn til sekretariatsbetjeningen, så er det kutyme, at ca. 3 procent af en bevilling på finanslovenafsættes til administrationsomkostninger. I dette tilfælde ligger udgifterne til administration et godtstykke under 3 procent.Høringssvarene fra Det Sydslesvigske Samråd og Grænseforeningens giver på den baggrund ikke an-ledning til ændring af lovforslaget.

12. Håndtering af beretningssager

Rigsrevisionen finder, at det i lovforslaget bør gøres klart, hvilke procedurer der skal følges ved eneventuel beretningssag, hvor Rigsrevisionen i henhold til rigsrevisorloven skal forelægge et beretnings-udkast for den ansvarlige minister, jf. § 17, stk. 3, i rigsrevisorloven, og Statsrevisorerne efterfølgendesender beretningen med deres eventuelle bemærkninger til Folketinget og ministeren, jf. § 18, stk.1, irigsrevisorloven, hvorefter ministeren skal afgive en redegørelse for, hvilke foranstaltninger og overve-jelser, som beretningen har givet anledning til, jf. § 18, stk. 2, i rigsrevisorloven.Undervisningsministeriets bemærkninger:Undervisningsministeren har det overordnede ansvar for bevillingen, hvorfor lovforslagets § 5, stk. 2,indebærer, at Sydslesvigudvalget skal indhente en udtalelse fra undervisningsministeren, før der træffesafgørelser om ydelse af tilskud eller indgåelse af en resultataftale.Skulle Rigsrevisionens regnskabsgennemgang give anledning til bemærkninger, vil et beretningsudkastderfor skulle sendes til undervisningsministeren. Vedrører bemærkningerne et forhold, hvorom det erSydslesvigudvalget, der har truffet afgørelse, vil undervisningsministeren videresende beretningsudka-

Sagsnr.: 123.643.031stet til udvalget med henblik på, at det kan afgive bemærkninger. Statsrevisorerne sender den endeligeberetning til ministeren, som indhenter udvalgets bemærkninger til beretningen, og disse vil indgå i mi-nisterens redegørelse til Statsrevisorerne for, hvilke foranstaltninger og overvejelser som beretningenhar givet anledning til.Der indsættes i bemærkningerne til lovforslagets § 9 et nyt afsnit om proceduren ved en eventuel beret-ningssag.

13. Særligt om datasikkerhed

Datatilsynet forudsætter, at de digitale ansøgningsblanketter, der kan fastsættes anvendt i forbindelsemed ansøgning om tilskud eller lån, iagttager de krav om de fornødne sikkerhedsforanstaltninger, somfølger af persondataloven og sikkerhedsbekendtgørelsen.For så vidt angår Sydslesvigudvalgets og undervisningsministerens indhentelse af oplysninger fra til-skudsmodtagerne, lægger Datatilsynet til grund, at persondataloven, herunder kapitel 8 vedrørende op-lysningspligt over for den registrerede, iagttages.Undervisningsministeriets bemærkningerSydslesvigudvalget skal i henhold til persondatalovens § 57 indhente en udtalelse ved Datatilsynet forudfor udarbejdelse af en bekendtgørelse om ansøgningsfrister, krav til ansøgningernes indhold og krav ombrug af særlige ansøgningsblanketter, herunder anvendelse af digitale ansøgningsblanketter. Det be-mærkes, at tilskudsmodtagerne vil være juridiske personer, jf. lovforslagets § 11 med tilhørende be-mærkninger, hvorefter der alene kan ydes tilskud til foreninger, organisationer m.v., men ikke til enkelt-personer. Det vurderes derfor at ville være undtagelsesvist, at der er personoplysninger i en ansøgningom tilskud eller lån efter den foreslåede lov.

14. Danske grundskole- og gymnasieelever på mindretallets skoler

Det Sydslesvigske Samråd anfører, at lovforslaget bør suppleres med en bestemmelse, der sikrer, atelever bosiddende i Danmark kan få mulighed for at gå i en skole, der tilhører det danske mindretal iSydslesvig. Samrådet foreslår, at et omkostningsdækkende taxametertilskud følger elever fra 1.-10. klas-setrin samt gymnasieelever.Undervisningsministeriets bemærkninger:Det bemærkes, at spørgsmålet om økonomien i forbindelse med danske elevers deltagelse i undervis-ning på mindretallets skoler kræver nærmere overvejelser. Af hensyn til symmetri i forhold til tyskeelevers deltagelse på danske uddannelsesinstitutioner og forholdet til den tyske delstat bør det undersø-ges, hvorvidt delstaten vil yde et tilskud i den omvendte situation. I den forbindelse bemærkes det, atden danske stat for eksempel fuldt ud finansierer tysker elevers skolegang på offentlige gymnasier iDanmark.Lovforslaget ændres derfor ikke på dette punkt.