Pkt. 1 vedrører en række konkrete initiativer med tilknyttede merudgifter samtfinansieringsforslag. Radikale Venstre angiver merudgiftsforslag og finansierings-forslag for i alt godt 9,3 mia. kr. i 2010, således at virkningen på de offentlige fi-nanser ifølge Radikale Venstre er neutral. Finansministeriet skønner, at RadikaleVenstres konkrete initiativer i finanslovforslaget for 2010 samlet set reducerer denoffentlige saldo med godt 3 mia. kr. i 2010, primært fordi finansieringsforslageneefter Finansministeriets vurdering tilvejebringer et mindre provenu end anslået afRadikale Venstre. Nedenfor er foretaget en nærmere vurdering af Radikale Ven-stres merudgiftsforslag og finansieringsforslag.De konkrete initiativer i Radikale Venstres finanslovforslag for 2010 skønnes atøge det reale offentlige forbrug med 0,5 pct. i 2010. Det skal ses i sammenhængmed merudgiftsforslagene, og at det efter Finansministeriets vurdering ikke ermuligt at gennemføre de reduktioner af det offentlige forbrug, som finansierings-forslagene lægger op til.Aktivitetsvirkningen af de konkrete initiativer i Radikale Venstres finanslovforslagfor 2010 skønnes til godt 0,1 pct. af BNP, primært fordi merudgifterne vurderes atoverstige finansieringen.Pkt. 2 vedrører en vækstpakke på 10 mia. kr. i 2010 og 15 mia. kr. i 2011.Vækstpakken er ikke konkretiseret tilstrækkeligt til, at det er muligt at foretage ennærmere vurdering af enkeltinitiativerne. Finansministeriet vurderer, at enkeltini-

tiativerne primært omfatter offentlige investeringer, men andre offentligeudgiftsposter vil dog også øges som følge af vækstpakken, herunder det offentligeforbrug mv. Der anvises ikke finansiering af vækstpakken i 2010. Det indebærer,at underskuddet på de offentlige finanser øges betydeligt på kort sigt, såfremt detplanlagte aktivitetsløft realiseres.Finanspolitikken i Danmark er i forvejen meget lempelig i 2010, og mange af deinitiativer, der er truffet beslutning om herhjemme og i udlandet, begynder først atvirke med stigende styrke den kommende tid. Samtidig begrænses de finanspoliti-ske handlemuligheder af især løn- og konkurrenceevneudviklingen og et stort prespå den offentlige økonomi,jf. Økonomisk Redegørelse, august 2009.Isoleret set skønnes Radikale Venstres vækstpakke i 2010 at øge den økonomiskeaktivitet svarende til ca. 0,5 pct. af BNP i 2010, og vækstpakken skønnes at med-føre en mærkbar yderligere reduktion af den offentlige saldo i 2010. Realvæksten ide offentlige investeringer kan udgøre omkring 40 pct. i 2010, hvis vækstpakkengennemføres. Ifølge foreliggende data, der rækker tilbage til slutningen af1940’erne, vil det svare til et historisk højt investeringsløft. Det kan på den bag-grund reelt vise sig vanskeligt at realisere et sådant investeringsløft.Pkt. 3 peger på reformer af bl.a. efterløn, dagpenge, førtidspension og skat for atkonsolidere de offentlige finansers langsigtede holdbarhed. Radikale Venstreangiver ikke eksplicit, hvornår reformerne påtænkes igangsat, om end det må læg-ges til grund, at det først sker efter 2010,jf. figur 1 ”Udviklingen i de offentlige under-skud – med og uden reformer” s. 10i forslaget. Pkt. 3 vurderes derfor ikke nærmere.Konkrete merudgiftsinitiativer i finanslovforslaget for 2010Radikale Venstre har angivet merudgifter for knap 9,2 mia. kr. i 2010,jf. tabellen”Radikale Venstres forslag til nye initiativer” s. 32.I Radikale Venstres finansierings-forslag indgår imidlertid en merudgift på 150 mio. kr. til flere ansættelser i SKATmed henblik på ligning og inddrivelse af skattegæld. Finansministeriet vurderer såvidt muligt udgifts- og finansieringsforslag separat, og derfor er der foretaget enparallel forøgelse af skønnene for merudgifter og finansiering, der ikke påvirkernettovirkningen på den offentlige saldo.På den baggrund kan de samlede merudgifter i Radikale Venstres finanslovforslagfor 2010 opgøres til godt 9,3 mia. kr.,jf. tabel 1.Finansministeriet vurderer me-rudgifterne til mindst 9,3 mia. kr.

Mio. kr.

RV’s skøn

FM’s skøn

1)Ekstra penge til skoler1.0001.0001)Taxametre, professionshøjskoler og fri forskning2.1842.1841)Økologi, natur og miljø6006001)Styrkelse af den regionale busdrift1001001)Sundhed1.7001.7001)Udsatte og sårbare grupper1.4361.436Afskaffelse af en række ordninger med særligt lave ydelser845>830Forøgelse af udviklingsbistanden500500Udvidelse af global ramme til klimainitiativer mv.1)400400Styrkelse af den uafhængige rådgivning1420-221)Bedre rådgivning og service i Udlændingestyrelsen2020Annullering af besparelse på danskundervisning18181)Kultur1501501)Styrkelse af folkeoplysningen20201)Talentstrategi2002002)Mere og bedre skatteligning150150

Merudgiftsforslag i alt

9.337 >9.328

1) Det har ikke været muligt at foretage en provenuvurdering på det foreliggende grundlag. Somfølge heraf er Radikale Venstres skøn lagt til grund.2) I Radikale Venstres finansieringsforslag indgår en merudgift på 150 mio. kr. til flere ansættel-ser i SKAT. Finansministeriet vurderer så vidt muligt udgifts- og finansieringsforslag separat,hvorfor merudgifterne indregnes i opgørelsen.

Der kan knyttes følgende kommentarer til forskelle i vurderingen af merudgifternei tabel 1:Afskaffelse af en række ordninger med særligt lave ydelser.Radikale Venstre ønskerat afskaffe starthjælp, introduktionsydelse på starthjælpsniveau, kon-tanthjælpsloft og 450-timersregel samt at ophæve varighedsbegrænsningenfor modtagere af sygedagpenge. Finansministeriet vurderer, at forslagetsamlet set indebærer merudgifter for 830 mio. kr., hvilket er 15 mio. kr.mindre end anslået af Radikale Venstre. Forskellen kan henføres til forslagetom afskaffelsen af 450-timersreglen. Det bemærkes, at 450-timersreglen ertrådt i kraft 1. juli 2009, men kontanthjælpsmodtagere kan tidligst bliveberørt af det udvidede timekrav to år senere, dvs. pr. 1. juli 2011. Finans-ministeriets skøn omfatter ikke virkninger af, at en afskaffelse af disseordninger medfører lavere beskæftigelse,jf. også nedenfor.Styrkelse af den uafhængige rådgivning.Radikale Venstre ønsker at styrke denuafhængige rådgivning og afsætter i alt 14 mio. kr. hertil, heraf 2 mio. kr. tilet videnscenter for ligestilling med den begrundelse, at Danmark ikke leverop til EU’s direktiv for ligebehandling. Det tidligere Videnscenter for Liges-tilling blev nedlagt i 2002, og centrets opgaver er efterfølgende blevet vare-taget af andre institutioner, således at Danmark fuldt ud lever op til de for-pligtelser om ligebehandling mellem mænd og kvinder, der er fastsat i EU’slovgivning. Såfremt der skal (gen)etableres et nyt selvstændigt center forligestilling, vurderer Finansministeriet, at bevillingen vil udgøre ca. 8 mio.

kr. svarende til det oprindelige bevillingsniveau til Videncenter for Ligestill-ing.Det er endvidere Finansministeriets vurdering, at flere af initiativerne potentielt vilkunne medføre merudgifter, der er større end umiddelbart anslået af RadikaleVenstre, herunder:Ekstra penge til skoler.Radikale Venstre ønsker at afsætte 300 mio. kr. tilefter- og videreuddannelse af folkeskolelærere. Det skal sikre, at alle lærere iløbet af 5 år bliver uddannede i de fag, de underviser i, at lærerne fårefteruddannelse i klasserumsledelse og i dansk som andetsprog, og atskolelederne får diplomuddannelse i ledelse. Det er vurderingen, at me-rudgifterne til efter- og videreuddannelse vil beløbe sig til i alt ca. 400 mio.kr. Radikale Venstre har tidligere prioriteret at dække vikarudgifter i forbin-delse med efteruddannelse af lærere. Udgifterne til vikardækning skønnes igivet fald at udgøre op mod i alt 1,8 mia. kr. Forslaget vil dermed samlet setindebære en merudgift på op mod 2,2 mia. kr. inklusive udgifter til vi-kardækning. Såfremt det forudsættes, at udgifterne afholdes over en 5-årigperiode, udgør den gennemsnitlige årlige udgift op mod 360 mio. kr. inklu-sive vikarudgifter. Forslaget kan dog formentlig skaleres til det afsatte beløbpå 300 mio. kr., hvorfor Radikale Venstres skøn er lagt til grund.Sundhed.Radikale Venstre foreslår bl.a. en række tiltag på forebyggelsesom-rådet, herunder obligatoriske madordninger i skolen, en times daglig motioni samarbejde mellem skoler og SFO’er, fripladser i idrætsforeninger for ud-satte børn, indførelse af fem obligatoriske sundhedstjek i barndommen mv.Radikale Venstre vurderer, at tiltagene kan gennemføres inden for enramme på 300 mio. kr. Det bemærkes, at merudgifterne afhænger af dennærmere tilrettelæggelse af forslagene, herunder bl.a. om gennemførelsen aftiltagene gøres obligatorisk for kommunerne, hvilket i givet fald vil medføremerudgifter udover de afsatte 300 mio. kr.Afskaffelse af en række ordninger med særligt lave ydelser.I Finansministeriets skønfor merudgifterne til afskaffelse af starthjælpen, kontanthjælpsloftet og 450-timers reglen indregnes ikke adfærdsændringer. En afskaffelse afordningerne vil reducere det økonomisk incitament for ikke-forsikrede le-dige til at arbejde og stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det vil svække detstrukturelle arbejdsudbud og finanspolitikkens holdbarhed. Hertil kommer,at Radikale Venstres forslag om at ophæve varighedsbegrænsningen for sy-gedagpenge kan betyde, at sygedagpenge bliver en form for førtidspensionuden tilkendelseskrav. Erfaringer fra Sverige viser fx, at manglendevarighedsbegrænsning medfører mange og lange fraværsforløb, hvorforSverige i 2008 indførte en varighedsbegrænsning meget lig den danske.

Konkrete finansieringsinitiativer i finanslovforslaget for 2010Radikale Venstre angiver finansieringsforslag for 9,2 mia. kr.,jf. tabellen ”RadikaleVenstres forslag til omprioriteringer og indtægter” s. 32i forslaget. Som beskrevet ovenforvedr. flere ansættelser i SKAT er der medregner 150 mio. kr. til det opgjorte fi-nansieringsbidrag. Korrigeres der herfor, kan den samlede finansiering opgøres tilgodt 9,3 mia. kr.,jf. tabel 2.Finansministeriet vurderer, at Radikale Venstres finan-sieringsforslag beløber sig til knap 6,3 mia. kr.Tabel 2. Finansiering i RV’s udspil til finansloven for 2010

Mio. kr.

RV’s skøn

FM’s skøn

Afskaffelse af central styring af folkeskolen94141)Anvendelse af globaliseringspuljens midler2.1842.184Fjernelse af tilskuddet for pasning af eget barn5001)Reduktion af støtten til erhvervslivet6006002)Mere og bedre skatteligning650?Ophævelse af afrundingen i skattebetalingen7575Hospitalsapoteker og parallelimporteret medicin2000Besparelse på konsulenter i det offentlige5000Nedlæggelse af overflødige kommissioner2523Anvendelse af regeringens reserve1.6951.693Anvendelse af regeringens ekstra penge til sygehuse1.2370Anvendelse af regeringens penge til Grøn Vækst550573Anvendelse af satspuljen9367671)Flere fartkontroller, øget gebyr for pas, kørekort mv.350350Reform af takstbetalingerne for de private hospitaler2000

Finansieringsforslag i alt

9.346

6.279

Forskellen i vurderingen af finansieringselementerne kan navnlig henføres til føl-gende:Afskaffelse af central styring af folkeskolen.Radikale Venstre ønsker at nedlæggeStyrelsen for Grundskolen og anslår, at mindreudgiften herved udgør 44mio. kr. svarende til styrelsens bevilling på finanslovforslaget for 2010.Forslaget synes begrundet i modstanden mod kvalitetsrapporter, som imid-lertid kun udgør en meget begrænset andel af styrelsens samlede ressourcer(ca. 2 mio. kr.). En række af styrelsens øvrige og mere ressourcekrævendeopgaver kan næppe bortfalde, herunder administration af afsluttendeprøver, tilsyn med frie grundskoler, arbejdet med internationale undersøgel-ser som PISA og TALIS mv. Desuden angiver Radikale Venstre et mer-provenu på 50 mio. kr. fra afskaffelse af centrale tests i folkeskolen. Der erafsat 15,8 mio. kr. til testprojektet i 2010, hvoraf 4,3 mio. kr. er bundet til enallerede indgået kontraktforlængelse med COWI. Samlet set vurderesforslagene således at indebære en mindreudgift på ca. 14 mio. kr.

Fjernelse af tilskuddet for pasning af eget barn.Radikale Venstre foreslår at fjernetilskuddet til at passe eget barn og opgør besparelsen herved til 50 mio. kr.Efter gældende regler kan den enkelte kommune frit vælge, om den vil ydetilskud til forældre for pasning af eget barn. I 2008 blev der ifølge DanmarksStatistik givet tilskud til 755 børn. Med afsæt i de kommunale budgetind-beretninger skønnes det, at kommunerne i 2008 har udbetalt 37,4 mio. kr. tilordningen. Beløbet omfatter alene tilskuddet, men ikke afledte provenu-virkninger fra bl.a. skattebetalinger. Afskaffes ordningen, vil der være afledteudgifter til dagtilbud og overførselsudgifter. Nettoeffekten er derforvæsentligt lavere end de 37,4 mio. kr. De nuværende regler blev indført medvirkning fra 1. juli 2002, og kommunerne blev i den forbindelse ikke kom-penseret over bloktilskuddet. På den baggrund vurderes det ikke at væremuligt at reducere bloktilskuddet, hvis muligheden for at yde tilskuddet af-skaffes, og der skønnes derfor ikke noget provenu fra dette forslag.Mere og bedre skatteligning.Radikale Venstre ønsker at øge SKAT’s bevillingmed 150 mio. kr. til flere ansættelser. Det vil ifølge Radikale Venstre kunneskabe et merprovenu på i alt 650 mio. kr. som følge af en mere effektiv lign-ing og bedre mulighed for inddrivelse af skattegæld. Det bemærkes, atSKAT i disse år gennemfører en række effektiviseringer af SKAT’s op-gavevaretagelse pga. de stordriftsfordele og synergigevinster sam-menlægningen af den kommunale og statslige skatteforvaltning muliggør.Sammenhængen mellem ressourcer og provenu er meget kompleks, og derer ikke en entydig sammenhæng mellem ressourcer og provenu. På denbaggrund er det ikke muligt præcist at vurdere provenuet ved øget ligning.Hospitalsapoteker og parallelimporteret medicin.Radikale Venstre vurderer, at mu-lighed for køb af medicin på sygehuse (indkøbt gennem den fælles indkøb-scentral AMGROS) i op til 3 måneder efter udskrivning vil medføre en be-sparelse, fordi prisen – og dermed tilskuddet – på sygehusmedicin er lavereend på almindelige apoteker. Det vurderes at være særdeles usikkert,om sygehusapotekerne (via AMGROS) kan bibeholde deres prisnedslag påsygehusmedicin, hvis sygehusene med forslaget får tilladelse til at sælgemedicin til brugere i den primære sundhedssektor. Hertil kommer, at syge-husapotekerne ikke har det administrative system, der skal til, for at admin-istrere tilskudssystemet.Besparelse på konsulenter i staten.Det må lægges til grund, at eksterne konsulen-ter inddrages i opgaver, som under alle omstændigheder skal løses. Finans-ministeriet lægger endvidere til grund, at eksterne konsulenter inddrages, nårdet vurderes, at det er den mest omkostningseffektive måde at løse opgavenpå. I og med, at der ikke er angivet opgaver, der skal falde bort, har Fi-nansministeriet ikke grundlag for at indregne en mindreudgift på konsulen-tydelser i staten i 2010.

Anvendelse af regeringens ekstra penge til sygehuse.Det er lagt til grund, at RadikaleVenstre ønsker at omprioritere den ekstrabevilling, der blev givet til region-erne til sygehusene i aftalen om den regionale økonomi i 2010, så de an-vendes til de mest syge patienter. Omprioriteringen af midlerne betyder, atsamtlige midler i 2010 til øget sygehusaktivitet bl.a. til kræft- og hjertebe-handling (832 mio. kr.), ny sygehusmedicin (300 mio. kr.) samt til bedre ka-pacitet på de medicinske afdelinger (100 mio. kr.) bortfalder. Dette vurderesikke realistisk i 2010 og vil desuden fjerne grundlaget for regionernes netopoverståede budgetlægning for 2010. Provenuet er derfor sat til 0 mio. kr. i2010.Anvendelse af regeringens penge til Grøn Vækst.Radikale Venstre ønsker at om-prioritere de afsatte midler til Grøn Vækst. Merudgifterne i aftalen er 573mio. kr. i 2010. De 550 mio. kr., Radikale Venstre henviser til, er bevillingss-tigningen fra 2009 til 2010 på områderne omfattet af Grøn Vækst.Anvendelse af satspuljen.Satspuljen for 2010 udgør 936 mio. kr., men der erforhåndsprioriteret 169 mio. kr., således at de resterende midler i satspuljenudgør 767 mio. kr. i 2010.Reform af takstbetalingerne for de private hospitaler.Regeringen har allerede tagetinitiativ til at ændre rammerne for afregningen med de private sygehuse. Fra2010 vil rammerne, herunder bl.a. aftalevilkår for det udvidede frie sygehus-valg, ændres som følge af aftalen med Danske Regioner af 1. april 2009.Private sygehuse og klinikker vil under det udvidede frie sygehusvalg frajanuar 2010 blive målt op mod de mest omkostningseffektive offentlige sy-gehuse. Det bemærkes, at det udvidede frie sygehusvalg indgår som en inte-greret del af den samlede sygehusaktivitet, hvorfor der ikke vurderes atvære nogen provenuvirkning ved Radikal Venstres forslag.