Spørgsmål 3:

Ministeren bedes oplyse, hvad der er gjort m.h.t. forebyggelse, som kanreducere trappemodellens konsekvenser over for lodsejerne. I den forbin-delse bedes ”Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark”, jf.Stormflodsrapportens bilag 6.9 (s. 121) inddraget.

Svar:

Den med lovforslaget foreslåede erstatningsmodel skal sikre incitamentertil omkostningseffektiv klimatilpasning både i forbindelse med placeringaf nybyggeri og gennem anlæg af forebyggende foranstaltninger. Det vilsige forebyggelse, hvor den forventede økonomiske gevinst mere endopvejer de samfundsmæssige omkostninger.Et enigt stormflodsudvalg fremlagde forslaget til en ny erstatningsmodel,hvorefter selvrisikoen vokser ved gentagne oversvømmelser af sammeejendom. Stormflodsudvalget anså denne model for at være det bedsteopnåelige alternativ til bestemmelserne om udsat beliggenhed og om på-læg, der administrativt kan gennemføres uden, at administrationen fordy-res væsentligt.Erfaringerne har vist, at disse to bestemmelser er vanskelige og dyre atadministrere, og at de til en vis grad indebærer et element af vilkårlighedi afgørelserne om erstatning.Som det fremgår af Stormflodsrapportens bilag 6.9, er forebyggelse over-ordnet set den enkelte lodsejers ansvar. I bilaget oplyser Klima- og Ener-giministeriet dog, at Kystdirektoratet ved forespørgsel anbefaler en lave-ste højde på bygningers sokler samt laveste digehøjde. Disse anbefaledehøjder indeholder et tillæg for den forventede fremtidige havniveau-stigning.Udvalget var opmærksom på, at i nogle tilfælde kan hensigtsmæssig fo-rebyggelse bedst gennemføres i et samarbejde mellem flere lodsejere,eksempelvis i form af anlæg af et dige. Det økonomiske incitament tilforebyggelse vil i den foreslåede nye erstatningsordning være styrket foralle lodsejere og dermed styrkes tilskyndelsen til at opnå enighed omeventuel forebyggelse også.

De foreslåede ændringer i erstatningsmodellen, herunder selvrisikopro-centerne i trappemodellen, afbalancerer hensynet til at sikre et tilstrække-ligt incitament til forebyggelse og hensynet til, at ordningens karakter afkatastrofesikringsordning fortsat bibeholdes.Trappemodellen indebærer, at selvrisikoen vokser anden og tredje gangen ejendom rammes af stormflod. Fra og med 3. oversvømmelseshændel-se, er selvrisikoen uforandret. Det er dog kun oversvømmelser som følgeaf vandstandshøjder, der statistisk forventes at indtræffe sjældnere endhvert 20. år og hyppigere end hvert 50. år, der tæller med, og udløser hø-jere selvrisiko. Som i den nuværende ordning udløser vandstande, derstatistisk forventes at indtræffe hyppigere end hvert 20. år, ikke erstat-ning. Vandstandshøjder, der statistisk forventes at indtræffe sjældnereend hvert 50. år, fører altid til anvendelse af den lavest mulige selvrisiko,dvs. højst mulig erstatning.I tabellen er vist, hvorledes selvrisikoen afhænger af type af ejendom ogantallet af forudgående oversvømmelser.Sommerhus/erhverv------------------------------selvrisikoprocent--------------------------Vandstandens sjældenhed:20 år < < 50 år- 1. hændelse10813- 2. hændelse101318- 3. hændelse101823sjældnere end 50år10813Kilde: Stormflodsudvalget: Rapport om revision af stormflodsordningen, nov. 2009SkadesbegivenhedLøsøreHelårsbeboelse

Samtidig foreslog udvalget, at de skadesopgørelses- og værdiansættelses-principper, der anvendes i stormflodsordningen, tilpasses til princippernei almindelige skadesforsikringsaftaler. Denne tilpasning vil isoleret setindebære højere erstatningsbeløb end i den nuværende stormflodsord-ning.Samlet set medfører de to beskrevne ændringer, at erstatningerne i almin-delighed kan forventes at værehøjereved første oversvømmelseshændel-se, på samme niveau ved anden hændelse og først ved tredje hændelselavereend i den nuværende erstatningsordning. Statistik set kan der altsåforventes at gå 60 år fra lovens ikrafttræden, til der første gang indtræfferen stormflodsoversvømmelse, som medfører lavere erstatning end i dennuværende ordning.Regeringens klimatilpasningsstrategi indeholder i øvrigt en række tvær-gående initiativer, som kan bistå borgerne i tilpasningsindsatsen. Det dre-jer sig bl.a. om informationsindsatsen i regi af Klimatilpasningsportalensamt om en forskningsfaglig strategi, der skal sikre, at den danske klima-forskning i større omfang fokuserer på klimatilpasning.

Besvarelse af spørgsmål 3 ad L 125 stillet af Erhvervsudvalget

17. marts 2010 efter ønske fra Ole Vagn Christensen (S)

Spørgsmål 3:

Svar: