L 222 - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 123: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14/6-10 om samrådsspørgsmål C og D, til beskæftigelsesministeren

Spørgsmål C”Vil ministeren give et samlet overblik over konsekvensernefor de personer, som bliver ramt af halveringen af dagpenge-perioden, fordoblingen af genoptjeningsperiodensamt firedoblingen af beregningsperioden?”Spørgsmål D”Vil ministeren give eksempler på, hvordan der kan sam-mensættes reelle uddannelsestilbud til henholdsvis en ufag-lært, en faglært, samt ledige med videreudgående uddannel-se, således de ikke falder ud af dagpengesystemet?”

Samrådstale:Jeg er blevet stillet to spørgsmål, et om konsekvenserne afforslagene på dagpengeområdet og et om uddannelsestilbudtil ledige. Jeg vil svare på de to spørgsmål i forlængelse afhinanden.Spørgsmål CSpørgeren ønsker, at jeg skal give et samlet overblik overkonsekvenserne af forslagene om afkortning af dagpengepe-rioden til to år, harmonisering af beskæftigelseskravet vedgenoptjening af dagpenge og forslaget om en 12 månedersberegningsperiode for dagpenge.

Jeg kan give et overblik over konsekvenserne af de første toforslag. De er begge fremsat og under behandling i Folketin-get. Jeg kan imidlertid ikke fortælle om konsekvenserne afforslaget om udvidelse af beregningsperioden til 12 måneder.Forslaget er endnu ikke fremsat, og der arbejdes stadig påden konkrete udformning af forslaget. Så en gennemgang afdet forslag må I have til gode til efteråret, hvor det vil blivefremsat.Nu har spørgeren spurgt lidt ukonkret til ”konsekvenserne”.Det har jeg valgt at fortolke som de samfundsøkonomiske ogde beskæftigelsesmæssige konsekvenser. Og lad mig startemed at slå fast, at vi gør det her, fordi det er et rigtigt ognødvendigt skridt i den nuværende økonomiske situation, ogdet vil medvirke til at sikre den danske økonomis langsigtedeholdbarhed.De to forslag vil påvirke de lediges adfærd – og adfærds-ændringerne vil medføre strukturforbedringer på arbejds-markedet.Når forkortelsen af dagpengeperioden er fuldt indfaset, vur-deres det at øge beskæftigelsen med ca. 13.000 personer.Forslaget indebærer også, at aktivering på fuld tid efter 2 ½år udfases. Det vil - alt andet lige - reducere beskæftigelsenmed 2.000 i forhold til de nugældende regler. Samlet setvurderes effekten at blive omkring 11.000 flere i beskæfti-gelse, hvilket er på linje med Arbejdsmarkedskommissio-nens vurdering.Forslaget om genoptjeningskravet forventes at øge beskæfti-gelsen med yderligere 2.000 personer, hvilket også svarer tilArbejdsmarkedskommissionens vurdering.Samlet set vil de to forslag altså styrke beskæftigelsen med ialt omkring 13.000 personer.

----- o -----Men, vil nogen hævde: Er konsekvensen ikke, at rigtigtmange ledige vil falde ud af dagpengesystemet? Nej det erikke min forventning.Erfaringer med tidligere afkortninger af dagpengeperiodenop gennem 1990’erne er, at ledige finder beskæftigelse påegen hånd inden ophøret af dagpengeretten.Vi ved, at forholdsvis få i dag ender med at opbruge dagpen-geretten. Det gælder 1.000-2.000 personer om året, hvorafnogle straks opfylder genoptjeningskravet og bliver beretti-get til en ny dagpengeperiode. Det tal har ligget konstant i endel år og har ikke i nævneværdig grad været påvirket af tid-ligere afkortninger af dagpengeperioden.Det skønnes, at afkortningen af dagpengeperioden vil bety-de, at antallet af ledige, der falder ud af dagpenge-systemet,maksimalt kan stige til 2.000 til 4.000 personer. Altså lidtmere end de nuværende mellem 1.000 og 2.000 personer.Af de personer, der i dag falder ud af dagpengesystemet, vedvi, at omkring 1/3 i stedet får kontanthjælp. Det forventer vifortsat vil være tilfældet. Blandt de resterende 2/3 vil der væ-re en del, der kommer i beskæftigelse, og nogle vil genoptje-ne fornyet dagpengeret. Endelig vil der være nogle som pågrund af for stor formue, eller fordi ægtefællen tjener formeget, ikke vil være berettiget til kontanthjælp, men ikkevæsentlig flere end i dag.----- o -----Forslaget om harmonisering af beskæftigelseskravet i for-bindelse med genoptjening af dagpengeret berører personer,

der opbruger deres dagpengeret. Forslaget betyder, at dergennem hele ledigheds-perioden skal være en tættere til-knytning til arbejdsmarkedet, hvis der skal sikres en genop-tjening til fornyet dagpengeret. Tidligere var det nok - setover tre år - at arbejde i to måneder om året i gennemsnit.Forslaget betyder, at der i gennemsnit skal arbejdes fire må-neder på fuld tid om året over tre år for at kunne genoptjenefornyet dagpengeret.Afkortningen af dagpengeperioden skønnes at medføre enforøgelse af den persongruppe, der direkte berøres af forsla-get om at forøge beskæftigelseskravet, dvs. personer, der tid-ligere kunne genoptjene fornyet dagpengeret ved 6 månedersbeskæftigelse. Det skønnes, at dette antal fordobles fra ca.1.100 til ca. 2.200 som følge af afkortningen.Det skønnes, at omkring halvdelen af dem, der bliver direkteberørt af forslaget, dvs. ca. 1.100 personer, vil opfylde detnye beskæftigelseskrav gennem øget beskæftigelse og der-med opnå ret til en ny dagpengeperiode.Det vurderes, at omkring 25 pct., dvs. godt 500 personer, vilfinde varig beskæftigelse eller blive selvforsørgende på an-den vis. De resterende godt 500 personer vurderes ikke atville opfylde det nye beskæftigelseskrav og vil derved ikkekunne opnå ret til dagpenge. En stor del af disse personervurderes i stedet at være berettiget til kontanthjælp.----- o -----Jeg vil godt slutte denne gennemgang af med at gentage, atjeg er af den klare overbevisning, at dagpengereformen er etrigtigt og nødvendigt skridt at tage.

Nedsættelse af dagpengeperioden og forhøjelse af beskæfti-gelseskravet vil styrke lediges tilskyndelse til at komme hur-tigt i job og søge mere permanent beskæftigelse.Det vil medføre en væsentlig styrkelse af beskæftigelsen pålidt længere sigt. Det har vi brug for – for at genoprettedansk økonomi og for at sikre den nødvendige arbejdskraft ifremtiden.Spørgsmål DOg lad mig så gå til det andet samrådsspørgsmål, nemlighvordan vi kan sammensætte uddannelsestilbud til ledige,såde ikke falder ud af dagpengesystemet.Først vil jeg godt slå én ting fast. Målet med den aktive be-skæftigelsesindsats er, at ledige skal i arbejde så hurtigt sommuligt. Ikke at de skal blive i dagpengesystemet så længesom muligt. Det håber jeg, at spørgeren er enig med mig i.Og så er jeg ellers glad for, at Hr. Bjarne Laustsen har givetmig mulighed for at komme med eksempler på, hvordan derkan sammensættes reelle uddannelsestilbud til henholdsvisen ufaglært, en faglært, samt en ledig med en videreudgåen-de uddannelse, for mulighederne er mangfoldige.Ja, de eksempler vil jeg meget gerne give, men først vil jegsørge for, at vi har rammerne for beskæftigelsesindsatsen påplads.Som sagt, er det målet med beskæftigelsesindsatsen at hjæl-pe ledige i job så hurtigt som muligt.Her kan uddannelse være den hurtigste vej, og hvis det er til-fældet, så er det også muligt at følge den vej til jobbet. Der

er en lang række uddannelsesmuligheder for ledige. Og detgælder både for ledige med og ledige uden uddannelse.Alle ledige, der har en uddannelsei forvejen og har væretledige i mindst 9 måneder, kan få uddannelse uden begræns-ning i varigheden. For unge under 30 år og ledige over 60 årgælder det efter 6 måneders ledighed.Alle dagpengemodtagere har derudover ret til at tage 6 ugersselvvalgt uddannelse i den første ledighedsperiode. Uddan-nelserne kan omfatte så godt som alle AMU-kurser, enkelt-fag på erhvervsuddannelserne og voksenuddannelse m.v.Desuden er det sådan, at hvis den ledige finder et job, somvedkommende næsten kan varetage, er der gode mulighederfor uddannelse. Der kan gives tilskud til opkvalificering, somligger ud over den opkvalificering, som arbejdsgiveren for-udsættes at give. Kravene til forudgående ledighed svinger idenne situation med mellem 6 og 12 måneder alt efter, hvil-ken målgruppe den ansatte tilhører. Der er ingen varigheds-begrænsning for længden af uddannelsen.Dette gælder for alle ledige.For ledige, der mangler ud-dannelse,er der yderligere en række muligheder.Først vil jeg nævne voksenlærlingeordningen. Den er målret-tet områder med gode beskæftigelsesmuligheder og perso-ner, der ikke har en kompetencegivende uddannelse i forve-jen. Uddannelseskravet gælder dog ikke for personer, der haren forældet uddannelse, eller for personer, der har været le-dige i mindst 9 måneder (6 måneder for personer under 30år).Der er også iværksat et 3-årigt forsøg, hvor ledige uden ud-dannelse eller med korte eller forældede uddannelser kan fåtilbud om vejledning og opkvalificering på dagpenge i mere

end 6 uger, hvis de ikke umiddelbart kan formidles til arbej-de inden for deres faglige område, og der er tale om opkvali-ficering inden for områder, hvor der er gode eller rigtig godebeskæftigelsesmuligheder.Derudover kører der et forsøg, hvorefter den ledige kun be-høver at have været ledig i 1 eller 3 måneder afhængig afmålgruppe, før der gives tilskud til opkvalificering i forbin-delse med ansættelse. I disse tilfælde må uddannelsen højstvare 6 uger. Forsøget gælder for personer uden uddannelseog personer med en erhvervsuddannelse eller med en foræl-det uddannelse.Ud over mulighederne for at få tilbud om uddannelse pådagpenge, er der en række muligheder for at deltage i for-skellig mere grundlæggende uddannelse på folkeskole og lidthøjere niveau, samtidig med at man modtager dagpengeDisse tilbud kan alle kombineres på den ene og den andenmåde. Man kan sige, at de kan sættes sammen som en trappe,der bygger op til jobbet.Det vil sige, at de kortuddannede fx først kan få bragt deresbasale færdigheder up-to-date gennem et læsekursus, deref-ter i uddannelsestilbud modtage egentlig undervisning, og tilsidst kan døren åbnes til en virksomhed gennem løntilskud.Ledige med uddannelse – en faglig eller videregående – harofte behov for at brede deres viden og deres ønsker om jobud. Her kan konkret erfaring fra en arbejdsplads med løntil-skud, jobsøgningskurser og egentlig uddannelse kombinerespå vejen mod job.Men i princippet er mulighederne uendelige, så for at trækkedet hele lidt ned på jorden, vil jeg gerne komme med tre reel-le eksempler, som spørgeren har formuleret sig.

Så helt konkret,et forløb for en kortuddannetkunne se udsom følger - og lad mig understrege, at der her er tale om be-vidst konstruerede eksempler:- en murerarbejdsmand, som har arbejdet som sådan i hele sitarbejdsliv, mister sit job hen over vinteren. Han er kommetop i årene og synes, arbejdet er tungt. Men han vil gerne hol-de kontakten til sit tidligere job på byggepladserne. Og kol-legaerne og mester vil gerne have ham tilbage som ansvarligfor sjakkets køkken i skurvognen. Det kræver et hygiejne-kursus. Han er i tvivl, om der er for meget teori, for det medat læse har aldrig været hans stærke side. Så han får mulig-hed for at få sine færdigheder screenet. Det får han tilbud omallerede første dag, han møder på jobcenteret. Og det visersig, at han kan mere, end han troede. Han kan nøjes med etlæsekursus på dagpenge, så er han klar. Derpå tager han hy-giejnekurset på AMU, det varer 6 uger. Hvorefter han så kanbegynde i job igen.Eksemplet viser et forløb, hvor en ledig, der er i risiko for atkomme til at gå længe ledig, kombinerer en række redskaber– screening, uddannelse på dagpenge og uddannelse på til-bud.Så lad mig give eteksempel på en faglært:- en kontoruddannet, som har arbejdet i den samme virksom-hed i mange år. Ingen kan regnskabet i virksomheden, somhun kan. Hun blev i sin tid udlært her, og hun har ikke arbej-det andre steder. Men desværre mister hun sit job. Hun vilrigtigt gerne blive ved med at arbejde med regnskab. Menhun er lidt usikker – kan hun nu tilstrækkeligt til også atkunne klare jobbet i en anden og ny virksomhed?

Efter at have søgt forskellige job i en periode, er der en ar-bejdsgiver, der gerne vil ansætte hende, men som er i tvivlom, om hun helt vil slå til. De aftaler sammen med jobcente-ret, at hun kan begynde i løntilskud. Det bliver heldigvis ef-ter en periode på 6 måneder helt klart, at hun har det, ar-bejdsgiveren skal bruge. Men hun er ikke helt up-to-date isin brug af virksomhedens regnskabssystem. Derfor aftalesdet med jobcenteret, at hun kan tage et kursus på den lokalehandelsskole. Og derpå bliver hun ansat.Eksemplet viser en anden mulighed, her kombineres løntil-skud og uddannelse. Først åbner løntilskuddet døren i virk-somheden, og derefter giver uddannelsestilbuddet mulighedfor at blive.Og så vil jeg slutte af med eteksempel på en ledig med vi-dereudgående uddannelse:- en ung dimittend er lige blevet færdig på universitet. Huner blevet cand.mag. i engelsk og kommunikation. Hun glæ-der sig til at undervise på sit gamle gymnasium. Men des-værre er der ikke rigtigt nogen åbninger. På et jobsøgnings-kursus finder hun på Jobnet ud af, at der til gengæld er jobsom lærervikar i engelsk på hendes gamle folkeskole og an-dre skoler i kommunen. Først syntes hun ikke rigtigt, det erhende. Hun er jo uddannet til at arbejde på et gymnasium.Men efter en samtale med en coach på kurset, vælger hun atsøge. Og hun får timer som vikar. Efter et halvt års tid medtimer lidt hist og pist, beslutter hun sig til at blive folkeskole-lærer. Det kræver et kort supplement til hendes uddannelse,og skolen tilkendegiver, at den gerne ansætter hende efterendt uddannelse. Så efter et uddannelsesforløb er hun klar.Dette eksempel viser, hvordan kombinationen af et jobsøg-nings-kursus, der udfordrer forestillingerne om, hvilke jobman kan og vil søge, kort beskæftigelse og tilbud om uddan-

nelse i form af en egentlig omskoling kan føre til job. Somjeg sagde under 2. behandlingen af L 222: Vejen til drømme-jobbet går nogle gange via job, som man måske ikke førsthavde forestillet sig.Der kunne laves et utal af andre eksempler, mulighederne erder. Og de bruges hver dag. Der gives tilbud til ledige omrigtig meget uddannelse, vejledning og opkvalificering. Job-centrene brugte alene på et år i 2009 ca. 750 mio. kr. til vej-ledning og opkvalificering af forsikrede ledige.Det vigtigste for indsatsen er, at medarbejderen i jobcenteretog den ledige sammen finder det redskab, der i kombinationmed den lediges jobsøgning bedst hjælper den konkrete ledi-ge i arbejde. De redskaber, der er i jobcenterets værktøjskas-se, er blevet forbedret og justeret af regeringen siden 2001.Og derfor er det med en vis stolthed, at jeg kan sige, at selvunder den internationale krise, så kommer mellem 30 og 40pct. af de ledige i job efter 3 måneders ledighed. Og kun me-get få er ledige i mere end et år.Når det er lykkedes for de ledige at komme hurtigt i arbejde,så skyldes det, at jobcentrene har en fuld værktøjskasse medredskaber, der kan understøtte den lediges vej i job. De red-skaber kan bruges i uendeligt mange kombinationer. Og deter vigtigt at holde fast i, at tilbuddene skal fastlægges ud fraden enkelte lediges ønsker og forudsætninger.Og når det er lykkedes så godt at få ledige i job, så skyldesdet netop, at regeringen ikke har siddet på hænderne og setpassivt til. Tværtimod har vi - som sagt - løbende justeretredskaberne til at hjælpe de ledige.Det glemmes ofte meget belejligt af S-SF, at regeringen lø-bende og massivt har sat ind for at få mennesker i job. Menlad mig opfriske hukommelsen. Siden 2001 er vi gået fra et

regime med en helt passiv indledende periode til en indsats,hvor målet er at få den ledige i gang med det samme. Denudvikling har vi fortsat, sådan at vi med en tidlig og aktivindsats med jobrettede tilbud kan sikre den ledige en så kortperiode på dagpenge som muligt.Og selvom ledigheden er steget, får flere ledige i dag en tid-lig aktiv indsats end for to år siden. I slutningen af 2007 vardet under en fjerdedel af dagpengemodtagerne, som fik etaktivt tilbud inden tre måneder, mens det i slutningen af2009 var over 30 pct.Lad mig også helt konkret minde om de seneste to tiltag,som regeringen har taget; Ungeaftalen og langtidsledigheds-pakken.I efteråret 2009 indgik vi i regeringen en aftale om ”Flereunge i uddannelse og job” med Socialdemokraterne, DanskFolkeparti og Radikale Venstre. En aftale, som giver endnubedre muligheder for en aktiv og målrettet indsats for, at un-ge kommer i uddannelse eller job.Med aftalen styrker vi indsatsen over for unge med i alt 2,3milliarder kroner. På beskæftigelsesområdet blev partierneenige om initiativer for knap ½ mia. kr., der skal hjælpe ungeledige i gang med en uddannelse eller i job.Et element i aftalen er en styrkelse af de unges grundlæg-gende skolefærdigheder. Med aftalen er der afsat knap 140mio. kr., som skal bruges til at screene de unges læse- ogskrivefærdigheder og give jobcentrene gode rammer for atkunne tilbyde de unge opkvalificerende læse-, skrive- ogregnekurser. Flere unge skal have hjælp, så de kan blive bed-re til at læse og skrive. Det er en væsentlig forudsætning for,at de kan gå i gang med en kompetencegivende uddannelseeller få et ordinært job.

Lad mig også sige lidt om langtidsledighedspakken. Den sti-gende langtidsledighed er en meget vigtig udfordring i øje-blikket. At være langtidsledig er en alvorlig og ubehageligsituation for den enkelte: Kompetencerne ruster, og selvvær-det mistes, efterhånden som månederne går.Derfor er jeg faktisk rigtig stolt af, at det er lykkedes at fålandet en god og solid pakke sammen med Dansk Folkeparti,Radikale Venstre, Liberal Alliance og Per Ørum Jørgensenom 7 initiativer, der alle vil medvirke til at forebygge og be-kæmpe langtidsledighed. Vi sætter faktisk knap ½ milliardkroner af til formålet.Og de er givet godt ud. Jeg kan fx nævne, at godt 15.000 fle-re ledige helt konkret får mulighed for at få de basale regne-og læsefærdigheder, som de aldrig fik i skolen.Vi sætter over en kvart milliard kroner af til uddannelse ogkompetenceløft af de ledige. Det vil give rigtig mange ledigeen mulighed for at få bedre fodfæste på arbejdsmarkedet.Vi giver også kommunerne en vitaminindsprøjtning i form afen pose penge til at ansætte flere virksomhedskonsulenter ogsikre en tættere kontakt med de langtidsledige. Vi ved, at enaktiv virksomhedsrettet indsats ofte er den hurtigste vej til-bage i job.Men her er det jo, at kæden knækker. For her sidder vi i etsamråd, der handler om, hvad man kan give af uddannelse,for at ledige ikke falder ud af dagpengesystemet. Men de, derhar taget initiativ til samrådet - de vil ikke være med til atforbedre indsatsen for de ledige.Lad mig minde om, at af de syv initiativer, der er i pakken,så er det kun to - et om ekstrastøtte til mentorer og et om

virksomhedsnetværk og kompetenceafklaring af ledige - derikke indgik i LO’s og DA’s forslagspakke. Så det klinger ær-lig talt hult med den interesse for de ledige og med ønsketom at bekæmpe langtidsledigheden.Så lad mig slutte af med at slå fast, at det ikke er målet medbeskæftigelsesindsatsen, at ledige kan være på dagpenge i 4år. Det er målet, at de skal i job. Og det mål nås gennem enfælles og individuel tilrettelagt indsats i en dialog mellemjobcenteret og den ledige.