PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2008-09
2918 - Landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

MILJØMINISTERIET

EU og Internationalt politisk sekretariat

7. januar 2009

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg om Rådsmøde (land og fisk) den 19.

januar 2009 - Miljødelen

4) Forslag til forordning om fastsættelse af krav til virksomheder, der

markedsfører træ og træprodukter

Politisk drøftelse

6) Ansøgning om godkendelse til markedsføring i EU af genetisk

modificerede nelliker (C/NL/06/01)

Vedtagelse

Side 2

Side 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PUNKT 4.

Kommissionens forslag til Europaparlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af krav

til virksomheder, der markedsfører træ og træprodukter.

KOM (2008) 644 endelig

Politisk drøftelse

Revideret notat

Resume:

Med forslaget pålægges virksomheder, der markedsfører træ og træprodukter på EU’s marked, en

pligt til at udvise påpasselighed (”due dilligence”) i forhold til at sikre sig, at træet er lovligt fældet

i oprindelseslandet. Virksomhederne skal etablere sporings- og kontrolmekanismer, som med

tilstrækkelig sikkerhed kan spore træet til en kilde, hvor der er ringe risiko for, at det er ulovligt

fældet. Forpligtelsen vil alene gælde den virksomhed, som første gang markedsfører et træprodukt

på EU’s marked. Forslaget vil supplere den allerede vedtagne frivillige licensordning for import af

træprodukter til EU: dels vil den være generel og omfatte både importeret træ og EU’s eget træ,

dels vil den omfatte en bredere vifte af træ- og træbaserede produkter. Medlemslandene skal

udpege kompetente myndigheder, som skal administrere ordningen. Som led heri skal

myndighederne godkende overvågningsorganisationer, som har etableret en

”påpasselighedsordning” og som certificerer virksomheder til at følge dette. Der åbnes herved

mulighed for at bygge på allerede etablerede ordninger, der tjener det formål at verificere lovligt

fældet træ.

1. Status

Kommissionen har den 20. oktober 2008 sendt ovennævnte forslag til Rådet.

Forslaget har hjemmel i TEF artikel 175, og skal derfor vedtages med kvalificeret flertal efter

proceduren om fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.

Et foreløbigt samlenotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 21.oktober 2008 i

forbindelse med samråd i Folketingets Europaudvalg den 24. oktober forud for land og fisk

rådsmødet og nærhedsnotat er oversendt den 4. november 2008.

Europaparlamentet har endnu ikke behandlet forslaget.

Kommissionen præsenterede forslaget på rådsmødet (land og fisk) den 27. – 28. oktober 2008.

2. Formål og indhold

Det overordnede formål med forslaget er at supplere og understøtte EU’s nuværende politik og

støtte den internationale kamp mod ulovlig skovhugst og den dertil knyttede handel.

Forslagets hovedsigte er at forhindre, at ulovligt fældet træ markedsføres på EU’s marked, herunder

at opstille fælles krav til virksomheder, der markedsfører træ og træprodukter i EU.

Et generelt formål med forslaget er at bane vej for en mere bæredygtig drift af verdens skove.

Ulovlig tømmerhugst bidrager således flere steder i verden til ubæredygtig drift med skovrydning

og skovødelæggelse og store afledte skadevirkninger: Offentlige kasser mister hugstafgifter og

skatter, korruption stimuleres og der opstår unfair konkurrence på træmarkedet. CO2-udslippet og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den globale opvarmning øges, og der opstår væsentlige tab af biologisk mangfoldighed. Samtidig

tilsidesættes rettigheder og hensyn til lokale og indfødte folk, som lever i afhængighed af skove.

Forslaget er en udløber af EU’s såkaldte FLEGT-handlingsplan fra 2003 om skovlovshåndhævelse,

samfundsforvaltning og handel. Forslaget vil gennem etablering af ny, generel regulering supplere

igangværende EU-initiativer, herunder den allerede vedtagne FLEGT-licensordning for import af

træ og træprodukter (Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005). Licensordningen indebærer, at eksport

af visse typer af træ fra frivilligt medvirkende partnerlande skal ledsages af en licens, som

blåstempler, at træet er lovligt fældet i - eller lovligt importeret til – det pågældende partnerland, før

eksport fra partnerlandet til EU. Under licensordningen har EU afsluttet partnerskabsaftale med

Ghana, og der forhandles om partnerskab også med Cameroun, Congo, Malaysia og Indonesien.

Der er endnu ingen licenser i markedet, da der først skal indgås partnerskabsaftaler, og den

fornødne administrative kapacitet opbygges i partnerlandene.

Virksomheders pligt til at indføre en påpasselighedsordning (due dilligence system)

Med forslaget pålægges virksomheder der markedsfører træ og træprodukter på EU’s marked, en

generel forpligtelse til at udvise fornøden påpasselighed i forhold til at sikre sig, at træet i de

pågældende træbaserede produkter er lovligt fældet i oprindelseslandet. Forpligtelsen indebærer

specifikt, at virksomheder skal etablere et system med sporings- og kontrolmekanismer som med

tilstrækkelig sikkerhed kan spore træet til en kilde, hvor der er ringe risiko for, at det er ulovligt

fældet - i det følgende benævnt en påpassselighedsordning.

Forpligtelsen til at etablere en påpasselighedsordning vil alene gælde den virksomhed, som første

gang markedsfører et træprodukt på EU’s marked.

Forpligtelsen vil gælde både for træ, der importeres til EU, og træ, der fældes og handles i EU.

Påpasselighedsordningen skal sikre adgang til følgende informationer om det træ og de

træprodukter, som en virksomhed markedsfører på EU’s marked:

en beskrivelse af produktet

landet, træet er fældet i (hugstland)

volumen og/eller vægt

I givet fald navn og adresse på den virksomhed, der har leveret træ og træprodukter

(underleverandører)

oplysning om overholdelse af relevant lovgivning i oprindelsesland

Systemet skal endvidere indeholde en procedure for risikovurdering og muliggøre kontrol.

Mere detaljerede kravspecifikationer for påpasselighedssystemet skal fastlægges af Kommissionen

efter en komiteprocedure (forskriftsprocedure med kontrol). Det gælder bl.a. og især kriterier for

bedømmelse af risikoen for, at ulovligt fældet tømmer markedsføres på EU’s marked.

Omfattede produkter

Forslaget omfatter en bred vifte af træ- og træbaserede træprodukter, herunder kævler, groft

tildannet træ samt finer og krydsfiner (som FLEGT-licensordningen) og derudover tillige papir- og

papirmasse, træbaserede møbler, præfabrikerede bygninger, brænde, flis og savsmuld, spånplader,

fiberplader, træ-rammer, paller og kasser mv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Træ og træprodukter, der er omfattet af og opfylder handelsbetingelserne i CITES-reguleringen

eller den frivillige FLEGT-licensordning skal efter forslaget anses som værende lovligt produceret.

Forslaget vil derfor ikke for disse produkter etablere yderligere krav.

Energitræ er ikke omfattet af forslaget, eftersom træ og træprodukter som anvendes til vedvarende

energikilder i forslaget anses for at være indeholdt i Rådets direktiv (EF) nr XX/XX

om fremme af

anvendelsen af vedvarende energikilder. Følgende deraf tilstræbes det ikke at pålægge branchen

yderligere administrative byrder. Direktivet er endnu ikke vedtaget.

Kommissionen kan justere listen af omfattede produkter. Den justerede liste skal godkendes efter en

komiteprocedure (forskriftsprocedure med kontrol).

Godkendelse af overvågningsorganisationer

Medlemslandenes kompetente myndighed skal godkende overvågningsorganisationer, som har

etableret et påpasselighedssystem og som certificerer virksomheder til at følge dette. Vilkår for

godkendelse er bl.a. at virksomhederne skal være forpligtet til at følge systemet, og at der skal være

en overvågningsmekanisme samt procedurer for opfølgning i tilfælde af konstaterede mangler.

Medlemslandene skal indenfor tre måneder tage stilling til ansøgninger om godkendelse af

overvågningsorganisationer; de skal foretage lejlighedsvis kontrol af at de opfylder betingelserne

for godkendelse og de skal tilbagetrække godkendelse i tilfælde af manglende opfyldelse.

Kommissionen skal inden for to måneder notificeres af de kompetente myndigheder om

beslutninger om tildeling, afvisning og tilbagetrækning af godkendelser.

Mere detaljerede bestemmelser for godkendelsesprocedurerne skal fastlægges af Kommissionen

efter en komiteprocedure (forskriftsprocedure med kontrol).

Kommissionen skal offentliggøre en liste over godkendte overvågningsorganisationer og sikre en

jævnlig opdatering.

Kontrol og rapportering

Medlemslandenes kompetente myndighed skal kontrollere, at virksomheder har etableret og følger

et påpasselighedsordning som beskrevet ovenfor. Virksomhederne skal assistere myndigheden med

at foretage kontrol. Myndigheden kan pålægge virksomheden at foretage fornødne justeringer.

Myndigheden skal rapportere om hvert kontrolbesøg, herunder med en beskrivelse af de pålagte

justeringer. Rapporter skal gemmes i mindst 10 år og et sammendrag af rapporten skal gøres

offentligt tilgængelig i overensstemmelse med reglerne for offentlig adgang til miljøinformation.

Straf

Medlemsstaterne skal fastlægge bestemmelser for straf og sikre at strafudmålingen for overtrædelse

af reglerne er effektiv, proportional og har afskrækkende effekt.

Administration og samarbejde

Hvert medlemsland skal udpege en eller flere kompetente myndigheder med ansvar for

implementering af forordningen. De kompetente myndigheder i medlemslandene skal samarbejde

med hinanden og med Kommissionen samt med myndigheder i tredjelande. Kommissionen

assisteres af komiteen for træhandel.

Henvisning indsættes, når direktivet er vedtaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemslandene skal pr. 30. april hvert andet år sende en rapport til Kommissionen om ordningens

gennemførelse og administration de to foregående år. På basis heraf udarbejder Kommissionen

hvert andet år en rapport herom til Europaparlamentet og Rådet.

3. Europa Parlamentets udtalelser

Europarlamentet har endnu ikke behandlet forslaget.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at ulovlig tømmerhugst overvejende er et problem i lande uden for EU,

men at der for at sikre overholdelse af internationale handelsforpligtelser er behov for et instrument,

som er ikke diskriminerende og som dermed også omfatter træ fældet i EU. Samtidig er der behov

for at sikre, at instrumentet er proportionalt i forhold til problemets (ringe) omfang i EU, således at

træbranchen ikke pålægges unødige administrative byrder. Kommissionen finder, at det fremsatte

forslag sikrer en fornuftig balance, og at en fællesskabsindsats med harmoniserede krav vil være

administrativt mindre byrdefuld for branchen og sikre bedre konkurrence end nationale tiltag – og

samtidig være væsentlig mere effektfuld. Regeringen kan tilslutte sig denne vurdering og finder på

den baggrund, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

5. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Der eksisterer i dag ikke nogen regler, som effektivt forhindrer, at ulovligt fældet træ sælges på

EU’s marked. I Danmark har vi dag en straffelovning om hæleri, pengehvidvaskning mv. og

særlovgivning om handel med truede dyr og planter, herunder enkelte træsorter. Fældning og salg af

ulovligt træ sker dog i række tilfælde under omstændigheder, der ikke kan henføres under danske

straffebestemmelser. Derfor er der i praksis ikke tilstrækkelige muligheder for at straffe for eller

sanktionere imod import og salg af ulovlig fældet træ på det danske marked.

Med Kommissionens forslag er der tale om en forordning og derfor vil forslaget være bindende i sin

helhed og have umiddelbar retsvirkning i Danmark.

Økonomiske konsekvenser

I Danmark vil ordningen pålægge en række virksomheder på træmarkedet at stramme op i deres

sporings- og kontrolprocedurer (for at kunne leve op til påpasselighedsordningen). Det medfører

øgede administrative byrder og øgede omkostninger. Samtidig vil ordningen ifølge Kommissionens

vurdering afstedkomme en mere fair og lige konkurrence på træmarkedet, hvor virksomheder der

har en god sporingskontrol og godt styr på træets lovlige oprindelse, ikke i samme grad som hidtil

vil kunne underbydes af virksomheder, der har mindre godt styr på det.

De(n) kompetente myndighed(er) i Danmark vil skulle sikres kapacitet til at administrere

ordningen, hvilket vil være udgiftskrævende.

Kommissionen opgør i sin risikovurdering af virkning på miljøet af de administrative omkostninger

for virksomheder omfattet af forslaget, vil beløbe sig til ca. 120 millioner kr. om året samlet set i

EU. De administrative omkostninger for myndighederne opgøres til ca. 7,5 millioner kr. om året

samlet set for hele EU. Fordelt simpelt efter BNP vil disse tal svare til at de administrative

omkostninger for hhv. virksomhederne og myndighederne i DK beløber sig til.ca. 2 millioner og ca.

150.000 kr. årligt.

Miljømæssige konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget forventes umiddelbart at have den største og mest positive miljøeffekt i de lande, som har

størst problemer med ulovlig tømmerhugst, herunder bl.a. mange tropiske lande og Rusland.

6. Høring

Forslaget er sendt i høring den 3. november 2008 med frist den 14. november 2008.

Høringen har givet anledning til følgende bemærkninger:

Dansk Skovforening (DS)

finder det positivt, at Kommissionen tager problemet med ulovlig

tømmerhugst op. DS anfører samtidig, at en regulering af den pågældende art vil have begrænset

virkning selv i forhold til de lande, hvor ulovlig tømmerhugst er et stort problem, fordi ”kun en

forsvindende andel at det træ, der afskoves, importeres til EU”. DS påpeger en uklarhed i den

danske oversættelse, hvor ”place on the market” er oversat til ”markedsføring” og nærmere

specificeret som ”førstegangsindførsel” af træ og træprodukter, hvilket (fejlagtigt) kan forlede til

den forståelse, at forslaget alene omfatter træ og træprodukter, der importeres til EU. (Efter den

officielle engelske version står det klart, at forslaget omfatter både træ fra EU og træ, der importeres

til EU). DS finder det urealistisk, at forordningen kommer til at omfatte så bred en vifte af

træprodukter, som forslaget lægger op til, og henviser eksempelvis til de vanskeligheder, der vil

kunne være forbundet med at dokumentere emballagetræs lovlige oprindelse. DS finder ikke, at de

anførte påpasselighedsregler er realistiske, eksempelvis ikke kravet om at ”hugstland” skal kunne

oplyses (det land træet er fældet i). DS har også reservation overfor kravet om, at navn og adresse

på den virksomhed, der har leveret træ, skal kunne oplyses, idet det enten er utilstrækkeligt (hvis

kun sidste led i kæden skal oplyses) eller urealistisk (hvis alle led skal oplyses). DS noterer, at alle

virksomheder, der markedsfører træprodukter, skal kunne godtgøre, om deres produkter er købt

inden eller uden for EU og vurderer, at dette ”vil kræve uanede mængder af administrative

procedurer og dermed omkostninger både for virksomhederne og til kontrolforanstaltninger”. DS

bemærker, at de foreslåede straffebestemmelser står i kontrast til, at der er tale om

”påpasselighedskriterier” (og ikke ”objektivt fastsatte krav”) og anfører, at der i forhold til

overtrædelse af sådanne påpasselighedskriterier ikke vil kunne fastsættes sanktioner, der er

”effektive” og har ”afskrækkende virkning”.

Dansk Træforening (DT)

støtter, at der udarbejdes EU-lovgivning på området, men påpeger

samtidig, at kun ganske få af foreningens medlemmer individuelt har resurser til at imødekomme

forslagets forpligtelser. DT ytrer bekymring over, at ”helt centrale elementer” i det konkrete forslag

overlades til gennemførselsbestemmelserne. DT støtter principielt, at forslaget omfatter en bred

vifte af træprodukter, så der stilles samme krav til råtræ som til forarbejdede produkter, men

betvivler, at det vil være gennemførligt at kontrollere alle de omfattede produktgrupper. DT undrer

sig samtidig over, at træ til bioenergi ikke er omfattet. DT påpeger en række uklarheder i forslaget,

herunder: 1) hvad der konkret menes med en ”førstegangsindførsel” af træ og træprodukter og

hvilke virksomheder, der vil være omfattet af forordningen, 2) hvad der nærmere skal indgå i den

”beskrivelse” virksomheder skal kunne levere for træ og træprodukter, 3) hvordan hugstland skal

specificeres for sammensatte produkter og hvordan dette relateres til toldbestemmelser ift.

oprindelsesland (som refererer til det land, hvori et produkt sidst har undergået en væsentligt

værdiforøgende bearbejdning), 4) om adgangen til (ofte følsomme) informationer, som

virksomheder skal kunne levere, 5) om kravene til dokumentation for legalt produceret træ, 6) hvad

der nærmere vil blive krævet af en risikostyringsprocedure og i hvilket omfang erhvervet vil blive

inddraget i den endelige fastlæggelse af sådanne krav, 8) efter hvilke kriterier den kompetente

myndigheds anerkendelse af overvågningsorganer vil ske, 9) hvordan der sikres en ensartet

implementering på tværs af EU samt 10) hvordan det nedsatte Udvalg for Træhandel skal

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sammensættes. DT finder det afgørende, at der i Danmark og resten af EU afsættes de fornødne

resurser til at sikre en gnidningsløs implementering og håndhævelse af bestemmelserne.

Greenpeace (GP)

udtrykker tilfredshed med, at Kommissionen har fremsat forslag på området, men

finder at det lider af en række mangler. GP fremhæver: 1) at forslaget ikke gør det obligatorisk at

”lovligt tømmer” lever op til principper om bæredygtig skovforvaltning, men begrænser sig til

”overensstemmelse med hugstlandets lovgivning”, 2) at besiddelse, handel og markedsføring af

”illegalt tømmer” i EU ikke eksplicit gøres til en strafbar lovovertrædelse, 3) at virksomheder ikke

bliver pålagt at bevise ”lovligheden” af de produkter de markedsfører, men kun til at udøve

”fornøden omhu” for at ”mindske risikoen” samt 4) at de organer, som skal overvåge

virksomhedernes overholdelse af fornøden omhu, ikke obligatorisk er forpligtet til at være udstyret

med ressourcer til at foretage dybdeborende undersøgelser af ulovligheder. Derudover savner GP en

logisk begrundelse for, at træ og træprodukter til energiproduktion ikke er omfattet at forslaget. GP

foreslår følgende ændringer: 1) at der fastsættes specifikke og strenge krav til definitionen af

”lovlige” træ og træ produkter, der reelt hjælper til at beskytte skov og biologisk mangfoldighed,

begrænser menneskeskabt klimaforandring og respekterer ”skov-afhængige” samfund og

oprindelige folks rettigheder, 2) import, salg og besiddelse af illegalt tømmer gøres til en

lovovertrædelse og gør det til et krav, at virksomheder fremlægger bevis for lovligheden af de

produkter de markedsfører, 3) at forslaget fastlægger regler for et pålideligt sporingssystem

byggende på tredjepartsverifikation og uafhængig overvågning samt at der skal udarbejdes

vejledning til virksomheder samt 4) at overvågningsorganer og/eller kompetente myndigheder

udstyres med magtmidler og beføjelser til såvel at kontrollere træprodukterne, efterforske

ulovligheder og til at retsforfølge lovovertrædere.

Brancheforeningen for kontor og papir i Danmark (KONPA)

hilser generelt forslaget velkomment

på baggrund af de bagvedliggende intentioner. KONPA anfører dog samtidig, at det er foreningens

opfattelse, at det er ”uhensigtsmæssigt og unødvendigt at indføre et nyt udgiftskrævende regelsæt,

som bliver et tillæg til de eksisterende og tilstrækkelige procedurer for papir og papirmasse”. KP

henviser til, at der på skovbrugsområdet findes certificeringssystemer, som også kan finde

anvendelse på papirprodukter (FSC og PEFC, som KONPA anslår til at dække 80 % af skovarealet

i Norden).

Nepenthes (NP)

vurderer sammenfattende, at den foreslåede model ikke står mål med omfanget og

konsekvenserne af den ulovlige tømmerhugst samt at den ”kun i ringe grad vil begrænse importen

af ulovligt træ til EU”. Blandt kritikpunkterne anfører NP konkret 1) at forslaget ikke i praksis

forbyder markedsføring og import af ulovligt træ i EU samt at det overlades til virksomhederne at

indføre systemer og udføre egenkontrol og at dette giver konkurrencefordele ift. virksomheder, der

anvender tredjepartsverifikation for lovligt træ, 2) at kravet om egenkontrol kun gør sig gældende

første gang en virksomhed markedsfører et produkt i EU og at en virksomhed ”ikke behøver spore

oprindelsen af sit træ, når det pågældende produkt først er markedsført i EU”, 3) at det er uklart

hvad der menes med at en virksomhed skal udvise ”påpasselighed”, og at dette giver rum for meget

vide fortolkningsmuligheder og dermed uklarhed om ”hvilken salgs træ som faktisk vil blive tilladt

importeret til EU”. NP anbefaler, at man anvender enten en model med ”grænsekontrol for at

forhindre import af ulovligt fældet træ” eller ”lovkrav om, at kun lovligt fældet træ og træprodukter

heraf må markedsføres”. Disse modeller finder NP bedre vil tilgodese virksomheder, som allerede i

dag stiller krav til sine leverandører ved at engagere sig i skovcertificering. NP anbefaler at man

indfører et nationalt forbud mod handel med og markedsføring af illegalt træ i Danmark, herunder

med kategorisering af lande efter risiko for forekomst af ulovligt fældet træ, således at fx

dokumentation for dansk fældet træ samtidig vil gælde som dokumentation for lovligt fældet træ.

NP anbefaler, at EU definerer kriterier for bæredygtig skovforvaltning – og mål for anvendelse af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

træ herfra – samt at der indføres bindende regler for offentligt indkøb af træ i Danmark med

minimumskrav om dokumenterbart lovligt produceret træ, krav om at det tilstræbes også at købe

bæredygtigt træ og fastsættes mål for, hvornår alt indkøbt træ skal være bæredygtigt.

PEFC Danmark (Programme for the Endorsement of Forest Certification Schemes - PD)

finder det

positivt, at forslaget rummer mulighed for at private frivillige initiativer kan fungere til opfyldelse

af de foreslåede krav og vurderer umiddelbart, at PEFC ville kunne udgøre en sådan, dog med

forbehold at de nærmere gennemførelsesbestemmelser, som vil blive fastsat af kommissionen. PD

påpeger nogle uklarheder i forslaget, fx mht. hvad der forventes indeholdt i en

risikostyringsprocedure, hvor ofte revisioner, som skal sikre en effektiv anvendelse af ordningen,

skal gennemføres og mht. den nærmere udfyldelse af de – forskellige – roller der tiltænkes de i

forslaget omtalte ”overvågningsorganer”.

Træets Arbejdsgiverforening (TA)

”støtter Kommissionens kamp mod illegal hugst”, men har en

række reservationer i forhold til forslaget. TA finder det uacceptabelt med en ”omvendt

bevisbyrde”, og påpeger at forslaget er uklart og efterlader mange detaljer til Kommissionens

gennemførelsesbestemmelser. TA frygter, at forslaget i sin nuværende form vil skabe ”yderligere

bureaukratiske byrder og ekstra administration, der slet ikke står i forhold til problemets omfang”.

Konkret anfører TA en række uklarheder, som er tilsvarende beskrevet i høringssvar fra Dansk

Træforening (jf. ovenstående).

Sagen har endnu ikke været forelagt for miljøspecialudvalget. Folketinget vil i et revideret

grundnotat blive orienteret om resultatet af specialudvalgshøringen.

7. Forhandlingssituationen

Flere lande har ligesom Danmark på forskellig måde presset på for at få Kommissionen til at

fremsætte et forslag til yderligere regulering for forbud imod handel med ulovligt fældet træ.

Forslaget blev drøftet i rådets arbejdsgruppe den 4. november og 3. december 2008.

8. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkommen.

Danmark har i årevis haft kamp mod ulovlig tømmerhugst og relateret handel som en prioriteret

mærkesag - både i den hjemlige offentlige indkøbspolitik, i EU og i internationale

skovforhandlinger.

Danmark har endvidere i EU gennem længere tid særligt betonet behovet for at se på mulighederne

for yderligere generel regulering, som kan supplere den frivillige licensordning for import af træ.

Regeringen er på den baggrund grundlæggende positivt stemt overfor indførelse af ny EU-

regulering på området.

9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 24. oktober forud for rådsmødet (land

og fisk) den 27.-28. oktober 2008 jf. foreløbigt samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 21.oktober 2008.

Grundnotat om forslaget er oversendt den til Folketingets Europaudvalg den 1. december 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PUNKT 6.

Ansøgning om godkendelse til markedsføring i EU af genetisk modificerede nelliker

(C/NL/06/01) i henhold til Europa-parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF

KOM (2008) 754 endelig

Vedtagelse

Revideret notat

1. Status

Den 30. marts 2007 modtog Danmark en ansøgning om godkendelse til markedsføring i EU af

genetisk modificerede nelliker (FLO-40689-6) fra Europa-Kommissionen. Ansøgningen er

udarbejdet efter reglerne i del C i direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk

modificerede organismer, herefter kaldet udsætningsdirektivet. Ansøgningen er indleveret til

myndighederne i Nederlandene af Florigene Limited.

Ansøgningen omhandler genetisk modificerede nelliker med den unikke identifikationskode FLO-

40689-6. Den genetisk modificerede linie har fået overført gener, der ændrer på nellikens farve. Der

er også overført gener, der giver tolerance overfor ukrudtsmidler, som indeholder det aktive stof

sulfonylurea.

Ansøger har udelukkende søgt om godkendelse til import af genetisk modificerede afskårne

blomster. Der er således ikke søgt om tilladelse til dyrkning eller anvendelse som foder eller

fødevarer. De nederlandske myndigheder har udarbejdet en vurderingsrapport. I rapporten indstilles

det, at der gives godkendelse til import af den genetisk modificerede nellike.

Medlemslandene havde 60 dage til at anmode om yderligere oplysninger, fremsætte bemærkninger

eller komme med begrundede indvendinger mod ansøgningen og den nederlandske indstilling.

Fristen udløb den 27. maj 2007. Et eller flere medlemslande fremkom med begrundede indsigelser

og opretholdt disse. Jf. 18 i direktivet skal Kommissionen tage en beslutning i sagen efter

konsultation med forskriftskomiteen under udsætningsdirektivet (jf. art 30.2 i direktivet) såfremt et

eller flere medlemslande opretholder deres indsigelser efter fristens udløb.

Forslaget blev behandlet på et møde i forskriftskomiteen den 15. september 2008, hvor der ikke var

kvalificeret flertal for en godkendelse. Kommissionen oversendte forslaget til rådet den 18.

november 2008 og sagen er sat på til afstemning på det kommende rådsmøde (land og fisk) den 19.

januar2009.

Folketingets Europaudvalg er tidligere orienteret om ansøgningen i notat og grundnotat om sagen

den 16. maj 2007 og ved revideret notat og grundnotat den 8. september 2008.

2. Formål og indhold

Formålet med ansøgningen er at få godkendelse til at importere genetisk modificerede nelliker som

afskårne blomster.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den genetisk modificerede nellike har fået indsat to forskellige gener (dfr og

F3’5’H),

som ændrer

farven på blomsten så den i stedet for at være hvid, bliver lavendelblå. Nelliken har også fået indsat

et gen (SuRB), som medfører, at den kan tåle ukrudtsmidler, som indeholder det aktive stof

sulfonylurea. Herbicidtolerance-egenskaben er udelukkende anvendt i forbindelse med den

indledende selektion af transformerede nellikeceller.

Ansøger har ikke påvist farer i miljørisikovurderingen. Derfor er der kun udarbejdet en generel

overvågningsplan for uønskede virkninger, som ikke er forventelige.

Myndighederne i Nederlandene konkluderer, at den foreslåede anvendelse er sikker, idet der ikke er

taget stilling til eller ansøgt om at godkende nelliken, nellikefrø eller restprodukterne heraf til

dyrkning eller anvendelse som fødevarer eller foder. Myndighederne mener, at kvalitetssikring og

generel overvågning er tilstrækkelig.

Æsker indeholdende den genetisk modificerede nellike vil blive mærket i henhold til kravene stillet

i bilag IV i direktiv 2001/18/EC. Informationen vil blandt andet inkludere den unikke

identifikationskode, navnet på transformationsbegivenheden, information om, at nelliken er

genetisk modificeret, og at den udelukkende er produceret til dekorative formål.

Nederlandene indstiller, at der gives en godkendelse med følgende vilkår:

a) Godkendelse gives til Florigene Ltd. Godkendelse gives til import, distribution og detailhandel

af den genetisk modificerede nellike med den unikke kode FLO-40689-6. Godkendelsen

omfatter linie 123.8.12 med produktnavnet Florigene Moonaqua. Godkendelsen omfatter ikke

dyrkning eller brug af nelliken til foder eller fødevarer.

b) Godkendelsen gælder i 10 år fra udstedelsen.

c) I forbindelse med markedsføring af produktet skal ansøger garantere, at information om

produktet følger med produktet. Informationen skal indeholde en erklæring om, at blomsterne er

genetisk modificerede samt angive at de ikke er til konsum eller foderbrug og ikke til dyrkning.

Derudover skal betegnelsen for den unikke linie 123.8.12 angives som FLO-040689-6.

d) Godkendelsens indehaver skal informere operatører og brugere direkte om produktets

sikkerhedsmæssige og generelle egenskaber og om betingelserne for overvågning, herunder om

passende forvaltningsforanstaltninger i tilfælde af utilsigtet dyrkning.

e) Godkendelsens indehaver skal på forlangende stille positive og negative kontrolprøver af

produktet, dets genetiske materiale eller referencemateriale for linien 123.8.12 til rådighed for

myndighederne under udsætningsdirektivet.

f) Godkendelsens indehaver skal i de 10 år godkendelsen er gældende - i overensstemmelse med

den generelle overvågningsplan - overvåge og 1 gang årligt rapportere om resultatet af

overvågningen til kommissionen og de nationale myndigheder efter udsætningsdirektivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

g) Godkendelsens skal gælde fra den dato, hvor EF-referencelaboratoriet har valideret den

specifikke detektionsmetode for nelliken, linje 123.8.12.

3. Nærhedsprincippet

Der er ikke særskilt redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet. Der er tale om en

ansøgning om godkendelse til markedsføring i henhold til en allerede vedtaget rådsretsakt

(udsætningsdirektivet (2001/18/EF)).

4. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser: En godkendelse til markedsføring vil ikke få

lovgivningsmæssige konsekvenser, idet der er tale om en ansøgning, der er reguleret af direktiv

2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af

Rådets direktiv 90/220/EØF. Direktivet er implementeret i dansk ret med lovbekendtgørelse nr. 981

af 3. december 2002 og bekendtgørelse nr. 1319 af 20. november 2006 om godkendelse af

udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer.

Økonomiske og administrative konsekvenser: En godkendelse forventes ikke at få væsentlige stats-

eller kommunaløkonomiske konsekvenser. Der forventes en mindre administrativ byrde i

forbindelse med behandling af sagen. Eventuelle meromkostninger vil blive afholdt indenfor

eksisterende rammer.

Beskyttelsesniveau:

Ansøgningen vurderes, ikke at have indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark.

De hørte eksperter, jf. nedenfor, har foretaget en vurdering af konsekvenserne for menneskers og

dyrs sundhed, og for natur og miljø, hvis nelliken markedsføres. Skov- og Naturstyrelsen har

anmodet eksperterne om at gennemføre vurderingerne i forhold til de nederlandske myndigheders

indstilling, og de har til deres vurdering fået stillet hele ansøgningen til rådighed.

Som det fremgår af nedenstående udtalelser, vurderer eksperterne ikke, at der vil være miljø- og

sundhedsmæssige konsekvenser forbundet med godkendelse til at importere den genetisk

modificerede nellike som afskårne blomster.

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU):

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har vurderet havenellikens biologi i dansk kontekst, samt

foretaget den økologiske risikovurdering af sandsynligheden for uønskede økologiske

konsekvenser.

DMU udtaler:

” Den genmodificerede Moonaqua-havenellike 123.8.12, adskiller sig fra konventionelle nelliker

ved at have indsat gener der ændrer blomsterfarven til lavendelblå. Desuden indeholder nelliken et

markørgen, der gør den tolerant over for sulfonylurea herbicider. Nelliken søges kun godkendt til

import og videresalg som afskårne blomster, men ikke til dyrkning eller opformering. Den kan

derfor kun forårsage uønskede effekter på naturen, hvis der sker en utilsigtet spredning”.

Mht. spredning af de indsatte gener til vilde nellike-arter ved krydsbestøvning finder DMU. at

sandsynligheden herfor er meget lille da havenelliken har ringe evne til at krydse med vilde nelliker

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og da der ikke søges om dyrkningstilladelse i EU. DMU vurderer således den miljømæssige risiko

som ubetydelig.

Desuden vurderes det at planterester ikke vil få nogen uønskede effekter på jordorganismer eller

planteædende pattedyr. ,

Plantedirektoratet:

Plantedirektoratet forholder sig i sin risikovurdering af anmeldelser af markedsføring af genetisk

modificerede planter særligt til det indsatte genetiske materiale, de nye enzymer/proteiner og

indholdsstoffer, som produceres som resultat af den genetiske modifikation, særlige

dyrkningsmæssige aspekter forbundet med dyrkningen af den genmodificerede plante, den

eventuelle foderanvendelse samt mærkning af frø og andre produkter. Da anmeldelsen udelukkende

omfatter import af den genetisk modificerede nellike som snitblomster, er såvel de

dyrkningsmæssige aspekter som en foderanvendelse ikke relevant.

Plantedirektoratet konkluderer på baggrund af deres risikovurdering følgende:

”Plantedirektoratet vurderer, at der i anmeldelsen er fremlagt oplysninger, som sandsynliggør, at det

nye genetiske materiale i ”123.8.12”-nelliken er indsat som beskrevet i anmeldelsen.

Plantedirektoratet vurderer ud fra de data og undersøgelser, der er fremlagt i anmeldelsen, at der

ikke synes at være nogen risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet forbundet med

import til EU af de genetisk modificerede nellike-snitblomster.

Da udviklingstiden for nellikefrø er mindst 5 uger, og snitblomster af nelliken højst vil befinde sig

ude hos køberne i 3 uger, vil der ikke være nogen mulighed for produktion og efterfølgende

spredning af GM-nellikefrø. Spredning af pollen fra GM-nellikesnitblomster til andre nelliker

kræver, at GM-nellikerne besøges af sommerfugle ude hos forbrugerne, som derefter gennemfører

bestøvning af andre nelliker. Sandsynligheden for at dette vil ske må betragtes som meget lille.

Skulle de indsatte gener mod al sandsynlighed blive spredt til andre nelliker, vil de tilhørende

egenskaber ikke medføre nogen konkurrencemæssig fordel for disse nelliker. Den ændrede

blomsterfarve vurderes ikke at give øgede konkurrencemæssige fordele i forhold til andre nelliker.

Det samme gælder herbicidtolerancegenet, da nelliker ikke udgør noget ukrudtsproblem i Europa.

Plantedirektoratet vurderer, at de angivne foranstaltninger til monitering og sporing af den

genmodificerede nellike er tilstrækkelige.

Afskårne nelliker skal altid ledsages af et plantesundhedscertifikat og importkontrolleres ved det

første indgangssted til EU. Importører i Danmark skal være registreret som importør hos

Plantedirektoratet.

Den PCR-analysemetode, som Florigene har udviklet, er kvalitativ, men da nelliken hverken skal

anvendes til fødevarer eller foder, er det ikke relevant at udvikle en kvantitativ analysemetode.

Analysemetoden bør dog valideres af EU’s Referencelaboratorium, før nelliken tillades til

markedsføring.”

Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet:

Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet har vurderet den molekylære sammensætning

af den genetiske modificerede nellike og de toksikologiske og komparative undersøgelser fortaget

af ansøger. Desuden har Fødevareinstituttet vurderet allergeniciteten af de nye proteiner dannet i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nelliken.

Fødevareinstituttet sammenfatter deres kommentarer således:

”I ansøgningen er gensplejsningen på molekylært niveau dokumenteret i gm-nellike 123.8.12 ved

Southern blot hybridisering og ved fuld sekventering af de tre indsættelsessteder, herunder

sekventering ud i plantegenomet. Ansøger har ved Southern blot hybridisering dokumenteret fravær

af backbone sekvenser fra plasmidet pCGP1991, dvs også fravær af tetracyklin resistens.

Ansøgeren har ved en række forsøg vist at gm-nellike 123.8.12 ikke har hverken toksikologiske

karakterer eller allergene karakterer for de nye produkter. De nye anthocyanin produkter er

velkendte i fødevaresammenhæng, fx indeholder blåbær og solbær noget højere koncentration af de

nye anthocyanin produkter. Produktet, en muteret form for acetolactate synthase, der kan tåle

herbicider af chlorsulfuron typen er velkendte fra en række fødevareplanter (dannet ved traditionel

forædling). Vi vurderer, at der ikke er grundlag for at forvente at gm-nellike 123.8.12 vil kunne

udgøre et sundhedsmæssigt problem ved utilsigtet indtagelse. Vi har vurderet at der ikke for den

sundhedsmæssige vurdering er behov for yderligere dokumentation fra ansøgeren.”

5. Høring

I perioden den 13. april 2007 til den 31. april 2007 gennemførte Skov- og Naturstyrelsen en høring

af 55 danske interesseorganisationer, forskningsinstitutioner og myndigheder. Høringsmaterialet

bestod af et af ansøger udarbejdet sammendrag af ansøgningen samt de nederlandske myndigheders

vurderingsrapport. Skov- og Naturstyrelsen har også gennemført en offentlig høring ved

annoncering i landsdækkende aviser og på styrelsens hjemmeside. Skov- og Naturstyrelsen har

modtaget høringssvar fra nedennævnte:



Forbrugerstyrelsen

Lægemiddelstyrelsen

Novo Nordisk

Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Videnskabsministeriet

Den Danske Dyrlægeforening

Forbrugerstyrelsen vurder, at den fremsendte høring falder uden for Forbrugerstyrelsens

kerneområder, og styrelsen har derfor ikke behandlet høringsskrivelsen.

Lægemiddelstyrelsen har ingen bemærkninger til det fremsendte.

Novo Nordisk har ingen kommentarer til materialet.

Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Videnskabsministeriet, har hørt Forskningsrådet for Teknologi

og Produktion som vurderer følgende:

”Det vurderes på baggrund af omstændighederne for vækst og distribution, at det er usandsynligt, at

de genetiske modificerede nelliker vil interagere med andre organismer, påvirke økosystemet eller

udvise toksiske effekter. På affaldsstadiet er blomsterne enten allerede døde eller vil dø hurtigt, og

vil ikke inkorporeres i menneske- eller dyrefødekæder.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den Danske Dyrlægeforening kan tilslutte sig den foreslåede mærkning ”This product is a

genetically modified carnation. Not for human or animal consumption nor for cultivation”, men

oversat til dansk for sådanne afskårne nelliker, der forhandles i Danmark.

Rammenotat om forslaget har været i høring i EU-Specialudvalget vedrørende miljøspørgsmål i maj

2007, hvor der er kommet følgende høringssvar:

Fagligt Fælles Forbund (3F) oplyser at Forbundet er betænkelige ved at der gives tilladelse til

markedsføring af C/NL/06/01. 3F mener at det bør sikres at kunderne i f.eks. en blomsterbutik

bliver gjort opmærksom på, at nelliken er gensplejset, også når blomsterne bliver købt som del af en

buket. 3F spørger desuden hvor stor restkoncentrationen af herbicidet sulfonylurea er i de nelliker,

der sendes til det danske/europæiske marked. På baggrund af disse betænkeligheder og spørgsmål

anmoder 3F om at få oplyst, om markedsføring af C/NL/06/01 har en samfundsmæssig nytteværdi.

3F finder at man først kan overveje om tilladelsen skal gives, når de ovennævnte spørgsmål er

belyst, og såfremt nelliken har en samfundsmæssig nytteværdi.

Det reviderede rammenotat har været i høring i EU-Specialudvalget vedrørende miljøspørgsmål i

september 2008, hvor der er kommet følgende høringssvar:

Dansk Industri og Landbrugsraadet støtter indstillingen. Fagligt Fælles Forbund (3F) mener fortsat

at det er vigtigt at de stillede spørgsmål besvares, samt at det belyses om der er en samfundsmæssig

nytteværdi ved GMO nelliker, inden der gives tilladelse til markedsføring.

Det reviderede rammenotat har været i høring i EU-Specialudvalget vedrørende miljøspørgsmål i

januar 2009, hvor der er kommet følgende høringssvar:

Dansk Industri og Landbrugsraadet støtter indstillingen. NOAH tilslutter sig bemærkningen fra

Fagligt Fælles Forbund. Ligeledes finder NOAH, at det er af største væsentlighed, at produktet

mærkes, så kunderne i blomsterbutikkerne kan se, hvorvidt de købte blomster er gensplejsede.

Endvidere anfører NOAH, at spørgsmålet om nellikerne udgør en miljømæssig risiko i

dyrkningslandet bør tages op til overvejelse, inden en endelig tilladelse til import.

6. Dansk holdning

Ansøgningen er vurderet på baggrund af de nederlandske myndigheders indstilling til godkendelse,

hvilket betyder, at der gives tilladelse til markedsføring, distribution og detailsalg af den genetisk

modificerede nellike. Hvis der efterfølgende skal gives en godkendelse ud over det, som de

nederlandske myndigheder indstiller, vil dette kræve en fornyet dansk vurdering.

I forhold til høringsbemærkningerne fra 3F kan det oplyses at de genmodificerede nelliker vil blive

mærket ved, at der i transportkasserne med afskårne blomster lægges en seddel. Samme mærkning

vil være trykt på de plastikhylstre, som nellikebuketterne vil blive pakket i. Yderligere vil

klistermærker, mærkesedler og gavekort blive mærket. Det anses ikke for praktisk muligt at mærke

snitblomster individuelt. Det bemærkes også, at man ikke kan forvente rester af sulfonylurea, idet

tolerence-egenskaben overfor sulfonylurea udelukkende er anvendt i forbindelse med den

indledende selektion af transformerede nellikeceller. Der vil således ikke blive anvendt sulfonylurea

herbicider i forbindelse med dyrkningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ansøgningen har været forelagt Skov- og Naturstyrelsens sagkyndige rådgivere, der har vurderet at

der ikke kan forventes uønskede økologiske og/eller sundhedsmæssige konsekvenser for

mennesker, dyre- og plantelivet ved markedsføring af nelliken i Danmark.

Danmark tilslutter sig, at analysemetoden bør valideres af EU’s Referencelaboratorium, før nelliken

tillades til markedsføring, sådan som det fremgår af Nederlandenes indstilling til vilkår.

7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er tidligere orienteret om ansøgningen i notat og grundnotat om sagen

den 16. maj 2007 og ved revideret notat og grundnotat den 8. september 2008.