PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2008-09
2928 - Miljø Bilag 2
Offentligt

S AM L E N O T AT T I L F O L K E T I N G E T S

E U R O P AU D V AL G

Klima- og energiministeriet

19. februar 2009

Ref: perso/ansam

Side 1

Rådsmøde (Miljø) den 2. marts 2009

1. Kommissionens meddelelse: Mod en samlet aftale om klimaforandringer i Kø-

benhavn

Dok. COM (2009) 39/3

Vedtagelse af rådskonklusioner

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Kommissionens meddelelse: Mod en global aftale om klimaforandringer i Kø-

benhavn

COM (2009) 39/3

Vedtagelse af rådskonklusioner

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionens meddelelse, Towards a comprehensive climate agreement in Copenha-

gen” beskriver tre hovedudfordringer: mål og handlinger, finansiering og opbygningen af

et globalt carbonmarkjed. På baggrund af meddelelsen har formandskabet fremlagt ud-

kast til rådskonklusioner, der skal udgøre input til Det Europæiske Råd. Konklusionstek-

sten bekræfter EU’s reduktionsmålsætninger og refererer til anbefalingerne fra IPCC om

reduktioner for hhv. udviklede lande og udviklingslande og globalt. Der lægges op til at

mindst udviklede lande skal udvikle ”low carbon strategies”, at der etableres en koordi-

nationsmekanisme til sikring af støtte til målelige, rapportérbare og verificerbare politik-

ker. Konklusionerne omtaler målsætning om at reducere emissioner fra afskovning med

mindst 50% og fremhæver fordele ved et globalt carbon marked, men peger på behov for

forbedret CDM mekanisme. Betydningen af tilpasningsaktiviteter ikke mindst i de mindst

udviklede lande og støtte til finansiering heraf understreges, idet der refereres til

UNFCCCs vurderinger af det samlede finansieringsbehov. Fremme af tilpasningsfonden

foreslås og der foreslås en multilateral forsikringsordning. Betydningen af tilstrækkelig,

forusigelig og rettidig støtte til finansiering af en Københavnsaftale understreges meget

stærkt. Der refereres til Kommissionens vurdering af de samlede omkostninger, og EU’s

villighed til at undersøge praktiske muligheder for finansiering betones. Der peges på bå-

de bilaterale og multilaterale finansieringskilder indenfor og udenfor UNFCCC og på be-

hovet for koordination af samlet finansieringsindsats. Der er behov for forskning og ud-

vikling af ”low carbon teknologier” og for at bryde barrierer for overførsel af disse tek-

nologier til udviklingslande. Konklusionerne peger på behov for rapporterings og verifi-

kationsmekanisme og for løbende reviews af processen, herunder et generelt review i

2016.

Sagen har været forlagt Klima- og energipolitisk specialudvalg, hvor der navnlig er frem-

kommet bemærkninger fra Greenpeace, WWF, NOAH og Det Økologiske Råd, og hvor

Rederiforeningen og Danske Maritime har kommenteret fremtidig regulering af emissio-

ner fra søfarten.

Regeringen ønsker generelt, at EU med disse konklusioner gives et klart signal til de in-

ternationale forhandlingsparter om at EU ønsker en ambitiøs aftale i København ikke

mindst hvad angår finansiering. Regeringen lægger vægt på sammenhængen mellem fi-

nansiering og udviklingslandenes reduktionsindsatser og på betoning af sund og effektiv

institutionel styring samt på behovet for finansiering af tilpasning. Danmark lægger vægt

på, at en fremtidig klimaaftale indeholder et bindende reduktionsmål for international

skibsfarts CO2 udledning, og at fremtidige regler som første prioritet fastsættes i FN’s

Side 2/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

maritime organisation IMO. Danmark kan støtte formandskabets tekst, men ønsker dog

opstramninger med hensyn til referencen til Bali-actionplan, med hensyn til omtalen af

tilpasningsfonden og med hensyn til beskrivelsen af en sammenhængende finansiel arki-

tektur særligt sammenhængen mellem finansiering og graden og graden og karakteren af

udviklingslandenes reduktionsindsats.

2. Baggrund

Kommissionens fremlagde den 28. januar meddelelsen : ”Towards a comprehensive cli-

mate change agreemment i Copenhagen”. Meddelelsen indeholder bud på EU’s holdning

til en række af de mest centrale spørgsmål i forbindelse med forhandlingerne om en ny

global klimaaftale. De tre hovedudfordringer meddelelsen beskriver er mål og handlinger,

finansiering og opbygningen af et globalt carbon marked. Under disse overskrifter frem-

lægges bud på EU’s holdning til reduktionsmål for hhv. udviklede lande og udviklings-

lande og på hvordan udledninger fra hhv. luftfart, søfart samt industrielle flourgasser skal

håndteres. Der gives endvidere bud på håndtering af finansieringsdiskussionen ift. hhv.

emissionsreduktioner og tilpasning. Der gives også i meddelelsen bud på hvordan et glo-

balt carbon marked kan etableres og på forbedring af CDM mekanismen.

På baggrund af meddelelsen vil Det Europæiske Råd den 19.-20. marts vedtage konklusi-

oner med fokus på spørgsmålet om finansiering. Konklusionsteksten fra Rådet (miljø) vil

være input til DER konklusionerne sammen med bidrag fra Rådet (ECOFIN) som vedta-

ges den 10. marts. Endvidere vil der blive vedtaget konklusioner i GAERC omkring ud-

vikling og klima den 15. marts 2009.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant for rådskonlusioner.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant for rådskonklusioner.

5. Formål og indhold

Det tjekkiske formandskab fremlagde samme dag et første bud på rådskonklusioner base-

ret på Kommissionens meddelelse.

I konklusionsteksten bekræftes EU's vilje til at nå en global aftale i København og aner-

kender de fremskridt der er sket i forbindelse med Bali Action Plan og i Poznan. Teksten

bekræfter EU’s forpligtelse som fastslået i klima- og energipakken om at reducere driv-

husgasudslippet med 20% og at gå videre til 30% reduktion som led i en global aftale,

hvis andre udviklede lande påtager sig lignende mål og hvis de mest udviklede udvik-

lingslande bidrager efter kapacitet.

Konklusionsteksten refererer til det videnskabelige grundlag som fremlagt af IPCC herun-

der 2º målsætningen og behovet for at reducere drivhusgasudledninger med mindst 50% i

Side 3/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2050 og anerkender på den baggrund behovet for at de udviklede lande reducerer udled-

ningerne med mellem 80 og 95% i 2050 og med mellem 25 og 40% i 2020 sammenlignet

med 1990 samt at antallet af lande der påtager sig reduktionsforpligtelser skal udvides.

Konklusionerne understreger at reduktionsbyrderne skal fordeles retfærdigt blandt de ud-

viklede lande og at bruttonationalprodukt, drivhusgasudledninger i forhold til bruttonatio-

nalprodukt, udviklingen i drivhusgasemissioner mellem 1990 og 2005 samt udviklingen i

befolkningsstørrelse skal danne grundlag for fordelingen. Der udtrykkes bekymring for de

hastigt stigende udledning fra visse udviklingslande og peges på IPCC’s vurderinger af, at

denne udvikling bør i 2020 være begrænset med 15-30%.

Det foreslås, at alle udviklingslande undtagen de mindst udviklede lande skal vedtage

”low carbon development” – strategier (strategiplaner for en lav-CO2 udvikling), som for

de fattigste udviklingslande skal kunne finansieres med støtte fra de udviklede lande. Der

skal etableres en koordinationsmekanisme og et register over nationale reduktionsinitiati-

ver i udviklingslandene med henblik på at de MRV-baserede (målelige, raportérbare og

verificérbare) politikker og reduktionsindsater, der lægges op til i lav-CO2 strategiplaner-

ne, matches med støtte og finansiering fra de udviklede lande. Betydningen af afskovning

understreges, og det foreslås, at der tages initiativ til at reducere udledninger betinget af

afskovning med mindst 50% i 2020, og at reduktion af det globale skovdække stoppes i

2030.

Konklusionerne fremhæver fordelen ved et carbon marked og hilser etablering af carbon

marked i flere OECD lande velkommen. Man er indstillet på at etablere samarbejde med

USA og med andre OECD lande for at udveksle erfaringer. Det vurderes at der vil være et

stigende behov for indsatser i udviklingslande og foreslås derfor at der etableres sektor

specifikke kreditreringsmekanismer og gradvis implementering af ”cap and trade” syste-

mer, og det anføres, at man vil være parat til at hjælpe udviklingslande bl.a. ved kapaci-

tetsopbygning.

I overgangen til et globalt carbon marked vil der ifølge konklusionsudkastet være behov

for CDM mekanismen, men det understreges, at CDM mekanismen skal forbedres, og at

den på længere sigt skal udnyttes til at sikre overgang til ”cap and trade” systemer, ikke

mindst for de økonomisk udviklede udviklingslande.

Konklusionerne understreger meget stærkt behovet for tilpasning og gentager forslaget om

at en kommende aftale i København skal skabe en ramme for tilpasningsaktiviteter baseret

på tre elementer: Erkendelse af behovet for tilpasningsaktiviteter især i de fattigste og

mest udsatte lande, en forpligtelse til at integrere klimatilpasning i nationale udviklingspo-

litikker og bedre adgang til redskaber til at sikre tilpasning. For at støtte disse elementer

foreslås det, at UNFCCC får mandat til at gennemføre vurderinger af klimaforandringer-

nes konsekvenser og af behovet for tilpasning, at der fortsat gives støtte til identificering

og integration af tilpasningsaktiviteter i nationale udviklingsplaner og fortsat støtte til re-

gistrering af tilpasningsinitiativer.

Der refereres i konklusionerne til UNFCCCs vurderinger af finansieringsbehovet til til-

pasning i størrelsesordenen 23-54 mia. euro om året i 2030 i udviklingslandene, og anfø-

Side 4/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rer at offentlig støtte til tilpasningsaktiviteter bør forøges til 5 mia. euro i 2013 og 10 mia.

euro i 2020 som supplement til private investeringer.

Poznan-konferencens beslutning om at fremme Kyoto-protokollens tilpasningsfond hilses

velkommen, og det skønnes at fonden vil være i stand til at dække prioriteret tilpasnings-

projekter i de mest udsatte land, men at den vil være utilstrækkelig til at dække tilpas-

ningsudgifter i alle udviklingslande. Der foreslås en multilateral forsikringsordning til at

dække tab i forbindelse med klimarelaterede naturkatastrofer.

Med hensyn til finansiel støtte refereres Kommissionens vurdering af at de nødvendige

investeringerne til at fastholde 2-graders målsætninger er i størrelsesordnen 175 mia. euro

om året i 2020, og det konstateres, at halvdelen af disse investeringer skal foretages i ud-

viklingslandene.

Det understreges, at tilstrækkelig, forudsigelig og rettidig finansiel støtte til gennemførel-

sen af en global aftale der indgås i København vil være af afgørende betydning, og at den

finansielle arkitektur må inkorporere forskellige leveringsmekanismer som kan lede til

målbare, rapportérbare og verificerbare emissionsreduktioner og modvirkning af klima-

forandringernes negative effekter.

Konklusionerne bekræfter EU’s villighed til at undersøge praktiske midler til at finansiere

bekæmpelse af klimaforandring, tilpasning, teknologistøtte og kapacitetsopbygning, og

foreslår at der fokuseres på generering af støtte fra individuelle parter baseret på en aftalt

skala, på en markedsbaseret tilgang hvor parterne bortauktionerer udledningsrettigheder

ud fra en fordeling der baserer sig på en lignede skala, og som en tredje option en kombi-

nation af disse to tilgange.

Det anerkendes at der er behov for særlige finansielle støtte mekanismer til reduktion af

emissioner fra afskovning, og at sådanne mekanismer må overholde håndfaste kriterier for

sparede emissioner, fremme af bæredygtig skovdrift mm.

Det anerkendes, at der vil være behov for finansiering fra såvel bilaterale som multilatera-

le kanaler indenfor og udenfor UNFCCC, og at det er vigtigt med koordination af den

samlede støtte til bekæmpelse af klimaforandring og tilpasning, og det foreslås derfor at

der etableres et ”high level forum” med offentlige og private beslutningstagere, som kan

vurdere og eventuelt forbedre den finansielle arkitektur.

Det understreges at der er behov for forbedret forskning, udvikling og demonstration af

”low carbon” teknologier, og understreger at en global aftale i København bør indeholde

en klar forpligtelse til at yde finansiering til forskning og udvikling, således at den globale

energirelaterede forskning og udvikling fordobles i 2012 og firedobles i 2020.

Det anerkendes, at en række barrierer hæmmer udvikling og overførsel af teknologier til

tilpasning og bekæmpelse af klimaforandringer i mange udviklingslande og understreger

behovet for at øge hjælpen hertil og peger på værdien af nationale og regionale ”centers of

exellence”.

Side 5/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det understreges at der er behov for globale rapporterings og verifikationsmekanismer til

at vurdere indsatsen mod klimaforandringer og EU støtter etablering af en uafhængig re-

view proces for både udviklede lande og udviklingslande. Det foreslås, at udviklingslande

i 2012 udfører årlige emissionsundersøgelser.

Afslutningsvis lægger konklusionsteksten op til periodiske reviews af den overordnede

proces som en integreret del af en Københavneraftale, herunder et generelt review i 2016.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke om rådskonklusioner.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Der er tale om rådskonklusioner, som ikke har umiddelbar retsvirkning i forhold til dansk

lov. Det kan ikke forudses på nuværende tidspunkt om vedtagelse og udmøntning af kon-

klusionerne kan nødvendiggøre tilpasninger i dansk lovgivning.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien og beskyttel-

sesniveauet

Konklusionerne har ikke umiddelbart konsekvenser for statsfinanserne, men det må for-

ventes at få konsekvenser, når konklusionerne vedtages og de foreslåede foranstaltninger

gennemføres. En nærmere vurdering af konsekvenser for statsfinanserne og samfunds-

økonomien vil blive foretaget i forbindelse med gennemførelse af de konkrete foranstalt-

ninger.

Høring

Konklusionerne har ikke været sendt i høring.

Sagen har den 16. februar 2009 været drøftet i Klima- og energipolitisk specialudvalg.

Greenpeace

finder det helt generelt vigtigt at EU melder klart ud med ambitiøse mål for

emissionsreduktioner, tilpasning og reduktioner af emissioner fra skov og for finansiering

af indsatsen for at nå disse mål. I den forbindelse henviser Greenpeace til forslag om at de

rige lande skal levere 40 mia. euro om året til teknologisk udvikling, 30 mia. euro om året

til at stoppe afskovning og 40 mia. euro omåret til tilpasningsindsatser i udviklingslande-

ne. Greenpeace fandt på den baggrund ikke udkastet til rådskonklusioner tilstrækkeligt

ambitiøst. Det blev også fremhævet som en mangel, at konklusionerne ikke refererer til de

nyeste videnskabelige udsagn, der tyder på, at reduktionsmål på mellem 25 og 40% i 2020

er alt for lidt ambitiøse og at udslip bør toppe senest i 2020.

Greenpeace gør endvidere opmærksom på, at konklusionerne fokuserer på finansierings-

behovet i 2020, men at det også er vigtigt, at der er finansiering til indsatsen mellem 2013

og 2020. Endvidere bør det understreges, at finansieringen skal være additionel til eksiste-

rende støtte.

Side 6/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Greenpeace påpeger, at udslip fra F-gasser, HCFCer og HFCer ikke er omfattet af konklu-

sionsteksten og afleverede tekstbidrag herom. HFCer bør udfases, ligesom det er besluttet

for HCFCer.

Det Økologiske Råd

er enig med Greenpeace i at ambitionsniveauet er for lavt, og at det er

vigtigt at inddrage nyeste videnskabelige udsagn. EU bør stramme målsætning til 40% re-

duktion i 2020. DØR er enig i at CDM mekanismen skal strammes op, og mener ikke at

det på nuværende tidspunkt kan sikres, at dobbelttælling undgås.

NOAH

støtter ligeledes Greenpeace synspunkt om, at konklusionerne er for lidt ambitiøse,

og understregede også vigtigheden af at nyeste videnskabelige udsagn inddrages. Ifølge

nyeste viden fra IPCC burde de rige lande reducere med 60% i 2020.

NOAH, støttet af Greenpeace, påpeger, at der er behov for direkte teknologistøtte til ud-

viklingslandene. NOAH fremførte, at støtte via CDM projekter primært tjener til at lette

de rige lande for reduktionsforpligtelser. Et globalt carbon marked virker ifølge NOAH

for langsomt og indeholder forkerte incitamenter.

Dansk Industri

finder, at konklusionsteksten er et ambitiøst udspil fra EU, når man sam-

menligner med udmeldinger fra andre parter blandt annex I landene.

WWF støtter synspunkter fra Greenpeace og Det økologiske Råd

men understreger herud-

over at det er vigtigt at konklusionerne afspejler en vilje blandt EU landene til selv at på-

tage sig forpligtelser. Det er endvidere vigtigt med klare signaler om teknologi, på dette

punkt bør konklusionsteksten strammes op.

WWF ønsker reference til pr. capita udledninger ligesom i Rådets konklusioner forud for

Poznan. Endvidere bør det understreges, at finansiering af klimaaftalen kommer oveni ud-

viklingsbistanden.

Konklusionerne er ifølge WWF for svage med hensyn til målsætninger for skovområdet.

Traditionelle danske mærkesager som oprindelige folks rettigheder bør afspejles. Endelig

mener WWF, at et ”review” af en kommende global aftale i 2016 er for sent og bør rykkes

frem til 2014, så den kan respondere hurtigt på IPCC’s 5. vurderingsrapport, som udkom-

mer i 2014.

Rederiforeningen og Danske Maritime

understregede betydningen af et en international

regulering af søfarten sker gennem IMO og kommer til at omfatte alle landes skibe, og at

IMO får den nødvendige tid til at udforme reglerne.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Helt overordnet ser Danmark som kommende COP-vært gerne, at EU med disse konklu-

sioner og ikke mindst med de konklusioner, der senere skal vedtages af stats- og rege-

ringscheferne, at EU lægger sig på en ambitiøs, konkret og afbalanceret linje med sigte på,

hvad der kan bidrage til at lukke en ambitiøs global aftale i København.

Side 7/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen lægger stor vægt på, at der med konklusionerne gives et klart signal til de in-

ternationale forhandlingsparter om EU’s position på væsentlige spørgsmål op til forhand-

lingerne i København. Det gælder ikke mindst forhandlingerne om finansiering.

Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, for det første at der fokuseres på sammen-

hængen mellem finansiering og graden og karakteren af udviklingslandenes reduktion-

sindsatser og i den forbindelse lægges op til at krav om måling, rapportering og verifikati-

on (MRV), for det andet at konklusionerne opridser forskellige mulige konkrete kilder til

generering af finansiering af reduktionsindsatser i udviklingslandene og teknologi i lyset

af Bali-køreplanens mål og principper, og samtidig betoner behovet for sund og effektiv

institutionel styring af støttemidler, for det tredje at EU klart markerer, at man er indstillet

på at tilgodese behov for finansiering af tilpasning og øget modstandskraft ift. konsekven-

serne af klimaforandringer i de fattigste og mest sårbare udviklingslande. Endeligt som det

fjerde, at konklusionerne fremhæver behov for at styrke og udvikle carbonmarkedet, her-

under navnlig reform af at Clean Development Mechanism (CDM) bl.a. med henblik på at

opnå miljømæssig integritet og mere smidig implementering, således at carbonkreditter,

der begrænser i-landenes egen reduktionsindsats, bedre afspejler reelle ekstra reduktioner i

udviklingslandene.

Danmark lægger vægt på at der i en fremtidig global klimaaftale under UNFCCC skal

indgå et samlet bindende reduktionsmål for international skibsfarts CO2-udledning, som

tager afsæt i EU’s 2 grader målsætning og lægger vægt på de ni principper for fremtidig

regulering i IMO, herunder for det centrale princip om lige vilkår skal gælde for skibe

uanset flag. Danmark lægger ligeledes vægt på, samt at fremtidig regulering som første

prioritet udvikles og fastsættes i IMO, hvor et markedsbaseret instrument bør tage afsæt i

det danske forslag om en international fond baseret på en brændstofafgift.

Danmark kan med udgangspunkt i disse overordnede synspunkter støtte den tekst som

formandskabet har fremlagt og vil under forhandlingerne arbejde for at fastholde det am-

bitionsniveau, som formandskabet har lagt op til. På enkelte punkter ser regeringen dog

gerne opstramninger/ præciseringer. Det gælder klarere angivelse af sammenhængen mel-

lem finansiel støtte og udviklingslandenes reduktionsindsatser, balancen mellem i-

landenes og u-landenes reduktionsforpligtelser og referencen til Bali Action Plan, som

vurderes at være af stor betydning for forhandlingsparter blandt udviklingslandene, betyd-

ningen og ambitionerne for så vidt angår tilpasningsfonden bør understreges yderligere,

behovet for at en sammenhængende finansiel arkitektur implementerer sine indsatser gen-

nem en flerhed af kanaler bl.a. Adaptation Fund, et reformeret og optimeret GEF samt

CDM-boardet som en integreret del af en fremtidig aftale, og endelig, at arkitekturen skal

sikre stærk sammenhæng mellem mekanismerne under UNFCCC samt synergier med ind-

satser uden for UNFCCC.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Udkastet har været drøftet på arbejdsgruppeniveau og der er indkommet en række be-

mærkninger fra medlemsstaterne, der fortsat er under behandling i arbejdsgruppen.

12.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Side 8/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 9/9