Europaudvalget 2008-09
2935 - transport, tele og energi Bilag 1
Offentligt
657456_0001.png
Samlenotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Videnskab og Teknologi
Samlenotat for telepunkter på rådsmøde (transport, telekommunikation og
energi) den 31. marts 2009
1. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: ”Et
lettilgængeligt informationssamfund”
KOM (2008) 804 endelig
Vedtagelse af rådskonklusioner
Side 2
2. Følgerne af den økonomiske afmatning for IKT og hvordan IKT kan sætte
gang i EU's økonomi
Udveksling af synspunkter
Side 10
17. marts 2009
IT- og Telestyrelsen
Holsteinsgade 63
2100 København Ø
Telefon
Telefax
E-post
Netsted
CVR-nr.
3545 0000
3545 0010
[email protected]
www.itst.dk
2676 9388
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
657456_0002.png
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: ”Et
lettilgængeligt informationssamfund”
KOM (2008) 804 endelig
Vedtagelse af rådskonklusioner
Genoptryk af supplerende grundnotat oversendt den 3. marts 2009. Ændringer er
markeret i marginen.
1. Resumé
IT- og Telestyrelsen
I meddelelsen ”Et lettilgængeligt informationssamfund” angiver Kommissionen
aktuel status for initiativerne på området for IKT
1
-tilgængelighed, samt
fremsætter forslag til fremtidige skridt på dette område, herunder særligt web-
tilgængelighed
2
.
Det konstateres, at det går for langsomt med at nå de opstillede målsætninger i
Riga-erklæringen fra juni 2006 på de nævnte områder inden 2010, og at der er
behov for en mere sammenhængende, fælles og slagkraftig strategi for IKT-
tilgængelighed, og navnlig webtilgængelighed. En sådan strategi er en
forudsætning for hurtigt at kunne realisere målsætningen om et
informationssamfund, der er lettilgængeligt for handicappede, således som der
lægges op til i den nye sociale dagsorden
3
.
På denne baggrund angiver Kommissionen en række forslag til initiativer og
opfordrer Rådet, Europa-Parlamentet, Regionsudvalget og Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg til at tilkendegive deres mening om, hvilke
foranstaltninger der skal træffes for at gøre informationssamfundet tilgængeligt
for alle.
Side 2
Der er ved at blive udarbejdet
rådskonklusioner om meddelelsen. Disse
forventes at kunne vedtages på rådsmøde (transport, telekommunikation og
energi) den 31. marts 2009.
1
IKT er en forkortelse for informations- og kommunikationsteknologi.
2
Området IKT-tilgængelighed (e-tilgængelighed) dækker over tilgængeligheden af en
bred vifte af IKT-udstyr, herunder tv, penge- og billetautomater, computere,
kommunikationsudstyr, arbejdsværktøjer, m.v. Web-tilgængelighed er et højt prioriteret
underområde af IKT-tilgængelighed, som specifikt dækker over tilgængeligheden af
netsteder.
3
KOM(2008) 412, afsnit 4 pkt. 5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
657456_0003.png
2. Baggrund
Nærværende meddelelse må ses i direkte forlængelse af særligt i2010-
meddelelsen KOM(2005) 229, Riga-erklæringen fra 2006, ”Riga Dashboard” fra
2007 og eInclusion-meddelelsen KOM(2007) 694.
I 2005 præsenterede Kommissionen strategien ”i2010 – Et europæisk
informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse”, hvori tre hovedmål
blev foreslået for EU’s politik for informationssamfund og medier frem imod
2010.
Det ene af disse, ”at skabe et informations- og mediesamfund for alle”, dækker
over aktiviteter på eInklusions-området og omfatter både inkluderende IKT og
anvendelsen af IKT til at nå bredere inklusionsmålsætninger. Som deltemaer
under eInklusion angives aldring, IKT-tilgængelighed, bredbåndskløften
4
, digital
forvaltning, IKT-færdigheder og kultur. De konkrete initiativer for
eInklusionsdelen af i2010-strategien blev vedtaget på en ministerkonference i
Riga i juni 2006.
Riga-initiativerne omfatter, af relevans for nærværende meddelelse, blandt andet
(1) inddragelsen af tilgængelighedshensyn i udarbejdelsen af nye
lovgivningsrammer for elektronisk kommunikation, (2) periodiske kortlægninger
af såvel IKT-tilgængelighed som web-tilgængelighed, (3) forslag om
udarbejdelse af fælles EU-standarder for IKT-tilgængelighed med henblik på
mærkning, samt i forbindelse med offentlige indkøb, (4) arbejde for fuldt
tilgængeligt indhold på alle platforme, herunder digital-tv og internet, og særligt
(5) krav om 100 procent tilgængelige offentlige hjemmesider inden 2010.
I Riga-erklæringen opfordres i øvrigt til vejledning, frivillige aftaler og øget
samarbejde imellem brancher og brugere med henblik på at sikre IKT-
tilgængeligheden.
I ”Riga Dashboard”
5
fra 2007 blev udviklingen på området kortlagt, og det
fremgik blandt andet, at den hidtidige forbedring i tilgængeligheden af offentlige
netsteder kun var meget begrænset, hvilket øgede behovet for politiske indgreb.
På baggrund af denne undersøgelse offentliggjorde Kommissionen meddelelsen
”Vær med i informationssamfundet”
6
med forslag til (1) en eInklusionskampagne
med titlen ”e-integration – vær med!”
7
, og (2) en strategisk ramme for
foranstaltninger til at gennemføre Riga-erklæringens målsætninger.
Den strategiske ramme indeholdt en række konkrete forslag på IKT-
tilgængelighedsområdet, herunder en opfordring til medlemsstaterne om at følge
bedre op på e-tilgængelighedskravene i den eksisterende EU-lovgivning og til
4
IT- og Telestyrelsen
Side 3
Betegner den typiske forskel mellem henholdsvis højt og lavt udviklede regioner i
Europa for så vidt angår udbredelsen af bredbånd.
5
”Measuring progress in e-Inclusion – Riga Dashboard – 2007”, European Commission,
DG INFSO
6
KOM(2007) 694
7
Det engelske udtryk ”eInclusion” er i flere officielle dokumenter oversat til det danske
”e-integration” eller ”e-inddragelse”. I Danmark bruges dog almindeligvis ”eInklusion”
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
inden midten af 2008 at enes om en køreplan for IKT-tilgængelighed på
offentlige websteder. En sådan køreplan er endnu ikke blevet offentliggjort. Den
strategiske ramme indeholdt også en meddelelse om, at Kommissionen vil
arbejde hen imod en lovgivningstilgang for et tilgængeligt informationssamfund.
Men på baggrund af en offentlig høring på området i første halvår af 2008
konkluderede Kommissionen, at tiden endnu ikke var moden til at fremsætte et
særligt lovforslag om IKT-tilgængelighed.
Kampagnen ”e-integration – vær med!” har været afholdt og blev afsluttet med
en stor ministerkonference og udstilling i Wien 30. november – 2. december
2008.
3. Hjemmelsgrundlag
Da der er tale om en meddelelse, er spørgsmålet om hjemmelsgrundlag ikke
relevant.
4. Nærhedsprincippet
Da der er tale om en meddelelse, er spørgsmålet om nærhedsprincippet ikke
relevant.
5. Formål og indhold
Kommissionen har den 2. december 2008 oversendt en meddelelse om ”et
lettilgængeligt informationssamfund”, med fokus på IKT-tilgængelighed og web-
tilgængelighed, til Rådet.
Meddelelsen beskriver, hvorledes borgeren i informationssamfundet bliver stadig
mere afhængig af teknologibaserede produkter, men at disse produkter og
serviceydelser ofte ikke er tilgængelige for borgere med funktionsnedsættelser,
som således udelukkes fra at anvende informationssamfundets goder.
Med reference til det før omtalte ”Riga Dashboard” fra 2007 konstaterer
Kommissionen, at der, på trods af stor politisk opmærksomhed på området,
kræves en yderligere indsats for at indfri målene i Rigaerklæringen.
Kommissionen foreslår derfor en mere sammenhængende, fælles og slagkraftig
strategi for e-tilgængelighed, og navnlig webtilgængelighed.
Det fremgår, at 20 procent af EU's borgere i den arbejdsdygtige alder har et
handicap, der kræver særlige løsninger med henblik på at kunne deltage i
samfundet på lige fod med andre. Det fremgår endvidere, at op til 60 procent af
borgerne kan nyde godt af generel øget IKT-tilgængelighed. Kommissionen
anfører tillige, at tilgængelige IKT-løsninger blandt andet gør det nemmere for
ældre at blive på arbejdsmarkedet og fremmer brugen af offentlige serviceydelser
på nettet. Indsatsen vil således have et både økonomisk og socialt sigte.
På trods af politisk fokus på området fra alle parter konstaterer Kommissionen, at
de eksisterende bestræbelser på området ikke har tilstrækkelig effekt, idet de
savner sammenhæng, klar prioritering samt lovgivningsmæssig og finansiel
støtte.
IT- og Telestyrelsen
Side 4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
657456_0005.png
På denne baggrund påtager Kommissionen sig en række koordinerende og
støttende opgaver, herunder (1) nedsættelsen af en ekspertgruppe på højt niveau;
(2) løbende overvågning og kortlægning af området; (3) støtte til innovation og
indførelse af nye produkter og tjenesteydelser; (4) udviklingen af et
handicapværktøjssæt; (5) indarbejdelsen af passende bestemmelser om IKT-
tilgængelighed i eksisterende EU-lovgivning; og (6) løbende at overveje behovet
for eventuelt nye EU-retningslinjer, herunder lovgivningsmæssige, på web-
tilgængelighedsområdet.
Derudover opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til:
At fremme udviklingen og indførelsen af innovative handicapegnede
produkter og tjenesteydelser, blandt andet gennem midler fra
strukturfondene, det syvende rammeprogram for forskning og innovation,
programmet ”Længst muligt i eget hjem” og egne nationale programmer.
At udnytte de muligheder for at styrke IKT-tilgængeligheden, som den
nuværende lovgivning giver, fuldt ud.
At sikre, at samtlige offentlige netsteder bliver lettilgængelige for
handicappede inden 2010, samt at der forberedes en hurtig overgang til
ajourførte specifikationer for webtilgængelighed på en fælles og
sammenhængende måde.
At føre an i indsatsen for at skabe øget opmærksomhed og viden om
webtilgængelighed på en sammenhængende, effektiv og virkningsfuld
måde og aflægge rapport om fremskridtene.
IT- og Telestyrelsen
Side 5
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
I bekendtgørelse om forsyningspligtydelser
8
er forskellige grupper af
funktionshæmmede garanteret adgang til teksttelefoni, en særlig
nummeroplysningstjeneste samt en bredbåndsforbindelse til understøttelse af
eventuelle fremtidige videotelefonitilbud. Endvidere kan der ydes tilskud til eller
udlån af arbejdsredskaber, herunder tekniske hjælpemidler, til personer med
fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser i forbindelse med jobtilbud, hvis
disse eksempelvis kompenserer for personens eventuelle begrænsning i
arbejdsevnen
9
.
Meddelelse medfører ikke ændringer i bekendtgørelsen.
Hvis målsætningen om 100 procent tilgængelige offentlige hjemmesider inden
2010 skal nås, som foreslået af Kommissionen i meddelelsen, kan det være
nødvendigt at indføre egentlig lovgivning på området.
8
9
BEK 701 af 26/06/2008, §§6-8
LBK 439 af 29/05/2008, §§76-77
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
657456_0006.png
8. Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Kommissionens meddelelse vil ikke have umiddelbare konsekvenser for
statsfinanserne eller samfundsøkonomien, idet der ikke er tale om bindende
forskrifter for medlemsstaterne.
På sigt forventes de foreslåede initiativer for medlemsstaterne heller ikke som
udgangspunkt at skabe nogen nævneværdig belastning af statsfinanserne eller
samfundsøkonomien.
Hvis meddelelsen på et senere tidspunkt følges op af konkrete retsakter, kan det
have væsentlige konsekvenser, såfremt Kommissionens opfordring til fuldt
tilgængelige offentlige netsteder inden udgangen af 2010 omfattes heraf. Hvis
denne opfordring skal efterleves, vil det skabe væsentlige finansielle og
administrative belastninger for den enkelte myndighed, for så vidt at det
resulterer i ekstraordinære omlægninger af eksisterende IKT-systemer. Det
vurderes ikke at være sandsynligt, at meddelelsen vil blive fulgt op af konkrete
retsakter på dette område.
Det vurderes, at initiativerne hverken direkte eller indirekte påvirker miljøet eller
beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Meddelelsen har været sendt i høring i EU-specialudvalget for it og
telekommunikation. Ved høringsfristens udløb havde IT- og Telestyrelsen
modtaget høringssvar fra KL (Kommunernes Landsforening) og Danske
Handicaporganisationer.
Danske Handicaporganisationer (DH) har i brev af 9. februar 2009 fremsendt
bemærkninger til høringen. DH ønsker at understrege, at Kommissionens
meddelelse handler om IKT-tilgængelighed – et meget bredt område, der blandt
andet dækker over tv, penge- og billetautomater, computere,
kommunikationsudstyr, arbejdsværktøjer og web-tilgængelighed. DH pointerer,
at deres høringssvar primært omhandler web-tilgængelighed, da dette emne
kommenteres mest i notatet. Det understreges imidlertid, at DH også finder de
andre emner vigtige, men dog finder det vigtigt at reagere på primært web-
tilgængelighed i dette høringssvar.
DH mener, at det er meget uambitiøst, at regeringen i notatet beskriver det som
urealistisk at nå målet om fuldt tilgængelige offentlige hjemmesider i 2010. DH
anfører, at målet blev accepteret af regeringen i 2006, da man vedtog Riga-
aftalen, og at målet derfor umuligt kommer som en overraskelse. DH finder, at
når man allerede nu opgiver at nå målet i 2010, så må det være et udtryk for
regeringens manglende vilje til at give mennesker med handicap lige muligheder.
Der er ifølge DH helt klart tale om diskrimination af mennesker med handicap,
når den danske regering tillader at lade offentlige institutioner udbyde tjenester
gennem hjemmesider, som ikke kan benyttes af alle. Det er DH’s holdning, at
dette gør det umuligt for mennesker med handicap at deltage aktivt i
samfundslivet på lige fod med alle andre.
IT- og Telestyrelsen
Side 6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
DH gør opmærksom på, at utilgængelige offentlige hjemmesider ikke alene er i
modstrid med Riga-aftalen og herigennem Kommissionens forventninger, men at
det også er i modstrid med FN’s Handicapkonvention, som trådte i kraft 3. maj
2008. DH anfører, at det i dennes artikel 9, som specifikt behandler emnet
tilgængelighed, blandt andet hedder: ”at
deltagerstaterne skal træffe passende
foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap på lige fod med andre har
adgang til de fysiske omgivelser og transportmuligheder, den information og
kommunikation, herunder informations- og kommunikationsteknologi og -
systemer, og de øvrige faciliteter og tilbud, der er åbne for eller gives
offentligheden”.
DH gør ydermere opmærksom på, at Kommissionen i 2007 gennemførte en
undersøgelse af fremskridt på e-tilgængelighedsområdet kaldet ”MEAC”, der
tydeligt viste en klar sammenhæng mellem resultater på området og bindende
lovgivning. DH finder, at regeringen har taget et lille skridt i den rigtige retning
ved at indføre krav om tilgængelighed til hjemmesider i forbindelse med aftalen
om åbne standarder i 2008. DH mener dog, at det er et problem, at der ikke findes
sanktionsmuligheder over for de offentlige institutioner, der ikke lever op til
kravene. Det er derfor DH’s holdning, at der ingen tvivl er om, at regeringen er
nødt til at stille skarpere krav til de offentlige institutioner, hvis der skal gøres
nogen forhåbninger om at få tilgængelige hjemmesider. DH ser således
regeringens målsætning om, at alle offentlige netsteder skal være tilgængelige,
som en tom udmelding, når der ikke følger nogen konkrete initiativer og
bindende krav for de offentlige institutioner med målsætningen.
DH anfører, at såfremt regeringen virkelig mener, at meddelelsen korresponderer
med regeringens holdning på området, så skal man stille større krav til
Kommissionens initiativer på området, idet dette vil være en åbenlys måde at
signalere en sådan holdning på. DH gør opmærksom på, at på trods af de mange
eksempler på, at der skal bindende lovgivning til for at opnå fremskridt på e-
tilgængelighedsområdet, så konkluderer Kommissionen, at tiden endnu ikke er
moden til at fremsætte et særligt lovforslag om e-tilgængelighed. DH mener, at
regeringen i den forbindelse må vise sig som frontkæmper for lovgivning på
området i stedet for at ånde lettet op og opgive målet om tilgængelige
hjemmesider i 2010, nu hvor faren om bindende lovgivning ikke er nært
forestående.
DH noterer sig, at Kommissionen vil etablere en ad-hoc gruppe på højt niveau,
der skal styre prioriteringen af opgaverne og sikre en mere sammenhængende
strategi for e-tilgængelighed. DH foreslår, at regeringen skal stille forslag om, at
denne gruppe ikke kun bliver informativ, men at den også opstiller klare mål for
indsatsen vedrørende e-tilgængelighed. Desuden mener DH, at denne gruppe på
20 medlemmer skal have mindst fem repræsentanter for brugerne, herunder
brugere med handicap. DH foreslår endvidere, at medlemsstaterne skal være
repræsenteret i gruppen gennem den medlemsstat, der har formandskabet, og
gennem medlemsstater med ekspertise på området, som indkaldes efter behov.
DH finder, at opnåelse af tilgængelighed inden for IKT-området kræver
udarbejdelse af EU-standarder. Derfor mener DH, at den danske regering skal
IT- og Telestyrelsen
Side 7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
657456_0008.png
opfordre EU til at søsætte fase 2 af mandat 376
10
så hurtigt som muligt, således at
denne vigtige proces ikke bliver forsinket yderligere. Dertil opfordrer DH
regeringen til at foretage årlige kortlægninger af de offentlige hjemmesider for at
danne sig et overblik over niveauet for tilgængelighed.
DH finder, at der forestår et arbejde med at udarbejde krav/vejledninger til,
hvordan man præsenterer sit budskab således, at det forstås af mennesker med
”anderledes” forudsætning for at tilegne sig viden, såsom døve, ordblinde,
personer med kognitive handicap og personer uden verbalt sprog.
Afslutningsvis ønsker DH at fremhæve, at man ser frem til samarbejdet med
regeringen ved Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling om at få
udarbejdet en autoriseret oversættelse af version 2 af WCAG
11
-standarden, da
dette arbejde er vigtigt for at opnå fremskridt inden for e-
tilgængelighedsområdet.
IT- og Telestyrelsen
KL (Kommunernes Landsforening) erklærer sig i brev af 9. februar 2009 enig i
notatets indhold. KL foreslår, at kravet om tilgængelige hjemmesider spilles ind i
e2012-arbejdet om digitalisering i kommunerne. Her vil der ifølge KL være
mulighed for at sætte tilgængelighed ind i et større perspektiv, sådan at
tilgængelighed kobles til øget anvendelse af digitale løsninger.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Kommissionens meddelelse korresponderer umiddelbart med regeringens
aktuelle politik på IKT-området, hvilket blandt andet indebærer fokus på
tilgængelighedsperspektiver.
Regeringen anser det på nuværende tidspunkt ikke som værende realistisk at nå
Riga-målsætningen om 100 procent tilgængelige offentlige hjemmesider inden
2010. Målsætningen blev fremsat og accepteret på ministermødet i Riga i juni
2006. Der eksisterer ingen egentlig dansk lovgivning på dette område, men der er
dog sket forbedringer på området, og aftalen om åbne standarder mellem Staten,
KL og Danske Regioner, som blev indgået i efteråret 2007, forventes
fremadrettet at få en stor effekt. Det følger blandt andet af denne, at offentlige
myndigheders netsteder per 1. januar 2008 er forpligtet til at overholde den
såkaldte WCAG-standard for tilgængeligt indhold på nettet i forbindelse med
nyindkøb eller relancering.
Tidsperspektivet afhænger af det tempo, hvormed offentlige netsteder udskiftes,
og en kortlægning af offentlige netsteders tilgængelighed i foråret 2008 viste
således, at ingen af de testede netsteder overholdt standarderne fuldt ud.
Det er ikke desto mindre regeringens målsætning, at alle offentlige netsteder skal
være tilgængelige, og aftalen om obligatoriske åbne standarder forventes at
10
Side 8
Mandat fra Kommissionen til de europæiske standardiseringsorganisationer (CEN,
CENELEC og ETSI) om at arbejde for harmonisering på området med henblik på at sikre
fælleseuropæiske normer for tilgængelighed i forbindelse med offentlige indkøb af it.
11
Web Content Accessibility Guidelines
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
657456_0009.png
bidrage hertil. Frivillige aftaler, vejledning og øget samarbejde vurderes aktuelt
at være den bedste vej frem. Det er regeringens opfattelse, at den valgte tilgang
udgør en fornuftig balance imellem, på den ene side, at sikre fuld tilgængelighed
så hurtigt som muligt, og, på den anden side, at tage hensyn til allerede foretagne
investeringer i eksisterende systemer. Eventuelle lovkrav anses derfor ikke for at
være formålstjenlige.
Det er regeringens holdning aktuelt at lade videre politiske initiativer angående
IKT-tilgængelighed afhænge af resultaterne af det pågående arbejde med EU's
direktiv for ligebehandling af alle
12
, samt af den endelige ratifikation af FN’s
Handicapkonventionen
13
, som begge forventes at berøre området specifikt.
Til gengæld finder regeringen, at en fælleseuropæisk tilgang til området er
hensigtsmæssig for at fastholde fokus og modvirke fragmenterede tilgange,
blandt andet i relation til implementeringen af version 2 af WCAG standarden,
som blev offentliggjort i december 2008. Regeringen skal i samme forbindelse
understrege sin støtte til arbejdet med Mandat 376 fra Kommissionen til de
europæiske standardiseringsorganisationer med henblik på at sikre
fælleseuropæiske normer for tilgængelighed i forbindelse med offentlige indkøb
af it.
11. Generelle forventninger til andre landes holdning
Meddelelsen har været drøftet i Rådets arbejdsgruppe for telekommunikation og
informationssamfundet i januar og februar måned 2009 med henblik på
udarbejdelse af rådskonklusioner. Der synes at være bred enighed blandt
medlemsstaterne om, at målsætningen om fuldt tilgængelige offentlige netsteder
inden 2010 næppe er mulig at nå, og at EU-lovgivning ikke er hensigtsmæssigt i
den henseende.
Det er forventningen, at rådskonklusionerne vil kunne vedtages på rådsmøde
(transport, telekommunikation og energi) den 31. marts 2009.
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Der er
oversendt supplerende grundnotat den 3. marts 2009.
IT- og Telestyrelsen
Side 9
12
13
KOM(2008) 426
FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap (2006)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Følgerne af den økonomiske afmatning for IKT og hvordan IKT kan
sætte gang i EU's økonomi
Udveksling af synspunkter
1. Resumé
På rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 31. marts 2009 har
det tjekkiske EU-formandskab lagt op til en drøftelse mellem teleministrene om
den økonomiske afmatning og informations- og kommunikationsteknologis (IKT)
rolle i denne sammenhæng. Drøftelsen forventes blandt andet at handle om
Kommissionens genopretningsplan for så vidt angår forslaget om midlerne til
bredbånd. Kommissionen har foreslået en ændring af landdistriktsforordningen,
således at der øremærkes én milliard euro i 2009 til bredbåndsinfrastruktur via
EU’s landdistriktsprogram.
2. Baggrund
Kommissionen præsenterede den 26. november 2008 sit forslag til en økonomisk
genopretningsplan på europæisk niveau på baggrund af den igangværende krise
på de finansielle markeder (KOM(2008) 800). Som en del af planen er det
foreslået, at der afsættes fem milliarder euro til investeringer i energi- og
bredbåndsinfrastruktur i 2009 og 2010.
På den baggrund fremsatte Kommissionen den 28. januar 2009 konkrete forslag
til, hvordan de ovenfor nævnte midler vil blive gjort tilgængelige for henholdsvis
energi- og bredbåndsprojekter. For så vidt angår bredbånd har Kommissionen
foreslået en tilpasning af EU’s landdistriktsprogram for 2007-2013, hvorved der
øremærkes én milliard euro særligt til udrulning eller opgradering af
bredbåndsinfrastruktur i udkantsområder.
3. Hjemmelsgrundlaget
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
De nærmere detaljer om udvekslingen af synspunkter er for nuværende ikke
blevet fremlagt af det tjekkiske EU-formandskab, som dog har bebudet
udsendelsen af en række konkrete spørgsmål til teleministrene på rådsmødet. Det
må dog forventes, at synspunktsudvekslingen vil tage udgangspunkt i, hvordan de
IT- og Telestyrelsen
Side 10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
enkelte medlemsstater vil vælge at benytte de nye midler til bredbånd (under
forudsætning af at forslaget fra Kommissionen vedtages). Det kan ikke afvises, at
debatten tillige vil dreje sig om perspektiverne for en tilpasning EU’s
eksisterende arbejde på bredbåndsområdet i medfør af i2010-initiativet for IKT
som bidragende faktor for økonomisk og social udvikling i EU.
6. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig, idet der er tale om udveksling af
synspunkter mellem teleministrene i Rådet.
7. Gældende dansk ret og meddelelsens konsekvenser herfor
Spørgsmålet om gældende dansk ret og konsekvenser herfor er ikke relevant.
8. Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Idet der alene er tale om udveksling af synspunkter mellem teleministrene i
Rådet, er spørgsmålet om konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
miljøet eller beskyttelsesniveauet ikke relevant.
9. Høring
Forslaget har været i høring i EU-specialudvalget for it og telekommunikation.
På EU-specialudvalgsmøde den 11. marts 2009 ønskede
DI ITEK
at fremhæve
videnskabsministerens nylige initiativ med en bredbåndskomité, som skal
beskæftige sig med fremtidige udfordringer på området. DI ITEK lagde i den
forbindelse vægt på, at komitéen særligt bør arbejde på tre temaområder: Energi,
transport samt velfærdsydelser.
På mødet bemærkede
TDC,
at midlerne fra landdistriktsprogrammet, som
maksimalt vil udgøre 30 millioner kroner til Danmark, er meget begrænsede set i
forhold til, hvad der er behov for, såfremt der skal investeres i ny
bredbåndsinfrastruktur.
TDC
bemærkede endvidere, at der var tale om to særskilte diskussioner i medfør
af regeringens oplæg, idet man både kan fokusere snævert på midlerne fra
landdistriktsprogrammet, eller mere bredt på offentlige investeringer i
bredbånd/informations- og kommunikationsteknologi.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen henholder sig til sine tidligere udmeldinger i spørgsmålet om
Kommissionens genopretningsplan for så vidt angår udmøntningen af midler til
bredbånd via landdistriktsprogrammet.
Regeringen er af den opfattelse, at udbredelsen af hurtige internetforbindelser kan
bidrage til økonomisk vækst og finder i den forbindelse, at midlerne i
IT- og Telestyrelsen
Side 11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
redningspakken også skal kunne anvendes til opgradering af eksisterende
bredbåndsløsninger.
Regeringen ønsker at fremhæve, at Danmark har oplevet en særdeles positiv
udvikling for udrulningen af bredbånd, som er sket gennem en aktiv
bredbåndstrategi, hvor det offentlige har sikret gode rammebetingelser for en
markedsbaseret udrulning af bredbåndsinfrastruktur.
Regeringen anerkender, at udkantsområder generelt kan have mindre gode vilkår
for bredbåndsudrulning, og kan således støtte den foreslåede anvendelse af
midler fra landdistriktsprogrammet til bredbåndsinfrastruktur under den
forudsætning, at anvendelsen af midlerne vil følge de generelle statsstøtteregler i
EU.
Regeringen har en vision om at styrke udbredelsen af højhastighedsinternet til
hele Danmark. Derfor nedsætter regeringen en uafhængig bredbåndskomité, der
får frie hænder til at komme med forslag til, hvordan Danmark kan ruste sig til
det fremtidige højhastighedssamfund. Komiteen skal blandt andet kunne foreslå
offentlige initiativer, der kan understøtte såvel udbuddet af bredbånd, som
udviklingen af tjenester og nye digitale løsninger, der kan fremme efterspørgslen
på bredbånd.
I det omfang ministerdebatten inddrager spørgsmålet om at medtage bredbånd i
forsyningspligten, henholder regeringen sig til sine tidligere udmeldinger på
rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 27. november 2008. Her
blev det blandt andet fremført, at Danmark hilser en fortsat debat om fremtidens
forsyningspligt velkommen, men at man ikke kan støtte, at bredbånd medtages
som en del af denne.
11. Foreløbige forventninger til andre landes holdning
De andre medlemsstater i Rådet støtter generelt Kommissionens forslag om
midler til bredbånd.
Det overordnede spørgsmål om finansiering behandles i en separat retsakt for
både energi og bredbånd. Denne varetages i finansministrenes formation, hvor
der fortsat er udeståender for så vidt angår de budgettekniske tilpasninger.
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Punktet om udveksling af synspunkter har ikke tidligere været forelagt
Folketingets Europaudvalg.
Forslaget om tilpasning af landdistriktsforordningen er blevet forelagt
Folketingets Europaudvalg den 19. februar 2009 i forbindelse med forelæggelse
af rådsmøde (almindelig anliggender og eksterne forbindelser) den 23.-24.
februar 2009, jf. samlenotat oversendt den 12. februar 2009.
IT- og Telestyrelsen
Side 12