PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2008-09
2935 - transport, tele og energi Bilag 2
Offentligt

Nr. 6 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv

2002/15 om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile

vejtransportaktiviteter

Generel indstilling

KOM (2008) 650 af 15. oktober 2008)

Revideret notat

Resumé

I henhold til det gældende sektordirektiv 2002/15 om arbejdstid i

vejtransportsektoren skulle Kommissionen inden 2009 komme med et forslag i

relation til anvendelsen af arbejdstidsbestemmelserne på selvstændige chauffører,

hvilket er sket ved nærværende forslag. Der lægges op til, at arbejdstids-

bestemmelserne ikke skal finde anvendelse på selvstændige chauffører, men at der

indføres en definition af ”falske selvstændige” i direktivet og i forlængelse heraf en

bestemmelse om håndhævelse gennem inspektion. Desuden foreslås definitionen af

natarbejde ændret, og endelig indeholder ændringsdirektivforslaget mindre

ændringer af teknisk karakter.

Baggrund

Kommissionen har den 15. oktober 2008 fremsat forslag om ændring af direktiv

2002/15 om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile

vejtransportaktiviteter, KOM(2008)650. Forslaget blev modtaget i en dansk

sprogversion den 22. oktober 2008.

Direktiv 2002/15, der er implementeret ved lov nr. 395 af 1. juni 2005, indeholder i

artikel 2 en bestemmelse om, at Kommissionen senest 2009 skal fremsætte et forslag

om, hvordan direktivets bestemmelser kan anvendes i forhold til selvstændige

chauffører eller om, at selvstændige chauffører ikke skal være omfattet af direktivet.

Desuden er det i artikel 7 i direktivet anført, at bestemmelsen om natarbejde skal

evalueres, og at der om nødvendigt skal fremsættes ændringsforslag til direktivet i

den henseende.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i Traktatens artikel 71 og artikel 137, stk. 2. Rådet træffer

afgørelse med kvalificeret flertal.

Nærhedsprincippet

Kommissionen finder, at forslaget er i overensstemmelse med

subsidiaritetsprincippet. Det begrundes med, at forslaget i alt væsentligt sigter mod at

tydeliggøre rækkevidden af eksisterende fællesskabsregler og forbedre håndhævelsen

heraf, hvilket ikke kan opnås ved en indsats i hver medlemsstat for sig.

Forslaget er

efter regeringens opfattelse i overensstemmelse med

subsidiaritetsprincippet. Såvel konkurrencehensyn som hensynet til arbejdsmiljø og

trafiksikkerhed taler for, at der er ensartede regler i medlemsstaterne for så vidt angår

arbejdstidsregler i vejtransportsektoren.

Formål og indhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge forslaget skal selvstændige chauffører ikke omfattes af direktivet. I stedet

foreslås definitionerne ændret, så det klart fremgår, at ”falske selvstændige

chauffører” er omfattet af direktivet for derved at imødegå omgåelse af

bestemmelserne i direktivet,

jf. nedenfor.

I forlængelse heraf foreslås en ny artikel

11a om håndhævelse ved arbejdsinspektører indsat i direktivet. Endelig er der visse

tekniske ændringer samt en ændring af definitionen af ”natarbejde”.

Natarbejde

defineres herefter som arbejde, der udføres i en arbejdsperiode, som omfatter

mindst to timers arbejde udført i natperioden, hvor der hidtil ikke har været

krav til varigheden i definitionen.

Under det tjekkiske formandskab har der været en teknisk gennemgang af

ændringsforslaget i Rådets arbejdsgruppe. Formandskabet har på den

baggrund den 13. marts fremlagt et kompromisforslag med visse mindre

ændringer til Kommissionens oprindelige forslag. De væsentligste ændringer er:



Definitionen af ”falske selvstændige” er præciseret. Det fremgår nu klart af

direktivteksten, at når alle 3 kriterier er opfyldt, skal personen betragtes

som mobil lønmodtager. Definitionen lyder herefter:

”Begrebet ’mobil arbejdstager’ omfatter også enhver, der ikke er bundet

til en arbejdsgiver ved en ansættelseskontrakt eller en anden form for

arbejdsmæssigt hierarkisk afhængighedsforhold, men:

1. som ikke er frit stillet til selv at tilrettelægge de relevante

arbejdsopgaver, og

2. hvis indtægt ikke afhænger direkte af overskuddet, og

3. som ikke er fritstillet til selv eller via et samarbejde mellem

selvstændige chauffører at have forbindelse med flere kunder.”



Det fremgår nu også klart af direktivets betragtninger, at der ikke er noget

til hinder for, at et medlemsland selv vælger, at selvstændige chauffører skal

være omfattet af direktivet.



Endelig er der foretaget mindre ændringer af håndhævelsesbestemmelsen,

og på dansk foranledning er det i direktivets betragtninger præciseret, at

bestemmelsen ikke er til hinder for, at arbejdsmarkedets parter kan stå for

deres del af kontrollen og håndhævelsen.

Europa-Parlamentets udtalelser

Traktatens artikel 251 om fælles beslutningstagen skal iagttages.

Parlamentets beskæftigelsesudvalg forkastede den 2. marts 2009 Kommissionens

ændringsforslag, primært fordi der i udvalget var skuffelse over , at

selvstændige chauffører ikke bliver omfattet af direktivets arbejdstidsregler.

Parlamentets endelige holdning skal dog bekræftes i plenarforsamlingen til maj.

Der er endnu ingen indikationer på, hvordan det nye kompromisforslag vil blive

modtaget af Parlamentet.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Jf. ovenfor vurderes ”falske selvstændige” – som disse defineres i

formandskabets kompromisforslag – allerede at falde inden for det danske

lønmodtagerbegreb, fordi de bl.a. ikke er frit stillet med hensyn til

tilrettelæggelse af arbejdsopgaven. Det vil på den baggrund ikke have betydning

for dansk praksis, at ”falske selvstændige” omfattes af direktivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den nye artikel 11a vurderes heller ikke at have betydning for dansk ret, idet

der i kompromisforslaget på dansk foranledning er indsat en betragtning om, at

implementering og håndhævelse af direktivet fortsat kan overlades

arbejdsmarkedets parter]

Der ventes kun behov for mindre ændringer i lov nr. 395 af 1. juni 2005 som

konsekvens af forslaget til en ændret natperiode.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

Formandskabet kompromisforslaget vurderes ikke at få konsekvenser for

statsfinanserne, samfundsøkonomien eller miljøet.

I forhold til beskyttelsesniveauet bemærkes, at kompromisforslaget tilsigter at

tydeliggøre, at kredsen af mobile lønmodtagere også omfatter ”falske

selvstændige”. Da ”falske selvstændige” i praksis må antages at være

lønmodtagere, synes forslaget at være neutralt i forhold til dansk praksis på

området.

Høring

Kommissionens oprindelige forslag blev den 29. oktober 2008 sendt i høring i

EU-specialudvalget om Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold med frist den 19.

november 2008. Efterfølgende er forslaget den 9. december 2008 sendt i høring

af medlemmerne i Transportministeriets Specialudvalg med frist den 6. januar

2009.

Følgende høringssvar er modtaget:

Landsorganisationen i Danmark (LO) har noteret sig, at forslaget er et skridt

fremad i forhold til at skabe bedre sundheds- og sikkerhedsbeskyttelse for

sektorens mobile medarbejdere, og har forelagt forslaget for sine

medlemsforbund og karteller.

3F Transport har over for LO fremhævet, at forslaget er en konsekvens af

beslutningen om evt. at omfatte de selvkørende vognmænd. Direktivet

inkluderer kun i begrænset omfang disse, nemlig de såkaldt ”falske

selvkørende”. Det vil sige vognmænd, der står i et afhængighedsforhold til større

firmaer. 3F er grundlæggende uenig i denne begrænsning.

Arbejdstidsdirektivet er ikke kun et beskyttelsesdirektiv for den enkelte

lønmodtager, når det drejer sig om mobile vejtransporter, men har også en

færdselssikkerhedsmæssig effekt. Denne effekt er helt uafhængig af en chaufførs

eventuelle afhængighedsforhold til et andet firma. Færdselssikkerheden er alene

i den forbindelse et resultat af, hvorvidt den pågældende chauffør er udhvilet

eller ej. Dertil kommer, at bedre færdselssikkerhed direkte betyder et mere

sikkert arbejdsmiljø for alle mobile arbejdstagere.

Skulle det vise sig politisk umuligt at fastholde synspunktet om, at alle

selvkørende vognmænd skal omfattes af direktivet, bør bestemmelserne i artikel

3 under alle omstændigheder strammes op. Man må frygte, at den foreslåede

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

afgrænsning af mobile arbejdstagere vil åbne muligheden for en række nye

konstruktioner, der tager sigte på at omgå bestemmelserne. Dertil kommer, at

det er uklart i hvor høj grad man skal være frit stillet til at tilrettelægge

arbejdsopgaverne eller samarbejde med andre kunder udover hovedkunden for

ikke at være omfattet af direktivet.

Endelig tager 3F afstand fra ændringerne i reglerne omkring natarbejde. Reelt

set vil natperioden blive reduceret med 2 timer, idet arbejdet vil blive tilrettelagt

på en sådan måde, at kørslen vil foregå ind i natperioden i op til 2 timer,

ligeledes til ugunst for færdselssikkerheden.

Spørgsmålet om håndhævelse har været til diskussion både på europæisk niveau

og i Danmark, og forbundet finder, at den nye artikel 11a er et positivt skridt i

forbindelse med en effektiv håndhævelse, omend man godt kunne have ønsket

sig lidt strammere bestemmelser i form af kvalificerbare kontroller, som det

eksempelvis kendes i forordningen om køre- hviletidsbestemmelser.

3F støtter yderligere i et selvstændigt høringssvar, at man fastholder det

oprindelige indhold i direktivet, således at alle selvkørende vognmænd bliver

omfattet af regelsættet. Forsøget på at etablere to grupper af selvkørende

vognmænd vil i praksis medføre forsøg på at blive undtaget fra reglerne, og 3F

anser, at fortolkningsproblemerne vil give anledning til en lang række tvister

mellem myndighed og den enkelte vognmand.

3F frygter klart, at en undtagelsesbestemmelse, som foreslået af Kommissionen,

vil medføre konkurrenceforvridning, idet den selvkørende vognmand

grundlæggende kan fastsætte sine egne marginalomkostninger til nul, såfremt

dette betyder, at han vil kunne få en given transportopgave.

Samtidig mener 3F, at Kommissionen totalt overser det forhold, at

transporterhvervet i modsætning til stort set alle andre erhverv er et erhverv,

hvor aktiviteten foregår i det offentlige rum, nemlig i trafikken blandt

trafikanter fra det omliggende og civile samfund.

Chaufførers træthed påvirker helt klart færdselssikkerheden, og der bør ikke

herske tvivl om, at en længere periode forud for selve kørslen med både

administrativt arbejde samt af- og pålæsning, herunder eventuelt lagerarbejde,

klart vil have en negativ effekt på færdselssikkerheden.

Til forslaget om at ændre definitionen af natarbejde, peger 3F på, at talrige

undersøgelser viser, at opmærksomheden under natarbejde er reduceret i

forhold til dag- og aftenarbejde. 3F kan derfor ikke støtte den foreslåede

ændring.

3F hilser Kommissionens forslag om at sikre en håndhævelse velkomment og

udtaler støtte til, at der indføjes en artikel som beskrevet i artikel 11a.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) finder, at direktivforslaget indeholder nogle

positive elementer, som kan smidiggøre den praktiske anvendelse af direktivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Principielt er det efter DA’s opfattelse forkert på europæisk niveau at udstrække

regler for beskyttelse af lønmodtagere til grupper af selvstændige.

På det danske arbejdsmarked eksisterer en gruppe af selvstændige, som i visse

sammenhænge kan sammenlignes med lønmodtagere – gruppen er blevet

betegnet ”den 3. gruppe” af forskere m.m. Hidtil har man i Danmark valgt at

holde denne gruppe uden for den ansættelsesretlige lovgivning. Det er DA’s

opfattelse, at man - også i spørgsmålet om direktivet om mobil vejtransport -

skal fastholde dette standpunkt.

For så vidt angår forslaget til art. 11a om håndhævelse går DA ind for en

effektiv håndhævelse af de fastsatte regler. Den væsentligste del af håndhævelsen

af regler på det danske arbejdsmarked udføres af arbejdsmarkedets parter, og

bestemmelsen bør naturligvis afspejle dette forhold.

Gennemførelsesbestemmelsen bør også indeholde en bestemmelse om, at

direktivet kan gennemføres af arbejdsmarkedets parter.

Tilsvarende synspunkter er tilkendegivet i et selvstændigt høringssvar fra DI

Transport til rammenotatet.

Dansk Transport og Logistik (DTL) finder det positivt, at Kommissionen med

dette forslag har udfordret og lagt afstand til direktivets udgangspunkt om, at

alle selvstændige fra 2009 skal være omfattet af direktivet. I den forbindelse skal

det bemærkes, at køre- og hviletidsbestemmelserne allerede i forvejen fastlægger

en begrænsning for køretiden – også for selvstændige chauffører.

Desuden hilser DTL det velkomment, at Kommissionen foreslår, at

arbejdstidsreglerne for natarbejde alene skal gælde, når der er tale om en samlet

arbejdstid på mindst to timer.

Med hensyn til indførelsen af det nye begreb ”falske selvstændige” i forslaget er

DTL som udgangspunkt positivt indstillet over for at skabe rammerne for at

forsøge at isolere tilfælde, hvor der reelt er tale om, at en selvstændig

erhvervsdrivende har pantsat sin virksomhed til én kunde, som helt alene har

instruktionsbeføjelsen over den selvstændiges totale råderum. Men DTL ser også

en række implikationer i forslaget i forhold til i praksis at få isoleret tilfælde af

falske selvstændige fra virksomheder, der i sagens natur fortsat bør anses som

selvstændige. Dette må særligt gælde, hvis sondringen fraviger fra, hvordan man

ellers efter dansk ret ud fra danske erhvervsforhold eller dansk skattepraksis

afgør, hvorvidt en person er selvstændig eller ej. Derfor skal DTL henvise til de

synspunkter, som måtte gøres gældende af høringssvar fra DA.

Som eksempel på et gråzoneområde i praksis bør kørsel for alene én kunde ikke

i sig selv være et kriterium for at betegne en selvstændig som ”falsk

selvstændig”. Der kan nemlig være forhold i markedet, der gør, at vognmanden

kun har én kunde. Et eksempel kan være det tilfælde, hvor en selvkørende

vognmand i Danmark kører for et større slagteri, der er det altdominerende

slagteri i landet. Desuden vil en selvkørende vognmand uden ansatte, der driver

forretning med kun én lastbil, ofte kun have kapacitet til at betjene alene én

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kunde, hvis denne kunde er en større virksomhed. Det gælder fx kørsel for store

supermarkedskæder eller bygningsentreprenører.

Elementer i en vurdering af, hvorvidt en person de facto agerer som

arbejdstager og dermed omgår arbejdstidsreglerne ved at være ”falsk”

selvstændig vil derfor i sagens natur bero på en række indikatorer og elementer,

der skal afgøres i det konkrete tilfælde. Disse elementer kan fx være, om kunden

ejer lastbilen, om kunden bestyrer vognmandens løbende faste

driftsomkostninger, om kunden direkte afholder driftsomkostningerne i forhold

til vognmandens leverandører, om kunden til daglig varetager alle vognmandens

administrative opgaver, om kunden har fuldmagt til at agere i vognmandens

sted på centrale områder osv.

I dansk skattemæssig praksis findes en række kriterier for, hvornår en person

skattemæssigt kan anses for ”selvstændig”, og disse kriterier bør derfor også

indgå i forbindelse med vurderingen af, om der er tale om en ”falsk

selvstændig”. Det bør ikke være sådan, at man i dansk skattemæssig henseende

betragtes som selvstændig, men man i direktivets forstand pludselig anses som

”falsk selvstændig”.

Det er derfor afgørende nødvendigt, at der i den videre bearbejdning af forslaget

i dansk regi sker en afklaring af afgrænsningen og rækkevidden af begrebet

”falske selvstændige” i Kommissionens ændringsforslag.

Med hensyn til forslagets tanker om at pålægge medlemsstaterne at indføre et

kontrol og overvågningssystem til håndhævelse af arbejdstidsreglerne –

herunder tilstrækkelig med ”offentlige styrelser og kontrollanter”, finder DTL

det afgørende, at hele konstruktionen af den danske aftalemodel fordrer, at

kontrol og håndhævelse fortsat kan finde sted blandt arbejdsmarkedets parter

for at så vidt angår mobile arbejdstagere.

Med hensyn til muligheden for at lokalisere de ”falske selvstændige” må man

kontrollere selvstændige og her synes der at være en helt særlig udfordring, idet

denne form for kontrol af gode grunde ikke kan lægges på arbejdsmarkedets

parter. Det bør derfor indgående analyseres, om der vil være en mulighed for at

efterkomme Kommissionens forslag på dette område.

Efterfølgende har DTL dog udtrykt bekymring for den udvikling, der er sket i

forhandlingerne om direktivet, navnlig i forhold til, at direktivet automatisk vil

omfatte selvstændige chauffører pr. 23. marts 2009, hvis ikke Kommissionens

forslag vedtages. DTL har på den baggrund sendt en kraftig opfordring til, at

direktivforslaget vedtages med det hovedprincip, som Kommissionen anlægger.

Brancheforeningen International Transport Danmark udtrykker betænkelighed

ved at introducere et nyt begreb, som hedder ”falske selvstændige”. ITD

bemærker, at arbejdstidsreglerne er lavet for at beskytte lønmodtagere og skal

derfor ikke udstrækkes til også at omfatte selvstændige erhvervsdrivende. ITD

kan bakke op om den skeptiske holdning, som der er givet udtryk for i

rammenotatet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommunernes Landsforening mener, at området for direktivet ikke berører

kommunerne som arbejdsgivere direktiv. Alligevel finder KL begrebet ”falske

selvstændige” uheldigt, fordi det kan få afsmittende effekt på andre

arbejdsmarkedsdirektivet. Begrebet kan ikke implementeres ved aftale og går

derfor den forkerte vej i forhold til den danske model, som KL er tilhænger af.

Forbrugerrådet hverken vil tages til indtægt for at støtte forslaget eller for at

gøre det modsatte.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er principielt enig i Kommissionens konklusion om, at arbejds-

tidsbestemmelserne ikke bør omfatte selvstændige chauffører. Kommissionen

har således konkluderet, at direktivets regler ikke lader sig håndhæve over for

de selvstændige chauffører. Dette stemmer overens med, at vi i Danmark heller

ikke på andre områder kender til, at selvstændige bliver omfattet af

lønmodtagerlovgivning om arbejdstid. Regeringen støtter på den baggrund

Kommissionens konklusion, mens man dog fra regeringens side vil være

fleksibel over for andre lande, der på dette punkt måtte ønske at gå videre.

Som nævnt i grundnotatet har den foreløbige danske holdning umiddelbart

været skeptisk over for forslaget om, at ”falske selvstændige” skal defineres på

EU-niveau. Efter den tekniske gennemgang i Rådet, hvor forslaget og dets

konsekvenser nu er tydeliggjort, vurderes det imidlertid, at den nuværende

danske praksis omkring afgrænsningen mellem lønmodtager og selvstændig ikke

bliver berørt.

Den foreløbige danske holdning har også umiddelbart været skeptisk i relation

til den oprindeligt forslåede artikel 11a om håndhævelse. Fra dansk side har det

været af særlig betydning at sikre, at arbejdsmarkedets parter fortsat har

mulighed for at implementere direktivet ved overenskomst og for fortsat gennem

det faglige system at kunne stå for kontrol og håndhævelse af de

overenskomstbaserede rettigheder og pligter. På dansk initiativ er der indsat en

betragtning herom i forslaget. Dansk praksis vurderes også på dette punkt at

kunne opretholdes.

De øvrige elementer i ændringsdirektivforslaget har regeringen været mere

positiv overfor, blandt andet, at der i forhold til den ændrede ”natperiode” sker

en tilnærmelse af definitionen i forhold til den i det almindelige

arbejdstidsdirektiv (hvori kriteriet dog er mindst 3 timers arbejde i

natperioden).

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Drøftelserne i regi af Rådets arbejdsgruppe har vist, at der blandt

medlemslandene overvejende er tilslutning til Kommissionens konklusion om, at

selvstændige ikke bør være omfattet af direktivet.

Til gengæld har der været en længere diskussion af forståelsen og rækkevidden

af den nye definition af ”falske selvstændige”, hvor der bredt har været udtrykt

behov for en afklaring af Kommissionens forslag, herunder bekymring for, om

definitionen kolliderer med national praksis. Dette er søgt imødekommet med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

præciseringerne i formandskabets kompromisforslag. Derudover har enkelte

lande været betænkelige ved forslaget om ændring af definitionen af

”natperiode/-arbejde”. Her er Kommissionens forslag dog fastholdt i

formandskabets kompromisforslag. Endelig har forslaget til håndhævelses-

bestemmelse – og særligt rækkevidden af medlemsstaternes forpligtelser i den

anledning – været genstand for debat. Her er Kommissionens forslag revideret –

bl.a. ved at den danske arbejdsmarkedsmodel nu er tilgodeset.

Samlet set lader det til, at det tjekkiske formandskabs indsats for at finde en

fleksibel løsning, som i videst muligt omfang tilgodeser de forskellige

betænkeligheder, kan føre til, at der kan opnås enighed om formandskabets

kompromisforslag på rådsmødet den 30. marts.

12.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat blev den 27. november 2008 sendt til Folketingets Europaudvalg til

orientering.