Europaudvalget 2008-09
2935 - transport, tele og energi Bilag 7
Offentligt
663699_0001.png
31. marts 2009
IS
/kni-dep
Referat
Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi - søtransport)
den 30.-31. marts 2009
Dagsordenspunkt 8-10 hører under Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Det gør de øvrige punkter på rådsmødedagsordenen ikke.
8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om passa-
gerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje og om
ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 om samarbejde mellem
nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivningen
om forbrugerbeskyttelse
Forslaget var på rådsmødet med henblik på præsentation af fremskridts-
rapport og politisk drøftelse af forordningens anvendelsesområde.
Der var en længere debat med indlæg fra stort set alle medlemsstater, der
viste bred opbakning til forslagets målsætninger, men også et gennemgå-
ende ønske om regler, der tog hensyn til søtransports særlige karakter. De
fremhævede eksempler var dog ganske forskellige og omfattede både in-
dre vandveje, turistskibe, krydstogter samt ø-færger, korte/lange overfar-
ter og små/store billetpriser. Der var overvejende tilslutning til, at anløb i
3. landshavne og cargoskibe med passagerer bør være omfattet.
Forslaget forventes drøftet igen på transportrådsmødet i juni 2009.
9. Kommissionens meddelelse om EU’s maritime transportpolitik
frem mod 2018 - strategiske mål og anbefalinger
10. Kommissionens meddelelse og handlingsplan om etablering af et
europæisk søtransportområde uden barrierer
Punkt 9 og 10 blev behandlet samtidigt. Sagerne var sat på dagsordenen
med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner.
Formanden pegede på, at begge punkter er opfølgning på Kommissionens
maritime blåbog, og at de har stor betydning for europæisk skibsfarts
langsigtede konkurrencedygtighed.
Rådskonklusionerne blev vedtaget uden ændringer af Rådet.