PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2008-09
2937 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer

2. april 2009

FVM 645

____________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23.-24. april 2009

____________________________________________________________________

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om støtte til områder

med naturbetingede ulemper

- Præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

Side 3

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om ”En forenklet land-

brugspolitik for Europa til fordel for alle”

- Udveksling af synspunkter

KOM(2009) 128

Side 6

Kommissionens grønbog om reformen af den fælles fiskeripolitik

- Præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

Side 9

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om en EF-

handlingsplan for bevarelse og forvaltning af hajer

- Vedtagelse af rådskonklusioner og udveksling af synspunkter

KOM(2009) 40

Side 12

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om en strategi for bæ-

redygtig udvikling af europæisk akvakultur

- Præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

Side 15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Rådets forordning om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Det

Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea, og

Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen i form af brevveksling om midlerti-

dig anvendelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle

modydelse, der er omhandlet i partnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab

og Republikken Guinea om fiskeri ud for Guinea for perioden 1. januar 2009 til 31. de-

cember 2012

- Tidlig forelæggelse

KOM(2009) 120 og KOM(2009) 119

Side 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 23.-24. april 2009

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om støtte til

områder med naturbetingede ulemper

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen forventes at fremsende en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om en bedre

målretning af støtten til landmænd i områder med naturbetingede ulemper. Kommissionen forventes

at præsentere nye fælles biofysiske kriterier for mere målrettet udpegning af ugunstigt stillede om-

råder, som er støtteberettigede under landdistriktspolitikken. Kommissionen forventes at opfordre

medlemsstaterne til at afprøve de foreslåede kriterier på en national udpegning og levere kort over

en simuleret udpegning til Kommissionen. Kommissionen forventes efter yderligere analyser og ef-

fektvurdering at fremsætte forslag til regelgrundlaget for udpegningen af ugunstigt stillede områ-

der, som skal have virkning for støtten til ugunstigt stillede områder under landdistriktspolitikken.

Det var forudset, at den nye udpegning skulle træde i kraft fra 2010.

Baggrund

Kommissionen forventes at fremlægge en meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-

Parlamentet: Mod en bedre målretning af støtten til landmænd i områder med naturbetingede ulem-

per.

Meddelelsen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23.-24. april 2009 med

henblik på præsentation.

Nærhedsprincippet

Der er tale om en meddelelse og ikke om et forslag til en retsakt. På denne baggrund er spørgsmålet

om nærhedsprincippet ikke relevant.

Formål og indhold

Den Europæiske Revisionsret udtrykte i 2003

kritik af den dagældende udpegning af ugunstigt stil-

lede områder, som værende for bred, for lidt målrettet og for uensartet. Med rådsforordning

1698/2005 om landdistriktspolitikken for 2007-2013 (landdistriktsforordningen) blev fastlæggelsen

af den nye udpegning udsat, således at der på basis af et nyt forslag fra Kommissionen og vedtagel-

se i Rådet skulle anvendes nye udpegningskriterier fra 2010. I landdistriktsforordningen blev mål-

sætningen for støtten nu alene fastholdelse af bæredygtig landbrugsaktivitet i områder med naturbe-

tingede ulemper (artikel 50, stk. 3a) eller i områder med andre særlige ulemper for landbruget (arti-

Revisionsrettens særberetning nr. 4/2003 om udvikling af landdistrikterne: støtte til ugunstigt stillede områder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kel 50, stk. 3b). De socioøkonomiske målsætninger med støtten blev samtidig udtaget af forordnin-

gen.

Rollefordelingen for støtteordningerne under den fælles landbrugspolitik blev efter Kommissionens

opfattelse dermed mere klar. Enkeltbetalingen understøtter landbrugsindkomsterne. Støtten til

ugunstigt stillede områder skal kompensere for naturbetingede eller andre ulemper for landbruget.

Betalingerne for miljøvenligt jordbrug kompenserer for miljøvenlige tiltag i landbruget, mens lokale

aktionsgrupper understøtter de socioøkonomiske vilkår i landdistrikterne.

Kommissionen har afholdt fælles og bilaterale møder med nationale eksperter i 2007 og 2008 ved-

rørende Kommissionens forslag til nyt geografisk udpegningsgrundlag for ydelse af støtten til

ugunstigt stillede områder under landdistriktspolitikken. Kommissionen har imidlertid endnu ikke

kunnet samle et anvendeligt datagrundlag fra medlemsstaterne til at vurdere den samlede effekt af

gennemførelsen af forslaget. Kommissionen forventes derfor at udarbejde en meddelelse til med-

lemsstaterne.

Kommissionen forventes i meddelelsen at foreslå et nyt udpegningsgrundlag efter artikel 50, stk. 3a

i landdistriktsforordningen for områder præget af betydelige naturbetingede ulemper for landbruget

(jordproduktivitet, klimaforhold). Kriterierne forventes udarbejdet af Kommissionens Fælles Forsk-

ningscenter i samarbejde med eksperter og forskere. De nye kriterier forventes at bestå af 8 biofysi-

ske kriterier for de naturbetingede ulemper:



jordbundsforhold: Dræning/ jord tekstur/ rod dybde/ kemisk indhold



klimapåvirkning: lav temperatur/ hede stress



topografi: hældning/ jord fugtighedsbalance.

Kriterierne kan hver for sig eller i kombination ligge til grund for udpegningen. På grund af mangel

på fælles datagrundlag og nationale forskelligheder forventes det, at Kommissionen vil tillade, at

udpegningen suppleres med et nationalt sæt af udpegningskriterier.

Da målsætningen med støtte efter artikel 50, stk. 3a i landdistriktsforordningen alene er at modvirke

naturbetingede ulemper for landbruget, ønsker Kommissionen at omdøbe populærnavnet for støtten

fra støtte til ugunstigt stillede områder (Less Favoured Areas - LFA) til støtte til områder med natur-

lige ulemper (Natural Handicap Payments - NHP).

Kommissionen forventes at understrege, at der er behov for fortsat national deltagelse for forbed-

ring af datagrundlaget. Kommissionen forventes derfor at invitere medlemsstaterne til at afprøve

udpegningskriterierne på nationale forhold og levere en simuleret national udpegning efter kriteri-

erne til Kommissionen. Kommissionen vil på dette grundlag færdiggøre sit forslag til udpegnings-

kriterier.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret

Støtte under landdistriktsprogrammet ydes i medfør af lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling

af landdistrikterne (landdistriktsloven).

Konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, administrative eller lovgivningsmæssige konse-

kvenser. En eventuel vedtagelse af Kommissionens forslag til nyt udpegningsgrundlag efter landdi-

striktsforordningens artikel 50, stk. 3a vil ikke have direkte effekt på ordningerne i det danske land-

distriktsprogram, hvor der ikke er foretaget nogen udpegning efter denne underartikel.

Under Ø-støtteordningen i landdistriktsprogrammet er udpegningen af de pågældende øer som støt-

teværdige sket efter artikel 50, stk. 3b. Denne underartikel omfatter hjemmel til at yde arealstøtte til

områder præget af andre særlige ulemper for landbruget, og ikke områder præget af naturbetingede

ulemper. Landbruget på de pågældende øer er præget af den fælles særlige ulempe, at transportom-

kostningerne for at føre landbrugets produkter til fastlandet er særligt høje, fordi øerne ikke har bro-

forbindelse. Udpegningsgrundlaget for denne type støtte forudses ikke berørt af Kommissionens

forslag.

Høring

Landbrugsraadet oplyste på møde i §2-udvalget (landbrug) den 1. april 2009, at man ønsker at fast-

holde den nuværende formulering i forordningen om ekstensiv arealforvaltning.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark ønsker generelt en mere snæver udpegning for denne type af støtte af hensyn til at opnå en

målrettet effekt. Danmark arbejder for, at støtten kombineres med yderligere kriterier, som afspejler

yderligere betingelser på bedriftsniveau om miljømæssig bæredygtighed. Danmark arbejder for en

tydeliggørelse af, at den danske ø-støtte-ordning vil kunne videreføres under foranstaltningen for

ugunstigt stillede områder.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

I 2005 redefinerede Rådet de pågældende ugunstigt stillede områder med lav produktivitet eller vi-

gende befolkningstal til områder med naturlige ulemper. Rådet ønskede hermed at fastlægge nye

objektive kriterier for udpegningen.

Tilbagemeldingen fra medlemsstaterne har efterfølgende været dels, at der ikke eksisterer det nød-

vendige datagrundlag for at foretage udpegningen, dels at der bør indgå kriterier for landbrugsbe-

drifternes økonomiske situation, og dels at der bør indføres fleksibilitet i anvendelsen af de nye kri-

terier, således at nationale forskelligheder kan afspejles i den endelige nationale udpegning.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om ”En forenk-

let landbrugspolitik for Europa til fordel for alle”

KOM(2009) 128

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 12. marts 2009.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremsendt en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om ”en forenklet

landbrugspolitik for Europa til fordel for alle”. Meddelelsen er en opfølgning på en tidligere med-

delelse om forenkling fra 2005. Kommissionen redegør i meddelelsen for gennemførte forenklings-

tiltag siden 2005, nye tiltag og fortsættelsen af allerede eksisterende forenklingsprocesser.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2009) 128 af 18. marts 2009 fremsendt en meddelelse til Rådet og

Europa-Parlamentet om ”en forenklet landbrugspolitik for Europa til fordel for alle”. Meddelelsen

er oversendt til Rådet den 19. marts 2009 i en dansk sprogudgave. Kommissionen præsenterede

meddelelsen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23. marts 2009.

Meddelelsen er en del af Kommissionens overordnede strategi for bedre regulering, hvori Kommis-

sionen har fastsat et mål om at lette de administrative byrder med 25 % i 2012.

Meddelelsen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23.-24. april 2009 med

henblik på udveksling af synspunkter.

Nærhedsprincippet

Der er tale om en meddelelse og ikke om et forslag til en retsakt. På denne baggrund er spørgsmålet

om nærhedsprincippet ikke relevant.

Formål og indhold

Meddelelsen er en opfølgning på en tidligere meddelelse fra 2005 om forenkling af den fælles land-

brugspolitik - KOM(2005) 509, hvor Kommissionen redegjorde for, at den fælles landbrugspolitik

skulle forenkles og reguleres bedre, hvorfor man ville rydde op i landbrugspolitikkens regelsæt.

I meddelelsen gør Kommissionen status for forenklingstiltag vedtaget siden 2005 og skitserer mu-

ligheden for at videreføre forenklingsplanerne. Kommissionen evaluerer desuden omkostningsbe-

sparelserne i forbindelse med enkelte af tiltagene. Af meddelelsen fremgår det, at Kommissionen

siden 2005 har igangsat såvel tekniske som politikrelaterede forenklingstiltag. Heriblandt nævnes

tekniske forenklinger som oprydning i landbrugsreglerne, en fælles markedsordning for landbrugs-

produkter og udveksling af bedste praksis i forbindelse med en forenklingskonference, der blev af-

holdt i 2006. Af politiske forenklingstiltag taget siden 2005 berører Kommissionen reformen af den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fælles markedsordning for sukker, generel forenkling af enkeltbetalingsordningen samt den stigende

brug af konsekvensanalyser, som højner kvaliteten af lovforslag.

Kommissionens rullende handlingsplan for forenkling af den fælles landbrugspolitik er pr. januar

2009 udvidet til at omfatte ca. 50 forenklingsinitiativer, hvoraf de 43 er gennemført. I meddelelsen

uddyber Kommissionen nogle af initiativerne som for eksempel ophævelse af 10-månedersreglen

samt import- og eksportlicenser. For eksempel er rammerne for import- og eksportlicenser blevet

forenklet som følge af, at antallet af licenskrav er blevet reduceret, og at kravene nu er samlet i én

enkelt forordning.

Den fremadrettede del i meddelelsen beskæftiger sig med dels en række nye tiltag, dels en fortsæt-

telse af allerede eksisterende forenklingsprocesser. Blandt de nye foranstaltninger kan det nævnes,

at Kommissionens Generaldirektorat for Landbrug og Landdistriktsudvikling fra 2010 agter at sen-

de administratorer på landbrugsophold ud fra en forventning om, at nærkontakt med erhvervet vil

give bedre forordninger. Der skal også ses på, om krydsoverensstemmelsesgrundlaget kan samles i

én forordning, og om det er muligt at have en fælles startdato for alle nye lovændringer inden for

landbrugspolitikken. Kvalitetspolitikken i form af markedsnormer, oprindelsesregler etc., vil blive

søgt forenklet, ligesom Kommissionen vil tilstræbe at gøre retsakterne mere læsevenlige.

Den eksisterende aktionsplan vil blive videreført. Møderne med medlemsstater og stakeholders i

eksisterende fora vil blive fortsat. Samtidig vil man foretage regelmæssige revisioner for eventuelt

at fjerne eller modificere forældet lovgivning.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om meddelelsen.

Konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, administrative eller lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrugsraadet noterer med tilfredshed, at Kommissionen har stor fokus på forenkling og omkost-

ningsbesparelser; og at der også er nået betydelige konkrete resultater. Her er det blandt andet værd

at nævne bortfaldet af braklægningskravet og fjernelsen af 10-månedersreglen. Det fjerner dog iføl-

ge Landbrugsraadet ikke den kendsgerning, at Kommissionen ikke har leveret den nødvendige for-

enkling og gennemskuelighed på det måske vigtigste område, nemlig reglerne for krydsoverens-

stemmelse. Landbrugsraadet konstaterer tværtimod med bekymring, at udviklingen går i den forker-

te retning. I stedet for at reducere og forenkle regelsættet vedrørende krydsoverensstemmelse ople-

ver vi fra Kommissionens side en ”snigende” udbygning og udvidelse af kravene. Således kom

landdistriktsordningerne med i 2008, og der er i 2009 sket en udvidelse vedrørende God Landbrugs-

og Miljømæssig stand (GLM). Landbrugsraadet påpegede senest i forbindelse med fremsættelsen af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forslaget til sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik, at der må ske en væsentlig reduktion i

omfang og kompleksitet i kravene. Der er efter Landbrugsraadets opfattelse for mange krav omfat-

tet af ordningen, og i mange tilfælde er kravene alt for uklare og ikke målbare. Overholdelse beror

derfor i alt for mange tilfælde på et skøn, hvilket giver anledning til stor usikkerhed hos landmæn-

dene. Landbrugsraadet henviser til, at der i aftalen om sundhedstjekket indgår en erklæring, hvor

Rådet og Kommissionen lover, at de vil arbejde for yderligere forenkling. Den erklæring skal sna-

rest omsættes i reel handling.

På mødet i §2-udvalget (landbrug) den 1. april 2009 henviste Landbrugsraadet til det skriftlige hø-

ringssvar. For så vidt angår regelsættet vedrørende krydsoverensstemmelse bemærkede Landbrugs-

raadet, at Revisionsretten har påpeget behovet for klare og målbare krav. Som eksempel på et krav,

der hverken er klart eller målbart, fremhævede Landbrugsraadet bekæmpelse af kæmpebjørneklo.

Landbrugsraadet bemærkede endvidere, at man vurderede, at der var et stort forenklingspotentiale

ved at skabe en større sammenhæng mellem miljø- og landbrugspolitik, for eksempel i forhold til

plantesammensætning.

Kødbranchens Fællesråd bemærkede, at der var et stort behov for forenkling i forhold til mærk-

ningsreglerne for kalvekød, der var meget komplicerede. Kødbranchens Fællesråd opfordrede der-

for Fødevareministeriet til at arbejde for en ændring af bestemmelserne på trods af, at forordningen

er vedtaget for nyligt.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark arbejder aktivt for at forenkle den fælles landbrugspolitik. Regeringen vil tage Kommissi-

onens meddelelse til efterretning, men vil påpege, at der er behov for yderligere reelle forenklings-

forslag.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der vil være en positiv holdning til meddelelsen fra stort set alle medlemsstater.

Der forventes generelt at blive fremhævet et stort behov for reel forenkling og konkrete forslag.

Rådet og Kommissionen afgav i forbindelse med kompromiset om sundhedstjekket af den fælles

landbrugspolitik i november 2008 en fælles erklæring, hvor det blev understreget, at forenklingen af

bestemmelserne om krydsoverensstemmelse skulle fortsætte.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Det forventede indhold i meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. marts

2009 forud for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23. marts 2009, jf. samlenotat oversendt den

12. marts 2009.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens grønbog om reformen af den fælles fiskeripolitik

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen forventes at fremlægge en grønbog om reformen af den fælles fiskeripolitik, og

grønbogen forventes derefter at være i offentlig høring til udgangen af 2009. Det forventes, at

grønbogen vil være udformet som et debatoplæg indeholdende en række spørgsmål til alle interes-

senter bredt omhandlende alle væsentlige elementer i den fælles fiskeripolitik med henblik på at få

kortlagt ønskerne til udformningen af den fælles fiskeripolitik efter 2012.

Baggrund

Kommissionen forventes at fremlægge en grønbog om reformen af den fælles fiskeripolitik. Notatet

er baseret på det forventede indhold. Der forventes en reform af den fælles fiskeripolitik i 2012.

Grønbogen forventes at være i offentlig høring til udgangen af 2009.

Grønbogen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23.-24. april 2009 med

henblik på præsentation.

Nærhedsprincippet

Der er tale om en grønbog og ikke om forslag til egentlige retsakter. På denne baggrund er spørgs-

målet om nærhedsprincippet ikke relevant.

Formål og indhold

Det forventes, at grønbogen vil være udformet som et debatoplæg indeholdende en række spørgs-

mål til alle interessenter bredt omhandlende alle væsentlige elementer i den fælles fiskeripolitik

med henblik på at få kortlagt ønskerne til udformningen af den fælles fiskeripolitik efter 2012.

Det forventes, at Kommissionen i grønbogen vil opregne de fem væsentligste faktorer, som efter

dens opfattelse er hovedårsagerne til, at 2002-reformen ikke har opfyldt sine mål:

1. Overkapacitet i flåden

Kommissionen forventes at anse det for en afgørende forudsætning, at en fremtidig fælles fiskeripo-

litik må have indbygget mekanismer til sikring af, at størrelsen af europæiske fiskeflåder tilpasses

og forbliver i overensstemmelse med de tilstedeværende fiskebestande.

2. Fokusering af politikmål i fremtiden

Målet for den fælles fiskeripolitik i dag er at sikre, ”at de levende akvatiske ressourcer udnyttes på

en økonomisk, miljømæssig og socialt bæredygtig måde” uden at de pågældende mål er prioritere-

de. Kommissionen forventes at lægge afgørende vægt på, at det fremover kommer til at stå klart, at

miljømæssig bæredygtighed er den grundlæggende præmis for den økonomiske og sociale fremtid

for europæisk fiskeri.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Et eksisterende beslutningssystem, som opfordrer til fokus på kortsigtede løsninger – fremtidig

fokusering af rammen for beslutninger på langsigtede principper

Kommissionen forventes at finde behov for en væsentlig strukturel ændring af den hidtidige beslut-

ningsprocedure inden for fiskeripolitikken med henvisning til, at der i dag stort set ikke skelnes

mellem politik og implementering i beslutningsproceduren – næsten alle beslutninger tages af Rådet

på højeste politiske niveau. Dette har efter Kommissionens opfattelse indebåret en fokus på kortsig-

tede løsninger. Rådet bør efter Kommissionens opfattelse fremover fokusere på fastlæggelse af de

overordnede politiske rammer.

4. En ramme, som ikke overlader tilstrækkeligt ansvar til erhvervet - opfordring til erhvervet om

i fremtiden at påtage sig mere ansvar for implementeringen af den fælles fiskeripolitik

Kommissionen forventes at fokusere på mulighederne for at overlade mere ansvar til erhvervet og

samtidig se på mulighederne for at give erhvervet flere rettigheder. Erhvervet kan få mere ansvar

gennem selvforvaltning. Resultatbaseret forvaltning - hvor der fokuseres på at fastsætte regler, der

angiver de mål, der skal opnås, uden specifikt at angive midlerne hertil - kan være et skridt i denne

retning. Det vil i så fald være op til erhvervet at træffe beslutning om, hvilke midler, det vil anvende

for at nå målene, og at bevise, at det handler ansvarligt (en form for omvendt bevisbyrde). Som ek-

sempel kan nævnes forsøg med fuld fangstdokumentation.

Ad 5. En kultur med ringe overholdelse af reglerne - udvikling af en ”culture of compliance”

Kommissionen forventes at henvise til Revisionsrettens særberetning fra november 2007 om fiske-

rikontrol

, hvori det er vurderet at fiskerikontrollen generelt har været for svag, at sanktioner ikke

har været tilstrækkeligt afskrækkende, og at der ikke har været tilstrækkeligt hyppige inspektioner

til at opfordre til regeloverholdelse. Ud over overfiskeri har dette ifølge Kommissionen bl.a. ført til

en opfattelse af, at håndhævelse ikke er gennemført overalt på en ensartet måde. Med henblik på at

løse disse problemer fremlagde Kommissionen i efteråret 2008 forslag til ny kontrolforordning.

Andre forventede elementer i grønbogen

Kommissionen forventes også at berøre en række andre fundamentale principper og væsentlige

elementer i den fælles fiskeripolitik, herunder bl.a. følgende:

Kommissionen forventes at anse det for meget vigtigt at sikre fremtiden for kystfiskeri, fiskeri af

mindre omfang (”small-scale”) og rekreativt fiskeri ved siden af større erhvervsfiskeri. Det vil even-

tuelt blive overvejet at etablere forskelligartede forvaltningssystemer for henholdsvis større flåder

og mindre flåder knyttet til kystsamfund, herunder også i relation til støttemuligheder.

Det forventes også, at Kommissionen vil pege på, at en fremtidig fælles fiskeripolitik skal sikre, at

discard ophører. Samtidig forventes det, at Kommissionen vil lægge vægt på yderligere udvikling af

langsigtede planer for alle europæiske fiskerier og at sikre overholdelsen af princippet om det mak-

Særberetning nr. 7/2007om de kontrol-, inspektions- og sanktionssystemer, der skal sikre, at reglerne om bevarelse af

Fællesskabets fiskeressourcer overholdes, med Kommissionens svar.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

simalt bæredygtige udbytte (MSY =Maximum Sustainable Yield)

, herunder sikre dets implemente-

ring også i blandede fiskerier.

Kommissionen forventes at ønske, at den fortsatte anvendelse af princippet om relativ stabilitet

overvejes blandt andet som følge af, at relativ stabilitet reducerer fleksibiliteten i fiskerisektoren og

bidrager til discard.

Med hensyn til 12-sømileregimet (dvs. adgangen til at reservere fiskeri inden for 12 sømil til egen

national flåde, bortset fra særlige adgangsrettigheder for andre flåder baseret på historiske fiskeri-

mønstre) forventes vurderingen at være, at regimet generelt har fungeret godt, og at det endda kun-

ne styrkes yderligere, hvis der udvikles et særligt regime for kystfiskeri i mindre omfang.

I relation til handel og marked forventes det, at Kommissionen ønsker drøftet en ny fælles markeds-

ordning uden direkte prisstøtte, hvor der lægges større vægt på at forbedre måden, hvorpå producen-

terne organiserer sig.

Kommissionen forventes også at ville fokusere på sammenhængen mellem fiskerisektoren og andre

maritime sektorer og behovet for at fortsætte udviklingen af en integreret tilgang med henblik på en

sammenhængende politik. Væsentlige udfordringer som klimaændringer, forureningspolitik og

energieffektivitet må forventes at skulle indgå i overvejelserne om en fremtidig fælles fiskeripolitik.

Tilsvarende forventes det, at Kommissionen vil understrege behovet for, at fremtidig forskning i

forhold til den fælles fiskeripolitik må tage højde for nye udfordringer, herunder at integrere fiske-

ripolitikken med andre maritime emner - især miljø, økosystemtilgang og klimaændringer - og yder-

ligere at udvikle politik- og styringsinstrumenter.

Kommissionen forventes også at finde behov for, at der i en ny fælles fiskeripolitik bliver et meget

tættere bånd mellem offentlig støtte (især fra Den Europæiske Fiskerifond (EFF)) og politikkens

mål, således at den kommende reform sikrer, at finansiel støtte rettes mod løsning af erhvervets

strukturelle problemer, idet man samtidig sikrer sig mod enhver uønsket sideeffekt af reformen.

Endvidere forventes det, at Kommissionen ønsker at drøfte de eksterne relationer. Det gælder både

for så vidt angår EU’s rolle i internationale fora og regionale fiskeriorganisationer samt bilaterale fi-

skeripartnerskabsaftaler. Kommissionen forventes at se et behov for at overveje den nuværende

struktur i bilaterale fiskeriaftaler og undersøge eventuelle alternative arrangementer, som bedre kan

imødekomme industriens og tredjelandenes behov.

Endelig forventes det, at der vil anses for at være behov for at diskutere akvakulturens rolle inden

for en reformeret fælles fiskeripolitik efter 2012.

Udtalelser

Det maksimalt bæredygtige udbytte defineres som det maksimumudbytte, der årligt kan fiskes af en bestand uden at

svække bestandens reproduktionskapacitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse, men det må forventes, at Europa-Parlamentet vil af-

give en initiativbetænkning om grønbogen til Kommissionen.

Konsekvenser

Kommissionens grønbog har i sig selv ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, administrative

eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

§5-udvalget (fiskeri) havde på mødet den 31. marts 2009 ingen bemærkninger til forventningerne til

grønbogen, men Danmarks Fiskeriforening nævnte, at foreningen gerne så, at sagen blev fulgt i §5-

udvalget, eventuelt i form af et underudvalg, med henblik på en tæt dialog om sagen.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forventede grønbog velkommen, idet man ser frem til en kom-

mende bred debat af alle aspekter af en fremtidig fælles fiskeripolitik. Regeringen ønsker blandt an-

det, at en fremtidig fiskeripolitik løser problemer med discard, at TAC/kvotesystemet med henblik

herpå ændres, så ”landingskvoter” erstattes af ”fangstkvoter”, at fiskeriet bliver mere selektivt, og at

reglerne bliver enkle og omkostningseffektive.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne generelt vil hilse det velkomment, at der nu iværksættes en bred

debat om den kommende reform af den fælles fiskeripolitik.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Fødevareministeriets rapport om en ny europæisk fiskeripolitik blev oversendt til Folketingets Eu-

ropaudvalg den 4. december 2008 og teknisk gennemgang heraf blev afholdt den 9. december 2008.

Rapporten er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om en EF-

handlingsplan for bevarelse og forvaltning af hajer

KOM (2009) 40

Nyt notat.

Resumé

Meddelelsen opstiller en EU-handlingsplan for hajer og beskriver dels tiltag, som allerede er fore-

taget med henblik på beskyttelse af hajer, dels yderligere tiltag, som Kommissionen forventer gen-

nemført, og som skal bidrage til at bevare hajerne. Formålet med EU-handlingsplanen er at bidra-

ge til det generelle mål i henhold til FAO’s internationale handlingsprogram for hajer om at sikre,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at hajer bevares, forvaltes og udnyttes bæredygtigt i hele verden ved at sikre genopbygningen af en

række nedfiskede bestande, som EU-flåden fisker efter i og uden for EU-farvande.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2009) 40 af 5. februar 2009 fremsendt meddelelse fra Kommissionen

til Europa-Parlamentet og Rådet om en EF-handlingsplan for bevarelse og forvaltning af hajer.

Meddelelsen er oversendt til Rådet den 6. februar 2009 og er modtaget i en dansk sprogversion den

9. februar 2009.

Meddelelsen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23.-24. april 2009 med

henblik på vedtagelse af rådskonklusioner og udveksling af synspunkter.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet, da der alene er tale om en meddelelse og rådskon-

klusioner om principper for den fælles fiskeripolitik og ikke om forslag til konkrete retsakter.

Formål og indhold

Formålet med EU-handlingsplanen er at bidrage til det generelle mål i henhold til FAO’s internatio-

nale handlingsprogram for hajer, som skal sikre, at hajer bevares, forvaltes og udnyttes bæredygtigt

i hele verden. Dette skal ske ved at sikre genopbygningen af en række nedfiskede bestande, som

EU-flåden fisker efter i og uden for EU-farvande.

Den foreslåede handlingsplan omfatter både erhvervsfiskeri og rekreativt fiskeri efter hajer. Omfat-

tet er også alt fiskeri i henhold til nuværende og potentielle aftaler og partnerskaber mellem EU og

tredjelande samt højsøfiskeri. Ligeledes omhandler planen fiskerier uden for EU-farvande under re-

gionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO’er), som forvalter eller fremsætter bindende hen-

stillinger om sådanne fiskerier.

Hajer er yderst sårbare over for ureguleret og intensivt fiskeri på grund af deres biologiske karakte-

ristika. Deres langsomme tilvækst begrænser muligheden for at genopbygge sig selv efter overfisk-

ning eller andre alvorlige negative ydre påvirkninger. For at hajer kan udnyttes bæredygtigt, er det

derfor nødvendigt at skabe en solid og effektiv ramme for forvaltning af hajfiskeriet.

Der er i internationalt regi og på EU-plan allerede taget initiativer for bevarelse og forvaltning af

hajer, herunder med henblik på at regulere den internationale handel med hajer og hajprodukter.

EU’s nuværende foranstaltninger omfatter bl.a. årlige rådsforordninger om samlede tilladte fangst-

mængder (TAC’er) og kvoter

, bestemmelser om særlige adgangskrav og dertil knyttede betingelser

for fiskeri efter dybhavsbestande, herunder en lang række dybhavshajer

og forbud mod at fjerne

hajfinner om bord på fartøjer for derpå at smide resten af hajerne ud igen

For så vidt angår dybhavsbestande er der tale om toårige rådsforordninger.

Jf. Rådets forordning (EF) nr. 2347/2002 af 16. december 2002 om særlige adgangskrav og dertil knyttede betingelser

for fiskeri efter dybhavsbestande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der henvises i meddelelsen til, at handlingsplanen skal baseres på tre specifikke grundlæggende

mål:

- at få større viden om hajfiskerier og hajarter og om hajers rolle i økosystemet,

- at sikre, at direkte fiskeri efter hajer er bæredygtigt, og at hajbifangster ved andet fiskeri er or-

dentligt reguleret,

- at tilskynde til, at de interne og eksterne fiskeripolitiske foranstaltninger for hajer afstemmes ef-

ter hinanden.

Kommissionens opfattelse er, at der er behov for yderligere specifikke forvaltningstiltag for beva-

relse og forvaltning af hajbestandene med henblik på at nå de tre specifikke mål.

Formandskabets udkast til rådskonklusioner indeholder blandt andet følgende elementer, hvor Rå-

det:

- Udtrykker bekymring for, at fiskeritrykket har haft og fortsat har en ugunstig effekt på hajbe-

standene og deres økosystemer.

- Anerkender, at hajers biologiske karakteristika gør de fleste hajer særligt sårbare, hvorfor effek-

tiv bevaring og forvaltning af hajbestandene er påkrævet for at sikre en bæredygtig udnyttelse.

- Tilslutter sig det overordnede formål og de tre specifikke grundlæggende mål i Kommissionens

handlingsplan.

- Finder, at kendskabet til hajfiskeri og hajarter samt deres rolle i økosystemet skal forbedres, og

at dette skal være en første prioritet i handlingsplanen sammen med en tidsplan for fremme af

dataindsamling og videnskabelig undersøgelse, idet der tages udgangspunkt i allerede eksiste-

rende videnskabelige undersøgelser og rådgivning.

Understreger behovet for at forvalte hajfiskeriet på basis af den bedst tilgængelige videnskabe-

lige rådgivning og at være særlig opmærksom på anvendelse af forsigtighedsprincippet.

- Anerkender de vigtige internationale aspekter af hajforvaltning og behovet for at sikre en sam-

menhængende tilgang mellem intern og ekstern EU-politik for hajer, specielt i regionale fiske-

riforvaltningsorganisationer og i multilaterale miljøaftaler, samt opfordrer Kommissionen til at

sikre, at EU tager en ledende rolle i bevaring og forvaltning af hajer på verdensplan.

- Tilskynder Kommissionen til at sikre, at foranstaltningerne er enkle, proportionale og omkost-

ningseffektive.

- Støtter en implementering af elementer af EU-handlingsplanen for hajer straks, og opfordrer

Kommissionen til så hurtigt som muligt at fremlægge en mere detaljeret tidsplan for Rådet for

de forskellige foranstaltninger i handlingsplanen, at holde Rådet informeret årligt om frem-

skridt i relation til planen, og at forelægge den første implementeringsrapport i god tid før mø-

det i FAO’s komité for fiskeri (COFI) i 2011.

Udtalelser

Rådets forordning (EF) nr. 1185/2003 af 26. juni 2003 om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Konsekvenser

Kommissionens meddelelse og Rådets udkast til konklusioner har i sig selv ingen lovgivningsmæs-

sige, statsfinansielle, eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

På mødet i §5-udvalget (fiskeri) den 31. marts 2009 understregede WWF Danmark vigtigheden af

Kommissionens hajplan, som skulle ses i lyset af utilstrækkelige initiativer fra EU’s side hidtil. Or-

ganisationen fandt, at der var behov for foranstaltninger, der indebærer en overholdelse af forsigtig-

hedsprincippet i forvaltningen. Vigtigheden af en revurdering af forordningen om fjernelse af haj-

finner og af at opnå bedre rådgivning om hajbestandene blev også fremhævet.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter en EU-handlingsplan for bevarelse og forvaltning af hajer, der skal sikre genop-

bygningen af en række nedfiskede bestande, som EU-flåden fisker efter i og uden for EU-farvande,

idet man baserer sig på den bedst tilgængelige videnskabelige rådgivning om bestandene. Regerin-

gen støtter endvidere, at Kommissionen fortsat arbejder i internationalt regi på at bevare hajbestan-

de.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne støtter generelt en EU-handlingsplan for bevarelse og forvaltning af hajer og ud-

kastet til rådskonklusioner.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om en strategi

for bæredygtig udvikling af europæisk akvakultur

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Det forventes, at Kommissionens meddelelse vil omhandle en strategi for bæredygtig udvikling af

europæisk akvakultur. Kommissionens meddelelse forventes at søge at identificere og adressere

grunden til stagnationen i europæisk akvakultur samt at øge bevidstheden hos politiske beslutnings-

tagere og offentlige organer om betydningen af akvakultur i Den Europæiske Union.

Baggrund

Kommissionen forventes at fremlægge en strategi for bæredygtig udvikling af europæisk akvakul-

tur.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Meddelelsen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23.- 24. april 2009 med

henblik på præsentation.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissio-

nen og ikke et konkret forslag.

Formål og indhold

Det forventes, at Kommissionens meddelelse vil omhandle en strategi for bæredygtig udvikling af

europæisk akvakultur.

EU repræsenterer et af verdens største markeder for marine og ferske fødevareprodukter. Opdræt af

fisk og skaldyr indebærer store muligheder for fremtidig produktion af fødevarer, og siden begyn-

delsen af 2000-tallet er akvakulturproduktionen vokset med 1/3 på globalt plan, mens der i EU er

sket en stagnation. Kommissionens meddelelse forventes at lægge op til, at årsagerne til denne stag-

nation identificeres og adresseres.

Meddelelsen forventes i øvrigt at have til formål at øge bevidstheden hos politiske beslutningstagere

og offentlige organer om betydningen af akvakultur i EU.

Der er mange udfordringer for akvakulturproduktion i EU, så som begrænsede pladsmuligheder og

licenser (miljøgodkendelser) til etablering af nye anlæg, konkurrence fra import af lavprisfiskevarer

fra udlandet, begrænsede muligheder for startkapital og lån til innovative projekter. Dertil kommer

udfordringer i form af miljøbeskyttelse, krav om dyrevelfærd og fødevaresundhed og det faktum, at

akvakulturindustri er relativt ukendt for befolkning og investorer.

Kommissionen forventes at foreslå, at EU bør fremme en konkurrencedygtig og bredspektret akva-

kulturindustri, der understøttes af avanceret teknologi og forskning, dækker hele fødekæden og

imødekommer forbrugernes krav om en bæredygtig produktion.

Indenfor udvikling i akvakultur forventes Kommissionen at foreslå, at der sættes fornyede kræfter

ind, og at det sikres, at en større andel af EU-budgettet dirigeres til området. Parallelt opfordres

medlemsstaterne og industrien til også at øge deres andel til udvikling og forskning. Kommissionen

forventes at foreslå en fortsættelse af initiativerne for at fremme udvikling af en integreret kystzo-

neplanlægning og at overveje mulighederne for en akvakulturudvikling i tredjelande til gavn for

EU’s akvakulturproducenter.

EU har forpligtet sig til et højt miljøbeskyttelsesniveau, og reguleringen af akvakulturproduktion

baseres på forsigtighedsprincippet. Det forventes, at Kommissionen vil fortsætte med at understrege

vigtigheden af en bæredygtig udvikling af akvakultur i sin politik og handlinger. Skaldyrsprodukti-

on er meget afhængig af vandmiljøet, og Kommissionen forventes at ville sikre opretholdelse af et

passende niveau for beskyttelse af skaldyrvand (vandområder, som kræver beskyttelse eller forbed-

ring for at muliggøre at skaldyr kan leve og vokse deri med henblik på anvendelse til konsum) og at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

styrke informationen til de kompetente nationale myndigheder og industri for at sikre en korrekt

gennemførelse af vandrammedirektivet

og havstrategidirektivet

. Kommissionen forventes at fore-

slå en revurdering og fornyet gennemgang af registret over sygdomme hos akvatiske dyr, og en

vurdering af de nuværende finansielle støttemuligheder hertil samt at øge bevågenheden på dyrevel-

færd.

Det forventes ligeledes, at Kommissionen vil søge at forbedre EU’s foderstoflovgivning på bag-

grund af vedtagelsen af retningslinjer om mere smidige tilladelsesprocedurer. Kommissionen for-

ventes at ville anmode Det Europæiske Fødevaresikkerheds Agentur (EFSA) om at foretage en

fuldstændig gennemgang af marine bio-toksin-relaterede problemstillinger og at evaluere, hvordan

man kan udbrede og effektivisere brugen af risikovurderinger. Det forventes, at Kommissionen vil

fortsætte bestræbelserne for at forsikre forbrugerne om at akvakulturprodukter er sikre at spise og

vurdere de sundhedsmæssige fordele ved at spise akvakulturprodukter.

Kommissionen forventes at fremkomme med forslag om at fortsætte bestræbelserne med at forenkle

de lovgivningsmæssige rammer og reducere de administrative byrder på EU-plan. Endvidere ventes

det, at Kommissionen vil undersøge finansieringsmuligheder for akvakultur indsatsen i forbindelse

med revisionen af den fælles fiskeripolitik – f.eks. i form af midler fra Fiskerifonden (EFF) eller

nye særlige finansieringsmuligheder.

Kommissionen er i øjeblikket ved at vurdere arbejdet i Den Rådgivende Komité for Fiskeri og

Akvakultur (ACFA) og det forventes, at man i den forbindelse vil overveje behovet for at revidere

og højne profilen for akvakulturindustrien. Samtidig forventes, at Kommissionen vil sikre en pas-

sende overvågning af akvakultursektoren, bl.a. gennem forbedret statistik- og dataindsamling.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse om meddelelsen.

Konsekvenser

Kommissionens meddelelse har i sig selv ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, administrative

eller samfundsøkonomiske konsekvenser for det offentlige eller for erhvervet.

Høring

På mødet i §5-udvalget (fiskeri) den 31. marts 2009 kommenterede WWF Danmark ikke på Kom-

missionens meddelelse, men fandt, at den danske tilgang var fin. Sagen rejste dog et foderproblem,

idet fisk skal have fisk at spise. Med udviklingen af akvakultur ville der blive en øget udnyttelse af

havets ressourcer, og det manglede man at tage med i overvejelserne. WWF så gerne, at foderet og-

så blev inkluderet i bestræbelserne for et udvikle et bæredygtigt akvakulturerhverv i EU for hele fø-

dekæden. Man efterlyste et udspil fra Kommissionen, der sikrede, at foderet kom fra bæredygtige

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesska-

bets vandpolitiske foranstaltninger.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets

havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kilder, for eksempel gennem certificering. Desuden ønskede man også lovgivningskrav om oprin-

delsesmærkning, for eksempel fangstområde af foderet.

Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening bemærkede, at det var vigtigt at have fokus på sam-

mensætning af foder, da der ikke var ubegrænsede maritime ressourcer.

Dansk Akvakultur fandt også, at den danske tilgang generelt var god og fremførte blandt andet, at

forbrugerne skulle have mulighed for at finde oplysninger om det enkelte fiskeprodukt og at opleve,

at der var forskel på for eksempel næringsindhold i forskellige fiskearter, således at forbrugeren

kunne foretage et oplyst valg. Dansk Akvakultur udtrykte i øvrigt forventning om, at Kommissio-

nen også tog initiativ til at håndtere spørgsmålet om certificering af foder.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder det vigtigt, at der arbejdes for en strategi for bæredygtig udvikling af europæisk

akvakultur. Kommissionens forventede udspil harmonerer med regeringens målsætning om en kraf-

tig stigning i akvakulturproduktionen de kommende år.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til den konkrete meddelelse, men det forventes, at

landene generelt vil være positivt indstillet overfor meddelelsen.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Den forventede meddelelse har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om den forventede kommende strategi for

europæisk akvakultur den 14. november 2008 forud for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-

20. november 2008, jf. samlenotat oversendt den 6. november 2008.

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Rådets forordning om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale

mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea, og

Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen i form af brevveksling om

midlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og

den finansielle modydelse, der er omhandlet i partnerskabsaftalen mellem Det

Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea om fiskeri ud for Guinea for

perioden 1. januar 2009 til 31. december 2012

KOM(2009) 120 og KOM(2009) 119

Nyt notat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resumé

EU og Guinea har forhandlet om en fiskeripartnerskabsaftale, som giver EU-fiskere fiskerimulig-

heder i Guineas fiskerizone. Der gives tilladelse til, at 28 notfartøjer og 12 stangfiskerfartøjer fisker

på tunbestanden og andre stærkt vandrende arter i Guineas farvande mod en finansiel modydelse

fra EU til Guinea. Den seneste protokol udløb pr. 31. december 2008.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2009) 120 og KOM (2009) 119 fremsendt forslag til Rådets forord-

ning om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republik-

ken Guinea og forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen i form af brevveksling om mid-

lertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle mod-

ydelse, der er omhandlet i partnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken

Guinea om fiskeri ud for Guinea for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2012. Forslagene er

oversendt til Rådet den 13. marts 2009 og modtaget i en dansk sprogversion den 16. marts 2009.

Forslagene er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 sammenholdt med artikel 300 stk. 2, og artikel

300, stk. 3, første afsnit og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal. Forslaget til Rådets for-

ordning kan først vedtages efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslagene forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Nærhedsprincippet

Forslagene er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-

godeset.

Formål og indhold

EU og Guinea har forhandlet om en fiskeripartnerskabsaftale, der blev paraferet den 20. december

2008, og som giver EU-fiskere fiskerimuligheder i Guineas fiskerizone. Denne partnerskabsaftale,

inklusiv protokol med bilag, indgås for fire år og kan forlænges. Aftalen forlænges stiltiende for

yderligere seks år ad gangen, medmindre den opsiges. Ved ikrafttrædelsen ophæver og erstatter

denne aftale den eksisterende fiskeriaftale mellem parterne. Den seneste protokol udløb pr. 31. de-

cember 2008.

Hovedformålet med den nye partnerskabsaftale er at styrke samarbejdet mellem EU og Guinea med

henblik på at skabe en partnerskabsramme for udvikling af en politik for bæredygtigt fiskeri og an-

svarlig udnyttelse af fiskeressourcerne i Guineas fiskerizone i begge parters interesse.

De to parter har aftalt at indlede en politisk dialog om emner af fælles interesse inden for fiskeriet.

De forpligter sig også til at sørge for, at ressourcerne udnyttes på en bæredygtig måde, og at der fo-

retages kontrol og overvågning i Guineas fiskerizoner, ligesom de forpligter sig til at arbejde for at

styrke Guineas institutionelle kapacitet, så denne fører en bedre fiskeripolitik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I aftalen er det også fastsat, at det økonomiske, videnskabelige og tekniske samarbejde inden for fi-

skeriet og dertil knyttede sektorer skal fremmes.

Med hensyn til fiskerimuligheder gives der tilladelse til, at 28 notfartøjer og 12 stangfiskerfartøjer

fisker på tunbestanden og andre stærkt vandrende arter i Guineas farvande. De fiskerimuligheder,

der er fastsat i protokollen, fordeles mellem medlemsstaterne således:

a) notfartøjer til tunfiskeri:

Spanien 15 fartøjer

Frankrig 11 fartøjer

Italien 2 fartøjer

b) stangfiskerfartøjer:

Spanien 8 fartøjer

Frankrig 4 fartøjer.

Hvis de fiskerimuligheder, der er fastsat i protokollen, ikke opbruges med ansøgningerne om tilla-

delse fra Spanien, Frankrig eller Italien, kan Kommissionen tage ansøgninger om tilladelse fra an-

dre medlemsstater i betragtning.

I protokollen er det derudover fastlagt, at såfremt rejebestandens tilstand og Guineas fiskeriforvalt-

ning i denne kategori tillader det, kan rejetrawlere fra protokollens andet anvendelsesår for ét år ad

gangen tildeles fiskerimuligheder på 800 bruttoregistertons (BRT) pr. kvartal.

Endelig kan der efter anmodning fra EU gennemføres forsøgsfiskeri inden for rammerne af aftalen.

Hvis forsøgsfiskeriet falder positivt ud, kan de to parter beslutte at tildele nye fiskerimuligheder til

EU-fartøjerne.

Den finansielle modydelse i protokollen er fastsat til 450.000 € (ca. 3,375 mio. kr.) pr. år svarende

til fiskerimulighederne i kategorien stærkt vandrende arter. Hele denne finansielle modydelse afsæt-

tes til gennemførelse af en national fiskeripolitik, der skal bygge på et ansvarligt fiskeri og bære-

dygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Guineas farvande. Et yderligere specifikt bidrag på 600.000

€ (ca. 4,5 mio. kr.) i det første år, 400.000 € (ca. 3 mio. kr.) i det andet år og 300.000 € (ca. 2,25

mio. kr.) i de efterfølgende år tildeles endvidere for at styrke opbygningen af opfølgnings-, kontrol-

og overvågningssystemet i Guineas fiskerizoner og for at sætte Guinea i stand til at erhverve et sa-

tellitovervågningssystem senest den 30. juni 2010.

Protokollen har hidtil ikke været udnyttet af danske fiskere.

Umiddelbart før årsskiftet blev der indført et nyt ikke-demokratisk valgt regime i Guinea.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser udover ind-

virkningen på EU-budgettet. Aftalen forventes at medføre en samlet udgift på EU’s budget på i alt

1,05 mio. € (ca. 7,875 mio. kr.) det første år, 850.000 € (ca. 6,375 mio. kr.) det andet år og 750.000

€ (ca. 5,625 mio. kr.) de følgende år. Hvis der tildeles ekstra fiskerimuligheder til rejetrawlere for-

højes den årlige udgift med 300.000 € (ca. 2,25 mio. kr.).

Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved aftalen på 21.000 € (ca.

157.000 kr.) ved en budgetudgift for EU på 1,05 mio. €, som der er tale om det første år.

Den finansielle modydelse kan op- eller nedjusteres som følge af ændringer i fiskerimulighederne

inden for aftalens ramme. Under alle omstændigheder kan EU’s finansielle ydelse ikke overstige det

dobbelte af den finansielle modydelse (dvs. 450.000 €).

Høring

I forbindelse med den skriftlige høring i § 5-udvalget (fiskeri) tilkendegav Greenpeace Norden, at

man anerkendte behovet for at støtte en politik for bæredygtigt fiskeri i Guineas farvande. Man var

dog stærkt bekymret over, at aftalen omhandler fangst af tun. Der bør ikke gives tilladelse til at fan-

ge almindelig tun og gulfinnet tun før, at videnskabelige og offentliggjorte undersøgelser kan do-

kumentere, at fiskeriet vil være bæredygtigt. Desuden bør EU afsætte ressourcer til økonomisk

kompensation til de fiskere fra Guinea, der som konsekvens af aftalen fratages fiskerettigheder. En-

deligt bør civilsamfundet i Guinea høres om fiskeripartnerskabsaftalen, jf. Cotonou-aftalen.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra regeringens side lægger man vægt på opfyldelsen af betingelserne i aftalen, herunder særligt

udviklingsaspektet, og at konsultationer med Guinea udmunder i et tilfredsstillende resultat.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslagene har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.