Europaudvalget 2008-09
2940 - Økofin Bilag 1
Offentligt
671884_0001.png
22. april 2009
Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 5. april 2009
1.
2.
3.
4.
5.
Økonomisk og finansiel situation
-
Udveksling af synspunkter
Kvalitet og holdbarhed af offentlige finanser
-
Rådskonklusioner
Fem år efter udvidelsen af EU
-
Rådskonklusioner
Dialog med tredjelande
-
Udveksling af synspunkter
Skat
a)
Tobaksafgiftsdirektiverne
-
Politisk enighed
b) Meddelelse om god regningsførelse på skatteområdet
-
Præsentation af Kommissionen
Foreløbigt udkast til EU’s budget for 2010
-
Præsentation af Kommissionen
Eventuelt
-
Offentlig drøftelse. Information om status for regulering af finansielle
a)
b)
c)
d)
e)
Regulering af kreditvurderingsbureauer
Regulering af betaling i euro på tværs af landegrænser
Kapitalkravsdirektiv
E-penge direktiv
Solvency II direktiv
Side 2
Side 7
Side 11
Side 17
Side 20
Side 21
Side 22
6.
7.
serviceydelser.
Følgende underpunkter er ikke på dagsordenen til det kommende ECOFIN møde
8.
9.
10.
Kommissionens ændringsforslag nr. 4 til EU’s budget for 2009
SEC(2009) 496
Kommissionens ændringsforslag nr. 5 til EU’s budget for 2009
KOM(2009) 177
Forslag om ændring af forordning 332/2002 vedr. mellemfristet betalingsba-
lancestøtte til medlemsstaterne
KOM(2009) 169
Finansiel assistance til Rumænien
Side 25
Side 26
Side 27
11.
Side 30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
671884_0002.png
2
Dagsordenspunkt 1:
Resumé
Økonomisk og finansiel situation
Den globale økonomi befinder sig i en kraftig og verdensomspændende vækstnedgang efter en
periode med relativt høj vækst i perioden 2004-07. Produktionen er faldet i næsten alle de indu-
strialiserede lande det seneste halvår. Afdæmpningen har også spredt sig til emerging markets og
udviklingslande. Vækstnedgangen afspejler blandt andet megen ”negativ psykologi” og et negativt
samspil mellem krisen i den finansielle sektor og realøkonomien, herunder som følge af en begræn-
set effekt – indtil nu – af ellers kraftige politikreaktioner bl.a. rettet mod at genetablere tilliden i
det finansielle system Der er imidlertid spæde tegn på at vækstnedgangen er ved at bunde ud.
Baggrund og indhold
Verdensøkonomien påvirkes i øjeblikket af en række modsatrettede kræfter, hvil-
ket medfører en høj grad af usikkerhed om vækstudsigterne. På den ene side ud-
spiller der sig en gensidig negativ påvirkning mellem negative nyheder fra finans-
verdenen og fra realøkonomien (de såkaldte feedback-loops), som blandt andet har
resulteret i et kraftigt fald i verdenshandlen, og kraftige prisfald på bolig- og aktie-
markederne har reduceret husholdningernes formue. På den anden side udgår der
kraftige vækstimpulser fra meget lempelig penge- og finanspolitik i mange lande.
Kraftigt faldende råvarepriser siden sidste sommer og lavere kapacitetsudnyttelse
som følge af den globale vækstafdæmpning har ført til en kraftig nedgang i inflati-
onen, hvilket isoleret set bidrager til at holde en hånd under husholdningernes
reale indkomster.
Ifølge IMF’s for nyligt offentliggjorte skøn i forbindelse med G20 ministermødet
medio marts ventes den globale vækst at blive negativ i 2009 (mellem -1�½ og -�½
pct.). BNP ventes i 2009 at falde med ca. 2�½ pct. i USA og med ca. 3¼ pct. i eu-
roområdet, mens BNP-væksten forventes at blive svag positiv i 2010,
jf. figur 1.1a.
Baseret på foreløbige signaler fra EU-kommissionen forventes EU's forårsprogno-
se (offentliggøres i starten af maj) at ligge nogenlunde på linje med dette skøn.
Figur 1
.
1a
Årlig BNP-vækst i USA og euroområdet
Pct .
Pct.
Figur 1.1b
BNP i udvalgte lande
Indeks (2000=100)
Indeks (2000=100)
5
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10
Euroområdet
USA
5
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
125
120
115
110
105
100
95
00
01 02
03
04
05 06
07 08
09
125
120
115
110
105
100
95
Danmark
Euroomr.
Tyskland
UK
Sverige
USA
Anm.:
Skøn i figur 1.1a er fra IMF’s notat til G20’s ministermøde medio marts.
OECD præsenterede imidlertid et endnu mere negativt billede i sin interim rap-
port, der blev offentliggjort den 31. marts. OECD skønnede BNP-væksten i USA
og euroområdet til omkring -4 pct. i 2009 (organisationernes skøn er samlet i den
pessimistiske ende i forhold til konsensus-skøn fra den private sektor, som dog
kan være påvirket af en vis forsinkelse).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
671884_0003.png
3
BNP faldt i alle de store industrilandene i fjerde kvartal 2008,
jf. figur 1.1b.
I euro-
området, USA og Storbritannien faldt BNP med 1�½ pct. (kvt./kvt.), i Danmark og
Tyskland med 2 pct. og i Sverige med 2�½ pct.
Figur 1
.
2a
BNP-vækst og vækstbidrag, USA
Pct.-enheder
Pct.
Figur 1.2b
BNP-vækst og vækstbidrag, euroområ-
det
Pct.-enheder
Pct.
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-1,5
-2,0
02
03
04
05
06
07
08
09
10
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-1,5
-2,0
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-1,5
-2,0
02
03
04
05
06
07
08
09
10
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-1,5
-2,0
Privat og off. forbrug
Investeringer
Net toeksport
BNP-vækst (h.akse)
Privat og off. forbrug
Investeringer
Nettoeksport
BNP (højre akse)
I lande som USA har produktionsnedgangen i stor grad været drevet af svigtende
indenlandsk efterspørgsel,
jf. figur 1.2a.
I euroområdet har nedgangen i større grad
været drevet af den eksterne efterspørgsel,
jf. figur 1.2b.
For eksempel har Tyskland
med sin omfattende eksport af investeringsgoder og varige forbrugsgoder – to
meget konjunkturfølsomme varegrupper – vist sig at være ekstra udsat for den
aktuelle vækstafdæmpning på eksportmarkederne.
Ledighedsudviklingen
er vendt og ledigheden stiger nu både i Europa og i USA,
jf.
figur 1.3a og b.
Stigningen har været særlig kraftig i USA, mens der i euroområdet er
stor forskel landene imellem. Ledigheden er steget relativt kraftigt i Irland og Spa-
nien, mens der i de fleste andre lande har været forholdsvis begrænsede stigninger
indtil nu.
Figur 1
.
3a
Ledighed og beskæftigelse, USA
Pct.
Æ
ndring (m/m), 1.000 personer
Figur 1.3b
Ledighed og beskæftigelse, euroom-
rådet
Pct.
Æ
ndring (k/k), 1.000 personer
9
8
7
6
5
4
3
2
1
00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10
Beskæftigelse (h.akse)
Ledighed
900
700
500
300
100
-100
-300
-500
-700
10
9
8
7
6
1.000
750
500
250
0
-250
-500
00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10
-750
Beskæftigelse (h.akse)
Ledighed
Note:
Figur 1.3a er baseret på månedlige data, mens figur 1.3b er baseret på kvartalsvise data,
idet der ikke foreligger månedlige data for beskæftigelsen i euroområdet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
671884_0004.png
4
Aktiemarkederne har været kraftigt påvirket af de vigende vækstudsigter og den
finansielle uro,
jf. figur 1.4a.
Både det amerikanske og japanske aktieindeks befinder
sig i øjeblikket på det laveste niveau siden 2003, mens det danske, europæiske og
emerging markeds aktieindeks stadig ligger lidt højere i forhold til 2003- niveauet. I
de seneste måneder er faldet i aktiekurserne fladet ud, og i den sidste måned har
der været svage positive stigninger.
Figur 1
.
4a
Udvalgte aktiekurser med reinvesteret
udbyttebetaling målt i DKK
Indeks 1. J
an.05=100
Indeks 1. J
an.05=100
Figur 1.4b
Rentespænd ml. 3 mdrs. sikrede og
usikrede pengemarkedsrenter
Basispoint
Basispoint
250
225
200
175
150
125
100
75
50
250
225
200
175
150
125
100
75
50
05
OMXC (Danmark)
Kurve 4
06
07
08
EuroSt oxx (euroområdet )
TOPIX 500 (J
apan)
09
S&P 500 (USA)
350
300
250
200
150
100
50
0
05
06
07
08
09
350
300
250
200
150
100
50
0
Danmark
Eurozone
USA
De mange finansielle hjælpepakker både internationalt og i Danmark er langsomt
begyndt at forplante sig i lavere pengemarkedsrenter. Dermed er rentespændet
mellem de usikrede og sikrede pengemarkedsrenter, der afspejler kredit og likvidi-
tetsrisikoen i markedet, blevet indsnævret noget,
jf. figur 1.4b.
Nationalbanken har
gradvist indsnævret det pengepolitiske rentespænd til den Europæiske Central-
banks styringsrente til 0,75 pct.-enheder som følge af et mindsket pres på valutare-
serven, omend rentespændet fortsat ligger på et højt niveau. De finansielle marke-
der er stadig præget af betydelig nervøsitet og reagerer kraftigt på bl.a. nye nøgletal
og de forskellige penge- og finanspolitiske tiltag.
Inflationen
har været kraftigt aftagende efter de høje niveauer sidste sommer,
jf. figur
1.5a.
Inflationsudviklingen skyldes i stor grad de faldende råvarepriser, navnlig
olieprisen, der er faldet med næsten ¾ siden det rekordhøje niveau i starten af juli
sidste år. De seneste måneder har der også været tegn på lavere
kerneinflation
(for-
brugerprisstigninger renset for priser på energi og uforarbejdede fødevarer). Den
faldende kerneinflation skal formentlig blandt andet ses i lyset af den internationale
vækstafdæmpning.
Figur 1.5a
Inflation i euroområdet
Pct. (å/å)
Pct.-enheder
Figur 1.5b
Industriproduktion i udvalgte lande
Indeks (2005=100)
Indeks (2005=100)
5
4
3
2
1
0
-1
-2
05
06
07
08
09
5
4
3
2
1
0
-1
-2
120
110
100
90
80
05
06
07
08
09
120
110
100
90
80
Tyskland
UK
Sverige
USA
Energi (h. akse)
Inflation
Kerneinflation
Danmark
Euroomr.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
671884_0005.png
5
Anm.:
”Energi” i figur 1.5a måler bidraget til inflationen fra energikomponenten i forbruger-
prisindekset.
Indikationer fra første kvartal peger på fortsatte fald i BNP i flere lande. Faldene i
industriproduktionen er f.eks. fortsat i årets første måneder,
jf. figur 1.5b.
Forbru-
ger- og erhvervstillidsindikatorerne er faldet kraftigt i mange lande og ligger i dag
på meget lave niveauer. De kraftige fald skyldes blandt andet formuetab som følge
af de store prisfald på bolig- og aktiemarkedet, og formentlig også meget kraftig
mediedækning af krisen. De lave niveauer på tillidsindikatorerne peger umiddelbart
ikke på en nært forestående vending i privatforbruget og investeringerne,
jf. figur
1.6a og b.
De seneste par måneder har der imidlertid været tegn på en vis stabilise-
ring i erhvervstillidsindikatorerne og forventningerne til fremtiden er steget i enkel-
te opgørelser.
Figur 1
.
6a
Forbrugertillidsindikatorer
Nettotal
Nettotal
Figur 1.6b
Erhvervstillidsindikatorer
Nettotal
Nettotal
10
5
0
-5
-10
-15
-20
-25
-30
-35
-40
00 01 02 03 04 05 06 07 08 09
120
110
100
90
80
70
60
50
20
15
10
5
0
-5
-10
-15
-20
-25
-30
-35
-40
-45
00 01 02 03 04 05 06 07 08 09
70
60
50
40
30
Euroområdet
Tyskland
USA (højre akse)
Euroområdet
Tyskland
USA (højre akse)
Anm.:
Forbruger- og erhvervstillid er målt med DG ECFIN’s tillidsindikatorer for Euro-
området og Tyskland. For USA er forbrugertilliden målt med Michigan-indikatoren og
erhvervstilliden med ISM-indekset for fremstillingssektoren.
Penge- og finanspolitikken er lempet kraftigt i en række lande i 2009 for at sætte
gang i økonomien, og USA og enkelte EU-lande, herunder Danmark og Tyskland,
planlægger yderligere lempelser i 2010,
jf. figur 1.7a og b.
Der har imidlertid været et
stort finansieringsbehov knyttet til tiltagene, og det er af stor betydning at forstær-
ke tilliden til især finanspolitikken. Blandt andet for at undgå stærke rentereaktio-
ner er det helt centralt, at de finanspolitiske pakker er velforankrede i en troværdig
finanspolitik, der er holdbar på længere sigt. Virkningen af disse tiltag på økono-
mien vil slå igennem med forsinkelser.
Centralbankerne i blandt andet USA, Storbritannien og Japan har iværksat såkaldt
”kvantitative lempelser”, dvs. køb af obligationer for at forøge likviditeten i mar-
kedet og reducere rentespændet mellem virksomheds- eller realkreditobligationer
og statspapirer.
Figur 1
.
7a
Pengepolitiske renter
Figur 1.7b
Aktive finanspolitiske lempelser i EU-
landene og USA i 2009 og 2010
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
671884_0006.png
6
Pct.
Pct.
Pct. af BNP
5%
4%
3%
2%
1%
0%
-1%
-2%
-3%
-4%
Pct. af BNP
5%
4%
3%
2%
1%
0%
-1%
-2%
-3%
-4%
7,0
6,0
5,0
4,0
3,0
2,0
1,0
0,0
00
01 02
03
04 05
06 07
08
09
7,0
6,0
5,0
4,0
3,0
2,0
1,0
0,0
Euroområdet
USA
UK
Anm.:
Figur 1.b: Landenes andel af EU27’s BNP i 2009 er angivet i parentes. Pilene angiver
om landet planlægger at lempe (pil ned) eller stramme (pil op) finanspolitikken i 2010.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
Statsfinansielle konsekvenser
Ikke relevant.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.
Høring
Ikke relevant.
Holdning
Dansk holdning
Regeringen støtter tæt dialog om den økonomiske udvikling og de økonomiske og
politiske konsekvenser heraf.
Andre landes holdninger
Det ventes at de øvrige EU-lande ligeledes støtter tæt dialog vedrørende den økono-
miske udvikling og de økonomiske og politiske konsekvenser heraf.
DE(19,8%
)
DK(1,9%
)*
LU(0,3%
)
FI(1,5%
)
SE(2,5%
)
NL(4,7%
)
ES(8,6%
)
PT(1,3%
)
UK(14,6%
)
PL(3,0%
)
FR(15,4%
)
CZ(1,3%
)
IT(12,5%
)
BG(0,3%
)
EL(2,0%
)
MT(0,0%
)
HU(0,9%
)
IE(1,4%
)
EE(0,1%
)
LV(0,2%
)
LT(0,3%
)
EU27*
USA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7
Dagsordenspunkt 2:
Resumé
Kvalitet og holdbarhed af offentlige finanser
Kommissionen og det økonomisk-politisk udvalg (EPC) offentliggjorde den 20. april en rapport
om de budgetmæssige udfordringer ved en aldrende befolkning (”Ageing Report 2009”). Rappor-
ten understreger behovet for at sikre holdbarheden af de offentlige finanser, som sammen med den
aktuelle økonomiske krise fordrer en fortsat fremdrift i reformdagsordenen i EU, ikke mindst
hvad angår øget beskæftigelse og reformer af pensions- og sundhedssystemer. Den aktuelle krise
understreger også behovet for at sikre kvalitet og effektivitet i de offentlige udgifter, og en fortsæt-
telse af arbejdet med mere systematisk fokus på dette hensyn i vurderingen af medlemslandenes
økonomiske politikker.
Baggrund
Det økonomisk-politiske udvalg (EPC) og Kommissionen fremlagde den 20. april
2009 en opdateret rapport om de budgetmæssige udfordringer ved en aldrende
befolkning (”Ageing Report 2009”). Rapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe
under EPC og opdaterer en tidligere rapport fra arbejdsgruppen (2006). Kommis-
sionen offentliggjorde samtidig med rapporten en meddelelse med det budskab, at
udfordringerne for de offentlige finanser af en aldrende befolkning ikke er blevet
mindre som følge af den aktuelle krise, hvilket understreger behovet for fortsat
fremdrift i reformdagsordenen i EU.
Uafhængigt heraf har Kommissionen og EPC løbende arbejdet med analyser af
kvaliteten af de offentlige finanser, som omfatter både spørgsmål om, hvordan der
skabes mest mulig effekt af offentlige udgifter, og spørgsmål om styring og kontrol
med offentlige udgifter. Senest har en arbejdsgruppe under EPC fremlagt analyser
specifikt vedr. kvaliteten af offentlige udgifter til forskning og udvikling samt drøf-
tet, hvorledes indikatorer for kvaliteten af de offentlige finanser generelt kan ind-
drages fremover i den løbende overvågning og koordinering af medlemslandenes
økonomiske politik.
Rådet forventes at vedtage ét sæt konklusioner, der dækker begge emner.
Indhold
Rapporten om aldring indeholder en fremskrivning af alle 27 medlemslandes of-
fentlige finanser til år 2060. Fremskrivningen bygger på en række antagelser vedr.
den demografiske og makro-økonomiske udvikling.
Rapporten forudser et demografisk betinget fald i den gennemsnitlige potentielle
vækst i BNP med mere end 1 pct. i løbet af fremskrivningsperioden. Desuden
forudses en stigning i de aldersbetingede offentlige udgifter til pensioner, sundhed
og ældrepleje med i gennemsnit 4,7 pct. af BNP. Knap halvdelen af udgiftsstignin-
gen skyldes øgede udgifter til pension, dog med store variationer mellem landene
afhængigt af deres fremskridt med pensionsreformer.
Danmark ligger således bedre end gennemsnittet med en forventet stigning i de
aldersbetingede offentlige udgifter på i alt 2,6 pct. af BNP i fremskrivningsperio-
den, primært grundet øgede udgifter til sundhed og ældrepleje, mens bidraget fra
udgifter til pension er meget begrænset, hvilket skal ses i lyset af Velfærdsaftalen
fra 2006, som indeholdt en forhøjelse af folkepensionsalderen fra 65 til 67 år fra
2024-2027 samt efterfølgende indeksering med forventet levetid.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8
Det er hensigten, at rapportens fremskrivninger for de enkelte lande skal indgå i
vurderingen af medlemslandenes mellemfristede finanspolitiske målsætninger (de
såkaldte MTO’er), når medlemslandene næste gang skal fremlægge opdaterede
nationale konvergens- og stabilitetsprogrammer i efteråret 2009. Til det formål skal
Kommissionen hurtigst muligt levere en endelig model for indregningen af de
demografiske byrder i de mellemfristede målsætninger.
For så vidt angår EPC’s arbejde med kvaliteten af de offentlige finanser har man
tidligere på ECOFIN drøftet finanspolitiske regler og rammer samt effektivitet i
offentlige udgifter til sociale overførsler og uddannelse. De aktuelle drøftelser om
effektiviteten i offentlige udgifter til forskning og udvikling er ikke afsluttet, og
forventes at blive forelagt på et senere ECOFIN-møde.
Et af formålene med arbejdet med kvalitet af de offentlige finanser er desuden at
bidrage til en mere konsistent vurdering heraf i medlemslandenes stabilitets- og
konvergensprogrammer samt nationale reformprogrammer, men mere præcise
forslag hertil forventes ligeledes først at blive fremlagt på et senere ECOFIN-
møde.
Udkastet til rådskonklusioner
Det forventes, at rådet vil vedtage konklusioner med følgende hovedindhold:
•
Rådet tilslutter sig rapporten om de budgetmæssige udfordringer ved en ald-
rende befolkning og støtter budskabet i Kommissionens meddelelse om fortsat
fokus på strukturelle reformer, herunder gennem fortsat fokus på at reducere
gælden, øge beskæftigelsen og reformere pensions- og sundhedssystemerne.
I lyset af rapportens konklusioner og den økonomiske krise anmoder Rådet
EPC og Kommissionen om fortsat at overvåge holdbarheden af de offentlige
finanser nøje, og beder EPC om at opdatere sin rapport igen i efteråret 2012
eller tidligere, hvis det vurderes nødvendigt.
Rådet imødeser som allerede aftalt, at Kommissionen og det økonomiske og
finansielle udvalg (EFC) fremlægger en endelig model for indregningen af de
demografiske byrder i de mellemfristede målsætninger forud for opdateringen
af de nationale stabilitets- og konvergensprogrammer i efteråret.
Rådet understreger den øgede betydning af at sikre kvaliteten af de offentlige
finanser som følge af den økonomiske krise. På den baggrund anmodes EPC
og Kommissionen om at overveje, hvorledes dette hensyn kan indarbejdes i
Lissabon-strategien efter 2010. Desuden understreges vigtigheden af en konsi-
stent afrapportering om kvaliteten af de offentlige finanser i både stabilitets- og
konvergensprogrammerne og de nationale reformprogrammer.
Rådet bifalder fremskridtene med at måle effektiviteten af offentlige udgifter til
forskning og udvikling og anmoder EPC og Kommissionen om at arbejde vi-
dere med en mere integreret tilgang vedrørende effektiviteten af offentlige ud-
gifter til forskning og udvikling, uddannelse og innovation.
•
•
•
•
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9
Europa-Parlamentets udtalelser
Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
Statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser.
Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Holdning
Dansk holdning
Danmark kan generelt støtte udkastet til rådskonklusioner.
Danmark lægger vægt på, at vurderingen af holdbarheden af medlemslandenes
offentlige finanser og deres mellemfristede finanspolitiske målsætninger i videst
muligt omfang tager højde for de udfordringer, som kan forudses og forventes
som følgende af den aldrende befolkning, og som fremgår af rapporten. Den øko-
nomiske krise gør det endnu vigtigere at skabe tillid til, at landene håndterer de
langsigtede udfordringer i deres offentlige finanser, idet det ellers kan hæmme lan-
denes handlemuligheder i den aktuelle situation.
Danmark lægger således stor vægt på, at de demografisk betingede byrder for de
offentlige finanser indarbejdes i beregningen af landenes mellemfristede målsæt-
ninger.
Danmark støtter desuden arbejdet med at sikre kvaliteten af de offentlige finanser,
herunder navnlig behovet for at sikre mere systematisk fokus på effektiviteten af
de offentlige udgifter og de finanspolitiske regler og rammer, når medlemslandenes
økonomiske politik vurderes i stabilitets- og konvergensprogrammer hhv. nationa-
le reformprogrammer.
Andre landes holdning
De fleste lande forventes at tilslutte sig rapporten om aldring, og principielt om
behovet for at lade dennes konklusioner afspejle i den kommende vurdering af
holdbarhed og mellemfristede mål for de offentlige finanser. Nogle lande henviser
imidlertid til, at den aktuelle krise gør det vanskeligt at vurdere holdbarhed og mål-
sætninger, før krisen er overstået. Man kan heller ikke udelukke, at enkeltlande vil
fremføre specifikke forbehold for rapportens betydning for den konkrete vurde-
ring i deres eget tilfælde.
For så vidt angår spørgsmålet om kvaliteten af offentlige finanser kan der forven-
tes uenighed om at lade dette hensyn indgå med større vægt i vurderingen af med-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10
lemslandenes økonomiske politik, bl.a. formentlig som følge af modstand mod at
åbne op for anbefalinger vedrørende sammensætningen af landenes offentlige ud-
gifter eller eksempelvis arbejdsdelingen mellem forskellige niveauer i den offentlige
administration, som kan være særligt politisk følsomt.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
671884_0011.png
11
Dagsordenspunkt 3:
Resumé
Fem år efter udvidelse af EU
Det er nu fem år siden den største udvidelse af EU fandt sted, hvor 10 nye lande (Tjekkiet,
Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet) blev optaget
i EU. Siden er Bulgarien og Rumænien kommet ind i EU i 2007. Her fem år efter vurderer
Kommissionen i sin rapport, ”fem år med et udvidet EU”, at udvidelsen har været en succes. I de
seneste år er der imidlertid opstået, også nye udfordringer for de nye medlemslande, bl.a. i lyset af
den finansielle krise, som stiller større krav til landenes makroøkonomiske politik, og lande der
aktuelt har behov for bistand, støttes via de faciliteter som EU stiller til rådighed, herunder beta-
lingsbalancefaciliteten.
Baggrund og indhold
Udviklingen i udvalgte makroøkonomiske nøgletal
I optagelsesprocessen havde de nye medlemslande først og fremmest fordel af at
blive en del af i EU’s strukturelle og finansielle institutioner, herunder det indre
marked og forskellige støtteprogrammer, der gav landene et solidt fundament for
real og nominel konvergens. De nye medlemslandes gennemsnitlige købekraftsju-
steret BNP pr. indbygger er steget fra 39 pct. af de gamle medlemslandes gennem-
snit i 1999 til 52 pct. i 2008
1
, jf. figur 1a. Indsnævringen af indkomstgabet mellem
de nye og gamle medlemslande er sket i takt med, at de nye landes gennemsnitlige
reale BNP vækst er steget fra 3,4 pct. i perioden 1999-2003 til 5,6 pct. i perioden
2004-2008
2
. Til sammenligning har de gamle medlemslandes gennemsnitlige reale
BNP vækst været 2,2 pct. både før og efter de nye landes medlemskab.
Figur 1a
BNP pr. indbygger i pct. af EU-15
Pct. point
Figur 1b
Intra-EU åbenhed
Pct.
(205;244)
140
IE
LU
NL
SE
AT
UK DE
FI
BE DK
FR
140
120
100
SL
BG
LT
PL
SEDK
DE RO
CY
FR FI PT
IT
EL
ES
UK
AT
LV
SK
CZ
HU
NL EE
LU
MT
IR
BE
120
100
EU-15 gns.
GR
SI
CZ
PT
CY
MT
ES
2008
80
60
40
20
20
40
EE
LT
PL
RO
LV
BG
SK
IT
2007
80
60
40
20
0
HU
EU-15 gns.
60
80
100
120
140
0
20
40
60
80
100
120
140
1999
1999
Kilde:
Anm.:
Eurostat.
BNP pr. indbygger er justeret for købekraft. Åbenhed (openness) er beregnet som den
samlet handel (eksport og import) i pct. af BNP.
De nye medlemslande har samtidig udbygget deres samlede handel indenfor EU,
jf. figur 1b, som i gennemsnit er steget fra 52,6 pct. af BNP i perioden 1999-2003
til 66,2 pct. i perioden 2004-2008, mens de gamle medlemslandes samlede handel i
gennemsnit er steget fra 32,0 pct. af BNP i perioden 1999-2003 til 34,4 pct. i peri-
oden 2004-2008.
Den gennemsnitlige ledighed i de nye medlemslande er faldet siden medlemskabet
af EU, fra 12,7 pct. i perioden fra 1999-2003 til 9,9 pct. i perioden 2004-2008. I de
De nye medlemslandes gennemsnitlige BNP pr. indbygger er beregnet som et vægtet gennemsnit, hvor landenes befolk-
ningsstørrelse er benyttet som vægte.
2
Kilde: AMECO. Vægtet gennemsnit, hvor landenes BNP i mio. euro er benyttet som vægte.
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
671884_0012.png
12
seneste to år har de nye medlemslandes ledighed nærmet sig de gamle EU landes
gennemsnitlige ledighed, jf. figur 2a.
Figur 2a
Ledighed
Pct.
Pct.
Figur 2b
Inflation
Pct.
Pct.
12
10
8
6
4
2
0
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
12
10
8
6
4
2
0
12
10
8
6
4
2
0
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
12
10
8
6
4
2
0
EU-15
Nye m edlem slande
EU-15
Nye m edlem slande
Kilde:
Anm.:
Eurostat og AMECO
Ved beregning af den gennemsnitlige ledighed for de nye medlemslande er landenes
befolkningsstørrelse benyttet som vægte, mens landenes BNP i mio. euro er benyttet
som vægte til udregningen af de nye medlemslandes gennemsnitlige inflation.
De nye medlemslande har udover real konvergens også oplevet en nominel kon-
vergens, som bl.a. ses ved, at landenes gennemsnitlige inflation er faldet fra 7,6 pct.
i perioden 1999-2003 til 3,9 pct. i perioden 2004-2007. I 2008 steg inflationen til
6,1 pct., jf. figur 2b, pga. højere oliepriser, overophedning mv. Inflationen blandt
de nye medlemslande varierer imidlertid meget. Cypern, Malta, Slovenien og Slo-
vakiet har haft relativt lave inflationsrater og allerede kvalificeret til og optaget i
euroen.
Efter de 12 lande blev optaget i EU i 2004/07 har landene nedbragt de offentlige
underskud indtil den finansielle krise forværrede de offentlige finanser mærkbart. I
gennemsnit har de nye medlemslande mindsket det offentlige budgetunderskud fra
knap 3,4 pct. af BNP i 1999 til 1,9 pct. af BNP i 2007
3
, jf. figur 3a, mens den gen-
nemsnitlige offentlige gæld er faldet fra 38,5 pct. af BNP i 1999 til 31,3 pct. af
BNP i 2007
4
.
Figur 3a
Den offentlige saldo
Figur 3b
Tilstrømning
af FDI fra
EU-15
Pct. af BNP
Pct. af BNP
4
99-03
04-07
4
2
0
-2
Gns. 04-07
Fejl! Ugyl-
dig kæde.
2
0
-2
-4
-6
-8
BG EE CY CZ HU LT LV MT PL RO SI SK
-4
-6
-8
Kilde:
Eurostat og AMECO.
3
4
Kilde: AMECO. Gennemsnittet er vægtet med landenes BNP i mio. euro.
Kilde: Eurostat. Gennemsnittet er vægtet med landenes BNP i mio. euro.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
13
Optagelsen i EU har gjort landene mere attraktive for udenlandske investorer og
virksomheder. Andelen af investeringer fra de gamle EU-lande (Foreign Direct
Investments, FDI) til de nye medlemslande er steget fra 3,3 pct. af BNP i perioden
1999-2003 til 5,0 pct. af BNP i perioden 2004-2007, jf. figur 3b, hvilket skal ses i
forhold til, at FDI i pct. af BNP indenfor EU-15 er faldet over de to perioder.
Udviklingen i FDI har medvirket til øget produktion og eksport og har indirekte
ført til positive spill-over effekter, der har øget de indenlandske virksomheders
konkurrenceevne bl.a. via øget teknologiske fremskridt samt forbedret produkt-
kvalitet. Produktivitetsgevinsterne i de nye medlemslande har været betydelige.
Ifølge Kommissionens rapport steg de nye medlemslandes relative produktivitet
med 19 pct. mellem 2000 og 2007, hvilket dog skal ses i forhold til, at landenes
relative arbejdsomkostninger steget med 55 pct. i samme periode.
Fordele for de gamle medlemslande
Migrationer fra de nye medlemslande til de gamle medlemslande er steget fra om-
kring 1,6 millioner i slutningen af 2003 til 3,6 millioner. Det har
bidraget til at udjævne udsving i arbejdskraftefterspørgslen samt dæmpe flaske-
halsproblemer, og arbejdskraftbevægelserne har bidraget til at sikre et velfungeren-
de indre marked i EU. Den udenlandske arbejdskraft kan også ses som en buffer,
idet den arbejdskraft typisk har en løsere tilknytning til værtslandets arbejdsmar-
ked.
Udvidelsen af det indre marked har også øget de gamle medlemslandes eksport- og
investeringsmuligheder. Samlet set er de gamle medlemslandes eksport til de nye
medlemslande steget til ca. 7,5 pct. af deres samlede eksport i 2007 i forhold til 4,8
pct. for ti år siden. Udvidelsen af EU har også gavnet forbrugerne i de gamle EU-
lande, der har fået adgang til flere og billigere varer i de nye medlemslande.
Endelig har et udvidet EU øget sin vægt i den globale sammenhæng, hvor EU
tegner sig for over 30 pct. af verdens BNP og over 17 pct. af verdenshandlen. Det
udvidet EU vil derfor have større vægt, for så vidt angår spørgsmål om bl.a. ver-
densøkonomien og klimaændringer.
Udfordringer for medlemslandene
EU-udvidelsen har også stillet de nye medlemslande overfor en række udfordrin-
ger i takt med, at de skulle tilpasse sig nye økonomiske forudsætninger. Den finan-
sielle integration har bl.a. givet de nye medlemslandes adgang til EU’s fuldt funge-
rende kapitalmarkeder, og givet forbruger og virksomheder adgang til billigere
lånemuligheder, som i takt med catching-up processen har medvirket til at finan-
siere en stor vækst i den indenlandske efterspørgsel, der har bidraget til overop-
hedning i de nye medlemslande. I perioden 2004-2008 havde den indenlandske
efterspørgsel i gennemsnit for de nye medlemslande et vækstbidrag på 6,4 pct. af
den reale BNP vækst på 5,6 pct. (negativt vækstbidrag fra nettoeksporten på 0,8
pct.). Det var primært de tre Baltiske lande samt Rumænien og Bulgarien, der var
præget af overophedning.
Det overordnede indtryk er, at ubalancerne i de nye medlemslande er vokset i de
seneste år, hvilket bl.a. kommer til udtryk i at landenes gennemsnitlige underskud
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
671884_0014.png
14
på betalingsbalancens løbende poster generelt har været meget højt, og for de
ovenfor nævnte lande har været ekstraordinært højt, jf. figur 4a. Betalingsbalance-
underskuddene skyldes altovervejende et opsparingsunderskud i den private sek-
tor. Det er bl.a. tilstrømningen af udenlandsk kapital, der har gældsat den private
sektor.
Figur 4a
Underskud på Betalingsbalancens
løbende poster, nye medlemslande
Pct. af BNP
Pct. af BNP
Figur 4b
Betalingsbalancens løbende poster,
gamle medlemslande.
Pct. af BNP
Pct. af BNP
99-03
04-07
14
12
10
8
6
Gns. 04-07
99-03 04-07
14
12
10
8
6
4
2
0
BG EE CY CZ HU LT LV MT PL RO SI SK
10
8
6
4
2
0
-2
-4
-6
-8
LU NL SE DE FI DK At BE FR IT UK IE ES EL PT
Gns. 04-07
4
2
0
10
8
6
4
2
0
-2
-4
-6
-8
Kilde:
Anm.:
Eurostat.
Eurostat har ikke tal for betalingsbalancen for Belgien før 2005, Luxembourg før
2002, Cypern før 2001, og Polen før 2000.
Omvendt har tallene for den offentlige sektors saldo umiddelbart set pæne ud,
med små underskud eller overskud, men når den reale BNP vækst fra 2004-2007
var 5,8 pct. i gennemsnit for de nye medlemslande, så har konsolideringsprocessen
ikke været stærk nok. Letland og Litauen er eksempler på at finanspolitikken burde
have spillet en større modcyklisk rolle, i lyset af høje reale BNP vækstrater på hhv.
10,5 og 8,0 pct. i perioden 2004-2007 og meget store betalingsbalanceunderskud,
jf. figur 4a. Det er nu medvirkende til at gøre mange af de nye medlemslande mere
sårbare efter udbruddet af den finansielle krise, hvor værdiskabelsen i den private
sektor er begrænset. En af de store udfordringer for de nye medlemslande er der-
for, at øge stabiliteten på det finansielle område, som er blevet yderligere forringet
under krisen.
Det er imidlertid ikke kun blandt de nye medlemslande, at der har været ubalance-
ret vækst i perioden fra 2004-2007. Irland, Spanien og Grækenland har (bortset fra
Luxembourg) haft de højeste reale BNP vækstrater i EU-15 på hhv. 5,7, 3,6 og 4,1
pct. i perioden 2004-2007, men har også været karakteriseret af forholdsmæssigt
store betalingsbalanceunderskud, jf. figur 4b.
Det peger samlet set på, at EU’s ramme for overvågning af landenes økonomiske
politik nok har leveret de rigtige anbefalinger, men ikke i tilstrækkelig grad har haft
gennemslagskraft til at se dem implementeret i konkret politik. I fremtiden står de
nye medlemslande overfor mange af de samme strukturelle udfordringer, som de
gamle medlemslande, men der er fortsat områder, som bl.a. på de mikroøkon-
miske områder, hvor de nye medlemslande klarer sig dårligere end EU-15. For så
vidt angår de finanspolitiske udfordringer, står mange af de nye medlemslande
ligesom et flertal af de gamle medlemslande aktuelt overfor udfordringerne med at
overholde kravene i Stabilitets- og Vækstpagten i kølevandet på den finansielle
krise. Det betyder at mange EU-lande skal indgå i proceduren for uforholdsmæs-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
15
sigt store underskud, for at sikre konsolideringen af de offentlige finanser i fremti-
den.
Rådskonklusioner
Rådet byder Kommissionens rapport ”fem år med et udvidet EU” velkommen og
er enig i den overordnede vurdering af EU-udvidelsen. Rådet ligger vægt på at
2004/2007 udvidelsen af EU repræsenterer en historisk forening af Europa og har
økonomisk set været en succes for hele EU, der har forhøjet levestandarden og
ført til højere vækst og samtidig fremmet handel, investeringer, beskæftigelsesmu-
ligheder samt finansiel integration. Rådet understreger at udvidelsen har hjulpet
EU’s økonomi som helhed til at klare sig i gennem den finansielle og økonomiske
krise såvel som at ruste EU til at klare udfordringerne med globalisering. De sene-
ste udvidelser af Euroområdet, har forstærket den makroøkonomiske stabilitet og
yderligere fremmet udviklingen af strukturelle reformer i de fire nye eurolande.
Rådet ligger vægt på at den nuværende finansielle og økonomiske krise bekræfter
vigtigheden af sund makroøkonomisk og struktur-politik i de nye medlemslande,
herunder det indre marked, Stabilitets- og vækstpagten samt Lissabon strategien.
Erfaringerne fra udvidelsen fremhæver at den finansielle sektor spiller en vigtig
rolle i konvergensprocessen og, at der er behov for mere finansielt tilsyn på tværs
af landegrænser. I nogle af de nye medlemslande har skrøbelige fundamenter, svag
indenlandsk politik og opbygningen af ubalancer gjort landene mere sårbare for
eksterne chok. I det henseende fremhæver Rådet, at det er nødvendigt at fortsætte
implementeringen af EU’s politiske rammer og sikre passende og effektiv multila-
teral tilsyn og økonomiske koordination på EU-niveau.
Endvidere gør Rådet opmærksom på at de tilbageværende barrierer på det indre
marked bør takles således at protektionistiske tendenser bremses. Rådet understre-
ger også at reformer i overensstemmelse med Lissabon strategien er vigtige for at
støtte den økonomiske genopbygning.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
Statsfinansielle konsekvenser
Ingen statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16
Høring
Ikke relevant.
Holdning
Dansk holdning
Regeringen kan generelt støtte udkastet til Rådskonklusioner. I lyset af store beta-
lingsbalanceunderskud og deraf større økonomiske problemer i forbindelse med
krisen i nogle EU-lande støttes det, at der fremover gøres en forstærket indsats for
at øge effektiviteten af overvågningen af EU-landenes økonomiske politik.
Andre landes holdninger
Det ventes at de øvrige lande støtter udkastet til rådskonklusioner.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
17
Dagsordenspunkt 4:
Resumé
Dialog med tredjelande
ECOFIN skal, den 5. maj, have en drøftelse med EU kandidatlandene Kroatien, Den tidligere
Jugoslaviske Republik Makedonien (FYROM) og Tyrkiet, om deres fremskridt i forhold til
økonomisk og strukturel konvergens ift. kriterierne for EU medlemskab. Diskussionen med
Kroatien og FYROM vil tage udgangspunkt i EFC’s evaluering af landenes førtiltrædelsespro-
gram, mens diskussionen med Tyrkiet vil blive af uformel karakter, idet Tyrkiet ikke har leveret
sit førtiltrædelsesprogram tids nok til at gennemføre en evaluering af det.
Baggrund
I november 2000 besluttede ECOFIN at afholde regelmæssige dialoger med EU
kandidatlande om deres økonomiske og strukturelle politik for at bidrage til deres
optagelsesproces i EU. Disse dialoger finder jævnligt sted med deltagelse af EU’s
og kandidatlandenes finansministre, Kommissionen, ECB samt kandidatlandenes
centralbanker. På ECOFIN den 5. maj 2009 skal der afholdes dialoger med Kroa-
tien, Den tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Tyrkiet.
Som grundlag for dialogerne ligger EFC’s evaluering af kandidatlandenes førtiltræ-
delsesprogrammer (Pre-accession Economic Programme (PEP)). Tyrkiet har ikke
fremlagt deres program tidsnok til at et formelt grundlag foreligger, men det vur-
deres at en diskussion af uformel karakter vil blive afholdt med Tyrkiet.
Indhold
ECOFIN ventes generelt at anerkende kandidatlandenes fremskridt men notere, at
forudsætningerne angående den økonomiske udvikling, som programmerne bygger
på, ikke længere kan anses for realistiske. Følgende landespecifikke anbefalinger
forventes vedtaget af ministrene i form af rådskonklusioner:
Kroatien
Programmet præsenterer en velspecificeret og konsistent makroøkonomisk plan.
Den umiddelbare risiko for programmets nøglemålsætninger er, at effekterne af
den finansielle krise endnu er uklare og givetvis vil være større end forudset i pro-
grammet.
Programmet indeholder en passende plan for konsolidering af de offentlige finan-
ser. Den angivne målsætning for niveauet af den finanspolitiske stramning er dog i
den lave ende, og målsætningens troværdighed ville øges hvis programmet inde-
holdt flere forslag til konkrete tiltag. De offentlige finanser er følsomme overfor
den faktiske økonomiske udvikling, og der er risiko for, at programmets målsæt-
ninger for de offentlige finanser ikke vil kunne nås uden kraftige og øjeblikkelige
finanspolitiske konsoliderende tiltag.
Programmet specificerer desuden en række strukturelle initiativer inden for bl.a.
arbejdsmarkedet, landbrugssektoren, uddannelse og offentlig administration. Der
savnes dog yderligere reformer for at forbedre klimaet for forretningsdrivende,
samtidig med at listen over reformer muligvis ikke er tilstrækkelige til at møde de
kommende udfordringer.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
18
Den tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien
Som det er tilfældet med Kroatien, vurderes det makroøkonomiske scenarium ikke
som et realistisk pejlemærke for programmet, da de benyttede antagelser er over-
optimistiske. Desuden besværliggøres analysen af mangel på pålidelige og konsi-
stente data.
Den finanspolitiske plan i programmet involverer en moderat finanspolitisk eks-
pansion, hovedsagligt igennem skattelettelser. Der forventes et underskud på de
offentlige finanser på 2,8 pct. af BNP i 2009, hvilket er baseret på de noget optimi-
stiske vækstforventninger. Der er derfor stor risiko for, at det offentlige underskud
vil blive større end beskrevet i programmet, og da mulighederne for at skaffe in-
ternational likviditet er knappe, ligesom de indenlandske muligheder for finansie-
ring af underskuddet er begrænset, vurderes dette til at udgøre en risikofaktor.
Myndighederne overvejer i øjeblikket en supplerende finanslov med en finanspoli-
tisk stramning.
De strukturelle initiativer i programmet adresserer især udfordringen om at skabe
en velfungerende markedsøkonomi. Det vurderes at planen ikke tager tilstrækkelig
højde for de udfordringer som den økonomiske krise skaber for landet, og at pla-
nen ikke tilstrækkeligt adresserer de udfordringer, der blev opstillet i den seneste
fremskridtsrapport. Desuden savnes yderligere fokus på det dårligt fungerende
arbejdsmarked hvor især høj arbejdsløshed blandt unge er et problem.
Tyrkiet
Programmets vigtigste målsætninger er at implementere en økonomisk politik, der
minimerer de negative effekter på væksten af den globale krise, samt at føre fi-
nanspolitik der bidrager til makroøkonomisk stabilitet.
Som udgangspunkt vil Tyrkiet føre en finanspolitik, der bekæmper inflation og
nedbringer deres betalingsbalanceunderskud. Men strategien indeholder mulighe-
den for at stimulere den indenlandske efterspørgsel, hvis det vurderes nødvendigt i
forhold til den finansielle krise.
De strukturelle reformer i programmet spænder bredt, men tager udgangspunkt i
at der skal opnås en velfungerende markedsøkonomi. Der er også fokus på bl.a.
uddannelse, forskning og sundhed.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke været hørt i sagen.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
19
Statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser.
Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for FEU.
Holdning
Dansk holdning
Regeringen bakker op omkring kandidatlandenes bestræbelser på økonomisk og
strukturel konvergens. Regeringen kan støtte udkastet til rådskonklusioner.
Andre landes holdninger
Der forventes enighed om rådskonklusionerne.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
20
Dagsordenspunkt 5a:
Skat - Tobaksafgiftsdirektiverne
(
Følger snarest)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
21
Dagsordenspunkt 5b:
Skat - Meddelelse om god regningsførelse på skatte-
området
(Følger snarest)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
22
Dagsordenspunkt 6:
Foreløbigt udkast til EU’s budget for 2010
Resumé
Kommissionen forventes at præsentere det foreløbige forslag til EU’s budget for 2010. Rådets 1.
læsning finder sted den 10. juli 2009. Præsentationen har ingen lovgivningsmæssige, statsfinan-
sielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Det endelige budget for 2010, som
forventes vedtaget i december 2009, vil fastlægge det danske EU-bidrag for 2010.
Baggrund og indhold
Kommissionen vil præsentere det foreløbige forslag til EU's budget for 2010, der
forventes offentliggjort samme dag. Rådets 1. læsning af forslaget forventes at
finde sted den 10. juli 2009.
2010-budgettet skal fastlægges ud fra den interinstitutionelle aftale (IIA’en) og de
heri indeholdte udgiftslofter (finansielle perspektiver) for perioden 2007-2013.
ECOFIN vedtog den 10. marts 2009 Rådets prioriteter for 2010-budgettet.
Heraf fremgår det, at en væsentlig prioritet for Rådet vil være at sikre budgetdisci-
plin, som det også sker i medlemslandene. Således skal de finansielle perspektiver
overholdes med tilstrækkelig margen i hver udgiftskategori til uforudsete udgifter,
hvilket ses som udtryk for god finansforvaltning, ligesom der skal ske en retvisen-
de og realistisk budgettering.
Vedr. både betalings- og forpligtelsesbevillingerne understreges, at disse skal af-
spejle reelle og veldefinerede behov med inddragelse af absorptionskapacitet samt
tidligere budgetgennemførelse og ligge inden for rammerne af de finansielle per-
spektiver.
Vedr. betalingsbevillingerne (der er bestemmende for medlemslandenes faktiske
EU-bidrag) understreger Rådet Kommissionens ansvar for budgetteringen og vig-
tigheden af at holde bevillingerne under stram kontrol, herunder via konstant
overvågning og forbedring af budgetgennemførelsen.
I lyset af den aktuelle økonomiske krise understreger Rådet herudover vigtigheden
af gennemførelsen af den europæiske genopretningsplan, som blev støttet af DER
i december 2008. Dertil kom Rådet med specifikke anbefalinger for en række kon-
krete udgiftsområder på 2010-budgettet:
Konkurrenceevne og vækst:
For at efterleve af konklusionerne fra DER i december
2008 blev der lagt særlig vægt på investeringer i infrastruktur- og energisektorerne
samt i energisikkerhed.
Landbrug:
Som i tidligere år lægges der vægt på, at Kommissionen foretager et reali-
stisk skøn for udgifterne til EU’s landbrugsordninger, herunder særligt at der sker
en retvisende budgettering af betalingsbevillinger til landdistriktsstøtte.
Strukturfonde:
Rådet understreger betydningen af, at Kommissionen i samarbejde
med medlemslandene fortsat arbejder for at opstille realistiske og præcise beta-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
23
lingsniveauer under strukturfondene. Endvidere understreger Rådet vigtigheden af,
at Kommissionen sikrer, at bestemmelserne på området fremstår klare og utvetydi-
ge.
Interne politikker:
Rådet understreger vigtigheden af, at der afsættes tilstrækkelige
midler til EU’s immigrationspolitik.
Eksterne politikker:
Rådet understreger, at det er centralt at sikre en tilstrækkelig
margin indenfor denne udgiftskategori, således at EU vil være i stand til at handle
hurtigt og effektivt i tilfælde af uforudsete behov og kriser. Det forventes i den
forbindelse påpeget, at bevillingerne til FUSP (den fælles udenrigs- og sikkerheds-
politik) bør afspejle det aftalte i forbindelse med IIA’en.
Administration:
Rådet understreger behovet for, at der løbende sker effektiviserin-
ger, som det også sker i medlemslandene. I forlængelse heraf gentog Rådet vigtig-
heden af, at alle institutioner fremlægger dækkende analyser af institutionernes
administrative ressourcer.
Agenturer:
Rådet understreger i lighed med tidligere år behovet for retvisende bud-
gettering af bevillingerne til agenturer for at undgå tidligere års tendens til over-
budgettering.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentets holdning er endnu ikke kendt.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
Høring
Sagen har været sendt i høring i Specialudvalget for EU’s budget.
Lovgivningsmæssige, samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser
Kommissionens præsentation af det foreløbige budgetforslag til EU's budget for
2010 har ingen lovgivningsmæssige, samfundsøkonomiske eller statsfinansielle
konsekvenser. Det endelige budget, som forventes vedtaget i december 2009, vil
fastlægge det danske EU-bidrag for 2010 og vil således have statsfinansielle konse-
kvenser.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg fik forelagt et notat forud for, at ECOFIN den 10.
marts 2009 vedtog Rådets prioriteter for EU’s 2010-budget.
Holdning
Dansk holdning
Fra dansk side kan Rådets generelle tilgang, som fastlagt i Rådets prioriteter for
2010-budgettet fra 10. marts 2009, støttes idet der fra dansk side lægges stor vægt
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
24
på budgetdisciplin, herunder overholdelse af udgiftslofterne i de finansielle per-
spektiver og sikring af en tilstrækkelig margen til uforudsete udgifter.
Danmark kan desuden støtte de specifikke konklusioner i Rådets prioriteter for
2010-budgettet vedrørende konkurrenceevne og vækst, landbrug, strukturfonde,
interne politikker, eksterne politikker, administration og agenturer.
Den danske holdning vil blive nærmere fastlagt på baggrund af Kommissionens
budgetforslag, og forud for Rådets 1. læsning af budgetforslaget den 10. juli 2009.
Andre landes holdninger
Andre lande ventes med forskellige betoninger også at støtte op om de allerede fast-
lagte prioriteter for 2009-budgettet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
25
Dagsordenspunkt 8:
SEC(2009) 496
(Følger snarest)
Kommissionens ændringsforslag nr. 4 til EU’s
budget for 2009
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
26
Dagsordenspunkt 9:
KOM(2009) 177
(Følger snarest)
Kommissionens ændringsforslag nr. 5 til EU’s
budget for 2009
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
671884_0027.png
27
Dagsordenspunkt 10:
Forslag om ændring af forordning 332/2002 vedr.
mellemfristet Betalingsbalancestøtte til medlemssta-
terne
Resume
Kommissionen har fremsat forslag om ændring af forordning nr. 332/2002 vedr. oprettelse af en
facilitet for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne. I forslaget lægger Kommissio-
nen op til en udvidelse af den samlede låneramme under faciliteten fra de nuværende 25 mia. euro
til i alt 50 mia. euro.
Sagen er ikke på dagsorden for ECOFIN den 5. maj 2009, men forventes vedtaget på et kom-
mende rådsmøde.
KOM(2009) 169
Baggrund
Rådet vedtog den 18. februar 2002 en forordning om mellemfristet finansiel assi-
stance til EU-medlemsstater
5
. Forordningen indebærer, at medlemsstater uden for
euroområdet, som har eller er truet af betalingsbalanceproblemer, kan modtage
finansiel assistance fra EU i form af mellemfristede lån. I forbindelse med tildeling
af støtte til et medlemsland, bliver der samtidig fastlagt betingelser for udformnin-
gen af medlemsstatens økonomiske politik. Assistancen og betingelserne skal
sammen bidrage til at overkomme betalingsbalanceproblemerne og genoprette de
finansielle markeders tillid til landets økonomiske politik.
I forbindelse med vedtagelsen af forordning nr. 332/2002, som erstattede den
tidligere forordning nr. 1969/88, blev den samlede ramme for mellemfristet finan-
siel assistance under Traktatens artikel 119 reduceret fra 16 mia. euro til 12 mia.
euro. Baggrunden for denne reduktion var, at indførelsen af den fælles valuta i en
række lande reducerede antallet af lande, som kunne benytte sig af instrumentet.
Siden 2002 er antallet af EU-medlemsstater imidlertid steget. Dybden og vedhol-
denheden af den internationale økonomiske og finansielle krise har betydet, at et
stigende antal EU-lande uden for euroen står over for betalingsbalanceproblemer.
I december 2008 vedtog ECOFIN på den baggrund et forslag fremsat af Kom-
missionen om en ændring af den gældende forordning med henblik på at udvide
den samlede låneramme fra 12 mia. euro til i alt 25 mia. euro.
Den aktuelle økonomiske og finansielle situation har indebåret, at Ungarn og Let-
land har fået finansiel støtte fra faciliteten på hhv. 6,5 mia. euro og 3,1 mia. euro.
Der er fremsat forslag om støtte til Rumænien på ca. 5 mia. euro, og det kan ikke
afvises, at flere EU-lande uden for euroen vil komme i betalingsbalanceproblemer.
Der vurderes på den baggrund at være behov for yderligere udvidelse af låneram-
men med henblik på hurtigt og effektivt at kunne yde assistance til EU-lande, der
måtte stå over for særlige betalingsbalancevanskeligheder i lyset af krisen.
Indhold
Det Europæiske Råds konklusioner af den 19.-20. marts 2009 understreger betyd-
ningen af makrofinansiel stabilitet for den samlede europæiske økonomis robust-
5
Forordning (EC) No. 332/2002 af 18. februar 2002.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
28
hed samt behov for solidaritet mellem medlemslande. EU’s stats- og regeringsche-
fer opfordrede således Kommissionen og Rådet til at iværksætte nødvendige tiltag
med henblik på at kunne yde assistance til medlemslande med betalingsbalance-
vanskeligheder - gerne i tæt samarbejde med internationale finansielle institutioner
i tilfælde, hvor det måtte være relevant. Der var i den forbindelse enighed om at
støtte et ventet forslag fra Kommissionen om at fordoble lånerammen for den
mellemfristede betalingsbalancefacilitet til 50 mia. euro.
Kommissionen fremsatte således den 8. april 2009 et nyt forslag om ændring af
forordning 332/2002. Forslaget omfatter en udvidelse af den samlede låneramme
for betalingsbalancefaciliteten fra 25 mia. euro til 50 mia. euro.
Kommissionens forslag omfatter endvidere en række specifikationer, der bl.a. tilsi-
ger, at ansøgende medlemslande indledende skal drøfte deres finansieringsbehov
med Kommissionen, samt indgå et ”Memorandum of Understanding” med
Kommissionen, der specificerer betingelserne for støtten, som fastlægges af Rådet.
Herudover indebærer Kommissionens forslag, at Den Europæiske Revisionsret og
Kommissionen – herunder Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig – skal
have mulighed for at kontrollere medlemslandenes anvendelse og administration af
den mellemfristede betalingsbalancestøtte.
Hjemmelsgrundlag
Forslaget har hjemmel i Traktatens artikel 119.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Forslaget er sendt til høring i Europa-Parlamentet, som ikke har udtalt sig endnu.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Forslaget har ikke nogen konsekvenser for dansk ret.
Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vil betyde en forøgelse af de potentielle danske garantiforpligtelser. Så-
fremt landene mod forventning ikke måtte være i stand til at servicere sine lån
under faciliteten, vil udvidelsen af lånemandatet potentielt kunne få statsfinansielle
konsekvenser på maksimalt omkring DKK 3,7 mia.
Sagen vurderes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. I
det omfang, støtten forebygger yderligere kriser i de pågældende lande, er der også
positive effekter for Danmark.
Høring
Forslaget har ikke været sendt i ekstern høring.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Sagen vedrø-
rende forslag om ændring af forordning 332/2002 vedr. udvidelse af den samlede
låneramme fra 12 mia. euro til 25. mia. euro blev forelagt Folketingets Europaud-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
29
valg den 20. november 2008 forud for ECOFIN (budget) den 21. november 2008
med henblik på forhandlingsoplæg.
Holdning
Regeringens holdning
Regeringen støtter forslaget om ændring af forordning 332/2002 vedr. den mellem-
fristede facilitet for betalingsbalancestøtte, som bl.a. omfatter en udvidelse af den
samlede låneramme fra 25 mia. euro til i alt 50 mia. euro.
Andre landes holdninger
Der vurderes at være bred opbakning blandt medlemslandene til en udvidelse af den
samlede låneramme til i alt 50 mia. euro.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
30
Dagsordenspunkt 11:
Resumé
Finansiel assistance til Rumænien
Den internationale finansielle krise har haft betydelige effekter på den økonomiske og finansielle
situation i Rumænien, hvilket bl.a. har indebåret pres på betalingsbalancen. EU-landene ventes
snart at vedtage at give finansiel støtte til Rumænien for at imødegå landets betalingsbalancepro-
blemer i form af mellemfristet lån på i størrelsesordenen 5 mia. euro.
Baggrund
Traktatens artikel 119 åbner mulighed for, at EU kan give mellemfristet økono-
misk assistance til medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, og som står over
for eller har betalingsbalanceproblemer. I forbindelse med tildeling af støtte til et
medlemsland, bliver der samtidig fastlagt betingelser for udformningen af med-
lemsstatens økonomiske politik. Assistancen og betingelserne skal sammen bidrage
til at overkomme betalingsbalanceproblemerne og genoprette de finansielle marke-
ders tillid til landets økonomiske politik.
Indhold
Rumænien er kommet under stigende økonomisk pres i lyset af den internationale
finansielle og økonomiske krise. I tredje kvartal 2008 faldt BNP-væksten efter
fortsat høj vækst i starten af året. Eksporten er aftaget betydeligt, kreditvilkår for
husholdninger og virksomheder er strammet og den indenlandske efterspørgsel og
investeringerne er faldet. Tillidsindikatorer for husholdninger og virksomheder er
svage, og de økonomiske udsigter er dystre, omend de er forbundet med betydelig
usikkerhed.
Selv om den internationale udvikling har udløst den seneste tids økonomiske ned-
gang i Rumænien, skyldes de økonomiske problemer i høj grad allerede eksisteren-
de balanceproblemer. Der har været tydelige tegn på overophedning i de seneste år
efter en periode med meget høj vækst. Store underskud på betalingsbalancen og
relativt svage offentlige finanser har gjort den rumænske økonomi mere sårbar
over for den internationale krise. Implementeringen af strukturelle reformer har
endvidere været træg, hvilket har gjort økonomien mindre fleksibel i lyset af den
økonomiske nedgang. I den aktuelle situation med forværrede økonomiske udsig-
ter er der begrænset manøvrerum på de offentlige finanser til at afdæmpe effekter-
ne af den økonomiske krise og til at finansiere det voksende betalingsbalanceun-
derskud.
De rumænske myndigheder har udarbejdet et omfattende økonomisk program, der
dækker finansieringsbehovet på kort sigt samt specificerer en holdbar genopretning
af økonomien på lang sigt. Programmet ventes bl.a. at fremgå af Rumæniens opda-
terede konvergensprogram, som endnu ikke er offentliggjort. Et af hovedelemen-
terne i programmet er en strategi for finanspolitisk konsolidering, der begrænser
underskuddet på de offentlige finanser til 5,1 pct. af BNP i 2009 med henblik på at
sikre et underskud på under 3 pct. af BNP i 2011. For at understøtte budgetstrate-
gien implementeres tiltag for at styrke troværdigheden og gennemsigtigheden af
den offentlige budgetplanlægning. Programmet omfatter endvidere tiltag inden for
den finansielle sektor bl.a. i forhold til at sikre tilstrækkelig rekapitalisering af ban-
kerne samt et styrket finansielt tilsyn.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
31
På den baggrund har Rumænien henvendt sig til IMF og EU-kommissionen med
henblik på finansiel støtte. IMF vurderer, at, at Rumæniens finansieringsbehov i
2009 og 2010 ligger i niveauet 20 mia. euro. IMF ventes at stille et program til rå-
dighed for Rumænien, der vil omfatte lånemuligheder på ca. 13 mia. euro. IMF’s
støtte vil imidlertid ikke kunne dække Rumæniens fulde behov, og i det lys anbefa-
ler Kommissionen, at der gives mellemfristet betalingsbalancestøtte til Ungarn fra
den under artikel 119 oprettede facilitet. Det ventes, at Kommissionen vil stille
forslag om lån i størrelsesorden 5 mia. euro, og der ventes i den forbindelse udar-
bejdet et ”Memorandum of Understanding” med de rumænske myndigheder, der
specificerer de betingelser om økonomisk politik, som indgår i Rumæniens pro-
gram for økonomisk genopbygning. Det resterende finansieringsbehov ventes
dækket af bl.a. Verdensbanken.
Hjemmelsgrundlag
Sagen har hjemmel i Traktatens artikel 119.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
Statsfinansielle konsekvenser
Sagen vurderes ikke at have nævneværdige statsfinansielle konsekvenser, idet der er
tale om lån, der finansieres over EU’s budget.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Støtten til Rumænien vil have positive samfundsøkonomiske konsekvenser for
Rumænien og ventes at have (begrænsede) afledte positive konsekvenser for Dan-
mark.
Høring
Sagen har ikke været i høring.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Holdning
Dansk holdning
Regeringen støtter en beslutning om at stille finansiel assistance til rådighed for
Rumænien, idet det samtidig bør sikres, at assistancen ledsages af passende betin-
gelser vedr. økonomisk politik med henblik på en varig og holdbar genopretning af
betalingsbalancen som grundlag for at forbedre den økonomiske situation i Ru-
mænien.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
32
Andre landes holdninger
Der ventes enighed om en beslutning om at stille finansiel assistance til rådighed
for Rumænien.