Europaudvalget 2008-09
2945 - Konkurrenceevne Bilag 2
Offentligt
683856_0001.png
NOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Samlenotat vedr. rådsmøde (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2009
Indholdsfortegnelse
1. Integreret industripolitik .........................................................................2
2. Statusrapport for Small Business Act.....................................................6
3. Bedre regulering ...................................................................................10
4. Oprettelse af et fælles europæisk EF-patent og etablering af en fælles
europæisk patentdomstol, jf. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-
Parlamentet og Rådet vedrørende forbedring af det europæiske patentsystem
- KOM(2007) 165 (”Patentmeddelelsen”) ...............................................15
5. Forslag til Kommissionsforordning om gennemførelse af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om handel med ikke-EU-lande angående
indsamling af statistik for import og eksport, dataudveksling mellem told-
og statistikmyndighederne og om rapportering af kvalitetsoplysninger –
udkast til forslag af 17. marts 2009. .........................................................24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
683856_0002.png
2/26
1. Integreret industripolitik
Resumé
Formandskabet har udarbejdet et udkast til rådskonklusioner vedrørende en
integreret tilgang til en konkurrence- og bæredygtig industripolitik i EU.
Udkastet til rådskonklusioner indeholder en indledende tekst , som beskriver
de initiativer, som er taget i forhold til den økonomiske situation, og under-
streger vigtigheden af at bevare en konkurrencedygtig industri i EU.
I rådskonklusionerne indgår desuden konklusioner vedr. specifikke sektorer,
herunder kemikalier, elektronik samt biler. Her fremhæves hovedelementer-
ne i de pågældende udvalgsarbejder og analyser, som har været iværksat på
områderne, og Kommissionen opfordres til at følge op herpå.
1.
Baggrund og indhold
Formandskabet har udsendt et udkast til rådskonklusioner om en integreret in-
dustripolitik under titlen ” An integrated approach to a competitive and sustai-
nable industrial policy in the European Union”.
1
I udkastet til rådskonklusioner understreges det, at en stærk og konkurrence-
dygtig industriel base i Europa kræver gode og stabile rammevilkår, og at alle
politiske tiltag skal respektere principperne for bedre regulering og det indre
marked. Derfor opfordres Kommissionen til at fremskynde arbejdet med at let-
te de administrative byrder. Det tilkendegives ligeledes, at standardisering bør
gå hånd i hånd med innovation. Yderligere fremføres, at ny lovgivning bør
undgå at medføre yderligere byrder for erhvervslivet, især inden for miljøbe-
skyttelse og klimaforandringer, da dette kan føre til ”production leakage”, dvs.
udflytning af produktionsvirksomheder, især i lyset af den nuværende økono-
miske situation.
Kommissionen inviteres til at præsentere konkrete implementeringsprogram-
mer for offentlig-private partnerskaber, som foreslået i den europæiske genop-
retningsplan, i midten af 2009, og der lægges vægt på, at EU bør forblive åben
for sine samhandelspartnere. I denne sammenhæng lægges op til, at der skal
skabes en ”level playing field”, dvs. sikres ensartede konkurrencevilkår, for de
europæiske industrier på verdensmarkedet.
Yderligere påpeges vigtigheden af koordineret handlen på tværs af politikom-
råder i håndteringen af adgang til og brugen af råvarer. Herunder opfordres
Kommissionen til at styrke dialogen med tredjelande og indtænke muligheder-
ne omkring projekter i udviklingssammenhænge og tage hensyn til den særlige
situation i udviklingslandene.
1
Af 30. april 2009, 9256/09
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
683856_0003.png
3/26
I forhold til kemikalieindustrien beskrives behovet for at stimulere innovation,
forskning og udvikling samt infrastruktur. Herunder opfordres medlemslande-
ne og Kommissionen til at implementere konklusionerne fra højniveaugruppen
om den europæiske kemikalieindustris konkurrenceevne, og Kommissionen
opfordres til at følge implementeringen af REACH-reguleringen og dens på-
virkning af virksomhederne, især SVM’er, og fortsætte arbejdet med at analy-
sere, i hvilken grad målene i REACH styrker konkurrenceevnen og innovation
og sikrer et højt niveau af beskyttelse af menneskers helbred og miljøet.
I forhold til elektronikindustrien opfordres offentlige enheder til at understøtte
og facilitere innovation i sektoren gennem offentlige indkøb. Kommissionen
opfordres til at rapportere på implementering af anbefalingerne fremsat af
Electra Team () inden udgangen af 2012.
I forhold til bilindustrien opfordres Kommissionen til at følge op på forudgå-
ende møder og arrangementer for sektoren og anerkender den svære økonomi-
ske situation, som bilindustrien befinder sig i. Herunder fremføres det, at ny
lovgivning for sektoren bør gennemføres med forudgående konksekvensanaly-
ser og ikke medføre yderligere byrder for industrien så vidt muligt.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Rådskonklusionerne skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet
3.
Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.
4.
Gældende dansk ret
Overvejelser om gældende dansk ret er ikke relevant.
5.
Høring
Rådskonklusioner har været sendt i høring i Specialudvalget for konkurrence-
evne og vækst.
Der er modtaget høringssvar fra LO.
LO
LO er positive overfor et stærkt fokus på innovation, forskning og udvikling
og lægger vægt på, at tiltag herunder skal ses i tæt sammenhæng med udvik-
ling af menneskelige ressourcer og efteruddannelse. Herunder tilkendegives, at
de sociale parter bør indtænkes i højere grad i udviklingen af EU’s industripo-
litik.
LO lægger vægt på bæredygtighed i den økonomiske udvikling og finder, at en
eventuel frygt for ”production leakage” ikke skal anvendes til at hindre en vi-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
683856_0004.png
4/26
dereudvikling af miljø- og klimaregulering, da disse også kan medføre konkur-
rencemæssige fordele.
I forhold til tilgangen til råvarer stiller LO sig kritisk overfor brugen af begre-
bet ”a level playing field”, da denne kan mistolkes og bruges som anledning til
at etablere handelshindringer og antidumpingaktiviteter. LO modsætter sig
klart øget anvendelse af handelsprotektionistiske tiltag.
6.
Forhandlingssituationen
Rådskonklusionerne er under drøftelse i arbejdsgruppen under Rådet (konkur-
renceevne). Det forventes, at rådskonklusionerne vil blive vedtaget på råds-
mødet (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2009.
7.
Foreløbig dansk holdning
Regeringen hilser formandskabets udkast til rådskonklusioner velkommen.
Regeringen finder det vigtigt at sikre en koordineret tilgang til den fælles indu-
stripolitik for at skabe gode rammevilkår for virksomhederne.
Regeringen støtter op om det stærke fokus på innovation, forskning og udvik-
ling for at komme ud af den nuværende økonomiske krise.
Regeringen stiller sig kritisk overfor brugen af begrebet ”level playing field”
på verdensplan, da det lægger op til øget brug af forskellige handelsmæssige
instrumenter, herunder anti-dumping.
Eventuelle nye konsekvensvurderinger af REACH bør bygge på det arbejde,
der allerede er foretaget eller er i gang. Det er vigtigt både at se på de økono-
miske omkostninger ved REACH og på formålene med REACH, herunder de
samfundsmæssige fordele ved at forbedre beskyttelsen af mennesker og miljø.
Regeringen finder ligeledes, at begrænsninger for ny lovgivning og regulering
inden for miljø- og klimaområdet skal vurderes ud fra bredere hensyn, herun-
der bl.a. eventuelle konkurrencemæssige fordele samt miljø- og klimamæssige
fordele.
8.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinan-
sielle konsekvenser er ikke relevant.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerne vurderes ikke at medføre samfundsøkonomiske konse-
kvenser.
10.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
683856_0005.png
5/26
Rådskonklusionerne vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
11. Tidligere forelæggelser i Europaudvalget
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
683856_0006.png
6/26
2. Statusrapport for Small Business Act
På rådsmødet(konkurrenceevne) den 29.maj 2009 er Kommissionens Small
Business Act (SBA) på dagsordenen med henblik på politisk drøftelse. Fokus
er på medlemsstaternes implementering af de konkrete anbefalinger i Kom-
missionens meddelelse, som blev fremlagt sidste sommer og formelt vedta-
get på rådsmødet (konkurrenceevne) i december 2008.
1. Baggrund og indhold
På rådsmødet (konkurrenceevne) den 5. marts 2009 blev medlemsstaterne
enige om løbende at overvåge medlemsstaternes implementering af SBA’en.
SBA’en indeholder 51 konkrete anbefalinger til medlemsstaterne til at ind-
føre initiativer for at forbedre rammevilkårene for SMV’er. I øvrigt vil med-
lemsstaterne skulle afrapportere på SBA’en i forbindelse med udarbejdelsen
af landerapporter i Lissabon-processen.
Drøftelsen på rådsmødet den 29. maj 2009 vil bl.a. foregå på baggrund af
følgende 2 spørgsmål udarbejdet af formandskabet:
1. Medlemsstaternes prioriteter for den nationale implementering –
hvilke områder er der særligt fokus på i medlemsstaten?
2. Hvilke initiativer, indenfor de prioriterede indsatsområder, som blev
vedtaget i december, skal særligt styrkes på EU-niveau i lyset af den
økonomiske situation?
Kort om SBA’en:
Kommissionens initiativ fastslår princippet om ”tænk småt først” og integre-
rer dette i 10 grundprincipper for den europæiske SMV-politik, der omfatter
initiativer for både Kommissionen og medlemsstaterne.
Kommissionens initiativ fokuserer på generelt at fremme iværksætterånd,
samt på vækstiværksættere og innovative SMV’er. SBA’en har således i sig-
te at forbedre adgangen til finansiering, reducering af administrative byrder,
at forbedre adgangen til offentlige udbud, samt at fremme etableringen af
private selskaber i Europa.
SBA’en indeholder ikke konkrete forslag til retsakter, men fastslår de over-
ordnede principper for den europæiske SMV-politik.
I lyset af den økonomiske krise, blev medlemsstaterne på rådsmødet i de-
cember, hvor Kommissionens initiativ blev formelt vedtaget, enige om at
prioritere initiativer indenfor særligt 3 områder i SBA’en, som hurtigt og ef-
fektivt vil kunne ruste SMV’erne til de særlige udfordringer, der rammer
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
683856_0007.png
7/26
dem i denne situation. De tre prioriterede indsatsområder er SMV’ers ad-
gang til finansiering, SMV’ers adgang til markedet, herunder offentlige ud-
bud og tredjelandes markeder, samt initiativer under den generelle dagsor-
den for bedre regulering, der særligt understøtter SMV’ers behov.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet er ikke involveret i processen omkring statusdrøftelser
for medlemsstaternes implementering af SBA’en.
Selve SBA’en indeholder ingen konkrete forslag til retsakter, og Kommissi-
onens meddelelse er derfor alene sendt til Europa-Parlamentet til oriente-
ring.
3.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant i forhold til drøftelserne på rådsmødet den 28.-29. maj 2009.
I forhold til selve SBA’en var spørgsmålet heller ikke relevant, da initiativet
ikke indeholder forslag til konkrete retsakter.
4.
Gældende dansk ret
Ikke relevant i forhold til drøftelserne på rådsmødet den 28.-29. maj 2009.
5.
Høring
Kommissionens meddelelse om SBA’en blev sendt i høring i Specialudvalget
for Konkurrenceevne og vækst med høringsfrist den 18. august 2008.
Håndværksrådet [HR]: Er positive overfor Kommissionens forslag, som de
finder indeholder mange gode og relevante tiltag, der er nødvendige, hvis er-
hvervsmiljøet for SMV’er i EU skal afgørende forbedres. Særligt Kommissio-
nens initiativer indenfor rammerne af bedre regulering fremhæves, samt
SMV’ers adgang til standarder og standardiseringsarbejdet. Endvidere støtter
HR Kommissionens fokus på bedre muligheder for generationsskifte. HR ef-
terlyser imidlertid flere initiativer i Kommissionens forslag, herunder initiati-
ver til en bedre adgang for SMV’er til offentlige udbud med henvisning til en
forhøjelse af tærskelværdien for EU udbud, samt bedre muligheder for udveks-
ling af lærlinge over grænserne. I det hele taget finder HR, at Kommissionens
forslag baseres på kendte initiativer. HR understreger behovet for at gøre
Kommissionens forslag bindende for både EU’s institutioner og medlemssta-
terne.
Dansk Byggeri [DB]: Har bemærkninger til de enkelte principper i Kommissi-
onens forslag. DB støtter op om Kommissionens forslag om hurtig og effektiv
konkursbehandling og mulighed for en frisk start, men påpeger samtidig, at
dette ikke skal være rettet mod iværksættere med mange konkurser bag sig.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
683856_0008.png
8/26
DB understreger, at der skal være fokus på rammevilkår til gavn for alle virk-
somheder, og at fokus på ”tænk-småt-først-princippet” ikke må underminere
dette mål. DB er endvidere imod særlige undtagelsesbestemmelser for
SMV’er. Endvidere støtter DB Kommissionens initiativ om at forbedre
SMV’ers adgang til standardisering og påpeger, at dette bl.a. skal ske ved, at
standardiseringsorganerne ændrer deres forretningsmodel.
6.
Andre landes holdninger
Medlemsstaterne har generelt støttet op om monitoreringsprocessen og de af
formandskabet udarbejdede spørgsmål.
Der har været en generel opbakning fra medlemsstaterne til SBA’en.
7.
Foreløbig dansk holdning
Regeringen ser positivt på drøftelserne i rådets vedr. implementeringen af
SBA’en, som blev vedtaget på rådsmødet i december, der sikrer fokus på
Kommissionens initiativ.
For så vidt angår det første spørgsmål om Danmark har et særligt fokus i for-
hold til SBA’ens initiativer, er det regeringens holdning, at initiativerne inden-
for de prioriterede indsatsområder vedr. adgangen til markedet, adgangen til
finansiering og bedre regulering er vigtige.
I forhold til det andet spørgsmål om, hvilke initiativer indenfor de prioriterede
indsatsområder der bør styrkes på EU-plan finder regeringen, at der er tale om
prioriteter, der skal vægtes lige.
Regeringen har støttet op om SBA’en og prioriteringen af initiativer, som blev
vedtaget på rådsmødet i december. SBA’en reflekterer flere danske prioriteter,
herunder det overordnede fokus på forbedring af rammevilkår, koblingen mel-
lem SBA’en og de overordnede EU-mål om bedre regulering, bedre adgang til
offentlige udbud, bedre adgang til og beskyttelse af IPR, samt fokus på finan-
siering.
8.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Der er alene tale om en statusdrøftelse på rådsmødet i maj.
Selve meddelelsen om SBA indeholder ikke forslag til konkrete retsakter og
medfører som sådan hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-
kvenser.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Der er alene tale om en statusdrøftelse på rådsmødet i maj.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
683856_0009.png
9/26
Kommissionens meddelelse medfører ikke direkte samfundsøkonomiske kon-
sekvenser, men principperne og konkrete direktivforslag forventes at have en
positiv effekt på SMV’er.
10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Der er alene tale om en statusdrøftelse på rådsmødet i maj.
EU’s overordnede mål om reduktion af administrative byrder adresseres i
SBA’en med særligt fokus på at lette byrderne for SMV’er. Det er ikke muligt
ud fra de overordnede principper at fastslå de administrative konsekvenser for
erhvervslivet, i det dette beror på de konkrete forslag.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen forelægges til orientering.
Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om SBA’en på mødet i
udvalget den 28. december 2008, forud for rådsmødet (konkurrenceevne) i de-
cember 2008.
Folketingets Europaudvalg blev orienteret om Kommissionens fremlæggel-
se af SBA’en med grundnotat oversendt til udvalget den 7. august 2008.
Folketingets Europaudvalg er tidligere blev orienteret om Kommissionens
initiativ i forbindelse med afgivelse af dansk høringssvar, som er sendt til
udvalget til orientering den 22. april 2008.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
683856_0010.png
10/26
3. Bedre regulering
Bedre regulering er på dagordenen på rådsmødet (konkurrenceevne) den
27. – 28. maj 2009. Rådskonklusionerne forventes at indeholde status og
fremadrettede initiativer om konsekvensvurderinger, reduktion af administra-
tive byrder for erhvervslivet samt forenkling af EU-reguleringen. Rådskonklu-
sionerne har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
1. Baggrund og indhold
I marts 2000 pålagde Det Europæiske Råd Kommissionen, Rådet og med-
lemslandene at udarbejde en fælles EU-strategi for bedre regulering. I 2002
offentliggjorde Kommissionen en handlingsplan for bedre regulering, og
som led i gennemførelsen heraf vedtog Rådet, Kommissionen og Europa-
Parlamentet i 2003 en interinstitutionel aftale om bedre regulering.
Fra 2003 og frem til 2007 iværksatte Kommissionen en række initiativer,
der lagde op til at måle de administrative byrder samt at introducere mål-
sætningen om at reducere de administrative byrder på EU-plan.
Kommissionen udsendte i januar 2007 handlingsprogrammet for administra-
tive lettelser. Her foreslog Kommissionen bl.a. på dansk foranledning en
fælles målemetode til at opgøre de administrative byrder, et reduktionsmål
på 25 pct. for administrative byrder i EU og etableringen af en særlig enhed
(Impact Assessment Board) til at kvalitetssikre Kommissionens konse-
kvensvurderinger.
På Det Europæiske Råd (DER) i 2007 var der enighed om Kommissionen
forslag, herunder en liste over 13 prioriterede indsatsområder (42 retsakter)
samt en liste over såkaldte ”fast track” forenklingsforslag. Det vil sige for-
enklingsforslag, der med relativt simple tiltag vil kunne reducere virksom-
hedernes administrative byrder inden for en kort tidshorisont. Desuden op-
fordrede Det Europæiske Råd medlemslandene til at fastsætte tilsvarende
ambitiøse mål på nationalt niveau.
I januar 2008 vedtog Kommissionen den anden strategiske meddelelse om
bedre regulering i EU. I meddelelsen blev status og nye tiltag beskrevet og
Kommissionen opfordrede alle medlemslande til at sætte nationale redukti-
onsmål inden årets forårstopmøde.
Den 28. januar 2009 udsendte Kommissionen den tredje strategiske meddelel-
se om bedre regulering. I meddelelsen stod det beskrevet, at målingerne af de
administrative byrder på de 13 prioriterede indsatsområder viser, at der er
identificeret byrder for 115 – 130 mia. EURO årligt. Målingerne viste, at
selskabsret og moms er de mest byrdetunge målte områder og Kommissio-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
683856_0011.png
11/26
nen har derfor udarbejdet regelforenklingsforslag på disse områder. Dette
gælder et e-faktureringssystem på momsområdet (forventet lettelsespoten-
tiale på 18 mia. EURO årligt) og mulighed for undtagelse af mikrovirksom-
heder for nogle af regnskabsdirektiverne (forventet lettelsespotentiale på 8
mia. EURO årligt). Kommissionen har ligeledes noteret sig, at 21 lande nu
har sat nationale reduktionsmål.
Derudover vil Kommissionen fremadrettet identificere specifikke regelfor-
enklingsforslag på de 13 prioriterede områder. Kommissionen håber på at
kunne fremlægge disse forslag, før denne Kommissions afgang. Kommissi-
onen foreslår ligeledes, at handlingsprogrammet udvides med 30 retsakter
dog stadig inden for de 13 områder.
Desuden vil Kommissionen, hvor muligt og som beskrevet i ”En Small
Business Act for Europa”, anvende fælles ikrafttrædelsesdatoer for er-
hvervsrettede direktiver og forordninger.
De foreliggende rådskonklusioner indeholder på nuværende tidspunkt bl.a. en
række opfordringer til såvel Rådet, medlemslandene som Kommissionen. Rå-
det opfordres bl.a. til i højere grad at arbejde aktivt med konsekvensvurderin-
ger. Dette gælder både Kommissionens konsekvensvurderinger, men Rådet
bør også være opmærksom på, at større ændringsforslag bør ledsages af en
konsekvensvurdering. Derudover bør Rådet være særlig opmærksom på, at
der ikke indføjes nye krav, når EU-regulering genåbnes med henblik på regel-
forenkling. Kommissionen opfordres bl.a. til at kvantificere det samlede lettel-
sespotentiale på de regelforenklingsforslag, som fremsættes på baggrund af
målingerne af de administrative byrder, afrapportere på fremdrift i at ned-
bringe de administrative byrder, samt i enkelte tilfælde expost-evaluere effek-
ten af EU-regulering. Medlemslandene opfordres til at udvikle nationale kon-
sekvensvurderingssystemer, der bygger på en integreret opgørelse af økono-
miske, miljømæssige og sociale konsekvenser.
2. Europa-Parlamentets holdning
Rådskonklusionerne har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.
3. Nærhedsprincippet
Omkring 40 pct. af danske virksomheders administrative byrder kan relate-
res til EU og den nationale implementering af EU-lovgivning, herunder
f.eks. i forbindelse med implementeringen af det indre marked. Regeringens
mål om at reducere byrderne med op til 25 pct. i 2010 gør det relevant både
at fokusere på byrder som følge af danske love og regler og byrder afledt af
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
683856_0012.png
12/26
EU-regulering. Regeringen finder, at sagen er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
4. Gældende dansk ret
Overvejelser om gældende dansk ret er ikke relevant.
5. Høring
Rådskoklusionerne har været sendt i høring i Specialudvalget for konkurren-
ceevne og vækst d. 23. april 2009.
Dansk Erhverv (DE)
ser overordnet positivt på, at Rådet sætter bedre regu-
lering, og herunder de administrative byrder, på EU-dagsordnen. DE er
imidlertid skuffede over, at rådsklonklusionerne er hensigtserklæringer til
de enkelte lande. Konklusionerne vil ikke have den store effekt for de danske
virksomheder. DE finder det derfor vigtigt, at Rådet og Kommissionen ar-
bejder videre med konkrete ideer til, hvordan EU kan reducere de byrder,
som reelt betyder noget for virksomhederne. DE mener, at der er mange
forslag, der letter byrderne på papiret, men som ikke rigtig mærkes af de
danske virksomheder, herunder forslag såsom at fritage mikrovirksomheder
fra nogle af regnskabsdirektiverne.
DI
glæder sig over, at Rådet med disse konklusioner viser opbakning til
bedre reguleringsdagsordenen og ser positivt på forslagene om forbedrede
regler for fakturering af moms og en fritagelse af mindste virksomheder for
visse regnskabsdirektiver. DI mener dog, at det er helt centralt, at målsæt-
ningen om at reducere byrderne med 25 pct. er en nettomålsætning, så virk-
somhederne ikke oplever, at de opnåede reduktioner bliver modsvaret af nye
byrder. Rådet bør derfor i konklusionerne klart slå fast, at målsætningen er
en nettomålsætning. DI mener ligeledes at det er vigtigt, at der bredt i EU-
systemet bliver skabt ansvar for målsætningen.
Forbrugerrådet
kan støtte den danske foreløbige holdning, der inkluderer
forbrugerbeskyttelse som et af de områder, hvis niveau ikke må sænkes -
men gerne forbedres - i forbindelse med de tiltag, der sættes i gang ved
”bedre regulering”. Forbrugerrådet ser gerne, at forbrugerbeskyttelsen og
sundheds-miljømæssige m.v. hensyn også fremgår af rådskonklusionerne.
Håndværksrådet
støtter Rådets indsats for reduktion af erhvervslivets ad-
ministrative byrder. Håndværksrådet påpeger, at hvis indsatsen skal have
en reel effekt, skal der også fokuseres på byrder, som kun rammer virksom-
heder inden for afgrænsede brancher, men som til gengæld udgør en stor
byrde for de berørte virksomheder. Derudover bifalder Håndværksrådet den
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
683856_0013.png
13/26
kulturændring i relation til bedre regulering, der er foregået i Kommissio-
nen. Denne kulturforandring skulle også meget gerne skabes i Rådet og Eu-
ropa-Parlamentet, således at der ikke bliver pålagt unødige byrder, efter at
Kommissionen har leveret deres forslag. Håndværksrådet mener ligeledes,
at det er vigtigt, at de enkelte medlemslande er opmærksomme på de admi-
nistrative byrder ved implementeringen af EU-lovgivning i national lov.
LO
er enig i, at bedre regulering ikke må sænke beskyttelsesniveauet for
hverken arbejdstagere, arbejdsgivere, forbrugere eller miljøet. LO oplyser i
deres høringssvar, at de har kendskab til konsulentforslag, som er sendt til
Kommissionen på arbejdsmiljøområdet. LO mener, at konsulentforslaget vil
sænke både beskyttelsesniveauet og virksomhedernes konkurrenceevne. Det
gælder fx et konsulentforslag om at fjerne krav om skriftlig arbejdsplads-
vurdering for små virksomheder.
Tandlægeforeningen
kan tilslutte sig den foreløbige danske holdning til
rådskonklusionerne, idet det ikke sænker forbrugerbeskyttelsen eller sund-
hedsstandarder, som ligger foreningen meget på sinde.
6. Andre landes holdninger
Der er generel enighed i Rådet om arbejdet med bedre regulering i EU, og
der forventes ikke nævneværdige uoverensstemmelser under drøftelsen af
rådskonklusionerne.
7. Foreløbig dansk holdning
Danmark støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU,
og forventer at
tilslutte sig rådskonklusionerne
og lægger stor vægt på, at momentum i ar-
bejdet med administrative lettelser opretholdes i Kommissionen. Arbejdet
med bedre regulering i EU ligger i naturlig forlængelse af indsatsen for re-
gelforenkling og administrative lettelser i Danmark.
Danmark støtter, at bedre regulering sker ud fra en balanceret og integreret
tilgang, som ikke sænker arbejdsmiljøbeskyttelsen, miljøbeskyttelsesni-
veauet, fødevaresikkerheden, forbrugerbeskyttelsen eller sundhedsstandar-
der. Danmark ser endvidere indsatsen for bedre regulering som en mulighed
for også at kunne øge kvaliteten i reguleringen og derigennem forbedre be-
skyttelsesniveauet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
683856_0014.png
14/26
8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Rådskonklusionerne ventes ikke at få direkte lovgivningsmæssige eller stats-
finansielle konsekvenser for Danmark. Gennemførelsen af konkrete regel-
forenklinger i EU kan medføre både lovgivningsmæssige og statsfinansielle
konsekvenser for Danmark, men konsekvenserne skal vurderes fra sag til
sag.
9. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerne har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser
for Danmark. Bedre regulering og derigennem omkostningseffektive løsnin-
ger vil have positive konsekvenser. Administrative lettelser for virksomheder
vil have positive samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.
10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Rådskonklusionerne i sig selv har ingen administrative konsekvenser for er-
hvervslivet.
11. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Bedre regulering har siden 2001 været forelagt Folketingets Europaudvalg
flere gange forud for møder i Rådet (konkurrenceevne og ECOFIN). Bedre
regulering har senest været forlagt udvalget den 27. februar 2009 forud for
rådsmødet (konkurrenceevne) den 5. marts 2009.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
15/26
4. Oprettelse af et fælles europæisk EF-patent og etablering af en fælles
europæisk patentdomstol, jf. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-
Parlamentet og Rådet vedrørende forbedring af det europæiske patent-
system - KOM(2007) 165 (”Patentmeddelelsen”)
Resumé
På rådsmødet (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2009 forventes en udveks-
ling af synspunkter på grundlag af en samlet fremskridtsrapport, der dækker
såvel patentet som domstolssystemet. Endvidere ønsker formandskabet at
opnå Rådets tilslutning til, at der - i overensstemmelse med Traktatens arti-
kel 300, stk. 6, - rettes en forespørgsel til EF-Domstolen med henblik på at
få en udtalelse om, hvorvidt den skitserede model for etableringen af en fæl-
les europæisk patentdomstol vil være forenelig med EF-Traktaten.
Kommissionen vedtog den 3. april 2007 sin patentmeddelelse, der indehol-
der en strategi til forbedring af det europæiske patentsystem gennem opret-
telse af et fælles europæisk patent (EF-patentet) og etablering af en fælles
europæisk patentdomstol. Med afsæt i Rådets foreløbige sonderinger udfær-
digede det daværende slovenske formandskab i slutningen af maj 2008 et
opdateret forslag om et EF-patent og i slutningen af juni 2008 et arbejdsdo-
kument vedr. patentdomstolssystemet. Rådsarbejdsgruppens videre drøftel-
ser sker nu med udgangspunkt i de efterfølgende formandskabers opdate-
ringer af disse dokumenter.
Såfremt der sker en realisering af EF-patentet og patentdomstolssystemet vil
det kræve en ændring af patentloven og eventuelt retsplejeloven. En fremti-
dig dansk tilslutning til oprettelsen af en fælles europæisk patentdomstol,
der tillægges kompetence til at afgøre tvister mellem private, vil kræve an-
vendelse af proceduren i grundlovens § 20.
1. Baggrund og indhold
Kommissionen vedtog den 3. april 2007 sin meddelelse om forbedring af
patentsystemet i Europa - KOM(2007) 165.
Formålet med meddelelsen har været at sondere mulighederne for at genop-
tage reelle forhandlinger om et forbedret patentsystem; først og fremmest
ved etablering af en fælles patentdomstol og oprettelsen af et fælles EF-
patent.
Med afsæt i Rådets foreløbige sonderinger på baggrund af patentmeddelel-
sen udfærdigede det daværende slovenske formandskab i slutningen af maj
2008 et opdateret forslag om et EF-patent og i slutningen af juni 2008 et ar-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16/26
bejdsdokument vedr. patentdomstolssystemet. Disse dokumenter er i hoved-
træk beskrevet i afsnit 6. Rådsarbejdsgruppens videre drøftelser sker nu med
udgangspunkt i
de efterfølgende formandskabers opdateringer af
disse do-
kumenter.
Det tjekkiske formandskab har lagt op til, at der på rådsmødet
(konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2009 skal ske udveksling af synspunkter
på grundlag af en samlet fremskridtsrapport, der dækker såvel patentet som
domstolssystemet. Endvidere ønsker formandskabet at opnå Rådets tilslut-
ning til, at der - i overensstemmelse med Traktatens artikel 300, stk. 6, - ret-
tes en forespørgsel til EF-Domstolen med henblik på at få en udtalelse om,
hvorvidt den skitserede model for etableringen af en fælles europæisk pa-
tentdomstol vil være i overensstemmelse med Traktaten.
Det opdaterede forslag om et EF-patent fra det slovenske formandskab er
baseret på Rådets hidtidige forhandlinger om det oprindelige forslag til for-
ordning fra Kommissionen, KOM(2000) 412. Kommissionens forslag er
fremsat med hjemmel i Traktatens artikel 308 og skal vedtages af Rådet i
enstemmighed efter høringsprocedure med Europa-Parlamentet. Status for
de oprindelige forhandlinger i Rådet var, at man nåede til enighed om en
fælles politisk linje den 3. marts 2003. I Rådet (konkurrencevene) den 17.-
18. maj 2004 lykkedes det imidlertid ikke at opnå enighed om det forelig-
gende kompromisforslag.
For så vidt angår det slovenske formandskabs arbejdsdokument vedr. pa-
tentdomstolssystemet er det baseret på Rådsarbejdsgruppens foreløbige son-
deringer på baggrund af patentmeddelelsen. Drøftelserne tager dermed ikke
afsæt i forslag fra Kommissionen.
Med den påtænkte forespørgsel til EF-
Domstolen tages sigte på at opnå en nærmere afklaring af den påtænkte
domstolsordnings forenelighed med EF-Traktaten forud for indgåelse af en
aftale. Den skitserede model, der ønskes forelagt for EF-Domstolen, lægger
op til anvendelse af Traktatens artikel 300 mhp. indgåelse af en blandet af-
tale mellem Fællesskabet, medlemslandene og de EPO-lande, der ikke er
medlemmer af EU.
Det nuværende europæiske patentsystem
Patentbeskyttelse i Danmark kan i dag opnås gennem indlevering af enten 1)
en dansk patentansøgning, 2) en europæisk patentansøgning eller 3) en inter-
national patentansøgning. Ønskes der patent i flere europæiske lande, kan dette
opnås ved indlevering af én enkelt ansøgning til Den Europæiske Patentorga-
nisation (EPO). EPO er en international organisation med
35
medlemsstater.
Europæiske patentansøgninger behandles centralt af EPO, som kan udstede
”europæisk patent”. Det europæiske patent får dog først retsvirkning i de en-
kelte lande, når det meddelte patent er oversat til de nationale sprog i samtlige
de lande, hvor patent ønskes. Patentet overgår herefter til at blive nationale pa-
tenter i de enkelte lande.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
17/26
Omkostningerne til oversættelse er en betydelig medvirkende faktor til, at et
europæisk patent, der dækker for eksempel 13 europæiske lande, koster 11
gange så meget som et tilsvarende amerikansk patent. På denne baggrund ind-
gik en række europæiske lande, herunder Danmark, i år 2000 den såkaldte
London-aftale, der begrænser kravet om oversættelse. London-aftalen trådte i
kraft den 1. maj 2008 og forventes at betyde en væsentlig besparelse for dan-
ske virksomheder. London-aftalen løser i et vist omfang problemerne med de
store oversættelsesomkostninger, men dels er der
pr. 1. maj 2009
kun
10
af
EU’s medlemsstater, der har tiltrådt aftalen, og dels eksisterer der fortsat ikke
et ”enhedspatent” i EU.
Det nuværende europæiske håndhævelsessystem på patentområdet
Spørgsmål om gyldigheden af europæiske patenter kan i dag kun afgøres ved
de nationale domstole i de enkelte lande, hvor patent er udstedt. Det betyder, at
det er nødvendigt at anlægge retssag i alle de lande, hvor spørgsmålet om gyl-
digheden af et europæisk patent skal afgøres. Det kan derfor være særdeles
dyrt og vanskeligt, både for patenthaver og dennes modparter at få klarhed
over retsstillingen. Samtidig er der risiko for, at sagerne kan få forskelligt ud-
fald i de enkelte lande.
Små- og mellemstore virksomheders patentaktivitet
Små- og mellemstore virksomheder forsker, udvikler og patenterer relativt
mindre end store virksomheder. Det skyldes blandt andet, at omkostninger-
ne ved patentering og efterfølgende håndhævelse er for høje til, at små og
mellemstore virksomheder, der ikke har et solidt kapitalgrundlag, kan finan-
siere omkostningerne. For at få mere forskning og udvikling i små og mel-
lemstore virksomheder er det derfor nødvendigt, at omkostningerne reduce-
res.
EF-patentet
Formålet med forslaget er at indføre et ”enhedspatent”, hvilket betyder, at
det vil gælde umiddelbart i alle EU’s medlemsstater. Herved adskiller det
sig fra ”europæiske patenter”, som bliver til nationale patenter i de enkelte
EU-lande, jf. ovenfor. EF-patentet skal gøre det billigere at opnå patentbe-
skyttelse i samtlige EU’s medlemsstater. Et EF-patent vil samtidig forbedre
muligheden for at forhindre, at der bringes patentkrænkende varer ind i EU,
da det vil være den samme registrerede ret, toldmyndighederne ved EU’s
grænser vil kunne gribe ind over for.
For så vidt angår de materielle bestemmelser om udstedelse af patent ændres
der ikke på dem, idet reglerne i den europæiske patentkonvention ifølge for-
slaget skal gælde, ligesom det skal være EPO, der behandler og udsteder EF-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
18/26
patenter. De nationale patentmyndigheder skal også spille en rolle i denne pro-
ces og vil blive kompenseret for deres arbejde i den forbindelse.
For ansøgninger, der indgives på andre sprog end EPOs arbejdssprog (engelsk,
tysk og fransk), vil der ske oversættelse til et af disse sprog til brug for sagsbe-
handlingen. Med henblik på at sprede patentinformation og teknologisk viden
vil et maskinoversættelsesprogram sikre, at ansøgningerne er frit tilgængelige
på alle officielle EU-sprog. Omkostninger til såvel oversættelser som maski-
noversættelsesprogrammet vil blive oppebåret af patentsystemet via gebyrfi-
nansiering.
I forslaget er størrelsen af ansøgnings- og fornyelsesgebyrer ikke nærmere
konkretiseret, men det fremgår, at de samlede omkostninger ikke skal oversti-
ge, hvad der modsvarer et gennemsnitligt europæisk patent. Det fremgår vide-
re af forslaget, at EPO beholder 50 % af fornyelsesgebyrerne, mens de reste-
rende 50 % fordeles blandt de nationale patentmyndigheder på baggrund af en
særlig fordelingsnøgle.
Fælles europæisk patentdomstol
Etableringen af en fælles europæisk patentdomstol, som er enekompetent til
at afgøre sager om krænkelse og gyldighed af EF-patenter, vil nedbringe
omkostningerne ved førelse af retssager om patenter i Europa og sikre en
mere ensartet praksis på området.
De væsentligste bestemmelser i det foreliggende arbejdsdokument fra det slo-
venske formandskab vedrører domstolens struktur, sammensætning, sprogord-
ning og kompetence samt til en vis grad de overordnede procedureregler for
domstolen. Det er imidlertid også et meget væsentligt aspekt, at det fremgår af
dokumentet, at domstolen foruden EF-patenter også skal afgøre tvister vedrø-
rende europæiske patenter.
Ifølge arbejdsdokumentet skal domstolen bestå af en førsteinstans-domstol
med lokale og regionale samt et centralt kammer. De lokale kamre kan etab-
leres i de enkelte medlemslande, mens de regionale kamre giver flere lande
mulighed for at gå sammen om et fælles kammer. Som andeninstans-
domstol skal der centralt etableres en appeldomstol. Dommersammensæt-
ningen ved alle kamre skal være multinational, idet systemet skal sikre ens-
artet domspraksis, hvilket øger virksomhedernes (og deres rådgiveres) mu-
ligheder for at vurdere retstilstanden mere præcist og dermed skabe grobund
for et omkostningseffektivt system. Herudover skal der anvendes dommere
med juridiske kompetencer og dommere med tekniske kompetencer. Endvi-
dere skal den kunne rådføre sig med tekniske eksperter.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
19/26
Arbejdsdokumentet lægger op til, at der sker en opdeling, i hvilke sagstyper
der kan anlægges ved hhv. de lokale/regionale kamre og det centrale kam-
mer. Således skal alle sager vedrørende ugyldighed af patenter kun kunne
anlægges ved det centrale kammer, mens sager vedrørende krænkelse kan
anlægges ved de lokale kamre.
I relation til processproget foreslås det i arbejdsdokumentet, at de lokale
kamre i medlemsstaterne som hovedregel skal benytte den konkrete natio-
nalstats sprog. Parterne kan dog også aftale at benytte patentets sprog - dvs.
enten engelsk, tysk eller fransk. Domstolen kan også beslutte at anvende et
af disse sprog efter høring af parterne. Sproget i domstolens andeninstans,
og ved en eventuel appelinstansbehandling, skal følge sproget i førsteinstan-
sen, men parterne kan ved enighed vælge det sprog, som patentet er udstedt
på, hvilket kan være engelsk, tysk eller fransk. I særlige tilfælde kan dom-
stolen vælge at benytte et andet af de officielle unionssprog, men kun hvis
sagens parter er enige heri.
2. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet afgav udtalelse vedr. forordningsforslaget til EF-
patentet den 10. april 2002, P5_TA(2002)0163, på baggrund af rapport fra
Retsudvalget (JURI) af 25. februar 2002. Heri udtrykker Parlamentet bl.a.,
at man ønsker, at de nationale patentmyndigheder kommer til at spille en
mere aktiv rolle i udstedelsen af EF-patenter fx ved at udføre nyhedsunder-
søgelser. Endvidere finder EP, at en vis andel af fornyelsesgebyrerne skal
tilfalde de nationale myndigheder til dækning af deres forpligtelser i relation
til EF-patentet.
Det opdaterede forslag fra formandskabet imødekommer delvist de holdnin-
ger Europa-Parlamentet har udtrykt, idet der lægges op til, at fornyelsesge-
byrerne også fordeles til de nationale myndigheder. Derimod imødekommes
Parlamentet ikke fuldt ud for så vidt angår ønsket om, at de nationale myn-
digheder kan tage mere aktivt del i selve behandlingen af patentansøgnin-
gerne.
3. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører i KOM(2000) 412, at de opstillede mål (fremme af
innovation og vækst) ikke kan opfyldes af medlemsstaterne hverken hver
for sig eller samlet, og at de derfor som følge af deres grænseoverskridende
virkninger må gennemføres på EF-plan.
Regeringen tilslutter sig Kommissionens vurdering og anfører samtidig, at
EF-patentet som et alternativ til nationale og europæiske patenter kun vil
kunne muliggøres, hvis det gennemføres i regi af fællesskabet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
20/26
For så vidt angår domstolssystemet foreligger der endnu ikke et Kommissi-
onsforslag.
Regeringen har imidlertid i relation til patentmeddelelsen anført, at formålet
med en fælles patentdomstol er at fjerne de ulemper, som er til stede i det
nuværende europæiske patentdomstolssystem. Det vurderes ikke, at disse
ulemper kan fjernes gennem nationale eller lokale tiltag.
4. Gældende dansk ret
Den gældende lovgivning om patenter findes i
lovbekendtgørelse nr. 91 af
28. januar 2009.
Herudover findes
bekendtgørelse nr. 93 af 29. januar 2009
om patenter og supplerende beskyttelsescertifikater. Danmark har tillige ra-
tificeret Den Europæiske Patentkonvention. Retssager om patenter behand-
les efter de almindelige regler i retsplejeloven om behandlingen af civile
retssager. Efter retsplejelovens § 225, stk. 2, nr. 2, kan sager, hvor anvendel-
sen af patentloven har væsentlig betydning, anlægges ved Sø- og Handels-
retten, medmindre parterne har aftalt andet.
5. Høring
Kommissionens patentmeddelelse har været sendt i høring til en bred kreds af
virksomheder og organisationer.
Yderligere høring af virksomheder og organisationer vil finde sted, når der fo-
religger et mere gennemarbejdet forslag til et EF-patent, og når Kommissionen
fremsætter forslag vedrørende domstolssystemet.
6. Andre landes holdninger
Forhandlingerne om EF-patentet har været fastlåst siden 2004. Kommissio-
nens patentmeddelelse har givet anledning til sonderinger i Rådets arbejds-
gruppe for immaterialret (patenter). Disse sonderinger har ført til, at en gen-
optagelse af forhandlingerne vedrørende EF-patentet nærmer sig.
Foruden ovennævnte sprogproblem udestår en række øvrige problemstillin-
ger, som endnu mangler at finde en tilfredsstillende løsning. Blandt de væ-
sentligste problemstillinger er spørgsmålet om rollefordeling mellem EPO
og de nationale patentmyndigheder i relation til sagsbehandling og udstedel-
se af EF-patenter. I den sammenhæng udestår en afklaring af fordelingen af
gebyrerne blandt de nationale patentmyndigheder, og hvilke kriterier som
skal gælde for dette. Et andet uafklaret spørgsmål drejer sig om gebyrer og
størrelsen af disse. Endvidere er der et problem mht. om maskinoversættel-
sesprogrammet vil være tilstrækkeligt til at imødekomme brugernes behov
og skabe fornøden juridisk sikkerhed.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
21/26
For så vidt angår domstolssystemet har sonderingerne i rådsarbejdsgruppen
resulteret i fremskridt, om end der fortsat hersker uenighed på en række om-
råder, hvilket også må anses som hovedårsagen til, at Kommissionen endnu
afventer at komme med sit udspil.
Både for så vidt angår EF-patentet og domstolssystemet er det endnu for tidligt
i processen til at kunne anføre mere konkret, hvorledes de øvrige landes for-
holder sig til de væsentligste udeståender.
Spørgsmålet om forelæggelse af den skitserede model for etableringen af en
fælles europæisk patentdomstol for EF-Domstolen mhp. udtalelse om
forenelighed med EF-Traktaten har været genstand for en indledende drøf-
telse i arbejdsgruppen. Et stort flertal af medlemslandene var positive over
for en forelæggelse og anmodede om, at denne sker hurtigst muligt. Et min-
dretal af delegationer var skeptiske; hovedsageligt ud fra den vurdering, at
det var præmaturt at forelægge på nuværende tidspunkt.
7. Foreløbig dansk holdning
Regeringen tager aktivt og konstruktivt del i drøftelserne med henblik på at
finde effektive løsninger vedrørende et EF-patent og et patentdomstolssystem.
Det betyder først og fremmest, at regeringen arbejder for et EF-patent, der kan
indfri virksomhedernes forventninger om et forbedret alternativ til de eksiste-
rende muligheder, og som kan opretholde et økonomisk bæredygtigt patentsy-
stem af høj kvalitet hos såvel EPO som de nationale patentmyndigheder. Med
henblik på at opnå dette er det nødvendigt med et forstærket samarbejde med
mere arbejdsdeling mellem patentmyndighederne. Ligeledes må der ses nær-
mere på, hvordan man kan skabe en bedre anvendelse af ressourcerne i hhv.
EPO og de nationale patentmyndigheder.
For så vidt angår domstolssystemet er regeringen tilhænger af det grundlæg-
gende formål, nemlig at virksomhederne undgår at skulle håndhæve deres ret-
tigheder om ens patenter ved domstole i flere lande. Den grundlægende bag-
vedliggende filosofi er, at en afgørelse truffet af en fælles europæisk patent-
domstol får virkning i hele EU.
Fra regeringens side lægges der vægt på en stærk lokal tilstedeværelse af
førsteinstans-domstolen, ligesom regeringen arbejder for, at alle kamre un-
der førsteinstans-domstolen får kompetence til at afgøre både ugyldigheds-
spørgsmål og krænkelsesspørgsmål. For så vidt angår dommersammensæt-
ningen ved domstolen støtter regeringen, at denne skal være multinational
ligesom det er dansk holdning, at der skal være repræsentation af såvel juri-
disk som teknisk ekspertise. Endelig er regeringen positiv over for den fore-
slåede sprogordning.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
22/26
Den danske regering er blandt de delegationer, som finder, at det vil være nyt-
tigt at forelægge den påtænkte domstolsmodel for EF-Domstolen i henhold til
EF-Traktatens artikel 300, stk. 6, inden der tages skridt til reelle forhandlin-
ger. På den baggrund har regeringen tilkendegivet positiv støtte til formand-
skabets ønske om at forelægge den skitserede model for etableringen af en
fælles europæisk patentdomstol for EF-Domstolen mhp. snarest muligt at få
en udtalelse om modellens forenelighed med EF-Traktaten.
8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
En implementering i dansk ret af en eventuel løsning på EF-patentet og pa-
tentdomstolsløsningen vil kræve ændring af patentloven og eventuelt rets-
plejeloven.
Derudover vil en fremtidig dansk tilslutning til oprettelsen af en fælles eu-
ropæisk patentdomstol, der tillægges kompetence til at afgøre tvister mellem
private, indebære afgivelse af beføjelser til den fælles domstol og derfor
kræve anvendelse af proceduren i grundlovens § 20.
Oprettelsen af et nyt europæisk patentsystem vurderes at ville medføre stats-
finansielle konsekvenser i form af nationale merudgifter eller i form af kon-
sekvenser for EU-budgettet. Det præcise omfang heraf kan ikke kvantifice-
res på nuværende tidspunkt.
9. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Konsekvenserne af en vedtagelse af et EF-patent og en domstolsløsning vil gø-
re det nemmere og billigere for danske virksomheder at håndhæve deres paten-
ter i Europa. Det vil derfor blive mere attraktivt for især små og mellemstore
danske virksomheder at patentere innovative produkter på de europæiske ek-
sportmarkeder. En øget dansk patentaktivitet i Europa vil have positiv indfly-
delse på danske virksomheders indtjening og på danske eksportindtægter.
10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Konsekvenserne af en vedtagelse af et EF-patent og en domstolsløsning vil be-
tyde, at patentrettigheder, baseret på europæiske patenter og fremtidige EF-
patenter, kan håndhæves i hele Europa ved at føre retssag for én fælles euro-
pæisk patentdomstol. Under det nuværende system vil det ofte være nødven-
digt at anlægge retssag ved de nationale domstole i alle de implicerede lande.
En vedtagelse af et EF-patent og en domstolsløsning vil derfor gøre det nem-
mere og billigere for danske virksomheder at håndhæve deres patentrettighe-
der i Europa. Erhvervslivets administrative byrder vil dermed blive mindsket.
11. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Kommissionens patentmeddelelse har været forelagt Folketingets Euro-
paudvalg til orientering den 16. november 2007, den 23. maj 2008
og den
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
23/26
28. november 2008.
Seneste samlenotat vedrørende patentmeddelelsen blev
sendt til Folketingets Europaudvalg
den 20. november 2008
forud for fore-
læggelsen af rådsmødet (konkurrenceevne) den
28. november
2008.
Grundnotat vedrørende patentmeddelelsen af 21. maj 2007 er sendt til ud-
valget den 31. maj 2007.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
683856_0024.png
24/26
5. Forslag til Kommissionsforordning om gennemførelse af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om handel med ikke-EU-lande an-
gående indsamling af statistik for import og eksport, dataudveksling
mellem told- og statistikmyndighederne og om rapportering af kvali-
tetsoplysninger – udkast til forslag af 17. marts 2009.
Resumé
Formålet med forslaget er at sikre en fælles ramme for udarbejdelsen af
sammenlignelige statistikker over medlemsstaternes samhandel med ikke-
EU-lande. Forslaget sikrer samtidigt, at der fortsat kan udveksles oplysnin-
ger, som er nødvendige for udarbejdelsen af en retvisende nationalregn-
skabs-, betalingsbalance- og udenrigshandelsstatistik. Disse statistikker er
afgørende for beskrivelsen af den danske økonomi.
Forslaget præciserer især, hvordan oplysninger skal udveksles mellem med-
lemsstaterne i de tilfælde, hvor nødvendige oplysninger modtages af andre
medlemsstater. Disse ændringer er begrundet i en moderniseret EU-
toldkodeks, som senest forventes implementeret i juni 2013.
1. Baggrund og indhold
Kommissionen kom 17. marts 2009 med udkast til ovennævnte kommissi-
onsforordning i ”Udvalget for statistikker over fællesskabets og dets med-
lemsstaters udveksling af goder med tredjelande”. Det endelige forord-
ningsudkast foreligger endnu ikke.
Formålet med forslaget er at sikre en fælles ramme for udarbejdelsen af
sammenlignelige statistikker over medlemsstaternes samhandel med ikke-
EU-lande. Forslaget sikrer samtidigt, at der fortsat kan udveksles oplysnin-
ger, som er nødvendige for udarbejdelsen af en retvisende nationalregn-
skabs-, betalingsbalance- og udenrigshandelsstatistik. Disse statistikker er
afgørende for beskrivelsen af den danske økonomi. Forslaget fastsætter
hvilke oplysninger, der skal indsamles.
Forslaget præciserer især, hvordan oplysninger skal udveksles mellem med-
lemsstaterne i de tilfælde, hvor nødvendige oplysninger modtages af andre
medlemsstater. Disse ændringer er begrundet i en moderniseret EU-
toldkodeks, som senest forventes implementeret i juni 2013. Toldangivelsen
udgør grundlaget for statistikken, og ændringer på toldområdet har således
betydning for statistikforordningerne.
Ændringer i toldkodeksen medfører, at toldangivelsen for varer, som skal
indgå i den nationale statistikopgørelse, fremover kan indgives i andre med-
lemsstater. Forslaget fastsætter, at sådanne oplysninger skal udveksles told-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
683856_0025.png
25/26
myndighederne imellem, hvorefter de videresendes til de nationale stati-
stikmyndigheder.
I forbindelse med den moderniserede toldkodeks opretter toldmyndighederne
et system til udveksling af oplysninger fra toldangivelsen. Udvekslingen skal
sikre, at oplysninger, som er nødvendige for bl.a. toldkontrol, er til stede på det
toldsted, hvor kontrollen udføres. Det er hensigten, at dataudvekslingen finder
sted inden for rammerne af denne eksisterende it-infrastruktur.
Forslagets retsgrundlag er Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande og om ophævelse
af Rådets forordning (EF) nr. 1172/95, som blev tiltrådt af Europa-
Parlamentet 2. april 2009. Forslaget er endnu ikke offentliggjort.
Kommissionsforordningen skal vedtages efter forskriftsproceduren.
2. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet vil blive hørt, når udtalelsen fra ”Udvalget for statistik-
ker over fællesskabets og dets medlemsstaters udveksling af goder med
tredjelande” foreligger.
3. Nærhedsprincippet
Kommissionen begrunder forslaget med, at fællesskabsstatistikker over
udenrigshandelen bedst gennemføres på fællesskabsplan, idet kun Kommis-
sionen kan koordinere den nødvendige harmonisering af de statistiske op-
lysninger. Selve dataindsamlingen og udarbejdelse af statistikken kan fore-
tages af medlemsstaterne.
Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet, da etablering af betingelserne for en sammenlignelig stati-
stik, herunder kvalitetskrav og etablering af handelsstatistikker efter virk-
somhedskendetegn, mest hensigtsmæssigt sker på fællesskabsplan.
4. Gældende dansk ret
Europa-Parlamentet har 2. april 2009 tiltrådt Rådets fælles holdning af 16.
februar 2009.
Den endnu ikke offentliggjorte basisforordning er:
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. xxx/2009 om fælles-
skabsstatistikker over varehandelen med tredjelande og om ophævelse af
Rådets forordning (EF) nr. 1172/95.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
683856_0026.png
26/26
5. Høring
Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Vækst og Konkurrenceev-
ne. Høringen har ikke givet anledning til kommentarer.
6. Andre landes holdninger
Der er bred enighed blandt de øvrige medlemsstater om den foreslåede mo-
del for dataudveksling, og det forventes derfor, at der vil være generel til-
slutning til forslaget.
7. Foreløbig dansk holdning
Det er regeringens holdning, at forslaget imødekommer de dataudvekslings-
behov, som den ændrede toldlovgivning medfører. Samtidig sikrer forslaget,
at der fortsat kan udveksles nødvendige oplysninger til at kunne udarbejde
retvisende statistikker såsom nationalregnskabs-, betalingsbalance- og uden-
rigshandelsstatistik, som er af afgørende betydning for beskrivelsen af den
danske økonomi.
Regeringen støtter på den baggrund forslaget.
8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget har ingen lovmæssige konsekvenser.
Forslaget forventes at påføre Danmark omkostninger ved tilslutning til et
fælles dataudvekslingssystem mellem medlemsstaternes toldmyndigheder.
Omkostningerne kan ikke på nuværende tidspunkt anslås, idet det konkrete
indhold af det forudsatte dataudvekslingssystem endnu ikke er skitseret.
Med den betydelige usikkerhed er det dog et forsigtigt skøn, at omkostnin-
gerne vil være omkring 5-10 mio. kr.
9. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser.
10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget medfører ikke øgede administrative konsekvenser for erhvervslivet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.