Europaudvalget 2008-09
2946 - RIA Bilag 1
Offentligt
690461_0001.png
Civil- og Politiafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
19. maj 2009
Det Internationale
Kontor
2009-3061/1-0057
SJE42580
Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets og For-
svarsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på råds-
mødet (retlige og indre anliggender) og mødet i det blandede udvalg
den 4.-5. juni 2009.
Side:
5-9
Dagsordenspunkt 1
SIS II: Statusorientering og rådskonklu-
sioner om projektets videre retning
- orientering, drøftelse og vedtagelse
KOM(2005)0236, KOM(2005)0230 og
KOM(2005)0237
10-14
Dagsordenspunkt 2
Udkast til konklusioner om en EU-
koordineret tilgang til modtagelse af tid-
ligere indsatte i forbindelse med beslut-
ningen om at lukke Guantánamo-lejren
- vedtagelse
KOM-dokument foreligger ikke
15-19
Dagsordenspunkt 3
Status for EU’s indsats mod terrorisme
- orientering
KOM-dokument foreligger ikke
20-21
Dagsordenspunkt 4
Udkast til rådskonklusioner om oprettel-
se af et uformelt EU-netværk af nationa-
le rapportører eller tilsvarende meka-
nismer til overvågning af menneskehan-
del
- vedtagelse
KOM-dokument foreligger ikke
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
22-27
Dagsordenspunkt 5
Meddelelse fra Kommissionen om en
fællesskabsstrategi til forebyggelse af na-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
turkatastrofer og menneskeskabte kata-
strofer
- præsentation
KOM(2009)0082
28-31
Dagsordenspunkt 6
Rådskonklusioner om ”Public Aware-
ness-Raising” i tilfælde af større kata-
strofer
-vedtagelse
KOM-dokument foreligger ikke
32-37
Dagsordenspunkt 7
Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning om indførelse af en
procedure for forhandling og indgåelse
af bilaterale aftaler mellem medlemssta-
ter og tredjelande om sektorspørgsmål
vedrørende lovvalgsregler for kontraktli-
ge forpligtelser og forpligtelser uden for
kontraktforhold*
- orientering om Europa-Parlamentets afstem-
ning
KOM(2008)0893
Forslag til Rådets forordning om indfø-
relse af en procedure for forhandling og
indgåelse af bilaterale aftaler mellem
medlemsstater og tredjelande om sektor-
spørgsmål vedrørende retternes kompe-
tence, anerkendelse og fuldbyrdelse af
domme og retsafgørelser i ægteskabssa-
ger, forældreansvar og underholdspligt
samt lovvalgsregler i forbindelse med
underholdspligt*
- politisk enighed
KOM(2008)0894
38-44
Dagsordenspunkt 8
45-53
Dagsordenspunkt 9
Udkast til rådskonklusioner om det vi-
dere arbejde med en fælles reference-
ramme for europæisk aftaleret
- vedtagelse
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
KOM-dokument foreligger ikke
54-71
Dagsordenspunkt 10
Forslag til Rådets rammeafgørelse om
bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn,
seksuel udnyttelse af børn og børnepor-
nografi og om ophævelse af rammeafgø-
relse 2004/68/RIA
- orientering
KOM(2009)0135
72-82
Dagsordenspunkt 11
Forslag til Rådets rammeafgørelse om
forebyggelse og bekæmpelse af menne-
skehandel og beskyttelse af ofrene her-
for og om ophævelse af rammeafgørel-
sen 2002/629/RIA
- orientering
KOM(2009)0136
83-89
Dagsordenspunkt 12
Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv om ændring af direktiv
2005/35/EF om forurening fra skibe og
om indførelsen af sanktioner for over-
trædelser
- orientering
KOM(2008)0134
90-93
Dagsordenspunkt 13
Endelig rapport om den fjerde runde af
gensidige evalueringer – den praktiske
anvendelse af den europæiske arrestor-
dre
- drøftelse og vedtagelse
KOM-dokument foreligger ikke
94-100
Dagsordenspunkt 14
E-justice – Rapport fra arbejdsgruppen
- drøftelse
KOM-dokument foreligger endnu ikke
101-104
Dagsordenspunkt 15
Uddannelse af dommere, anklagere samt
andet personale i retsvæsenet – oriente-
ring om gennemførelsen af Rådets reso-
lution af 24. oktober 2008
- orientering
KOM-dokument foreligger ikke
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
690461_0004.png
105-106
Dagsordenspunkt 16
Eksterne relationer inden for retlige og
indre anliggender
- orientering
KOM-dokument foreligger ikke
107-110
Dagsordenspunkt 17
Ændring af Rådets afgørelse af 28. no-
vember 2002 om oprettelse af et euro-
pæisk netværk til beskyttelse af fremtræ-
dende personer
- vedtagelse
A-punkt
KOM-dokument foreligger ikke
111-115
Dagsordenspunkt 18
Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-
dets beslutning om ændring af Rådets
beslutning 2001/470/EF om oprettelse
af et europæisk retligt netværk på det
civil og handelsretlige område
*
- vedtagelse
A-punkt
KOM(2008)0380
*
Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om
Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.
Punkterne 5-6 hører under Forsvarsministeriets ressort.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 1: SIS II: Statusorientering og rådskonklusioner
om projektets videre retning
KOM(2005)0236, KOM(2005)0230 og KOM(2005)0237
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Resumé
Rådet forventes på
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5.
juni 2009
at få forelagt en statusrapport om arbejdet med SIS II til orien-
tering.
Rådet ventes i forlængelse heraf at vedtage konklusioner om pro-
jektets videre retning på grundlag af en rapport om de forskellige mulig-
heder herfor.
Spørgsmålet om status for SIS II har ikke i sig selv lovgiv-
ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser,
men det er muligt, at
beslutningen om projektets videre retning vil få lovgivningsmæssige kon-
sekvenser. Beslutningen om projektets videre retning vurderes på det fo-
reløbige grundlag skønsmæssigt at medføre en merudgift på 10-20 mio.
kr.
Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning. Der ses ikke at fore-
ligge offentlige tilkendegivelser om andre medlemsstaters holdning til
sagen. Fra dansk side agter man at tage statusorienteringen til efterret-
ning.
Under Rådets drøftelser om SIS II-projektets videre retning vil man
fra dansk side lægge vægt på en løsning, der hurtigst muligt munder ud i
et stabilt og funktionsdygtigt system med flest muligt af funktionerne fra
SIS II. Man vil samtidig lægge afgørende vægt på de økonomiske aspek-
ter, herunder at medlemsstaterne i videst muligt omfang kan bygge vide-
re på de allerede iværksatte og gennemførte tilpasninger af de eksiste-
rende nationale dele af systemet.
1.
Baggrund
På grundlag af drøftelserne på det uformelle rådsmøde i Prag den 15.-16.
januar 2009 vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 26.-27. februar 2009 en række rådskonklusioner om, hvordan man
fremover kan sikre den nødvendige fremdrift i SIS II-projektet.
Med kon-
klusionerne har Rådet bl.a. anmodet Kommissionen om at fremlægge en
rapport om mulighederne for at videreudvikle det nuværende Schengen-
informationssystem (SIS 1+) til et mindre avanceret system, så Rådet se-
nest på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 kan
fastlægge SIS II-projektets videre retning.
2.
Indhold
I overensstemmelse med rådets konklusioner fra februar 2009 har der
været gennemført et reparations- og analysearbejde for at afdække og
finde løsninger på de tekniske problemer i SIS II. Ifølge de seneste oplys-
ninger er der sket fremskridt, og antallet af fejl er nedbragt væsentligt.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
690461_0006.png
Kommissionen har dog oplyst, at der er behov for at arbejde videre med
samspillet mellem den centrale og de nationale dele af SIS II. Der er der-
for fortsat stor usikkerhed om, hvornår man kan overgå til SIS II.
Rapporten om mulighederne for at videreudvikle SIS 1+ til et mindre
avanceret system er fremlagt den 18. maj 2009 samtidig med et udkast til
rådskonklusioner, hvori Rådet fastlægger SIS II-projektets videre ret-
ning. Ud fra rapporten og de hidtidige drøftelser på arbejdsgruppeni-
veau og i Artikel 36-udvalet tegner der sig følgende tre løsningsmulighe-
der:
Den første model er at blot at fortsætte udviklingen af SIS II.
En anden model er at udvikle det nuværende system (SIS 1+) til et lidt
mindre avanceret system (omtales som SIS 1+RE), der dog skal have
flest mulige af de forventede funktioner fra SIS II og være baseret på det
samme retsgrundlag. Modellen (et "lille" SIS II) vil således – ligesom
ovennævnte model – indebære, at Kommissionen vil skulle finansiere og
have ansvaret for den centrale del af systemet, mens medlemsstaterne vil
skulle finansiere og have ansvaret for udviklingen og driften af deres re-
spektive nationale dele.
En tredje model kunne være at udvikle et "SIS 1+RE" inden for en finan-
sierings- og styringsmæssig ramme svarende til det, der i dag gælder for
SIS 1+. Medlemsstaterne vil i givet fald skulle stå for udviklingen og af-
holde udgifterne hertil. Med hensyn til driften vil den centrale del af sy-
stemet – ligesom i dag – skulle drives af Frankrig, som vil få refunderet
udgifterne af de øvrige medlemsstater efter en fordelingsnøgle.
Model 2 og 3 er blevet aktuelle, fordi overgangen til SIS II nu forventes
tidligst at kunne ske efter, at Frankrigs nuværende kontrakt med en pri-
vat leverandør om drift og vedligeholdelse af den centrale del af det nu-
værende system er udløbet. Det har derfor været nødvendigt for Frankrig
at iværksætte et nyt udbud om varetagelsen af denne opgave. For at hol-
de mulighederne åbne for et mindre avanceret system (SIS 1+ RE) som
alternativ til SIS II indgår det i udbuddet, at det fornyede system skal ha-
ve en række tekniske udvidelsesmuligheder, som gør det muligt at opnå et
system med i det mindste nogle af funktionerne fra SIS II.
Umiddelbare konsekvenser af model 1-3:
Model 1, hvorefter udviklingen af SIS II fortsættes, har umiddelbart de
mindst vidtrækkende konsekvenser lovgivningsmæssigt og økonomisk mv.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
690461_0007.png
Modellen er dog forbundet med et noget større teknisk usikkerhedsmo-
ment sammenlignet med model 2 og 3, da modellen ikke som de to øvrige
modeller bygger på den kendte teknik bag SIS 1+. Model 1 vil sandsyn-
ligvis nødvendiggøre mindre ændringer i de EU-retsakter, som nu giver
Kommissionen mandat til at udvikle SIS II. Det skyldes, at retsakterne
alene gælder frem til 30. juni 2010, hvor SIS II imidlertid ikke kan for-
ventes at være fuldt færdigudviklet.
Model 2 og 3 indebærer en højere grad af teknisk sikkerhed, men rum-
mer lidt større retlige usikkerhedsmomenter, navnlig om mulighederne
for at anvende retsgrundlaget for Kommissionens henholdsvis medlems-
staternes udviklingsaktiviteter og om drift mv. af et nyt system. Det kan
ikke udelukkes, at en ændring af retsakterne om drift mv. vil være nød-
vendig. Endvidere kan valget af model 2 og 3 betyde forsinkelser af ud-
viklingen af visuminformationssystemet (VIS), da udviklingen af VIS har
tæt forbindelse med udviklingen af SIS II kontraktmæssigt mv.
I forhold til model 1 og 2 har model 3 især den ulempe, at driften af den
centrale del og af det kommunikationsnetværk, som binder hele systemet
sammen, ikke – som tilsigtet med SIS II – vil blive administreret på fæl-
lesskabsplan og finansieret over EU’s almindelige budget.
Der må forventes visse forskelle mellem de tre modeller for så vidt angår
det tidspunkt, hvor alle de ønskede funktioner i et nyt system er tilgænge-
lige. Således forventes model 1 at medføre, at alle de ønskede funktioner
vil være tilgængelige fra et tidspunkt i 4. kvartal 2011, mens model 2 og3
ventes at medføre, at dette først vil være tilfældet fra 4. kvartal 2012.
Med hensyn til tidsmæssige og økonomiske konsekvenser vil alle tre mo-
deller indebære, at der skal udføres en del arbejde med tests, fejlretning
og tilpasninger, både i den centrale del og i de nationale dele.
Det er vurderingen, at den danske del af systemet inden for alle modeller
i vidt omfang vil kunne bygge på det udviklingsarbejde, der allerede er
gennemført. Der må dog i tiden frem mod ibrugtagningen af et nyt system
påregnes udgifter, jf. nedenfor under pkt. 4.
Det udkast til rådskonklusioner, der er fremlagt, indebærer, at Rådet be-
slutter at fortsætte udviklingen af SIS II (model 1), dog således, at mulig-
heden for at anvende model 2 kontraktmæssigt mv. bevares, indtil visse
”milepæle” i det videre arbejde er passeret. Disse milepæle vil skulle
defineres af Kommissionen i samarbejde med de øvrige aktører i projek-
tet. Samtidig opfordres Kommissionen til snarest at fremlægge forslag til
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
de ændringsretsakter, der er nødvendige for at give Kommissionen man-
dat til at udvikle SIS II efter den 30. juni 2010, og til gennemgående at
forbedre styringen af SIS II-projektet.
3.
Gældende dansk ret
Retsgrundlaget for driften og anvendelsen af SIS II fremgår af rådsafgø-
relse 2007/533/RIA og forordning 1987/2006 om oprettelse, drift og brug
af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II). Disse
retsakter er gennemført i dansk ret ved lov nr. 521 af 6. juni 2007 om
ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengen-konventionen og
ved lov nr. 1398 af 27. december 2008 om ændring af udlændingeloven.
Justitsministeren henholdsvis integrationsministeren fastsætter tidspunk-
tet for ikrafttræden af de bestemmelser i ændringslovene, som gennemfø-
rer bestemmelserne i rådsafgørelsen og forordningen i dansk ret.
4.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser
Det kan ikke udelukkes, at model 2 og 3, der er skitseret ovenfor under
pkt. 2, kan nødvendiggøre ændringer af dansk lovgivning som følge af, at
det kan blive nødvendigt at ændre EU-retsakterne om SIS II. Dette kan
navnlig blive aktuelt, hvis ikke alle de funktioner, som SIS II forudsættes
at have, bliver en del af et alternativt system, eller hvis funktionerne ikke
alle bliver tilgængelige fra samme tidspunkt.
4.2. Statsfinansielle konsekvenser
Det er vurderingen, at alle tre beskrevne modeller indebærer, at der skal
udføres en del arbejde med tests, fejlretning og tilpasninger mv. både i
den centrale del og i den danske nationale del af systemet. Rigspolitiet
har foreløbigt helt overordnet skønnet, at de forøgede udgifter for Dan-
marks vedkommende vil udgøre 10-20 mio. kr. Skønnet er forbundet med
en vis usikkerhed, da det er baseret på de noget sparsomme oplysninger
om indholdet af de tre modeller, der tegner sig. Når der tegner sig et me-
re præcist billede af omfanget af udgifterne, vil der skulle tages stilling
til finansiering af merudgifterne.
5.
Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6.
Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet ses ikke have betydning for spørgsmålet om status for
SIS II
eller om projektets videre retning.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlems-
staters holdninger til spørgsmålet om statusorienteringen
eller projektets
videre retning.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side forventer man at kunne tage statusrapporten til efterret-
ning. I forbindelse med drøftelser om SIS II-projektets videre retning
tenderer man fra dansk side foreløbig imod model 1 eller 2, der er skitse-
ret under pkt. 2, og man vil generelt lægge vægt på en løsning, der hur-
tigst muligt munder ud i et stabilt og funktionsdygtigt system med flest
muligt af de funktioner, som ligger i SIS II. Man vil samtidig lægge afgø-
rende vægt på projektets økonomiske aspekter, herunder at medlemssta-
terne i videst muligt omfang kan bygge videre på de allerede iværksatte
og gennemførte tilpasninger af de eksisterende nationale dele af syste-
met. Man er fra dansk side positivt indstillet over for det fremlagte ud-
kast til rådskonklusioner, men vil kunne udvise fleksibilitet i forhold til
enkelthederne heri.
9.
Europa-Parlamentet
Spørgsmålet om status for SIS II
og om projektets videre retning
har ikke
været forelagt Europa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen
om SIS II
har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for
politimæssigt og retligt samarbejde den
18. maj 2009.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-
udvalg
Sagen om SIS II har ved flere lejligheder været forelagt for Folketinget
Europaudvalg og Retsudvalg til orientering, senest forud for rådsmødet
(retlige og indre anliggender) den
6. april 2009.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 2: Udkast til konklusioner om en EU-koordineret
tilgang til modtagelse af tidligere indsatte i forbindelse med beslut-
ningen om at lukke Guantánamo-lejren
Nyt notat.
Resumé
Rådet – og medlemsstaternes repræsentanter forsamlet heri – forventes
på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 at få fore-
lagt et udkast til konklusioner om en EU-koordineret tilgang til modta-
gelse af tidligere indsatte i forbindelse med beslutningen om at lukke
Guantánamo-lejren. Udkastet til konklusioner indebærer som det væsent-
ligste, at medlemsstaterne tilkendegiver, at hovedansvaret for at sikre en
hensigtsmæssig lukning af Guantánamo-lejren påhviler USA, og at
spørgsmålet om eventuel modtagelse af tidligere indsatte hører under
medlemsstaternes enekompetence. Med konklusionerne anerkender med-
lemsstaterne imidlertid samtidig, at der – henset til, at en medlemsstats
beslutning om at modtage tidligere indsatte vil kunne påvirke de øvrige
Schengen-lande – er behov for at sikre en tilstrækkelig udveksling af re-
levante oplysninger mellem medlemsstaterne. Det forventes, at et udkast
til en sådan ordning for informationsudveksling vil indgå som bilag til
konklusionerne. Udkastet til konklusioner har ikke i sig selv lovgiv-
ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet ses
ikke at have betydning for sagen. Der ses ikke at foreligge offentlige til-
kendegivelser om andre medlemsstaters holdning til sagen. Fra dansk
side agter man at tilslutte sig udkastet til konklusioner.
1.
Baggrund
Den nye amerikanske administration har i januar 2009 besluttet, at Gu-
antánamo-lejren skal lukkes inden for 12 måneder. De amerikanske
myndigheder har efterfølgende anmodet EU om at bidrage til lukningen,
herunder navnlig i form af modtagelse af tidligere indsatte.
Sagen blev drøftet på rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne
forbindelse) den 26.-27. januar 2009. Formandskabet konkluderede bl.a.,
at sagen også skulle forelægges for Rådet for retlige og indre anliggen-
der.
Sagen har herefter været drøftet på rådsmøderne (retlige og indre anlig-
gender) den 26. februar og 6. april 2009. Der var i den forbindelse enig-
hed om, at hovedansvaret for at sikre en hensigtsmæssig lukning af Gu-
antánamo-lejren påhviler USA, og at spørgsmålet om eventuel modtagel-
se af tidligere indsatte hører under medlemsstaternes enekompetence.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
690461_0011.png
Medlemsstaterne var imidlertid samtidig enige om, at der – henset til, at
en medlemsstats beslutning om at modtage tidligere indsatte vil kunne
påvirke de øvrige Schengen-lande – er behov for at sikre en tilstrækkelig
udveksling af relevante oplysninger mellem medlemsstaterne. Dette
spørgsmål har efterfølgende været nærmere drøftet på en række ekspert-
møder, hvor der var enighed om, at behovet for udveksling af oplysnin-
ger ikke ophører ved en medlemsstats eventuelle beslutning om at mod-
tage en tidligere indsat, idet også de sikkerhedsforanstaltninger som den
omhandlede medlemsstat måtte træffe i forhold til pågældende vil kunne
påvirke de øvrige Schengen-lande.
Der er på den baggrund udarbejdet udkast til en ordning for udvekslingen
af oplysninger i relation til lukningen af Guantánamo-lejren i forhold til
henholdsvis en første fase inden modtagelsen af en tidligere indsat og en
anden fase efter modtagelsen af en tidligere indsat.
Rådet – og medlemsstaternes repræsentanter forsamlet i rådet – forventes
på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 at få fore-
lagt et udkast til konklusioner om denne EU-koordineret tilgang til mod-
tagelse af tidligere indsatte i forbindelse med beslutningen om at lukke
Guantánamo-lejren med henblik på vedtagelse af Rådet og medlemssta-
ternes repræsentanter.
2.
Indhold
Udkastet til konklusioner indebærer som det væsentligste, at medlemssta-
terne tilkendegiver, at hovedansvaret for at sikre en hensigtsmæssig luk-
ning af Guantánamo-lejren ligger hos USA, og at spørgsmålet om even-
tuel modtagelse af tidligere indsatte hører under medlemsstaternes ene-
kompetence. Udkastet til konklusioner indeholder i den forbindelse en
opfordring til medlemsstaterne om alene at overveje at modtage tidligere
indsatte, der af de amerikanske myndigheder er godkendt til løsladelse
(’cleared for release’), og som selv ønsker at komme til Europa og på
grund af tvingende omstændigheder ikke kan vende hjem til deres hjem-
land.
Det anføres endvidere i udkastet, at der – henset til, at en medlemsstats
beslutning om at modtage tidligere indsatte vil kunne påvirke de øvrige
Schengen-lande – er behov for at sikre en tilstrækkelig udveksling af re-
levante oplysninger mellem medlemsstaterne, og at det således er afgø-
rende, at der såvel før som efter en eventuel modtagelse af tidligere ind-
satte finder konsultationer sted. Udvekslingen af oplysninger vil skulle
ske ad de relevante eksisterende kanaler.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
690461_0012.png
Det forventes endelig, at udkastet til konklusioner vil indeholde en op-
fordring til medlemsstaterne om at tilbyde eventuelle modtagne tidligere
indsatte den fornødne støtte og i den forbindelse løbende inddrage hen-
synet til den offentlige orden og sikkerhed i de øvrige EU-medlemsstater
og Schengen-lande.
Den foreslåede ordning for udveksling af oplysninger kan beskrives såle-
des:
Fase 1: før modtagelsen af en tidligere indsat
Enhver medlemsstat, der overvejer at modtage en tidligere indsat fra Gu-
antánamo-lejren, skal orientere de øvrige medlemsstater herom. Inden en
endelig beslutning træffes, skal medlemsstaten indhente de fornødne ef-
terretninger og oplysninger fra USA og på den baggrund konsultere de
øvrige medlemsstater, der således får mulighed for dels at bidrage med
relevante oplysninger, dels at træffe de fornødne sikkerhedsmæssige for-
anstaltninger. Når den omhandlede medlemsstat har truffet sin endelige
beslutning – om at modtage eller ikke modtage en tidligere indsat – ori-
enteres de øvrige medlemsstater.
Udvekslingen af oplysninger skal ske ad de relevante eksisterende kana-
ler inden for de gældende nationale lovgivningsmæssige rammer for per-
sondatabeskyttelse mv.
Fase 2: efter modtagelsen af en tidligere indsat
For så vidt angår udvekslingen af oplysninger i anden fase lægges op til,
at der på overordnet plan sker udveksling af erfaringer og oplysninger af
mere generel karakter vedrørende bl.a. integrationen af modtagne tidlige-
re indsatte og sikkerhedsmæssige spørgsmål i den forbindelse.
Denne udveksling af generelle oplysninger og erfaringer foreslås at skul-
le finde sted i regi af Coreper, der dog vil kunne uddelegere opgaven til
en relevant allerede eksisterende arbejdsgruppe eller nyoprettet gruppe.
Rådet vil løbende blive holdt orienteret.
3.
Gældende dansk ret
Indrejse til Schengen-området reguleres af Schengen-reglerne, navnlig
Schengen-konventionen og Grænsekodeksen. Ved behandling af visum-
ansøgninger følger medlemsstaterne således reglerne i Schengen-
konventionen og i en række tilknyttede retsakter vedtaget som led i
Schengen-samarbejdet. De Fælles Konsulære Instrukser er Schengen-
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
landenes fælles viseringsinstruks og indeholder nærmere regler for be-
handlingen af visumansøgninger. Henset til, at et Schengen-visum som
udgangspunkt giver adgang til alle medlemslandenes område, er det i in-
strukserne gjort helt klart, at man ved udstedelse af et visum bl.a. skal
tage alle medlemsstaternes sikkerhed i betragtning.
Schengen-konventionen indeholder endvidere regler om udveksling af
oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder,
ligesom de kompetente myndigheder har adgang til at foretage og søge i
indberetninger i Schengen-informationssystemet om personer og gen-
stande til brug for grænsekontrollen og for anden politi- og toldkontrol i
de enkelte lande samt for administrationen af udlændingelovgivningen.
Der kan i den forbindelse navnlig henvises til Schengen-konventionens
artikel 39, hvorefter medlemsstaterne er forpligtet til at sikre, at politiet
under overholdelse af den nationale lovgivning yder hinanden bistand
med henblik på forebyggelse og opklaring af strafbare handlinger. Med-
lemsstaterne har endvidere efter konventionens artikel 99 mulighed for
(bl.a. med henblik på forebyggelse af trusler mod den offentlige sikker-
hed) at foretage indberetning om personer med henblik på såkaldt diskret
overvågning.
Endvidere giver samarbejdet inden for rammerne af Europol mulighed
for under nærmere betingelser at udveksle oplysninger om kriminalitet,
der er omfattet af Europols mandat. Konventionen af 26. juli 1995 om
oprettelse af en europæisk politienhed (Europol-konventionen) blev gen-
nemført i dansk ret ved lov nr. 415 af 10. juni 1997, der trådte i kraft den
1. juli 1999.
Udkastet til konklusioner giver ikke i øvrigt anledning til at redegøre
nærmere for gældende dansk ret.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Udveksling af oplysninger i relation til lukningen af Guantánamo-lejren
skal efter den foreslåede ordning ske ad de relevante eksisterende kanaler
inden for de gældende nationale lovgivningsmæssige rammer for person-
databeskyttelse mv., og udkastet til konklusioner vurderes på den bag-
grund ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Udkastet til konklusioner har ikke statsfinansielle konsekvenser.
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.
Høring
Der er ikke foretaget høring i sagen.
6.
Nærhedsprincippet
Udkastet til konklusioner rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprin-
cippet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlems-
staters holdninger til udkastet til konklusioner.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side forventer man at kunne tilslutte sig udkastet til konklusio-
ner.
9.
Europa-Parlamentet
Udkastet til konklusioner skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og
retligt samarbejde den 18. maj 2009.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-
udvalg
Sagen om EU-medlemsstaters modtagelse af tidligere indsatte i forbin-
delse med beslutningen om at lukke Guantánamo-lejren blev af integrati-
onsministeren forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for rådsmø-
derne (retlige og indre anliggender) den 26. februar og 6. april 2009.
Udkastet til konklusioner har ikke tidligere været forelagt Folketingets
Europaudvalg og Retsudvalg.
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 3: Status for EU’s indsats mod terrorisme
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Resumé
EU’s indsats mod terrorisme har gennem de seneste år løbende været
drøftet i Rådet (retlige og indre anliggender) og blandt stats- og rege-
ringscheferne i Det Europæiske Råd, og der er i den forbindelse truffet
beslutning om såvel overordnede rammer for indsatsen som konkrete til-
tag på området.
Rådet (retlige og indre anliggender) forventes på råds-
mødet den 4.-5. juni 2009 at få præsenteret EU anti-terror-
koordinatorens halvårlige statusrapport vedrørende gennemførelsen af
EU’s strategi og handlingsplan for indsatsen mod terrorisme samt en
rapport, der bl.a. følger op på koordinatorens tidligere henstillinger på
området.
Sagen vurderes ikke at give anledning til overvejelser i forhold
til nærhedsprincippet. Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilken-
degivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til sagen. Fra dansk
side er man positiv over for de eksisterende tiltag i EU’s indsats mod ter-
rorisme,
og man agter således at tage præsentationen til efterretning.
1.
Baggrund
På baggrund af terrorangrebene i Madrid den 11. marts 2004 vedtog
stats- og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 25. marts
2004 en erklæring om en styrkelse af EU’s indsats mod terrorisme.
Som led i den generelle opfølgning på Det Europæiske Råds erklæring af
25. marts 2004 var bekæmpelse af terrorisme på dagsordenen for alle
møder i Rådet (retlige og indre anliggender) i løbet af foråret 2004, idet
Rådet navnlig drøftede status for gennemførelsen af de enkelte elementer
i erklæringen.
I den forbindelse forelagde Javier Solana på rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 8. juni 2004 en rapport om, hvordan en efterretningska-
pacitet kan integreres i Rådets Generalsekretariat, som Rådet godkendte.
Javier Solana kom bl.a. med forslag til, hvordan der kan udarbejdes bedre
og mere sammenhængende trusselsanalyser inden for rammerne af Sit-
Cen (EU overvågningscenter for bl.a. terrorisme).
Som opfølgning på Rådets drøftelser på dets møde 8. juni 2004 vedtog
stats- og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 17.-18.
juni 2004 en omfattende handlingsplan for EU’s indsats mod terrorisme.
Det Europæiske Råd besluttede samtidig fremover at se nærmere på gen-
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
nemførelsen af handlingsplanen to gange årligt; første gang på Det Euro-
pæiske Råds møde i december 2004.
I december 2005 vedtog stats- og regeringscheferne EU’s terrorbekæm-
pelsesstrategi, der har skabt rammerne for EU’s aktiviteter på terrorom-
rådet. Terrorbekæmpelsesstrategien, hvis overordnede formål er at styr-
ke det internationale samarbejde på området, har fire indsatsområder:
forebyggelse, beskyttelse, forfølgelse af terrorister og forbedring af ev-
nen til at håndtere et terrorangreb.
Med henblik på en øget synliggørelse af de strategiske henstillinger ud-
formet på grundlag af SitCen rapporter siden 2005 godkendte Rådet på
rådsmødet den 12.-13. juni 2007 et forslag om, at de eksisterende strate-
giske henstillinger optages som et addendum til EU’s handlingsplan mod
terrorisme, herunder at de strategiske henstillinger vurderes halvårligt i
forbindelse med afrapporteringen om gennemførelsen af EU’s hand-
lingsplan mod terrorisme.
Som forudsat med Det Europæiske Råds beslutninger om jævnlige afrap-
porteringer og evalueringer forventes det, at EU’s anti-terrorkoordinator
Gilles de Kerchove
– på rådsmødet
(retlige og indre anliggender) den
4.-5. juni 2009
vil præsentere en halvårlig af-rapportering om gennemfø-
relsen af EU’s strategi- og handlingsplan mod terrorisme
samt en rap-
port, der bl.a. følger op på koordinatorens tidligere henstillinger på om-
rådet.
2.
Indhold
I overensstemmelse med Det Europæiske Råds beslutning truffet på dets
møde den 17.-18. juni 2004 om at se nærmere på gennemførelsen af
EU’s handlingsplan mod terrorisme to gange årligt forventes der på
rådsmødet
den 4.-5. juni 2009
en afrapportering vedrørende status for
gennemførelsen af EU’s strategi- og handlingsplan mod terrorisme, her-
under om indsatsen mod terrorfinansiering og en vurdering af de strategi-
ske henstillinger.
2.1. Statusrapporten
Anti-terrorkoordinatorens halvårlige rapport indeholder en beskrivelse af
igangværende projekter inden for rammerne af EU’s strategi og hand-
lingsplan mod terrorisme. Anti-terrorkoordinatorens rapport er opdelt i
fire hovedoverskrifter: forebygge, beskytte, forfølge og reagere.
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
690461_0017.png
Forebygge
Projekterne under denne overskrift er iværksat med henblik på at forhin-
dre terrorisme ved at håndtere de faktorer, der kan føre til radikalisering
og rekruttering. I den forbindelse nævnes bl.a. arbejdet med EU’s strategi
og handlingsplan til bekæmpelse af radikalisering og rekruttering til ter-
rorisme,
herunder indsatsen i de seks medlemsstater, der har påtaget sig
ansvaret for arbejdet med en række centrale områder for terrorbekæm-
pelse. Danmark har i den forbindelse med udgangspunkt i regeringens
handlingsplan om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og forebyg-
gelse af radikalisering blandt unge, der blev offentliggjort den 30. januar
2009, påtaget sig at lede et projekt vedrørende ”af-radikalisering”,
navnlig blandt unge, og arbejdet hermed varetages i et samarbejde mel-
lem Integrationsministeriet og Politiets Efterretningstjeneste. Rapporten
indeholder endvidere en status for det såkaldte ”Check the Web”-
projekt.
Beskytte
Projekterne under denne overskrift er iværksat med henblik på at beskyt-
te EU’s borgere og mindske sårbarheden over for angreb.
I den forbin-
delse nævnes bl.a. arbejdet med implementeringen af SIS II, rådsafgørel-
sen om adgang til søgning i visum-informationssystemet (VIS), der blev
vedtaget i juni 2008, samt handlingsplanen for øget sprængstofsikkerhed,
der blev vedtaget af Rådet i april 2008.
Forfølge
Projekterne under denne overskrift er iværksat med henblik på at efter-
forske terrorisme på tværs af medlemslandenes grænser og uden for EU.
I den forbindelse nævnes bl.a. projekter vedrørende informationsdeling,
gensidig anerkendelse, finansiering af terrorisme
og operationelt samar-
bejde.
Reagere
Projekterne under denne overskrift er iværksat med henblik på at give
EU redskaber til at styre og mindske følgerne af eventuelle terrorangreb.
I den forbindelse nævnes bl.a. projekter vedrørende kemiske, biologiske,
radiologiske og nukleare risici, civilbeskyttelse
samt teknisk assistance.
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.2. Rapport vedrørende EU’s terrorbekæmpelse
EU’s anti-terrorkoordinator fremlagde på et møde i Det Europæiske Råd
den 19.-20. juni 2008 en række henstillinger vedrørende indsatsen mod
terrorisme.
Det forventes, at EU’s anti-terrorkoordinator på rådsmødet (retlige og
indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 – ud over sin halvårlige status-
rapport vedrørende gennemførelsen af EU’s strategi og handlingsplan
for indsatsen mod terrorisme – vil præsentere en rapport, der bl.a. følger
op på koordinatorens tidligere henstillinger på terrorbekæmpelsesområ-
det, ligesom rapporten indeholder koordinatorens bidrag til fastlæggelse
af de fremtidige prioriteter på området.
Rapporten omhandler bl.a. følgende emner:
- Informationsudveksling, herunder udveksling af oplysninger med
Europol og Eurojust,
- radikalisering og rekruttering, herunder indsatsen i de seks med-
lemsstater, der har påtaget sig ansvaret for arbejdet med en række
centrale områder for terrorbekæmpelse,
- eksterne relationer, herunder finansiering af teknisk assistance til
tredjelande og arbejdet i relation til lukningen af Guantánamo-
lejren,
- tilrettelæggelsen af arbejdet i Rådet og
- gennemførelse af relevante konventioner og EU- retsakter.
3.
Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende ret.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
5.
Høring
Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6.
Nærhedsprincippet
Sagen vurderes ikke at give anledning til overvejelser i forhold til nær-
hedsprincippet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdninger til sagen.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side er man positiv over for de beskrevne tiltag i EU’s indsats
mod terrorisme.
9.
Europa-Parlamentet
Den halvårlige statusrapport har ikke været forelagt for Europa-
Parlamentet. Formandskabet orienterer imidlertid løbende Parlamentet
om EU’s indsats mod terrorisme.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har senest været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for poli-
timæssigt og retligt samarbejde den
20. maj 2009.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-
udvalg
Et samlenotat om status for EU’s indsats mod terrorisme blev oversendt
til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmøderne (ret-
lige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2004, den 19. november
2004, den 2.-3. december 2004, den 2.-3. juni 2005, den 1.-2. juni 2006,
den 4.-5. december 2006, den 12.-13. juni 2007, den 6.-7. december
2007,
den 5.-6. juni 2008 og den 27.-28. november 2008.
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 4: Udkast til rådskonklusioner om oprettelse af et
uformelt EU-netværk af nationale rapportører eller tilsvarende me-
kanismer til overvågning af menneskehandel
Nyt notat.
Resumé
Formandskabet har lagt op til, at Rådet på rådsmødet (retlige og indre
anliggende) den 4.-5. juni 2009 skal vedtage konklusioner om oprettelse
af et uformelt EU-netværk af nationale rapportører eller tilsvarende me-
kanismer til overvågning af menneskehandel. Det forventes, at Rådet i
konklusionerne vil opfordre medlemsstaterne til at deltage i et sådant
netværk mv. med henblik på at sikre objektive, pålidelige, sammenligne-
lige og opdaterede oplysninger vedrørende menneskehandel. Rådskon-
klusionerne rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet og har
hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Fra
dansk side agter man at tilslutte sig en vedtagelse af konklusionerne.
1.
Baggrund
Det tjekkiske formandskab har som en af sine prioriteter at bekæmpe
menneskehandel. På den baggrund har formandskabet taget initiativ til at
etablere et uformelt EU-netværk af nationale rapportører eller tilsvarende
mekanismer til overvågning af menneskehandel. Det tjekkiske formand-
skabet har lagt op til, at Rådet skal vedtage konklusionerne på rådsmødet
(retlige og indre anliggende) den 4.-5. juni 2009.
2.
Indhold
I præamblen til det foreløbige udkast til rådskonklusioner henvises til en
række EU-dokumenter og europæiske og internationale initiativer, som
understøtter vigtigheden af at oprette nationale rapporteringsmekanismer
for udarbejdelse af en effektiv politik til forebyggelse og bekæmpelse af
menneskehandel. I tilknytning hertil peges i udkastet til rådskonklusioner
på, at EU bør etablere et netværk for udveksling af oplysninger om men-
neskehandel, så medlemsstaterne og andre relevante organer og instituti-
oner kan deltage i udviklingen af målrettede foranstaltninger.
På den baggrund opfordres medlemsstaterne til at deltage i et uformelt og
fleksibelt netværk af nationale rapportører eller tilsvarende mekanismer
med henblik på at sikre objektive, pålidelige, sammenlignelige og opda-
terede oplysninger vedrørende menneskehandel.
Medlemsstaterne opfordres endvidere til at udpege nationale rapportører
eller tilsvarende mekanismer, som i forhold til netværket bl.a. bør bidra-
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ge til udveksling af bedste praksis, tilvejebringe oplysninger om menne-
skehandel og bidrage til indsamling og analyse af data.
3.
Gældende dansk ret
Rådskonklusionerne giver ikke anledning til at redegøre for gældende
dansk ret.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser.
5.
Høring
Der er ikke foretaget høring i sagen.
6.
Nærhedsprincippet
Rådskonklusionerne rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincip-
pet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til rådskonklusionerne.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side stiller man sig overordnet positivt til sagen.
9.
Europa-Parlamentet
Forslaget skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Rådskonklusionerne har været drøftet på et møde i Specialudvalget for
politimæssigt og retligt samarbejde den 18. maj 2009.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-
udvalg
Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Euro-
paudvalg og Retsudvalget.
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
690461_0022.png
Dagsordenspunkt 5: Meddelelse fra Kommissionen om en fælles-
skabsstrategi til forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte
katastrofer
KOM(2009)0082
1. Resumé
Kommissionen har den 23. februar 2009 udsendt en meddelelse om for-
slag til ’en fællesskabsstrategi til forebyggelse af naturkatastrofer og
menneskeskabte katastrofer’ (forebyggelsesmeddelelsen). Målet med
meddelelsen er at igangsætte en proces som bl.a. skal føre til en identifi-
kation af tiltag, der vil kunne inkluderes i en fællesskabsstrate-
gi. Strategien skal bygge videre på og skabe sammenhæng mellem eksi-
sterende tiltag. Ifølge Kommissionen er der allerede udviklet en række
instrumenter og sektorspecifikke initiativer, men der eksisterer ikke en
overordnet strategisk tilgang på fællesskabsniveau til katastrofeforebyg-
gelse.
Meddelelsen følger op på en opfordring fra Europa-Parlamentet
og Rå-
det
om øget handling på fællesskabsniveau for at forebygge og undgå
katastrofer samt begrænse deres virkning.
Meddelelsen ledsages desuden af en konsekvensanalyse og resumé af
konsekvensanalysen, der kort går ud på at tilvejebringe den nødvendige
information til støtte for en beslutning om, hvorvidt der skal udvikles en
EU-strategi for katastrofeforebyggelse og mulige elementer heri.
Meddelelsen beskriver rammerne for bedre informationsdeling og lægger
op til at styrke udveksling af god praksis for forebyggelse af katastrofer
både mellem medlemsstaterne og i det eksterne samarbejde med FN og
tredjelande. Den søger at skabe fundamentet for en overordnet europæ-
isk strategi for katastrofeforebyggelse, idet den identificerer handlings-
områder og specifikke tiltag for at forstærke katastrofeforebyggelse.
Meddelelsen beskriver forebyggelse som; (i) hvor det er muligt, at undgå
forekomsten af katastrofer, og (ii) hvor de er uundgåelige, at foretage
skridt mod at minimere deres virkning.
Meddelelsen bærer generelt præg af, at den er et første skridt i en pro-
ces, der kan munde ud i en fælles strategi på forebyggelsesområdet.
Regeringen støtter kommissionsmeddelelsen på det overordnede niveau
og finder det positivt, at Kommissionen med meddelelsen vil sætte øget
Europa Parlamentet Resolution af 19. juni 2008 om at intensivere fællesskabets kata-
stroferespons kapacitet
Europa Parlamentet Resolution af 14. november 2007 vedr. den regionale indvirkning
af jordskælv
Rådskonklusion af 16. juni 2008
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
fokus på forebyggelse, og at dette kan lede frem til en strategi for fore-
byggelse af natur- og menneskeskabte katastrofer.
2. Baggrund
Kommission konstaterer i meddelelsen, at EU mellem 1990 og 2007 har
været vidne til en markant forøgelse af natur- og menneskeskabte kata-
strofer. Tabet af menneskeliv, ødelæggelse af økonomisk og social infra-
struktur og degraderingen af allerede skrøbelige økosystemer forventes at
blive værre i takt med, at klimaforandringer øger frekvensen og styrken
af ekstreme meteorologiske hændelser, så som hedebølger, storme og
kraftige regnskyl.
Analyser udarbejdet af FN og andre internationale organisationer har sat
fokus på en stigende sårbarhed overfor katastrofer, som følge af en inten-
siveret udnyttelse af landbrugsjord, industriel udvikling, bymæssig ek-
spansion og udbygget infrastruktur.
Det understreges, at medlemsstaterne allerede i varierende grad har ind-
ført foranstaltninger for at forebygge katastrofer. Meddelelsen understre-
ger således, at yderligere handling på fællesskabsniveau bør komplemen-
tere nationale handlingstiltag, og bør fokusere på områder, hvor en fælles
tilgang er mere effektiv end separate nationale tilgange. EU vil specielt
søge at reducere påvirkningen af grænseoverskridende katastrofer inden-
for EU ved at:
skabe vilkårene for at udvikle vidensbaserede katastrofeforebyg-
gelsesstrategier på alle forvaltningsniveauer.
sammenkæde aktører og strategier i alle katastrofehåndteringens
stadier.
udnytte bestående instrumenter mere effektivt i forbindelse med
katastrofeforebyggelse.
Det foreslås i meddelelsen, at en fællesskabstilgang til katastrofefore-
byggelse eksplicit bør søge at bygge videre på tiltag, der allerede er ved-
taget på europæisk niveau.
3. Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant
4. Nærhedsprincippet
Kommissionen lægger i meddelelsen op til at bygge ovenpå eksisterende
politikker og instrumenter.
5. Formål og indhold
Kommissionen følger med meddelelsen op på opfordringer fra Europa-
Parlamentet og Rådet til på fællesskabsniveau at styrke arbejdet for at
undgå og forebygge katastrofer samt begrænse deres virkning. Meddelel-
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sen bidrager desuden til implementeringen af ’Hyogo Framework for ac-
tion 2005-2015’. Meddelelsen omfatter ikke konfliktrelaterede komplek-
se kriser eller terrorisme.
Formålet med meddelelsen er således at identificere tiltag, der kan inklu-
deres i en fællesskabsstrategi for forebyggelse af naturkatastrofer og
menneskeskabte katastrofer, der bygger på og sammenkæder eksisteren-
de tiltag.
I forebyggelsesmeddelelsen lægger Kommissionen vægt på følgende
overordnede nøgleelementer: informationsdeling og styrkelse af udveks-
ling af god praksis vedrørende forebyggelse af katastrofer, (afsnit 3), og
behovet for internationalt samarbejde med tredjelande i forhold til aftaler,
programmer og deltagelse om forebyggelse, (afsnit 4).
Afsnit 3.1. Skabelse af muligheder for udvikling af vidensbaserede kata-
strofeforebyggelses-politikker på alle forvaltningsniveauer.
Pkt. 3.1.1. - Skabelsen af et omfattende katalog over eksisterende
informationskilder relateret til katastrofer. Herunder information
vedr. de økonomiske virkninger af katastrofer. Endvidere vil
Kommissionen søsætte ’stakeholder groups’ til at revidere eksi-
sterende information på området.
Pkt. 3.1.2. Udbredelse af bedste praksis
Kommissionen vil introducere et katalog over ’bedste erfarin-
ger’.
Pkt. 3.1.3. Retningslinjer for kortlægning af fareområder og ricisi
Kommissionen vil gennemføre en undersøgelse af den nuværen-
de praksis for risikokortlægning i medlemsstaterne, og på bag-
grund heraf lægges der op til at skulle udvikles EU-retningslinjer
for kortlægning af fareområder og ricisi. Sådanne fælles retnings-
linjer for risikokortlægning skal fokusere på katastrofer med po-
tentielle grænseoverskridende virkninger (f.eks. oversvømmelser
eller utilsigtede udslip af kemikalier eller radionukleare agenser),
usædvanlige vejrbegivenheder (store storme), omfattende kata-
strofer (jordskælv) og katastrofer, for hvilke omkostningerne til
genopretningsforanstaltninger lader til at være uforholdsmæssige
sammenlignet med omkostningerne for forebyggende foranstalt-
ninger. Mulighederne for at udvikle et særligt initiativ vedrøren-
de skovbrande vil også blive undersøgt.
Pkt. 3.1.4. Opfordring til forskningsaktiviteter
Afsnit 3.2. Sammenkædning af aktører og politikker overalt i katastrofe-
håndteringscyklussen (disaster management cycle). Kommissionen vil
her arbejde hen imod at fremme ”bedste praksis” overalt i EU.
Pkt. 3.2.1. Udbredelse af erfaringsopsamlingsøvelser indenfor katastro-
feforebyggelse
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Pkt. 3.2.2. Træning og opmærksomhedsfremme indenfor kata-
strofeforebyggelse.
Pkt. 3.2.3. Forbedring af links mellem aktører.
Kommissionen opmuntrer medlemsstaterne til at oprette samord-
nede mekanismer til krisehåndtering, som inddrager forskellige
offentlige og private interesseparter. Dette bør omfatte forbindel-
ser mellem aktører inden for katastrofeforebyggelse, og forbin-
delser mellem aktørerne i de forskellige katastrofehåndteringssta-
dier. Kommissionen vil endvidere oprette et europæisk netværk af
repræsentanter forskellige berørte instanser i medlemsstaterne
med ansvar for fysisk planlægning, kortlægning af fareområder
og risici, miljøbeskyttelse og katastrofeberedskab og -indsats.
Netværket vil blive anvendt til at nedsætte arbejdsgrupper, som
udarbejder anbefalinger om foranstaltninger til samordning af po-
litikker på fællesskabsniveau eller nationalt eller på underordnede
niveauer. Informationsudveksling indenfor dette netværk skal fa-
ciliteres gennem et web-baseret værktøj.
Pkt. 3.2.4. Styrkelse af værktøjer til tidlig varsling
Afsnit 3.3. At gøre eksisterende instrumenter i stand til bedre at
understøtte katastrofeforebyggelse.
Kommissionen vil søge at sikre, at forebyggelseshensyn mere
konsekvent indgår i tværgående EU-politikker og programmer.
Pkt. 3.3.1. En mere effektiv målretning af fællesskabsfinansie-
ring.
Kommissionen vil i tæt samarbejde med medlemsstaterne;
I 2009 udarbejde et katalog over eksisterende fællesskabsinstru-
menter, der kan støtte katastrofeforebyggelsesaktiviteter.
Udvikle et katalog over forebyggelsestiltag, der kunne overvejes
af medlemsstaterne.
Pkt. 3.3.2. Være opmærksom på katastrofeforebyggelse i allerede
eksisterende fællesskabslovgivning.
Disse inkluderer bl.a.:
o
Rådsdirektiv 85/337EEC vedr. vurdering af effekterne af
bestemte offentlige og private projekter i relation til mil-
jøet (EIA direktivet), ændret af direktiverne 97/11/EC og
2003/35/EC.
o
Sevesodirektivet 1996/82/EC, der giver vigtige links til
brug af land- og byplanlægning.
Afsnit 4. Forstærke internationalt forebyggelsessamarbejde
Fra Kommissionens side lægges her op til en konsolidering af det
internationale samarbejde på forebyggelsesområdet, herunder
med tredjelande indenfor bl.a. EU-Middelhavspartnerskabet og
naboskabsprogrammet.
Kommissionen vil bl.a. koordinere aktiviteter med ’International
Strategy for Disaster Risk Reduction, (UN-ISDR) og sikre tætte
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
690461_0026.png
bånd til EU’s egen strategi for ’mindskelse af risikoen for kata-
strofer i udviklingslande’.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Meddelelsen er bl.a. stilet til Europa-Parlamentet. Europa Parlamentets
udtalelse foreligger endnu ikke.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
miljøet eller beskyttelsesniveauet
Ikke relevant.
9. Høring
[Sagen sendes ikke i høring]
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter kommissionsmeddelelsen på det overordnede niveau
og finder det positivt, at Kommissionen med meddelelsen vil sætte øget
fokus på forebyggelse, og at dette kan lede frem til en strategi for fore-
byggelse af natur- og menneskeskabte katastrofer.
Regeringen er dog af den holdning, at forebyggelsestiltag som udgangs-
punkt er et nationalt anliggende og skal betragtes som en integreret del af
beredskabsarbejdet inden for en given sektor, frem for et generelt, selv-
stændigt område. Konkrete initiativer på forebyggelsesområdet bør såle-
des gennemføres som integrerede dele af de relevante sektorreguleringer
og med inddragelse af erfaringer fra andre lignende tiltag såsom Over-
svømmelses-direktivet
§
, Seveso-direktivet
**
og EU-Kommissionens
hvidbog om klimatilpasning (forventes offentliggjort i foråret 2009).
Endvidere finder regeringen, at arbejdet med forebyggelse på fælles-
skabsniveau bør ske ud fra en risikobaseret tilgang, hvor der især fokuse-
res på at mindske sandsynlighed og konsekvenser af de hændelsestyper
som erfaringsmæssigt påfører fællesskabet store omkostninger.
Kommissionens bestræbelser på at øge fokus på betydningen af forebyg-
gelsestiltag, som kan lede frem til en strategi for forebyggelse af natur-
og menneskeskabte katastrofer vurderes at kunne blive problematiske,
hvis forebyggelse betragtes som et selvstændigt indsatsområde, uden
hensyn til de enkelte sektorpolitikker.
§
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF om vurdering og styring af risi-
koen for oversvømmelser af 23. oktober 2007
**
Rådets Direktiv 96/82/EF om kontrol med risikoen for store uheld med farlige stoffer,
Seveso- direktivet af 09.DEC.96.
26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I det videre arbejde på forebyggelsesområdet bør Kommissionen nøje
overveje, hvilken merværdi der realistisk kan skabes ved iværksættelse af
forebyggelsesinitiativer på fællesskabsniveau. Herunder om et mindre
omfangsrigt (både administrativt og økonomisk set) initiativ vil kunne
skabe den samme merværdi, eller om det vil være givtigt at koble det på
andre igangværende EU-projekter.
11. Forhandlingssituationen
Meddelelsen blev præsenteret på et møde i rådsarbejdsgruppen for civil-
beskyttelse (PROCIV) medio marts 2009. På mødet blev der udtrykt bred
opbakning til meddelelsen, hvor synspunkterne bar præg af at være fore-
løbige og generelle holdninger. En substansmæssig drøftelse af kommis-
sionsmeddelelsen ventes at ske under det kommende svenske EU-
formandskab i anden halvdel af 2009.
Der vil blive givet en præsentation v/ EU-Kommissionens miljøkommis-
sær på RIA-rådsmødet den 4.-5. juni 2009, hvor der ikke er lagt op til en
drøftelse.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt.
27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
690461_0028.png
Dagsordenspunkt 6: Rådskonklusioner om ”Public Awareness-
Raising” i tilfælde af større katastrofer
1. Resumé
Tjekkiet har som én af prioriteterne for sit EU-formandskab i 1. halvår
2009 sat fokus på at øge bevidstgørelse om og uddannelse inden for ci-
vilbeskyttelse. Efterfølgende afholdt det tjekkiske EU-formandskab et se-
minar i Brno, den 18.-20. februar 2009 om ”Public awareness-raising in
the event of major disasters”, hvor bl.a. Danmark deltog. På baggrund
af drøftelserne i tre arbejdsgrupper på seminaret, har formandskabet
udarbejdet udkast til rådskonklusioner om henholdsvis 1) Træning af di-
plomater inden for civilbeskyttelse, 2) Målrettet information og uddan-
nelse af befolkningen inden for EU, 3) Opmærksomhedsskabelse
(”awareness-raising”) om redningspersonels sikkerhed.
Danmark kan støtte formandskabets udkast til rådskonklusioner, idet
konklusionerne ses at kunne bidrage til at øge bevidstgørelse om og ud-
dannelse inden for civilbeskyttelse.
Rådskonklusionerne kommer på RIA-mødet den 4.-5. juni 2009.
2. Baggrund
En række faktorer fremhæves som begrundelse for udarbejdelse af råds-
konklusionerne: I de senere år har der været en stigning i hyppigheden og
voldsomheden af natur- og menneskeskabte katastrofer. Rettidig, målret-
tet, relevant og troværdig information om borgernes sikkerhed før efter
og under en katastrofe kan mindske konsekvenserne af katastrofen. Be-
vidstgørelse (”public-awareness”) er en væsentlig faktor i det arbejde
som udføres af redningspersonel og andre der udfører offentlige hverv,
og øget bevidstgørelse i befolkningen bidrager til at mindske aggression
etc. mod de der arbejder under vanskelige forhold til gavn for andre. Ud-
kastet henviser endvidere til en række rådsbeslutninger
††
, som overordnet
set har til formål at styrke det overordnede formål med EU-samarbejdet
om civilbeskyttelse og til retningslinjer vedrørende et konsulært ”lead
state” koncept, som Rådet vedtog den 8. december 2008.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
††
Rådskonklusion af 8. november 2007 om etablering af en fælles civilbeskyttelsesme-
kanisme. Rådskonklusion af 5 marts 2007 om etablering af et finansielt civilbeskyt-
telsesinstrument, og Rådskonklusion af 16. juni 2008 om styrkelse af EU’s katastro-
ferespons kapacitet mod en integreret tilgang til katastrofehåndtering, dækkende fo-
rebyggelse beredskab og indsats.
Samtidig henvises der til EU’s guidelines for implementering af det konsulære ‘Lead
State concept’, godkendt af rådet 8. december 2008 og rådskonklusion af 16. juni
2008 omkring styrkelse af EU’s katastroferesponskapacitet - mod en integreret til-
gang l katastrofehåndtering, dækkende forebyggelse beredskab og indsats.
28
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
690461_0029.png
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincip er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Det overordnede formål med rådskonklusionerne er at sikre, at såvel
medlemslandene som Kommissionen arbejder inden for de tre områder:
1) uddannelse af diplomater inden for civilbeskyttelse, 2) borgerrettet
oplysningsvirksomhed og uddannelse i forhold til befolkningen i EU, og
3) bevidstgørelse (”awareness-raising”) i forhold til redningspersonels
sikkerhed. Således pålægger Rådet både medlemsstaterne og Kommissi-
onen at arbejde indenfor områderne.
Herudover pålægger rådskonklusionerne ingen forpligtelser, men indby-
der medlemslandene og Kommissionen til at påtage sig forskellige opga-
ver for at fremme ovennævnte formål.
Vedrørende uddannelse af diplomatisk personel i civilbeskyttelse skal
Kommissionen således bl.a. udvikle informationsmateriale om relevante
fællesskabsinstrumenter med henblik på den nationale diplomatuddan-
nelse, organisere informationsmøder for lokale ambassader om civilbe-
skyttelsesmekanismen,
udvikle
et
træningsmodul
om
EU-
katastrofehåndtering og krisestyring, indbygge et kursus for diplomater
fra EU-medlemslandene og Kommissionen i det eksisterende uddannel-
sesprogram under civilbeskyttelsesmekanismen, integrere kendskab til
mekanisme i eksisterende diplomatkurser, som Kommissionen afholder
og åbne op for muligheden for, at diplomater fra værtslande kan være
observatører ved civilbeskyttelsesøvelser.
Ligeledes indbydes medlemslandene til en række aktiviteter, som skal
styrke informationsudveksling mellem relevante ministerier om civilbe-
skyttelsesemner, cirkulere Kommissionens informationsmateriale til re-
levante ansatte på ambassaderne, danne netværk mellem kriseansvarlige
på lokale ambassader og Kommissionens repræsentationskontorer i tred-
jelande, indarbejde oplysninger om mekanismen i ambassadernes bered-
skabsplaner, undersøge muligheden for at indbygge relevant information
i nationale træningsprogrammer, opfordre til deltagelse i fællesskabets
træningskurser og muliggøre informationsudvekslinger.
Vedrørende ”borgerrettet oplysningsvirksomhed og uddannelse målrettet
befolkningen i EU” indbydes Kommissionen ligeledes til at styrke den
eksisterende EU-hjemmeside ved at tilføje en borgerrettet sektion, som
henviser til nationale hjemmesider, udvikle en rammehåndbog for en
”public awareness” strategi, udvikle en platform for bl.a. vidensudveks-
ling og udarbejdelse af relaterede retningslinier, fremme 1-1-2 alarm-
nummeret, og fremme ”awareness-raising” i fællesskabsinitiativer, navn-
lig det finansielle beredskabsinstrument.
29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
690461_0030.png
Medlemslandene inviterer følgende til at deltage i platformen og dele op-
lysninger på fællesskabsniveau samt implementere forslag fra ovennævn-
te strategihåndbog nationalt.
Ydermere indbydes medlemslandene til at samle og bearbejde informati-
on om en fælles europæisk hjemmeside, som er målrettet både den brede
befolkning og eksperter, styrke samarbejde med NGO’er og frivillige, og
selv bidrage til at fremme 1-1-2 alarmnummeret nationalt.
Vedrørende ”bevidstgørelse (”awareness-raising”) i forhold til rednings-
personels sikkerhed” lægger udkast til rådskonklusioner op til at skabe et
overblik over problemet ved, at Kommissionen i samarbejde med med-
lemslandene udvikler et spørgeskema.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
miljøet eller beskyttelsesniveauet
Ikke relevant.
9. Høring
Sagen sendes ikke i høring
10. Regeringens holdning
Det er regeringens holdning, at Danmark kan støtte formandskabets ud-
kast til rådskonklusioner, idet konklusionerne ses at kunne bidrage til at
øge bevidstgørelse om og uddannelse inden for civilbeskyttelse.
I den forbindelse finder regeringen det positivt, at der i formandskabets
udkast til rådskonklusioner alene anvises en række måder hvorpå Kom-
missionen og medlemslandene kan styrke ”awareness-raising” uden at
der dog skabes bindinger for, hvorledes dette skal ske.
11. Forhandlingssituationen
Udkast til rådskonklusioner har været drøftet på flere møder i rådsar-
bejdsgruppen for civilbeskyttelse (PROCIV) siden marts 2009.
30
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
31
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
690461_0032.png
Dagsordenspunkt 7: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om indførelse af en procedure for forhandling og indgåelse
af bilaterale aftaler mellem medlemsstater og tredjelande om sektor-
spørgsmål vedrørende lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser
og forpligtelser uden for kontraktforhold
KOM(2008)0893
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Resumé
Forslaget fastsætter en procedure, hvorved Fællesskabet kan give med-
lemsstater bemyndigelse til at forhandle og indgå bilaterale aftaler med
tredjelande om sektorspørgsmål vedrørende lovvalgsregler for kontrakt-
lige forpligtelser og forpligtelser uden for kontrakt. Det fremgår af for-
slaget, at adgangen til at indgå sådanne aftaler antages at falde ind under
Fællesskabets enekompetence. Forslaget er omfattet af Danmarks forbe-
hold og vil allerede af den grund ikke have lovgivningsmæssige og stats-
finansielle konsekvenser. Fra dansk side er man overordnet positiv over
for forslaget, herunder at
det nu er udvidet til også at omfatte regionale
og multilaterale aftaler.
Formandskabet
forventes på rådsmødet (retlige
og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 at redegøre for resultatet af
Europa-Parlamentets behandling af forslaget.
1.
Baggrund
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 om lov-
valgsregler for kontraktretlige forpligtelser (Rom I-forordningen) inde-
holder regler om, hvilket lands lovgivning der finder anvendelse for kon-
traktretlige forpligtelser på det civil- og handelsretlige område i situatio-
ner, hvor der skal foretages et valg mellem forskellige landes lovgivning.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 864/2007 om lov-
valgsregler for forpligtelser uden for kontraktforhold (Rom II-
forordningen) indeholder regler om, hvilket lands lovgivning der finder
anvendelse for forpligtelser uden for kontrakt på det civil- og handelsret-
lige område i situationer, hvor der skal foretages et valg mellem forskel-
lige landes lovgivning.
Det fremgår af det foreliggende forslag, at området for Rom I- og Rom
II-forordningerne antages at falde ind under Fællesskabets enekompeten-
ce, således at medlemsstaterne ikke selv kan forhandle og indgå aftaler
med tredjelande på de pågældende områder.
Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen
Danmarks stilling finder derfor anvendelse.
32
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
690461_0033.png
Fællesskabet vil imidlertid ikke nødvendigvis indgå aftaler med tredje-
lande på alle områder, der er omfattet af enekompetencen. Det forelig-
gende forslag fastsætter på den baggrund en procedure, hvorved Fælles-
skabet – hvis Fællesskabet hverken har indgået eller vil indgå en fælles-
skabsaftale på det pågældende område – kan give medlemsstaterne be-
myndigelse til at indgå bilaterale aftaler med tredjelande om sektor-
spørgsmål vedrørende lovvalgsregler på det civil- og handelsretlige om-
råde, som helt eller delvis falder ind under anvendelsesområdet for Rom
I- og Rom II-forordningerne.
Rom I- og Rom II-forordningerne er omfattet af det danske forbehold
vedrørende retlige og indre anliggender, og forordningerne er derfor ikke
bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark. Det foreliggende for-
ordningsforslag er ligeledes omfattet af forbeholdet, jf. nedenfor.
Det bemærkes, at forslaget forhandles sammen med et tilsvarende forslag
vedrørende det familieretlige område (KOM(2008)0894).
Det danske forbehold
Forslaget er fremsat med hjemmel i afsnit IV i EF-traktaten. Forslaget er
derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anlig-
gender, og Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af forsla-
get, der ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
2.
Indhold
Forslaget er fremsat under henvisning til artikel 61, litra c, og artikel 65 i
EF-traktaten, der giver hjemmel til at vedtage foranstaltninger vedrøren-
de samarbejde om civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virk-
ninger, i det omfang de er nødvendige for det indre markeds funktion.
Det følger af artikel 67, stk. 5, at sådanne foranstaltninger skal træffes i
henhold til artikel 251, dvs. efter den fælles beslutningsprocedure.
Forslaget fastsætter en procedure for, at Fællesskabet kan bemyndige
medlemsstaterne til at ændre eksisterende bilaterale aftaler eller til at for-
handle og indgå nye bilaterale aftaler med tredjelande om sektorspørgs-
mål vedrørende lovvalgsregler på det civil- og handelsretlige område,
som helt eller delvist falder ind under anvendelsesområdet for Rom I- og
Rom II-forordningerne.
Efter artikel 2, stk. 1, omfatter forslaget bilaterale aftaler mellem en
medlemsstat og et tredjeland og regionale aftaler mellem et begrænset
33
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
690461_0034.png
antal medlemsstater og et begrænset antal tredjelande, der grænser op til
Den Europæiske Unions medlemsstater, som angår lokale forhold, og
som ikke er åben for tiltrædelse af andre stater.
Efter artikel 3 i forslaget skal en medlemsstat, der har til hensigt at indle-
de forhandlinger med et tredjeland om ændring af en eksisterende aftale
eller om indgåelse af en ny aftale, som er omfattet af forordningsforsla-
gets anvendelsesområde, give Kommissionen skriftlig meddelelse herom.
Efter artikel 4 skal Kommissionen herefter vurdere, om medlemsstaten
kan fortsætte forhandlingerne med det pågældende tredjeland.
Hvis Fællesskabet endnu ikke har indgået en aftale med det pågældende
tredjeland, undersøger Kommissionen, om der forventes indgået en rele-
vant fællesskabsaftale med det pågældende tredjeland inden for
de næste
24 måneder.
Hvis dette ikke er tilfældet, kan Kommissionen give bemyndigelse til
medlemsstaten, hvis
tre
betingelser er opfyldt. Den første betingelse er,
at medlemsstaten har godtgjort, at den har en særlig interesse i at indgå
en bilateral sektoraftale med tredjelandet
som følge af
økonomiske, geo-
grafiske, kulturelle, historiske,
sociale eller politiske
bånd mellem med-
lemsstaten og det pågældende tredjeland. Den anden betingelse er, at
Kommission finder, at den planlagte aftale
ikke vil gøre fællesskabsretten
virkningsløs og ikke underminerer den korrekte anvendelse af den ord-
ning,
der er indført ved disse bestemmelser.
Den tredje betingelse er, at
den påtænkte aftale ikke vil underminere genstanden for og formålet med
Fællesskabets politik for eksterne forbindelser som besluttet af Fælles-
skabet.
Hvis Kommissionen konkluderer, at der ikke er hindringer for aftalens
indgåelse, kan Kommissionen give medlemsstaten bemyndigelse til at
indlede forhandlinger med det pågældende tredjeland, jf. artikel 5, stk. 1.
Kommissionen kan om nødvendigt foreslå forhandlingsdirektiver og an-
mode om indføjelse af særlige klausuler i den
påtænkte
aftale. Aftalen
skal indeholde en klausul om
enten fuld eller delvis opsigelse af aftalen,
hvis der senere indgås en aftale mellem Fællesskabet eller Fællesskabet
og dets medlemsstater og
det eller de samme tredjelande om det samme
spørgsmål
eller direkte erstatning af de relevante bestemmelser i aftalen
med bestemmelser i en senere aftale mellem Det Europæiske Fællesskab
eller Fællesskabet og dets medlemsstater og det eller de pågældende
tredjelande om det samme spørgsmål.
Det fremgår af artikel 5, stk.
3, at
Kommissionen træffer en begrundet afgørelse om, hvorvidt medlemssta-
34
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ten kan indlede formelle forhandlinger, inden 90 dage efter modtagelse
af meddelelsen i medfør af artikel 3.
Kommissionen kan ifølge artikel 6 deltage som observatør i forhandlin-
gerne mellem medlemsstaten og tredjelandet.
Ifølge artikel 7,
stk. 1,
skal medlemsstaten, inden der indgås en endelig
aftale, meddele Kommissionen forhandlingsresultaterne og fremsende
aftaleteksten. Herefter vurderer Kommissionen endeligt, om
medlemssta-
ten skal bemyndiges til at indgå aftalen.
Det fremgår af artikel 7, stk. 5,
at Kommissionen
skal træffe en begrundet afgørelse herom inden 90 da-
ge efter modtagelsen af meddelelsen omhandlet i stk. 1.
Artikel 7a fastsætter den procedure, der skal følges af Kommissionen,
hvis det vurderes, at der skal meddeles medlemsstaten afslag på ansøg-
ningen om bemyndigelse til at indgå aftalen. Kommissionen skal i så fald
i medfør af artikel 7a, stk. 1, afgive en udtalelse herom til Europa-
Parlamentet og Rådet inden 90 dage efter modtagelsen af meddelelsen,
der er omhandlet i artikel 7, stk. 1. Den pågældende medlemsstat vil her-
efter have mulighed for at anmode Kommissionen om at indlede drøftel-
ser med henblik på at finde en løsning.
Forslagets artikel 9 indeholder en overgangsbestemmelse for så vidt an-
går medlemsstater, der allerede har indledt forhandlinger med et tredje-
land, men endnu ikke har indgået en aftale, når forordningen træder i
kraft.
Det fremgår af forslagets artikel
10a,
at forordningen
udløber tre år efter
Kommissionens forelæggelse om tidligst 8 år af en rapport, der skal an-
befale om forordningen skal udløbe eller erstattes af en ny forordning, jf.
artikel 10.
3.
Gældende dansk ret
Forslaget giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forordningsforslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser for Danmark. Det skyldes allerede det forhold, at forslaget
som nævnt er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og in-
dre anliggender og derfor ikke vil være bindende for eller finde anven-
delse i Danmark.
35
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.
Høring
Kommissionens forslag har været sendt i høring hos Østre Landsret, Ve-
stre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Domstolsstyrel-
sen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Ad-
vokatrådet, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervssammenslutning, Dansk
Industri, Danske Advokater, Danske Familieadvokater, Danske Regio-
ner, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af
Offentlige Chefer i Statsforvaltningen, Foreningen af Statsforvaltningsdi-
rektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Forsikring & Pension,
Kommunernes Landsforening, Landsorganisationen i Danmark, Aarhus
Universitet (Juridisk Institut), Københavns Universitet (Det Juridiske
Fakultet), Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Syddansk Universitet
(Juridisk Institut), Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut) og
Handelshøjskolen i Århus (Juridisk Institut).
Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,
Foreningen af
Statsforvaltningsdirektører
og Syddansk Universitet (Juridisk Institut)
har oplyst, at de ikke har bemærkninger til forslagene.
Advokatsamfundet, Danmarks Rederiforening og Handelshøjskolen i
København (Juridisk Institut)
har bemærket, at de støtter Justitsministe-
riets foreløbige holdning om, at forslagene bør udvides til også at omfat-
te regionale og multinationale aftaler.
6.
Nærhedsprincippet
Kommissionen har i forordningsforslaget anført, at forslaget vedrører et
område, der hører under Fællesskabets enekompetence. Medlemsstaterne
har således ikke kompetence til selv at indgå de nævnte bilaterale aftaler.
7.
Andre landes kendte holdning
Regeringen er ikke bekendt med officielle tilkendegivelser om andre
medlemsstaters holdning til forslaget.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Forordningsforslaget er som nævnt omfattet af det danske forbehold, og
Danmark deltager derfor ikke i den kommende vedtagelse af forslaget,
der således ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
36
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Regeringen er overordnet positiv over for forslaget.
Regeringen anser det
navnlig for positivt, at der under forhandlingerne er opnået enighed om,
at forslaget skal omfatte visse regionale og multilaterale aftaler.
9.
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet har den 7. maj 2009 godkendt Kommissionens for-
slag med de ændringer, der er foretaget i forbindelse med forhandlinger-
ne. Forslaget skal således kun forelægges for Europa-Parlamentet igen,
hvis der foretages væsentlige ændringer.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet på Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejdes møde den 18. maj 2009.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Rets-
udvalg
Et grundnotat om sagen blev oversendt til Folketingets Europaudvalg og
Folketingets Retsudvalg den 23. marts 2009.
Forslaget til forordning blev forelagt for Folketingets Europaudvalg og
Retsudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anlig-
gender) den 6. april 2009.
37
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
690461_0038.png
Dagsordenspunkt 8: Forslag til Rådets forordning om indførelse af
en procedure for forhandling og indgåelse af bilaterale aftaler mel-
lem medlemsstater og tredjelande om sektorspørgsmål vedrørende
retternes kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af domme og
retsafgørelser i ægteskabssager, forældreansvar og underholdspligt
samt lovvalgsregler i forbindelse med underholdspligt
KOM(2008)0894
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Resumé
Forslaget fastsætter en procedure, hvorved Fællesskabet kan give med-
lemsstater bemyndigelse til at forhandle og indgå bilaterale aftaler med
tredjelande om sektorspørgsmål vedrørende retternes kompetence, aner-
kendelse og fuldbyrdelse af domme og retsafgørelser i ægteskabssager,
sager om forældreansvar og underholdspligt samt lovvalgsregler i forbin-
delse med underholdspligt. Det fremgår af forslaget, at adgangen til at
indgå sådanne aftaler antages at falde ind under Fællesskabets enekom-
petence. Forslaget er omfattet af Danmarks forbehold og vil allerede af
den grund ikke have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekven-
ser. Fra dansk side er man overordnet positiv over for forslaget,
herunder
at det nu er udvidet til også at omfatte to nordiske konventioner på det
familieretlige område.
Formandskabet arbejder på at
opnå politisk enig-
hed om forslaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5.
juni 2009.
1.
Baggrund
Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 om kompetence og om anerken-
delse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrø-
rende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000
(den nye Bruxelles II-forordning) indeholder regler om international
kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sepa-
rations- og skilsmissesager og i sager vedrørende forældreansvar (foræl-
dremyndighed, barnets bolig, samvær mv.).
Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 om kompetence, lovvalg, anerkendel-
se og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende under-
holdspligt (Underholdspligtforordningen) indeholder regler om internati-
onal kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser
samt administrativt samarbejde vedrørende underholdspligt (børne- og
ægtefællebidrag mv.).
Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om
Danmarks stilling finder derfor anvendelse.
38
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
690461_0039.png
Det fremgår af det foreliggende forslag, at området for de 2 forordninger
antages at falde ind under Fællesskabets enekompetence, således at med-
lemsstaterne ikke selv kan forhandle og indgå aftaler med tredjelande på
de pågældende områder.
Fællesskabet vil imidlertid ikke nødvendigvis indgå aftaler med tredje-
lande på alle områder, der er omfattet af enekompetencen. Det forelig-
gende forslag fastsætter på den baggrund en procedure, hvorved Fælles-
skabet – hvis Fællesskabet hverken har indgået eller vil indgå en fælles-
skabsaftale på det pågældende område – kan give medlemsstaterne be-
myndigelse til at indgå bilaterale aftaler med tredjelande om sektor-
spørgsmål vedrørende retternes kompetence, anerkendelse og fuldbyrdel-
se af domme og retsafgørelser i sager om separation, skilsmisser, foræl-
dreansvar og underholdspligt samt vedrørende lovvalgsregler i forbindel-
se med underholdspligt.
De to forordninger er omfattet af det danske forbehold vedrørende retlige
og indre anliggender, og forordningerne er derfor ikke bindende for og
finder ikke anvendelse i Danmark. Med hjemmel i aftale af 19. oktober
2005 mellem Det Europæiske Fællesskab og Danmark om retternes
kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det
civil- og handelsretlige område, der er gennemført i Danmark ved lov nr.
1563 af 20. december 2006 om Bruxelles I-forordningen m.v., har Dan-
mark dog på mellemfolkeligt grundlag tilsluttet sig bestemmelserne i
Underholdspligtforordningen, bortset fra bestemmelserne om lovvalg og
administrativt samarbejde. Det foreliggende forordningsforslag er ligele-
des omfattet af forbeholdet, jf. nedenfor.
Det bemærkes, at forslaget forhandles sammen med et tilsvarende forslag
vedrørende lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser og forpligtelser
uden for kontraktforhold (KOM(2008)0893).
Det danske forbehold
Forslaget er fremsat med hjemmel i afsnit IV i EF-traktaten. Forslaget er
derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anlig-
gender, og Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af forsla-
get, der ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
2.
Indhold
Forslaget er fremsat under henvisning til artikel 61, litra c, artikel 65, ar-
tikel 67, stk. 2, og artikel 67, stk. 5, i Traktaten om oprettelse af Det Eu-
39
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
690461_0040.png
ropæiske Fællesskab, der giver hjemmel til at vedtage foranstaltninger
vedrørende samarbejde om civilretlige – herunder familieretlige –
spørgsmål med grænseoverskridende virkninger, i det omfang de er nød-
vendige for det indre markeds funktion. Det følger af artikel 65, at så-
danne foranstaltninger skal træffes i henhold til artikel 67, stk. 2, dvs.
med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.
Forslaget fastsætter en procedure for, at Fællesskabet kan bemyndige
medlemsstaterne til at ændre eksisterende bilaterale aftaler eller til at for-
handle og indgå nye bilaterale aftaler med tredjelande om
spørgsmål,
som helt eller delvist henhører under anvendelsesområdet for den nye
Bruxelles II-forordning og Underholdspligtforordningen.
Efter artikel 2, stk. 1, omfatter forslaget bilaterale aftaler mellem en
medlemsstat og et tredjeland og de regionale aftaler, der er henvist til i
den nye Bruxelles II-forordning og Underholdspligtforordningen. Det
drejer sig om konventionen mellem Danmark, Finland, Island, Norge og
Sverige indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om ægte-
skab, adoption og værgemål undertegnet i Stockholm den 6. februar
1931 (Den nordiske ægteskabskonvention) og konvention af 23. marts
1962 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om inddrivelse
af underholdsbidrag (Den nordiske inddrivelseskonvention).
Efter artikel 3 i forslaget skal en medlemsstat, der har til hensigt at indle-
de forhandlinger med et tredjeland om ændring af en eksisterende aftale
eller om indgåelse af en ny aftale, der er omfattet af forordningsforslagets
anvendelsesområde, give Kommissionen skriftlig meddelelse herom.
Efter artikel 4 skal Kommissionen herefter vurdere, om medlemsstaten
kan fortsætte forhandlingerne med det pågældende tredjeland. Hvis Fæl-
lesskabet allerede har indgået en aftale om det samme spørgsmål med det
pågældende tredjeland, afslås medlemsstatens ansøgning uden videre af
Kommissionen.
Hvis Fællesskabet endnu ikke har indgået en aftale med det pågældende
tredjeland, undersøger Kommissionen, om der forventes indgået en rele-
vant fællesskabsaftale med det pågældende tredjeland inden for den
nærmeste fremtid.
Hvis dette ikke er tilfældet, kan Kommissionen give bemyndigelse til
medlemsstaten, hvis
tre
betingelser er opfyldt. Den første betingelse er,
at medlemsstaten har godtgjort, at den har en særlig interesse i at indgå
en bilateral
aftale
med tredjelandet
som følge af
økonomiske, geografi-
40
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
690461_0041.png
ske, kulturelle, historiske,
sociale eller politiske
bånd mellem medlems-
staten og det pågældende tredjeland. Den anden betingelse er, at Kom-
mission finder, at den planlagte aftale
ikke vil gøre fællesskabsretten
virkningsløs og ikke underminere den korrekte anvendelse af den ord-
ning,
der er indført ved disse bestemmelser.
Den tredje betingelse er, at
den påtænkte aftale ikke vil underminere genstanden for og formålet med
Fællesskabets politik for eksterne forbindelser som besluttet af Fælles-
skabet.
Hvis Kommissionen konkluderer, at der ikke er hindringer for aftalens
indgåelse, kan Kommissionen give medlemsstaten bemyndigelse til at
indlede forhandlinger med det pågældende tredjeland, jf. artikel 5, stk. 1.
Kommissionen kan om nødvendigt foreslå forhandlingsdirektiver og an-
mode om indføjelse af særlige klausuler i den
påtænkte
aftale. Aftalen
skal indeholde en klausul om
enten fuld eller delvis opsigelse af aftalen,
hvis der senere indgås en aftale mellem Fællesskabet eller Fællesskabet
og dets medlemsstater og
det eller de samme tredjelande om det samme
spørgsmål
eller direkte erstatning af de relevante bestemmelser i aftalen
med bestemmelser i en senere aftale mellem Det Europæiske Fællesskab
eller Fællesskabet og dets medlemsstater og det eller de pågældende
tredjelande om det samme spørgsmål.
Det fremgår af artikel 5, stk.
3, at
Kommissionen træffer en begrundet afgørelse om, hvorvidt medlemssta-
ten kan indlede formelle forhandlinger, inden 90 dage efter modtagelse
af meddelelsen i medfør af artikel 3.
Kommissionen kan ifølge artikel 6 deltage som observatør i forhandlin-
gerne mellem medlemsstaten og tredjelandet.
Ifølge artikel 7,
stk. 1,
skal medlemsstaten, inden der indgås en endelig
aftale, meddele Kommissionen forhandlingsresultaterne og fremsende
aftaleteksten. Herefter vurderer Kommissionen endeligt, om
medlemssta-
ten skal bemyndiges til at indgå aftalen.
Det fremgår af artikel 7, stk. 5,
at Kommissionen
skal træffe en begrundet afgørelse herom inden 90 da-
ge efter modtagelsen af meddelelsen omhandlet i stk. 1.
Artikel 7a fastsætter den procedure, der skal følges af Kommissionen,
hvis det vurderes, at der skal meddeles medlemsstaten afslag på ansøg-
ningen om bemyndigelse til at indgå aftalen. Kommissionen skal i så fald
i medfør af artikel 7a, stk. 1, afgive en udtalelse herom til Europa-
Parlamentet og Rådet inden 90 dage efter modtagelsen af meddelelsen,
der er omhandlet i artikel 7, stk. 1. Den pågældende medlemsstat vil her-
41
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
efter have mulighed for at anmode Kommissionen om at indlede drøftel-
ser med henblik på at finde en løsning.
Forslagets artikel 9 indeholder en overgangsbestemmelse for så vidt an-
går medlemsstater, der allerede har indledt forhandlinger med et tredje-
land, men endnu ikke har indgået en aftale, når forordningen træder i
kraft.
Det fremgår af forslagets artikel
10a,
at forordningen
udløber tre år efter
Kommissionens forelæggelse om tidligst 8 år af en rapport, der skal an-
befale om forordningen skal udløbe eller erstattes af en ny forordning, jf.
artikel 10.
3.
Gældende dansk ret
Forslaget giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forordningsforslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser for Danmark. Det skyldes allerede det forhold, at forslaget
som nævnt er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og in-
dre anliggender og derfor ikke vil være bindende for eller finde anven-
delse i Danmark.
5.
Høring
Kommissionens forslag har været sendt i høring hos Østre Landsret, Ve-
stre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Domstolsstyrel-
sen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Ad-
vokatrådet, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervssammenslutning, Dansk
Industri, Danske Advokater, Danske Familieadvokater, Danske Regio-
ner, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af
Offentlige Chefer i Statsforvaltningen, Foreningen af Statsforvaltningsdi-
rektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Forsikring & Pension,
Kommunernes Landsforening, Landsorganisationen i Danmark, Aarhus
Universitet (Juridisk Institut), Københavns Universitet (Det Juridiske
Fakultet), Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Syddansk Universitet
(Juridisk Institut), Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut) og
Handelshøjskolen i Århus (Juridisk Institut).
42
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Foreningen af
Statsforvaltningsdirektører og Syddansk Universitet (Juridisk Institut)
har oplyst, at de ikke har bemærkninger til forslagene.
Advokatsamfundet, Danmarks Rederiforening og Handelshøjskolen i
København (Juridisk Institut)
har bemærket, at de støtter
Justitsministeriets foreløbige holdning om, at forslagene bør udvides til
også at omfatte regionale og multinationale aftaler.
6.
Nærhedsprincippet
Kommissionen har i forordningsforslaget anført, at forslaget vedrører et
område, der hører under Fællesskabets enekompetence. Medlemsstaterne
har således ikke kompetence til selv at indgå de nævnte bilaterale aftaler.
7.
Andre landes kendte holdning
Regeringen er ikke bekendt med officielle tilkendegivelser om andre
medlemsstaters holdning til forslaget.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Forordningsforslaget er som nævnt omfattet af det danske forbehold, og
Danmark deltager derfor ikke i den kommende vedtagelse af forslaget,
der således ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
Regeringen er overordnet positiv over for forslaget.
Regeringen anser det
navnlig for positivt, at der under forhandlingerne er opnået enighed om,
at forslaget skal omfatte de ovennævnte to nordiske konventioner, og at
det ligeledes skal omfatte hele anvendelsesområdet for den nye Bruxelles
II-forordning og Underholdspligtforordningen.
9.
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet har den 7. maj 2009 godkendt Kommissionens for-
slag med de ændringer, der er foretaget i forbindelse med forhandlinger-
ne. Europa-Parlamentet skal således kun høres over forslaget igen, hvis
der foretages væsentlige ændringer i det.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt
og retligt samarbejde den 18. maj 2009.
43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Rets-
udvalg
Et grundnotat om sagen blev oversendt til Folketingets Europaudvalg og
Folketingets Retsudvalg den 23. marts 2009.
Forslaget til forordning blev forelagt for Folketingets Europaudvalg of
Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.
april 2009.
44
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
690461_0045.png
Punkt 9: Udkast til rådskonklusioner om det videre arbejde med en
fælles referenceramme for europæisk aftaleret
Revideret notat. Ændringerne er fremhævet med kursiv.
Resumé
Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 4.-5.juni 2009 at fremlægge et udkast til rapport til Rådet om fast-
læggelse af en fælles referenceramme for europæisk aftaleret. Der er tale
om en opfølgning på den rapport, som det slovenske formandskab gav på
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 17.-18. april 2008, og på
de konklusioner, der blev vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anlig-
gender) den 27.-28. november 2008 om de grundlæggende retningslinjer
for det fremtidige arbejde med at udarbejde en fælles referenceramme. I
udkastet opregner formandskabet nogle retningslinjer for forskellige
punkter, som Kommissionen bør inkludere i referencerammen, nemlig
fælles aftaleretlige grundprincipper, definitioner af aftaleretlige nøgle-
begreber, standardregler baseret på grundprincipperne og nøglebegre-
berne,
og
forholdet til forbrugerretten. Det fastslås endvidere i udkastet,
at det er for tidligt at tage stilling til, hvilken form den fælles reference-
ramme bør have, men at formen skal gøre det muligt at udarbejde et ik-
ke-bindende instrument, der indeholder retningslinjer, som lovgiverne
kan anvende på fællesskabsplan som fælles inspirations- eller reference-
kilde i lovgivningsprocessen. Danmark kan støtte formandskabets oplæg,
herunder formandskabets forslag om, at Rådet godkender rapporten som
udtryk for Rådets holdning til visse aspekter af den fælles referenceram-
me og oversender rapporten til Kommissionen med en opfordring om, at
Kommissionen tager behørigt hensyn til den i det fremtidige arbejde med
referencerammen.
1.
Baggrund
Europa-Parlamentet har i de senere år vedtaget flere beslutninger om
eventuel harmonisering af aftaleretten m.v. i EU-landene, og ved beslut-
ning af 16. marts 2000 om Europa-Kommissionens arbejdsprogram an-
modede Europa-Parlamentet om, at Kommissionen undersøgte, om en
mere vidtgående harmonisering på det civilretlige område er blevet nød-
vendig som følge af det indre markeds funktion.
Det Europæiske Råd besluttede i 1999, at man for så vidt angik den ma-
terielle civilret ønskede en samlet undersøgelse af behovet for indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger for at fjerne hindringer for,
at civile retssager forløber tilfredsstillende.
På denne baggrund fremlagde Kommissionen i juli 2001 en meddelelse
om europæisk aftaleret (KOM(2001)0398). Formålet hermed var at skabe
en bred debat om europæisk aftaleret og i den forbindelse få belyst, om –
45
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
og i givet fald hvordan – forskelle mellem de nationale aftaleretlige reg-
ler skaber vanskeligheder for en tilfredsstillende udvikling af EU’s indre
marked.
I forlængelse af meddelelsen fra juli 2001 fremlagde Kommissionen den
12. februar 2003 en handlingsplan om en mere sammenhængende euro-
pæisk aftaleret (KOM(2003)0068), hvori Kommissionen redegjorde for
sine konklusioner efter høringen over meddelelsen fra juli 2001.
Den 22. september 2003 vedtog Rådet (konkurrenceevne) en resolution
vedrørende Kommissionens handlingsplan. Formålet hermed var bl.a.
over for Kommissionen at give udtryk for medlemsstaternes ønske om, at
arbejdet kommer til at foregå i tæt samarbejde med Europa-Parlamentet
og Rådet.
I april 2004 afholdt Kommissionen en konference om europæisk aftale-
ret. I konferencen deltog repræsentanter for medlemsstaterne, Europa-
Parlamentet samt europæiske og nationale interesseorganisationer mv.
På baggrund af de modtagne bidrag og tilkendegivelser fremlagde Kom-
missionen den 11. oktober 2004 meddelelsen ”Europæisk aftaleret og
revision af gældende EU-ret: Vejen frem” (KOM(2004)0651) og iværk-
satte herefter første del af projektet, der vedrører udarbejdelse af en så-
kaldt fælles referenceramme.
Kommissionen etablerede i første omgang et netværk bestående af for-
skere, der fik til opgave at udarbejde et akademisk bud på en reference-
ramme, der vil kunne inddrages i det videre arbejde. Medlemsstaterne og
interesseorganisationerne holdes orienteret om dette arbejde og har mu-
lighed for at komme med forslag til forskningsgrupperne. Kommissionen
søger derved at sikre, at resultatet af forskernetværkets arbejde kommer
til at reflektere aktørernes behov.
Kommissionen afgav i september 2005 en første orienterende statusrap-
port vedrørende europæisk aftaleret (KOM(2005)0456) og afholdt den
26. september 2005 i samarbejde med det britiske formandskab en konfe-
rence i London, hvor der også blev orienteret om status for arbejdet.
På rådsmøde den 28.-29. november 2005 (konkurrenceevne) blev der
vedtaget en række rådskonklusioner, der opfordrede Kommissionen til
også fremover i arbejdet med aftaleretsprojektet at inddrage og orientere
medlemsstaterne og Europa-Parlamentet. Rådskonklusionerne indeholdt
tillige en opfordring til medlemsstaterne om aktivt at samarbejde med
46
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen og til at bistå Kommissionen i arbejdet med at tilveje-
bringe nødvendig dokumentation. I rådskonklusionerne udtrykte Rådet
endvidere anerkendelse af bl.a. den måde, hvorpå Kommissionen har til-
rettelagt projektet, og det blev fremhævet, at der i arbejdet bør fokuseres
på praktiske spørgsmål, således at resultatet giver reelle fordele for for-
brugere og virksomheder.
På et møde den 19.-20. april 2007 traf Rådet (retlige og indre anliggen-
der) beslutning om, at en eventuel fremtidig fælles referenceramme for
europæisk aftaleret skulle drøftes i Den Civilretlige Komité med henblik
på, at Rådet kunne fastlægge sin holdning hertil og herved bidrage til
Kommissionens videre arbejde.
Kommissionen afgav den 25. juli 2007 sin anden statusrapport vedrøren-
de den fælles referenceramme for europæisk aftaleret (KOM(2007)0447).
På rådsmødet den 17.-18. april 2008 (retlige og indre anliggender) vedtog
Rådet en rapport om de foreløbige drøftelser af den fælles referenceram-
me.
Af rapporten fremgår det, at den fælles referenceramme skal udformes
som et praktisk redskab, som kan anvendes af lovgiver på fællesskabsni-
veau i forbindelse med udformning af forslag til ny regulering og derved
medvirke til at fremme ensartethed og sammenhæng i fællesskabsregule-
ringen.
Der blev taget afstand fra muligheden for via den fælles referenceramme
at harmonisere medlemsstaternes aftaleret eller for at lade den fælles re-
ferenceramme udgøre et samlet sæt af aftaleretlige vilkår, som aftalepar-
terne i det enkelte tilfælde vil kunne træffe en ”lovvalgsaftale” om at an-
vende på det konkrete kontraktforhold.
Hvad angår referencerammens indhold vedtog Rådet, at den fælles refe-
renceramme bør bestå af en række aftaleretlige definitioner, almindelige
principper og modelregler, baseret på eksisterende fællesskabsregulering,
national regulering og nationale retstraditioner samt på arbejdet i Kom-
missionens forskernetværk og anden tilgængelig forskning.
Rådet fandt således ikke, at referencerammen skulle være en systematisk
samling af nationale retsprincipper, og det anbefales heller ikke at lade
referencerammen være en (retligt bindende) konsolidering og systemati-
sering af eksisterende fællesskabsregulering inden for aftaleretten.
47
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
690461_0048.png
Rådet fandt herudover, at referencerammen burde dække den samlede
civile aftaleret, og altså ikke kun eksempelvis forbrugeraftaler.
Rådet fastslog herudover, at referencerammen skulle have karakter af
ikke retligt bindende retningslinjer, som aftales mellem lovgiverne på
fællesskabsniveau, med henblik på at lade referencerammen fungere som
en fælles inspirationskilde i lovgivningsprocessen.
Rådet fastslog således, at referencerammen hverken i forhold til med-
lemsstaterne eller fællesskabets institutioner skulle være bindende.
Endelig tilsluttede Rådet sig, at Kommissionen arbejdede videre med sa-
gen, men at Den Civilretlige Komité løbende skulle inddrages i arbejdet.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008
vedtog Rådet en række konklusioner om de grundlæggende retningslinjer
for det fremtidige arbejde med udarbejdelsen af den fælles reference-
ramme, herunder om strukturen, anvendelsesområdet, respekt for for-
skellene i de nationale aftaleretlige systemer og EU-institutionernes en-
gagement i sagen.
For at sikre den løbende opfølgning på sagen og med henblik på at ud-
dybe og præcisere de vedtagne retningslinjer har formandskabet på bag-
grund af bl.a. yderligere drøftelser i Den Civilretlige Komité udarbejdet
det foreliggende udkast til en ny rapport.
2.
Indhold
Formandskabet har sat et udkast til en ny rapport til Rådet om fastlæg-
gelse af en fælles referenceramme for europæisk aftaleret på dagsorde-
nen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009. I
udkastet opregner formandskabet nogle retningslinjer for forskellige
punkter, som Kommissionen bør inkludere i referencerammen, nemlig
fælles aftaleretlige grundprincipper, definitioner af aftaleretlige nøgle-
begreber, standardregler baseret på grundprincipperne og nøglebegre-
berne,
og
forholdet til forbrugerretten. Udkastet indeholder endvidere et
afsnit om referencerammens form og en konklusion.
Fælles aftaleretlige grundprincipper
Der lægges med udkastet op til at fastlægge nogle fælles aftaleretlige
grundprincipper, som med sikkerhed skal indgå i referencerammen. Ud-
kastet indeholder således en ikke udtømmende opregning af disse prin-
48
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
690461_0049.png
cipper (princippet om kontraktfrihed, princippet om kontrakters bindende
virkning og princippet om redelig handlemåde).
Definitioner af aftaleretlige nøglebegreber
Udkastet lægger op til at fastslå, at det fortsat er for tidligt præcist at
gøre op med, hvilke definitioner af aftaleretlige nøglebegreber reference-
rammen skal indeholde. Det fremhæves dog bl.a. i udkastet, at det vil væ-
re nyttigt at præcisere visse nøglebegreber på området for forbrugerafta-
ler.
Standardregler baseret på grundprincipperne og nøglebegreberne
Udkastet lægger op til at fastslå, at udgangspunktet er, at de standard-
regler, baseret på grundprincipperne og nøglebegreberne, som skal ind-
gå i den fælles referenceramme, bør være af generel karakter og bør af-
fattes tilstrækkeligt bredt, således at de kan finde anvendelse i forhold til
alle aftaleforhold. Der lægges endvidere op til at fastslå, at antallet af
standardregler bør svare til, hvad der er nødvendigt i lyset af reference-
rammens anvendelsesområde og formål.
Forholdet til forbrugerretten
Udkastet lægger navnlig op til at fastslå vigtigheden af, at der sikres den
fornødne overensstemmelse mellem indholdet af referencerammen og det
forslag til direktiv om forbrugerrettigheder, som evt. måtte blive vedtaget
til sin tid.
Referencerammens form
Det konstateres i udkastet, at det er for tidligt at tage stilling til, hvilken
form den fælles referenceramme bør have, men at formen skal gøre det
muligt at udarbejde et ikke-bindende instrument, der indeholder ret-
ningslinjer, som lovgiverne kan anvende på fællesskabsplan som fælles
inspirations- eller referencekilde i lovgivningsprocessen.
Konklusion
Udkastet lægger op til en anbefaling til Rådet om, at Rådet godkender
rapporten som udtryk for Rådets holdning til visse aspekter af den fælles
referenceramme og oversender rapporten til Kommissionen med en op-
fordring om, at Kommissionen tager behørigt hensyn til den i det fremti-
dige arbejde med referencerammen.
Der lægges endvidere op til, at rapporten sendes til Europa-Parlamentet
til orientering, og at Den Civilretlige Komité løbende følger Kommissio-
nens videre arbejde med den fælles referenceramme.
49
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
Gældende dansk ret
Aftaleretten er i Danmark en del af privatretten (i modsætning til den of-
fentlige ret) og en del af formueretten (i modsætning til f.eks. familieretten).
Regler om aftalers indgåelse, gyldighed og fortolkning er almindelig aftale-
ret i den forstand, at reglerne er fælles for de fleste aftaler. Regler om afta-
lers indhold og opfyldelse/misligholdelse er en anden central del af aftale-
retten.
Aftaleretten er i vidt omfang lovreguleret, men der gælder også en række
ulovbestemte principper mv., f.eks. en række fortolkningsregler, som an-
vendes af domstole og klagenævn. Endvidere er der på mange væsentlige
områder inden for erhvervslivet udarbejdet standardvilkår eller standard-
aftaler, f.eks. AB 92 vedrørende entrepriseforhold.
Aftaleretten bygger på et princip om aftalefrihed, dvs. at der kan indgås
aftaler med hvem, man vil, og med det indhold, som parterne kan blive
enige om. Princippet er dog modificeret i en række love, bl.a. i forbruger-
lovgivningen.
Aftaleloven indeholder generelle regler navnlig om aftaleindgåelse og
om ugyldighed samt om fuldmagtsforhold. Loven indeholder desuden
visse særlige regler om forbrugeraftaler. Loven gælder – med undtagelse
af de særlige regler om forbrugeraftaler – kun, hvis ikke andet er aftalt
eller følger af handelsbrug (kutyme).
Købeloven indeholder generelle regler om indhold og opfyldelse af afta-
ler om køb af løsøre. Lovens regler kan uden for forbrugerforhold fravi-
ges ved aftale.
Den internationale købelov gennemfører dele af FN’s konvention om af-
taler om internationale køb (CISG) her i landet. Loven gælder kun for
handelskøb og kun, hvor parterne har forretningssted i flere lande. Lo-
vens regler kan fraviges ved aftale.
Andre generelle love om aftaleretlige spørgsmål er bl.a. gældsbrevsloven
og forældelsesloven.
Der findes endvidere en række love, som regulerer visse aftaleretlige for-
hold inden for bestemte områder, f.eks. søloven, lov om internationale
fragtaftaler, forsikringsaftaleloven, pakkerejseloven, lejeloven og kon-
kursloven. Visse love indeholder både aftaleretlige og offentligretlige
regler, f.eks. lov om visse betalingsmidler. Andre retsområder, eksem-
50
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
pelvis det arbejdsretlige, er kendetegnet ved en høj grad af aftalebaseret
regulering.
På forbrugerområdet er der i de seneste årtier ud over de særlige forbru-
gerregler i aftaleloven og købeloven gennemført en omfattende aftaleret-
lig lovgivning om bestemte aftaletyper mv. Det gælder f.eks. kreditaftale-
loven, lov om visse forbrugeraftaler, lov om forbrugerbeskyttelse ved
erhvervelse af fast ejendom og lov om forbrugerbeskyttelse ved aftaler,
der giver brugsret til fast ejendom på timesharebasis. Bortset fra lov om
forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom indeholder de sidst-
nævnte love bestemmelser, der gennemfører EU-direktiver i dansk ret.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Formandskabets udkast til rapport har ikke lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser.
5.
Høring
Formandskabets udkast til rapport har ikke været sendt i høring.
6.
Nærhedsprincippet
Formandskabets udkast til rapport rejser ikke spørgsmål i forhold til
nærhedsprincippet.
7.
Andre landes kendte holdning
Der foreligger ingen officielle tilkendegivelser om andre landes holdning til
formandskabets udkast til rapport.
8.
Dansk holdning
Danmark kan støtte formandskabets udkast, herunder bemærkningerne
om referencerammens form og den konklusion, der lægges op til med ud-
kastet.
9.
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres over formandskabets udkast til rap-
port.
51
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10. Juridisk Specialudvalg
Sagen har i forbindelse med den rapport, som det slovenske formandskab
gav på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 17.-18. april 2008,
været behandlet på et møde i Juridisk Specialudvalg den 1. april 2008.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Rets-
udvalget
Kommissionens meddelelse fra 2001 tillige med et grundnotat herom
blev sendt til Europaudvalget den 13. september 2001. Kommissionens
handlingsplan fra 2003 tillige med et grundnotat herom blev sendt til Eu-
ropaudvalget den 3. april 2003. Et revideret grundnotat blev den 5. maj
2003 sendt til Europaudvalget.
Samlenotat vedrørende rådsmødet (konkurrenceevne) den 22. september
2003, hvor Rådets resolution fra september 2003 var på dagsordenen,
blev sendt til Europaudvalget og Retsudvalget den 12. september 2003.
Kommissionens meddelelse ”Europæisk aftaleret og revision af gælden-
de EU-ret: Vejen frem” er den 13. december 2004 sendt til Europaudval-
get og Retsudvalget.
Samlenotat vedrørende rådsmødet (konkurrenceevne) den 28.-29. no-
vember 2005, hvor Rådets konklusioner var på dagsordenen, blev sendt
til Europaudvalget og Retsudvalget den 17. november 2005.
Samlenotat vedrørende rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19.-
20. april 2007, hvor overvejelser om den videre proces i forbindelse med
projektet om den fælles referenceramme var på dagsordenen, blev sendt
til Europaudvalget og Retsudvalget den 10. april 2007.
Samlenotat vedrørende rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7.
december 2007, hvor det var forventet, at formandskabet ville have ori-
enteret om status for arbejdet med europæisk aftaleret, blev sendt til Eu-
ropaudvalget og Retsudvalget den 22. november 2007.
Samlenotat vedrørende rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 17.-
18. april 2008, hvor det slovenske formandskab forelagde en rapport,
blev sendt til Europaudvalget og Retsudvalget den 2. april 2008.
Samlenotat vedrørende rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
27.-28. november 2008, hvor konklusionerne om de grundlæggende ret-
ningslinjer for det fremtidige arbejde med udarbejdelsen af den fælles
52
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
referenceramme blev vedtaget, blev sendt til Europaudvalget og Retsud-
valget den 6. november 2008.
53
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Punkt 10: Forslag til Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af sek-
suelt misbrug af børn, seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi
og om ophævelse af rammeafgørelse 2004/68/RIA
KOM(2009)0135
Nyt notat.
Resumé
Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
4.-5. juni 2009 kort at orientere om de igangværende forhandlinger om et
forslag til rammeafgørelse om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn,
seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og om ophævelse af ram-
meafgørelse 2004/68/RIA. Forslaget har til formål at sikre en yderligere
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning i forhold til den gældende
rammeafgørelse. Forslaget indeholder regler om retsforfølgning af perso-
ner, der begår seksuelt misbrug mv., beskyttelse af og bistand til ofre
samt forebyggelse af seksuelt misbrug mv. Forslaget vurderes ikke at væ-
re i strid med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes at have lovgiv-
ningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes ikke at have statsfinan-
sielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser
om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side fin-
der man på nuværende tidspunkt – hvor den igangsatte høring ikke er af-
sluttet – ikke at burde tage endelig stilling til forslaget. Danmark er dog
umiddelbart positiv over for forslaget.
1.
Baggrund
Den 25. marts 2009 fremsatte Kommissionen et forslag til rammeafgørel-
se om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, seksuel udnyttelse af
børn samt børnepornografi. Formålet med forslaget er at sikre, at der sker
en yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning i forhold til
den gældende rammeafgørelse på området om bekæmpelse af seksuel
udnyttelse af børn samt børnepornografi (2004/68/RIA). Forslaget byg-
ger på den gældende rammeafgørelse og Europarådets konvention om
beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug. Kom-
missionen har derudover medtaget en række nye elementer.
2.
Indhold
2.1. Generelt
Forslaget til rammeafgørelse om bekæmpelse af misbrug af børn mv. er
fremsat under henvisning til TEU, særligt artikel 29, artikel 31, stk. 1,
litra e, og artikel 34, stk. 2, litra b. Ifølge artikel 29 har Unionen som mål
at give borgerne et højt tryghedsniveau i et område med frihed, sikkerhed
54
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
690461_0055.png
og retfærdighed gennem udformning af fælles handling mellem med-
lemsstaterne inden for politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminal-
sager. Det fremgår af artikel 31, stk. 1, litra e, at fælles handling vedrø-
rende retligt samarbejde i kriminalsager omfatter gradvis vedtagelse af
foranstaltninger til fastsættelse af regler for, hvad der udgør kriminelle
handlinger, og for straffene for bl.a. organiseret kriminalitet. Ifølge arti-
kel 34, stk. 2, litra b, kan Rådet med henblik på at bidrage til opfyldelse
af Unionens målsætninger på initiativ af en medlemsstat eller Kommissi-
onen vedtage rammeafgørelser om indbyrdes tilnærmelse af medlemssta-
ternes love og administrative bestemmelser.
Formålet med forslaget er at sikre en yderligere tilnærmelse af medlems-
staternes lovgivning på området. Forslaget sigter mod en tilnærmelse in-
den for tre hovedområder: 1) retsforfølgning af personer, der begår sek-
suelt misbrug mv., 2) beskyttelse af og bistand til ofre og 3) forebyggelse
af seksuelt misbrug mv.
Forslaget indeholder på den baggrund bestemmelser om strafbare hand-
linger, sanktioner, rettighedsfrakendelse, straffemyndighed, efterforsk-
ning og retsforfølgning, ofres rettigheder i straffesager og bistand til ofre,
forebyggelse og blokering for adgang til internetadresser.
2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget
2.2.1. Strafbare handlinger
Seksuelt misbrug
Efter forslaget skal staterne kriminalisere seksuel omgængelse med børn
under den (nationalt fastsatte) seksuelle lavalder og seksuel omgængelse
med børn, hvor der er gjort brug af tvang, magt eller trusler. Et barn defi-
neres i forslaget som en person under 18 år. Det skal endvidere være
strafbart at tvinge et barn til seksuel omgængelse med tredjemand eller
med et seksuelt formål at foranledige, at et barn under den seksuelle lav-
alder overværer seksuelt misbrug eller seksuelle aktiviteter.
Endelig skal det være strafbart med seksuelt formål at foranledige, at et
barn deltager i virkelig eller simuleret seksuel adfærd eller udstilling af
kønsorganer, herunder ved hjælp af informations- og kommunikations-
teknologi.
Forslagene har ikke til formål at kriminalisere frivillige seksuelle aktivi-
teter mellem børn.
55
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
690461_0056.png
Seksuel udnyttelse
Efter forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere en række forhold ved-
rørende børns medvirken i prostitution eller pornografiske optrædener.
Medlemsstaterne skal således kriminalisere det at rekruttere eller tvinge
et barn til prostitution eller medvirken i en pornografisk optræden og at
profitere af eller på anden måde at udnytte et barn i forbindelse med pro-
stitution eller pornografiske optrædener. Endelig skal det være strafbart
som kunde eller tilskuer at deltage i sådanne aktiviteter.
Børnepornografi
Efter forslaget skal medlemsstaterne sikre, at det er strafbart at fremstille,
distribuere, udbrede, transmittere, udbyde, levere, anskaffe, besidde eller
stille børnepornografi til rådighed. Endvidere skal det være strafbart ved
hjælp af et informationssystem at skaffe sig adgang til børnepornografi.
Visse forberedende handlinger
Ifølge forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere en række handlinger,
der foretages med henblik på at begå et af de ovenfor omtalte forhold.
Medlemsstaterne skal således sikre, at det er strafbart for en voksen per-
son via et informationssystem at opfordre et barn til at mødes, når barnet
ikke har nået den seksuelle lavalder, og opfordringen fremsættes med
henblik på seksuelt misbrug af barnet og følges op af faktiske handlinger,
der leder til et sådant møde (såkaldt ”grooming”).
Medlemsstaterne skal endvidere kriminalisere udbredelse af materiale,
der reklamerer for mulighed for at begå seksuelt misbrug af børn mv. Det
samme gælder tilrettelæggelse af rejsearrangementer med det formål at
begå seksuelt misbrug af børn mv.
Forsøg og medvirken
Ifølge forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere medvirken til og for-
søg på de ovenfor omtalte strafbare handlinger. Undtaget fra kriminalise-
ring er forsøg på at begå de ovenfor omtalte forberedende handlinger,
f.eks. forsøg på ”grooming”.
56
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.2.2. Sanktioner
Ifølge forslaget skal hver medlemsstat sikre, at fysiske personer, der be-
går de ovenfor omtalte strafbare handlinger, som udgangspunkt kan straf-
fes med fængsel indtil 6 år.
Under skærpende omstændigheder skal et forhold kunne straffes med
fængsel indtil 10 år. Som eksempel på skærpende omstændigheder næv-
nes bl.a. tilfælde, hvor forholdet blev begået af et familiemedlem, af flere
gerningsmænd eller af en person, som tidligere er straffet for tilsvarende
forhold. Under særligt skærpende omstændigheder skal et forhold kunne
straffes med fængsel indtil 12 år. Som særligt skærpende omstændighe-
der nævnes tilfælde, hvor barnet er blevet bragt i livsfare eller forvoldt
særlig alvorlig skade.
Juridiske personer, der ifalder strafansvar i forbindelse med seksuelt mis-
brug af børn, skal kunne straffes med sanktioner, der er effektive, står i et
rimeligt forhold til lovovertrædelsens grovhed og har en afskrækkende
virkning. Sådanne sanktioner skal omfatte bødestraffe, men kan også om-
fatte en række andre sanktioner, såsom udelukkelse fra at modtage of-
fentlige ydelser eller forbud mod at udøve erhvervsvirksomhed.
2.2.3. Straffemyndighed
Ifølge forslaget skal hver medlemsstat have straffemyndighed (jurisdikti-
on) i forhold til seksuelt misbrug af børn mv., der begås i den pågælden-
de medlemsstat.
Forslaget pålægger endvidere medlemsstaterne at have straffemyndighed
i forhold til seksuelt misbrug af børn mv., der begås i udlandet, når for-
holdet har tilknytning til den enkelte medlemsstat. En sådan tilknytning
foreligger, når gerningsmanden eller ofret har statsborgerskab eller sæd-
vanlig bopæl i den pågældende medlemsstat, eller når forholdet er begået
for at skaffe en juridisk person, der har hjemsted i den pågældende med-
lemsstat, vinding.
Når seksuelt misbrug af børn mv. begås af en person, der er statsborger
eller har sædvanlig bopæl i en medlemsstat, er den pågældende med-
lemsstat efter forslaget endvidere forpligtet til at have straffemyndighed,
uanset om forholdet er strafbart på gerningsstedet (dvs. uden krav om
dobbelt strafbarhed). I denne situation må det endvidere ikke stilles som
betingelse for at udøve straffemyndighed, at ofret har foretaget anmeldel-
se på gerningsstedet.
57
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Når et forhold begås ved hjælp af et informationssystem (f.eks. ved ud-
bredelse af børnepornografi via internettet), skal hver medlemsstat ende-
lig sikre, at forholdet er omfattet af medlemsstatens straffemyndighed,
når adgang til informationssystemet opnås fra medlemsstatens område,
uanset hvor informationssystemet befinder sig.
Forslaget indeholder endelig regler, der skal sikre en hensigtsmæssig ko-
ordinering af retsforfølgningen i tilfælde af, at en lovovertrædelse hører
under flere medlemsstaters straffemyndighed.
2.2.4. Efterforskning og retsforfølgning
Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at der kan efterforskes og
rejses tiltale i sager om seksuelt misbrug af børn mv., uanset om ofret har
anmeldt forholdet eller trukket sin anmeldelse tilbage.
Forslaget indeholder også elementer, som skal bidrage til, at seksuelt
misbrug af børn mv. bliver anmeldt oftere. Medlemsstaterne skal bl.a.
sikre, at regler om tavshedspligt ikke er til hinder for, at personer, som i
kraft af deres arbejde har kontakt med børn, kan anmelde formodede til-
fælde af seksuelt misbrug til de kompetente myndigheder.
Medlemsstaterne skal derudover sikre, at der kan rejses tiltale i en til-
strækkelig lang periode efter, at ofret har nået myndighedsalderen. Den-
ne periodes længde skal svare til forbrydelsens grovhed.
Medlemsstaterne pålægges endvidere at sikre en effektiv efterforskning
og tiltalerejsning i forbindelse med sager om seksuelt misbrug af børn
mv. Medlemsstaterne skal bl.a. tillade, at myndighederne kan anvende
falsk identitet under efterforskning af sager, hvor det strafbare forhold er
begået ved hjælp af et informationssystem (f.eks. ved udbredelse af bør-
nepornografi via internettet). Myndighederne skal endvidere sættes i
stand til at identificere ofrene for seksuelt misbrug mv., herunder navnlig
ved analyse af børnepornografisk materiale.
Endelig skal det være muligt ikke at retsforfølge ofre for seksuelt mis-
brug mv. eller (i det mindste) ikke at pålægge dem sanktioner for deres
indblanding i ulovlige handlinger, som er en direkte følge af, at de har
været udsat for misbrug.
2.2.5. Ofre
Ifølge forslaget skal børn, der udsættes for seksuelt misbrug, altid anses
for særligt sårbare ofre. Et særligt sårbart offer har i henhold til ramme-
58
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
afgørelsen om ofres stilling i forbindelse med straffesager
(2001/220/RIA) et særligt krav på beskyttelse. Ifølge forslaget skal ram-
meafgørelsens artikel 4 efter omstændighederne også finde anvendelse på
ofrets familie. Ofrets familie vil herefter have krav på at modtage nogle
af de samme oplysninger som ofret bl.a. om ofrets stilling under efter-
forskningen og straffesagen.
Forslaget indeholder også bestemmelser, der skal forhindre, at et bar-
neoffer for seksuelt misbrug – under efterforskningen eller straffesagen –
udsættes for nye krænkelser (såkaldt ”sekundær viktimisering”).
Under efterforskningen skal medlemsstaterne sikre, at forhør af et bar-
neoffer finder sted uden ugrundet ophold efter anmeldelsen og om nød-
vendigt i lokaler, der er indrettet til formålet. Antallet af forhør skal be-
grænses mest muligt og foretages af en person, der er uddannet hertil. Et
barneoffer skal under efterforskningen kunne være ledsaget af sin advo-
kat eller en anden voksen person efter eget valg.
Hvis ofrets værger mv. ikke er i stand til at repræsentere ofret, skal der
efter omstændighederne udpeges en særlig repræsentant. De særlige for-
anstaltninger, der træffes for at beskytte og bistå et offer, skal vedtages
efter en konkret vurdering af de særlige forhold, der gør sig gældende for
det enkelte offer. Ofre skal endvidere om nødvendigt have adgang til gra-
tis retshjælp og gratis repræsentation i straffesager.
Forhør, der foretages under efterforskningen, skal kunne videooptages og
anvendes som bevis i straffesagen. Under selve straffesagen (hovedfor-
handlingen), skal retsmødet kunne finde sted for lukkede døre. Barneof-
ret skal endvidere kunne afhøres uden at være fysisk til stede.
2.2.6. Forebyggelse af seksuelt misbrug mv.
En person, der dømmes for seksuelt misbrug af børn mv., skal ifølge for-
slaget underkastes en vurdering af vedkommendes farlighed og risiko for
at falde tilbage i ny kriminalitet (recidiv) med henblik på at fastlægge
behovet for rettighedsfrakendelse eller andre foranstaltninger, der kan
mindske risikoen for gentagelse af det seksuelle misbrug mv.
Medlemsstaterne skal sikre, at personer, der vurderes at være farlige og i
risiko for recidiv, kan idømmes foranstaltninger, der midlertidigt eller
varigt udelukker de pågældende fra at udøve hverv med regelmæssig
kontakt med børn. En sådan rettighedsfrakendelse skal indføres i straffe-
registeret i den dømmende medlemsstat. Forslaget indeholder endvidere
59
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bestemmelser, der skal sikre, at rettighedsfrakendelsen også får virkning i
de øvrige medlemsstater. Medlemsstaterne skal således efter anmodning
videregive oplysninger om rettighedsfrakendelse til de øvrige medlems-
stater. Medlemsstaterne skal endvidere anerkende og håndhæve andre
landes foranstaltninger (gensidig anerkendelse).
Personer, der er tiltalt eller dømt for seksuelt misbrug af børn mv., skal
have adgang til (tilbydes) behandlingsprogrammer mv. med henblik på at
forebygge seksuelt misbrug af børn. Personer, der frygter at de måske vil
begå seksuelt misbrug af børn mv., skal om nødvendigt også have ad-
gang til behandlingsprogrammerne.
Efter forslaget skal medlemsstaterne sikre, at adgangen til en internet-
adresse efter omstændighederne kan blokeres, når internetadressen inde-
holder eller udbreder børnepornografi.
2.2.7. Øvrigt
Endelig indeholder forslaget en række regler af mere teknisk karakter,
herunder om ophævelse af den gældende rammeafgørelse samt tidspunkt
for den foreslåede rammeafgørelses gennemførelse og ikrafttræden.
3.
Gældende dansk ret
3.1. Strafbare handlinger og sanktioner
3.1.1. Seksuelt misbrug
Efter straffelovens § 216, stk. 1, straffes for voldtægt den, der tiltvinger
sig samleje ved vold eller trussel om vold. Straffen er fængsel indtil 8 år.
Har voldtægten haft en særlig farlig karakter, eller foreligger der i øvrigt
særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil
12 år, jf. § 216, stk. 2. Efter straffelovens § 217 straffes med fængsel ind-
til 4 år den, der skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang efter § 260
end ved vold eller trussel om vold.
Den, der har samleje med et barn under 15 år, straffes med fængsel indtil
8 år, jf. straffelovens § 222, stk. 1. Har barnet været under 12 år, eller har
gerningsmanden skaffet sig samlejet ved tvang eller fremsættelse af trus-
ler, kan straffen stige til fængsel indtil 12 år, jf. § 222, stk. 2. Efter § 222,
stk. 3, skal det ved straffastsættelsen efter stk. 1 og stk. 2, 1. led, indgå
som en skærpende omstændighed, at gerningsmanden har skaffet sig
samlejet ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed.
60
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den, der ved udnyttelse af en persons sindssygdom eller mentale retarde-
ring skaffer sig samleje uden for ægteskab med den pågældende, straffes
med fængsel indtil 4 år, jf. straffelovens § 218, stk. 1. Det samme gælder
den, der skaffer sig samleje uden for ægteskab med en person, der befin-
der sig i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at mod-
sætte sig handlingen, § 218, stk. 2.
Efter straffelovens § 219 straffes med fængsel indtil 4 år den, der er ansat
eller tilsynsførende ved bl.a. børne- eller ungdomshjem, hvis den pågæl-
dende har samleje med nogen, der er optaget i institutionen.
Efter straffelovens § 223, stk. 1, straffes med fængsel indtil 4 år den, som
har samleje med en person under 18 år, der er den pågældendes adoptiv-
barn, stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til under-
visning eller opdragelse. Den, som under groft misbrug af en på alder og
erfaring beroende overlegenhed forfører en person under 18 år til samle-
je, straffes efter § 223, stk. 2, ligeledes med fængsel indtil 4 år.
De nævnte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse med hensyn til
anden kønslig omgængelse end samleje, herunder anden kønslig omgæn-
gelse med en person af samme køn, jf. straffelovens §§ 224 og 225.
Efter straffelovens § 232 straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år den,
der ved uterligt forhold krænker blufærdigheden eller giver offentlig for-
argelse. Der skal være tale om et ”uterligt” forhold, hvilket indebærer, at
forholdet skal have relation til det kønslige (seksuelle) og være af en vis
grovhed, uden at det nødvendigvis skal være utugtigt, jf. i øvrigt neden-
for om straffeloven §§ 230 og 235. Bestemmelsen omfatter bl.a. visse
befølinger, fotografering eller beluring af afklædte personer, uterlige op-
fordringer og blottelse af kønsdele eller samleje mv. i andres påsyn.
3.1.2. Seksuel udnyttelse
Efter straffelovens § 228 straffes for rufferi den, der forleder nogen til at
søge fortjeneste ved kønslig usædelighed med andre, den der for vindings
skyld forleder nogen til kønslig usædelighed med andre eller den der af-
holder nogen, der driver erhverv ved kønslig usædelighed, fra at opgive
det, eller som holder bordel. Straffen er fængsel indtil 4 år. På samme
måde straffes bl.a. den, der tilskynder eller bistår en person under 21 år
til at søge erhverv ved kønslig usædelighed, jf. stk. 2.
Den, der fremmer kønslig usædelighed ved for vindings skyld eller i ofte-
re gentagne tilfælde at optræde som mellemmand, eller som udnytter en
61
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
andens erhverv ved kønslig usædelighed, straffes med fængsel indtil 3 år
eller under formildende omstændigheder med bøde, jf. straffelovens
§ 229. Efter § 229, stk. 2, straffes med fængsel indtil 1 år eller under
formildende omstændigheder med bøde den, der udlejer værelse i hotel
eller gæstgiveri til benyttelse til erhvervsmæssig utugt.
Den, der som kunde mod betaling eller løfte om betaling har samleje med
en person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, jf.
straffelovens § 223 a.
Efter straffelovens § 235 a, stk. 1, (der indsættes i straffeloven pr. 1. juli
2009) straffes den, der rekrutterer eller i øvrigt medvirker til, eller som
udnytter, at en person under 18 år deltager i en forestilling med utugtig
optræden med bøde eller fængsel indtil 2 år eller under særlig skærpende
omstændigheder med fængsel indtil 6 år. Som særlig skærpende om-
stændigheder anses navnlig tilfælde, hvor barnets liv udsættes for fare,
hvor der anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet alvorlig skade,
eller hvor der er tale om forestillinger af mere systematisk eller organise-
ret karakter.
Den, der som tilskuer overværer en utugtig forestilling med deltagelse af
en person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år, jf.
straffelovens § 235 a, stk. 2.
3.1.3. Børnepornografi
Efter straffelovens § 230 straffes den, der optager utugtige fotografier,
film eller lignende af en person under 18 år med forsæt til at sælge eller
på anden måde at udbrede materialet. Straffen er bøde eller fængsel indtil
2 år eller under særligt skærpende omstændigheder fængsel indtil 6 år.
Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor
barnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der for-
voldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om optagelser af mere
systematisk eller organiseret karakter.
Optagelserne skal for at være omfattet af bestemmelsen indeholde ”utug-
tigt” materiale, jf. også straffelovens § 235. Bestemmelsen omfatter såle-
des bl.a. optagelser af et seksuelt forhold i form af samleje eller anden
kønslig omgængelse end samleje med en person under 18 år. Efter forar-
bejderne må der i øvrigt lægges vægt på, om optagelsen viser en person
under 18 år, der deltager i kønsligt forhold, eller over for hvem der i for-
bindelse med optagelsen må antages at være foretaget en groft krænken-
de handling, f.eks. ved at anvende den pågældende som model for foto-
62
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
grafering af kønsdele eller af seksuelt prægede berøringer. Almindelige
nøgenbilleder, hvor der ikke fokuseres på kønsdelene, falder derimod
efter forarbejderne uden for bestemmelsen.
Straffelovens § 230 omfatter optagelse, der sker med henblik på salg eller
anden udbredelse. Kerneområdet er optagelse af fotografier mv., som ef-
terfølgende anvendes til fremstilling af materiale, der udbydes til salg.
Bestemmelsen er imidlertid ikke begrænset til salg eller anden udbredel-
se som led i erhvervsmæssig virksomhed, og den omfatter således også
tilfælde, hvor optagelserne gøres tilgængelige vederlagsfrit på internettet,
eller hvor udbredelsen sker ved bytte eller i en lukket kreds, herunder i
foreninger med et begrænset antal medlemmer. Bestemmelsen omfatter
derimod som udgangspunkt ikke private (utugtige) optagelser af unge
under 18 år, idet dette normalt ikke vil ske med henblik på salg eller an-
den udbredelse. Selve den handling, der optages, kan dog være strafbar
efter andre bestemmelser i straffeloven, f.eks. straffelovens § 222 om
samleje med et barn under 15 år eller § 232 om blufærdighedskrænkelse.
Den, som udbreder utugtige fotografier eller film, andre utugtige visuelle
gengivelser eller lignende af personer under 18 år, straffes med bøde eller
fængsel indtil 2 år eller under særligt skærpende omstændigheder med
fængsel indtil 6 år, jf. straffelovens § 235. Som særligt skærpende om-
stændigheder anses navnlig tilfælde, hvor barnets liv udsættes for fare,
hvor der anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet alvorlig skade,
eller hvor der er tale om udbredelse af mere systematisk eller organiseret
karakter. Bestemmelsen omfatter enhver form for udbredelse, herunder
eksport, distribution, transmission mv.
Efter § 235, stk. 2, straffes den, som besidder eller mod vederlag gør sig
bekendt med utugtige fotografier eller film, andre utugtige visuelle gen-
givelser eller lignende af personer under 18 år, med bøde eller fængsel
indtil 1 år. Besiddelse af utugtige billeder af en person, der er fyldt 15 år,
er dog ikke omfattet, hvis den pågældende har givet samtykke til besid-
delsen, jf. stk. 3. ”Besiddelse” af børnepornografisk materiale omfatter
tilfælde, hvor et billede mv. lagres på f.eks. videobånd, harddisk, diskette
eller USB-nøgle, således at den pågældende kan kalde billedet frem igen.
Den blotte betragtning af tv-udsendelser (f.eks. sendt via satellit) eller af
billeder på internettet, hvor der måtte være fri adgang (uden krav om be-
taling af vederlag) til børnepornografisk materiale, er ligeledes (pr. 1. juli
2009) omfattet af bestemmelsen.
63
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.1.4. Forsøg og medvirken
Forsøg på og medvirken til overtrædelse af de ovenfor omtalte straffe-
lovsbestemmelser er strafbart i medfør af straffelovens § 21 og § 23.
3.1.5. Juridiske personer
Efter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske per-
soner) strafansvar for overtrædelse af straffelovens bestemmelser. En ju-
ridisk person kan efter straffelovens § 25 straffes med bøde.
3.2. Straffemyndighed
Straffelovens §§ 6-12 indeholder de almindelige bestemmelser om, under
hvilke betingelser en strafbar handling hører under dansk straffemyndig-
hed. Disse bestemmelser afgrænser således, hvilke straffesager der kan
pådømmes ved danske domstole.
Hovedreglen om dansk straffemyndighed er det såkaldte territorialprin-
cip, jf. straffelovens § 6, hvorefter handlinger, som er begået i Danmark,
hører under dansk straffemyndighed. Herudover følger det af straffelo-
vens §§ 7-8 b, at handlinger, som er begået uden for Danmark, i en række
nærmere bestemte tilfælde hører under dansk straffemyndighed. Det
gælder f.eks. efter omstændighederne, når en lovovertrædelse er begået i
udlandet af en dansk statsborger eller mod en dansk statsborger (jf. hen-
holdsvis straffelovens § 7 om det aktive personalprincip og § 7 a om det
passive personalprincip).
Efter straffelovens § 8, nr. 5, om det såkaldte universalprincip omfatter
dansk straffemyndighed handlinger, som foretages uden for den danske
stat, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjemme, når handlingen
er omfattet af en international bestemmelse, ifølge hvilken Danmark er
forpligtet til at have straffemyndighed. Ved ”internationale bestemmel-
ser” forstås bl.a. bestemmelser i rammeafgørelser vedtaget af Rådet for
Den Europæiske Union.
3.3. Efterforskning og retsforfølgning
Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, har pligt til
at underrette kommunen, hvis de i forbindelse med deres arbejde får mis-
tanke om, at en mindreårig har behov for særlig støtte (f.eks. pga. seksu-
elle overgreb i familien), jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1336 af 30. novem-
ber 2007 om underretningspligt over for kommunen efter lov om social
service.
64
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter retsplejelovens § 742, stk. 2, iværksætter politiet efter anmeldelse
eller af egen drift efterforskning, når der er rimelig formodning om, at
der er begået et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige. Efter-
forskning forudsætter ikke, at der forudgående er indgivet en anmeldelse.
En anmelder kan heller ikke forhindre videre efterforskning ved at træk-
ke sin anmeldelse tilbage.
Rigspolitiet, Nationalt IT-efterforskningscenter (NITEC) yder bistand til
politikredsene som led i efterforskningen og retsforfølgningen af krimi-
nalitet, der er begået under anvendelse af IT, herunder i sager vedrørende
børnepornografi og ”grooming”. Politiet overvejer løbende, om der i de
konkrete tilfælde er behov for at træffe særlige efterforskningsmæssige
foranstaltninger.
NITEC har til brug for politiets efterforskning af sager om børneporno-
grafi udviklet en national database, som indeholder billede og filmmate-
riale af seksuelle overgreb mod børn. NITEC indgår endvidere i et inter-
nationalt netværk bestående af ca. 30 IT-efterforskere, som aktivt delta-
ger i arbejdet med at identificere ofre på børnepornografiske billeder og
gerningsmændene bag disse billeder. NITEC kan bl.a. foretage søgning i
billeddatabaser i Sverige og Interpol med henblik på at fastlægge, om
serien er kendt, og om offer og gerningsmand er identificeret.
Når efterforskningen er afsluttet, afgør anklagemyndigheden, om der skal
rejses tiltale. Tiltale rejses kun, hvis anklagemyndigheden vurderer, at
dette vil føre til domfældelse, jf. retsplejelovens § 96, stk. 2.
Tiltale rejses bl.a. ikke, hvis der er indtrådt forældelse efter straffelovens
§§ 93-94, jf. straffelovens § 92. Forældelsesfristen for overtrædelse af
bestemmelserne i straffelovens kapitel 24 varierer fra 2 til 15 år, jf. § 93,
stk. 1, nr. 1-4. Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, da den
strafbare virksomhed er ophørt, jf. § 94, stk. 1. Efter straffelovens § 94,
stk. 4, regnes forældelsesfristen for bl.a. overtrædelse af straffelovens §§
210, 216-220, 222 og 223, dog tidligst fra den dag, hvor den forurettede
fylder 18 år. Det samme gælder overtrædelse af straffelovens §§ 224 og
225, jf. §§ 216-220, 222 og 223.
Efter retsplejelovens §§ 721-722 kan anklagemyndigheden efter om-
stændighederne beslutte, at en sag skal ende med påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald. Bestemmelserne er udtryk for det almindelige opportuni-
tetsprincip, hvorefter anklagemyndigheden har rådigheden over sagen og
derfor selv afgør, hvilke sager der skal indbringes for domstolene. An-
klagemyndigheden kan f.eks. vælge at frafalde tiltale, hvis der foreligger
65
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
særlig formildende omstændigheder eller andre særlige forhold, og påtale
ikke kan anses for påkrævet af almene hensyn, jf. § 722, stk. 2.
3.4. Ofre
3.4.1. Advokatbistand mv.
Retsplejelovens kapitel 66 a (§§ 741 a-741 f) indeholder regler om advo-
katbistand og vejledning til ofre for bestemte lovovertrædelser, herunder
menneskehandel (straffelovens § 262 a). Ifølge de nævnte regler beskik-
ker retten en advokat for den, der er forurettet, når den pågældende frem-
sætter begæring om det, eller efter politiets begæring. Beskikkelse af ad-
vokat kan dog i visse tilfælde afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindre
alvorlig karakter, og advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig.
Politiet vejleder den forurettede om adgangen til advokatbeskikkelse.
Vejledningen skal gives, inden den forurettede afhøres første gang, og
skal gentages i forbindelse med og inden anden afhøring. Politiet og an-
klagemyndigheden vejleder i øvrigt i fornødent omfang den forurettede
om vedkommendes retsstilling og om sagens forventede forløb mv., jf.
nærmere bekendtgørelse nr. 1108 af 21. september 2007 om politiets og
anklagemyndighedens pligt til at vejlede og orientere forurettede i straf-
fesager og til at udpege en kontaktperson for forurettede.
3.4.2. Ofrets stilling under efterforskningen og straffesagen
Politiet kan efter retsplejelovens § 750 foretage afhøringer, men kan ikke
pålægge nogen at afgive forklaring, og ingen tvang må anvendes for at få
nogen til at udtale sig. Ved afhøringer i retten har vidnet som udgangs-
punkt pligt til at afgive forklaring, jf. retsplejelovens § 168. Afhøring
skal ske på en måde, der er egnet til at fremkalde en tydelig og sandfær-
dig forklaring. Afhøring af vidner foretages som udgangspunkt direkte
for den ret, ved hvilken sagen behandles, jf. retsplejelovens § 174, stk. 1.
Efter retsplejelovens § 872 kan politiets afhøring af et barn, når afhørin-
gen er optaget på video (videoafhøring), benyttes som bevis under ho-
vedforhandlingen. Rigsadvokaten har i meddelelse nr. 2/2007 fastsat
nærmere retningslinjer for behandling af sager om seksuelt misbrug af
børn og videoafhøring af børn i sådanne sager.
I meddelelsen anføres, at politiet forud for videoafhøringen bør drøfte
spørgsmålet om, hvem der skal ledsage barnet i afhøringslokalet med
forældrene (i det omfang de ikke er involverede i forbrydelsen) og even-
66
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
690461_0067.png
tuelt tillige med et større barn (fra 8 år). Hvis der er et særligt behov for
at styrke barnets tryghed, kan der i stedet for en bisidder fra socialfor-
valtningen være en såkaldt tryghedsskabende person (f.eks. en pædagog
fra barnets daginstitution eller en bedsteforælder, som ikke forventes se-
nere at skulle afgive vidneforklaring) til stede i afhøringslokalet.
Bistandsadvokaten overværer afhøringen fra et tilstødende lokale (”mo-
nitorrummet”). Genafhøring af barnet bør kun ske, hvis det findes rime-
ligt begrundet, for at den mistænkte eller sigtede kan varetage sit forsvar.
En begæring om, at der foretages genafhøring af barnet, skal fremsættes
snarest muligt derefter, jf. retsplejelovens § 745 e, stk. 2.
Bevisførelse om barnets almindelige troværdighed kan kun finde sted på
den måde og i den udstrækning, som retten bestemmer, jf. retsplejelovens
§ 185. Det samme gælder bevisførelse i sædelighedssager om barnets
tidligere seksuelle adfærd. En sådan bevisførelse kan kun tillades, hvis
den kan antages at være af væsentlig betydning for sagen.
Efter retsplejelovens § 29 kan retten bestemme, at et retsmøde skal hol-
des for lukkede døre (dørlukning), bl.a. når sagens behandling i et offent-
ligt retsmøde vil udsætte nogen for en unødvendig krænkelse. I alvorlige
sædelighedssager lukkes dørene under den forurettedes forklaring, når
den pågældende anmoder om det.
3.5. Forebyggelse af seksuelt misbrug mv.
Rettighedsfrakendelse og meddelelse af pålæg
Efter straffelovens § 79 kan den, der findes skyldig i et strafbart forhold,
frakendes retten til fortsat at udøve virksomhed, som kræver en særlig
offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt forholdet begrunder en
nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet. Det samme gæl-
der udøvelse af anden virksomhed (herunder virksomhed der indebærer
hyppig kontakt med børn), når særlige omstændigheder taler derfor.
Efter straffelovens § 236 kan den, der findes skyldig i en alvorlig sæde-
lighedsforbrydelse, ved dom gives pålæg om ikke at indfinde sig i visse
offentligt tilgængelige områder og institutioner mv. Der er efter bestem-
melsen endvidere adgang til at give pålæg om ikke at lade børn tage op-
hold hos sig eller uden politiets tilladelse selv at tage ophold hos perso-
ner, hos hvem der opholder sig børn. Overtrædelse af pålægget straffes
med fængsel indtil 4 måneder.
67
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
690461_0068.png
Afgørelser om rettighedsfrakendelse eller meddelelse af pålæg registreres
i Det Centrale Kriminalregister, jf. nærmere i bekendtgørelse nr. 218 af
27. marts 2001 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kri-
minalregister. Rigspolitiet kan efter bekendtgørelsen bl.a. udstede fuld-
stændige udskrifter af kriminalregistret til udenlandsk politi, anklage-
myndighed og domstole i de nordiske lande eller i lande, der er med-
lemmer af Europarådet, til brug for offentlige straffesager i udlandet.
Dansk ret indeholder ikke en generel adgang til at anerkende og fuldbyr-
de afgørelser om rettighedsfrakendelse, der vedtages i de øvrige EU-
medlemsstater. En begrænset adgang til at anerkende og fuldbyrde uden-
landske afgørelser om rettighedsfrakendelse følger dog af § 4 i lov om
international fuldbyrdelse af straf mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af
18. juli 2005, der henviser til den europæiske konvention af 28. maj 1970
om straffedommes internationale retsvirkninger. Ifølge konventionens
artikel 2 finder konventionen bl.a. anvendelse på varig eller tidsbegræn-
set fortabelse af rettigheder. Konventionen er indtil videre alene ratifice-
ret af ti EU-medlemsstater (Cypern, Danmark, Estland, Nederlandene,
Letland, Litauen, Rumænien, Spanien, Sverige og Østrig).
Behandling
Personer, der har begået eller frygter at ville begå seksuelt misbrug af
børn mv., har adgang til psykiatrisk-sexologisk behandling. Behandlin-
gen af pædofile (uden for straffesystemet) varetages af 3 hospitaler for-
delt ud over landet (Århus, Odense og København).
Personer, som er dømt for sædelighedskriminalitet, kan efter omstændig-
hederne få adgang til samme behandling. I tilfælde af mindre alvorlig
sædelighedskriminalitet kan en betinget dom med vilkår om behandling
komme på tale i stedet for ubetinget fængselsstraf (behandlingsordnin-
gen). I tilfælde af mere alvorlig sædelighedskriminalitet kan den dømte
efter omstændigheder få udgang fra fængslet til behandling på et af be-
handlingsstederne (visitationsordningen).
Politiet skal tidligt og så vidt muligt under efterforskningen informere
alle sigtede i relevante sager om behandlingsordningen. De sigtede gøres
bl.a. opmærksom på, at behandlingen træder i stedet for en ubetinget
straf. Samtidig skal de sigtede have tilbud om en samtale med en person
fra et af behandlingsstederne eller kriminalforsorgen. Personer, der er
dømt for meget alvorlig (gentagen) sædelighedskriminalitet, herunder
forvarede, tilbydes psykiatrisk/psykologisk behandling eventuelt kombi-
neret med kønsdriftsdæmpende behandling.
68
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
690461_0069.png
Mindreårige seksualforbrydere har adgang til samme behandlingstilbud
som voksne. Ved behandling af mindreårige tilrettelægges behandlingen
nøje i overensstemmelse med den unges behov. Mindreårige vil endvide-
re efter omstændighederne kunne deltage i behandlingsprojekt JANUS,
der tilbyder ambulant behandling til mindreårige (6-18 år) med seksuelt
krænkende adfærd.
Blokering af adgang til internetadresser med børnepornografi
NITEC videregiver løbende – og på grundlag af konkrete samarbejdsaf-
taler – oplysninger til internet-udbydere om internet-adresser, som NI-
TEC vurderer, kan indeholde børnepornografisk materiale. Samtidig op-
fordres internet-udbyderne til at blokere adgangen til de relevante inter-
net-adresser. Det fremgår af samarbejdsaftalerne, at beslutningen om på
grundlag af oplysningerne fra NITEC at blokere for adgangen til visse
internet-adresser og den tekniske gennemførelse heraf træffes af den en-
kelte internet-udbyder i overensstemmelse med dennes forretningsbetin-
gelser. Der er indgået samarbejdsaftaler med langt den overvejende del af
internetudbydere i Danmark.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af rammeafgørelsen i sin nuværende form vil bl.a. nød-
vendiggøre en kriminalisering af bestemte handlinger, der i dag er straf-
fri. Det gælder bl.a. besiddelse af utugtige billeder af en person, der er
fyldt 15 år (selv om den pågældende har samtykket i besiddelsen), samt
det at foranledige et barn til deltagelse i seksuelle aktiviteter mv.
En vedtagelse vil endvidere nødvendiggøre, at strafferammen for flere af
sædelighedsforbrydelserne forhøjes til 6 år, og at der indføres sidestraffe-
rammer på henholdsvis 10 år og 12 år for de overtrædelser, der foretages
under skærpende og særligt skærpende omstændigheder.
En vedtagelse vil derudover medføre, at Danmark fremover skal aner-
kende og håndhæve afgørelser om visse former for rettighedsfrakendelse,
der vedtages i de øvrige EU-medlemsstater.
Endelig vil en vedtagelse nødvendiggøre en ændring af dansk ret, så det
fremover også vil være muligt at retsforfølge visse af de mindre alvorlige
sædelighedsforbrydelser i en passende periode, efter den forurettede er
fyldt 18 år.
69
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.2. Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vurderes i den nuværende udformning ikke at have statsfinan-
sielle konsekvenser.
5.
Høring
Forslaget til rammeafgørelse er sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,
Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsad-
vokaten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Rigspolitiet, Politiforbun-
det i Danmark, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Advokatrådet, Dan-
ske Advokater, Landsforeningen af beskikkede advokater, Institut for
Menneskerettigheder, Retssikkerhedsfonden, Retspolitisk Forening,
Børns Vilkår, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Red Barnet, Landsfor-
eningen Hjælp Voldsofre, Center for Voldtægtsofre (Rigshospitalet) og
Joan-Søstrene (Dannerhusets rådgivning).
Justitsministeriet har fastsat høringsfristen til 1. juli 2009.
6.
Nærhedsprincippet
Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at seksuelt misbrug af
børn mv. ofte går på tværs af landegrænser, navnlig i forbindelse med
udveksling af børnepornografi og sexturisme. Forskelle i medlemsstater-
nes nationale regulering gør det bl.a. muligt for sædelighedsforbrydere at
søge hen til medlemsstater, hvor det strafferetlige værn mod seksuelt
misbrug af børn mv. er mere lempeligt. Forslaget til rammeafgørelse vil
medføre en yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes materielle straf-
febestemmelser og processuelle regler i forhold til den gældende ramme-
afgørelse.
Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget ikke er i strid med nær-
hedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissi-
onens betragtninger.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til forslaget.
70
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side finder man på nuværende tidspunkt – hvor den igangsatte
høring ikke er afsluttet – ikke at burde tage endelig stilling forslaget.
Man er dog umiddelbart positiv over for initiativet.
9.
Europa-Parlamentet
Forslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke
har afgivet udtalelse.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Forslaget har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt
og retligt samarbejde den 18. maj 2009.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-
udvalg
Hovedtrækkene i Kommissionens forventede initiativ til ændring af den
gældende rammeafgørelse på området blev forelagt for Folketingets Eu-
ropaudvalg og Retsudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og
indre anliggender) den 6. april 2009.
Forslaget til rammeafgørelse om bekæmpelse af seksuelt misbrug af
børn, seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og om ophævelse af
rammeafgørelse 2004/68/RIA har ikke tidligere været forelagt for Folke-
tingets Europaudvalg eller Retsudvalg.
Forslaget blev sammen med et grundnotat oversendt til Folketingets Eu-
ropaudvalg og Retsudvalg den 20. maj 2009.
71
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 11: Forslag til Rådets rammeafgørelse om fore-
byggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene
herfor og om ophævelse af rammeafgørelse 2002/629/RIA
KOM(2008)0134
Nyt notat.
Resumé
Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
4.-5. juni 2009 kort at orientere om de igangværende forhandlinger om et
forslag til rammeafgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af menne-
skehandel og beskyttelse af ofrene herfor og om ophævelse af rammeaf-
gørelse 2002/629/RIA. Forslaget har til formål at sikre en yderligere til-
nærmelse af medlemsstaternes lovgivning i forhold til den gældende
rammeafgørelse. Forslaget indeholder regler om retsforfølgning af perso-
ner, der begår menneskehandel, beskyttelse af og bistand til personer, der
udsættes for menneskehandel, samt forebyggelse af menneskehandel.
Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget
vurderes at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vil for-
mentlig have visse mindre statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at
foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters hold-
ninger til forslaget. Fra dansk side finder man på nuværende tidspunkt –
hvor den igangsatte høring ikke er afsluttet – ikke at burde tage endelig
stilling til forslaget. Danmark er dog umiddelbart positiv over for forsla-
get.
1.
Baggrund
Den 25. marts 2009 fremsatte Kommissionen et forslag til rammeafgørel-
se om bekæmpelse af menneskehandel. Formålet med forslaget er at sik-
re en yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning i forhold til
den gældende rammeafgørelse på området om bekæmpelse af menneske-
handel (2002/629/RIA). Forslaget bygger på den gældende rammeafgø-
relse, Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel samt
FN’s protokol om handel med mennesker, herunder særligt kvinder og
børn (Palermo-protokollen). Kommissionen har derudover medtaget en
række nye elementer.
2.
Indhold
2.1. Generelt
Forslaget til rammeafgørelse om bekæmpelse af menneskehandel mv. er
fremsat under henvisning til TEU, særligt artikel 29, artikel 31, stk. 1,
litra e, og artikel 34, stk. 2, litra b. Ifølge artikel 29, har Unionen som mål
72
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
at give borgerne et højt tryghedsniveau i et område med frihed, sikkerhed
og retfærdighed gennem udformning af fælles handling mellem med-
lemsstaterne inden for politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminal-
sager. Det fremgår af artikel 31, stk. 1, litra e, at fælles handling vedrø-
rende retligt samarbejde i kriminalsager omfatter gradvis vedtagelse af
foranstaltninger til fastsættelse af regler for, hvad der udgør kriminelle
handlinger, og for straffene for bl.a. organiseret kriminalitet. Ifølge arti-
kel 34, stk. 2, litra b, kan Rådet med henblik på at bidrage til opfyldelse
af Unionens målsætninger på initiativ af en medlemsstat eller Kommissi-
onen vedtage rammeafgørelser om indbyrdes tilnærmelse af medlemssta-
ternes love og administrative bestemmelser.
Formålet med forslaget er at sikre en yderligere tilnærmelse af medlems-
staternes lovgivning på området. Forslaget sigter mod en tilnærmelse in-
den for tre hovedområder: 1) retsforfølgning af personer, der begår men-
neskehandel, 2) beskyttelse af og bistand til personer, der udsættes for
menneskehandel, og 3) forebyggelse af menneskehandel.
Forslaget indeholder på den baggrund bestemmelser om strafbare hand-
linger, sanktioner, straffemyndighed, efterforskning og retsforfølgning,
ofres rettigheder i straffesager og bistand til ofre samt forebyggelse.
2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget
2.2.1. Strafbare handlinger og sanktioner
Ifølge forslaget til rammeafgørelse skal hver medlemsstat træffe de nød-
vendige foranstaltninger til at sikre, at menneskehandel, medvirken til
menneskehandel og forsøg på menneskehandel er strafbart.
Menneskehandel defineres i forslaget som rekruttering, transport, over-
førsel eller modtagelse af en person ved trusler eller ved brug af magt
eller andre former for tvang, ved bortførelse, ved bedrag, ved svig, ved
misbrug af magt eller udnyttelse af en sårbar stilling eller ved, at der ydes
eller modtages betaling eller fordele for at opnå samtykke fra en person,
der har kontrol over en anden person, med henblik på udnyttelse.
Udnyttelse skal ifølge forslaget mindst omfatte ”udnyttelse af prostitution
af andre eller andre former for seksuel udnyttelse, tvangsarbejde eller
tvungen tjeneste, slaveri eller slaverilignende forhold, trældom, udnyttel-
se af forhold i forbindelse med tiggeri eller af ulovlige forhold eller fjer-
nelse af organer”.
73
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ifølge forslaget skal hver medlemsstat endvidere sikre, at fysiske perso-
ner, der begår menneskehandel, som udgangspunkt kan straffes med
fængsel indtil 6 år. Hvis menneskehandlen er begået af en offentligt an-
sat, inden for en kriminel organisationer eller mod et særligt sårbart offer,
skal vedkommende kunne straffes med fængsel indtil 10 år. Hvis menne-
skehandlen har bragt ofret i livsfare eller er begået med brug af grov
vold, eller ofret er blevet forvoldt særlig alvorlig skade, skal der kunne
straffes med fængsel indtil 12 år.
Juridiske personer, der ifalder strafansvar i forbindelse med menneske-
handel, skal kunne straffes med sanktioner, der er effektive, står i et ri-
meligt forhold til lovovertrædelsens grovhed og har en afskrækkende
virkning. Sådanne sanktioner skal omfatte bødestraffe, men kan også om-
fatte en række andre sanktioner, såsom udelukkelse fra at modtage of-
fentlige ydelser eller forbud mod at udøve erhvervsvirksomhed.
2.2.2. Straffemyndighed
Ifølge forslaget skal hver medlemsstat have straffemyndighed (jurisdikti-
on) i forhold til menneskehandel, der begås i den pågældende medlems-
stat.
Forslaget pålægger endvidere medlemsstaterne at have straffemyndighed
i forhold til menneskehandel, der begås i udlandet, når menneskehandlen
har tilknytning til den enkelte medlemsstat. En sådan tilknytning forelig-
ger, når gerningsmanden eller ofret har statsborgerskab eller sædvanlig
bopæl i den pågældende medlemsstat, eller når forholdet er begået for at
skaffe en juridisk person, der har hjemsted i den pågældende medlems-
stat, vinding.
Når menneskehandel begås af en person, der er statsborger eller har sæd-
vanlig bopæl i en medlemsstat, er den pågældende medlemsstat efter for-
slaget endvidere forpligtet til at have straffemyndighed, uanset om for-
holdet er strafbart på gerningsstedet (dvs. uden krav om dobbelt strafbar-
hed). I denne situation må det endvidere ikke stilles som betingelse for at
udøve straffemyndighed, at ofret har foretaget anmeldelse på gernings-
stedet.
Forslaget indeholder endelig regler, der skal sikre en hensigtsmæssig ko-
ordinering af retsforfølgningen i tilfælde af, at en lovovertrædelse hører
under flere medlemsstaters straffemyndighed.
74
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.2.3. Efterforskning og retsforfølgning
Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at der kan efterforskes og
rejses tiltale i sager om menneskehandel, uanset om ofret har anmeldt
forholdet eller trukket sin anmeldelse tilbage.
Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at der kan rejses tiltale i en til-
strækkelig lang periode efter, at ofret har nået myndighedsalderen. Den-
ne periodes længde skal svare til forbrydelsens grovhed.
Efter forslaget skal det derudover være muligt ikke at retsforfølge ofre
for menneskehandel eller (i det mindste) ikke at pålægge dem sanktioner
for deres indblanding i ulovlige handlinger, som er en direkte følge af, at
de har været udsat for menneskehandel.
Medlemsstaterne pålægges endvidere at sikre, at personer med ansvar for
at efterforske og retsforfølge menneskehandel, dels har den nødvendige
uddannelse, dels kan anvende de efterforskningsmetoder, der bruges i
sager om organiseret kriminalitet.
2.2.4. Ofre
Ifølge forslaget skal børn, der udsættes for menneskehandel, altid anses
for særligt sårbare ofre. Voksne kan anses for særligt sårbare ofre efter en
konkret vurdering. Et særligt sårbart offer har i henhold til rammeafgø-
relsen om ofres stilling i forbindelse med straffesager (2001/220/RIA) et
særligt krav på beskyttelse.
Forslaget indeholder også bestemmelser, der skal forhindre, at særligt
sårbare ofre under straffesagen udsættes for nye krænkelser (såkaldt ”se-
kundær viktimisering”).
Medlemsstaterne skal således i videst muligt omfang sikre, at det særligt
sårbare offer ikke udsættes for visuel kontakt med gerningsmanden,
unødvendig afhøring om privatlivet, afgivelse af vidneforklaring uden
dørlukning og unødvendig gentagelse af afhøringer.
Medlemsstaterne skal efter omstændighederne tillade, at identiteten på et
særligt sårbart offer ikke oplyses. Alle ofre skal endvidere sikres en pas-
sende beskyttelse på baggrund af en konkret risikovurdering og skal,
hvor det er relevant, have adgang til vidnebeskyttelsesprogrammer. Sær-
ligt sårbare ofre skal derudover have adgang til gratis juridisk rådgivning
og til advokatbistand på det samme grundlag som den tiltalte.
75
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslaget indeholder også bestemmelser, der pålægger medlemsstaterne
at yde bistand og støtte til ofre for menneskehandel. En medlemsstat skal
efter forslaget anse en person for et ”menneskehandelsoffer” så snart
medlemsstaten modtager oplysninger, der tyder på, at personen har været
udsat for menneskehandel. Den ydede bistand og støtte skal sætte ofrene
i stand til dels at udøve deres rettigheder i henhold til den foreslåede
rammeafgørelse, dels at unddrage sig gerningsmændenes indflydelse.
Medlemsstaterne skal oprette egnede ordninger til tidligt at identificere
ofre og yde dem støtte i samarbejde med relevante organisationer.
Forslaget indeholder endelig (via en henvisning til et samtidigt fremsat
forslag til rammeafgørelse om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn)
bestemmelser om særlige foranstaltninger til beskyttelse af børneofre.
Forhør af et barneoffer skal således finde sted uden ugrundet ophold efter
anmeldelsen og om nødvendigt i lokaler, der er indrettet til formålet. An-
tallet af forhør skal begrænses mest muligt og foretages af en person, der
er uddannet hertil. Et barneoffer skal under efterforskningen kunne være
ledsaget af sin advokat eller en anden voksen person efter eget valg.
2.2.5. Forebyggelse og overvågning mv.
Ifølge forslaget skal medlemsstaterne søge at bekæmpe den efterspørgsel,
der giver anledning til udnyttelse i form af menneskehandel. Medlems-
staterne skal i den forbindelse overveje at kriminalisere brugen af tjene-
steydelser, der udføres af ofre for menneskehandel.
Medlemsstaterne skal endvidere fremme regelmæssig uddannelse af of-
fentligt ansatte, der kommer i kontakt med ofre for menneskehandel, og
indføre nationale rapportører eller tilsvarende ordninger for tilsyn med
gennemførelsen af foranstaltningerne i forslaget.
Endelig indeholder forslaget en række regler af mere teknisk karakter,
herunder om ophævelse af den gældende rammeafgørelse samt tidspunkt
for den foreslåede rammeafgørelses gennemførelse og ikrafttræden.
3.
Gældende dansk ret
3.1. Strafbare handlinger og sanktioner
Efter straffelovens § 262 a, stk. 1, straffes menneskehandel med fængsel
indtil 8 år. Ved menneskehandel forstås rekruttering, transport, overfør-
sel, husning eller efterfølgende modtagelse af en person, hvor der anven-
des eller har været anvendt ulovlig tvang, frihedsberøvelse, trusler, rets-
76
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
stridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse eller
anden utilbørlig fremgangsmåde med henblik på udnyttelse af den på-
gældende ved kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri eller slaveri-
lignende forhold eller fjernelse af organer.
På samme måde straffes efter § 262 a, stk. 2, den, der – med henblik på
udnyttelse af en person ved kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri
eller slaverilignende forhold eller fjernelse af organer – rekrutterer,
transporterer, overfører, huser eller efterfølgende modtager en person un-
der 18 år (uanset om der anvendes ulovlig tvang mv.) eller yder betaling
eller anden fordel for at opnå samtykke til udnyttelsen fra en person, som
har myndighed over den forurettede, og den, der modtager sådan betaling
eller anden fordel.
Det er som udgangspunkt ikke i sig selv strafbart at benytte sig af tjene-
steydelser, der udføres af ofre for menneskehandel, hvis en sådan benyt-
telse ikke sker med henblik på den ovennævnte form for udnyttelse.
Forsøg på og medvirken til overtrædelse af straffelovens § 262 a er straf-
bart i medfør af straffelovens § 21 og § 23.
Efter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske per-
soner) strafansvar for overtrædelse af straffeloven, herunder overtrædelse
af straffelovens § 262 a om menneskehandel. En juridisk person kan efter
straffelovens § 25 straffes med bøde.
3.2. Straffemyndighed
Straffelovens §§ 6-12 indeholder de almindelige bestemmelser om, under
hvilke betingelser en strafbar handling hører under dansk straffemyndig-
hed. Disse bestemmelser afgrænser således, hvilke straffesager der kan
pådømmes ved danske domstole.
Hovedreglen om dansk straffemyndighed er det såkaldte territorialprin-
cip, jf. straffelovens § 6, hvorefter handlinger, som er begået i Danmark,
hører under dansk straffemyndighed. Herudover følger det af straffelo-
vens §§ 7-8 b, at handlinger, som er begået uden for Danmark, i en række
nærmere bestemte tilfælde hører under dansk straffemyndighed. Det
gælder f.eks. efter omstændighederne, når en lovovertrædelse er begået i
udlandet af en dansk statsborger eller mod en dansk statsborger (jf. hen-
holdsvis straffelovens § 7 om det aktive personalprincip og § 7 a om det
passive personalprincip).
77
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter straffelovens § 8, nr. 5, om det såkaldte universalprincip omfatter
dansk straffemyndighed handlinger, som foretages uden for den danske
stat, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjemme, når handlingen
er omfattet af en international bestemmelse, ifølge hvilken Danmark er
forpligtet til at have straffemyndighed. Ved ”internationale bestemmel-
ser” forstås bl.a. bestemmelser i rammeafgørelser vedtaget af Rådet for
Den Europæiske Union.
3.3. Efterforskning og retsforfølgning
Efter retsplejelovens § 742, stk. 2, iværksætter politiet efter anmeldelse
eller af egen drift efterforskning, når der er rimelig formodning om, at
der er begået et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige. Efter-
forskning forudsætter ikke, at der er indgivet en anmeldelse. En anmelder
kan heller ikke forhindre videre efterforskning ved at trække sin anmel-
delse tilbage.
Da menneskehandel er en alvorlig forbrydelse, der kan straffes med
fængsel indtil 8 år, vil de fleste af retsplejelovens straffeprocessuelle
tvangsindgreb efter omstændighederne kunne anvendes i forbindelse med
efterforskning og retsforfølgning af menneskehandel (f.eks. varetægts-
fængsling, indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagning).
Når efterforskningen er afsluttet, afgør anklagemyndigheden, om der skal
rejses tiltale. Tiltale rejses kun, hvis anklagemyndigheden vurderer, at
dette vil føre til domfældelse, jf. retsplejelovens § 96, stk. 2.
Tiltale rejses bl.a. ikke, hvis der er indtrådt forældelse efter straffelovens
§§ 93-94, jf. straffelovens § 92. Forældelsesfristen for overtrædelse af
straffelovens § 262 a er 10 år, jf. § 93, stk. 1, nr. 3. Fristen regnes som
udgangspunkt fra den dag, da den strafbare virksomhed er ophørt, jf.
§ 94, stk. 1. Forældelsesfristen for overtrædelse af bl.a. straffelovens
§ 262 a, stk. 2, om menneskehandel af mindreårige, regnes dog tidligst
fra den dag, den forurettede fylder 18 år, jf. § 94, stk. 4.
Efter retsplejelovens §§ 721-722 kan anklagemyndigheden efter om-
stændighederne beslutte, at en sag skal ende med påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald. Bestemmelserne er udtryk for det almindelige opportuni-
tetsprincip, hvorefter anklagemyndigheden har rådigheden over sagen og
derfor selv afgør, hvilke sager der skal indbringes for domstolene. An-
klagemyndigheden kan f.eks. vælge at frafalde tiltale, hvis der foreligger
særlig formildende omstændigheder eller andre særlige forhold, og påtale
ikke kan anses for påkrævet af almene hensyn, jf. § 722, stk. 2.
78
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.4. Ofre
3.4.1. Advokatbistand mv.
Retsplejelovens kapitel 66 a (§§ 741 a-741 f) indeholder regler om advo-
katbistand og vejledning til ofre for bestemte lovovertrædelser, herunder
menneskehandel (straffelovens § 262 a). Ifølge de nævnte regler beskik-
ker retten en advokat for den, der er forurettet, når den pågældende frem-
sætter begæring om det, eller efter politiets begæring. Beskikkelse af ad-
vokat kan dog i visse tilfælde afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindre
alvorlig karakter, og advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig.
Politiet vejleder den forurettede om adgangen til advokatbeskikkelse.
Vejledningen skal gives, inden den forurettede afhøres første gang, og
skal gentages i forbindelse med og inden anden afhøring. Politiet og an-
klagemyndigheden vejleder i øvrigt i fornødent omfang den forurettede
om vedkommendes retsstilling og om sagens forventede forløb mv., jf.
nærmere bekendtgørelse nr. 1108 af 21. september 2007 om politiets og
anklagemyndighedens pligt til at vejlede og orientere forurettede i straf-
fesager og til at udpege en kontaktperson for forurettede.
3.4.2. Ofrets stilling under efterforskningen og straffesagen
Politiet kan efter retsplejelovens § 750 foretage afhøringer, men kan ikke
pålægge nogen at afgive forklaring, og ingen tvang må anvendes for at få
nogen til at udtale sig. Ved afhøringer i retten har vidnet som udgangs-
punkt pligt til at afgive forklaring, jf. retsplejelovens § 168. Afhøring
skal ske på en måde, der er egnet til at fremkalde en tydelig og sandfær-
dig forklaring. Afhøring af vidner foretages som udgangspunkt direkte
for den ret, ved hvilken sagen behandles, jf. retsplejelovens § 174, stk. 1.
Politiets afhøring af et barn kan dog, når afhøringen er optaget på video,
benyttes som bevis under hovedforhandlingen, jf. retsplejelovens § 872.
Retsmøder er som udgangspunkt offentlige, jf. retsplejelovens § 28 a.
Offentligheden (og i visse tilfælde tiltalte) kan dog i visse tilfælde afskæ-
res fra at deltage i et retsmøde. Efter retsplejelovens § 29 kan retten såle-
des bestemme, at et retsmøde skal holdes for lukkede døre (dørlukning).
Efter retsplejelovens §§ 30-31 kan retten i straffesager forbyde offentlig
gengivelse af forhandlingen (referatforbud) henholdsvis, at der sker of-
fentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for sigtede (tiltalte) eller
andre under sagen nævnte personer, eller at den pågældendes identitet
offentliggøres (navneforbud) på anden måde.
79
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Retten kan efter retsplejelovens § 856 beslutte, at tiltalte skal forlade
retssalen, mens et vidne eller en medtiltalt afhøres, når særegne grunde
taler for, at en uforbeholden forklaring ellers ikke kan opnås. Retten kan
endvidere på begæring bestemme, at et vidnes navn, stilling og bopæl
ikke må oplyses for tiltalte, hvis afgørende hensyn til vidnets sikkerhed
taler derfor, og det må antages at være uden betydning for tiltaltes for-
svar.
Bevisførelse om et vidnes almindelige troværdighed kan kun finde sted
på den måde og i den udstrækning, som retten bestemmer, jf. retsplejelo-
vens § 185.
I meget alvorlige sager iværksætter politiet – ud fra en konkret risikovur-
dering – særlige sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte vidner, f.eks. i
form af overfaldsalarm eller jævnlig patruljering ved vidnets bopæl. Der
kan endvidere i sjældne tilfælde blive tale om, at politiet opholder sig på
vidnets bopæl eller arbejdsplads. Herudover kan Rigspolitiet i helt eks-
traordinære tilfælde tilbyde vidner et fuldstændigt identitetsskifte.
3.4.3. Bistand til ofre
Regeringen oprettede i september 2007 Center mod Menneskehandel, der
er placeret i Servicestyrelsen og refererer til Ligestillingsafdelingen. Cen-
tret, der er et videns- og koordinationscenter, har bl.a. til formål at for-
bedre den sociale indsats for ofre for menneskehandel samt at koordinere
samarbejdet mellem de sociale organisationer og andre myndigheder,
herunder indsatsen med henblik på identificering af ofre. Dette arbejde
supplerer politiets generelle indsats med identificering af ofre.
I samarbejde med de sociale organisationer og offentlige myndigheder
sikrer centret en landsdækkende opsøgende og støttende indsats til ofre
for menneskehandel bl.a. i form af tilbud om læge- og psykologbehand-
ling, juridisk rådgivning, kortere kompetencegivende kurser, ophold i et
krise- eller beskyttelsescenter og forberedt hjemsendelse i samarbejde
med organisationer i hjemlandet.
3.5. Forebyggelse
Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2007-
2010 indeholder bl.a. tiltag, der skal forebygge menneskehandel dels ved
at begrænse efterspørgslen og øge befolkningens viden, dels ved at for-
bedre det internationale samarbejde, herunder forbedre det forebyggende
arbejde i afsenderlandene.
80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser
Det er vurderingen, at en vedtagelse af forslaget i sin nuværende form
bl.a. vil nødvendiggøre ændring af straffelovens § 262 a med henblik på
at medtage ”udnyttelse af forhold i forbindelse med tiggeri eller af ulov-
lige forhold”. Vedtagelse vil tillige nødvendiggøre, at strafferammen på 8
år forhøjes, så menneskehandel i bestemte tilfælde kan straffes med
fængsel indtil 12 år.
4.2. Statsfinansielle konsekvenser
Det er vurderingen, at forslaget vil have visse mindre statsfinansielle
konsekvenser, der imidlertid forventes at kunne holdes inden for de eksi-
sterende bevillingsmæssige rammer.
5.
Høring
Forslaget til rammeafgørelse er sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Den Danske Dom-
merforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspo-
litiet, Rigsadvokaten, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Erstatnings-
nævnet, Foreningen af offentlige anklagere, Politiforbundet, Advokatrå-
det, Landsforeningen af beskikkede advokater, Center mod Menneske-
handel, Landsforeningen Hjælp Voldsofre, Landsorganisationen af Kvin-
dekrisecentre, Kompetencecenter Prostitution, Reden International, Pro
Vest, Dansk Røde Kors, Red Barnet, Amnesty International, Institut for
Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.
Justitsministeriet har fastsat høringsfristen til 1. juli 2009.
6.
Nærhedsprincippet
Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at menneskehandel er
et globalt fænomen, der kræver en koordineret indsats mellem medlems-
staterne. Menneskehandel har ofte en grænseoverskridende karakter, og
forskelle i medlemsstaternes nationale regulering hindrer i dag en koor-
dineret indsats. Forslaget til rammeafgørelse vil medføre en yderligere
tilnærmelse af medlemsstaternes materielle straffebestemmelser og pro-
cessuelle regler i forhold til den gældende rammeafgørelse.
81
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget ikke er i strid med nær-
hedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissi-
onens betragtninger.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til forslaget.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side finder man på nuværende tidspunkt – hvor den igangsatte
høring ikke er afsluttet – ikke at burde tage endelig stilling forslaget.
Danmark er dog umiddelbart positiv over for initiativet.
9.
Europa-Parlamentet
Forslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke
har afgivet udtalelse.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Forslaget har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt
og retligt samarbejde den 18. maj 2009.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-
udvalg
Hovedtrækkene i Kommissionens forventede initiativ til ændring af den
gældende rammeafgørelse på området blev forelagt for Folketingets Eu-
ropaudvalg og Retsudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og
indre anliggender) den 6. april 2009.
Forslaget til rammeafgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af menne-
skehandel og beskyttelse af ofrene herfor og om ophævelse af rammeaf-
gørelse 2002/629/RIA har ikke tidligere været forelagt for Folketingets
Europaudvalg eller Retsudvalg.
Forslaget blev sammen med et grundnotat oversendt til Folketingets Eu-
ropaudvalg og Retsudvalg den 20. maj 2009.
82
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Punkt 12: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af
direktiv 2005/35/EF om forurening fra skibe og om indførelsen af
sanktioner for overtrædelser
Revideret dokument. Ændringer er markeret med kursiv.
Resumé
Ved dom af 23. oktober 2007, sag C-440/05 Kommissionen mod Rådet,
annullerede EF-Domstolen Rådets rammeafgørelse om skærpelse af de
strafferetlige rammer med henblik på håndhævelse af lovgivningen til
bekæmpelse af forurening fra skibe, der var vedtaget efter EU-Traktatens
afsnit VI om det mellemstatslige strafferetlige og politimæssige spørgs-
mål (søjle 3). EF-Domstolen fandt, at rammeafgørelsens artikel 2, 3 og 5
på grund af bestemmelsernes formål og indhold, der var at forbedre sø-
fartssikkerheden og beskytte miljøet, skulle have været vedtaget efter ar-
tikel 80, stk. 2, om den fælles søtransportpolitik i den overstatslige EF-
Traktat. EF-Domstolen fastslog endvidere, at EF-Traktaten ikke indehol-
der hjemmel til at pålægge medlemsstaterne at indføre bestemte straffe-
typer og straffeniveauer. Kommissionen har på baggrund af EF-
Domstolens dom fremlagt et forslag til ændring af direktiv 2005/35/EF
om forurening fra skibe og indførelse af sanktioner for overtrædelser.
Forslaget skal træde i stedet for dele af den annullerede rammeafgørelse
om bekæmpelse af skibsforurening, der supplerede direktiv 2005/35/EF
om forurening fra skibe og indførelse af sanktioner for overtrædelser ved
at overføre det meste af indholdet fra den annullerede rammeafgørelse
2005/667/RIA. Det drejer sig navnlig om bestemmelser om medvirken
og om juridiske personers ansvar. Forslaget indeholder i overensstem-
melse med EF-Domstolens dom dog ikke bestemmelser om de strafferet-
lige sanktioners art, type og niveau. Sagen vurderes ikke at rejse spørgs-
mål i forhold til nærhedsprincippet. Forslaget til direktiv vurderes på det
foreliggende grundlag ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser. Det forventes,
at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
4.-
5. juni 2009
vil orientere Rådet om status i sagen. Fra dansk side agter
man at tage formandskabets orientering om status til efterretning. Dan-
mark støtter en senere vedtagelse af direktivforslaget i dets nuværende
form, der ikke har lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.
1.
Baggrund
Ved dom af 23. oktober 2007 annullerede EF-Domstolen ramme–
afgørelse
af 12. juli 2005 om styrkelse af de strafferetlige rammer til be-
kæmpelse af forurening fra skibe 2005/667/RIA.
EF-Domstolen fandt, at
rammeafgørelsens artikel 2, 3 og 5 på grund af bestemmelsernes formål
og indhold, der var at forbedre søfartssikkerheden og beskytte miljøet,
skulle have været vedtaget efter artikel 80, stk. 2, om den fælles søtrans-
portpolitik i den overstatslige EF-Traktat. EF-Domstolen fastslog endvi-
83
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
dere, at EF-Traktaten ikke indeholder hjemmel til at pålægge medlems-
staterne at indføre bestemte straffetyper og straffeniveauer.
Kommissionen har på baggrund af EF-Domstolens dom fremlagt et for-
slag til ændring af direktiv 2005/35/EF om forurening fra skibe og indfø-
relse af sanktioner for overtrædelser. Forslaget skal træde i stedet for dele
af den annullerede rammeafgørelse om bekæmpelse af skibsforurening,
der supplerede direktiv 2005/35/EF ved at overføre det meste af indhol-
det fra den annullerede rammeafgørelse 2005/667/RIA. Forslaget er
fremlagt under henvisning til artikel 80, stk. 2, i EF-Traktaten.
Formandskabet, Europa-Parlamentet og Kommissionen har gennem
uformelle trialog-møder opnået enighed om teksten til forslaget, som ef-
terfølgende er vedtaget af Europa-Parlamentet den 5. maj 2009. Det for-
ventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 4.-5. juni 2009 vil orientere Rådet om status.
2.
Indhold
Forslaget skal træde i stedet for dele af den annullerede rammeafgørelse
om bekæmpelse af skibsforurening ved at overføre det meste af indholdet
fra den annullerede rammeafgørelse 2005/667/RIA. Det drejer sig navn-
lig om bestemmelser vedrørende medvirken og juridiske personers an-
svar. Forslaget indeholder i overensstemmelse med EF-Domstolens dom
dog ikke som den annullerede rammeafgørelse bestemmelser om de
strafferetlige sanktioners art, type og niveau. Det bestemmes således ale-
ne, at overtrædelser skal kunne straffes med sanktioner, der er effektive,
står i et rimeligt forhold til den strafbare handling og har en afskrækken-
de virkning.
Forslaget
omfatter de
handlinger, der allerede efter direktivet og den nu
annullerede rammeafgørelse skulle kunne straffes. Medlemsstaterne er
således fortsat forpligtet til at gøre udtømning af forurenende stoffer
strafbare. Ved forurenende stoffer forstås olie og skadelige flydende stof-
fer i bulk (ikke pakket gods).
Efter forslag fra Europa-Parlamentet er
der dog under trialog-forhandlingerne opnået enighed om, at også
gen-
tagne, mindre udtømninger af forurenende stoffer fra skibe skal betragtes
som en strafbar handling, hvis den gentagne udtømning begås forsætligt,
hensynsløst eller groft uagtsomt.
84
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
Gældende dansk ret
Beskyttelsen af havmiljøet er navnlig reguleret i lov om beskyttelse af
havmiljøet (havmiljøloven) samt i bekendtgørelse nr. 267 af 18. april
2008 om udtømning af olie fra skibe og bekendtgørelse nr. 268 af 18.
april 2008 om klassifikation og kategorisering samt udtømning af fly-
dende stoffer, der transporteres i bulk. I særligt alvorlige tilfælde finder
straffelovens § 196 om grov miljøkriminalitet anvendelse.
Havmiljøloven indeholder i kapitel 2 regler om udtømning af olie. Det
bestemmes således i § 11, stk. 1, at udtømning af olie ikke må finde sted
på dansk søterritorium. For så vidt angår de eksklusive økonomiske zo-
ner eller andre havområder uden for dansk søterritorium er der fastsat
regler om udtømning af olie i ovennævnte bekendtgørelse nr. 267 af 18.
april 2008 om udtømning af olie fra skibe. Overtrædelse af disse regler er
strafbelagt, jf. havmiljølovens § 59 og § 12 i bekendtgørelse nr. 267 af
18. april 2008 om udtømning af olie fra skibe.
Kapitel 3 i havmiljøloven indeholder regler om udtømning af flydende
stoffer, som transporteres i bulk. Det følger således af § 13, stk. 1, at ud-
tømning af flydende stoffer, som transporteres i bulk, bortset fra vand,
ikke må finde sted på dansk søterritorium. Med hensyn til de eksklusive
økonomiske zoner eller uden for dansk søterritorium er der fastsat nær-
mere regler om udtømning i bekendtgørelse nr. 268 af 18. april 2008 om
klassifikation og kategorisering samt udtømning af flydende stoffer, der
transporteres i bulk. Overtrædelse af disse regler er ligeledes strafbelagt,
jf. havmiljølovens § 59 og § 17 i bekendtgørelse nr. 268 af 18. april 2008
om klassifikation og kategorisering samt udtømning af flydende stoffer,
der transporteres i bulk.
Straffelovens § 196 er senest blevet ændret ved lov nr. 474 af 31. maj
2006. Ved denne ændring blev straffelovens § 196 og havmiljøloven æn-
dret for at opfylde de krav, der blev stillet i den nu annullerede rammeaf-
gørelse.
Miljøministeriet vurderede i den forbindelse, at de handlinger, der efter
rammeafgørelsens artikel 2, jf. artikel 4 og 5 i direktiv 2005/35/EF, skul-
le betragtes som overtrædelser, var ulovlige efter dansk miljølovgivning.
Havmiljøloven
blev
ændret ved lov nr. 507 af 17. juni 2008 og lov nr.
508 af 17. juni 2008
med henblik på at
opfylde kravene i miljøansvarsdi-
rektivet og en række øvrige direktiver om naturbeskyttelse.
85
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
En overtrædelse af havmiljølovens regler kan straffes, hvis overtrædelsen
er begået forsætligt eller uagtsomt, jf. havmiljølovens § 59, stk. 3. En
overtrædelse af straffelovens § 196 er kun strafbar, hvis overtrædelsen er
begået forsætligt, jf. straffelovens § 19.
Efter straffelovens § 23 straffes enhver, der ved tilskyndelse, råd eller
dåd har medvirket til en strafbelagt lovovertrædelse. Den, der medvirker
til en (forsætlig eller uagtsom) overtrædelse af havmiljølovens regler el-
ler en (forsætlig) overtrædelse af straffelovens § 196, vil således efter
omstændighederne kunne straffes.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Som det fremgår ovenfor, skal forslaget træde i stedet for den annullere-
de rammeafgørelse om bekæmpelse af skibsforurening og overfører på
den baggrund det meste af indholdet fra den annullerede rammeafgørelse
2005/667/RIA. Ved lov nr. 474 af 31. maj 2006 blev de ændringer, der
blev anset for nødvendige for at opfylde kravene i rammeafgørelsen,
gennemført.
Gældende dansk lovgivning omfatter endvidere gentagne
mindre udtømninger af forurenende stoffer fra skibe, jf. punkt 3 ovenfor.
På denne baggrund vurderes direktivforslaget i sin foreliggende udform-
ning ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Direktivforslaget med de forslåede ændringer vurderes ikke at ville have
statsfinansielle konsekvenser.
5.
Høring
Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder:
Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Den Danske Dommerfor-
ening, Domstolsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvoka-
ten, Rigspolitiet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet i
Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede forsvarere, In-
stitut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening, Retssikkerheds-
fonden, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Danmarks Fiskeriforening,
Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund,
Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Byggeri - Ral- og Sandsugersektio-
nen, Dansk Industri, Dansk Sejlunion, Dansk Transport og Logistik,
Danske Havne, Danske Maritime, Farvandsvæsenet, Foreningen af Dan-
ske Privathavne, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID),
Greenpeace Danmark, Kystdirektoratet, Ministeriet for Fødevarer, Land-
86
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
brug og Fiskeri, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Rederiet A.P. Møl-
ler, Danmarks Rederiforening, Søfartens ledere, Søfartsstyrelsen, Trans-
portministeriet, Verdensnaturfonden og Økonomi- og Erhvervsministeri-
et.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, præsidenterne for samtlige
byretter, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Politiforbundet i Danmark,
Dansk Retspolitisk Forening, Farvandsvæsenet, Kystdirektoratet, Mini-
steriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Danmarks Rederiforening,
Søfartens ledere, Søfartsstyrelsen og Transportministeriet.
Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,
Rigsadvokaten, Politiforbundet i Danmark, Dansk Retspolitisk For-
ening, Farvandsvæsenet, Kystdirektoratet, Ministeriet for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeri, Søfartsstyrelsen
og
Transportministeriet
har ingen bemærkninger til forslaget.
Danmarks Rederiforening
og
Søfartens ledere
har anført, at den forhø-
jelse af strafferammen fra 4 til 6 års fængsel i straffelovens § 196, der
fandt sted ved lov nr. 474 af 31. maj 2006, med henblik på at sikre, at
Danmark opfyldte kravene til strafferammer i den nu annullerede ram-
meafgørelse, bør genovervejes. Det anføres i den forbindelse, at sådanne
overvejelser bør tage udgangspunkt i, hvilke strafferammer der gælder i
de øvrige EU-lande.
6.
Nærhedsprincippet
Kommission har anført følgende med hensyn til overholdelse af nær-
hedsprincippet:
”Målene i forslaget kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af med-
lemsstaterne, hvilket skyldes følgende:
Havforurening fører typisk til skader med grænseoverskridende
dimensioner. Det er derfor vigtigt, at medlemsstaterne har samme
opfattelse af, hvilke former for havforurening, der udgør strafbare
handlinger, og at de pålægger strafferetlige sanktioner, i det mind-
ste for strafbare handlinger begået af fysiske personer. Forskellig
national praksis i den henseende hindrer et effektivt retligt samar-
bejde og giver lovovertrædere mulighed for at unddrage sig retsfor-
følgelse.
87
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Da virkningen af havforurening hyppigt er grænseoverskridende,
og da lovovertrædere handler over grænserne, kan medlemsstaterne
ikke alene takle dette problem.
Målene i forslaget vil bedre kunne opfyldes med en indsats på fæl-
lesskabsniveau af følgende årsager:
Der skal på fællesskabsniveau fastsættes en minimumsstandard for,
hvornår der er tale om strafbare handlinger, og et krav om straffe-
retlige sanktioner for fysiske personer. Det vil sikre, at ulovlig for-
urening fra skibe behandles på samme måde i alle medlemsstater-
ne, og at lovovertræderne ikke kan unddrage sig retsforfølgelse for
deres strafbare handlinger i EU.
Direktivforslaget fastsætter kun en minimumsharmonisering for ak-
tiviteter, som under alle omstændigheder bør betragtes som strafba-
re handlinger, og fastslår kun generelt, at fysiske personer skal
idømmes strafferetlige sanktioner. Det lader det være op til med-
lemsstaterne, om der også skal gælde strafferetlige sanktioner for
juridiske personer.
Forslaget er derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincip-
pet.”
Regeringen finder ikke, at forslaget kan anses for at stride mod nærheds-
princippet, da formålet med forslaget er at bekæmpe havforurening, hvis
virkninger, som anført af Kommissionen, hyppigt er grænseoverskriden-
de, og som ofte begås af lovovertrædere, der handler over grænserne.
7.
Andre landes kendte holdninger
På møde i Coreper II den 29. april 2009 blev der mellem medlemsstater-
ne opnået enighed om en revideret tekst til forslaget. Kompromisforsla-
get blev efterfølgende vedtaget af Europa-Parlamentet den 5. maj 2009.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side er man positiv over for forslaget, der skal træde i stedet
for dele af den annullerede rammeafgørelse om skærpelse af de straffe-
retlige rammer med henblik på håndhævelse af lovgivningen til bekæm-
pelse af forurening fra skibe.
Danmark støtter en
snarlig
vedtagelse af direktivforslaget.
9.
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet vedtog forslaget den 5. maj 2009.
88
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-
mæssigt og retligt samarbejde den
18. maj 2009.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-
udvalg
Forslaget og et grundnotat herom blev oversendt til Folketingets Euro-
paudvalg den 15. april 2008 og til Folketingets Retsudvalg den 23. april
2008. Forslaget blev endvidere
senest
forelagt for Folketingets Euro-
paudvalg
(til forhandlingsoplæg)
og Retsudvalg
(til orientering)
forud
for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
26.-27. februar 2009.
89
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 13: Endelig rapport om den fjerde runde af gensi-
dige evalueringer – den praktiske anvendelse af den europæiske ar-
restordre
Nyt notat.
Resumé
Formandskab har lagt op til, at Rådet på rådsmødet (retlige og indre an-
liggender) den 4.-5. juni 2009 skal godkende den endelige rapport om
den fjerde runde af gensidige evalueringer med de indeholdte anbefalin-
ger. Rapporten indeholder en række anbefalinger, som kan danne grund-
lag for det videre arbejde med udviklingen af den praktiske anvendelse af
den europæiske arrestordre. Rapporten forventes ikke at rejse spørgsmål i
forhold til nærhedsprincippet, ligesom den ikke i sig selv forventes at ha-
ve lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der foreligger
ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til
rapporten. Fra dansk side agter man at tilslutte sig godkendelsen af rap-
porten, og at der arbejdes videre med anbefalingerne heri.
1.
Baggrund
Ved fælles aktion af 5. december 1997 blev der indført en ordning for
evaluering af, hvordan internationale forpligtelser med hensyn til be-
kæmpelse af organiseret kriminalitet udmøntes og efterleves i de enkelte
medlemsstater. I juli 2005 besluttede Den Tværfaglige Gruppe vedrøren-
de Organiseret Kriminalitet, at emnet for den fjerde runde af gensidige
evalueringer skulle være den praktiske anvendelse af den europæiske ar-
restordre og de hermed forbundne procedurer for overgivelse mellem
medlemsstaterne.
På baggrund af evalueringsbesøg i alle medlemsstaterne er der blevet ud-
arbejdet evalueringsrapporter for de enkelte medlemsstater med anbefa-
linger til det pågældende land. Den endelige generelle rapport om den
fjerde evalueringsrunde er udarbejdet på grundlag af de anbefalinger i
evalueringsrapporterne for de enkelte medlemsstater, som har haft en me-
re generel karakter.
Formandskabet har lagt op til, at Rådet på rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 4.-5. juni 2009 godkender den endelige rapport og sam-
tidig tilslutter sig, at der arbejdes videre med rapportens anbefalinger.
90
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
Indhold
Den endelige rapport indeholder anbefalinger for de videre overvejelser
om behovet for at justere på rammeafgørelsen om den europæiske arrest-
ordre og en række andre anbefalinger.
Rapporten indeholder bl.a. anbefalinger til medlemsstaterne om rent
praktiske forhold som f.eks. anvendelse af kommunikationsform, under-
visning af praktikere, anvendelse af støtteredskaber og opfordring til at
anerkende europæiske arrestordrer på flere sprog.
Andre af rapportens anbefalinger retter sig mere direkte mod medlems-
staternes lovgivning i forbindelse med opfyldelsen af rammeafgørelsen
om den europæiske arrestordre. Bl.a. opfordres medlemsstaterne til at
undersøge, om de nationale afslagsgrunde er i overensstemmelse med
rammeafgørelsen. Medlemsstaterne tilskyndes endvidere til at analysere
deres brug af den såkaldte specialitetsregel, hvorefter den udleverede ik-
ke må drages til ansvar eller udleveres videre til tredjeland for nogen an-
den strafbar handling begået før udleveringen end den, den pågældende
er udleveret for, medmindre visse betingelser er opfyldt. Medlemsstater-
ne tilskyndes tillige til at forenkle den praktiske overgivelse af personer i
relation til gyldig rejsehjemmel.
Herudover indeholder rapporten en række anbefalinger om, at Rådets re-
levante arbejdsgrupper undersøger visse spørgsmål nærmere, herunder
om det er muligt at fastsætte fælles tidsfrister for modtagelse af europæi-
ske arrestordrer, som opfylder sprogkravene. Endvidere anmodes de re-
levante arbejdsgrupper om at drøfte muligheden for at fastsætte et krav
om proportionalitet i forbindelse med udstedelsen af en europæisk arrest-
ordre, ligesom det anbefales at se på muligheden for, at accessoriske lov-
overtrædelser bliver omfattet af rammeafgørelsen. Herudover anbefales
det, at de relevante arbejdsgrupper ser på spørgsmål i forhold til Schen-
gen-informationssystemet, muligheden for anvendelse af foreløbig an-
holdelse i hastesager og anvendelse af beslaglæggelse og overgivelse af
genstande i forbindelse med en europæisk arrestordre.
Endelig indeholder rapporten en anbefaling om, at medlemsstaterne skal
oplyse om de tiltag, man har taget for at opfylde de specifikke anbefalin-
ger i evalueringsrapporterne vedrørende de enkelte lande.
91
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
Gældende dansk ret
Rådets rammeafgørelse om den europæiske arrestordre og om procedu-
rerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (2002/584/RIA) af 13.
juni 2002 er gennemført i dansk ret ved lov nr. 433 af 10. juni 2003 om
ændring af lov om udlevering af lovovertrædere (udleveringsloven) og
lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sveri-
ge (den nordiske udleveringslov).
I overensstemmelse med rammeafgørelsen blev der med loven indført en
udvidet adgang til og forenklet procedure for udlevering til EU’s med-
lemsstater af personer, der er sigtet, tiltalt eller dømt for en lovovertræ-
delse i en anden medlemsstat.
Rapporten og de heri indeholdte anbefalinger giver ikke på nuværende
tidspunkt anledning til at redegøre nærmere for gældende ret.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Rapporten har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser.
5.
Høring
Rapporten har ikke været sendt i høring.
6.
Nærhedsprincippet
Rapporten rejser ikke spørgsmål i relation til nærhedsprincippet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til rapporten.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Danmark er overordnet positiv over for rapporten og dens anbefalinger.
9.
Europa-Parlamentet
Rapporten skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.
92
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Rapporten har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæs-
sigt og retligt samarbejde den 18. maj 2009.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-
udvalg
Rapporten har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaud-
valg og Retsudvalg.
93
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 14: E-justice – Rapport fra arbejdsgruppen
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Resumé
På rådsmødet den 12.-13. juni 2007 blev det under tysk formandskab be-
sluttet at nedsætte en rådsarbejdsgruppe, der skulle arbejde med at frem-
me ”E-justice”, hvorved forstås anvendelse af elektronisk kommunikati-
on og elektroniske redskaber mellem de retlige aktører i medlemsstater-
ne. Arbejdsgruppen arbejder navnlig med at skabe rammerne for etable-
ring af en fælles europæisk e-justice-portal på Internettet. E-justice-
portalen skal have til formål at forbedre de retlige aktørers muligheder
for at anvende elektroniske redskaber i grænseoverskridende sager, f.eks.
gennem etablering af nogle fælles søgemekanismer, der vil kunne gøre
brugere i stand til at søge oplysninger i flere medlemsstaters registre
samtidig. E-justice-portalen vil også kunne danne rammen for grænse-
overskridende bevisoptagelse eller bevisførelse under anvendelse af vi-
deokonferenceudstyr. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
27.-28. november 2008 blev vedtaget en handlingsplan for det videre ar-
bejde med e-justice. Fra dansk side stiller man sig generelt positiv over
for arbejdet med e-justice, som indtil videre er baseret på frivillighed og
fremme af ”best practice” og standarder.
På rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 4.-5. juni 2009 forventes det, at Rådet vil få forelagt en
rapport fra e-justice arbejdsgruppen, der beskriver det arbejde, der har
fundet sted under det tjekkiske formandskab.
Sagen har ikke i sig selv
lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincip-
pet ses ikke at have betydning for sagen. Der ses ikke at foreligge offent-
lige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til sagen.
Fra
dansk side agter man at tage arbejdsgruppens rapport til efterretning.
1.
Baggrund
På et møde i Coreper II den 20. december 2006 blev det besluttet at ind-
lede drøftelser om ”e-justice”, dvs. benyttelse af informations- og kom-
munikationsteknologi inden for det retlige område, f.eks. e-mail, video-
afhøring, elektroniske lovdatabaser mv. Arbejdsgruppen vedrørende juri-
disk databehandling blev i den forbindelse pålagt at overveje situationen
med hensyn til fastlæggelse af medlemsstaternes krav og vurdere mulig-
hederne for en samlet indsats på området.
Desuden blev emnet e-justice drøftet på det uformelle rådsmøde den 15.-
16. januar 2007 i Dresden på baggrund af et af det tyske formandskab
udarbejdet oplæg til, hvordan man inden for RIA-området kan forbedre
brugen af e-justice. På mødet var der bred opbakning fra medlemsstater-
ne til at fremme arbejdet med e-justice på tværs af grænserne.
94
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Sagen blev endvidere forelagt Rådet på rådsmødet (retlige og indre an-
liggender) den 12.-13. juni 2007, hvor rådet vedtog en række rådskonklu-
sioner, herunder specielt om nedsættelse af en permanent arbejdsgruppe i
rådsregi (e-justice-arbejdsgruppen), der udgør et koordinerende forum for
tekniske, decentrale løsninger inden for informations- og kommunikati-
onsteknologien.
E-justice blev endvidere drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-
der) den 6.-7. december 2007, hvor Rådet opfordrede arbejdsgruppen til
at fortsætte arbejdet med e-justice i overensstemmelse med de priorite-
ringer, som arbejdsgruppen havde anført i en rapport til Rådet.
E-justice er også blevet drøftet på et uformelt rådsmøde den 24.-26. janu-
ar 2008 under slovensk formandskab, hvor emner som udarbejdelse af en
tidsplan for arbejdet, koordination og vedligeholdelse af e-justice-
portalen på centralt niveau og finansiering af projektet blev drøftet.
Kommissionen afgav den 2. juni 2008 en meddelelse om e-justice. Med-
delelsen har til formål at udforme en global strategi for Kommissionen
vedrørende e-justice, som på et bredere plan forholder sig til eksisterende
og planlagte fællesskabsinstrumenter som f.eks. strafferegistre og en
elektronisk betalingspåkravsprocedure.
På baggrund af Kommissionens meddelelse udarbejdede arbejdsgruppen
en flerårig handlingsplan for det videre arbejde med e-justice, som blev
vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. novem-
ber 2008.
Det Europæiske Råd udtalte på mødet den 19.-20. juni 2008 sin støtte til
arbejdet med at opbygge en fælles e-justice portal inden udgangen af
2009.
Herudover
har e-justice været genstand for drøftelser på det uformelle
rådsmøde den 15.-16. januar 2009, og på rådsmødet (retlige og indre an-
liggender) den 26.-27. februar 2009 orienterede det tjekkiske formand-
skab om status for gennemførelse af handlingsplanen.
Senest orienterede Kommissionen på rådsmødet den 6.-7. april 2009 om
de eksisterende finansieringsmuligheder for e-justice projekter på fælles-
skabsniveau.
95
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
Indhold
Rådet besluttede på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13.
juni 2007, at der skulle gøres en indsats på e-justice-området med henblik
på at oprette et decentraliseret e-justice-system i EU, som giver adgang
til de eksisterende eller fremtidige edb-systemer på nationalt plan eller på
fællesskabsplan. Rådet vedtog en række konklusioner, der satte rammer-
ne for det fremtidige arbejde med e-justice bl.a.:
- At arbejdet med e-justice skal være af ikke-lovgivningsmæssig ka-
rakter, men skal foregå i samarbejde med de rådsorganer, der har
kompetence til at behandle lovgivningsmæssige forslag.
- At der skal etableres en teknisk platform på europæisk plan, der gi-
ver adgang til eksisterende eller fremtidige elektroniske systemer
på det retlige område på nationalt, fællesskabs- og, hvor det måtte
være relevant, internationalt plan.
Ifølge konklusionerne fra rådsmødet i juni 2007 skulle følgende områder
tillægges særlig prioritet i det fortsatte arbejde med e-justice:
- Oprettelse af den europæiske platform (e-justice-portalen).
- Tilvejebringelse af betingelserne for et netværk, hvori indgår straf-
feregistre, insolvensregistre, handelsregistre, virksomhedsregistre
og tingbøger.
- Iværksættelsen af forberedelserne til en elektronisk metode for det
europæiske betalingspåkrav i overensstemmelse med forordning
(EF) nr. 1896/2006.
- Initiativer med henblik på at fremme anvendelsen af videoteknolo-
gi ved kommunikation i grænseoverskridende retssager, herunder
særligt i relation til bevisoptagelse og -førelse.
E-justice blev senere drøftet på et uformelt rådsmøde den 1.-2. oktober
2007, hvor der var bred enighed om, at arbejdet med e-justice skal base-
res på frivillighed og koncentreres om udveksling af erfaringer – ”best
practices” – medlemsstaterne imellem.
Det er tanken, at den tekniske platform (e-justice-portalen) skal være en
fælles indgang til EU-lovgivningen og den nationale lovgivning. Ved at
integrere medlemsstaternes og EU's internetressourcer vil portalen give
adgang til retsinformation, retslige og administrative myndigheders
hjemmesider, registre, databaser og andre tilgængelige tjenester med
henblik på at lette borgernes og juristernes daglige arbejdsopgaver inden
for det europæiske retlige område.
96
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Arbejdet med e-justice-projektet varetages af e-justice-arbejdsgruppen,
der er nedsat i rådsregi på baggrund af konklusionerne fra rådsmødet
(retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007.
Arbejdsgruppen har indtil videre navnlig koncentreret sig om arbejdet
med at skabe de tekniske og indholdsmæssige rammer for e-justice-
portalen, der bl.a. skal kunne danne grundlag for, at retlige aktører og
muligvis i et vist omfang borgere kan få adgang til de forskellige registre
i de øvrige medlemsstater, herunder f.eks. kriminalregistre, tinglysnings-
og matrikelregistre, insolvensregistre mv. Der arbejdes således hen imod,
at portalen kommer til at indeholde en række forskellige såkaldte fælles-
søgefunktioner, der skal gøre brugere af portalen i stand til elektronisk at
søge oplysninger i flere forskellige medlemsstaters registre samtidig via
e-justice-portalen.
Arbejdsgruppen har udarbejdet en portal-prototype, der giver brugerne
mulighed for at søge bredt i en række medlemsstaters insolvens- og tol-
keregistre. Prototypen anvendes af arbejdsgruppen og er ikke åben for
offentligheden. På baggrund af prototypen har arbejdsgruppen diskuteret
forskellige aspekter af sikkerheden omkring portalen, herunder bruger-
identifikation og autentifikation. Diskussionen af disse emner pågår, og
der er fra tysk side blevet udarbejdet et forslag til en fælles sikkerheds-
model baseret på gensidig anerkendelse landene imellem af allerede god-
kendte brugere af eksisterende portaler på retsområdet. Arbejdsgruppen
drøfter mulige løsningsmodeller med Kommissionen, der arbejder på lig-
nende spørgsmål i forbindelse med det såkaldte IDABC- og STORK-
projekt.
Med hensyn til indholdet på portalen har arbejdsgruppen evalueret en
række eksisterende internettjenester, der indeholder fælles europæiske
registre (såsom f.eks. Det Europæiske Virksomhedsregister), eller tjene-
ster, der har fælles søgefunktion for flere forskellige nationale registre.
Det er hensigten, at arbejdet med evalueringen af eksisterende tjenester
skal forsætte og skal tage sigte på at vurdere, om disse eksisterende tje-
nester kan (og vil) være en del af e-justice-projektet. Alternativt kunne
der i stedet blot henvises til disse tjenester (gennem etablering af hyper-
links på portalen).
Flere medlemsstater har herudover etableret forskellige multi- eller bila-
terale projekter, der tager sigte på at give myndigheder eller andre rele-
vante organer i de enkelte lande en gensidig adgang til de øvrige landes
registre. Disse lande har haft lejlighed til at præsentere projekterne i e-
97
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
justice-arbejdsgruppen, og i det omfang pilotprojekterne viser sig egnede,
vil de eventuelt kunne integreres i portalen.
Vedrørende spørgsmålet om grænseoverskridende bevisoptagelse, særligt
videokonferencer, har e-justice-arbejdsgruppen nedsat en undergruppe
bestående af en række medlemslande, herunder Danmark, der skal under-
søge mulighederne for at skabe de tekniske og indholdsmæssige rammer
for afholdelse af grænseoverskridende videokonferencer eventuelt via e-
justice-portalen. Arbejdet har i første række taget sigte på at udveksle
erfaringer, finde tekniske standarder og udarbejde en manual om frem-
gangsmåden ved afholdelse af videokonferencer. Det tjekkiske formand-
skab har tilkendegivet, at de vil arbejde for, at manualen og tilhørende
dokumenter (en informationspjece og et visionspapir) kan foreligge i en-
delig udgave til rådsmødet i juni måned 2009.
Domstolsstyrelsen har i den forbindelse oplyst, at styrelsen ser positivt på
det igangværende samarbejde om at lette den grænseoverskridende brug
af videokonferencefaciliteter i EU.
Den handlingsplan for det fremtidige arbejde med e-justice, som rådet
vedtog på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november
2008, inddrager Kommissionens meddelelse om e-justice af 2. juni 2008.
Handlingsplanen skal bl.a. sikre, at e-justice projektet i højere grad
kommer til at inddrage alle medlemsstater, samt at der inden udgangen af
2009 bliver udarbejdet en funktionel version af e-justice portalen. Hand-
lingsplanen vil løbende blive opdateret, efterhånden som arbejdet skrider
frem.
Kommissionen har i forlængelse af den vedtagne handlingsplan påtaget
sig at varetage den tekniske udvikling af portalen i tæt samarbejde med
medlemsstaterne. Der er i den forbindelse blevet nedsat en teknisk ek-
spertgruppe, som Danmark på nuværende tidspunkt ikke deltager i.
Kommissionen har på arbejdsgruppeniveau opnået enighed med med-
lemsstaterne om indholdet af portalens første udgave. Portalen, som for-
ventes at blive idriftsat december 2009, vil i første omgang primært
komme til at indeholde information om bl.a. retshjælp og videokonferen-
cer samt links til andre hjemmesider. Hvis muligt vil de eksisterende pi-
lotprojekter om sammenkobling af insolvens- og tolkeregistre endvidere
bliver integreret med portalen. Det tjekkiske formandskab har herudover
tilkendegivet, at de gerne ser, at portalen kommer til at indeholde yderli-
gere funktionalitet på videokonferenceområdet. Det præcise indhold af
portalen, og hvordan det skal leveres og opdateres, vil blive afklaret som
98
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
led i udarbejdelsen af en ’road-map’ for arbejdet. Domstolsstyrelsen har i
den forbindelse oplyst, at dansk deltagelse i den fælleseuropæiske dom-
stolsportal i vidt omfang vil afhænge af det indholdsmæssige omfang af
portalen, og hvordan den skal vedligeholdes, idet tilvejebringelsen og
vedligeholdelsen af indholdet kan medføre betydeligt merarbejde for
domstolene.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 forven-
tes det, at Rådet vil få forelagt en rapport fra e-justice arbejdsgruppen,
der beskriver det arbejde der har fundet sted under det tjekkiske for-
mandskab. Rapporten vil redegøre for en række emner, herunder det lø-
bende arbejde med at udvikle e-justice portalen og arbejdet med video-
konferencer. Det forventes, at Rådet vil blive opfordret til at tage rappor-
ten til efterretning, bekræfte at arbejdet med videokonferencer skal fort-
sætte og opfordre arbejdsgruppen til at fortsætte arbejdet med at etable-
re e-justice portalen.
3.
Gældende ret
Sagen giver endnu ikke anledning til at redegøre for gældende ret.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Rapporten
har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser.
5.
Høring
Det daværende formandskab fremlagde på et møde i arbejdsgruppen den
18. september 2007 et forslag til en teknisk arkitektur for e-justice-
portalen.
Justitsministeriet har på den baggrund den 2. oktober 2007 foretaget hø-
ring af følgende myndigheder over forslaget til teknisk arkitektur: Kort-
og Matrikelstyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Datatilsynet, Civil-
styrelsen, Rigspolitiet og Domstolsstyrelsen.
Datatilsynet har i den forbindelse peget på, at det er vigtigt, at der ved
udformningen af den tekniske arkitektur tages hensyn til reglerne om be-
skyttelse af personlige oplysninger, herunder at det sikres, at der er en
ansvarlig myndighed og et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for dataover-
førsler, der foretages i e-justice-regi.
99
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6.
Nærhedsprincippet
Sagen vurderes ikke på nuværende tidspunkt at give anledning til
spørgsmål vedrørende nærhedsprincippet.
7.
Andre medlemsstaters kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdninger til sagen.
8.
Foreløbig dansk holdning
Fra dansk side er man positiv over for, at der arbejdes videre med at
fremme og koordinere anvendelse af informations- og kommunikations-
teknologi i grænseoverskridende sager mv. Det må dog naturligvis i givet
fald ske inden for betryggende rammer, herunder i overensstemmelse
med kravene om databeskyttelse. Disse rammer vil selvsagt kunne være
forskellige fra område til område. Udgangspunktet bør være decentrale
løsninger, der hviler på frivillighed, hvor den enkelte medlemsstat selv
kan vurdere, hvordan og i hvilket omfang medlemsstaten kan og ønsker
at deltage.
9.
Europa-Parlamentet
Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet
har dog på eget initiativ afgivet en resolution af 18. december 2008 med
en række anbefalinger til Kommissionen om e-justice.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har
senest
været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-
mæssigt og retligt samarbejde den
18. maj 2009.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-
udvalg
Sagen om e-justice har flere gange været forelagt for Folketingets Euro-
paudvalg og Retsudvalg, senest til orientering forud for rådsmødet (ret-
lige og indre anliggender) den 6. april 2009.
100
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 15: Uddannelse af dommere, anklagere samt andet
personale i retsvæsenet – orientering om gennemførelsen af Rådets
resolution af 24. oktober 2008
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Resumé
Rådet (retlige og indre anliggender)
vedtog
på sit møde den 24. oktober
2008
en
resolution på mellemstatsligt grundlag om uddannelse af dom-
mere, anklagere og andet personale i retsvæsenet. Udkastet til resolution
blev forelagt den 10. juli 2008 af en række medlemsstater. Formålet med
resolutionen er at styrke grundlaget for det retlige samarbejde i Den Eu-
ropæiske Union og sikre en korrekt anvendelse af EU-retten.
Resolutio-
nen
indeholder en række henstillinger til medlemsstaterne om navnlig
indretningen af uddannelsen for dommere og anklagere for at forbedre
kendskabet til EU-retten og andre medlemsstaters nationale retssystemer.
Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 4.-5. juni 2009 at redegøre for implementering af resolutionen. Det
forventes tillige, at formandskabet vil orientere om udfaldet af en konfe-
rence, der fandt sted den 4.-5. maj i Jordan om oprettelse af et euro-
arabisk netværk for uddannelse af dommere.
1. Baggrund
Under det franske formandskab forelagde en række medlemsstater, her-
under Frankrig, den 10. juli 2008 et udkast til en resolution om uddannel-
se af dommere samt andet personale i retsvæsenet i Den Europæiske
Union. På det franske formandskabs initiativ var emnet forinden blevet
drøftet på det uformelle rådsmøde i Cannes den 7.-8. juli 2008.
Den 21.-22. juli afholdt det franske formandskab endvidere en konferen-
ce i Bordeaux om uddannelse af dommere og andet personale ved dom-
stolene i fremtiden, hvor bl.a. repræsentanter for medlemsstaterne deltog.
Resolutionen
har ikke hjemmel i EF-traktatens bestemmelser om grænse-
overskridende civilretligt samarbejde, og
vedtagelsen
af forslaget
skete
derfor på mellemstatsligt grundlag.
Resolutionen
er således ikke er omfattet af Danmarks forbehold vedrø-
rende retlige og indre anliggender (artikel 1 i protokollen om Danmarks
stilling, som er knyttet til Amsterdam-traktaten). Danmark deltager fuldt
ud i det mellemstatslige samarbejde om indre og retlige anliggender.
101
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
Indhold
Resolutionen
har til formål at udvikle og forbedre uddannelsen af dom-
mere, anklagere og andre ansatte i retsvæsenet i Den Europæiske Union
med henblik på at styrke grundlaget for det retlige samarbejde mellem
medlemsstaterne i Den Europæiske Union.
I
resolutionen
er henvist til, at Det Europæiske Råd på mødet i Tammer-
fors i 1999 udpegede princippet om gensidig anerkendelse til at være
hjørnestenen i det retlige samarbejde, og at der i overensstemmelse her-
med er vedtaget en række regler om gensidig anerkendelse og fuldbyr-
delse af retsafgørelser. Ifølge
resolutionen
er en af forudsætningerne for
en gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse, at der består
en gensidig tillid og forståelse mellem medlemsstaternes retsmyndighe-
der, og at dette blandt andet kræver en sikkerhed for, at alle dommere,
anklagere og andet personale i retsvæsenet har modtaget en hensigts-
mæssig uddannelse. Hensigten med
resolutionen
er at opstille nogle ret-
ningslinjer, som medlemsstaterne bør tage højde for ved indretningen af
uddannelsen for dommere og andet personale ved domstolene og for an-
klagere, for at forbedre kendskabet til EU-retten og andre medlemsstaters
nationale retssystemer.
Efter resolutionen
bør medlemsstaterne gøre deres yderste for at øge
kendskabet blandt dommere og andet personale til andre medlemsstaters
nationale retssystemer og lovgivning, bl.a. ved at udsprede information
herom for eksempel på kurser i komparativ ret, ved at udvikle og stimu-
lere udveksling af dommere og andet personale fra forskellige medlems-
stater og ved i højere grad at give dommere, anklagere og andre ansatte i
retsvæsenet i andre medlemsstater adgang til at deltage i nationale kurser
og uddannelsesforløb.
Medlemsstaterne bør endvidere tilskynde til at udvikle nye konkrete til-
tag for at forbedre kendskabet til EU-retten ved blandt andet at indføre
undervisning i EU-ret på de nationale grunduddannelser, i det omfang
sådanne findes. Medlemsstaterne bør ligeledes fremme kendskabet til
mindst et andet officielt sprog i EU, f.eks. ved ansættelse af nye domme-
re og andet personale, når det er formålstjenligt og under hensyn til sær-
præg ved det nationale retssystem, og tilskynde til anvendelse af moder-
ne teknologi.
Endelig bør medlemsstaterne tage aktivt del i de aktiviteter og tiltag, som
findes under Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og
Anklagere (EJTN).
102
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
Gældende dansk ret
De spørgsmål, som
resolutionen
omhandler, er ikke lovregulerede.
Dommerfuldmægtige skal gennemgå en grunduddannelse, som varer ca.
3 år, hvor den teoretiske del består af ti kursusmoduler og en eksamen.
Domstolsstyrelsen tilrettelægger kursusmoduler. Rigsadvokaten har an-
svaret for den faglige grund- og efteruddannelse af anklagemyndighedens
og politiets jurister og udbyder i den forbindelse kurser.
Danmark deltager i EJTN, der blev oprettet i 2000 af de uddannelsesste-
der og -institutioner, der er ansvarlige for uddannelse af dommere og an-
klagere i samtlige medlemsstater. Danmark er repræsenteret ved Dom-
stolsstyrelsen.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Resolutionen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-
sekvenser.
5.
Høring
Der har ikke været foretaget høring i sagen.
Domstolsstyrelsen har del-
taget i behandlingen af
resolutionen
i en arbejdsgruppe nedsat af for-
mandskabet.
6.
Nærhedsprincippet
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for nærhedsprincippet.
7.
Andre medlemsstaters kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdninger til sagen.
8.
Dansk holdning
Danmark har til hensigt at tage formandskabets orientering til efterret-
ning.
9.
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres
i sagen.
103
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har
senest
været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-
mæssigt og retligt samarbejde den
18. maj 2009.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Rets-
udvalg
Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og
Folketingets Retsudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og
indre anliggender) den 24. oktober 2008.
104
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 16: Eksterne relationer inden for retlige og indre
anliggender
Nyt notat.
Resumé
Formandskabet har lagt op til, at der på rådsmødet (retlige og indre an-
liggende) den 4.-5. juni 2009 orienteres om aktuelle aktiviteter vedrøren-
de eksterne relationer inden for retlige og indre anliggender. Der forven-
tes en kort orientering om afholdte møder med USA, Rusland og Ukrai-
ne. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet og har
hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Fra
dansk side agter man at tage orienteringen til efterretning.
1.
Baggrund
EU afholder løbende møder med samarbejdspartnere fra tredjelande ved-
rørende retlige og indre anliggender. På disse møder drøftes en række-
emner, som har interesse for samarbejdet mellem parterne på RIA-
området.
Det tjekkiske formandskabet har lagt op til, at der på rådsmødet (retlige
og indre anliggende) den 4.-5. juni 2009 kort orienteres om aktuelle akti-
viteter vedrørende eksterne relationer inden for retlige og indre anliggen-
der.
2.
Indhold
Formandskabet forventes bl.a. at orientere om følgende aktuelle aktivite-
ter vedrørende eksterne relationer inden for retlige og indre anliggender:
-
-
-
Ministermøde mellem EU og USA den 28. april 2009.
Møde i det Permanente Partnerskabsråd (PPC) mellem EU og
Rusland den 14.-15. maj 2009.
Ministermøde mellem EU og Ukraine den 3. juni 2009.
På ministermødet mellem EU og USA drøftede man bl.a. status for sam-
arbejdsaftalen mellem EU og USA om udlevering og gensidig retshjælp,
samarbejde omkring bekæmpelse af terrorisme (herunder lukningen af
Guantanamo), status for samarbejdsaftale mellem og USA om udveks-
ling af PNR-oplysninger og udvidelsen af Visa Waiver programmet.
På mødet i det Permanente Partnerskabsråd mellem EU og Rusland drøf-
tede man bl.a. samarbejde omkring bekæmpelse af organiseret kriminali-
105
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tet og narkotika samt muligheder for styrkelse af det retlige samarbejde
indenfor civil- og strafferettens område.
Der foreligger endnu ingen dagsorden vedrørende ministermødet mellem
EU og Ukraine den 3. juni 2009. Det er dog forventningen, at der vil bli-
ve tale om mere overordnede drøftelser af forskellige emner af fælles in-
teresse.
3.
Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
5.
Høring
Der er ikke foretaget høring i sagen.
6.
Nærhedsprincippet
Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til sagen.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side agter man at tage orienteringen til efterretning.
9.
Europa-Parlamentet
Sagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og
retligt samarbejde den 18. maj 2009.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-
udvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og
Retsudvalget.
106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 17: Ændring af Rådets afgørelse af 28. november
2002 om oprettelse af et europæisk netværk til beskyttelse af frem-
trædende personer
Nyt notat.
Resumé
Rådet forventes på sit møde (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni
2009 at nå til politisk enighed om et forslag til ændring af rådsafgørelsen
af 28. november 2002 om oprettelse af et europæisk netværk til beskyt-
telse af fremtrædende personer. Forslaget vurderes ikke at være i strid
med nærhedsprincippet og har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinan-
sielle konsekvenser. Forslaget er fremlagt af Nederlandene. Der ses ikke
at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlemsstaters hold-
ninger til forslaget. Danmark er positiv over for forslaget og vil kunne
tilslutte sig politisk enighed herom.
1.
Baggrund
Rådets afgørelse af 28. november 2002 om oprettelse af et europæisk
netværk til beskyttelse af fremtrædende personer (2002/956/RIA) fast-
lægger rammerne for samarbejdet mellem kontaktpunkter for de nationa-
le polititjenester med ansvar for beskyttelse af fremtrædende personer,
som udpeges af hver medlemsstat.
Netværket har bl.a. til opgave at fremme udvekslingen af erfaringer og
generelle og tekniske oplysninger i forbindelse med beskyttelsen af frem-
trædende personer. Netværket har endvidere til opgave at fastlægge fæl-
les kriterier for udvælgelse og uddannelse af personale og at udarbejde
retningslinjer for den sikkerhedsmæssige håndtering af beskyttelsen af
fremtrædende personer. Endvidere har netværket til opgave at fremme
udvekslingen af forbindelsesofficerer og udvekslingen af operative op-
lysninger via kontaktpunkterne eller de relevante nationale myndigheder.
Efter rådsafgørelsen forstås ved ”fremtrædende personer” enhver person,
der har krav på beskyttelse i henhold til en medlemsstats nationale ret
eller i henhold til en international eller overstatslig organisation eller in-
stitutions regler.
Udveksling af oplysninger og iværksættelse af beskyttelsesforanstaltnin-
ger mv. sker i overensstemmelse med national ret, og rådsafgørelsen in-
deholder ingen pligt for en medlemsstat til at yde beskyttelse til personer
fra andre medlemsstater.
107
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Nederlandene har i efteråret 2008 fremsat et forslag til ændring af råds-
afgørelsen fra 2002 navnlig med henblik på at udvide kredsen af frem-
trædende personer til at omfatte ”enhver person, uanset om vedkommen-
de handler i embeds medfør eller ej, som er omfattet af beskyttelsesfor-
anstaltninger i henhold til en medlemsstats nationale ret eller i henhold til
en international eller overstatslig organisation eller institutions regler”.
Det forventes, at ændringsforslaget forelægges på rådsmødet (retlige og
indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 med henblik på politisk enighed.
2.
Indhold
Med det nederlandske forslag til ændring af rådsafgørelsen fra 2002 tyde-
liggøres det, at det europæiske netværk til beskyttelse af fremtrædende
personer også vil kunne anvendes i forbindelse med samarbejdet om be-
skyttelse af personer, der ikke handler i embeds medfør. Det kan eksem-
pelvis dreje sig om fremtrædende kulturpersoner, som er udsat for trusler,
og som derfor vurderes at have behov for beskyttelse.
Udover denne ændring af personkredsen foreslår Nederlandene, at net-
værket fremover også skal have som mål at fremme kontakter mellem de
relevante myndigheder i de medlemsstater, der er ansvarlige for at yde
beskyttelse (enten gennem kontaktpunkterne eller direkte mellem de an-
svarlige myndigheder, som meddelt af kontaktpunkterne), vedrørende
anvendelsen af beskyttelse, når beskyttelsen af fremtrædende personer
skal sikres i to eller flere medlemsstater.
Der lægges ikke herudover op til ændringer af rammerne for netværket.
En medlemsstat vil således fortsat ikke være forpligtet til at yde beskyt-
telse til personer fra andre medlemsstater ud over, hvad der skønnes rele-
vant og er muligt på grundlag af national ret.
3.
Gældende dansk ret
Rådsafgørelsen fra 2002 indebar for Danmarks vedkommende alene, at
der skulle udpeges et nationalt kontaktpunkt ved myndighederne med
ansvar for at beskytte fremtrædende personer. Derimod skulle der ikke
gennemføres ændringer i myndighedernes beføjelser og ressourcer til at
varetage opgaven med personbeskyttelse. Rådsafgørelsen kunne således
vedtages uden ændringer af dansk lovgivning.
108
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Danmarks kontaktpunkt i netværket er Politiets Efterretningstjeneste,
som bl.a. har til opgave at beskytte personer, der vurderes at have behov
herfor – uanset om vedkommende handler i embeds medfør eller ej.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget om at udvide den personkreds, som netværket beskæftiger sig
med, og forslaget om at udvide netværkets mål til også at omfatte frem-
me af kontakter vedrørende anvendelsen af beskyttelse i grænseoverskri-
dende tilfælde, kræver ikke ændringer af dansk lovgivning.
Politiets Efterretningstjeneste vil således fortsat kunne deltage i netvær-
kets aktiviteter inden for de gældende lovgivningsmæssige rammer. For-
slaget giver på den baggrund ikke anledning til at redegøre nærmere for
gældende ret.
4.2. Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget har ikke statsfinansielle konsekvenser.
5.
Høring
Der har ikke været foretaget høring i anledning af sagen.
6.
Nærhedsprincippet
Forslaget rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Forslaget af fremsat af Nederlandene. Der ses ikke at foreligge offentlige
tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til forslaget.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side kan man tilslutte sig den foreslåede ændring af rådsafgø-
relsen fra 2002.
9.
Europa-Parlamentet
Sagen har været forelagt for Europa-Parlamentet, som den 22. april 2009
har tilsluttet sig forslaget.
109
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og
retligt samarbejde den 18. maj 2009.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-
udvalg
Rådsafgørelsen fra 2002 blev forelagt for Folketingets Europaudvalg og
Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civil-
beskyttelse) den 13.-14. juni 2002.
Ændringsforslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Euro-
paudvalg og Retsudvalg.
110
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
690461_0111.png
Dagsordenspunkt 18: Europa-Kommissionens forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets beslutning om ændring af Rådets beslutning
2001/470/EF om oprettelse af et europæisk retligt netværk på det ci-
vil- og handelsretlige område
KOM(2008)0380
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Resumé
Forslaget sigter mod at styrke det eksisterende europæiske retlige net-
værk på det civil- og handelsretlige område og gøre netværket bedre i
stand til at sikre, at dommere og andre jurister anvender fællesskabsrets-
akter og konventioner effektivt. Forslaget indeholder bl.a. en bestemmel-
se, hvorefter Danmark tildeles status som observatør i forbindelse med
afholdelsen af netværkets møder.
Forslaget forventes at blive vedtaget af
Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009.
Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget
er omfattet af Danmarks forbehold, og vil allerede derfor ikke have lov-
givningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at fore-
ligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger
til forslaget. Fra dansk side er man positiv over for forslaget.
1.
Baggrund
Ved beslutning af 28. maj 2001 oprettede Rådet et europæisk retligt net-
værk på det civil- og handelsretlige område. Netværket har til formål at
forbedre, forenkle og fremskynde det praktiske samarbejde mellem med-
lemsstaterne på det civil- og handelsretlige område. Rådsbeslutningen
har fundet anvendelse siden 1. december 2002.
Netværket varetager bl.a. sine opgaver gennem møder afholdt mellem
netværkets såkaldte kontaktpunkter, der består af repræsentanter fra de
enkelte medlemsstaters retssystemer.
Rådsbeslutningens artikel 19, stk. 1, forpligter Kommissionen til regel-
mæssigt at forelægge en rapport om beslutningens anvendelse for Euro-
pa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg. Rapporten
skal om nødvendigt ledsages af forslag til ændringer af beslutningen. Be-
slutningens artikel 19, stk. 2, angiver en række emner som rapporten bør
behandle, herunder bl.a. hvorvidt offentligheden skal gives direkte ad-
gang til netværkets kontaktpunkter, og hvorvidt de juridiske erhverv skal
have adgang til og inddrages i netværkets arbejde.
Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om
Danmarks stilling finder derfor anvendelse.
111
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
690461_0112.png
I henhold til denne bestemmelse afgav Kommissionen den 16. maj 2006
en rapport om anvendelsen af rådsbeslutningen (KOM(2006) 203 ende-
lig). Rapporten afdækkede en række mangler ved den måde, hvorpå net-
tet fungerer, og Kommissionen bemærkede i den forbindelse, at hele net-
tets potentiale langt fra er udviklet, og at det er nødvendigt, at netværket
råder over de nødvendige midler for at udføre sine opgaver. Rådet (retli-
ge og indre anliggender) vedtog på mødet den 19. – 20. april 2007 en
række konklusioner vedrørende det europæiske retlige netværk som reak-
tion på Kommissionens rapport.
Kommissionen har fremsat det foreliggende forslag for at adressere de
påpegede mangler samt generelt gøre netværket bedre i stand til at sikre,
at dommere og andre jurister anvender fællesskabsretsakter og konventi-
oner effektivt. Udover at gøre netværket mere effektivt har forslaget til
hensigt at forny den retlige ramme og tilføre nye midler til netværket,
således at det fremover vil kunne gøre sig gældende som et vigtigt ele-
ment i samarbejdet mellem alle aktører på det civilretlige område.
Det danske forbehold
Forslaget er fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV. Forslaget er
derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anlig-
gender, og Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af forsla-
get, der ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
Den gældende rådsbeslutning om oprettelse af et europæisk netværk på
det civil- og handelsretlige område, som forslås ændret, er også omfattet
af Danmarks forbehold. Danmark er derfor heller ikke medlem af det ret-
lige netværk på det civil- og handelsretlige område. Opmærksomheden
henledes imidlertid på, at Danmark efter Kommissionens forslag får ret
til at være repræsenteret på netværkets møder som observatør, jf. neden-
for under pkt. 2.
2.
Indhold
Kommissionen foreslår følgende ændringer i den gældende rådsbeslut-
ning om oprettelse af et europæisk retligt netværk på det civil- og han-
delsretlige område:
- Nettet foreslås åbnet for faglige sammenslutninger, der på nationalt
plan repræsenterer de juridiske erhverv (artikel 2, stk. 1, litra e, og
artikel 5, stk. 1, andet afsnit).
112
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- Bestemmelserne vedrørende kontaktpunkterne foreslås konsolide-
ret (artikel 2, stk. 2, andet afsnit).
- Nettets opgaver foreslås udvidet, således at retsinstanser og myn-
digheder kan indhente oplysninger om indholdet af en anden med-
lemsstats lovgivning ved at anvende netværket (artikel 3, stk. 2, lit-
ra b, og artikel 5, stk. 2, litra a).
- Det foreslås, at der skal afholdes mindst ét årligt møde mellem na-
tionale kontaktpunkter og de kompetente myndigheder i den på-
gældende medlemsstat (artikel 6, stk. 2).
- Det foreslås at pålægge kontaktpunkterne at udarbejde en rapport
om deres aktiviteter hvert andet år (artikel 5, stk. 2, litra f).
- For at sikre en hurtigere behandling af anmodninger om retligt
samarbejde i netværket foreslås bl.a. en frist for behandlingen (ar-
tikel 8).
- Antallet af repræsentanter, som medlemsstaterne kan sende til kon-
taktpunktsmøder, foreslås forhøjet fra fire til seks medlemmer (ar-
tikel 9, stk. 2).
- Der foreslås mindre tiltag for at styrke borgernes domstolsadgang
og informering af offentligheden (artikel 3, stk. 1, litra b, artikel 5,
stk. 2, litra c, ny artikel 13a og artikel 17, stk. 4, litra b).
- Det foreslås at pålægge netværket at opretholde forbindelser med
andre europæiske netværk, der deler de samme målsætninger, samt
at udveksle erfaringer med netværker for retligt samarbejde i tred-
jelande og med internationale organisationer, som fremmer det in-
ternationale samarbejde (ny artikel 12a).
- Der foreslås en ny bestemmelsen om observatørers deltagelse i
netværkets møder. Efter denne bestemmelse kan Danmark lade sig
repræsentere på de møder, som netværkets kontaktpunkter og net-
værkets øvrige medlemmer afholder, og tiltrædende lande kan invi-
teres til at deltage i nettets møder som observatør (ny artikel 11a).
- Det foreslås endelig, at Kommissionen skal aflægge rapport om
nettets aktiviteter hvert tredje år frem for hvert femte år (artikel
19).
3.
Gældende dansk ret
Forslaget rejser ikke spørgsmål i forhold til gældende dansk ret.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-
ser.
113
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Som anført i pkt. 1 ovenfor er forslaget fremsat med hjemmel i EF-
traktatens afsnit IV og derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende
retlige og indre anliggender. Danmark deltager ikke i vedtagelsen af reg-
ler med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, og reglerne vil ikke være bin-
dende for eller finde anvendelse i Danmark.
5.
Høring
Kommissionens forslag har været sendt i ekstern høring. Høringssvar og
en høringsoversigt blev oversendt til Folketingets Europaudvalg og Rets-
udvalg den
4.
november 2008.
6.
Nærhedsprincippet
Om nærhedsprincippet har Kommissionen bl.a. anført, at forslagets mål
med at styrke det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne og en ef-
fektiv domstolsadgang for personer, der involveres i tvister på tværs af
grænserne, ikke på koordineret vis og i tilstrækkelig grad kan opfyldes af
medlemsstaterne.
Kommissionen har yderligere anført, at forslaget først og fremmest har til
formål at styrke det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne, hoved-
sagelig ved hjælp af nettets eksisterende strukturer, og at forslaget ikke
går videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
7.
Andre medlemsstaters kendte holdning
Der ses ikke at foreligge officielle tilkendegivelser om andre medlems-
staters holdninger til forslaget.
8.
Foreløbig dansk holdning
Danmark deltager på grund af forbeholdet vedrørende retlige og indre
anliggender som nævnt ikke i en kommende vedtagelse af det forelig-
gende beslutningsforslag, der således ikke vil være bindende for eller
finde anvendelse i Danmark, jf. punkt 1 ovenfor.
Fra dansk side er man imidlertid overordnet positiv over for initiativer
der har til formål at forbedre det praktiske samarbejde mellem medlems-
staterne på det civil- og handelsretlige område. Regeringen ser positivt
på, at Danmark ved beslutningsforslaget får ret til lade sig repræsentere
på netværkets møder som observatør. Netværkets møder kan bl.a. vedrø-
114
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
re anvendelsen af retsakter, som Danmark er tilknyttet på mellemstatsligt
grundlag i henhold til parallelaftaler mellem det Europæiske Fællesskab
og Danmark.
Det er vurderingen, at forslaget generelt vil styrke det eksisterende retlige
netværk samt gøre netværket mere effektivt.
9.
Europa-Parlamentet
Forslaget behandles efter TEF artikel 251 (proceduren for fælles beslut-
ningstagen). Ved førstebehandlingen af forslaget vedtog Europa-
Parlamentet en udtalelse af 16. december 2008. Heri godkendtes Kom-
missionens forslag med forbehold af en række ændringer, som er resulta-
tet af et kompromis mellem Europa-Parlamentet og Rådet.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har senest været drøftet på Specialudvalget for politimæssigt og
retligt samarbejdes møde
den 18. maj 2009.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Rets-
udvalg
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folke-
tingets Retsudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 27.-28. november 2008.
115