PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2008-09
2946 - RIA Bilag 2
Offentligt

NOTAT

Dato:

Kontor:

J.nr.:

25. maj 2009

Internationalt

2009/4050-1295

Bidrag til samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) og møde i

det blandede udvalg den 4.-5. juni 2009

Dagsordenspunkt 19): Opfølgning på rådskonklusionerne fra november 2008 om

misbrug og omgåelse af retten til fri bevægelighed for personer .............................................................3

- status og drøftelse

Dagsordenspunkt 20): Status for gennemførelsen af visuminformationssystemet (VIS) ........................8

- orientering om status

Dagsordenspunkt 21): Kommissionens forslag om oprettelse af et europæisk

asylstøttekontor (KOM(2009)66) ..........................................................................................................11

- orientering om status

Dagsordenspunkt 22): Forslag til beslutning om ændring af beslutning nr. 573/2007/EF

om oprettelsen af Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013*

(KOM(2009)67) .......................................................................................................................................20

- orientering om status

Dagsordenspunkt 23): Forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er

ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet

af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne* (Dublin-

forordningen) (KOM(2008) 820 endelig) ................................................................................................23

- orientering om status



Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling, der er knyt-

tet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 24): Forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om oprettelse af ”EURODAC” til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv

anvendelse af Dublin-forordningen* (EURODAC-forordningen) (KOM(2008) 825 endelig) ..................37

- orientering om status

Dagsordenspunkt 25): Kommissionens forslag til ændring af direktivet om

modtagelsesforhold for asylansøgere* (KOM(2008) 815 endelig) .........................................................47

- orientering om status

Dagsordenspunkt 26): Ministerkonference om styrket samarbejde på migrationsområdet

(Building Migration Partnerships) den 27.-28. april 2009 i Prag, Tjekkiet ..............................................60

- orientering

Dagsordenspunkt 27): Forslag til et direktiv om en enkelt procedure for udstedelse af en

samlet opholds- og arbejdstilladelse samt om et fælles rettighedssæt for

arbejdskraftindvandrere, der opholder sig lovligt i en medlemsstat* (KOM(2007)638) .........................63

- drøftelse

Dagsordenspunkt 28): Rådets afgørelser om henholdsvis undertegnelse og indgåelse af

en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Pakistan vedrørende tilbagetagelse af

personer med ulovligt ophold* (KOM(2009) 106 endelig) ......................................................................68

- vedtagelse

Dagsordenspunkt 29): Ulovlig indvandring via Middelhavet ..................................................................71

- orientering

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 19): Opfølgning på rådskonklusionerne fra november 2008 om mis-

brug og omgåelse af retten til fri bevægelighed for personer

Revideret notat, idet drøftelserne skal ses i forlængelse af drøftelserne under dagsordens-

punktet ”Fri bevægelighed for personer: Misbrug og grundlæggende problemer” fra rådsmø-

det (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008, og dagsordenspunktet ”Kom-

missionens rapport om gennemførelsen af opholdsdirektivet (2004/38/EF) om EU-borgeres

og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes områ-

de” fra rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. februar 2009. Ændringer er

markeret med kursiv.

Resumé:

Sagen er sat på dagsordenen som opfølgning på rådskonklusionerne fra rådsmødet (retlige

og indre anliggender) den 27.-28. november 2008, hvor Rådet drøftede konsekvenserne af

EF-domstolens afgørelse af 25. juli 2008 i Metock-sagen. Det fremgår af rådskonklusioner-

ne, at alle tiltag må sættes ind for at bekæmpe omgåelse og misbrug af reglerne om perso-

ners fri bevægelighed samt alvorlige eller gentagne lovovertrædelser. Det frem-

går endvidere, at Rådet opfordrer Kommissionen til at offentliggøre retningslinjer for fortolk-

ningen af direktivet tidligt i 2009 og at overveje alle andre relevante og nødvendige forslag

og tiltag for at imødegå misbrug og omgåelse. Rådet vendte tilbage til sagen på rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 26.-27. februar 2009, hvor Kommissionen præsenterede

sin evalueringsrapport om medlemsstaternes gennemførelse af opholdsdirektivet af 10. de-

cember 2008. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Nærhedsprincippet har ikke relevans for sagen. Regeringen støtter en fortsat drøftelse af ri-

sikoen for misbrug af reglerne om fri bevægelighed. Regeringen vil fastholde ønsket om en

ændring af opholdsdirektivet, så medlemsstaterne igen kan stille krav om, at en tredjelands-

statsborger skal have et forudgående lovligt ophold i en anden medlemsstat for at få familie-

sammenføring med en unionsborger, der har gjort brug af retten til fri bevægelighed.

1. Baggrund

EF-domstolen afsagde den 25. juli 2008 afgørelse i sagen ”Metock m.fl.” (C-127/08) som

følge af, at en irsk domstol havde stillet EF-domstolen tre spørgsmål om fortolkningen af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgers og de-

res familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område

(herefter opholdsdirektivet). Dommen betyder bl.a., at medlemsstaterne ikke længere kan

stille et krav om, at en tredjelandsstatsborger skal have et forudgående lovligt ophold i en

anden medlemsstat for at få familiesammenføring med en unionsborger, der har gjort brug af

retten til fri bevægelighed (herefter krav om forudgående lovligt ophold).

Danmark havde hidtil stillet et sådant krav ved gennemførelsen af direktivet i dansk ret i den

såkaldte EU-opholdsbekendtgørelse, idet Danmark – bl.a. på baggrund af EF-domstolens

hidtidige praksis – ikke fandt, at opholdsdirektivet hindrede medlemsstaterne deri.

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25. september 2008 drøftedes på baggrund

af dansk anmodning dommens konsekvenser samt ønskeligheden af en genåbning af op-

holdsdirektivet, så medlemsstaterne igen kan stille krav om forudgående lovligt ophold.

Rådet udtrykte ved mødet den 25. september 2008 sin tilfredshed med, at Kommissionen

inden udgangen af 2008 agter at forelægge en evalueringsrapport om gennemførelsen af

opholdsdirektivet og noterede sig, at Kommissionen vil være rede til på grundlag af denne

evaluering at forelægge alle de hensigtsmæssige retningslinjer eller forslag, der kunne vise

sig nødvendige, navnlig for at bekæmpe eventuelle uretmæssige anvendelser, lovovertræ-

delser eller misbrug. Rådet vil behandle spørgsmålet umiddelbart efter, at Kommissionen har

afsluttet sin evaluering.

På rådsmødet den 27.-28. november 2008 blev der vedtaget rådskonklusioner om reglerne

om personers fri bevægelighed som opfølgning på drøftelserne på rådsmødet den 25. sep-

tember 2008. Det fremgår heraf, at alle tiltag må sættes ind for at bekæmpe omgåelse og

misbrug af reglerne om personers fri bevægelighed samt alvorlige eller gentagne lovover-

trædelser. Det fremgår endvidere, at Rådet opfordrer Kommissionen til at offentliggøre ret-

ningslinjer for fortolkningen af direktivet tidligt i 2009 og at overveje alle andre relevante og

nødvendige forslag og tiltag for at imødegå misbrug og omgåelse. Det blev ende-

lig understeget, at Rådet ville vende tilbage til sagen, når Kommissionens evalueringsrapport

er blevet forelagt.

På rådsmødet den 26.-27. februar 2009 præsenterede Kommissionen sin rapport af 10. de-

cember 2008 om medlemsstaternes gennemførelse af opholdsdirektivet (2004/38/EF).

Kommissionen beklagede, at ingen medlemsstater efter Kommissionens opfattelse har gen-

nemført direktivet korrekt i sin helhed, hvilket dog blev afvist af samtlige af de medlemssta-

ter, der tog ordet, herunder Danmark. I forlængelse af drøftelsen under dette dagsordens-

punkt tog flere medlemsstater spørgsmålet om misbrug og omgåelse af opholdsdirektivet op

med henvisning til rådskonklusionerne fra rådsmødet den 27.-28. november 2008. Disse

medlemsstater understregede vigtigheden af at bekæmpe omgåelse og misbrug af reglerne

om personers fri bevægelighed samt alvorlige eller gentagne lovovertrædelser og understre-

gede endvidere behovet for, at den fortolkende meddelelse vedrørende opholdsdirektivet

kommer så hurtigt som muligt. Kommissionen anførte hertil, at Kommissionen arbejder for

snarest muligt at fremlægge den fortolkende meddelelse.

På rådsmødet den 4.-5. juni 2009 forventes en statusrapport fra Kommissionen i forhold til

den kommende fortolkende meddelelse og en drøftelse af sagen om misbrug og omgåelse

af EU-reglerne om fri bevægelighed.

2. Formål og indhold

Formålet med drøftelserne på rådsmøde den 27.-28- november 2008 var at redegøre for

konsekvenserne af Metock-dommen i forhold til bekæmpelse af ulovlig indvandring.

Formålet med rådsmødet den 26.-27. februar 2009 var med afsæt i rådskonklusionerne fra

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008, at Kommissionen

Side 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

præsenterede sin evaluering af medlemsstaternes gennemførelse af opholdsdirektivet, og at

Rådet på den baggrund kan fortsætte drøftelserne om eventuelt misbrug af reglerne om fri

bevægelighed og de bagvedliggende grunde til et sådant misbrug.

Metock-dommen betyder bl.a., at medlemsstaterne ikke længere kan stille et krav om forud-

gående lovligt ophold, at en tredjelandsstatsborger skal have et forudgående lovligt ophold i

en anden medlemsstat for at få familiesammenføring med en unionsborger, der har gjort

brug af retten til fri bevægelighed

Genindførelse af et krav om forudgående lovligt ophold vil kræve en ændring af opholdsdi-

rektivet. Kommissionen vil i givet fald skulle fremsætte forslag om ændring af direktivet.

Kommissionen skulle evaluere direktivets gennemførelse i EU-landene inden udgangen af

2008.

Kommissionen fremlagde den 10. december 2008 sin evalueringsrapport om medlemssta-

ternes gennemførsel af opholdsdirektivet i national ret. Kommissionen fandt at gennemførel-

sen af direktivet for en del medlemsstaternes vedkommende, herunder Danmark, kunne væ-

re bedre og understregede, at ingen medlemsstater efter Kommissionens opfattelse har

gennemført direktivets regler fuldt ud. Kommissionen understreger i evalueringsrapporten, at

EU-retten ikke må misbruges.

Formålet med drøftelserne på rådsmødet den 4.-5. juni 2009 er at følge op på rådskonklusi-

onerne fra rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2009, herunder

særligt i forhold til Kommissionens vedtagelse af den fortolkende meddelelse om gennemfø-

relsen af direktiv 2004/38/EF (opholdsdirektivet), der skulle være vedtaget i begyndelsen af

2009, men fortsat ikke er vedtaget.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Danmark har hidtil i EU-opholdsbekendtgørelsen stillet krav om forudgående lovligt ophold

ved gennemførelsen af direktivet i dansk ret, idet Danmark ikke – bl.a. på baggrund af EF-

domstolens hidtidige praksis – fandt, at opholdsdirektivet hindrede medlemsstaterne deri.

Det er ikke længere muligt som følge af Metock-dommen.

Danmark har ændret EU-opholdsbekendtgørelsen som følge af EF-domstolens afgørelse i

Metock-sagen. Ændringerne er gennemført per 5. oktober 2008 ved ændring af opholdsbe-

kendtgørelsen og tilhørende vejledninger til Udlændingeservice og Statsforvaltningerne.

Danmark har gennemført opholdsdirektivet i dansk ret. Opholdsdirektivet er i dansk ret først

og fremmest gennemført i EU-opholdsbekendtgørelsen, ved henvisning i den generelle regel

i udlændingeloven om, at en række af bestemmelserne i udlændingeloven kun finder anven-

delse med de begrænsninger, der følger af EU-reglerne, og i sociallovgivningen i forhold til

de sociale rettigheder i forbindelse med kravet om ligebehandling og kravet om, at der ikke

må ske udvisning som en automatisk konsekvens af modtagelse af hjælp fra de sociale

myndigheder. Desuden følger sagsbehandlings- og procedurereglerne af forvaltningsloven.

Side 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Reglerne vedrørende visum er gennemført ved skriftlige vejledninger, retningslinjer og i pas-

og visumkundgørelsen.

Da der alene er tale om et punkt til drøftelse har sagen ikke konsekvenser for dansk ret.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen

vil tage Kommissionens statusrapport til efterretning og

støtter en fortsat drøftel-

se af risikoen for misbrug af reglerne om fri bevægelighed.

Regeringen vil fastholde ønsket om en ændring af opholdsdirektivet, så medlemsstaterne

igen kan stille krav om, at en tredjelandsstatsborger skal have et forudgående lovligt ophold i

en anden medlemsstat for at få familiesammenføring med en unionsborger, der har gjort

brug af retten til fri bevægelighed.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der foreligger ikke officielle tilkendegivelser fra de øvrige EU-lande om sagen.

6. Høring

Sagen har været nævnt kort i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

(SPAIS) den 3. september, 6. november 2008 og den 5. februar 2009.

Samlenotatet er sendt

til orientering til SPAIS den 15. maj 2009.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen, da der alene er tale om en sag til drøftelse

på rådsmødet.

8. Nærhedsprincippet

Da der er tale om en sag til drøftelse, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbe-

skyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.

Side 6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge-

og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25. september

2008, den 27.-28. november 2008

og den 26.-27. februar 2009.

Side 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 20): Status for gennemførelsen af visuminformationssystemet (VIS)

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé:

For at sikre fremdriften i gennemførelsen af det fælleseuropæiske visuminformationssystem

(VIS) vil der under alle rådsmøderne (retlige og indre anliggender) i dette halvår blive orien-

teret om status for gennemførelsen af VIS. På rådsmødet forventes Kommissionen at minde

om, at det er vigtigt, at medlemsstaterne fortsat arbejder målrettet på at gøre sig klar til idrift-

sættelse af VIS. Da der alene er tale om et orienteringspunkt, har sagen ikke lovgivnings-

mæssige og statsfinansielle konsekvenser, ligesom nærhedsprincippet ikke er relevant. Re-

geringen vil tage orienteringen til efterretning.

1. Baggrund

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 om visuminformationssyste-

met (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold

(VIS-forordningen) blev vedtaget den 9. juli 2008.

VIS-forordningen trådte i kraft den 2. september 2008, men vil først blive anvendt af med-

lemsstaterne fra datoen, hvor VIS idriftsættes. Det vil sige, når den centrale VIS-database og

kommunikationslinjerne mellem medlemsstaterne og den centrale VIS-database er meldt

klar til brug, og når alle medlemsstaterne har meddelt Kommissionen, at de har truffet de

nødvendige tekniske og juridiske foranstaltninger til indsamling og fremsendelse af oplysnin-

ger relateret til visumsagsbehandling. Den officielle dato herfor er nu fastlagt til december

2009.

Rådet vedtog den 27.-28. november 2008 konklusioner om oprettelsen en koordineringsme-

kanisme kaldet ”VIS’ venner”, der skal understøtte udviklingen og gennemførelsen af de na-

tionale dele af VIS projektet og deres tilknytning til den centrale del af VIS.

”VIS’ venner” har det siddende EU-formandskab som formand, og gruppen sammensættes

af embedsmænd på højtstående niveau, som deltager i koordineringen af de nationale og

Kommissionens forberedelser til VIS.

Udviklingsarbejdet med VIS i efteråret 2008 har ført til, at Kommissionen på det første møde

i ”VIS’ venner”, der blev afholdt den 17. december 2008, oplyste, at det ikke kan forventes, at

udrulningen af VIS kan starte før omkring nytår 2009/10.

Der er efterfølgende holdt møder i

gruppen VIS’s venner den 11. februar, 25. marts og 27. april 2009.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 4. – 5. juni

2009 forventes formandskabet at

give en status for gennemførelsen af VIS.

Side 8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Formål og indhold

For at sikre fremdriften i gennemførelsen af det fælleseuropæiske visuminformationssystem

(VIS) vil der under alle rådsmøderne (retlige og indre anliggender) i dette halvår blive orien-

teret om status for gennemførelsen af VIS.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Da der er tale om et orienteringspunkt, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant.

Danmark har i medfør af artikel 5 i Protokol om Danmarks stilling givet meddelelse om, at

Danmark vil gennemføre VIS i Danmark, hvilket lovgivningsmæssigt er sket ved lov nr. 431

af 1. juni 2008, lov om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af forordning om visum-

informationssystemet m.v.).

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil tage orienteringen til efterretning.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

De andre lande forventes at tage orienteringen til efterretning.

6. Høring

Sagen har

senest

været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-

bejdet (SPAIS)

den 14. maj 2009.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

8. Nærhedsprincippet

Da der er tale om et orienteringspunkt, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Der er alene tale om et orienteringspunkt, der derfor ikke umiddelbart forventes at have

statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige

konsekvenser.

Side 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik er

blevet orienteret om VIS i forbindelse med forhandlingerne om VIS-forordningen, som der

blev opnået politisk enighed om ved rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. ju-

ni 2007, og som blev vedtaget den 9. juli 2008.

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik er

blevet orienteret om sagen forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. fe-

bruar 2009

og den 6. april 2009.

Side 10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 21): Kommissionens forslag om oprettelse af et europæisk asylstøt-

tekontor (KOM(2009)66)



Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé:

Kommissionens forslag vedrører oprettelse af et europæisk asylstøttekontor, der skal have til

opgave at bidrage til en styrkelse af det praktiske samarbejde på asylområdet og varetage

opgaver i relation til gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem, herunder operati-

onel støtte til medlemsstater, der er udsat for et stort pres på deres asylsystemer. På mødet

forventes formandskabet at give en status på forhandlingerne om forslaget. Forslaget har

hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet vurde-

res at være overholdt. Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af for-

slaget. Regeringen støtter overordnet Kommissionens forslag og dermed et øget praktisk

samarbejde i EU på asylområdet.

1. Baggrund

Kommissionen har den 18. februar 2009 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor.

Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i artikel 63, stk. 1, stk. 2, og artikel 66 i EF-

traktaten.

Forslagene skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for

fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-

se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for

eller finder anvendelse i Danmark.

På rådsmødet den 4.-5. juni 2009 forventes formandskabet at give en status på sagen, men

det kan ikke udelukkes at der også vil ske en drøftelse af enkelte udestående problemstillin-

ger, herunder UNHCR’s rolle og bestemmelsen om støtte til frivillige beslutninger om over-

førsel indenfor Fællesskabet af personer, der har fået international beskyttelse.



Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling,

der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

Side 11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Formål og indhold

Forslagets kapitel 1 (artikel 1 – 2) indeholder overordnede bestemmelser om formålet med

oprettelsen af asylstøttekontoret og dets funktioner.

Formålet med oprettelsen af et europæisk asylstøttekontor er ifølge Kommissionens forslag

at lette og styrke det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne på asylområdet samt at

bidrage til en bedre gennemførelse af det fælles asylsystem (artikel 1).

Der lægges i forslaget op til, at asylstøttekontorets mandat kommer til at omfatte tre hoved-

opgaver eller -funktioner: 1) Støtte til det praktiske samarbejde på asylområdet, 2) støtte til

medlemsstater, der er udsat for særligt pres, og 3) bidrage til gennemførelsen af det fælles

asylsystem. Asylkontoret arbejder tæt sammen med UNHCR og EU’s Agentur for Grund-

læggende Rettigheder (artikel 2).

Kapitel 2 (artikel 3-12) vedrører indholdet af de opgaver, som asylstøttekontoret ifølge Kom-

missionens forslag skal varetage.

Det andet afsnit i kapitel 2 (artikel 3 -7) indeholder bestemmelser om opgaver i relation til

støtte til det praktiske samarbejde på asylområdet.

Asylstøttekontoret skal have til opgave at fremme og koordinere udveksling af oplysninger

og god praksis mellem medlemsstaterne (artikel 3).

Herudover fremgår det af forslaget, at asylstøttekontoret skal udføre opgaver vedrørende op-

lysninger om hjemlande ved indsamling, udveksling og analyse af sådanne oplysninger samt

udarbejdelse af et fælles format og en fælles metode til præsentation, kontrol og anvendelse

af disse oplysninger. Der skal ligeledes udvikles en fælles portal til sådanne baggrundsop-

lysninger (artikel 4).

Der lægges også op til, at asylstøttekontoret skal kunne koordinere udveksling af oplysnin-

ger og andre foranstaltninger i forbindelse med gennemførelse af (fremtidige) instrumenter

og mekanismer til overførsel inden for Fællesskabet af personer, der har fået international

beskyttelse i EU, på frivillig basis (artikel 5).

Det fremgår endvidere af forslaget, at asylstøttekontoret skal varetage opgaver vedrørende

fastlæggelse og udvikling af uddannelser for medlemmer af nationale administrationer og

retsinstanser, der er kompetente på asylområdet (artikel 6).

Ifølge forslaget indebærer asylstøttekontorets opgaver i relation til det praktiske samarbejde

også støtte til de eksterne aspekter af den fælles asylpolitik, herunder bl.a. igennem styrkel-

se af tredjelandes kapacitet i forbindelse med de regionale beskyttelsesprogrammer efter af-

tale med Kommissionen. Asylkontoret skal desuden koordinere oplysninger og andre foran-

staltninger i forbindelse med genbosætning af flygtninge inden for EU (artikel 7).

Side 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det andet afsnit i kapitel 2 (artikel 8-10) indeholder bestemmelser om asylstøttekontorets

støtte til medlemsstater, der er udsat for særligt pres.

Asylstøttekontoret skal koordinere og støtte alle fælles foranstaltninger til fordel for med-

lemsstater, der er udsat for særligt pres, bl.a. som følge af deres geografiske placering eller

befolkningsmæssige situation, eller i situationer, hvor der pludseligt ankommer et meget stort

antal tredjelandsstatsborgere, som kan have behov for international beskyttelse (artikel 8).

For at kunne evaluere behovene i de medlemsstater, der er udsat for særligt pres, fremgår

det af forslaget, at asylstøttekontoret skal foretage en systematisk analyse af de til rådighed

stående strukturer og personaleressourcer, bl.a. hvad angår oversættelse og tolkning, samt

kapaciteten til at modtage asylansøgere i medlemsstaterne for derved at fremme en gensi-

dig, hurtig og pålidelig informering af de forskellige nationale myndigheder, der er ansvarlige

på asylområdet (artikel 9).

Det fastslås i forslaget, at asylstøttekontoret skal koordinere foranstaltninger til at støtte med-

lemsstater, der udsat for særligt pres, bl.a.: a) etableringen af et system til tidlig varsling med

henblik på at gøre medlemsstaterne opmærksomme, hvis der vil komme mange personer,

der vil ansøge om international beskyttelse, b) foranstaltninger til fordel for medlemsstater,

der er udsat for pres for derved at lette den første gennemgang af asylansøgninger, der be-

handles af de kompetente nationale myndigheder, c) foranstaltninger vedrørende etablering

af passende modtagelsesfaciliteter, herunder nødindlogering og lægelig bistand, samt d) ko-

ordinering af indsættelsen af asylstøtteteams i de pågældende lande (artikel 10).

Afsnit tre i kapitel 2 (artikel 11-12) indeholder bestemmelser om asylstøttekontorets rolle i

forbindelse med gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem.

Det fremgår af forslaget, at asylstøttekontoret skal bidrage til gennemførelsen af det fælles

europæiske asylsystem ved at foretage indsamling og udveksling af oplysninger om gen-

nemførelsen af alle fællesskabsretsakter på asylområdet samt om de nationale administrati-

oners behandling af ansøgninger om international beskyttelse (artikel 11).

Det fremgår endvidere af forslaget, at asylstøttekontoret hvert år udarbejder en rapport om

situationen på asylområdet i EU. I rapporten skal der bl.a. ske en evaluering af de foranstalt-

ninger, der er gennemført. Asylstøttekontoret skal ifølge Kommissionens forslag på anmod-

ning af Kommissionen, og efter udtalelse af kontorets forretningsudvalg og i tæt samarbejde

med sine arbejdsgrupper og Kommissionen, udarbejde tekniske dokumenter om gennemfø-

relsen af fællesskabsretsakter på asylområdet, herunder eksempelvis retningslinjer og ope-

rationelle manualer (artikel 12).

Kapitel 3 (artikel 13 - 21) i forslaget vedrører oprettelsen af asylstøtteteams, der kan udsen-

des til støtte til medlemsstater, der er udsat for særligt pres.

Forslaget lægger op til, at asylstøttekontoret skal have til opgave at koordinere indsatsen af

asylstøtteteams, der samlet betegnes som asylindsatsreserven, i medlemsstater, der er ud-

Side 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sat for særligt pres, og som anmoder herom, i et begrænset tidsrum på den pågældende

medlemsstats område (artikel 13).

Der lægges op til, at disse teams navnlig skal yde ekspertise, hvad angår tolketjenester,

kendskab til oplysninger om hjemlandene og kendskab til behandlingen og forvaltningen af

asylsager inden for rammerne af de støtteforanstaltninger, som asylstøttekontoret gennem-

fører i medlemsstaterne (artikel 14).

Asylstøttekontorets forretningsudvalg træffer på forslag af dets administrerende direktør og

med tre fjerdeles flertal blandt medlemmerne afgørelse om profilerne for og det samlede an-

tal eksperter, der skal stilles til rådighed til at indgå i asylindsatsreserven. Medlemsstaterne

bidrager til reserven gennem udnævnelser af eksperter, der svarer til de ønskede profiler, fra

en national pulje, der etableres i overensstemmelse med de forskellige profiler, der er define-

ret (artikel 15).

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget på anmodning af asylstøttekontoret meddele antallet

af, navnene på og profilerne for de eksperter fra deres nationale pulje, som de kan stille til

rådighed inden for fem dage til oprettelse af et asylstøtteteam. Medlemsstaterne stiller ek-

sperter til rådighed på anmodning af asylstøttekontoret, medmindre de står i en usædvanlig

situation, der i alvorlig grad påvirker udførelsen af nationale opgaver. Oprindelsesstatens au-

tonomi med hensyn til udvælgelse af personale og varigheden af deres indsættelse berøres

dog ikke (artikel 16).

Ifølge forslaget er det den administrerende direktør, der senest fem dage efter anmodningen

træffer beslutning om udsendelse af asylstøtteteams. I den forbindelse udarbejder asylstøt-

tekontoret og den medlemsstat, der har anmodet om bistand, en operativ plan (artikel 17).

Den operative plan skal bl.a. indeholde oplysninger om den forventede varighed af udsen-

delsen, det geografiske ansvarsområde og en beskrivelse af de opgaver og særlige instruk-

ser, herunder om de databaser, som asylstøtteteamene kan foretage søgninger i, og det ud-

styr, de kan anvende i værtsmedlemsstaten samt asylstøtteteamenes sammensætning. Alle

ændringer og tilpasninger af den operative plan skal godkendes af både den administreren-

de direktør og den medlemsstat, der anmoder om bistand (artikel 18).

Asylstøttekontoret dækker bl.a. følgende udgifter, som medlemsstaterne afholder, når de stil-

ler deres eksperter til rådighed: Rejseudgifter, udgifter som følge af særlige forsikringsbehov,

sundhedsudgifter samt dagpenge, herunder til dækning af indkvartering (artikel 21).

Forslagets kapitel 4 (artikel 22-32) fastlægger asylstøttekontorets struktur.

Asylkontorets ledelses- og forvaltningsstruktur skal bestå af en bestyrelse, en administreren-

de direktør og dennes personale, et forretningsudvalg og et rådgivende forum (artikel 22).

Bestyrelsen består ifølge forslaget af medlemmer udpeget for en treårig periode af hver en-

kelt medlemsstat og to medlemmer udpeget af Kommissionen. Forslaget lægger desuden op

til, at UNHCR skal være medlem af bestyrelsen, men uden stemmeret (artikel 23).

Side 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge forslaget vælger bestyrelsen blandt sine medlemmer en formand og en næstformand,

der afløser formanden, når den pågældende er forhindret i at udføre sit hverv (artikel 24).

Der lægges op til, at der skal afholdes mindst to ordinære bestyrelsesmøder om året (artikel

25). Bestyrelsen træffer beslutning med absolut flertal af de stemmeberettigede medlemmer,

og hvert stemmeberettiget medlem har én stemme; medlemsstater, der ikke fuldt ud deltager

i de fællesskabsretlige regler på asylområdet, deltager dog ikke i afstemningen, når bestyrel-

sen skal træffe afgørelse på grundlag af fællesskabsretsakter, som disse medlemsstater ikke

deltager i (artikel 26).

Det fastslås i forslaget, at bestyrelsens opgaver bl.a. består af at 1) udnævne den admini-

strerende direktør, at 2) vedtage den almindelige årsberetning om kontorets virksomhed, at

3) hvert år inden den 30. september at vedtage asylstøttekontorets arbejdsprogram for det

kommende år, samt at 4) træffe alle beslutninger med henblik på gennemførelsen af asyl-

støttekontorets mandat (artikel 27).

Den administrerende direktør vælges af bestyrelsen for en periode på fem år på grundlag af

en liste over kandidater foreslået af Kommissionen. På baggrund af bl.a. Kommissionens

evaluering kan bestyrelsen på forslag af Kommissionen vælge at forlænge direktørens man-

dat én gang, men højst for en periode på tre år (artikel 28).

For at sikre en hurtig og effektiv forvaltning af asylstøttekontoret lægges der op til, at der skal

etableres et forretningsudvalg bestående af otte af bestyrelsens medlemmer og på anmod-

ning UNHCR (uden stemmeret), som bl.a. skal have til opgave at rådgive asylstøttekontorets

administrerende direktør og afgive udtalelser til bestyrelsen (artikel 30).

Kommissionens forslag fastslår endvidere, at asylstøttekontoret inden for rammerne af sit

mandat skal kunne nedsætte arbejdsgrupper bestående af eksperter fra de kompetente in-

stanser i medlemsstaterne (artikel 31).

Asylstøttekontoret vil skulle arbejde tæt sammen med ikke-statslige organisationer og institu-

tioner i civilsamfundet og opretter med henblik herpå et rådgivende forum, der skal udgøre et

middel til udveksling af oplysninger og samling af viden, herunder fremsættelse af forslag til

bestyrelsen vedrørende det årlige arbejdsprogram (artikel 32).

For så vidt angår de finansielle bestemmelser reguleres disse i kapitel 5 (artikel 33 – 37), og

det kan i den forbindelse særligt fremhæves, at asylstøttekontorets indtægter ifølge forslaget

omfatter: a) et bidrag fra Fællesskabet, der opføres på EU’s almindelige budget, b) eventuel-

le frivillige bidrag fra medlemsstaterne, c) beløb, der opkræves for publikationer, uddannelse

og andre ydelser leveret af asylstøttekontoret (artikel 33).

Kapitel 6 (artikel 38 – 39) indeholder almindelige bestemmelser om personaleforhold, herun-

der privilegier og immuniteter.

Side 15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslagets kapitel 7 (artikel 40 – 52) indeholder generelle bestemmelser om bl.a. asylstøtte-

kontorets retlige status, sprogordning og ansvarsordning. Der er tale om standardbestem-

melser på området i forbindelse med en retsakt om oprettelse af et reguleringsagentur.

Det kan særligt fremhæves, at forslaget lægger op til, at lande, som har indgået aftaler med

Fællesskabet, der indebærer, at de har indført og anvender fællesskabsretten på de områ-

der, der er omfattet af forordningen, kan deltage i asylkontorets arbejde, dvs. lande som

Danmark, Norge, Island og Schweiz. Den nærmere fastlæggelse af bl.a. arten og omfanget

af og betingelserne for disse landes deltagelse i asylstøttekontorets arbejde sker i overens-

stemmelse med de relevante bestemmelser i sådanne aftaler (artikel 47).

Asylstøttekontoret skal ifølge forslaget samarbejde med UNHCR på de områder, der er om-

fattet af forordningen, og det kan yde tilskud til UNHCR. Disse tilskud skal have til formål at

finansiere foranstaltninger med henblik på, at asylstøttekontoret drager nytte af UNHCR’s

ekspertise (artikel 48).

Forslaget fastslår også, at asylstøttekontoret skal samarbejde med de fællesskabsorganer,

hvis virksomhed er knyttet til dets aktivitetsområder, herunder navnlig Det Europæiske Agen-

tur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU’s Medlemsstaternes Ydre Grænser

(Frontex) og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (artikel 49).

Endelig fremgår det forslaget, at asylstøttekontoret senest skal være operationelt et år efter

denne forordnings ikrafttræden (artikel 51).

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Der findes ikke dansk lovgivning, der regulerer det praktiske samarbejde på asylområdet

med andre medlemslande i EU.

Eventuel senere vedtagelse af Kommissionens forslag har ikke lovgivningsmæssige konse-

kvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og

forslagene ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

Hvis Danmark efter forslagets bestemmelser herom beslutter at deltage i agenturets arbejde

på mellemstatsligt grundlag i det omfang det er muligt, vurderes en sådan tilknytning ikke

umiddelbart at ville få lovgivningsmæssige konsekvenser. En endelig stillingtagen hertil vil

dog skulle afvente en afklaring af bl.a. arten og omfanget af og betingelserne for Danmarks

deltagelse i asylstøttekontorets arbejde.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter overordnet Kommissionens forslag og dermed et øget praktisk samarbej-

de i EU på asylområdet.

Side 16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

[De øvrige medlemslande forventes at støtte oprettelsen af asylstøttekontoret.]

6. Høring

Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

(SPAIS) den 11. marts 2009.

Amnesty International har ved brev af 18. marts 2009 fremsendt bemærkninger til Kommis-

sionens forslag.

Det fremgår af bemærkningerne, at Amnesty International finder, at det er positivt, at forsla-

get om et kommende asylstøttekontoret ikke alene tænkes at have fokus på det rent tekni-

ske samarbejde på asylområdet inden for EU, men ligeledes skal arbejde med udveksling af

informationer om selve implementeringen af EU lovgivningen i de forskellige medlemsstater

samt indsamle og koordinere landeoplysninger. Amnesty er af den opfattelse, at etablerin-

gen af et asylstøttekontor, herunder blandt andet de årlige rapporter, som asylstøttekontoret

vil udarbejde, vil forbedre kvaliteten af systemet, således at de nuværende meget væsentlige

forskelle i de enkelte medlemsstaters asylpraksis ikke fortsætter. Med den klare forventning,

at den fremtidige praksis ikke vil være laveste fællesnævner, så den meget lave anerkendel-

sesprocent, der eksisterer i en række af medlemsstaterne, ophører. På den baggrund anser

Amnesty det for positivt, hvis den danske regering skulle ønske at indgå i et fremtidigt asyl-

støttekontor på trods af det danske forbehold.

Amnesty International støtter forslaget om at indsamle informationer om praksis fra med-

lemsstaternes myndigheder, således at oplysningerne er sammenlignelige og anvendelige til

udarbejdelse af analyser og statistisk. Amnesty er ligeledes positiv over for muligheden for at

etablere asylekspertteams, der i situationer, hvor enkelte medlemsstater oplever et betyde-

ligt pres i antallet af asylansøgninger, kan bistå det pågældende land med det praktiske ar-

bejde. Amnesty er generelt af den opfattelse, at Kommissionens forslag vil bidrage til en me-

re ensartet asylpraksis i EU.

Efter Amnesty Internationals opfattelse er det tvivlsomt, om der i forslaget er indarbejdet til-

strækkelige garantier til at sikre gennemsigtigheden i asylstøttekontorets arbejde. Det frem-

går ikke helt klart, hvorvidt det er muligt for asylansøgere, advokater og flygtningeorganisati-

oner at få adgang til den fælles portal (artikel 4, litra b) med landeoplysninger. I den forbin-

delse skal det bemærkes, at de rådgivende fora og NGO’er, der arbejder inden for asylom-

rådet, får en meget begrænset mulighed for at videregive oplysninger til asylstøttekontoret.

Det fremgår ifølge Amnesty International ikke helt klart af forslaget, om NGO’er har mulighed

for at deltage i det rådgivende forum, der nedsættes i medfør af artikel 32. Amnesty Interna-

tional anfører ligeledes, at det ikke fremgår som en mulighed for NGO’er at rejse emner eller

problemstillinger i bestyrelsen eller forretningsudvalget.

Amnesty International finder det positivt, at UNHCR er tiltænkt en rolle i asylstøttekontoret,

men det er bekymrende, at UNHCR, som den eneste aktør med et specifikt beskyttelses-

Side 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mandat og med sin enestående sagkundskab på flygtningeområdet, ikke tænkes at få mere

indflydelse i bestyrelsen. Det vil således alene være medlemsstaterne, der fastlægger pro-

grammet og prioriteterne i asylstøttekontoret, og Amnesty frygter, at UNHCR’s indflydelse i

praksis vil blive minimal.

Endelig fraråder Amnesty at lade asylstøttekontoret indgå i et operationelt samarbejde med

tredjelande, som EU har indgået samarbejdsaftaler med. Amnesty frygter, at man på den

måde kan risikere en praksis, hvor oplysninger om asylansøgere vil havne uden for EU og

på den måde forværre situationen for de pågældende. Et sådant operationelt samarbejde

kunne være relevant i forbindelse med genbosætning, men ikke i et europæisk samarbejde

om asylpraksis og indhentelse af oplysninger til brug i asylsager.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal inddrages i sagen i medfør af proceduren for fælles beslutningsta-

gen i henhold til EF-traktatens artikel 251.

Europa-Parlamentet afgav sin udtalelse den 7. maj 2009 (dok T6-0379/2009). I sin udtalelse

godkender Europa-Parlamentet som udgangspunkt Kommissionens forslag, men foreslår

Kommissionens forslag ændret på en række punkter.

Det kan særligt fremhæves, at Europa-Parlamentet foreslår, at der indsættes en ny bestem-

melse i forslaget, hvorefter asylstøttekontoret skal implementere, på forslag fra Kommissio-

nen og efter høring af UNHCR, en bindende solidaritetsmekanisme, hvorefter personer un-

der international beskyttelse fra medlemsstater, hvis nationale asylordning er udsat for et

særligt og uforholdsmæssigt stort pres, omfordeles efter faste, gennemskuelige og utvetydi-

ge regler.

Herudover foreslås artikel 12 ændret således, at det fremgår, at UNHCR bør indtage en le-

dende rolle ved udviklingen af EU’s retningslinjer om gennemførelsen af fællesskabsretsak-

ter på asylområdet for at sikre, at de er i overensstemmelse med internationale standarder.

På områder, hvor der eksisterer UNHCR-retningslinjer, bør disse ifølge ændringsforslaget

danne udgangspunkt for et praktisk samarbejde for at mindske forskellene i praksis. Endelig

foreslås det tilføjet i artikel 12, at asylstøttekontoret på foranledning af Europa-Parlamentet

kan udarbejde rapporter om de specifikke aspekter af gennemførelsen af gældende fælles-

skabsret på asylområdet.

Endvidere kan det fremhæves, at der foreslås indført en samarbejdsprocedure for udnæv-

nelsen af asylstøttekontorets direktør. Proceduren indebærer blandt andet, at ansøgerne til

stillingen inden udnævnelsen skal præsentere sig for Rådet og det kompetente udvalg i Eu-

ropa-Parlamentet og besvare deres spørgsmål.

8. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at medlemsstaterne ikke hver for sig i tilstrækkelig grad kan nå for-

slagets mål, som bedre kan nås ved en indsats på fællesskabsplan.

Side 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I den forbindelse fremhæver Kommissionen, at hvis medlemsstaterne handler alene, er der

bl.a. risiko for, at forskelsbehandling af personer, der anmoder om international beskyttelse,

vil fortsætte i de forskellige medlemsstater.

Endvidere anfører Kommissionen, at da spørgsmålene i forbindelse med international be-

skyttelse er af tværnational art, kan asylstøttekontoret gennem bl.a. udveksling af god prak-

sis og tilrettelæggelse af relevante uddannelseskurser bidrage til at mindske forskellene i

forbindelse med gennemførelse af lovgivningen på asylområdet, som i lyset af det nuværen-

de praktiske samarbejde ikke i væsentlig grad og på effektiv vis har kunnet mindskes alene

ved en indsats på national plan.

Kommissionen finder på den baggrund, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

Regeringen finder, at nærhedsprincippet er overholdt.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens forslag har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige

eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da forslaget er omfattet af

det danske forbehold om retlige og indre anliggender.

Asylstøttekontoret bliver finansieret over en budgetpost på fællesskabsbudgettet. Det er

planlagt at oprette asylstøttekontoret i budgetåret 2010.

Ifølge Kommissionen er de anslåede samlede finansielle omkostninger i forbindelse med

forslaget 40,25 millioner Euro i perioden fra 2010-2013.

Eftersom Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og

forslaget ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark, vil Danmark skulle modtage

refusion fra EU svarende til to procent af de samlede finansielle omkostninger forbundet med

forslaget, idet dette skal finansieres over fællesskabsbudgettet.

Når omfanget af, arten og betingelser for dansk deltagelse i agenturet er fastlagt, vil det blive

vurderet, om dette vil indebære eventuelle statsfinansielle konsekvenser, herunder om

Danmark på bilateralt grundlag skal bidrage til asylstøttekontorets finansiering. Eventuelle

udgifter forbundet med dansk deltagelse vil eventuelt kunne dækkes af det refunderede be-

løb fra EU.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

26.-27. februar 2009 som en præsentation

og den 6. april 2009.

Side 19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 22): Forslag til beslutning om ændring af beslutning nr. 573/2007/EF

om oprettelsen af Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013

(KOM(2009)67)

Nyt notat.

Resumé:

Kommissionens forslag vedrører ændring af beslutning nr. 573/2007/EF om oprettelsen af

Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013 for så vidt angår visse fællesskabs-

foranstaltninger og ændring af finansieringsloftet. Formålet med forslaget er at forenkle an-

vendelsen af fællesskabsmidlerne og opnå en bedre fordeling og en omfordeling af midlerne

mellem Den Europæiske Flygtningefond og det kommende europæiske asylstøttekontor.

Forslaget har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danmark del-

tager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af forslaget. Regeringen vil tage en even-

tuel beslutning i sagen til efterretning.

1. Baggrund

Som led i forberedelsen af det fælles europæiske asylsystem blev Den Europæiske Flygt-

ningefond for perioden 2001-2004 oprettet ved beslutning nr. 2000/596/EF af 28. september

2000.

Beslutning nr. nr. 573/2007/EF af 23. maj 2007 oprettede Den Europæiske Flygtningefond

for perioden 2008-2013, som ophævede beslutning nr. 904/2004/EF af 2. december 2004

om oprettelsen af Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2005-2010.

Kommissionen har den 18. februar 2009 fremsat forslag til ændring af beslutning nr.

573/2007/EF om oprettelsen af Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013 for

så vidt angår inddragelsen af finansieringen af visse fællesskabsforanstaltninger og ændrin-

ger af finansieringsloftet.

Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i artikel 63, nr. 2), litra b), i EF-traktaten.

Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fæl-

les beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.



Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling,

der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

Side 20

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-

se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for

eller finder anvendelse i Danmark.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 forventes formandskabet at

give en status over forhandlingerne og det videre forløb.

2. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at ændre beslutningen om oprettelsen af Den Europæiske Flygt-

ningefond for perioden 2008-2013 for at forenkle anvendelsen af fællesskabsmidlerne og

opnå en bedre fordeling og en omfordeling af midlerne mellem Den Europæiske Flygtninge-

fond og det kommende europæiske asylstøttekontor.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Der findes ikke dansk lovgivning på området.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil tage en eventuel beslutning i sagen til efterretning.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Medlemsstaterne forventes generelt at støtte Kommissionens forslag.

6. Høring

Sagen har været udsendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvan-

dringssamarbejdet (SPAIS) forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni

2009.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal inddrages i sagen i medfør af proceduren for fælles beslutningsta-

gen i henhold til EF-traktatens artikel 251.

Europa-Parlamentet afgav sin udtalelse den 7. maj 2009, hvor man godkender Kommissio-

nens forslag uden at stille ændringsforslag.

8. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at kravet om, at der skal være en balance mellem de forskellige

medlemsstaters indsats i forbindelse med etableringen af et fælles europæisk asylsystem

forudsætter, at der gøres en finansiel indsats for på den ene side at lette presset på de med-

Side 21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lemsstater, der er mest påvirket, og på den anden side at forbedre forholdene i de medlems-

stater, hvor infrastrukturerne og tjenesterne på asylområdet er utilstrækkelige. Det forudsæt-

ter, at der sker en ansvarsfordeling på EU-niveau, som medlemsstaterne ikke kan klare ale-

ne. Dette princip lå til grund for vedtagelsen af beslutning 573/2007/EF. Denne beslutning

udgør en ændring af basisakten, nemlig beslutning 573/2007/EF om oprettelsen af Den Eu-

ropæiske Flygtningefond. Derfor finder de samme principper anvendelse på dette forslag.

Regeringen finder, at nærhedsprincippet er overholdt.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vil hverken medføre statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser for

Danmark.

Der gøres opmærksom på, at forslaget betyder, at Danmarks refusion i forhold anvendelsen

af EU-midler til Den Europæiske Flygtningefond reduceres. Forslaget har imidlertid til formål

at overføre midler til oprettelsen af asylstøttekontoret, hvor Danmark ligeledes forventes at

modtage refusion for anvendte EU-midler, hvorfor Danmarks samlede refusion ikke forven-

tes at ville blive påvirket.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-

valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Side 22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 23): Forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat

der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er

indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (Dub-

lin-forordningen) (KOM(2008) 820 endelig)

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé:

Kommissionen har den 3. december 2008 fremsat forslag til ændring af Dublin-forordningen.

Ændringsforslaget har navnlig fokus på følgende tre hovedområder; at øge effektiviteten af

Dublin-systemet, at øge beskyttelsesniveauet for ansøgere om international beskyttelse, hvis

sag behandles i Dublin-proceduren, samt at indføre en suspensionsmekanisme, så bl.a.

medlemsstater, hvis nationale systemer er under et særligt pres, i en periode vil kunne su-

spendere overførsler efter Dublin-forordningen. Desuden lægger forslaget vægt på princip-

pet om familiens enhed. Ændringsforslaget inkluderer desuden alle ansøgere om internatio-

nal beskyttelse i modsætning til Dublin-forordningen, som alene vedrører ansøgere om op-

holdstilladelse efter og personer, der er anerkendt som flygtninge i medfør af Flygtningekon-

ventionen fra 1951. På rådsmødet den 5.-6. juni 2009 forventes formandskabet at give en

staus på forhandlingerne i sagen, men det kan ikke udelukkes, at der også vil ske en drøf-

telse af udestående problemstillinger, herunder den foreslåede suspensionsmekanisme,

spørgsmålet om, hvorvidt klageadgang og eventuel opsættende virkning heraf. Samarbejdet

om Dublin-forordningen er omfattet af det danske forbehold, men Danmark deltager i samar-

bejdet på mellemfolkeligt grundlag i kraft af en parallelaftale. Hvorvidt en dansk tilknytning til

ændringen af Dublin-forordningen vil have statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konse-

kvenser vurderes nærmere. Forslaget til ændring af Dublin-forordningen ledsages blandt an-

det af et forslag til ændring af Eurodac-forordningen. Forslaget skønnes at være i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet. Danmark støtter videreudviklingen af Dublin-

samarbejdet, navnlig for så vidt angår de ændringer, som har til formål at forbedre effektivite-

ten af Dublin-samarbejdet.

1. Baggrund

Bestemmelserne til fastlæggelse af ansvaret for behandlingen af asylansøgninger indgik op-

rindeligt i den mellemstatslige Schengen-konvention, men blev afløst af den såkaldte Dublin-

konvention af 15. juni 1990, der trådte i kraft i 1997.



Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling,

der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

Side 23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den 30. juli 2001 fremsatte Kommissionen forslag til Dublin-forordningen, hvis formål var at

gennemføre EF-traktatens artikel 63, stk. 1, nr. 1), litra a), og i den forbindelse ikke blot over-

føre, men revidere regelsættet i Dublin-konventionen i lyset af konklusionerne fra Det Euro-

pæiske Råds møde i Tampere i 1999 vedrørende kriterierne og procedurerne til afgørelse af,

hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning. Forordningen

(2003/343/EF) blev vedtaget den 18. februar 2003 og trådte i kraft den 1. marts 2003.

Dublin-forordningen skal ses som led i opbygningen af et fælles europæisk asylsystem. Dub-

lin-forordningen forbedrede Dublin-konventionen på en række punkter, herunder navnlig ved

indførelse af frister og fastlæggelse af automatisk ansvar for manglende overholdelse.

Dublin-samarbejdet omfatter foruden EU-medlemsstaterne desuden Island, Norge og

Schweiz. Sidstnævnte har deltaget i Dublin-samarbejdet siden den 12. december 2008.

Kommissionen gennemførte 2007 en evaluering af Dublin-systemet, hvilken blev fremlagt

ved rapport af 6. juni 2007. Rapporten konkluderede, at Dublin-systemet fungerede efter

hensigten, men at det var ineffektivt på visse punkter, at der var et højt antal gentagne an-

søgninger om asyl i en anden medlemsstat end indrejsestaten, at der var overraskende få

registreringer af personer, der har krydset grænsen ulovligt, og at antallet af faktiske over-

førsler ikke modsvarede antallet af accepter.

Evalueringsrapporten påviste desuden en forskelligartet fortolkning blandt medlemsstaterne

om, hvornår humanitære årsager kunne begrunde, at et andet land end det objektivt ansvar-

lige skulle behandle asylansøgningen. Herudover påviste rapporten, at der var uoverens-

stemmelse blandt medlemsstaternes praksis om mindreårige, og at der var et overraskende

stort antal gentagne asylansøgninger fra de samme personer i forskellige medlemslande.

Den 3. december 2008 fremsatte Kommissionen forslag til ændring af Dublin-forordningen.

Kommissionens forslag er en del af den samlede asylpakke, der skal fremsættes som led i

udbygningen af den anden fase af det fælles asylsystem. Forslaget bygger på de samme

principper om ansvarsfastlæggelse som Dublin-konventionen og Dublin-forordningen, idet

ansvaret for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse først og fremmest

påhviler den medlemsstat, som har spillet den største rolle i forbindelse med ansøgerens

indrejse i og ophold på medlemsstaternes område. Forslaget udvider familiens betydning

væsentligt i forhold til den nugældende Dublin-forordning, idet et væsentligt formål med Dub-

lin-forordningen ifølge forslaget er at beskytte familiens enhed.

Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fæl-

les beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-

se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for

eller finder anvendelse i Danmark.

Side 24

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ved aftale af 8. marts 2006, offentliggjort i EU-tidende som L 66/38, har Danmark imidlertid

indgået en parallelaftale, hvorefter Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen finder an-

vendelse mellem Fællesskabet og Danmark på mellemstatsligt grundlag.

Det fremgår af parallelaftalens artikel 3, at Danmark ikke deltager i vedtagelsen af ændringer

af Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen. Ændringerne er hverken bindende for eller

finder anvendelse for Danmark. Når der vedtages ændringer af forordningerne, meddeler

Danmark Kommissionen, hvorvidt Danmark ønsker at gennemføre indholdet af ændringerne

eller ej. Meddelelsen herom skal gives på tidspunktet for vedtagelsen af ændringerne eller

inden 30 dage herefter. Såfremt Danmark ikke ønsker at deltage i ændringerne af forordnin-

gerne, betragtes parallelaftalen som opsagt, medmindre anden aftale kan indgås mellem

Danmark og EU inden 90 dage, jf. parallelaftalens artikel 3, stk. 7.

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni

2009 vil give en status på forhandlingerne. Det kan dog ikke udelukkes, at der også vil ske

en drøftelse af de væsentligste udestående problemstillinger, herunder suspensionsmeka-

nismen , samt spørgsmålet om klageadgang og eventuel opsættende virkning med hensyn

til udrejsefristen..

2. Formål og indhold

Formålet med ændringen af Dublin-forordningen er at styrke effektiviteten af Dublin systemet

samt at sikre højere beskyttelsesstandarder for ansøgere om international beskyttelse. Dette

gøres ved at:



udvide forordningens anvendelsesområde til at omfatte personer, der ansøger om

eller er blevet tildelt subsidiær beskyttelse

fastsætte, præcisere og forkorte fristerne fastsat i forordningen

præcisere anvendelsesområdet for den humanitære klausul og suverænitetsklausu-

len

indføre regler om overførsler

udvide den eksisterende ordning for bilæggelse af uoverensstemmelser

indføre en obligatorisk samtale forud for afgørelse om overførsel

styrke retsgarantierne for ansøgerne ved at sikre information til alle ansøgere om

Dublin-proceduren, fastsætte retten til at klage, til at få afgjort om klagen skal have

opsættende virkning for udrejsefristen og fastslå det princip, at en person ikke bør

frihedsberøves alene med den begrundelse, at den pågældende ansøger om inter-

national beskyttelse

styrke retten til familiens enhed ved at udvide retten til familiesammenføring til dels

at omfatte familiemedlemmer, der nyder subsidiær beskyttelse og bor i en anden

medlemsstat, dels at omfatte afhængige slægtninge og endelig at udelukke mulig-

heden for tilbagesendelse til fortsat asylsagsbehandling i et land, som ikke har truffet

en første afgørelse med hensyn til substansen af ansøgningen, såfremt et af kriteri-

erne om familiens enhed kan finde anvendelse i opholdslandet

revidere og samle suverænitetsbestemmelsen og den humanitære klausul i et kapi-

tel samt at præcisere proceduren for anvendelsen heraf



Side 25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



udvide beskyttelsen af uledsagede mindreårige og andre sårbare grupper, idet der

navnlig lægges vægt på barnets tarv for så vidt angår de mindreårige

indføre en suspensionsmekanisme

2.1 Formål og definitioner

Afsnittet om formål og definitioner indeholder i artikel 1 en udvidelse af personkredsen, som

falder ind under forordningens anvendelsesområde til også at omfatte personer, der har søgt

om eller nyder subsidiær beskyttelse. Endvidere præciseres det, at personkredsen omfatter

tredjelandsstatsborgere og statsløse personer.

Artikel 2 indeholder en række definitioner, hvor bl.a. ansøgning om international beskyttelse

defineres i medfør af artikel 2, litra a) i direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse

af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som

flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse (flygt-

ningedefinitionsdirektivet). International beskyttelse som begreb omfatter både beskyttelse i

medfør af Genevé-konventionen og subsidiær beskyttelse.

Desuden udvider artikel 2 definitionen af familiemedlemmer i forhold til den nugældende arti-

kel 2 i Dublin-forordningen. Medtages skal således også gifte, mindreårige børn, såfremt det

tjener børnenes tarv bedst, at de bor sammen med deres far, mor eller værge. Desuden

medtages også far, mor, søskende eller værge til gifte, mindreårige børn, såfremt dette tje-

ner barnets tarv bedst for et eller flere af de mindreårige.

Som nyt begreb defineres ”risiko for, at den pågældende forsvinder”, på baggrund af objekti-

ve, lovfæstede kriterier.

2.2. Almindelige principper og garantier

Princippet om at den første medlemsstat, hvori der er ansøgt om international beskyttelse,

skal behandle ansøgningen om international beskyttelse fastslås i artikel 3. Desuden frem-

går det af artikel 3, at en ansøgning om international beskyttelse alene behandles af den

medlemsstat, som er ansvarlig efter bestemmelserne i Dublin-forordningen.

Som ny artikel 4 foreslås indført en bestemmelse om ret til information. Det fastlægges, at en

ansøger skal informeres om anvendelsen af Dublin-forordningen, så snart en ansøgning om

international beskyttelse er indgivet. Informationen skal omfatte formålene med Dublin-

forordningen, konsekvensen af at indgive ansøgning i en anden medlemsstat, kriterierne for

fastlæggelse af ansvaret, den generelle procedure og fristerne, de mulige resultater og deres

konsekvenser samt oplysninger om udveksling og opbevaring af data om ansøgeren. Infor-

mationen skal som udgangspunkt gives skriftligt og på en alderssvarende måde, men kan

også gives mundtligt i forbindelse med en samtale. Artikel 4, stk. 3, foreskriver, at medlems-

staterne udarbejder en fælles folder. Dette er en præcisering og udbygning af de gældende

regler.

Side 26

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ændringsforslagets artikel 5 anfører en pligt for medlemsstaterne til at afholde en samtale

med ansøgeren, før der træffes afgørelse i medfør af Dublin-proceduren. Samtalen skal ha-

ve til formål at tilvejebringe de nødvendige oplysninger for at kunne vurdere sagen i forhold

til Dublin-forordningen. Samtalen skal desuden afholdes på et sprog, som ansøgeren med

rimelighed kan formodes at forstå, eventuelt med tolk, og skal refereres i en skriftlig rapport.

Dette er en nyskabelse i forhold til gældende regler.

Som endnu en nyskabelse fastlægger ændringsforslagets artikel 6, at medlemsstaterne i sa-

ger om mindreårige først og fremmest skal tage stilling til barnets tarv. Herudover forpligtes

medlemsstaterne til at sikre en repræsentant for den mindreårige, at samarbejde tæt om at

sikre barnets tarv, at eftersøge barnets familie og endelig at uddanne de kompetente myn-

digheder på passende vis.

2.3. Kriterier til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig

Det fastslås i artikel 7, at bestemmelserne i kapitlet om kriterier til afgørelse af, hvilken med-

lemsstat der er ansvarlig, skal anvendes i den rækkefølge, hvori de er angivet i teksten, samt

at afgørelsen træffes på grundlag af situationen på det tidspunkt, hvor ansøgeren for første

gang indgav sin ansøgning. Såfremt der endnu ikke er meddelt endeligt afslag på en ansøg-

ning om asyl, skal situationen på tidspunktet for en uledsaget mindreårig asylansøgers se-

neste ansøgning lægges til grund for vurderingen af, hvilken medlemsstat, der er ansvarlig

for at behandle asylansøgningen. I forhold til den nugældende Dublin-forordningen er det en

forandring, idet Dublin-forordningen alene tager hensyn til situationen på tidspunktet for den

første asylansøgning.

Det bemærkes, at kapitlets bestemmelser er anført i en ændret rækkefølge i forhold til den

nugældende Dublin-forordning. Ved ændringsforslaget er først anført bestemmelserne om

tilknytning til familiemedlemmer og slægtninge, herunder for uledsagede mindreårige ansø-

gere angivet, dernæst angives bestemmelserne, som vedrører visum og opholdstilladelse

udstedt af en medlemsstat og endelig angives bestemmelserne, som fastlægger ansvaret for

personer, der er indrejst eller har opholdt sig ulovligt på medlemsstaternes område. I et se-

nere kapitel angives bestemmelserne for personer, der har indgivet en ansøgning om inter-

national beskyttelse til en anden medlemsstat.

I den gældende Dublin-forordning anføres først bestemmelserne om opholdstilladelse, vi-

sum, ulovlig indrejse på området mv., hernæst kommer bestemmelserne om familiesammen-

føring og humanitære bestemmelser, mens bestemmelserne om tilbagetagelse af personer,

der allerede har indgivet en ansøgning om asyl i en anden medlemsstat anføres til sidst.

Reglerne om uledsagede mindreårige findes i artikel 8, der foreskriver, at den mindreåriges

ansøgning under hensyntagen til barnets tarv skal behandles af den medlemsstat, hvor et

familiemedlem befinder sig lovligt, subsidiært af den medlemsstat, hvor en slægtning, der

kan tage sig af den mindreårige, befinder sig. Såfremt flere medlemsstater kan være ansvar-

lige, træffes der afgørelse herom på baggrund af hensynet til barnets tarv. Såfremt der ikke

findes et familiemedlem eller en anden slægtning, er det den medlemsstat, hvor den mindre-

årige har indgivet sin seneste ansøgning om international beskyttelse, der er ansvarlig for

Side 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

behandlingen af ansøgningen, forudsat dette tjener den mindreåriges tarv bedst. Der er så-

ledes tale om en ændring af den gældende bestemmelse i Dublin-forordningens artikel 6.

Artikel 9 og 10 omhandler overførsler af ansøgere til en medlemsstat, hvor deres familie-

medlem har fået tildelt international beskyttelse eller har en verserende ansøgning herom,

om hvilken der endnu ikke er truffet en første afgørelse i substansen. Med forslaget indføres

et krav om, at ansøgeren skriftligt skal have udtrykt ønske om overførsel til den medlems-

stat, hvor deres familiemedlemmer opholder sig.

Med artikel 11 er muligheden for at sammenføre afhængige slægtninge efter skriftligt ønske

fra ansøgeren og dennes slægtning indført som en nyskabelse i ændringsforslaget. Sam-

menføring af afhængige slægtninge skal ske til den medlemsstat, som anses for bedst egnet

til at lade slægtningene blive sammen eller til at sammenføre dem. Ved afgørelsen heraf ta-

ges der hensyn til, hvad der tjener de pågældendes tarv bedst, herunder om den afhængige

person er i stand til at rejse.

Forslagets artikler 12, 13, 14, 15 og 16 viderefører med sproglig rettelse af ”asylansøgning”

til ”ansøgning om international beskyttelse” de nugældende bestemmelser. Der gælder såle-

des fortsat et princip om samlet behandling af ansøgninger om international beskyttelse ind-

givet af flere familiemedlemmer. Ligeledes påhviler ansvaret for behandlingen af ansøgnin-

gen fortsat den medlemsstat, som enten har udstedt visum eller opholdstilladelse til ansøge-

ren, eller som har fritaget ansøgeren for visumpligt. Den medlemsstat, hvortil en ansøger har

passeret grænsen til medlemsstaterne ulovligt, er ligeledes ansvarlig. Endelig ansvarliggøres

også den medlemsstat, på hvis område en ansøger i transit indgiver ansøgning om internati-

onal beskyttelse.

2.4. Medlemsstaternes mulighed for at udøve skøn

Den nugældende Dublin-forordning indeholder en bestemmelse, hvorefter enhver medlems-

stat kan beslutte at behandle en ansøgning om asyl, uanset at medlemsstaten ikke er for-

pligtet hertil efter en snæver anvendelse af Dublin-forordningen, den såkaldte suverænitets-

klausul. Herudover indeholder Dublin-forordningen en humanitær klausul, hvorefter en stat

kan såvel beholde en asylansøger som anmode en anden medlemsstat om at overtage ved-

kommende, såfremt humanitære forhold gør sig gældende.

De to nævnte bestemmelser er i forslaget samlet i et særligt kapitel, hvor de begge indgår i

forslagets artikel 17. Formålet hermed er at tydeliggøre anvendelsesområdet herfor.

Artikel 17, stk. 1, indeholder suverænitetsklausulen, som foreslås anvendt af humanitære og

medlidenhedsmæssige årsager. Det foreskrives samtidig, at en medlemsstat, der har påta-

get sig at behandle en ansøgning om international beskyttelse, skal meddele den eller de

relevante andre medlemsstater via det sikrede kommunikationsmiddel, DubliNet, og markere

det i den centrale database til opbevaring af fingeraftryk, EURODAC. Underretningen af de

øvrige medlemsstater bibeholdes fra Dublin-forordningen, mens den obligatoriske brug af

DubliNet er ny.

Side 28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 17, stk. 2, indeholder den humanitære bestemmelse, hvorefter der kan fremsendes

en anmodning om overtagelse af en ansøger til en anden medlemsstat begrundet i humani-

tære årsager, selvom den anmodede medlemsstat ikke er ansvarlig efter kriterierne i artikel

8-12 i forordningen. Det præciseres i forslaget, at anmodningen om overtagelse af humani-

tære årsager kan fremsættes når som helst af den medlemsstat, hvor en ansøgning om in-

ternational beskyttelse er indgivet, og som gennemfører proceduren til fastlæggelse af, hvil-

ken medlemsstat, der er ansvarlig, eller af den ansvarlige medlemsstat. Fristen for besvarel-

se af en anmodning om overtagelse af humanitære årsager fastsættes til to måneder.

For begge led i artikel 17 indføres en forpligtelse for medlemsstaterne til at indhente ansøge-

rens skriftlige samtykke.

2.5. Den ansvarlige medlemsstats forpligtelser

Bestemmelserne om indtræden og ophør af ansvar for behandlingen af ansøgningen om in-

ternational beskyttelse fremgår af forslagets artikel 18 og 19 og udgør en præcisering af de

hidtidige bestemmelser. Det fremgår således af artikel 18, at den ansvarlige medlemsstat

skal overtage eller tilbagetage en ansøger, der har indgivet en ansøgning om international

beskyttelse i en anden medlemsstat, såfremt medlemsstaten er ansvarlig på baggrund af

reglerne om visum, opholdstilladelse eller ulovlig indrejse og ophold, såfremt pågældende

har en ansøgning under behandling, har trukket ansøgningen tilbage eller har fået afslag

herpå i den ansvarlige medlemsstat. Efter at have overtaget eller tilbagetaget den pågæl-

dende, er medlemsstaten forpligtet til at behandle eller afslutte behandlingen af den pågæl-

dendes ansøgning om international beskyttelse.

Af ansvarsophørsreglerne i forslagets artikel 19 fremgår det, at ansvaret ophører, når den

ansvarlige medlemsstat kan fastslå, at den pågældende har forladt medlemsstaternes områ-

de i mindst tre måneder, medmindre den pågældende har en gyldig opholdstilladelse udstedt

af en ansvarlig medlemsstat. Ligeledes bortfalder ansvaret, når den pågældende har forladt

medlemsstaternes område i overensstemmelse med en afgørelse om tilbagesendelse eller

udsendelse. Bevisbyrden for, at den pågældende har forladt medlemsstaternes område som

beskrevet ovenfor, påhviler den medlemsstat, som ellers ville være ansvarlig for at overtage

eller tilbagetage den pågældende ansøger, hvilket er en ny bestemmelse.

Såfremt der indgives en ansøgning om international beskyttelse efter et fravær fra medlems-

staternes område som beskrevet ovenfor, betragtes dette som en ny ansøgning, og der må

indledes en ny procedure for at afgøre, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlin-

gen af ansøgningen om international beskyttelse. Bestemmelsen herom er en præcisering af

den nugældende bestemmelse.

2.6. Procedurer for overtagelse og tilbagetagelse

Forslagets artikel 20 er en teknisk omskrivning af Dublin-forordningens artikel 4. Det fremgår

af artikel 20, at proceduren til at afgøre, hvilken medlemsstat der efter forordningen er an-

svarlig, indledes, så snart en ansøgning om international beskyttelse indgives for første gang

i en medlemsstat. I forhold til Dublin-forordningens artikel 4 er der præciseret, at en mindre-

Side 29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

årig alene følger sin værge eller forældre, forudsat at dette tjener barnets tarv bedst. Videre

er bevisbyrden for ansøgerens udrejse af området pålagt den medlemsstat, som er blevet

anmodet om at afslutte proceduren til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig.

Ansøgerens udrejse af medlemsstaternes område indebærer, at en ny ansøgning vil medfø-

re en fornyet procedure til afgørelse af ansvaret for behandlingen af ansøgningen. Bevisbyr-

dereglen og retsvirkningen af ansøgers udrejse er i overensstemmelse med forslagets artikel

18 og 19.

2.6.1 Frist for fremsættelse og besvarelse af anmodning

Fristen for at fremsætte en anmodning om overtagelse fastsættes i artikel 21 til 3 måneder

fra det tidspunkt, hvor ansøgeren har indgivet ansøgning om asyl i den medlemsstat, hvor

den pågældende opholder sig. Fristen for at besvare en anmodning om overtagelse fastsæt-

tes i artikel 22 til to måneder. Bestemmelserne om fremsættelse af anmodning om overta-

gelse og besvarelse heraf er i overensstemmelse med de nugældende regler.

Fristen for at fremsætte en anmodning om tilbagetagelse fastsættes i forslagets artikel 23 til

2 måneder. Fristen regnes fra det øjeblik, hvor den pågældende indgiver ny ansøgning i op-

holdslandet, eller fra det tidspunkt, hvor opholdslandet modtager oplysninger fra EURODAC-

databasen om, at den udlænding, som opholder sig ulovligt på statens område, er kendt som

ansøger om international beskyttelse i et andet medlemsland. Fastsættelse af en frist for

anmodning om tilbagetagelse er en nyskabelse i forhold til Dublin-forordningen. Fristen for at

besvare en anmodning om tilbagetagelse fastsættes i artikel 24 i overensstemmelse med

gældende ret til to uger, hvor anmodningen bygger på oplysninger fra EURODAC-

databasen, og ellers til fire uger.

2.6.2 Ansøgerens rettigheder

Forslagets artikel 25 fastlægger, at meddelelsen af en afgørelse om overførsel skal gives til

den eller de personer, der er omfattet af afgørelsen. Meddelelsen skal ske skriftligt på et

sprog, som den pågældende med rimelighed må formodes at forstå, og højst 15 arbejdsda-

ge fra datoen for modtagelsen af svaret fra den anmodede medlemsstat. Kravene om skrift-

lighed, oversættelse og fristen herfor er nyskabelser. Artikel 25, stk. 2, fastslår, at afgørelsen

skal begrundes og indeholde en vejledning om pågældendes retsmidler, herunder klagead-

gang og hvem, der kan yde specifik juridisk bistand og/eller repræsentation.

Retsmidlerne omtales i artikel 26, hvoraf det fremgår, at den person, som har fået en afgø-

relse i medfør af Dublin-forordningen, har ret til effektive retsmidler i form af klage eller ind-

bringelse for en retsinstans af de faktiske og retlige forhold. Det fastlægges, at medlemssta-

terne bør fastsætte en rimelig klagefrist. Artikel 26, stk. 3, fastlægger en forpligtelse for rets-

instansen til inden for 7 dage af egen drift at tage stilling til, hvorvidt en klage kan tillægges

opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen. Overførsel kan tidligst ske, når der er ta-

get stilling til, hvorvidt klagen skal tillægges opsættende virkning, jf. artikel 26, stk. 4. Artikel

26, stk. 5 og 6 indeholder bestemmelser om den pågældendes adgang til juridisk bistand og

om nødvendigt til sproglig bistand, som skal ydes gratis, når den pågældende ikke selv har

Side 30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

råd til at betale omkostningerne. Procedurerne herfor fastsættes i national ret. Fastlæggel-

sen af retsmidlerne i forordningens tekst er nyt i forhold til Dublin-forordningen.

Af artikel 27 fremgår det, at medlemsstaterne ikke kan frihedsberøve en person alene med

den begrundelse, at pågældende har ansøgt om international beskyttelse. En person kan

dog frihedsberøves på et særligt sted, såfremt der er væsentlig risiko for, at den pågældende

forsvinder, og såfremt mindre indgribende foranstaltninger ikke kan anvendes effektivt. Fri-

hedsberøvelsen kan kun anvendes fra det tidspunkt, hvor der er truffet afgørelse om over-

førsel til en anden medlemsstat og kun i så kort tid som nødvendigt til at gennemføre over-

førslen.

Afgørelse om frihedsberøvelse træffes som udgangspunkt af en retsinstans og skal, hvis be-

sluttet administrativt, bekræftes af en retsinstans inden for 72 timer. Frihedsberøvelsen skal

med rimelige mellemrum tages op til fornyet prøvelse af en retsinstans og må ikke forlænges

unødigt. Den pågældende har krav på juridisk bistand og/eller repræsentation, som skal væ-

re gratis, hvis den pågældende ikke selv har råd til at betale omkostningerne forbundet her-

med. Mindreårige frihedsberøves alene, hvis dette tjener deres tarv bedst, mens uledsagede

mindreårige aldrig må frihedsberøves. Endelig indeholder artikel 27, stk. 12, en bestemmel-

se, hvoraf det fremgår, at asylansøgere, som frihedsberøves, bør nyde samme niveau af

modtagelsesforhold, som fastlagt i modtagelsesdirektivet. Den nugældende Dublin-

forordning indeholder ikke regler om frihedsberøvelse.

2.7. Overførsler

Fristerne for gennemførelse af overførsler fremgår af forslagets artikel 28, der fastslår, at

overførslen skal gennemføres, så snart det er fysisk muligt og inden for seks måneder efter

anmodningen om overtagelse eller tilbagetagelse er accepteret eller inden for seks måneder

efter det tidspunkt, hvor der er truffet endelig afgørelse i klagesagen, eller overførslen har

været tillagt opsættende virkning på indbringelse for en domstol. Såfremt overførslen ikke

har fundet sted inden for de angivne seks måneder, fritages den ansvarlige medlemsstat for

ansvaret, der overføres til den anmodende medlemsstat. Fristen kan forlænges til højst et år,

hvis overførslen ikke kunne gennemføres på grund af fængsling af den pågældende, eller til

højst 18 måneder, hvis den pågældende forsvinder. Forslagets artikel 28 er en videreførelse

af bestemmelserne i den nugældende Dublin-forordning.

Omkostningsfordelingen fremgår af forslagets artikel 29, hvoraf det fremgår, at omkostnin-

gen ved overførsel påhviler den overførende medlemsstat. Såfremt der er sket en fejlagtig

overførsel eller afgørelse om overførsel er underkendt af klageinstansen, er den medlems-

stat, som oprindeligt gennemførte overførslen, ansvarlig for omkostningerne forbundet med

at tilbageføre den pågældende. Bestemmelsen er en nyskabelse i forhold til den nugælden-

de Dublin-forordning.

Forinden overførslerne gennemføres, skal der i medfør af forslagets artikel 30 ske udveks-

ling af relevante oplysninger, som skal meddeles senest 7 arbejdsdage forud for overførslen,

medmindre medlemsstaten først får kendskab til dem på et senere tidspunkt. Relevante op-

lysninger er navnlig kontaktoplysninger, oplysninger om alder og for mindreårige om uddan-

Side 31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nelsesniveau. Derudover sender den overførende medlemsstat efter samtykke eller såfremt,

det er nødvendigt for at beskytte den pågældendes interesser og pågældende befinder sig i

en særlig sårbar situation, oplysninger om særlige behov. Udvekslingen af personfølsomme

oplysninger finder kun sted via DubliNet. Bestemmelsen er en præcisering af de gældende

bestemmelser i Dublin-forordningen, men den obligatoriske anvendelse af DubliNet er en

nyskabelse, og flere lande sender i dag oplysninger om overførsel med telefax. Fristen på

syv dage vil indebære en ændring i forhold til den nugældende praksis, hvor mange med-

lemsstater opererer med en tre-dages frist.

Videre fremgår det af forslagets artikel 31, at der kan ske en midlertidig suspension af over-

førsler i tre tilfælde; 1) en medlemsstat befinder sig i en særlig akut situation, som påfører

dens modtagelseskapacitet, asylsystem eller infrastruktur en ekstraordinært stor byrde, og

overførsler af ansøgere om international beskyttelse efter Dublin-proceduren vil øge denne

byrde; 2) når Kommissionen finder, at forholdene i en medlemsstat kan medføre et beskyt-

telsesniveau for ansøgere om international beskyttelse, som ikke er i overensstemmelse

med fællesskabsretten; 3) og når en medlemsstat frygter, at forholdene i en anden med-

lemsstat kan medføre et beskyttelsesniveau for ansøgere om international beskyttelse, som

ikke er i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen. Afgørelse om suspension træffes

af Kommissionen senest en måned efter modtagelse af anmodning herom. Afgørelsen kan

inden en måned indbringes for Rådet, der inden yderligere en måned med kvalificeret flertal

kan træffe en anden beslutning. Overførslerne kan suspenderes i en periode på højst seks

måneder, der kan forlænges med yderligere seks måneder. Indførelsen af suspensionsme-

kanismen er en nyskabelse.

2.8. Administrativt samarbejde

Adgangen til at udveksle og indhente oplysninger fastlægges i artikel 32, som giver mulighed

for at udveksle de relevante og tilstrækkelig personoplysninger for dels at kunne afgøre, hvil-

ken medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af ansøgningen om international beskyt-

telse, for at kunne behandle ansøgningen og for at kunne gennemføre forpligtelserne efter

forordningen. Fristen til besvarelse af en henvendelse om yderligere oplysninger forkortes

med to uger til fire uger i forhold til den nugældende frist på seks uger fastsat i artikel 21 i

den nugældende Dublin-forordningen. Desuden fastlægges en ny forpligtelse til behørigt at

begrunde enhver forsinkelse. Fastlæggelsen af indholdet af oplysningerne er i øvrigt i over-

ensstemmelse med den nugældende bestemmelse.

Endvidere er der som noget nyt indført en sanktionsbestemmelse ved manglende overhol-

delse af fristen, således at en medlemsstat, som ikke overholder fristen, ikke kan påberåbe

sig fristen for fremsættelse af anmodning, hvis de undersøgelser, som er foretaget af den

adspurgte medlemsstat, resulterer i oplysninger, som viser, at den er ansvarlig.

Med bestemmelsen indføres desuden som endnu en nyskabelse klageadgang for den regi-

strerede, som kan anlægge en sag eller klage til nationale kompetente myndigheder, hvis

bestemmelserne i indeværende forordning eller i direktiv 95/46/EF om beskyttelse og ud-

veksling af personoplysninger er overtrådt, navnlig hvis oplysningerne er ufuldstændige eller

Side 32

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

urigtige, og den pågældende ikke får medhold i sin anmodning om at få oplysningerne berig-

tiget eller slettet.

Forslagets artikel 33 fastlægger proceduren til registrering af de kompetente myndigheder i

medlemsstaterne. Medlemsstaterne skal meddele Kommissionen, hvilke nationale myndig-

heder der er kompetente i forhold til Dublin-forordningen. Listen over nationale myndigheder

offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og ajourføres årligt. Medlemsstaterne på-

lægges som noget nyt en forpligtelse til at uddanne de kompetente myndigheder.

Muligheden for at indgå bilaterale administrative aftaler fastslås i artikel 34. Kommissionen

skal underrettes om disse aftaler, som den herefter godkender, såfremt de ikke strider mod

forordningen.

2.9. Forligsmekanisme

Ved bestemmelsen i artikel 35 udvides adgangen til at anvende forligsproceduren i den nu-

gældende artikel 14 i gennemførelsesforordningen vedrørende Dublin (1560/2003). Forligs-

proceduren kan herefter anvendes til alle spørgsmål vedrørende anvendelsen af Dublin-

forordningen mod tidligere alene til afgørelse af humanitære spørgsmål. Forligsproceduren

indledes ved henvendelse fra en af de medlemsstater, der er uenige, til formanden for ud-

valget nedsat til dette formål. Parterne forpligter sig ved at bruge forligsproceduren til at tage

størst muligt hensyn til den løsning, der foreslås. Reglerne om sammensætning af udvalget

og om retsvirkningen af deres afgørelse ændres ikke i forhold til den nugældende bestem-

melse.

2.10. Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser

Forslagets artikel 36 indfører en ny forpligtelse for medlemsstaterne til at træffe de nødven-

dige foranstaltninger til at sikre, at ethvert misbrug af oplysninger pålægges effektive, for-

holdsmæssige sanktioner, der har afskrækkende virkning.

I forslagets artikel 37, der omhandler overgangsbestemmelser, fastlægges en forpligtelse til

at tage hensyn til oplysninger, som kan medføre, at ansvaret placeres hos en anden med-

lemsstat, uanset at ansøgningen om international beskyttelse er indgivet forud for ændrings-

forslagets ikrafttræden.

Forordningen evalueres i medfør af artikel 41 senest tre år efter sin ikrafttræden. Herudover

fastlægger forslagets artikel 42 medlemsstaternes forpligtelse til at indgive statistik i over-

ensstemmelse med Eurostat-forordningen. Begge bestemmelser ses også i den nugælden-

de Dublin-forordning.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Den nugældende Dublin-forordning blev på baggrund af parallelaftalen mellem Fællesskabet

og Danmark implementeret i dansk ret med lov nr. 323 af 18. maj 2005 om Danmarks til-

knytning til Dublin- og EURODAC-forordningen på mellemstatsligt grundlag. Danmark ind-

Side 33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

trådte i samarbejdet med de øvrige EU-medlemsstater samt Norge og Island den 1. april

2006.