Europaudvalget 2008-09
2949 - transport, tele og energi Bilag 6
Offentligt
694949_0001.png
Folketingets Europaudvalg
[email protected]
Den 3. juni 2009
Claus Jørgensen
Møde i Europaudvalget den 4. juni 2009
Hermed Forbrugerrådets kommentarer til et af punkterne på Europaudvalgets
dagsorden den 4. juni 2009.
Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 11. juni 2009
Pkt. 11.
Energieffektivitet
a)
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om angivelse af
energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og
standardiserede vareoplysninger (omarbejdet) (energimærkningsdirektivet). KOM
(2008) 0778.
Kommissionens to direktivudkast om energimærkning af tv-apparater og køleappa-
rater blev vedtaget af Komiteen for Ecodesign og Energimærkning af Energifor-
brugende Produkter (EELEP) den 30.-31. marts 2009 og er sendt videre til Rådets
arbejdsgruppe for energi efter forskriftsproceduren med kontrol.
Det glæder os, at Europa-Parlamentet tidligere har besluttet at afvise energimærket
for tv-apparater under forskriftsproceduren med kontrol samt ved afstemningen om
revision af rammedirektivet for energimærkning opfordrede til at beholde den luk-
kede A-G-skala. Disse to afstemninger sendte et klart signal om, at målet med
energimærket først og fremmest bør være at informere forbrugerne, og at det vel-
kendte A-G-layout derfor bør fastholdes. Det er således meget vigtigt, at energi-
mærket opfylder forbrugernes behov, og at det er så simpelt, at detailhandlen nemt
kan forklare forbrugerne, hvad det går ud på. Ordningens succes er helt afhængig
af, at A-G-skalaen fastholdes for alle produkter – genkendeligheden vil simpelt hen
gå fløjten, hvis A-G-skalaen erstattes af den åbne skala, der er foreslået for køleap-
parater, og som ændres med tiden og varierer for forskellige produkter. Det vil
forvirre forbrugerne, og mærket vil få svært ved at leve op til målene.
Parlamentet har også stemt om forslag til beslutning om at afvise det nye energi-
mærke for køleapparater. Da der imidlertid manglede fire stemmer for at opnå det
krævede absolutte flertal, blev beslutningen ikke vedtaget. Dette resultat strider
imod resultatet af de tidligere afstemninger og betyder, at Kommission kan gå vi-
dere med at indføre det nye forvirrende energimærke for køleapparater med A-X%-
klasser over A.
Dok. 79885/ps
1/2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Med henvisning til Parlamentets afstemninger skal vi opfordre til, at
Danmark
afviser ethvert skridt i retning af en åben skala,
der vil medføre øgede omkost-
ninger, gøre det svært for detailhandlen at informere forbrugerne og potentielt kan
underminere forbrugernes tilvalg af mere energieffektive produkter.
Der bør sikres konsistens på markedet, og Forbrugerrådet opfordrer derfor til, at
Danmark afviser det foreslåede A-X%-energimærke for køleapparater.
Med venlig hilsen
Vagn Jelsøe
Afdelingschef
Claus Jørgensen
Miljøpolitisk medarbejder
2/2