PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2008-09
2948 - Økofin Bilag 1
Offentligt

26. maj 2009

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. juni 2009

Økonomisk og finansiel udvikling

Ajourføring vedrørende den aktuelle situation



Udveksling af synspunkter

Følger

snarest

Følger

snarest

Følger

snarest

Side 3

Internationale regnskabsstandarder



Forberedelse af Det Europæiske Rådsmøde den 18. og 19. juni 2009

Europæisk finansiel tilsynsramme - opfølgning på De Larosiere-

rapporten



Rådskonklusioner

Status for implementering af den europæisk økonomiske genopret-

ningsplan (EERP)



Rapport til det Europæiske Råd

Rådskonklusioner

Status for implementering af bankpakker



Side 3

Følger

snarest

Følger

snarest

Følger

snarest

Følger

snarest

Side 8

Finansiering inden for en global klimaaftale



Skat

(evt.) Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning



Fremskridtsrapport/Rådskonklusioner

Rådskonklusioner

God regeringsførelse på skatteområdet



(evt.) Ændring af momsdirektivet vedr. momssvig i forbindelse med im-

port



Politisk enighed

(evt.) Tekniske ændringer af momsdirektivet



Eventuelt

Siden sidst

Ingen punkter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1a:

Økonomisk og finansiel udvikling – Ajourføring

vedrørende den aktuelle situation

Følger snarest

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2b og 2c: Forberedelse af DER 25-26. juni: Status på imple-

mentering af den europæiske økonomiske genop-

retningsplan (EERP) samt status på implementering

af bankpakker

Resumé

ECOFIN ventes at drøfte diverse bidrag vedr. status på den europæiske økonomiske genopret-

ningsplan (EERP) med henblik på forelæggelse for DER i juni. Hovedkonklusionen forventes

at være, at landene opfylder hensigten i EERP om at give en samlet finanspolitisk stimulering

på 1,5 pct. af BNP. De enkelte landes konkrete tiltag er generelt i overensstemmelse med de

nationale reformprogrammer og andre langsigtede målsætninger. Risiciene i krisetiltagene i den

nærmeste fremtid vedrører de negative konsekvenser for de offentlige finanser samt spørgsmålet

om, hvorvidt indretningen af understøttelsessystemerne og midlertidige beskæftigelsestiltag vil være

i stand til at forhindre en vækst i den strukturelle ledighed, hvis krisen trækker ud. Der forven-

tes også at blive gjort status for de finansielle redningspakker, der har forhindret en nedsmeltning

af de finansielle markeder uden dog at have normaliseret dem fuldt ud. Erfaringerne med pak-

kerne vil muligvis pege på forbedringsmuligheder i indretningen af dem..

Baggrund

DER vedtog i december 2008 den europæiske økonomiske genopretningsplan

(EERP), hvis hovedindhold er en hensigtserklæring om en koordineret EU-

indsats mod krisen, herunder i form af en finanspolitisk stimulering på 1,5 pct. af

BNP på kort sigt fokuseret på tiltag der samtidig forbedrer EU-landenes konkur-

renceevne på længere sigt. En mindre del af den planlagte stimulans kommer fra

EU-institutionerne. DER konkluderede i marts 2009, at der var gjort gode frem-

skridt med gennemførelsen af aftalen.

Ved ECOFIN-mødet forventes en drøftelse af status på implementeringen af

genopretningsplanen, som vil tage udgangspunkt i en række bidrag bl.a. fra det

økonomiske og finansielle udvalg (EFC) og det økonomisk-politiske udvalg

(EPC). Der forventes desuden en drøftelse af status på medlemslandenes finan-

sielle støttepakker.

Indhold

ECOFIN’s input til DER ventes bl.a. at konstatere, at EU-landenes finanspoliti-

ske ekspansioner fuldt ud opfylder målet i EERP. Landenes finanspolitiske stimu-

lering af den økonomiske aktivitet udgøres af den samlede svækkelse af saldoen på

de offentlige finanser, herunder dels de automatiske stabilisatorer og dels de aktive

finanspolitiske lempelser. Kommissionens seneste prognose fra maj 2009 peger på

en forringelse af den gennemsnitlige saldo i EU-landene, som udgør knap 4 pct. af

BNP i 2009 og godt 1 pct. af BNP i 2010, dvs. ca. 5 pct. af BNP samlet i 2009-

2010. Det indebærer en stimulans, som er endnu større end aftalt i december 2008

og skønnet i forbindelse med konklusionen om efterlevelse af planen i marts

2009. Den offentlige gæld ventes at stige fra omkring 60 pct. af BNP i 2008 til

omkring 80 pct. af BNP i 2010.

De aktive finanspolitiske lempelser vurderes at udgøre ca. 1 pct. af BNP i EU-

landene i gennemsnit i 2009. Der er dog store forskelle på landenes finanspolitik,

der afspejler forskelle i landenes økonomiske råderum og udfordringer. Der er

således tre hovedgrupper af lande: 1) lande, der lemper finanspolitikken i både

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2009 og 2010 (herunder Danmark og Tyskland samt få andre lande med et vist

råderum), 2) lande, der lemper finanspolitikken i år, men i udgangspunktet vil søge

at gennemføre budgetforbedringer næste år (herunder Frankrig, Spanien og UK),

og 3) lande, hvor finanspolitikken allerede i år er neutral (fx Italien) eller stram

(især Irland, Ungarn og de baltiske lande).

Den samlede økonomiske politik – finanspolitikken, pengepolitikken og tiltagene

til stabilisering af de finansielle markeder – indebærer i både Europa og USA en

markant støtte til den realøkonomiske aktivitet i lyset af den økonomiske og fi-

nansielle krise. Kommissionen skønner, at BNP vil falde ca. 4 pct. i 2009, mens

væksten gradvist bliver positiv i løbet af 2010.

ECOFIN ventes i sin rapport til DER at konkludere, at landene fuldt ud har gen-

nemført den finanspolitiske del af genopretningsplanen. Landenes tiltag, der er

differentierede i lyset af deres respektive råderum og udfordringer, afspejler en

balance mellem dels behovet for at stabilisere økonomien og dels at sikre offentli-

ge finanser, der er sunde og holdbare på lang sigt. Der er ikke grundlag for yderli-

gere finanspolitisk stimulans og fokus bør skifte til konsolidering. EU-landene vil

sikre implementeringen af en samlet strategi for sunde og holdbare offentlige fi-

nanser inden for rammerne af Stabilitets- og Vækstpagten.

ECOFIN’s input ventes også at konstatere, at landenes tiltag i det hele er i over-

ensstemmelse med genopretningsplanens principper, selvom der er en række for-

skelle i krisens konkrete gennemslag i de enkelte lande. Tiltagene er i det store og

hele også i overensstemmelse med landenes egne langsigtede reformprogrammer.

Dog er der risiko for, at visse midlertidige strukturforringende tiltag kan blive van-

skelige at afvikle, hvis krisen trækker ud, ligesom tiltagene generelt ikke fokuserer

tilstrækkeligt på at gøre op med de makroøkonomiske ubalancer, som har forstær-

ket krisen i visse lande.

Desuden understreges det hensigtsmæssige i tiltag, der fremskynder allerede plan-

lagte og projekterede investeringer, således at effekten bliver størst muligt, og pe-

ger især på investeringer indenfor eksempelvis energieffektiviseringer og grøn

økonomi. Danmarks infrastrukturplan nævnes som et godt eksempel på denne

type tiltag.

På arbejdsmarkedsområdet noteres det, at mere kortsigtede tiltag for at bevare

beskæftigelsen generelt er blevet ledsaget af mere langsigtede elementer, som

f.eks. øget fokus på at omstille beskæftigelsen til andre jobs og større fokus på

aktiv arbejdsmarkedspolitik, og landene har generelt undgået tiltag, der tilskynder

til permanent tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Det er imidlertid på arbejds-

markedsområdet, at de største strukturpolitiske udfordringer ligger, herunder

spørgsmålet om, hvorvidt indretningen af understøttelsessystemerne og de midler-

tidige tiltag vil være i stand til at forhindre en vækst i den strukturelle ledighed,

hvis krisen trækker ud.

Endelig har den europæiske investeringsbank (EIB) fremlagt sin anden implemen-

teringsrapport siden vedtagelsen af EERP. EIB har i overensstemmelse med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EERP øget omfanget af sine låneaftaler og udbetalinger betydeligt i de sidste må-

neder af 2008 og de første måneder af 2009. Banken forventer at kunne nå sin

målsætning om en stigning i sin udlånsvolumen på 30 pct. i 2009 og 2010.

Usikkerheden forbundet med den økonomiske udvikling i den nærmeste fremtid

indebærer under alle omstændigheder en tilsvarende usikkerhed om de konkrete

virkninger af genopretningsplanen og af de forskellige nationale og fælles tiltag og

de fremtidige vækstudsigter. Der vil derfor være behov for en løbende status på

den fortsatte implementering af genopretningsplanen.

Med hensyn til den del af EERP, der finansieres via EU’s budget vedtog Det Eu-

ropæiske Råd på mødet d. 20. marts 2009 at afsætte i alt 5 mia. euro fra EU-

budgettet til økonomisk genopretning fordelt med 3,98 mia. euro til energiprojek-

ter og 1,02 mia. euro til landdistriktsområder til udmøntning i de kommende år.

Beløbet og fordelingen blev efterfølgende vedtaget på Europa-parlamentets plenar

i maj 2009, og er desuden reflekteret i Kommissionens forslag til EU-budgettet

for 2010

For så vidt angår rapporten vedr. finansielle støttepakker, vurderes de tre forskel-

lige typer støtteforanstaltninger til den finansielle sektor, som de enkelte lande har

iværksat i forskellige kombinationer: 1) statsgarantier (typisk statslige garantier for

indskud, interbanklån og obligationsudstedele), 2) statslige rekapitaliseringer, og 3)

statslige opkøb af dårlige aktiver. Hovedfokus i rapporten er på garantiordninger-

ne, fordi de blev iværksat først og derfor har haft længst virkningstid..

Generelt har der været blandede erfaringer med bankernes deltagelse i de pågæl-

dende ordninger. Med undtagelse af enkelte lande har deltagelsen i statsgaranti-

ordningerne været udbredt, og eksempelvis har udstedelsen af ikke-garanterede

obligationer været meget begrænset.

Enkelte landes erfaring er, at de finansielle virksomheder afholder sig fra at bruge

støtteordningerne, selvom der formentlig er et behov. Dels kan det i sig selv været

et negativt signal for en bank at få offentlig hjælp, og dels kan der være tale om, at

ordningerne er økonomisk ufordelagtige for bankerne, eksempelvis ved at være

prissat for højt. Det får visse lande til at pege på et behov for at justere i retnings-

linjerne fra Kommissionen og ECB, særligt vedrørende prissætningen.

Eksempelvis har visse lande anført, at retningslinjerne ikke tager højde for, at

markedsprisen for de garanterede gældsinstrumenter også afhænger af ratingen på

den garanterende stats offentlige gæld. Det kan alt andet lige give banker i lande

med lavere rating højere garantiomkostninger end i øvrigt sammenlignelige banker

i andre lande med højere rating.

Visse lande forestiller sig derfor, at man i ECB’s retningslinjer giver mulighed for

at lade prissætningen på garantier afspejle sådanne forskelle i værdien som følge af

ratingen på det pågældende lands offentlige gæld. Man må imidlertid forvente, at

det i praksis kan være vanskeligt at isolere og kvantificere sådanne effekter på en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

måde, så man ikke samtidig prissætter andre forhold ved de garanterede produkter

- som det ikke vil være hensigtsmæssigt at kompensere for - for lavt.

Desuden beregnes den af ECB anbefalede prissætning bl.a. ud fra prisen på credit

default swaps (CDS) for den pågældende bank, men der findes ikke CDS for alle

banker, og for disse beregnes prisen på anden vis. Den konkrete metode kan dog i

visse tilfælde forvride den anbefalede pris på garantierne mellem banker med og

uden CDS, selvom dette ikke i sig selv siger noget om de pågældende bankers

risici. Desuden kan prissætningen i visse tilfælde give incitamenter til en højere

grad af kortsigtet frem for langsigtet finansiering, hvilket også kan være uhen-

sigtsmæssigt.

Det er generelt svært direkte at vurdere virkningen af støttepakkerne isoleret fra

virkningen af den generelle nedgang i den økonomiske aktivitet i takt med at pro-

blemerne i realøkonomien øger kreditrisici uafhængigt af bankernes likviditets-

problemer. Støttepakkerne har imidlertid reddet det finansielle system fra et sam-

menbrud, selvom der er endnu ikke tegn på, at pakkerne har normaliseret de fi-

nansielle markeder fuldt ud.

Det er for tidligt at vurdere betydningen af redningspakkerne på de offentlige

finanser. Selvom ingen lande har endnu haft konkrete problemer med at finansie-

re støttepakker til den finansielle sektor har visse lande som bekendt oplevet øge-

de spreads på og nedgradering af deres statsobligationer, hvilket kan afspejle risici

forbundet de betydelige forpligtelser i forhold til de finansielle markeder, som

visse lande har påtaget sig.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-parlamentet er ikke blevet hørt.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Statusrapporterne har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Statusrapporterne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Sagen har ikke været i høring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget.

Holdning

Dansk holdning

Danmark kan tilslutte sig budskaberne i ECOFIN’s bidrag til DER vedrørende

status på den europæiske økonomiske genopretningsplan. Det er af stor vigtighed,

at så stor en andel af landenes krisetiltag som muligt er i overensstemmelse med

eksisterende strukturelle reformprogrammer og andre langsigtede målsætninger,

der understøtter vækst og beskæftigelse på længere sigt.

Danmark kan desuden tilslutte sig rapporten om implementeringen af finansielle

støttepakker. Det er positivt, at man gennem støtteordningerne har undgået et

sammenbrud af det finansielle system, selvom det endnu ikke har ført til en nor-

malisering af de finansielle markeder. Det er sandsynligt, at situationen havde væ-

ret endnu værre uden støttepakkerne.

Danmark lægger stor vægt på, at støtten til den finansielle sektor ikke forvrider

konkurrencen unødigt, og støtter derfor fælles retningslinjer for udformning, pris-

fastsættelse m.v. for de konkrete ordninger, som dem Kommissionen og ECB har

udarbejdet. Eventuelle revisioner af Kommissionens og ECB’s retningslinjer må

derfor baseres på nøje overvejelser, således at man ikke risikerer at skabe andre,

nye forvridninger i form af ulige konkurrencevilkår mellem banker i forskellige

lande og mellem sunde og usunde banker.

Andre landes holdning

Der vurderes at være generel tilslutning til ECOFIN’s budskaber til DER vedr.

status på implementeringen af genopretningsplanen og enighed om behovet for at

følge effekten af de konkrete tiltag nøje og undgå negative effekter på længere sigt.

Det vurderes desuden, at landene generelt vil tage rapporten om bankpakker til

efterretning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(Evt.) Dagsordenspunkt 3d:

Tekniske ændringer til momsdirektivet

Kommissionens forslag om tekniske ændringer til momssystemdirektivet sættes muligvis på dags-

ordenen med henblik på at opnå politisk enighed. Regeringen kan støtte forslaget.

Baggrund

Forslaget fremsættes på baggrund af henvendelser fra erhvervslivet og medlems-

landene, der har udtrykt behov for tekniske ændringer af momsdirektivet

(2006/112/EF).

Indhold

Forslaget indeholder ændringer på følgende områder:

Momssystemet for naturgas

Momssystemet for fællesforetagender

Ændringer som følge af udvidelsen med Bulgarien og Rumænien

Regler for fradragsret i relation til visse former for fast ejendom

Ad 1) Momssystemet for naturgas

Som følge af liberalisering af markederne for naturgas og elektricitet og problemer

med konkret at følge de grænseoverskridende bevægelser af disse varer, vedtog

Rådet en særlig momsordning for levering og indførsel af naturgas og elektricitet.

Ordningen betød i det væsentlige, at momsen skal betales i forbrugslandet.

Imidlertid betyder ordvalget i direktivteksten for naturgassens vedkommende, at

kun gas leveret eller indført gennem ”distributionssystemet for naturgas” omfat-

tes. Det har efterfølgende vist sig, at levering og import via store gasrørledninger

(pipelines) derfor utilsigtet ikke omfattes.

Forslaget indebærer, at systemet for naturgas omfatter naturgas leveret og impor-

teret gennem alle typer gasrørledninger i ordningen. Det sker for at rette op på

utilsigtede virkninger som følge af ordvalget i den oprindelige direktivtekst.

Kommissionen foreslår desuden, at også naturgas, der leveres eller importeres via

gastankskibe, omfattes af ordningen. Forslaget er begrundet med, at der er tale om

den samme type naturgas, uanset om det er i rørledninger eller tankskibe.

Ad 2) Momssystemet for fællesforetagende

Rådet har fastslået, at man med henblik på gennemførelse af rammeprogrammet

for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) kunne oprette

fællesforetagender og andre strukturer. Disse foretagender m.v. finansieres ved

hjælp af fællesskabsmidler og medlemslandenes statsbudgetter, og har til formål at

gennemføre fællesskabspolitikken fastlagt i rammeprogrammet.

Fællesforetagender udfører ikke momspligtig virksomhed og har derfor ikke fra-

dragsret for købsmoms efter gældende regler. For at undgå at momsen belaster

fællesforetagenderne, foreslår Kommissionen, at de momsmæssigt ligestilles med

internationale organisationer og derved momsfritages, såfremt de ikke udøver

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

økonomisk virksomhed. Momsfritagelsen skal ikke gælde indkøb beregnet til pri-

vat brug for deltagerne i fællesforetagenderne og de andre strukturer.

Ad 3) Ændringer som følge af udvidelsen med Bulgarien og Rumænien

I forbindelse med optagelsen af Bulgarien og Rumænien i EU fik disse to lande

tilladelse til at indrømme små og mellemstore virksomheder afgiftsfritagelse og til

fortsat at momsfritage international personbefordring. Kommissionen foreslår, at

undtagelserne indarbejdes i momsdirektivet af hensyn til klarhed og gennemsig-

tighed.

Ad 4) Regler for fradragsret i relation til visse former for fast ejendom

Et grundprincip i momssystemet er, at en afgiftspligtig person (dvs. en fysisk per-

son eller virksomhed) har ret til at fradrage moms af indkøb i det omfang de ind-

købte varer og ydelser anvendes til momspligtige aktiviteter.

EF-domstolen har for nylig fastslået, at en afgiftspligtig person, der skal anvende

et indkøb til både momspligtig og ikke-momspligtig virksomhed, kan vælge at

anse hele indkøbet for at tilhøre den momspligtige virksomhed, og derved først

skal betale udtagningsmoms (dvs. betaling af moms for de indkøb, der ikke med-

går i den momspligtige virksomhedsproduktion) i det øjeblik indkøbet konkret

anvendes til ikke-momspligtig aktivet. Det indebærer en likviditetsfordel for virk-

somheden.

I forbindelse med fast ejendom, hvor såvel byggeri og køb, repræsenterer høje

værdier, og hvor det er normalt, at ejendommen skal anvendes til både momsplig-

tige og ikke-momspligtige samt privat formål, giver muligheden for at få fradrag

for moms på alle indkøb virksomhederne en væsentlig økonomisk fordel – og et

tilsvarende tab for medlemslandenes statskasser.

Kommissionen foreslår derfor, at der indsættes en bestemmelse i momsdirektivet

om, at fradrag i forbindelse med erhvervelse, opførsel, renovering og væsentlige

ombygninger af fast ejendom begrænses, således at det oprindelige fradrag afspej-

ler den faktiske benyttelse af ejendommen til erhvervsformål. Ved blandet brug af

ejendommen vil det derfor ikke længere være muligt straks at fradrage hele købs-

momsen.

Kommissionen foreslår desuden at fastsætte, at såfremt den konkrete anvendelse

af den faste ejendom senere ændrer sig og den afgiftspligtige person reelt skulle

have haft mere eller mindre fradragsret, skal afgiftsbetalingen korrigeres efter de

normale regler for regulering af investeringsgoder.

Det tjekkiske formandskab har foreslået at udvide Kommissionens forslag vedrø-

rende fradragsret i relation til visse former for fast ejendom, til at omfatte en mu-

lighed for medlemslandene til at lade andre varer og ydelser indkøbt til brug både

for virksomheden og privatsfæren omfatte af den nye fradragsretsregel.

Efter forslaget vil de gældende regler for korrektion af fradrag anvendes, hvis det

senere viser sig, at forholdet mellem erhvervsmæssig og privat brug ændres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsgrundlag

EF-traktatens art 93, der kræver høring af Europa-Parlamentet og enstemmig

vedtagelse af medlemslandene.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget ændrer eksisterende fællesskabslovgivning,

der kun kan ændres ved ny fællesskabslovgivning. Da forslaget endvidere begræn-

ser sig til en tilpasning af de eksisterende bestemmelser, der har vist sig uegnede,

er forslaget i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog den 8. juli 2008 at godkende forslaget med en række

ændringer. Ændringerne havde alene karakter af mindre præciseringer af forslaget.

Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige statsfinansielle eller samfundsøko-

nomiske konsekvenser.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil kræve ændringer i momslovens regler for leveringssted for gas og i

reglerne om momsfritagelse for internationale organisationer m.v.

Kommissionens forslag om at afskære for likviditetseffekterne af fradrag for

moms af indkøb til privatanvendelse ved byggeri m.v. i forbindelse med fast ejen-

dom vurderes ikke at berøre dansk lovgivning, idet Danmark allerede anvender en

regel svarende til den foreslåede. Formandskabets forslag om at give medlemslan-

dene mulighed for at udvide reglen til alle varer og ydelser indkøbt til blandet er-

hvervsmæssig og privat brug kræver ikke umiddelbart ændring af momsloven –

men såfremt man fra dansk side skulle ønske at anvende denne mulighed, vil lo-

ven skulle ændres

Høring

Forslaget har været til høring hos relevante erhvervsorganisationer. Høringssvar

og kommentarer herpå er oversendt til udvalget den 19. februar 2008.

Høringssvarerne var overordnet positive.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg.

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg. Samlenotat om sagen

blev fremsendt til Europaudvalget forud for ECOFIN den 4. november 2008,

men sagen blev taget af dagsordenen for ECOFIN og blev derfor ikke forelagt

mundtligt.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter generelt forslaget vedr. tekniske ændringer i momsdirektivet,

idet forslaget vurderes at præcisere den eksisterende lovgivning på området.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Da Kommissionens forslag om momsfritagelse for fællesforetagende er klart af-

grænset og lovgivningen på området er gennemskuelig, kan regeringen støtte dette

forslag og en præcis definition af fællesforetagender.

Andre landes holdninger

Medlemslandene har givet udtryk for støtte til forslaget.