PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2008-09
2952 - Landbrug og fiskeri Bilag 3
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer

11. juni 2009

FVM 663

____________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. juni 2009

____________________________________________________________________

Fremtiden for den fælles landbrugspolitik

- Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Side 3

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økono-

miske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om kvalitetspolitikken for landbrugspro-

dukter

- Rådskonklusioner

KOM (2009) 234

Side 5

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økono-

miske Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En stærkere målretning af støtten til land-

brugere i områder med naturbetingede ulemper

- Rådskonklusioner

KOM (2009) 161

Side 9

Forslag til Rådets forordning om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet

- Politisk enighed

KOM (2008) 553

Side 13

(Evt.) Mulig ophævelse af direktiver 2006/91 og 74/647: San José skjoldlus og nellike-

viklere

- Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Side 13

Forslag om optagelse af aktivstoffer på bilag I i direktivet om plantebeskyttelsesmidler

- Politisk enighed

KOM (2009) 240

KOM (2009) 241

KOM (2009) 242

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KOM (2009) 243

KOM (2009) 244

KOM (2009) 245

KOM (2009) 246

Side 14

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om en bæredygtig frem-

tid for akvakultursektoren

- Rådskonklusioner og udveksling af synspunkter

KOM (2009) 162

Side 15

Forslag til Rådets forordning om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at

sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik

- Orienterende drøftelse

KOM (2008) 721

Side 19

Meddelelse fra Kommissionen om høring om fiskerimuligheder for 2010

- Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM (2009) 224

Side 29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 22.-23. juni 2009

Fremtiden for den fælles landbrugspolitik

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Formandskabet har fremlagt udkast til rådskonklusioner vedrørende fremtidens fælles landbrugs-

politik efter 2013 med henblik på vedtagelse på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. juni

2009.

Baggrund

Formandskabet har fremlagt udkast til rådskonklusioner vedrørende den fremtidige fælles land-

brugspolitik efter 2013 som opfølgning på drøftelserne af spørgsmålet på det uformelle rådsmøde i

Brno den 31.maj - 2. juni 2009. Desuden henvises til erklæringsteksten der fulgte vedtagelsen af

sundhedstjekket den 20. november 2008, som forpligtede rådet (landbrug og fiskeri) og Kommissi-

onen til at undersøge systemet for direkte betalinger nærmere med henblik på at se på forskelle i be-

talingsniveauer mellem medlemsstaterne.

Udkastet til rådskonklusioner forventes vedtaget på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. juni

2009.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om rådskonklusioner.

Formål og indhold

Formandskabet har fremlagt udkast til rådskonklusioner vedrørende den fremtidige fælles land-

brugspolitik efter 2013. Det understreges, at disse konklusioner ikke foregriber de finansielle per-

spektiver for perioden efter 2013.

Det fremhæves, at systemet for direkte betalinger har været af stor betydning for EU’s landmænd i

deres bestræbelser på at tilpasse sig forandringerne i markedsvilkårene, særligt i krisetider, og lige-

ledes for at fremme bæredygtig landbrugsproduktion i EU.

Det påpeges endvidere, at man for at imødegå de udfordringer landbruget står overfor i fremtiden

bør overveje, hvordan man gør systemet for direkte betalinger fair, legitimt, effektivt og enkelt at

administrere, tilstrækkeligt fleksibelt og let at retfærdiggøre og forklare. Alternativer til de histori-

ske referenceperioder bør overvejes, balancen mellem indkomststøtte og kompensation for offentli-

ge goder bør revurderes, den specifikke situation i bestemte sektorer og regioner bør tages i betragt-

ning og ordningen for direkte betalinger bør i fremtiden være en sammenhængende del af den fælles

landbrugspolitik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der lægges op til, at Rådet bekræfter sin intention om at fortsætte drøftelserne om fremtidens land-

brugspolitik, som under svensk formandskab vil omhandle landdistriktspolitikken. Rådet bør ligele-

des bifalde Kommissionens intention om i 2010 at fremsætte en meddelelse om den fælles land-

brugspolitik efter 2013 og følge den op med forslag til retsakter i 2011, på samme tid som forslage-

ne til det nye finansielle perspektiv fremlægges.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse om udkast til rådskonklusioner.

Konsekvenser

De eventuelle rådskonklusioner har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-

sekvenser. En vedtagelse af eventuelle rådskonklusioner skønnes ikke i sig selv at berøre beskyttel-

sesniveauet.

Høring

På mødet i §2-udvalget (landbrug) den 9. juni 2009 bemærkede Landbrug & Fødevarer, at spørgs-

målet om fremtidens direkte betalinger skal diskuteres under hensyntagen til de højere produktions-

omkostninger i Danmark sammenlignet med for eksempel Østeuropa. Endvidere påpegede Land-

brug & Fødevarer, at reduktion af støtte skal ske i WTO-regi.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Formandskabets udkast til rådskonklusioner om retningslinjer for den fremtidige fælles landbrugs-

politik bør ses i sammenhæng med den igangværende drøftelse af midtvejsevalueringen af EU’s

budget, som har fokus rettet mod tiden efter 2013. Det er dansk holdning, at forhandlingerne om de

næste finansielle perspektiver skal foregå som en samlet pakke med alle budgetdele inklusive land-

brugsbudgettet som en del heraf.

Regeringen henholder sig endvidere til regeringsgrundlaget ”Mulighedernes samfund” fra novem-

ber 2007 (punkt 18. Moderne landbrug, fiskeri og styrket dyrevelfærd), sit høringssvar af 15. april

2008 i forbindelse med midtvejsevalueringen af EU’s budget vedrørende den fælles landbrugspoli-

tik samt regeringens strategi af 30. maj 2008 for afvikling af EU's landbrugsstøtte.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det kan forventes, at de nye medlemsstater anført af Letland aktivt vil arbejde for, at de nye med-

lemsstaters krav om en omfordeling af enkeltbetalingsordningen bliver fremhævet mere tydeligt i

rådskonklusionerne.

De danske synspunkter om udfasning af landbrugsstøtten på lang sigt kan til en vis grad forventes

støttet fra de mere reformpositive medlemsstater, om end de eventuelle rådskonklusioner næppe til-

lægges væsentlig betydning for den fremtidige udformning af den fælles landbrugspolitik.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske

Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om kvalitetspolitikken for

landbrugsprodukter

KOM (2009) 234

Nyt notat.

Resumé

Kommissionens meddelelse udgør konklusionerne på den offentlige høring af grønbogen om land-

brugsprodukters kvalitet og indeholder i den forbindelse en strategi for den fremtidige kvalitetspoli-

tik for landbrugsprodukter. Meddelelsen berører ikke beskyttelsesniveauet i Danmark.

Baggrund

Kommissionen har den 28. maj 2009 fremlagt en meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Eu-

ropæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om kvalitetspolitikken for land-

brugsprodukter. Meddelelsen er oversendt til Rådet i en dansk sprogudgave den 29. maj 2009.

Meddelelsen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. juni 2009 med

henblik på udveksling af synspunkter og vedtagelse af rådskonklusioner.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der alene er tale om en medde-

lelse fra Kommissionen.

Formål og indhold

Kommissionen fremsendte den 17. oktober 2008 en grønbog om landbrugsprodukters kvalitet: pro-

duktstandarder, produktionskrav og kvalitetsordninger til Rådet og Europa-Parlamentet. Grønbogen

var i offentlig høring indtil den 31. december 2008, og det tjekkiske formandskab afholdt i marts

2009 en konference med henblik på at forberede Rådets konklusioner.

Hensigten med grønbogsinitiativet er at finde initiativer til at forbedre rammerne for, hvordan EU´s

landbrugs- og fødevareerhverv kan bruge fødevarekvalitet som et konkurrenceparameter på det glo-

bale marked.

Grønbogens tese er, at der er et marked for produkter, der indeholder merværdi (added value) i form

af kvalitet, der ligger ud over grundlæggende produktionsbetingelser, der omhandler fødevaresik-

kerhed, dyrevelfærd og miljøhensyn.

Kommissionen betoner i meddelelsen, at



”kvalitet” skal være et grundlæggende element i EU´s fødevaresektors strategi for at forbed-

re dens konkurrenceevne i et globalt marked



der skal være en bedre kommunikation fra producenter til forbrugere om fødevarekvalitet



kvalitetspolitikken udvikler sig over tiden, og det er nødvendigt, at der skabes større sam-

menhæng mellem instrumenterne i kvalitetspolitikken

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



en videreudvikling af politikken skal være tilstrækkelig fleksibel og tage hensyn til private

og nationale ordninger, og skal sikre innovation

kvalitetspolitikken skal medvirke til at fremme bæredygtige produktionssystemer.

Kommissionen fremhæver desuden i flere sammenhænge et behov for forenkling og strømligning af

eksisterende instrumenter.

Kommissionens konkrete forslag

Kommissionen nævner, at høringen har vist stor opbakning til ordningerne for beskyttede geografi-

ske betegnelser og beskyttede oprindelsesbetegnelser (BGB/BOB), men at der også er et behov for

forenkling. Kommissionen foreslår blandt andet



at de administrative procedurer for registrering af BGB/BOB bliver smidigere, så ansøgnin-

ger om registrering behandles hurtigere,



at ordningen om garanteret traditionel specialitet (GTS) afskaffes, men at det overvejes at

etablere en forbeholdt betegnelse for ”traditionelle produkter”,



en afklaring af relationerne mellem forskellige former for intellektuelle rettigheder

(BOB/BGB, registrerede varemærker mm.),



at det vurderes, om der er behov for præciseringer i relation til spørgsmålet om generiske

udtryk og



at der arbejdes for en øget beskyttelse af BOB-/BGBer i tredjelande gennem WTO og, bila-

terale aftaler, samt at de omfattes af handelsaftaler i form af antipiratkopieringsaftaler.

Men hensyn til handelsnormer foreslår Kommissionen, at det overvejes at udarbejde et sæt af gene-

relle handelsnormer, men foreslår samtidig, at det undersøges, om det vil være hensigtsmæssigt, at

overlade udarbejdelsen af handelsnormer til Den europæiske standardiseringsorganisation (CEN).

Kommissionen foreslår desuden, at det undersøges, om der bør fastsættes flere fakultative udtryk,

som f.eks. ”bjergprodukter” og ”traditionelt fremstillet produkt”; sidstnævnte som erstatning for

GTS-ordningen. Dette kræver ny lovgivning.

Kommissionen anfører endvidere, at der er stor opbakning til økologiordningerne. Med henblik på

yderligere at styrke disse ordninger arbejdes der med at udforme et fælles, obligatorisk EU-logo.

Ligeledes vil Kommissionen tilskynde 3. lande til gensidig anerkendelse af økologiske standarder,

hvis udvikling man vil støtte i Codex Alimentarius.

Kommissionen nævner, at der i høringen har været stort fokus på muligheden for at mærke fødeva-

rer med oprindelsen af de primærprodukter, der indgår i fødevaren. Kommissionen foreslår, at det

inden for rammerne af handelsnormerne for landbrugsprodukter overvejes at udvide obligatorisk

angivelse af produktionssted til flere landbrugsprodukter.

Med hensyn til nationale og private certificeringsordninger fremhæver Kommissionen, at sådanne

ordninger giver gode muligheder for at opfylde forbrugernes behov for oplysninger og landbrugs-

produkters egenskaber og kvalitet. De mange kvalitetsordninger har dog også en række ulemper, da

de kan medføre vildledning, byrder for producenterne og kan have indflydelse på international han-

del, herunder lægge hindringer i vejen for u-landenes adgang til EU-markederne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen vil formentlig komme med lovgivningsinitiativer i forhold til de konkrete forslag

om geografiske betegnelser, garanterede traditionelle specialiteter og handelsnormer. Kommissio-

nen vil derudover foreslå, at der udarbejdes retningslinjer for kvalitetsordninger, hvilket skal ske på

basis af internationale standarder og efter konsultation med Den Rådgivende Gruppe for Kvalitet i

Landbrugsproduktionen.

Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om kvalitetspolitikken for landbrugspro-

dukter. Formandskabets udkast indeholder i al væsentlighed Kommissionens forslag i meddelelsen.

Den væsentligste forskel er, at formandskabet foreslår, at GTS-ordningen forbedres, men ikke op-

hæves.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om meddelelsen. Europa-Parlamentet har den 10. marts

2009 vedtaget en initiativ-betænkning om sikring af fødevarekvalitet – harmonisering eller gensidi-

ge anerkendelser af standarder. Betænkningen henviser til ”Grønbogen”, men betænkningen har et

videre sigte. Europa-Parlamentets anbefalinger ligger i tråd med Kommissionens meddelelse, men

går videre i flere retninger, blandt andet ønsker man oprettet et europæisk organ for fødevarekvali-

tet.

Gældende dansk ret

Meddelelsen har ikke i sig selv betydning for dansk ret.

Konsekvenser

Grønbogen, meddelelsen og de forventede rådskonklusioner er oplæg til, hvilke tiltag der skal fore-

tages inden for kvalitetsområdet for landbrugsprodukter, og har derfor ikke administrative eller fi-

nansielle konsekvenser. Meddelelsen har heller ikke i sig selv betydning for beskyttelsesniveauet i

Danmark.

Høring

§2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalg er hørt om meddelelsen.

På mødet i §2-udvalget (landbrug) den 9. juni 2009 gjorde Landbrug & Fødevarer opmærksom på

risikoen for konkurrenceforvridning som følge af en særstatus for visse produkter.

Landbrug & Fødevarer konstaterer i skriftligt høringssvar af 9. juni 2009, at meddelelsen har stor

fokus på mærkning af fødevarer med oprindelses samt beskyttet betegnelse. Landbrug & Fødevarer

er fortsat af den opfattelse, at ensidig europæisk fokus på fødevarekvalitet, som værende et spørgs-

mål om oprindelse, er for snæver og uanvendelig for den samlede europæiske fødevareproduktion

(konkurrence, innovation, ernæring, miljø og fødevaresikkerhed er parametre, der bør inddrages

snarere end oprindelse). Landbrug & Fødevarer er således umiddelbart særdeles skeptiske overfor

introduktionen af produktionssted (place of farming).

I den forbindelse bemærker Landbrug & Fødevarer, at:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Mærkning med oprindelse virker mere som et værktøj til at beskytte de europæiske produ-

centers råvarer mod den stigende konkurrence fra tredjelande end som forbrugerinformation

Et obligatorisk oprindelsesmærke er i modstrid med tankerne om et liberalt verdensmarked

med et stærkt indre marked og varernes frie bevægelse. Landbrug & Fødevarer mener, at in-

troduktionen af en obligatorisk mærkning vil være et skridt væk fra tanken om det indre

marked og tilbage til de nationale markeder

Et obligatorisk oprindelsesmærke vil være en særdeles stor administrativ byrde for de føde-

vareproducenter, som producerer produkter med mange ingredienser og/eller hvor oprindel-

sen af råvarerne skifter fra dag til dag

Hvis formålet med mærkningen er at hindre vildledning af forbrugerne, mener Landbrug &

Fødevarer ikke, at der er noget behov for mærkning, da der er regler (Fødevareforordnin-

gens artikel 16) om forbud med vildledende mærkning og markedsføring af fødevarer

Hvis formålet med et oprindelsesmærke er at fokusere på fødevaresikkerhedsmæssige

spørgsmål, mener Landbrug & Fødevarer ikke, at et oprindelsesmærke er et anvendeligt

værktøj i relation til fødevarer, der indføres i EU. Fødevaresikkerhed er således allerede

dækket af en stram lovgivning, herunder importkontrol.

I relation til Kommissionens konkrete forslag om, at der skal ske forenklinger og lettelser af de ad-

ministrative procedurer i relation til beskyttede betegnelser, er Landbrug & Fødevarer helt på linje,

men er skeptiske overfor overvejelserne om at fusionere BOB og BGB.

For så vidt angår arbejdet for en særbehandling af beskyttede betegnelser i både internationale og

bilaterale handelsaftaler, er Landbrug & Fødevarer imod, da dette vil betyde en skævvridning af

handelsaftalerne til fordel for de sydeuropæiske medlemsstater, der traditionelt har langt flere be-

skyttede produkter. Skævvridningen forstærkes yderligere af, at der er meget få beskyttede beteg-

nelser med et egentligt eksportpotentiale.

EU har i mange år medvirket til at udvikle handelsnormer herunder blandt andet markedsstandarder

(produktidentiteter). Landbrug & Fødevarer ønsker, at man fastholder de eksisterende markedsstan-

darder og efter behov udvikler nye. Landbrug & Fødevarer anser brugen af CEN standarder (The

European Committee for Standardisation) som en mulig løsning, men det forudsætter, at der er bred

enighed om standarden blandt stakeholders, ligesom den skal anerkendes (juridisk) af medlemssta-

terne på hele det indre marked.

I den forbindelse er det vigtigt at understrege vigtigheden af internationale standarder - Codex Ali-

mentarius – der letter international samhandel.

Landbrug & Fødevarer mener, at det er positivt, at man vil styrke det indre marked for økologiske

produkter og lette den internationale handel hermed ved hjælp af gensidig anerkendelse og øget

markedsadgang. Ligeledes ser Landbrug & Fødevarer positivt på udviklingen af en vejledning for

certificeringsordninger.

Landbrug & Fødevarer henviser endvidere til Landbrugsraadets tidligere høringssvar om Kommis-

sionens grønbog om landbrugsprodukters kvalitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er enig med Kommissionen i, at en satsning på kvalitet er nødvendig, hvis europæisk

landbrug og fødevareerhverv skal klare sig i den stigende globale konkurrence.

Regeringen finder, at kvalitetspolitikken skal være tilstrækkelig fleksibel og tage hensyn til private

og nationale ordninger, og skal sikre innovation.

De initiativer, der anbefales i konklusionerne, må ikke medføre øgede protektionistiske foranstalt-

ninger, skal være i overensstemmelse med og må ikke kunne skabe problemer i forhold til WTO og

internationale aftaler.

Det er generelt regeringens holdning, at der ikke er brug for yderligere lovgivning om fødevarekva-

litet, og fra dansk side ses gerne en yderligere forenkling eller afvikling af eksisterende EU-

lovgivning.

Regeringen finder ikke, at der skal fastsættes yderligere obligatoriske krav om mærkning med pro-

duktionssted i handelsnormerne for landbrugsprodukter.

Regeringen lægger meget vægt på, at de initiativer, der udspringer af meddelelsen, sker i et samspil

med den horisontale fødevarelovgivning, især samspillet med mærkningsreglerne, som i øjeblikket

er under revision, og lovgivningen om intellektuelle ejendomsrettigheder.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om andre medlemsstaters holdninger til kommissio-

nens meddelelse.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens grønbog om landbrugsprodukters kvalitet har tidligere været forelagt Folketingets

Europaudvalg den 12. december 2008 forud for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-19. de-

cember 2008, jf. samlenotat oversendt den 4. december 2008. Regeringens høringssvar på grønbo-

gen blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 21. januar 2009.

Notat og høringssvar er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeri.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske

Økonomiske Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En stærkere målretning af

støtten til landbrugere i områder med naturbetingede ulemper

KOM (2009) 161

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3. april 2009. Æn-

dringer er markeret i marginen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har den 21. april 2009 fremlagt en meddelelse om en stærkere målretning af støtten

til landbrugere i områder med naturbetingede ulemper. Kommissionen præsenterer nye fælles bio-

fysiske kriterier for mere målrettet udpegning af ugunstigt stillede områder, som er støtteberettige-

de under landdistriktspolitikken. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at afprøve de fore-

slåede kriterier på en national udpegning og levere kort over en simuleret udpegning til Kommissi-

onen. Kommissionen forventes efter yderligere analyser og effektvurdering at fremsætte forslag til

regelgrundlaget for udpegningen af ugunstigt stillede områder, som skal have virkning for støtten

til ugunstigt stillede områder under landdistriktspolitikken. Det var forudset, at den nye udpegning

skulle træde i kraft fra 2010, men Kommissionen har tilkendegivet, at udpegningerne først forventes

at træde i kraft under det næste landdistriktsprogram for perioden efter 2013. Formandskabet læg-

ger op til en vedtagelse af rådskonklusioner på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. juni

2009.

Baggrund

Kommissionen har den 21. april 2009 fremlagt en meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det

Europæiske Økonomiske Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En stærkere målretning af støtten til

landbrugere i områder med naturbetingede ulemper. Meddelelsen er modtaget i en dansk sprogver-

sion den 23. april 2009.

Meddelelsen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. juni 2009 med

henblik på vedtagelse af rådskonklusioner.

Nærhedsprincippet

Der er tale om en meddelelse og ikke om et forslag til en retsakt. På denne baggrund er spørgsmålet

om nærhedsprincippet ikke relevant.

Formål og indhold

Den Europæiske Revisionsret udtrykte i 2003

kritik af den dagældende udpegning af ugunstigt stil-

lede områder, som værende for bred, for lidt målrettet og for uensartet. Med rådsforordning

1698/2005 om landdistriktspolitikken for 2007-2013 (landdistriktsforordningen) blev fastlæggelsen

af den nye udpegning udsat, således at der på basis af et nyt forslag fra Kommissionen og vedtagel-

se i Rådet skulle anvendes nye udpegningskriterier fra 2010. I landdistriktsforordningen blev mål-

sætningen for støtten nu alene fastholdelse af bæredygtig landbrugsaktivitet i områder med naturbe-

tingede ulemper (artikel 50, stk. 3a) eller i områder med andre særlige ulemper for landbruget (arti-

kel 50, stk. 3b). De socioøkonomiske målsætninger med støtten blev samtidig udtaget af forordnin-

gen.

Rollefordelingen for støtteordningerne under den fælles landbrugspolitik blev efter Kommissionens

opfattelse dermed mere klar. Enkeltbetalingen understøtter landbrugsindkomsterne. Støtten til

ugunstigt stillede områder skal kompensere for naturbetingede eller andre ulemper for landbruget.

Betalingerne for miljøvenligt jordbrug kompenserer for miljøvenlige tiltag i landbruget, mens lokale

aktionsgrupper understøtter de socioøkonomiske vilkår i landdistrikterne.

Revisionsrettens særberetning nr. 4/2003 om udvikling af landdistrikterne: støtte til ugunstigt stillede områder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har afholdt fælles og bilaterale møder med nationale eksperter i 2007 og 2008 ved-

rørende Kommissionens forslag til nyt geografisk udpegningsgrundlag for ydelse af støtten til

ugunstigt stillede områder under landdistriktspolitikken. Kommissionen har imidlertid endnu ikke

kunnet samle et anvendeligt datagrundlag fra medlemsstaterne til at vurdere den samlede effekt af

gennemførelsen af forslaget. Kommissionen har derfor udarbejdet meddelelsen for at inddrage med-

lemsstaterne i arbejdet med at samle datagrundlag.

Kommissionen foreslår et nyt udpegningsgrundlag efter artikel 50, stk. 3a i landdistriktsforordnin-

gen for områder præget af betydelige naturbetingede ulemper for landbruget (jordproduktivitet,

klimaforhold). Knap 40 % af landbrugsarealet i EU-25 er udpeget efter denne bestemmelse. Kriteri-

erne er udarbejdet af Kommissionens Fælles Forskningscenter i samarbejde med eksperter og for-

skere. De nye kriterier bestå af 8 biofysiske kriterier for de naturbetingede ulemper:



jordbundsforhold: Dræning/ jord tekstur/ rod dybde/ kemisk indhold



klimapåvirkning: lav temperatur/ hede stress



topografi: hældning/ jord fugtighedsbalance.

Kriterierne kan hver for sig eller i kombination ligge til grund for udpegningen.

Kommissionen anfører, at det imidlertid er muligt at overvinde de naturbetingede ulemper i visse

områder, for eksempel ved anvendelse af dræning eller kunstvanding. I sådanne tilfælde kan der

opnås en rentabel landbrugsproduktion på arealerne til trods for de væsentlige naturbetingede ulem-

per, der oprindeligt var gældende. Det foreslås derfor, at ovennævnte kriterier anvendes i kombina-

tion med relevante indikatorer vedrørende landbrugsproduktionen med henblik på opnåelse af et

mere nuanceret udpegningsgrundlag. Hensigten er at udelukke støtte til arealer, hvis de naturbetin-

gede ulemper er overvundet.

Da målsætningen med støtte efter artikel 50, stk. 3a i landdistriktsforordningen alene er at modvirke

naturbetingede ulemper for landbruget, ønsker Kommissionen at omdøbe populærnavnet for støtten

fra støtte til ugunstigt stillede områder (Less Favoured Areas - LFA) til støtte til områder med na-

turbetingede ulemper (Natural Handicap Payments - NHP).

Kommissionen understreger, at der er behov for fortsat national deltagelse for forbedring af data-

grundlaget. Kommissionen inviterer derfor medlemsstaterne til at afprøve udpegningskriterierne på

nationale forhold og levere en simuleret national udpegning efter kriterierne til Kommissionen.

Kommissionen vil på dette grundlag færdiggøre sit forslag til udpegningskriterier. Kommissionen

har tilkendegivet, at udpegningerne først forventes at træde i kraft under det næste landdistriktspro-

gram for perioden efter 2013.

Formandskabets udkast til rådskonklusioner

Formandskabet har fremlagt udkast til rådskonklusioner, som er i tråd med indholdet i Kommissio-

nens meddelelse. Formandskabet foreslår blandt andet følgende konklusioner:

1. Rådet noterer sig Kommissionens oplæg om at bede medlemsstaterne foretage en simuleret

udpegning efter de otte kriterier.

2. Rådet noterer sig Kommissionens oplæg om, at områder, der overkommer de naturbetingede

handicap, ikke skal kunne modtage støtte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Rådet noterer sig tidsplanen for indsendelse af resultaterne af den simulerede udpegning til

Kommissionen pr. 31. januar 2010.

4. Desuden påpeger Rådet, at den fremtidige afgrænsning blandt andet også skal begrænse sig

til områder, hvor ekstensivt landbrug er vigtige for arealanvendelsen.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Gældende dansk ret

Støtte under landdistriktsprogrammet ydes i medfør af lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling

af landdistrikterne (landdistriktsloven).

Konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, administrative eller lovgivningsmæssige konse-

kvenser. En eventuel vedtagelse af Kommissionens forslag til nyt udpegningsgrundlag efter landdi-

striktsforordningens artikel 50, stk. 3a vil ikke have direkte effekt på ordningerne i det danske land-

distriktsprogram, hvor der ikke er foretaget nogen udpegning efter denne underartikel.

Under Ø-støtteordningen i landdistriktsprogrammet er udpegningen af de pågældende øer som støt-

teværdige sket efter artikel 50, stk. 3b. Denne underartikel omfatter hjemmel til at yde arealstøtte til

områder præget af andre særlige ulemper for landbruget, og ikke områder præget af naturbetingede

ulemper. Landbruget på de pågældende øer er præget af den fælles særlige ulempe, at transportom-

kostningerne for at føre landbrugets produkter til fastlandet er særligt høje, fordi øerne ikke har

broforbindelse. Udpegningsgrundlaget for denne type støtte er ikke omfattet af Kommissionens

meddelelse.

Høring

Landbrugsraadet oplyste på møde i §2-udvalget (landbrug) den 1. april 2009, at man ønsker at fast-

holde den nuværende formulering i forordningen om ekstensiv arealforvaltning.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark ønsker generelt en mere snæver udpegning for denne type af støtte af hensyn til at

opnå en målrettet effekt, og finder, at der skal stilles krav om, at arealer, som modtager

denne støtte skal drives ekstensivt og miljømæssigt bæredygtigt. Danmark arbejder for en

tydeliggørelse af, at den danske ø-støtte-ordning vil kunne videreføres under foranstaltningen

for ugunstigt stillede områder. Regeringen kan generelt støtte formandskabets rådskonklusioner,

idet man fra dansk side arbejder for, at danske holdninger fremmes mest muligt.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der var en første drøftelse af meddelelsen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23.-24. april

2009, hvor flere medlemsstater påpegede de mulige store konsekvenser i form af omlægninger af

støtten og det deraf afledte behov for en overgangsperiode og kompensation. Flere medlemsstater

lægger endvidere vægt på, at meddelelsen på ingen måde skal præjudicere et kommende forslag.

Enkelte medlemsstater fandt umiddelbart, at den nuværende ordning, hvor også socio-økonomiske

kriterier indgår, burde opretholdes. Det forventes, at der kan opnås enighed om rådskonklusionerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Det forventede indhold i meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. april

2009 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23.-24. april 2009, jf. samlenotat oversendt den

3. april 2009.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Rådets forordning om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet

KOM (2008) 553

Der henvises til særskilt notat fra Justitsministeriet.

(Evt.) Mulig ophævelse af direktiver 2006/91 og 74/647: San José skjoldlus og

nellikeviklere

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Formandskabet har foreslået at ophæve direktiv 2006/91/EF om bekæmpelse af San José skjoldlus

og direktiv 76/647/EF om bekæmpelse af nellikeviklere med henvisning til, at direktiverne er foræl-

dede. Udkastet til rådskonklusioner vil ikke have konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark

og EU.

Baggrund

Formandskabet støttet af Kommissionen har foreslået at ophæve direktiv 2006/91/EF om bekæm-

pelse af San José skjoldlus og direktiv 76/647/EF om bekæmpelse af nellikeviklere med henvisning

til, at direktiverne er forældede.

Sagen forventes eventuelt sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. juni

2009 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Formål og indhold

Udkastet til rådskonklusioner fremfører, at bekæmpelse af harmfulde organismer i Fællesskabet

fordrer effektiv lovgivning på området. Det er derfor nødvendigt løbende at vurdere, om lovgivnin-

gen i forhold til harmfulde organismer er tidssvarende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

San José skjoldlus og nellikeviklere er ikke omfattet af Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000

om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter

og mod deres spredning inden for Fællesskabet. De to skadegørerne blev allerede i forbindelse med

etableringen af det indre marked fjernet fra karantæneskadegørerlisten i plantesundhedsdirektivet.

Disse to direktiver er at betragte som en reminiscens fra EF- lovgivning før 1993.

I udkastet til rådskonklusioner opfordres Kommissionen til inden for overskuelig fremtid at udar-

bejde en konsekvensanalyse på baggrund af foreliggende erfaring og videnskabelig data, som kan

føre til et forslag om ophævelse af de to direktiver.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Konsekvenser

Da der ikke er problemer med de to planteskadegørere i Danmark, vil en ophævelse af de to direkti-

ver ikke have konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark.

Udkastet til rådskonklusioner har ingen statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser

for det offentlig eller konsekvenser for EU’s budget.

Høring

Sagen har ikke været i høring i §2-udvalget (landbrug) på grund af sagens begrænsede rækkevidde.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark støtter en ophævelse af de to rådsdirektiver.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der kan opnås enighed om udkastet til rådskonklusioner.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag om optagelse af aktivstoffer på bilag I i direktivet om plantebeskyttel-

sesmidler

KOM (2009) 240

KOM (2009) 241

KOM (2009) 242

KOM (2009) 243

KOM (2009) 244

KOM (2009) 245

KOM (2009) 246

Der henvises til særskilt notat fra Miljøministeriet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om en bæredyg-

tig fremtid for akvakultursektoren

KOM (2009) 162

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3. april 2009. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionens meddelelse omhandler en strategi for bæredygtig udvikling af europæisk akvakul-

tur. Kommissionens meddelelse søger at identificere og adressere grunden til stagnationen i euro-

pæisk akvakultur, søger at bidrage med konkrete forslag for at ændre denne udvikling og søger at

øge bevidstheden hos politiske beslutningstagere og offentlige organer om betydningen af akvakul-

tur i Den Europæiske Union.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2009) 162 af 8. april 2009 fremsendt meddelelse fra Kommissionen

til Europa-Parlamentet og Rådet om en bæredygtig fremtid for akvakultursektoren – Ny fremdrift til

strategien for bæredygtig udvikling af europæisk akvakultur. Meddelelsen er oversendt til Rådet

den 14. april 2009 og modtaget i en dansk sprogversion den 15. april 2009.

Meddelelsen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. juni 2009 med

henblik på vedtagelse af rådskonklusioner og udveksling af synspunkter.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissio-

nen og rådskonklusioner om principper for den fælles fiskeripolitik og ikke om forslag til konkrete

retsakter.

Formål og indhold

Kommissionens meddelelse omhandler en strategi for bæredygtig udvikling af europæisk akvakul-

tur.

EU repræsenterer et af verdens største markeder for marine og ferske fødevareprodukter. Opdræt af

fisk og skaldyr indebærer store muligheder for fremtidig produktion af fødevarer, og siden begyn-

delsen af 2000-tallet er akvakulturproduktionen vokset med 1/3 på globalt plan, mens der i EU er

sket en stagnation. Kommissionens meddelelse lægger op til, at årsagerne til denne stagnation iden-

tificeres og adresseres.

Meddelelsen har til formål at øge bevidstheden hos politiske beslutningstagere og offentlige organer

om betydningen af akvakultur i EU.

Der er mange udfordringer for akvakulturproduktion i EU, så som begrænsede pladsmuligheder og

licenser (miljøgodkendelser) til etablering af nye anlæg, konkurrence fra import af lavprisfiskevarer

fra udlandet, begrænsede muligheder for startkapital og lån til innovative projekter. Dertil kommer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udfordringer i form af miljøbeskyttelse, krav om dyrevelfærd og fødevaresundhed og det faktum, at

akvakulturindustri er relativt ukendt for befolkning og investorer.

Kommissionen foreslår, at EU bør fremme en konkurrencedygtig og bredspektret akvakulturindu-

stri, der understøttes af avanceret teknologi og forskning, dækker hele fødekæden og imødekommer

forbrugernes krav om en bæredygtig produktion.

Indenfor udvikling i akvakultur foreslår Kommissionen, at der sættes fornyede kræfter ind, og at det

sikres, at en større andel af EU-budgettet dirigeres til området. Parallelt opfordres medlemsstaterne

og industrien til også at øge deres andel til udvikling og forskning. Kommissionen foreslår en

fortsættelse af initiativerne for at fremme udvikling af en integreret kystzoneplanlægning og at støt-

te initiativer for at fremme bæredygtig udvikling af akvakultur på globalt plan.

EU har forpligtet sig til et højt miljøbeskyttelsesniveau, og reguleringen af akvakulturproduktion

baseres på forsigtighedsprincippet. Kommissionen vil fortsætte med at understrege vigtigheden af

en bæredygtig udvikling af akvakultur i sin politik og handlinger. Skaldyrsproduktion er meget

afhængig af vandmiljøet, og Kommissionen vil sikre opretholdelse af et passende niveau for

beskyttelse af skaldyrvand (vandområder, som kræver beskyttelse eller forbedring for at muliggøre

at skaldyr kan leve og vokse deri med henblik på anvendelse til konsum) og styrke informationen til

de kompetente nationale myndigheder og industri for at sikre en korrekt gennemførelse af

vandrammedirektivet

og havstrategidirektivet

. Kommissionen foreslår en revurdering og fornyet

gennemgang af registret over sygdomme hos akvatiske dyr, og en vurdering af de nuværende finan-

sielle støttemuligheder hertil samt at øge bevågenheden på dyrevelfærd.

Kommissionen vil søge at forbedre EU’s foderstoflovgivning på baggrund af vedtagelsen af ret-

ningslinjer om mere smidige tilladelsesprocedurer. Kommissionen vil anmode Det Europæiske

Fødevaresikkerheds Agentur (EFSA) om at foretage en fuldstændig gennemgang af marine bio-

toksin-relaterede problemstillinger og evaluere, hvordan man kan udbrede og effektivisere brugen

af risikovurderinger. Kommissionen vil fortsætte bestræbelserne for at forsikre forbrugerne om at

akvakulturprodukter er sikre at spise og vurdere de sundhedsmæssige fordele ved at spise akvakul-

turprodukter.

Kommissionen er tillige fremkommet med forslag om at fortsætte bestræbelserne med at forenkle

de lovgivningsmæssige rammer og reducere de administrative byrder på EU-plan. Endvidere vil

Kommissionen undersøge finansieringsmuligheder for akvakultur indsatsen i forbindelse med revi-

sionen af den fælles fiskeripolitik – f.eks. i form af midler fra Fiskerifonden (EFF) eller nye særlige

finansieringsmuligheder.

Kommissionen er i øjeblikket ved at vurdere arbejdet i Den Rådgivende Komité for Fiskeri og

Akvakultur (ACFA) og det forventes, at man i den forbindelse vil overveje behovet for at revidere

og højne profilen for akvakulturindustrien. Samtidig forventes, at Kommissionen vil sikre en pas-

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesska-

bets vandpolitiske foranstaltninger.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets

havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sende overvågning af akvakultursektoren, blandt andet gennem forbedret statistik- og dataindsam-

ling.

Formandskabets udkast til rådskonklusioner fremhæver blandt andet følgende elementer:



Behovet for at sikre en bæredygtig og mere konkurrencedygtig akvakultur sektor.



Vigtigheden af en hensigtsmæssig balance mellem udvikling af akvakultur og miljø understre-

ges sammen med vigtigheden af at skabe de nødvendige betingelser for tilvejebringelsen af

kvalitetsprodukter samt en integreret fysisk planlægning.



Behovet for en forenkling og forbedring af sammenhængen i retsforskrifter, særlig i relation til

tilladelsesprocedurer og reduktion af de administrative byrder.



Vigtigheden af, hvor det er passende, at etablere retningslinjer (guidelines) for national imple-

mentering af fællesskabslovgivning understreges.



Behovet for at fremme forskning i og udvikling af akvakultur samt den praktiske udnyttelse af

resultaterne.



Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til at udnytte de eksisterende finansieringsmeka-

nismer fuldt ud, idet vigtigheden af en markedsbaseret udvikling samtidig understreges.



Kommissionen opfordres til i sit kommende forslag om reform af den fælles markedsordning

for fisk og akvakulturprodukter at sikre en tilfredsstillende funktion af markedet for akvakul-

turprodukter.



Det anses for vigtigt at fremme eksporten og teknologi og at sikre lige vilkår for indenlandske

og importerede akvakulturprodukter.



Det henstilles til at overveje og, om nødvendigt, at tackle skarvens negative virkning på akva-

kultur.



Det anses for vigtigt at øge offentlighedens kendskab til akvakulturprodukters potentiale som

bidragyder til fødevareforsyning på en miljømæssigt bæredygtig måde.



Man støtter initiativer for at fremme bæredygtig udvikling af akvakultur på globalt plan.



Kommissionen opfordres til senest med udgangen af 2009 at præsentere Rådet for et hand-

lingsprogram, der følger op på fremdriften i forslagene samt at holde Rådet informeret regel-

mæssigt.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse om meddelelsen.

Konsekvenser

Kommissionens meddelelse har i sig selv ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, administrative

eller samfundsøkonomiske konsekvenser for det offentlige eller for erhvervet.

Høring

På mødet i §5-udvalget (fiskeri) den 31. marts 2009 kommenterede WWF Danmark ikke på Kom-

missionens meddelelse, men fandt, at den danske tilgang var fin. Sagen rejste dog et foderproblem,

idet fisk skal have fisk at spise. Med udviklingen af akvakultur ville der blive en øget udnyttelse af

havets ressourcer, og det manglede man at tage med i overvejelserne. WWF så gerne, at foderet og-

så blev inkluderet i bestræbelserne for et udvikle et bæredygtigt akvakulturerhverv i EU for hele fø-

dekæden. Man efterlyste et udspil fra Kommissionen, der sikrede, at foderet kom fra bæredygtige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kilder, for eksempel gennem certificering. Desuden ønskede man også lovgivningskrav om oprin-

delsesmærkning, for eksempel fangstområde af foderet.

Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening bemærkede, at det var vigtigt at have fokus på sam-

mensætning af foder, da der ikke var ubegrænsede maritime ressourcer.

Dansk Akvakultur fandt også, at den danske tilgang generelt var god og fremførte blandt andet, at

forbrugerne skulle have mulighed for at finde oplysninger om det enkelte fiskeprodukt og at opleve,

at der var forskel på for eksempel næringsindhold i forskellige fiskearter, således at forbrugeren

kunne foretage et oplyst valg. Dansk Akvakultur udtrykte i øvrigt forventning om, at Kommissio-

nen også tog initiativ til at håndtere spørgsmålet om certificering af foder.

På mødet i §5-udvalget (fiskeri) den 10. juni 2009 anførte Dansk Akvakultur, at meddelelsen fra

Kommissionen ikke gjorde det tilstrækkeligt klart, at en væsentlig udvidelse af akvakulturprodukti-

onen ville have visse miljømæssige virkninger, og at man måtte forholde sig til, at dette skulle kun-

ne rummes inden for definitionen af bæredygtighed.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder det vigtigt, at der arbejdes for en strategi for bæredygtig udvikling af europæisk

akvakultur. Kommissionens udspil harmonerer med regeringens målsætning om en kraftig stigning

i akvakulturproduktionen de kommende år.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt har de øvrige medlemsstater været positivt indstillet overfor meddelelsen.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Det forventede indhold i meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. april

2009 forud for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23.-24. april 2009, jf. samlenotat oversendt den

3. april 2009.

Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om den forventede kommende strategi for

europæisk akvakultur den 14. november 2008 forud for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-

20. november 2008, jf. samlenotat oversendt den 6. november 2008.

Det danske positionspapir fra Fødevareministeriet om akvakultur blev oversendt til Folketingets Eu-

ropaudvalg den 23. april 2009.

Notaterne og det danske positionspapir er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Rådets forordning om oprettelse af en EF-kontrolordning med hen-

blik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik

KOM (2008) 721

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. december 2008.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag om oprettelse af et EF-kontrolsystem til sikring af overholdelse

af reglerne i den fælles fiskeripolitik med henblik på en reform af det eksisterende fiskerikontrolre-

gime. Formålet er at konsolidere og forenkle den gældende lovgivning, men også at udvikle en ny

harmoniseret tilgang til inspektion og kontrol, der dækker alle aspekter fra ”redskab til bord”, at

udvikle en fælles kultur for efterlevelse af reglerne og at sikre en effektiv anvendelse af reglerne i

den fælles fiskeripolitik. Forslaget erstatter den gældende kontrolforordning.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2008) 721 af 14. november 2008 fremsendt forslag til Rådets forord-

ning om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den

fælles fiskeripolitik.

Forslaget er modtaget fra Rådssekretariatet i dansk sprogversion den 17. no-

vember 2008.

Forslaget er fremsat i henhold til TEF artikel 37 og kan vedtages med kvalificeret flertal efter hø-

ring af Europa-Parlamentet.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. juni 2009 med hen-

blik på politisk drøftelse.

Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at nærhedsprincippet ikke finder anvendelse, idet forslaget falder

ind under Fællesskabets enekompetence. Regeringen er i udgangspunktet enig i Kommissionens

vurdering, idet forslaget dog fortsat analyseres i detaljer.

Formål og indhold

Både Kommissionen og Revisionsretten har påpeget, at den gældende kontrolordning ikke har

fungeret efter sin hensigt. På den baggrund foreslår Kommissionen en omfattende reform af den

kontrolordning, der understøtter den fælles fiskeripolitik. En række regler samles i kontrolforord-

ningen, herunder visse regler i relation til markedsforanstaltninger og tekniske bevaringsforanstalt-

ninger. Akvakultur omfattes som noget nyt af reglerne. Med den nye ordning ophæves den gælden-

Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeri-

politik.

Kommissionen har samtidig fremsendt Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om et forslag

til rådsforordning om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre opretholdelse af reglerne i den fælles

fiskeripolitik, jf. KOM(2008) 718.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de kontrolforordning samt en række artikler i grundforordningen

og andre forordninger, herunder

flerårige forvaltningsplaner.

Forordningen finder anvendelse på alle aktiviteter, der udføres på medlemsstaternes område eller i

EU-farvande eller af EU-fiskerifartøjer, eller af medlemsstaternes statsborgere, i forbindelse med:



Bevarelse, forvaltning og udnyttelse af levende akvatiske ressourcer



Akvakultur



Forarbejdning, transport og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter

Kommissionen foreslår en harmoniseret tilgang og ensartet politik for kontrollen af fiskeriet for at

sikre en effektiv gennemførelse af den fælles fiskeripolitik. Forslaget indeholder følgende hoved-

elementer:

Ny fælles tilgang til kontrol og inspektion



Systematisk risikoanalyse som udgangspunkt for fiskerikontrollen



Strategisk planlægning, taktisk fokusering og stikprøvestrategi



Anvendelse af moderne teknologi og omfattende datavalideringssystemer



Standardiserede og koordinerede inspektioner og procedurer til søs og på land (omfattende

transport og marked)



Indførsel af et sporbarhedssystem



Særlige kontrolforanstaltninger for flerårige planer, discard, beskyttede havområder og realtids-

lukninger af fiskerier



Foranstaltninger til kontrol af rekreativt fiskeri.

Mod en kultur om overholdelse af reglerne



Forenkling og rationalisering af den juridiske ramme



Indførelse af præventive og harmoniserede administrative sanktioner med mulighed for med-

lemsstaterne til alternativt at anvende nationale strafferetlige sanktioner, som er effektive, pro-

portionale og har afskrækkende virkning, samt etablering af et straffepointsystem



Forbedret samarbejde mellem medlemsstater og med Kommissionen



Revision af mandatet for EU’s Fiskerikontrolagentur.

Effektiv anvendelse af den fælles fiskeripolitiks regler



Omdefinering og styrkelse af Kommissionens og Kommissionens kontrollørers beføjelser, her-

under udvidet adgang til uledsaget kontrol



Handlingsplaner for medlemsstater med mangler i forvaltningen med henblik på at forbedre de-

res gennemførelse af den fælles fiskeripolitik



Udvidelse af Kommissionens muligheder for at lukke et fiskeri

Rådets forordning (EF) nr.

2371/2002 af

20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcer-

ne som led i den fælles fiskeripolitik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Mulige finansielle foranstaltninger mod medlemsstater i tilfælde af utilstrækkelig forvaltning

Større fleksibilitet til Kommissionen m.h.t. at foretage fradrag i kvoter og afslag på kvoteover-

førsler og kvotebytter i tilfælde af utilstrækkelig forvaltning

Bestemmelser om nødforanstaltninger.

Blandt de foranstaltninger, som Kommissionen mere specifikt foreslår, kan fremhæves følgende:

Specifikke kontrolregler

Der foreslås øget anvendelse af VMS (fartøjsovervågningssystem), således at omfanget af fartøjer,

omfattet af VMS-krav udvides fra i dag at omfatte fartøjer over 15 m og derover til også at omfatte

fartøjer over 10 m, men under 15 m, fra 1. januar 2012.

Et fartøj over 15 m skal have monteret et automatisk identifikationssystem (AIS), og medlemssta-

terne anvender data herfra til at foretage krydskontroller med andre tilgængelige data. Medlemssta-

terne bruger endvidere et fartøjssporingssystem, der giver dem mulighed for at sammenholde posi-

tionsoplysninger fra telebilleder sendt til jorden via satellit eller andre tilsvarende systemer med de

oplysninger, der modtages af fartøjsovervågningssystemet eller det automatiske identifikationssy-

stem, med henblik på at påvise fiskerfartøjers tilstedeværelse i et givet område.

Ligeledes forslås øget anvendelse af elektronisk logbog. Der er allerede truffet beslutning om an-

vendelse af elektronisk logbog for fartøjer over 24 m fra 1. januar 2010 og for fartøjer over 15 m fra

1. juli 2011

. Med forslaget foreslås kravet udvidet til fartøjer over 10 m fra 1. januar 2012.

I logbogen skal fartøjer over 10 m specifikt angive alle mængder på over 15 kg af hver art, der fan-

ges og opbevares om bord (I dag er vægtgrænsen mængder på over 50 kg). Den tilladte tolerance

for de i logbogen registrerede skøn over, hvor store mængder fisk i kg, der er om bord, foreslås fast-

sat til 5 % (I dag gælder forskellige logbogstolerancer blandt andet afhængigt af bestandenes situa-

tion på henholdsvis 20 %, 10 % og 8 %).

Fartøjer skal ifølge forslaget som noget nyt endvidere registrere al discard på over 15 kg i logbogen.

Med forbehold for specifikke regler i de flerårlige planer skal fartøjsførere forhåndsanmelde forven-

tet ankomsttidspunkt i havn mindst fire timer i forvejen, medmindre medlemsstaternes kontrolmyn-

digheder har givet tilladelse til tidligere indsejling. Der er tale om en udvidelse af de eksisterende

regler til at omfatte alle fartøjer, som tidligere alene omfattede udvalgte fiskerier og fartøjsstørrel-

ser. Ligeledes udvides omfanget af oplysninger, som forhåndsanmeldelsen skal indeholde.

Der foreslås nye regler for overvågning af flådeforvaltningen, blandt andet i form af overvågning,

certificering og krydskontrol af maskineffekt.

Jf. Rådets forordning (EF) nr. 1966/2006 af 21. december 2006 om elektronisk registrering og indberetning af fiskeri-

oplysninger og om teledetektionsmetoder og Kommissionens forordning (EF) nr. 1077/2008 af 3. november 2008 om

fastlæggelse af gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1966/2006 om elektronisk registrering og

indberetning af fiskerioplysninger og om teledetektionsmetoder og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1566/2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Visse regler om overvågning af flerårige planer, som tidligere har været fastsat i de enkelte flerårige

planer, foreslås samlet i kontrolforslaget, herunder regler om udpegede havne (dvs. krav om at et

fartøj skal lande i en af de af medlemsstaterne udpegede havne, hvis der landes over en vis mængde

af arter, omfattet af en flerårig plan) og nationale kontrolhandlingsprogrammer. Med hensyn til kra-

vene til udpegede havne udvides disse i forhold til de gældende. Der foreslås således blandt andet

fastsat begrænsning af landingstidsrum, begrænsning af landingssteder i havnen og fuld inspekti-

onsdækning ved landing. Endelig skal arter, omfattet af en flerårig plan, udgøre mindst 5 % af hav-

nens landinger over 3 år.

Der fastsættes regler om overvågning af beskyttede havområder i form af etablering af et alarmsy-

stem ved indsejling og meldinger om gennemsejling.

Der foreslås fastsat fælles regler for gennemførelse af realtidslukninger (dvs. lukning af et område i

et kortere tidsrum med henblik på at reducere omfanget af uønskede fangster og beskyttelse af ung-

fisk).

Der stilles krav om, at første afsætning af alle arter underkastet fangst- eller indsatsbegrænsninger

finder sted eller registreres på et auktionscenter til registrerede købere, mens øvrige arter kan afsæt-

tes til godkendte auktioner eller købere. Alle købere af fiskevarer fra et fartøj skal være identificeret

med momsnummer.

For så vidt angår rekreativt fiskeri foreslås det, at fiskeri efter bestande, der er omfattet af en flerårig

plan, kun må foretages af fartøjer, der har tilladelse hertil. Fangsterne skal registreres og afskrives

på medlemsstaternes relevante kvoter, hvoraf der skal afsættes en andel til rekreativt fiskeri. Ende-

lig er der forbud mod at afsætte fangster fra det rekreative fiskeri, undtagen til velgørende formål.

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne sikrer, at deres aktører indfører et sporbarhedssystem,

således at oplysningerne om fiskevarers og akvakulturprodukters oprindelse bliver gjort tilgængeli-

ge for den kompetente myndighed. For alle partier af fiskevarer og akvakulturprodukter skal der så-

ledes som minimum gives oplysninger om vægt af fangst/høst, navn på arter, dato for fangst/høst,

navn på fartøj/anlæg, navn og adresse på leverandører og redskaber.

Sanktionsbestemmelser

I forbindelse med alvorlige overtrædelser skal medlemsstaterne sørge for, at overtrædelser straffes

med effektive, afbalancerede og afskrækkende administrative sanktioner i overensstemmelse med

den række af sanktioner og foranstaltninger, der er fastsat i kapitel IX i forordning (EF) nr.

1005/2008 (”IUU-forordningen”). For alle alvorlige overtrædelser, hvis niveau ikke kan knyttes til

værdien af de fiskevarer, der er opnået ved at begå den alvorlige overtrædelse, sikrer medlemssta-

terne endvidere, at der straffes med en administrativ bøde på som minimum mindst 5.000 € (ca.

37.500 kr.) og som maksimum mindst 300.000 € (ca. 2,25 mio. kr.) for hver alvorlig overtrædelse. I

tilfælde af gentagen alvorlig overtrædelse inden for en femårig periode pålægger en medlemsstat en

administrativ bøde på som minimum mindst 10.000 € (ca. 75.000 kr.) og som maksimum mindst

600.000 € (ca. 4,5 mio. kr.). Ved fastsættelse af bøderne tager medlemsstaterne også hensyn til

værdien af den skade, der er påført de pågældende fiskeressourcer og det pågældende havmiljø.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstaterne kan også, eller alternativt, benytte effektive, afbalancerede og afskrækkende straf-

feretlige sanktioner.

For så vidt angår det foreslåede strafpointsystem er der tale om et system, hvor der tildeles strafpo-

int ved overtrædelser af reglerne i den fælles fiskeripolitik. Når det samlede antal strafpoint er lig

med eller overstiger et nærmere fastsat antal point, suspenderes fiskeritilladelsen automatisk i en pe-

riode på mindst seks måneder. Perioden er et år, hvis fiskeritilladelsen suspenderes for anden gang,

og tredje gang inddrages fiskeritilladelsen permanent. Hvis indehaveren af en suspenderet fiskeritil-

ladelse ikke begår en ny overtrædelse inden for tre år fra datoen for den sidste overtrædelse, slettes

alle point på fiskeritilladelsen.

Medlemsstaters adgang til inspektion

En medlemsstat kan ifølge forslaget inspicere fiskerfartøjer, der fører dens flag, i alle EU-farvande,

dvs. inkl. territorialfarvand, jf. dog kystmedlemsstatens primære ansvar. Endvidere kan en med-

lemsstat foretage inspektioner på en anden medlemsstats fiskerfartøjer i alle EU-farvande, dvs. inkl.

territorialfarvand, efter tilladelse fra den berørte kystmedlemsstat (tilladelse kan kun nægtes helt el-

ler delvis, såfremt tvingende hensyn til den nationale sikkerhed tilsiger det), eller i henhold til et

særligt EU-kontrolhandlingsprogram, hvis et sådant er vedtaget (i dag kan medlemsstater kun inspi-

cere uden for andre medlemsstaters territorialfarvand). En medlemsstat kan også inspicere EU-

fiskerfartøjer, der fører dens eget flag eller en anden medlemsstats flag, i tredjelandes farvande, i

overensstemmelse med internationale aftaler. Som hidtil kan en medlemsstat inspicere EU-

fiskerfartøjer, der fører en anden medlemsstats flag, i internationale farvande. Endelig kan en med-

lemsstat som noget ny udføre inspektioner på en anden medlemsstats område efter tilladelse fra den

berørte medlemsstat eller i henhold til et særligt EU-kontrolhandlingsprogram, hvis et sådant er

vedtaget.

Fællesskabsinspektører

Begrebet ”fællesskabsinspektører” udvides fra alene at kunne være kontrollører, udnævnt af med-

lemsstaterne og opstillet på en liste af Kommissionen, til at være embedsmænd/tjenestemænd i en

medlemsstat, i Kommissionen eller i Fiskerikontrolagenturet, og det anføres, at de har samme befø-

jelser som nationale inspektører.

EU-fiskerikontrolagenturets mandat

EU’s fiskerikontrolagenturs mandat foreslås udvidet, blandt andet således at EU-fiskerikontrolagen-

turet vil kunne gennemføre egentlig revision af medlemsstaternes kontrolsystemer og foretage di-

rekte inspektioner.

Kommissionens udvidede beføjelser

Kommissionens tjenestemænd kan udføre inspektioner på fiskerfartøjer, transportmidler og på for-

retningssteder og hos andre organer, der er involveret i den fælles fiskeripolitik, og de har de samme

beføjelser som nationale kontrollører. Alle aktører kan underkastes inspektioner af Kommissionen i

nødvendigt omfang. Når virksomheder modsætter sig inspektion, yder den berørte medlemsstat

Kommissionens tjenestemænd den nødvendige bistand, også fra politiet, så de kan gennemføre in-

spektionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen kan foretage revision af medlemsstaternes kontrolordninger, som blandt andet kan

omfatte:



Kvote- og indsatsforvaltningsordningen



Datavalideringssystemer, herunder systemer til krydskontroller



Den administrative organisation



Det nationale sanktionssystem, herunder sanktionernes tilstrækkelighed, sagernes varighed, den

økonomiske gevinst, som overtræderne mister, og sanktionsordningens afskrækkende karakter

Uregelmæssigheder og mangler i en medlemsstatskontrolordning indebærer, at Kommissionen ud-

arbejder en handlingsplan sammen med den pågældende medlemsstat. Medlemsstaten træffer alle

nødvendige foranstaltninger til at gennemføre en sådan handlingsplan.

Kommissionen kan også træffe beslutning om helt eller delvis at suspendere finansiel støtte til med-

lemsstater fra EU i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 (forordningen om Den Euro-

pæiske Fiskerifond – EFF) og i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 861/2006 om EF-finansie-

ringsforanstaltninger til gennemførelse den fælles fiskeripolitik i højst atten måneder. Dette kan ske,

hvis bestemmelserne i kontrolforordningen ikke er blevet overholdt og dette kan tilskrives den på-

gældende medlemsstat og kan medføre en alvorlig trussel for bevarelsen af levende akvatiske res-

sourcer eller for effektiviteten af EU’s kontrol- og håndhævelsesordning. Det er desuden en betin-

gelse, at Kommissionen konkluderer, at den pågældende medlemsstat ikke har truffet passende for-

anstaltninger til at afhjælpe situationen og heller ikke er i stand til at gøre det i den nærmeste frem-

tid.

Kommissionen får mulighed for i visse tilfælde at nægte at overføre en medlemsstats kvoter for be-

stande til det følgende år i henhold til reglerne om kvotefleksibilitet

samt for i visse tilfælde at fjer-

ne muligheden for at udveksle kvoter med andre medlemsstater

Data og information

Forslaget indeholder også regler om analyse og revision af data, datafortrolighed m.v. og stiller som

noget nyt krav om, at medlemsstaterne giver Kommissionen direkte realtidsadgang til elektronisk

database. Endvidere stilles krav om, at medlemsstaterne etablerer og driver websteder med en of-

fentlig og en beskyttet del. På den beskyttede del skal en medlemsstat give Kommissionen, en in-

stans udpeget af denne og øvrige medlemsstater adgang til centrale databaser og herunder giver

Kommissionen adgang til at downloade data eller for andre medlemsstater initiere elektronisk ud-

veksling af data.

Ikrafttræden

Det foreslås, at forordningen anvendes fra den 1. januar 2010.

Forslag til ændringer

I formandskabets arbejdsdokument af 20. maj 2009 foreslås en række ændringer af det oprindelige

forslag. Blandt disse ændringer kan særligt fremhæves følgende:

Rådets forordning (EF) nr. 847/96 af 6. maj 1996 om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC og kvoter fra

år til år, artikel 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Kravene til at have VMS og elektronisk logbog ændres fra over 10 m generelt til 12 m eller

derover generelt samt for fartøjer på 8 m og derover, der anvender trukne redskaber.

Kravet om, at fartøjer over 10 m skal registrere alle mængder på over 15 kg af hver art, der

fanges og opbevares om bord ændres til krav om, at fartøjer på 10 m og derover skal registrere

alle mængder over 15 kg for arter, omfattet af flerårige planer, og over 50 kg for andre arter.

Kravet om at fartøjer skal registrere discard over 15 kg foreslås ændret til, at fartøjsfører skal

registrere alt skønnet discard over 15 kg af arter, omfattet af flerårige planer, og alt skønnet

discard over 50 kg for andre arter.

Tolerancemarginen i logbogen fastsættes til 8 % for arter, omfattet af flerårige planer, og 10 %

for andre arter.

Der fastsættes krav om, at fangster fra videnskabelige forsøg, som markedsføres og sælges, skal

fradrages fra medlemsstatens kvote

Bestemmelsen om afgivelse af melding ved gennemsejling af beskyttede havområder fjernes.

Bestemmelsen om rekreativt fiskeri ændres, således medlemsstaterne på basis af en stikprøve-

plan skal overvåge fangster fra rekreativt fiskeri af bestande, omfattet af genopretningsplaner.

STECF skal evaluere den biologiske indvirkning af rekreativt fiskeri på bestande, omfattet af

genopretningsplaner, og hvor et rekreativt fiskeri vurderes til at have væsentlig indvirkning,

kan Kommissionen beslutte at indføre særlige forvaltningsforanstaltninger for sådant fiskeri i

henhold til komitologiprocedure. Medlemsstater omfattet af sådanne foranstaltninger skal re-

servere en del af deres kvote, der udelukkende skal anvendes til rekreativt fiskeri, og fangsterne

skal afskrives på de relevante kvoter. Der er fortsat et forbud mod at afsætte fangster fra det re-

kreative fiskeri, undtagen til velgørende formål.

Bestemmelsen om, at første omsætning af alle arter underkastet fangst- eller indsatsbegræns-

ninger finder sted eller registreres på et auktionscenter til registrerede købere forenkles, således

at der blot som nu er krav om, at alle arter skal afsættes til registrerede auktioner eller købere.

Det præciseres, at fællesskabsinspektører skal have samme beføjelser som nationale inspektører

i relation til undersøgelser og resultater. Det samme gælder for Kommissionens og Fiskerikon-

trolagenturets inspektører.

Straffepointsystemet skal alene finde anvendelse i forbindelse med alvorlige overtrædelser.

Udtalelser

Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse om forslaget den 22. april 2009. Europa-Parlamentet for-

holder sig generelt positivt over for forslaget, idet det foreslår visse ændringer i teksten, herunder

blandt andet:

- Den udvidede anvendelse af VMS og elektronisk logbog foreslås først iværksat fra den 1. juli

2013 for fartøjer over 10 m op til 15 m

- EU-medfinansiering på 80 % for udgifter til anskaffelse og installation af VMS og elektronisk

logbog i henhold til Rådets forordning nr. 861/2006 (Efter de gældende regler er udgangspunk-

tet en mulighed for EU-medfinansiering på 50 % for udgifter til anskaffelse og installation).

- Tolerancemarginen i logbogen fastsættes til 10 %.

- En generel regel om, at ikke blot fangster men også discard fratrækkes kvoten.

Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressour-

cerne som led i den fælles fiskeripolitik, artikel 20, stk. 5.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen skal kunne overføre uudnyttede kvoter til andre medlemsstater efter nærmere

fastsatte regler, uden at det berører princippet om relativ stabilitet.

I forbindelse med overholdelse af bestemmelsen om registrering af discard skal Kommissionen

overveje en ordning med opsætning af videoovervågningsudstyr med henblik på at sikre over-

holdelse af denne forordning.

Afsnittet om realtidslukninger fjernes, idet der er tale om en teknisk bevaringsforanstaltning.

Reglerne om rekreativt fiskeri justeres, således at de alene vedrører marine farvande, og tilla-

delseskravet foreslås fjernet. Det foreslås alternativt, at rekreativt fiskeri fra et fartøj i marine

EU-farvande efter bestande, omfattet af en flerårig genopretningsplan kan vurderes af den med-

lemsstat, i hvis farvande fiskeriet finder sted. Fiskeri med stang/fiskehjul fra kysten er dog und-

taget herfra. Endvidere foreslås det, at medlemsstaterne senest 2 år efter forordningens ikraft-

træden kan evaluere virkningen af rekreativt fiskeri i deres farvande og sende oplysningerne til

Kommissionen. Under vejledning af STECF afgør den enkelte medlemsstat herefter sammen

med Kommissionen, hvilke former for rekreativt fiskeri, der har en væsentlig indvirkning på fi-

skebestandene, og den pågældende medlemsstat indfører i tæt samarbejde med Kommissionen

en ordning for tilsyn med fiskeri med væsentlig indvirkning, hvorved der kan gives et præcist

overslag over den samlede fangst inden for hver fiskebestand. Rekreativt fiskeri skal overholde

den fælles fiskeripolitiks målsætning. Findes rekreativt fiskeri at have en væsentlig indvirkning,

afskrives fangsten på flagmedlemsstatens relevante kvote. Medlemsstaten kan fastsætte, at en

del af en sådan kvote skal anvendes udelukkende til nævnte rekreative fiskeri.

En ny bestemmelse om, at medlemsstater skal sikre, at aktører, der er fundet ansvarlige for en

alvorlig overtrædelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, udelukkes fra at drage fordel af Den

Europæiske Fiskerifond, fiskeripartnerskabsaftaler og anden offentlig støtte.

Det af Kommissionen foreslåede strafpointsystem skal kun finde anvendelse i tilfælde af alvor-

lige overtrædelser.

Konsekvenser

Forslaget har betydelige statsfinansielle konsekvenser, herunder kan særligt fremhæves:

- udgifter til eventuel anskaffelse af nyt fiskerikontrolsystem i forbindelse med oprettelse af et

elektronisk valideringssystem for kontrol af kvaliteten af alle data, der registreres i henhold til

forordningen,

- udgifter til udvidelse og tilpasning af eksisterende registrering af data,

- etablering af et administrativt system til håndtering af et straffepointsystem,

- indførelse af et system med anvendelse af realtidslukninger,

- udstedelse af tilladelser, registrering af fangster og afskrivning på kvoter af fangster i det rekre-

ative fiskeri, herunder udgifter forbundet med etablering af et indberetningssystem og tilpas-

ning af databaser i sammenhæng hermed,

- overvågning af EU-fartøjers aktiviteter i beskyttede områder

- lagring af data i relation til automatisk identifikationssystem (AIS) og gennemførelse af kryds-

check m.v.

- pligt til anvendelse af et fartøjsovervågningssystem i overvågningen.

Høring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§5-udvalget (fiskeri) og §7-udvalget (rekreativt fiskeri) er blevet hørt i en skriftlig høring. Endvide-

re er §5-udvalget (fiskeri) blevet hørt i forbindelse med møder i udvalget den 18. februar og den 10.

juni 2009.

Danmarks Fiskeriforening har generelt bemærket, at forslaget er skuffende og uambitiøst, og at det

blot tilføjer tættere kontrol (mest med teknik) og højere straffe oven i systemet, og at det tilsynela-

dende antages, at samme metoder skal anvendes for alt fiskeri i EU, hvilket ifølge Danmarks Fiske-

riforening er urealistisk. Det kritiseres, at fiskerne pålægges ekstra omkostninger, som anses som

unødvendige, og at det sker i en situation, hvor der er et vist pres på økonomien fra mange sider.

Danmarks Fiskeriforening ønsker, at fiskernes sikkerhed og arbejdsmiljø blev inddraget i forslaget.

Danmarks Fiskeriforening finder det endvidere skuffende, at ønsket om sammenhængende regler,

som fiskerne respekterer, ifølge organisationen er fraværende.

Mere specifikt anfører Danmarks Fiskeriforening, at hvis der indføres øgede krav til anvendelse af

VMS-udstyr og elektronisk logbog ved at inkludere fartøjer ned til 10 m, skal det ske uden omkost-

ninger for fartøjsejerne. Dertil kommer, at Danmarks Fiskeriforening finder tidshorisonten ureali-

stisk. Den foreslåede tolerancemargin på 5 % anses for yderst kritisabel (for lav). Kravet om 4 ti-

mers forudanmeldelse forud for ankomst til havn anses ikke for at forholde sig til virkeligheden og

for at være meget upraktisk. Foreningen udtrykker endvidere bekymring for konsekvenserne af de

udvidede krav til udpegede havne og forholder sig skeptisk til krav om registrering i logbog for far-

tøjer over 10 m af alle mængder over 15 kg. For så vidt angår kravet om registrering af alt discard

på over 15 kg, anføres det, at kravet ikke er tilpasset flerartsfiskeri i Nordsøen og som udgangs-

punkt ikke mulig at implementere. Foreningen anbefaler, at reglerne om rekreativt fiskeri og om et

straffepointsystem udgår af forslaget. Det anføres endelig, at hvis der skal indføres mulighed for så

store bøder som angivet for alvorlige overtrædelser, er der behov for meget klare definitioner af

”alvorlige overtrædelser”, og hvornår det koster 5.000 €, og hvornår det koster 300.000 €.

Danmarks Fiskeriforening har supplerende bemærket, at forslaget burde tages af bordet, idet tids-

punktet for en ny kontrolforordning var uhensigtsmæssigt i forhold til de kommende reformdrøftel-

ser af den fælles fiskeripolitik. Danmarks Fiskeriforening anfører endvidere, at det er problematisk,

at forslaget både ikke blot omfatter strikte kontrolregler, men f.eks. også regler, som har karakter af

tekniske bevaringsforanstaltninger. For så vidt angår spørgsmålet om kompetence bemærker for-

eningen, at man formoder, at myndighederne sikrer sig, at retssikkerhedsmæssige principper over-

holdes. Foreningen forholder sig kritisk til forsøget på at finde løsninger, som skal kunne anvendes

overalt i EU, selv når der er forskellige i forvaltningssystemer i forskellige farvande i EU, og der

stilles spørgsmålstegn ved indledning af en harmoniseringsproces netop på sanktionsområdet.

Danmarks Fiskeriforening er usikker på, hvordan videnskabelige forsøg skal kunne gennemføres i

fremtiden, hvis fangster skal afskrives på kvoterne. Endelig finder foreningen behov for en beskri-

velse af de erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening har bemærket, at man støttede sporbarhed, men ud-

trykt bekymring for, at forslaget fordrede alt for mange data, som ikke ville kunne håndteres.

Dansk Akvakultur har bemærket, at man anser det for uhensigtsmæssigt, at akvakultur generelt ind-

går i forslaget, idet forslaget i henhold til begrundelse og præambel udelukkende har til hensigt at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forbedre kontrollen af det traditionelle fiskeri. Størstedelen af det danske akvakulturopdræt og eu-

ropæiske fiskeopdrætserhverv er ifølge foreningen baseret på fisk, som er fremavlet i fangenskab,

og disse fisk har på ingen måde betydning for kontrollen af fangst af vildfisk. Foreningens vurde-

ring er, at flere formuleringer i den foreslåede tekst skaber stor usikkerhed om, hvornår og hvilke

akvakulturprodukter der indgår i reguleringen, specielt anses bestemmelserne om principper for

overvågning og afsætning, sporbarhed, vejning og transportdokumenter for at kunne være proble-

matiske. I relation til sporbarhed henvises der også til, at alle akvakulturprodukter i forvejen er fuldt

ud reguleret via Fødevareforordningen (rådsforordning nr. 178/2002). Dansk Akvakultur mener i

lyset af ovennævnte i udgangspunktet, at den kommende forordning udelukkende bør regulere kon-

trollen af det traditionelle fiskeri, hvilket i forbindelse med akvakulturbrug efter foreningens opfat-

telse kun vil få betydning for de relativt få tilfælde, hvor man fanger vildfisk og efterfølgende opfe-

der dem i fangenskab indtil slagtning, men selv for disse aktiviteter vurderer foreningen, at forslaget

ikke virker gennemtænkt.

Dansk Akvakultur har supplerende anført, at konsekvenserne af forslaget er bekymrende i relation

til akvakultur, og at man finder, at regnbueørred bør undtages fra forslaget.

Danmarks Sportsfiskerforbund har i §7-udvalget bemærket, at man i udgangspunktet mener, at in-

tentionerne i forslaget er positive, idet der er behov for at sikre, at erhvervsfiskeriet i fremtiden ud-

øves på en mere bæredygtig måde. Med hensyn til bestemmelsen om rekreativt fiskeri finder Dan-

marks Sportsfiskerforbund tilladelseskravet, registreringskravet og bestemmelsen om afskrivning på

kvoter dybt problematiske, idet de vil få omfattende og ødelæggende konsekvenser for sportsfiske-

riet på et grundlag, der ikke kan biologisk begrundes i hensynet til fiskebestandene, er ude af pro-

portioner og vil medføre et omfattende administrativt bureaukrati og spild af kontrolressourcer. Til

gengæld støtter Danmarks Sportsfiskerforbud forslaget om at indføre et omsætningsforbud for fisk,

fanget ved rekreativt fiskeri. Endvidere støtter Danmarks Sportsfiskerforbund anvendelsen af mo-

derne teknologi i kontrolregi, og der opfordres til, at der på EU-plan forskes yderligere i mulighe-

derne for at implementere gps-teknologi i kontrollen med det rekreative garnfiskeri.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra regeringens side støtter man bestræbelser på at reformere EU’s regler om kontrol med

overholdelse af den fælles fiskeripolitik med henblik på at opnå en omkostningseffektiv kontrol,

som bidrager til at sikre, at målene i den fælles fiskeripolitik opnås, og at der skabes lige vilkår for

erhvervsudøvelsen, uden at medlemsstaterne fratages mulighederne for at tilpasse kontrollen til de

udfordringer, som eksisterer lokalt i kraft af flådestruktur og forvaltningsmodeller.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt forventes en positiv modtagelse af forslaget fra medlemsstaterne, idet medlemsstaterne

forventes at lægge vægt på at sikre, at en ny ordning medfører klare og forenklede regler, som ska-

ber en mere ensartet kontrol.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. november 2008 forud for

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18.-20. november 2008, jf. samlenotat af 6. november 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 15. december 2008.

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Meddelelse fra Kommissionen om høring om fiskerimuligheder for 2010

KOM (2009) 224

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen foreslår i sin meddelelse anvendelse af en række principper for fastlæggelsen af de

samlede tilladte fangstmængder (TAC) og kvoter for 2010. Hensigten er en tidlig drøftelse af prin-

cipper forud for fremlæggelsen af forslag til de årlige TAC/kvoteforordninger. Af meddelelsen

fremgår blandt andet også Kommissionens planer for initiativer til reduktion af discard og tidspla-

nen for fremlæggelsen af forslagene til TAC/kvoter 2010 for henholdsvis Sortehavet, Østersøen og

andre områder.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2009) 224 af 12. maj 2009 fremsendt meddelelse fra Kommissionen

– Høring om fiskerimuligheder for 2010. Meddelelsen er oversendt til Rådet den 18. maj 2009 i en

dansk sprogudgave.

Meddelelsen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. juni 2009 med

henblik på udveksling af synspunkter.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der alene er tale om en medde-

lelse fra Kommissionen.

Formål og indhold

Kommissionen har siden 2006 udarbejdet årlige politikerklæringer om fastsættelse af fiskerimulig-

heder. Disse årlige politikerklæringer skal ses som led i forbedring af processen med vedtagelse af

de årlige TAC/kvoteforordninger

Meddelelsen om fiskerimuligheder 2010 indeholder ud over principper for fastsættelse af fiskerimu-

lighederne for 2010 blandt andet også en status for ressourcerne, oplysninger om rentabiliteten i fi-

skeriet, en vurdering af konsekvenserne af Lissabon-traktaten, planer for initiativer til reduktion af

discard og en tidsplan for forslag til TAC/kvoter 2010. Kommissionen ønsker at høre medlemssta-

ternes og aktørernes holdninger til den i meddelelsen beskrevne strategi.

Status for ressourcerne

Videnskabelige instanser vurderer hvert år, om bestande og deres fremtidige reproduktion er truet,

dvs. om de er uden for ”sikre biologiske grænser”. Kommissionen anfører, at for ca. 59 % af be-

TAC = total allowable catches = samlede tilladte fangstmængder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

standene er tilstanden ukendt, især på grund af unøjagtige fangstopgørelser. Af de bestande, hvis til-

stand er kendt, befinder 69 % sig i stor risiko for nedfiskning, og for kun ca. 31 % af bestandene vi-

des det, at de befiskes bæredygtigt. For 86 % af bestandene er overfiskningen ifølge Kommissionen

af en sådan karakter, at der ville blive fanget flere fisk ved mindre fiskeri (De overfiskes i forhold til

maksimalt bæredygtigt udbytte = MSY).

Rentabiliteten i fiskeriet

Med hensyn til rentabiliteten i fiskeriet anfører Kommissionen, at der findes eksempler på rentable

EU-flåder, men at størsteparten af Europas fiskerflåder enten giver underskud eller kun ringe ind-

tjening. Den generelt dårlige rentabilitet skyldes ifølge Kommissionen især kronisk overkapacitet,

hvor overfiskning er både årsag og konsekvens.

Samlet set har EU-fiskerflåden i henhold til meddelelsen haft en beskeden fortjeneste i perioden

2003-2007. Mange af de rentable fartøjskategorier har været afhængige af ekstraindtægter i form af

direkte støtte (EU-støtte og statsstøtte), der anslås at udgøre 10-20 %. De seneste fremskrivninger

for 2008/09 viser ifølge oplysningerne en tilbagegang i flådens økonomiske resultater, og aftagende

fiskerimuligheder for en række vigtige bestande, brændstofkrisen i 2008 og den globale økonomi-

ske krise angives som årsager.

Lissabon-traktaten

Kommissionen finder det nødvendigt at være forberedt på den eventualitet, at Lissabon-traktaten

måtte træde i kraft før forordningerne om TAC/kvoter 2010. Ifølge Lissabon-traktaten træffes de

vigtigste beslutninger i forbindelse med den fælles fiskeripolitik efter den fælles beslutningsproce-

dure. Artikel 43, stk. 3, i traktaten indeholder en undtagelse for foranstaltninger til fastsættelse og

fordeling af fiskerimuligheder. Sådanne foranstaltninger skal vedtages af Rådet på forslag fra

Kommissionen uden inddragelse af Europa-Parlamentet. Kommissionen er i øjeblikket ved at un-

dersøge hvilke bestemmelser i TAC/kvoteforordningerne, der kan omfattes af en foranstaltning ba-

seret på artikel 43, stk. 3. Kommissionen har til hensigt i forslagene til TAC/kvoter for 2010 kun at

medtage de bestemmelser, der er funktionelt knyttet til fastsættelsen og fordelingen af fiskerimulig-

heder. Det betyder, at alle tekniske bestemmelser og kontrolbestemmelser, som ikke opfylder dette

kriterium, samt bestemmelser om gennemførelse i EU-retten af regler vedtaget af regionale fiskeri-

organisationer bliver udelukket. De vil således skulle implementeres i andre forordninger. I den for-

bindelse kommer de foreslåede forordninger om henholdsvis kontrol og tekniske foranstaltninger til

at spille en særdeles vigtig rolle.

Principper for fastsættelse af fiskerimuligheder for 2010

Kommissionen tilstræber fortsat, at fiskerimulighederne fastsættes således, at fiskeriet ifølge den

videnskabelige rådgivning er bæredygtigt, og således, at nedfiskede bestande får gode genopret-

ningsmuligheder.

Fiskerimuligheder bør således ifølge Kommissionen:



fastsættes på basis af langsigtede planer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



være i overensstemmelse med relevante internationale aftaler, herunder forpligtelsen til at

genopbygge bestande, så de når deres maksimale produktivitet (maksimalt bæredygtigt ud-

bytte = MSY)

være i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks mål og især imødekomme behovet

for at reducere befiskningen af overudnyttede bestande og for at genopbygge nedfiskede be-

stande.

Langsigtede planer spiller fortsat en central rolle i Kommissionens politik, og arbejdet med at få

endnu flere bestande, herunder de pelagiske bestande i Østersøen og enkelte Middelhavsfiskerier,

ind under langsigtede forvaltningsplaner fortsætter.

I de tilfælde, hvor der endnu ikke er iværksat langsigtede planer, fastsættes TAC-beslutninger på

grundlag af den årlige videnskabelige rådgivning fra ICES (Det Internationale Havundersøgelses-

råd) og STECF (Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri), hvor der i den

videnskabelige rådgivning fra STECF indgår såvel biologiske som socioøkonomiske aspekter.

Kommissionen har gennem sine årlige politikerklæringer udarbejdet principper om fastsættelse af

TAC’er. Kommissionen vil videreføre disse principper, men med visse ændringer, der følger af den

seneste videnskabelige rådgivning. Principperne er opdelt i 11 bestandskategorier, jf. tabel neden-

for. I forhold til sidste år er kategori 3 ændret i lyset af rådgivning fra STECF i forhold til

vårgydende sild i den vestlige del af Østersøen.

I oversigten er kategorierne nr. 6-9 uændrede, men det er også Kommissionens hensigt at indføre en

ny regel for bestande omfattet af disse kategorier, og Kommissionen har rettet henvendelse til ICES

herom. Efter at have modtaget svar fra ICES og STECF herom, vil Kommissionen beslutte, om den

skal basere sine TAC-forslag for sådanne bestande for 2010 på den nugældende regel, eller om den

skal anvende andre alternative regler, som ICES eller STECF måtte foreslå.

I det følgende er en beskrivelse af Kommissionens foreslåede principper for fastsættelse af TAC’er:

Der bør anvendes forskellige regler afhængigt af risikoniveau for de enkelte bestande. Bestande er

udsat for høj risiko, når de falder til under forsigtighedsreferenceniveauet for biomasse (B

) - det

niveau, hvor der er risiko for, at bestandens fremtidige produktivitet bliver lavere. Et andet tegn på

høj risiko er, når fiskeridødeligheden ligger højere end forsigtighedsreferenceniveauet for fiskeridø-

delighed (F

). Ved fiskeridødelighed (F) forstås den årlige fangst divideret med bestandens gen-

nemsnitlige størrelse gennem året som helhed.

Hvis en bestand er mindre end B

eller befiskes med en fiskeridødelighed højere end F

, er den

"uden for sikre biologiske grænser" og omvendt.

Det maksimalt bæredygtige udbytte (MSY) defineres som det maksimumudbytte, der årligt kan fiskes af en bestand

uden at svække bestandens produktionskapacitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Videnskabelig rådgivning

Bestand, der befiskes med det maksimalt bæ-

redygtige udbytte

Bestand, der overfiskes i forhold til det mak-

simale bæredygtige udbytte, men som ligger

inden for sikre biologiske grænser

Bestand, der er uden for sikre biologiske

grænser

Bestanden er omfattet af en langsigtet plan,

og der er videnskabelig rådgivning om, hvil-

ken fangst, der svarer til planen

Bestanden består af en kortlivet art, og der

kan ikke udarbejdes en årsprognose

Bestandens tilstand kendes ikke nøjagtigt, og

STECF anbefaler en passende fangstmængde

Bestandens tilstand kendes ikke nøjagtigt, og

STECF anbefaler, at fiskeriindsatsen reduce-

res

Bestandens tilstand kendes ikke nøjagtigt, og

STECF udtaler, at bestanden vokser

Bestandens tilstand kendes ikke nøjagtigt, og

STECF udtaler, at bestanden bliver mindre

STECF anbefaler nulfangst, størst mulig

fangstreduktion eller lignende

Fastsættelse af TAC

TAC'en tilstræbes fastsat i overensstemmelse

med fangstprognosen svarende til den fiske-

ridødelighed, der på lang sigt giver det høje-

ste udbytte,

men

TAC'en må højst ændres

med 25 %.

TAC'en tilstræbes fastsat til den højeste af

følgende værdier: a) fangst i overensstem-

melse med prognosen svarende til det højeste

udbytte på lang sigt eller b) befiskning med

en uændret fiskeridødelighed,

men

TAC'en

må højst ændres med 15 %.

TAC'en tilstræbes fastsat i overensstemmelse

med fangstprognosen, hvilket vil reducere fi-

skeridødeligheden på 30 %,

men

TAC'en må

højst reduceres med 20 %, så længe fiskeri-

dødeligheden ikke stiger.

TAC'en skal fastsættes i henhold til den rele-

vante plan.

Der fastsættes en foreløbig TAC, som æn-

dres, når der i årets løb foreligger nye oplys-

ninger.

TAC'en tilstræbes fastsat i overensstemmelse

med STECF's rådgivning,

men

TAC'en må

højst ændres med 15 %.

TAC'en bør reduceres med op til 15 %, og

STECF bør anmodes om at anbefale et pas-

sende indsatsniveau.

TAC'en bør forhøjes med op til 15 %.

TAC'en bør reduceres med op til 15 %.

TAC'en bør reduceres med mindst 25 %. Der

bør gennemføres genopretningsforanstaltnin-

ger, herunder reduktion af fiskeriindsats og

indførelse af mere selektive fiskeredskaber.

TAC bør tilnærmes seneste faktiske fangst-

mængder, men bør højst ændres med 15 %

om året,

eller

medlemsstaterne bør udarbejde

en gennemførelsesplan med henblik på hur-

tigt at tilvejebringe rådgivning.

Der foreligger ikke rådgivning fra STECF

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fiskeriindsatsen er blevet forvaltet parallelt med TAC’erne for at reducere discard, begrænse mu-

lighederne for ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og tilskynde til nedbringelse af overkapa-

citet. Indsatsforvaltning er samtidig en bevarelsesforanstaltning i de tilfælde, hvor de prognoser, der

ellers anvendes som grundlag for TAC-forslag ikke foreligger. Den indgår i de langsigtede planer

for torsk i blandt andet Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og Østersøen, rødspætte og tunge i Nordsø-

en, tunge i den vestlige del af Den Engelske Kanal samt den sydlige kulmulebestand og jomfru-

hummerbestanden.

Foranstaltninger til reduktion af discard

Det er Kommissionens opfattelse, at der for 2010 bør tages flere store skridt for at reducere discard

med henblik på at nå målet om, at discard elimineres. Kommissionen fremhæver følgende tiltag:



Reduktion af fiskeriindsatsen som vedtaget som led i flerårige planer.

Indførelse af et generelt forbud mod highgrading, dvs. forbud mod discard af enhver form

for marin organisme, der fanges ved fiskeri og tages om bord på et fiskerfartøj, og som kan

landes lovligt

Pilotprojekter – man bør fremme projekter om specifikke aspekter ved et forbud mod

discard som for eksempel discardede arters overlevelsesmuligheder, forbedret selektivitet

for fiskeredskaber, økonomiske virkninger af et forbud mod discard, mulige anvendelser af

uønskede organismer osv.

Fiskeritilladelser – medlemsstaterne tilskyndes til kun at udstede fiskeritilladelser til fartøjer,

der har fået tildelt fiskerimuligheder i form af kvoter for de arter, der sandsynligvis vil blive

fanget i det pågældende fiskeri.



Kommissionen finder behov for fælles regler for pilotprojekter om discard og opstiller blandt andet

følgende retningslinjer:



Alle fangster af regulerede arter afskrives på kvoterne.

Positive incitamenter for fartøjer, der deltager i pilotundersøgelsen, indføres alene på med-

lemsstatsplan og inden for den kvote- og indsatsbegrænsning, der gælder for medlemsstaten.

Der indføres en forpligtelse til at have observatører/elektronisk overvågning om bord på

mindst 50 % af de fangstrejser, som fartøjer, der deltager i pilotundersøgelsen, foretager.

Tidsplan for fremlæggelse af forslag

Kommissionen fremlægger i efteråret 2009 tre forslag til TAC/kvoter 2010. Forslag om TAC/ kvo-

ter 2010 for henholdsvis Sortehavet og Østersøen forventes fremlagt i september med henblik på

vedtagelse i oktober. Forslag til den generelle TAC/kvoteforordning for 2010 for alle andre områder

forventes fremlagt i oktober med henblik på vedtagelse i december.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Meddelelsen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser, men anvendelsen af principper-

ne i sammenhæng med den videnskabelige rådgivning vil have betydning for de fiskerimuligheder,

som fastsættes i forbindelse med de årlige TAC/kvoteforordninger. Uden kendskab til den samlede

videnskabelige rådgivning er det dog ikke muligt at vurdere konsekvenserne heraf.

Høring

§5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt.

Danmarks Fiskeriforening har udtrykt tilfredshed med, at Kommissionen årligt fremlægger en poli-

tikerklæring, men finde det meget problematisk, at der efter foreningens opfattelse er fejlagtigheder

i Kommissionens generelle beskrivelse af bestandssituationen. Kommissionens beskrivelse er såle-

des ifølge Danmarks Fiskeriforening alt for dyster og influerer på fiskepriserne. Foreningen udtryk-

ker kritik af kategori 11, som efter foreningens opfattelse tvinger medlemsstaterne til at opretholde

en overkapacitet for at sikre udnyttelse af kvoterne og giver anledning til problemer for den enkelte

fisker i den situation, hvor den samlede kvote måtte blive reduceret, men enkelte fartøjer fuldt ud

udnytter deres fartøjskvoteandel (FKA).

Danmarks Pelagiske Producentorganisation stiller sig uforstående over for, hvorfor Kommissionen i

sin kategorisering tilsidesætter klart tilkendegivne ønsker fra erhvervet om at anvende et maksimalt

udsving i TAC’en fra år til år på +/- 15 %. Endvidere efterlyser organisationen i relation til discard

behov for en realistisk tilgang til problematikken.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positiv over for, at der på et tidligt tidspunkt af året bliver lejlighed til en generel

drøftelse af overvejelser om fastsættelse af TAC/kvoter for det kommende år.

Regeringen er endvidere positiv over for fastlæggelsen af generelle principper for vedtagelsen af

TAC/kvoter. Det er imidlertid vigtigt, at der er plads til konkret vurdering i de enkelte tilfælde.

Princippet om +/- 15 % udsving i TAC’en, som har været anvendt på en lang række områder og i

flerårige planer, vurderes generelt som et godt redskab til at undgå for store udsving i fiskerimulig-

hederne fra år til år, som kan indebære vanskeligheder i erhvervets planlægning. Princippet bør der-

for være det bærende princip for fastsættelsen af TAC/kvoter, men der kan være behov for at etable-

re større intervaller for udsving, afhængig af bestandens tilstand.

Regeringen støtter foranstaltninger til reduktion af discard, men lægger vægt på, at der ikke opstilles

for restriktive principper for pilotprojekter, der måtte have den virkning, at færre projekter bliver

gennemført.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne generelt vil støtte fastlæggelsen af generelle principper for fast-

sættelse af TAC/kvoter, men at de vil lægge vægt på, at principperne ikke er så nagelfaste, at der

ikke er plads til konkrete vurderinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.