PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2008-09
2955 - Økofin budget Bilag 1
Offentligt

17. juni 2009

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN-budget) den 10. juli 2009

Rådets 1. behandling EU’s budget for 2010

1. behandling

KOM(2009) 610

Siden sidst



Side 2

Ingen punkter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1:

Rådets 1. behandling EU’s budget for 2010

1. Resume

Kommissionen har fremlagt sit foreløbige forslag til EU’s budget for 2010. Forslaget indebærer

et niveau for forpligtelsesbevillingerne på 138,6 mia. euro, hvilket svarer til 1,18 pct. af EU’s

BNI. I forhold til budgettet for 2009 er der tale om en stigning på 1,5 pct. i løbende priser.

Betalingsbevillingerne er i Kommissionens forslag fastsat til 122,3 mia. euro, hvilket svarer til

1,04 pct. af BNI. Der er tale om en stigning i løbende priser på 5,3 pct. fra 2009 til 2010.

Rådet (ECOFIN) afholder sin 1. behandling af budgetforslaget den 10. juli 2009.

2. Baggrund

Kommissionen har fremlagt sit foreløbige forslag til EU’s budget for 2010. For-

slaget førstebehandles af ECOFIN den 10. juli 2009. Rådets andenbehandling vil

finde sted i november.

Det foreløbige forslag til EU’s budget for 2010 er fastlagt på baggrund af aftalen

om de finansielle perspektiver – den såkaldte Interinstitutionelle aftale (IIA’en) -

og de heri indeholdte udgiftslofter (finansielle perspektiver) for perioden 2007-

2013.

3. Hjemmelsgrundlaget

Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særligt artikel 272.

4. Nærhedsprincippet

Da der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles på

EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

5. Formål og indhold

Kommissionens forslag til EU’s 2010-budget er opsummeret i tabel 1.

Tabel 1. Kommissionens forslag til EU’s budget for 2010

Budget 2009

(Mio. euro, årets priser)

Forpligtelsesbevillinger

1a. Konkurrenceevne for vækst og

beskæftigelse

Reserve vedr. globaliseringsfond-

10)

Margen til loftet

1b. Samhørighed for vækst og be-

skæftigelse

Margen til loftet

2. Forvaltning af naturressourcer

Margen til loftet

3. Borgerskab, frihed, sikkerhed og

retfærdighed

Margen til loftet

4. EU som en global partner

Margen til loftet

5. Administration

Margen til loftet

6. Kompensationer

Margen til loftet

Loftet for

2010

Forslag for Forskel 2009- Forskel 2009-

2010

2010 (euro) 2010 (pct.)

13.275

500

48.427

56.721

918

1.527

-4

8.104

-420

7.695

209

12.388

12.269

500

119

49.382

59.004

1.109

1.629

7.921

221

7.858

230

-1.005

-7,3

49.394

60.113

955

2.282

2,0

4,0

1.693

7.893

8.008

102

-183

163

-209

6,7

-2,3

2,1

-100,0

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forpligtelser, i alt

Margen til loftet

Betalingsbevillinger, i alt

Margen til loftet

Betalingsbevillinger, pct. af BNI

136.458

581

116.172

5.762

1,00 pct.

139.489

134.155

1,14 pct.

138.564

1.754

122.322

12.162

1,04 pct.

2.106

6.150

1,5

5,3

Anm. Difference i sum skyldes, at der er afrundet til hele tal.

1) Forpligtelsesbevillinger er udtryk for de tilsagn, som EU kan afgive i et givet budgetår, mens betalingsbevillinger er udtryk for de faktiske

udbetalinger, EU kan foretage i et givet budgetår.

2) Omfatter vedtaget budget inkl. efterfølgende ændringsforslag nr. 1 og 3 samt foreløbige forslag til ændringsforslag nr. 4 og 5.

3) I overensstemmelse med den politiske aftale om den økonomiske genopretningsplan fra DER den 20. marts 2009 blev 2009-loftet for

kategori 1a forhøjet ekstraordinært med 2.000 mio. euro til energiprojekter. For 2010 forventes 1.980 mio. euro budgetteret til samme

formål ved anvendelse af budgetmidler fra relevante margener i forbindelse med 2. behandlingen af budgettet for 2010, der finder sted i

efteråret 2009. Under kategori 1a har Kommissionen endvidere inkluderet budgetterede udgifter på 5,8 mio. euro til oprettelsen af Det

Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT), som Europa-Parlamentet flyttede til kategori 5 under budgetproceduren for 2009.

Ses der bort fra de 5,8 mio. euro til EIT, indebar budget 2009 forpligtelsesbevillinger til kategori 1a på 13.269 mio. euro.

4) Margenen for kategori 1a tager ikke højde for de 500 mio. euro, som er afsat til Globaliseringsfonden.

5) Den økonomiske genopretningsplan indebar forpligtelser på landdistriktsområdet i 2009 for i alt 600 mio. kr. For 2010 forventes 420

mio. euro budgetteret til samme formål ved anvendelse af budgetmidler fra relevante margener i forbindelse med 2. behandlingen af bud-

gettet for 2010, der finder sted i efteråret 2009.

6) I forbindelse med aktivering af Solidaritetsfonden blev der tilført 12 mio. euro (2009-priser) til kategori 1b i 2009, hvilket budgetteknisk

medfører den negative margen.

7) I forbindelse med oprettelsen af en fødevarefacilitet til udviklingslandene for 2008-10 blev fleksibilitetsinstrumentet taget i brug under

kategori 4 i 2009. I kraft heraf blev der tilført kategorien 420 mio. euro (2009-priser)., hvilket budgetteknisk medfører den negative margen.

8) Margenen for kategori 4 inkluderer ikke de 248,9 mio. euro, der er afsat til nødhjæpsreserven.

9) Margenen er udregnet inkl. et beløb på 80 mio. euro fra personalets bidrag til pensionsordning.

10) Globaliseringsfonden finansieres af uforbrugte midler fra foregående budgetår.

De samlede udgiftslofter for EU i 2010, som blev fastsat i aftalen om de finansiel-

le perspektiver, udgør 139,5 mia. euro i forpligtelsesbevillinger og 134,2 mia. euro

i betalingsbevillinger,

jf. tabel 1 ovenfor.

Kommissionens budgetforslag for 2010 indebærer forpligtelsesbevillinger for

138,6 mia. euro, svarende til 1,18 pct. af EU’s BNI. I forhold til budgettet for

2009 er der tale om en stigning på 1,5 pct. i løbende priser. Forslaget til udgiftsni-

veauet i de enkelte kategorier er inden for de udgiftslofter i de enkelte kategorier,

som er fastlagt i de finansielle perspektiver. Der er for forpligtelser en samlet mar-

gen på 1,8 mia. euro eller ca. 1,3 pct.

For så vidt angår betalingsbevillingerne udgør disse i Kommissionens forslag

122,3 mia. euro, hvilket svarer til 1,04 pct. af BNI. Der er tale om en stigning i

løbende priser på 5,3 pct. fra 2009 til 2010.

Kommissionen præsenterer også sit udkast til 2010-budgettet i overensstemmelse

med principperne for aktivitetsbaseret budgettering. Dette indebærer, at budgettet

opdeles på aktivitetsområder, som går på tværs af udgiftskategorierne,

jf. bilag 1.

I henhold til aftalen om de finansielle perspektiver kan der ikke flyttes midler fra

én udgiftskategori til en anden. Forhandlingerne mellem Rådet og Parlamentet om

EU’s budget for 2010 vedrører således fordelingen af midlerne

inden for

de enkelte

udgiftskategorier samt hvilken margen i forhold til udgiftslofterne, som skal efter-

lades til uforudsete udgifter.

Samlet for alle udgiftskategorier findes herudover det såkaldte fleksibilitetsinstru-

ment, som giver mulighed for at anvende yderligere op til 200 mio. euro på tværs

af udgiftskategorierne. Hvis midlerne ikke anvendes i budgetåret, kan de akkumu-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

leres og anvendes i de efterfølgende to budgetår. Kommissionen har ikke i sit

budgetforslag for 2010 foreslået, at fleksibilitetsinstrumentet skal anvendes i 2010.

I forbindelse med vedtagelsen af de finansielle perspektiver er det endvidere be-

sluttet at nødhjælpsreserven (maksimal ramme på 221 mio. euro årligt i 2004-

priser, svarende til 248,9 mio. euro i 2010) finansieres uden for de finansielle per-

spektiver, hvilket også fortsat er tilfældet for solidaritetsfonden (maksimal ramme

på 1 mia. euro årligt).

Endelig finansieres globaliseringsfonden af uforbrugte midler under budgettet (via

uforbrugt margen fra det foregående budgetår og/eller annullerede forpligtelses-

bevillinger fra de foregående to budgetår) op til 500 mio. euro årligt. Fonden skal

kunne yde tidsbegrænset støtte til omstilling og opkvalificering af arbejdstagere

ramt af massefyringer forårsaget af ændringer i verdenshandelen.

Budgetforhandlingerne vedrører ikke selve grundlaget for de såkaldte obligatori-

ske udgifter, hvor udbetalingerne sker i henhold til vedtagne retsakter. Rådet og

Parlamentet er således gensidigt forpligtet i den interinstitutionelle aftale til at ind-

budgettere obligatoriske udgifter på budgettet. Et vigtigt element i budgetforhand-

lingerne er dog at sikre, at der sker en retvisende, realistisk budgettering af de ob-

ligatoriske udgifter.

5.1. Uddybning af de enkelte udgiftskategorier

Udgiftskategori 1. Bæredygtig vækst

Udgiftskategori 1 består af 2 søjler:



Kategori 1a

(Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse) omfatter nøglepo-

litikområder i Lissabon strategien, herunder uddannelse og forskning, energi

og transport og konkurrence og innovationsprogrammet.



Kategori 1b

(samhørighed for vækst og beskæftigelse) omfatter strukturfon-

dene og samhørighedsfonden.

Kategori 1a

Kommissionens budgetforslag for kategori 1a indebærer samlede forpligtelsesbe-

villinger på ca. 12,8 mia. euro inkl. globaliseringsfonden, svarende til et fald på 1

mia. euro eller -7,3 pct. i forhold til 2009,

jf. tabel 2.

Tabel 2. Forslag til budget 2010 for kategori 1a Konkurrenceevne for vækst og beskæftigel-

(Mio. euro, årets priser)

Forpligtelsesbevillinger

Konkurrenceevne og innovation

Forstærkning af forskning og tekno-

logisk udvikling

Bæredygtige EU netværk for trans-

port og energi

Energiprojekter ifbm. den europæi-

ske genopretningsplan

Livslang læring

Socialpolitisk agenda

Budget 2009

508

6.752

1.853

2.000

1.061

176

Forslag for

2010

525

7.566

2.043

1.102

190

Forskel 2009-

2010 (euro)

814

190

-2.000

Forskel 2009-

2010 (pct.)

3,3

12,1

9,3

-100,0

3,9

7,8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Agenturer

Andet

Kategori 1a i alt

Reserve vedr. globaliseringsfon-

den

Margen

Betalingsbevillinger i alt

267

658

13.275

500

11.106

239

604

12.269

500

119

10.982

-28

-54

-1.005

-124

-10,4

-8,2

-7,3

-1,1

Anm. Difference i sum skyldes, at der er afrundet til hele tal.

1) Globaliseringsfonden finansieres af uforbrugte midler fra foregående budgetår.

2) Under kategori 1a har Kommissionen inkluderet budgetterede udgifter på 5,8 mio. euro til oprettelsen af Det Europæiske Institut for

Innovation og Teknologi (EIT), som Europa-Parlamentet flyttede til kategori 5 under budgetproceduren for 2009. Ses der bort fra de 5,8

mio. euro til EIT, indebar budget 2009 forpligtelsesbevillinger til kategori 1a på 13.269 mio. euro.

Det tilsyneladende fald i bevillingerne til 1a på 7,3 pct. fra 2009 til 2010 skyldes, at

der i 2009 blev afsat ekstraordinære bevillinger til den økonomiske genopretnings-

plan til energiprojekter. Aftalen indebar, at der blev afsat i alt 3.980 mio. euro på

en ny budgetlinje til energiprojekter under kategori 1a i 2009 og 2010. Heraf blev

der afsat 2.000 mio. euro i 2009, der dog ikke kunne afholdes inden for margenen

under kategori 1a i 2009. Derfor blev den flerårige finansielle ramme (2007-2013)

revideret i overensstemmelse med den politiske aftale om genopretningsplanen fra

DER den 20. marts 2009, således at 2009-loftet for kategori 1a blev forhøjet med

2.000 mio. euro, som er udlignet af en tilsvarende nedsættelse af 2009-loftet for

kategori 2 med et tilsvarende beløb. På den baggrund sker der ingen overskridelse

af det samlede loft for den finansielle ramme for 2007-2013. Ser man bort fra de

afsatte midler til energiprojekter i 2009 i forbindelse med genopretningsplanen, er

der tale om en samlet stigning i bevillingerne til kategori 1A på 8,4 pct.

De resterende 1.980 mio. euro forventes budgetteret ved anvendelse af budget-

midler fra relevante margener i forbindelse med 2. behandlingen af budgettet for

2010, der finder sted i efteråret 2009. Årsagen til denne fremgangsmåde er, at bl.a.

Kommissionen først da mener at have et tilstrækkeligt overblik over tilgængelige

margener til finansiering af det anseelige beløb til genopretningsplanen på 2010-

budgettet.

Budgetforslaget indebærer en margen på 119 mio. euro til udgiftsloftet. Kategori-

en indeholder nøgleområderne i opnåelsen af Lissabon-strategien. Hovedparten af

bevillingerne er afsat til forskning og teknologisk udvikling (syvende rammepro-

gram for forskning) som med en bevilling på 7.566 mio. euro i 2010 stiger med

814 mio. euro eller 12,1 pct. i forhold til 2009. Samlet set er det i de finansielle

perspektiver forudsat, at bevillingerne til forskning stiger med i alt 75 pct. fra 2007

til 2013. I 2010 vil der bl.a. være fokus på forberedelse og iværksættelse af offent-

lig-private samarbejder om forskning i grønne biler og trafikstyringssystemer samt

forskning i energieffektive bygninger.

Herudover er der væsentlige stigninger i de afsatte bevillinger til programmer ved-

rørende transport og energi (9,3 pct.) og socialpolitisk agenda (7,8 pct.). Under

området vedrørende transport og energi ligger det europæiske satellitnavigations-

system Galileo. Der er i 2010 afsat 895 mio. euro til Galileo, hvilket isoleret set

udgør en stigning på 7,9 pct. i forhold til 2009. Denne stigning er i overensstem-

melse med den profil for finansieringen af Galileo i perioden 2008-13, som blev

aftalt i forbindelse med vedtagelsen af EU's budget for 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forpligtelsesbevillingerne til agenturer under kategori 1a, herunder bl.a. Det Eu-

ropæiske Kemikalieagentur og Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur, falder

under ét i Kommissionens budgetforslag med 10,4 pct. fra 2009 til 2010. Faldet

skyldes dels overførsler af uforbrugte midler fra 2009 pga. lave udnyttelsesgrader

og dels at enkelte agenturer forventer en større finansiering fra brugerne i 2010.

Med hensyn til betalingsbevillingerne budgetteres med et samlet fald på 124 mio.

euro (svarende til 1,1 pct.) fra 2009 til 2010. Betalingerne til det syvende ramme-

program for forskning falder med 6,9 pct. fra 2009 til 2010 til 6.438 mio. euro.

Ligeledes falder betalingerne til Galileo med 40,2 pct. til 455 mio. euro i 2010,

mens betalinger til TEN-T programmet omvendt stiger med 10,4 pct. til 932 mio.

euro i 2010. Ser man bort fra allerede budgetterede betalinger til energiprojekter i

forbindelse med genopretningsplanen på henholdsvis 76,2 mio. euro i 2009 og 650

mio. euro i 2010, er der tale om et fald i betalinger under kategori 1a på 6,3 pct. fra

2009 til 2010. Faldet i betalingsbevillingerne skyldes bl.a., at Parlamentet sidste år

tilførte kategori 1a betalingsbevillinger ud over det niveau, som Kommissionen

havde opført i sit budgetforslag.

Hele kategori 1a udgøres af ikke-obligatoriske udgifter, hvor Parlamentet i forhold

til både forpligtelses- og betalingsbevillinger som udgangspunkt har det sidste ord i

budgetforhandlingerne. Omprioriteringsmulighederne begrænses af, at en stor del

af udgifterne i praksis vil blive fastlagt som led i konkrete flerårige programmer

vedtaget ved fælles beslutningstagen mellem Rådet og Parlamentet.

Kategori 1b

Kommissionens budgetforslag indeholder samlede forpligtelsesbevillinger til

strukturforanstaltninger på 49.382 mio. euro, hvilket er en stigning på 955 mio.

euro eller 2,0 pct. i forhold til 2009,

jf. tabel 3.

Tabel 3. Forslag til budget 2010 for kategori 1b Samhørighed for vækst og be-

skæftigelse

(Mio. euro, årets priser)

Forpligtelsesbevillinger

Strukturfonde, herunder

- Konvergensmål

- Regional konkurrenceevne og

beskæftigelse

- Europæisk territorialt samar-

bejde

- Teknisk assistance

Andet

Samhørighedsfonden

Kategori 1b i alt

Margen

Betalingsbevillinger i alt

Budget 2009

39.117

29.723

8.111

1.199

9.297

48.427

34.963

Forslag for

2010

39.192

30.256

7.605

1.243

10.190

49.382

11,9

36.382

Forskel 2009-

2010 (euro)

533

-506

-13

894

955

1.419

Forskel 2009-

2010 (pct.)

0,2

1,8

-6,2

3,4

4,1

-100,0

9,6

2,0

4,1

Anm. Difference i sum skyldes, at der er afrundet til hele tal.

I henhold til den interinstitutionelle aftale udgør de finansielle perspektiver for

kategori 1b udgiftsmål og ikke udgiftslofter, således som det er tilfældet for de

fleste andre udgiftskategorier. Derfor er de foreslåede forpligtelsesbevillinger i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens budgetforslag typisk identiske med de finansielle perspektiver,

hvorfor margenen for kategori 1b typisk er 0. I budgetforslaget for 2010 er der

dog afsat en margen til teknisk assistance på 11,9 mio. euro.

I Kommissionens forslag er betalingsbevillingerne på 36.382 mio. euro, hvilket

svarer til en stigning på 1.419 mio. euro eller 4,1 pct. fra 2009 til 2010. Ifølge

Kommissionen udgør betalingerne i forbindelse med implementeringen af pro-

grammerne for 2007-2013 ca. 31 mia. euro, mens de resterende ca. 5 mia. euro

skyldes programafslutninger for perioden 2000-2006. Fsva. førstnævnte baserer

Kommissionen sit skøn på erfaringer fra det tilsvarende programår i den foregå-

ende periode. Hertil er lagt en række justeringer i opadgående retning som følge af

de betalingsfremskyndende tiltag, der er blevet vedtaget på struktur- og samhørig-

hedsfondsområdet i forbindelse med den økonomiske genopretningspakke.

Udgiftskategori 1b består af ikke-obligatoriske udgifter, hvor Parlamentet har det

sidste ord. Da forpligtelsesbevillingerne reelt er identiske med de finansielle per-

spektiver, knytter Parlamentets indflydelse sig dog i praksis til fastlæggelsen af

niveauet for betalingsbevillingerne.

Udgiftskategori 2. Forvaltning af naturressourcer

Budgetforslaget indebærer samlede forpligtelsesbevillinger på 59.004 mio. euro,

svarende til en stigning på 2.282 mio. euro. Den samlede margen er på 1.109 mio.

euro,

jf. tabel 4.

Tabel 4. Forslag til budget 2010 for kategori 2 Forvaltning af naturressourcer

(Mio. euro, årets priser)

Forpligtelsesbevillinger

Landbrugsstøtte (søjle I)

, herunder

Markedsudgifter

Faktiske udgifter

Formålsbest. indt.

Direkte støtte

Faktiske udgifter

Formålsbest. indt.

Landdistriktsstøtte (søjle II), herunder

Opr. landdistriktsstøtte inkl.

modulation

Genopretningsplan

Fiskeri

Miljø

Agenturer

Andet

Kategori 2 i alt

Margen

Betalingsbevillinger i alt

Budget 2009

41.127

3.410

3.925

-515

37.779

39.640

-1.861

14.252

13.652

600

932

317

56.721

918

52.566

Forslag for

2010

43.745

4.042

4.202

-160

39.326

39.921

-595

13.975

930

307

59.004

1.109

58.075

Forskel 2009-

2010 (euro)

2.618

632

277

355

1.547

281

1.266

-276

323

-600

-2

-10

-49

2.282

5.509

Forskel 2009-

2010 (pct.)

6,4

18,5

7,1

-68,9

4,1

0,7

-68,0

-1,9

2,4

-2,7

-3,2

6,7

-92,2

4,0

10,5

Anm. Difference i sum skyldes, at der er afrundet til hele tal.

1) Dette beløb afviger fra summen af markedsudgifter og direkte støtte idet landbrugsstøtten blandt andet også indeholder

administrative udgifter (herunder kontrolindtægter), sanitære udgifter etc.

2) I forbindelse med den økonomiske genopretningsplan forventes i 2010 afsat 420 mio. euro til landdistriktsområdet ved

anvendelse af budgetmidler fra relevante margener under 2. behandlingen af budgettet for 2010, der finder sted i efteråret

2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ca. 74 pct. af bevillingerne i kategori 2 vedrører markedsudgifterne og den direkte

støtte, mens landdistriktsstøtte med ca. 24 pct. af de samlede bevillinger udgør

den anden større udgiftspost.

For så vidt angår markedsudgifterne og den direkte støtte, er der en stigning i for-

pligtelsesbevillingerne på 2.618 mio. euro (6,4 pct.) fra 2009 til 2010 opgjort i lø-

bende priser. Denne stigning skyldes overvejende to forhold:

Indfasningen af de nye medlemsstater betyder alene en stigning i den direk-

te støtte på 750 mio. euro.

Et fald i de såkaldte formålsbestemte indtægter på 1.621 mio. euro sammen-

lignet med 2009, heraf vedrører de 355 mio. euro indtægter på markedsord-

ningerne, mens de 1.266 mio. euro falder under den direkte støtte, jf. tabel 4

ovenfor. Dette fald i formålsbestemte indtægter betyder et øget finansie-

ringsbehov på det tilsvarende beløb. De formålsbestemte indtægter omfat-

ter dels indtægter til EU-budgettet via finansielle genopretninger som følge

af forsømmelighed eller uregelmæssigheder og dels indtægter i form af pro-

ducentafgifter eksempelvis ved overskridelse af mælkekvoten (den såkaldte

superafgift)

. I 2009 var indtægterne fra de formålsbestemte indtægter sær-

ligt høje på grund af overførsler fra 2008 (ca. 1,3 mia. euro).

Når der ses bort fra effekterne af indfasningen af de nye lande og forventningerne

til de formålsbestemte indtægter, ses et samlet fald i de faktiske udgifter til mar-

kedsordninger og direkte støtte på i alt 192 mio. euro svarende til 0,4 pct. af de

faktiske udgifter til disse områder.

Den resterende ændring i de samlede landbrugsudgifter i søjle I i forhold til 2009

skyldes ændrede forventninger til f.eks. administration, kontrol etc.

For så vidt angår markedsudgifterne budgetterer Kommissionen med en stigning

på 632 mio. euro (18,5 pct.) Stigningen i udgifterne skal dels tilskrives en ændret

markedssituation som følge af faldende priser og den økonomiske krise og dels

det nævnte fald i formålsbestemte indtægter. Således kan de 355 mio. euro som

nævnt henføres til lavere formålsbestemte indtægter, mens de resterede 277 mio.

euro primært skyldes øgede udgifter – hovedsagligt eksportrestitutioner - til mæl-

kesektoren som følge af prisfald.

I forhold til det loft for landbrugsudgifter, der blev vedtaget i 2002 og som også

indgår i budgetaftalen for 2007-2013, opretholder Kommissionen en margen på

ca. 1,0 mia. euro. Det kan dermed konstateres, at det ikke p.t. vurderes nødvendigt

at iværksætte instrumentet for finansiel disciplin (degressivitet) i 2010.

De formålsbestemte indtægter er bestemt til genanvendelse inden for den fælles landbrugspolitik. Udnyttes de formålsbe-

stemte indtægter ikke i det pågældende budgetår overføres de til det efterfølgende budgetår. Fra 2008-budgettet overførtes

således 1.334 mio. euro som følge af uforbrugte formålsbestemte indtægter til 2009, hvorved de samlede formålsbestemte

indtægter for budgetåret 2009 blev på 2.376 mio. euro. De formålsbestemte indtægter for 2010 er budgetteret til 755 mio.

euro.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den direkte støtte stiger i 2010 med 1.547 mio. euro svarende til 4,1 pct., jf. tabel

4. Heraf udgør øgede udgifter til indfasning af de nye medlemslande som nævnt

750 mio. euro, mens faldet i de formålsbestemte indtægter beløber sig til 1.266

mio. euro. Den øgede modulation, det vil sige overførsler fra direkte støtte til

landdistriktsstøtte, reducerer omvendt udgifterne til den direkte støtte med ca. 560

mio. euro.

Som følge af de nævnte bevægelser falder den direkte støtte i 2010 som andel af

udgifterne til søjle I i den fælles landbrugspolitik fra 91 pct. til 90 pct. På grund af

reformerne vil en øget del af den direkte støtte blive udbetalt som afkoblet støtte,

det vil sige uafhængigt af landmandens produktionsbeslutning. Den afkoblede

støtte udgør 85 pct. af de direkte betalinger i budgetforslaget for 2010 svarende til

en stigning på 6,6 pct. point i forhold til 2009.

For så vidt angår landdistriktsstøtten, ses umiddelbart et fald i forpligtelsesbevil-

lingerne på 1,9 pct. fra 2009 til 2010, således at der i alt afsættes 13.975 mio. euro i

2010. Dette beløb er et resultat af forpligtelser for programperioden 2007-2013

samt modulation, herunder fra sundhedstjekket vedtaget i november 2008. I belø-

bet for 2010 tages imidlertid ikke højde for den økonomiske genopretningspakke,

der allokerer 600 mio. euro til forpligtelser på landdistriktsområdet i 2009 og 420

mio. euro i 2010. Uden genopretningsplanen ses således en samlet stigning på 323

mio. euro svarende til 2,4 pct. Inkluderes genopretningsplanen også i forpligtel-

serne for 2010, er der tale om en svag stigning på 0,1 pct. i forhold til 2009. Fi-

nansieringen af de 420 mio. euro afventer et mere nøjagtigt skøn for de tilgængeli-

ge margener, og vil indgå som en del af budget-forhandlingerne med Europa-

Parlamentet til efteråret, hvorfor bevillingerne pt. ikke er indeholdt i budgetforsla-

get for 2010.

På betalingssiden forventer Kommissionen udgifter til landdistriktspolitikken på i

alt 13.132 mio. euro. Dette svarer til en stigning på 28,4 pct. i forhold til 2009, og

skyldes overvejende forventninger til betalinger på 2007-2013-programmet, base-

ret på afløbserfaringer fra den foregående programperiode. Oven i disse betalings-

skøn budgetterer Kommissionen med betalinger på 300 mio. euro i relation til

genopretningsplanens forpligtelser i 2009 på landdistriktsområdet.

Med hensyn til fiskeriområdet er de afsatte forpligtelsesbevillinger i 2010 stort set

identiske med de afsatte midler i 2009, mens betalingsbevillingerne falder svagt.

Endeligt bemærkes, at forpligtelsesbevillingerne til de agenturer, (bl.a. Det Euro-

pæiske Miljøagentur og Fiskerikontrolagenturet) som finansieres under kategori 2

under ét stiger med 6,7 pct. fra 2009 til 2010.

Kommissionen vil i lighed med tidligere år fremlægge et ændringsforslag til bud-

getforslaget for landbrugsområdet i oktober, hvor evt. ændringer i forventninger-

ne til priserne på landbrugsprodukter og valutakurser vil blive indarbejdet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udgiftskategori 3. Borgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed

Kommissionens budgetforslag for kategori 3 er teknisk opdelt i to kategorier. Ka-

tegori 3a vedrører frihed, sikkerhed og retfærdig (RIA-området), mens kategori 3b

vedrører borgerskab, som dækker over forskellige forbrugerbeskyttelsesprogram-

mer, kulturprogrammer mv. Der er desuden en række agenturer under kategori 3,

som set under et får et bevillingsløft fra 2009 til 2010.

Der er i alt under kategori 3 afsat forpligtelsesbevillinger på 1.629 mio. euro i

2010, hvilket er en stigning på 103 mio. euro svarende til 6,7 pct. i forhold til ni-

veauet i 2009,

jf. tabel 5.

Tabel 5. Forslag til budget 2010 for kategori 3 Borgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdig-

hed

(Mio. euro, årets priser)

Forpligtelsesbevillinger

3a. Frihed, sikkerhed og retfærdighed

- Fundamentale rettigheder og retfær-

dighed

- Sikkerhed og sikring af friheder

- Solidaritet og varetagelse af migrati-

onsstrømninger

- Agenturer

- Andet

3b. Borgerskab

- Folkesundhed og forbrugerbeskyttelse

- Media 2007

- Kultur

- Unge

- Europa for borgerne

- Instrument vedr. civil beskyttelse

- Information om europæisk politik mv.

- Den europæiske Solidaritetsfond

- Agenturer

- Andet

Kategori 3 i alt

Margen

Betalingsbevillinger I alt

Budget 2009

864

468

139

663

108

125

119

1.527

-4

1.308

Forslag for

2010

980

107

497

235

649

112

125

1.629

1.360

Forskel 2009-

2010 (euro)

116

-4

-19

-13

-1

-3

-12

-8

103

Forskel 2009-

2010 (pct.)

13,5

-5,4

15,5

6,3

68,4

-22,7

-2,0

3,8

3,4

0,0

-2,2

-2,8

-3,3

-100,0

5,5

-32,7

6,7

3,9

Anm. Difference i sum skyldes, at der er afrundet til hele tal.

1) I forbindelse med aktivering af Solidaritetsfonden blev der tilført 12 mio. euro (2009-priser) til kategori 1b i 2009, hvilket budgetteknisk

medfører den negative margen.

De samlede forpligtelsesbevillinger for kategori 3a stiger med 116 mio. euro, mens

der sker et fald i forpligtelsesbevillingerne under kategori 3b på 13 mio. euro fra

2009 til 2010. Med hensyn til betalingsbevillingerne øges disse samlet med 52 mio.

euro fra 2009 til 2010, svarende til en stigning på 3,9 pct.

Kategori 3a

Generelt indeholdt aftalen om de finansielle perspektiver for 2007-13 en meget

betydelig opprioritering af RIA-området, hvilket er afspejlet i stigningen fra 2009

til 2010.

Området sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder stiger markant med over

15 pct. fra 2009 til 2010. Dette område omfatter bl.a. et særprogram om beskyttel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

se af kritisk infrastruktur i forbindelse med terrorisme, samt et særprogram om

forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet.

For området ”Solidaritet og varetagelse af migrationsstrømninger” stiger bevillin-

gerne fra 2009 til 2010 med 6,3 pct. Den eksterne grænsefond, der støtter lande

med de største udgifter til ekstern visum- og grænsekontrol, udgør med 208 mio.

euro i 2010 den største udgiftspost under dette område, hvilket svarer til en stig-

ning på 12 pct. fra 2009 til 2010. Under dette område er der endvidere i 2010 bl.a.

tilført 35 mio. euro til Schengen Informationssystemet (SISII).

Endeligt omfatter kategori 3a en række agenturer, bl.a. Eurojust og Frontex, som

set under ét får et løft på ca. 68 pct. i forhold til 2009, eksklusiv formålsbestemte

indtægter. Stigningen skyldes først og fremmest, at Europol i 2010 får status som

et EU-agentur og dermed overgår fra mellemstatslig finansiering til at blive finan-

sieret med 80 mio. euro over fællesskabsbudgettet. Ses der bort fra Europol stiger

forpligtelserne til agenturer under kategori samlet set med 11,2 pct., hvilket pri-

mært skyldes en udvidelse af Eurojusts koordinationsopgaver samt oprettelsen af

et kontor til asylsamarbejde mellem medlemsstater (EASO).

Kategori 3b

De primære udgiftsposter under kategori 3b vedrører forskellige oplysningsaktivi-

teter og kulturelle programmer, civilbeskyttelse samt sundhed og forbrugerbeskyt-

telse.

Den umiddelbare reduktion af bevillingerne under kategori 3b skyldes primært, at

der endnu ikke er budgetteret med udmøntning af midler fra Solidaritetsfonden. I

2009 er der indtil videre i alt udmøntet 12 mio. euro fra Solidaritetsfonden. Ses

der bort fra Solidaritetsfonden er de samlede bevillinger til kategori 3b stort set

uændrede fra 2009 til 2010.

For så vidt angår sundhed og forbrugerbeskyttelse falder forpligtelsesbevillingerne

med 2,0 pct. i forhold til 2009, mens bevillingerne til Media 2007 og Kultur stiger

med henholdsvis 3,8 pct. og 3,4 pct.

Agenturerne under kategori 3b, Den Europæiske Fødvaresikkerhedsmyndighed

og Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og Kontrol, får samlet set et

løft i forpligtelsesbevillingerne på 5,5 pct. fra 2009 til 2010.

Udgiftskategori 4. EU som global partner

Kommissionens budgetforslag for kategori 4 indebærer forpligtelsesbevillinger på

7.921 mio. euro. I forhold til 2009 er der tale om et fald på 183 mio. euro svaren-

de til ca. 2,3 pct.,

jf. tabel 6.

Faldet skyldes finansieringen af fødevarefaciliteten til

udviklingslandene i 2009, hvor kategori 4 ekstraordinært blev tilført 420 mio. euro

fra fleksibilitetsinstrumentet. Ses der bort fra fødevarefaciliteten, stiger bevillin-

gerne til kategori 4 med 1,8 pct. fra 2009 til 2010.

Betalingsbevillingerne i budgetforslaget falder med ca. 660 mio. euro, svarende til

et fald på 7,9 pct. fra 2009 til 2010. Faldet skal ses i forhold til en tilsvarende stig-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ning i betalingerne fra 2008 til 2009 og er ifølge Kommissionen primært udtryk

for et fald i udestående forpligtelser, som endnu ikke er kommet til udbetaling

Ser man bort fra fødevarefaciliteten er faldet i betalinger på 7,1 pct. fra 2009 til

2010.

Tabel 6. Forslag til budget 2010 for kategori 4 EU som global partner

(Mio. euro, årets priser)

Forpligtelsesbevillinger

Førtiltrædelsesstøtte (IPA)

Europæisk naboskab og partnerskab (EN-

PI)

Udviklingssamarbejde (DCI)

Instrument vedr. industrialiserede lande

Demokrati og menneskerettigheder

Instrument for nuklear sikkerhed

Stabilitetsinstrumentet (IfS)

Humanitær hjælp

Makrofinansiel assistance

Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

(FUSP)

EU's lånegarantier

Nødhjælpsreserven

Agenturer

Andet (inkl. fødevarefacilitet)

Kategori 4 i alt

Margen

Betalingsbevillinger i alt

Budget 2009

1.518

1.618

2.375

157

188

777

243

244

678

8.104

-420

8.324

Forslag for

2010

1.593

1.551

2.415

156

220

801

107

282

249

309

7.921

221

7.665

Forskel 2009-

2010 (Euro)

-67

-2

-4

-369

-183

-660

Forskel 2009-

2010 (pct.)

4,9

-4,2

1,7

136,3

-1,2

-4,8

16,7

3,0

8,1

15,9

1,5

2,0

23,8

-54,4

-2,3

-7,9

Anm. Difference i sum skyldes, at der er afrundet til hele tal.

1) I forbindelse med oprettelsen af en fødevarefacilitet til udviklingslandene for 2008-10 blev fleksibilitetsinstrumentet taget i brug under

kategori 4 i 2009. I kraft heraf blev der tilført kategorien 420 mio. euro (2009-priser), hvilket budgetteknisk medfører den negative margen.

Kommissionens budgetforslag for 2010 indebærer en margen på 221 mio. euro til

det loft, som er fastsat i de finansielle perspektiver. Margenen skal ses i lyset af, at

Kommissionen i budgetforslaget anfører, at der evt. senere skal afsættes flere mid-

ler til bl.a. klimaforandringer samt EU's engagement i Mellemøsten, Kosovo og

Afghanistan.

Den største post under kategori 4 vedrører Udviklingsinstrumentet (DCI), som

især dækker over EU’s traditionelle udviklingsbistand til tredjelande. Forpligtel-

sesbevillingerne vedr. udviklingssamarbejde stiger med 1,7 pct. fra 2009 til 2010,

hvilket følger aftalen om de finansielle perspektiver for 2007-2013. Samlet set er

der i aftalen forudsat en bevillingsstigning på 25 pct. fra 2007 til 2013.

Instrumentet vedr. industrialiserede lande stiger markant med 33 mio. euro sva-

rende til 136,3 pct. fra 2009 til 2010. Stigningen skyldes dels 15 mio. euro, der er

overført fra margenen under kategori 4, og dels at der fra Udviklingsinstrumentet

overføres 19,5 mio. euro, som også i tidligere år er gået til virksomheds- og forsk-

ningsudveksling med mellemindkomstlande i Latin Amerika og Asien, herunder

Kina og Indien. Aktiviteterne kan således ikke kategoriseres som udviklingsbi-

stand i lande, der er omfattet af Udviklingsinstrumentet.

Den tekniske betegnelse for udestående forpligtelser, som endnu ikke er kommet til udbetaling, er RAL (Resté a Liquiter)

Ifølge Kommissionen kommer ca. 90 pct. af RAL i alle budgetkategorier fra forpligtelser indgået inden for de seneste tre år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I overensstemmelse med aftalen om de finansielle perspektiver, der indebærer en

stigning i bevillingen til den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik (FUSP) på 245

pct. fra 2007 til 2013, har Kommissionen foreslået et FUSP-budget på 282 mio.

euro i 2010. Sammenlignet med budgettet i 2009 på 243 mio. euro er der tale om

en stigning på ca. 16 pct.

Der er desuden bl.a. afsat øgede bevillinger til førtiltrædelsesstøtte, humanitær

hjælp, EU’s lånegarantier og stabilitetsinstrumentet, som er designet til at kunne

anvendes i forbindelse med kriser og lignende med et stabilitets- eller sikkerheds-

aspekt.

Fsva. fødevarefaciliteten er der i budgetforslaget for 2010 afsat de sidste 170 mio.

euro af de planlagte i alt 1 mia. euro fra perioden 2008-2010. De 170 mio. euro for

2010 finansieres dels med 70 mio. euro fra stabilitetsinstrumentet samt i alt 100

mio. euro fra områderne Førtiltrædelsesstøtte (29 mio. euro), Europæisk naboskab

og partnerskab (27 mio. euro) og Udviklingssamarbejde (44 mio. euro). De tre

sidstnævnte områder vil blive kompenseret for de i alt 100 mio. euro i perioden

2011-2013 ved omfordeling af midler fra stabilitetsinstrumentet.

Udgiftskategori 4 indeholder primært ikke-obligatoriske udgifter på nær aftaler

indgået med tredjepart, bidrag til internationale organisationer og bidrag til lånega-

rantifonden.

Udgiftskategori 5. Administration

I Kommissionens og de enkelte institutioners foreløbige budgetforslag foreslås i

alt afsat 7.858 mio. euro til administrative udgifter, hvilket er en stigning på 2,1

pct. i forhold til 2009,

jf. tabel 7.

Tabel 7. Forslag til budget 2010 for kategori 5 Administration

(Mio. euro, årets priser)

Forpligtelsesbevillinger

Kommissionen

Andre EU institutioner

Pensioner (alle institutioner)

Europæiske skoler

Kategori 5 i alt

Margen

Betalingsbevillinger i alt

Budget 2009

3.563

2.848

1.135

149

7.695

Forslag for

2010

3.595

2.916

1.193

154

7.858

230

7.858

Forskel 2009-

2010 (Euro)

163

Forskel 2009-

2010 (pct.)

0,9

2,4

5,1

3,8

2,1

Anm. Difference i sum skyldes, at der er afrundet til hele tal.

Under kategori 5 svarer forpligtelsesbevillingerne stort set til betalingsbevillinger-

ne. Institutionerne begrunder i overvejende grad udgiftsstigningerne med henvis-

ning til udviklingen i pensionsforpligtelser, et stigende antal elever i Europasko-

lerne samt stigende udgifter til sikkerhed. Andre EU institutioner dækker bl.a.

over Parlamentet, Domstolen, Ombudsmanden, Den europæiske tilsynsførende

for datasikkerhed, Revisionsretten samt Regionsudvalget. Det bemærkes, at stig-

ningen i forpligtelser for Kommissionen er mindre end tilfældet har været i tidlige-

re år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kategori 5 består, med undtagelse af pensioner, hovedsagligt af ikke-obligatoriske

udgifter. Det bemærkes, at der ikke i budgetforslaget er afsat ekstra midler til evt.

udgifter afledt af i kraft træden af Lissabon-traktaten, herunder oprettelsen af Den

fælles udenrigstjeneste og den faste formand for Rådet. Evt. udgifter til dette for-

ventes fremsat i et selvstændigt ændringsforslag til budgetforslaget.

Udgiftskategori 6. Kompensationer

Denne kategori dækker over udgifter, som blev besluttet i forbindelse med opta-

gelsesforhandlingerne med Bulgarien og Rumænien, jf. tiltrædelsestraktaten med

disse to lande. Det drejer sig om midler, der har til hensigt at forbedre de to lan-

des nationale budgetter samt til finansiering af et midlertidigt instrument til at

forbedre grænsekontrollen ved de nye eksterne grænser som følge af udvidelsen. I

2009 blev der afsat den sidste del af de programmerede budgetmidler på i alt 862

mio. euro for perioden 2007-2013, hvorfor der ikke er afsat midler til kompensa-

tioner i 2010,

jf. tabel 8.

Tabel 8. Forslag til budget 2010 for kategori 6 Kompensationer

(Mio. euro, årets priser)

Forpligtelsesbevillinger

Kategori 6 i alt

Margen

Betalingsbevillinger i alt

Budget 2009

209

Forslag for

2010

Forskel 2009-

2010 (Euro)

-209

Forskel 2009-

2010 (pct.)

-100,0

Anm. Difference i sum skyldes, at der er afrundet til hele tal.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets har endnu ikke fastlagt sin holdning. Kommissionens bud-

getforslag vil – i lighed med processen i Rådet - gennemgå en første og en anden

behandling i Europa-Parlamentet.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Det danske EU-bidrag, som følger af Kommissionens foreløbige forslag til EU’s

budget for 2010, vil blive opført på Forslag til finanslov for 2010.

8. Statsfinansielle konsekvenser

En vedtagelse af Kommissionens budgetforslag vil medføre et dansk EU-bidrag

på ca. 18,8 mia. kr. i 2010. Til sammenligning indebar Kommissionens budgetfor-

slag for 2009 en dansk betaling på 18,4 mia. kr. (2009-priser).

9. Høringer

Sagen har været sendt i høring i Specialudvalget for EU’s budget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side lægges afgørende vægt på budgetdisciplin, herunder overholdelse af

de udgiftslofter, der er fastsat i de finansielle perspektiver og sikring af en tilstræk-

kelig margen til, at der kan tages højde for uforudsete udgifter.

Fra dansk side lægges stor vægt på retvisende budgettering i forhold til den store

del af budgettet, der fastlægges ved retsakter mv. i andre rådsregi. Budgetteringen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skal således afspejle det eksisterende retsgrundlag, markedsforholdene og en kri-

tisk vurdering af muligheden for at afholde de pågældende udgifter.

Inden for ovennævnte ramme er der plads til at fremføre et mindre antal særlige

danske prioriteter.

Angående

kategori 1a konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

lægges der fra dansk

side vægt på, at der sikres en tilstrækkelig margen til at tage højde for uforudsete

udgifter. Under hensyntagen til dette prioriteres forskning, energi og uddannelse

højt fra dansk side.

Angående

kategori 1b Samhørighed for vækst og beskæftigelse

er regeringens holdning, at

der skal afsættes realistiske betalingsbevillinger til strukturfondene og samhørig-

hedsfonden.

Med hensyn til

kategori 2 Forvaltning af naturressourcer

er det en dansk prioritet, at der

afsættes realistiske betalingsbevillinger til landbrugspolitikken, så det undgås, at

der henstår betydelige uforbrugte midler ved årets udgang.

For så vidt angår

kategori 3

lægges der fra dansk side vægt på, at der sikres et råde-

rum, som kan tage højde for uforudsete udgifter. Inden for dette vil Danmark

prioritere RIA-området og forbrugerområdet.

For

kategori 4 EU som global partner

lægges der på baggrund af tidligere års erfarin-

ger særlig vægt på, at der for denne kategori sikres tilstrækkelige margener til ufor-

udsete udgifter.

Inden for denne overordnede ramme vil Danmark:



Arbejde for, at EU fortsat yder et markant bidrag til bekæmpelse af den

globale fattigdom og opfyldelse af FN’s 2015-mål, herunder for, at der ikke

overføres midler fra Udviklingsinstrumentet til andre instrumenter.

Arbejde for, at støtten til genopbygning af Irak og Afghanistan forbliver en

høj prioritet for EU.

Arbejde for at støtten til stabilisering og demokrati i Pakistan gives højere

prioritet i EU.

Støtte at der afsættes midler til Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

(FUSP), som følger den betydelige stigning forudsat i aftalen om de finan-

sielle perspektiver.

Med hensyn til

kategori 5 Administration

har Danmark traditionelt en stram og bud-

getansvarlig linje. Danmark lægger således stor vægt på, at udviklingen i EU’s ad-

ministrationsudgifter afspejler situationen i mange medlemslande, hvor der er et

betydeligt fokus på administrationsudgifterne. Den budgetansvarlige linje gælder

også for de administrationsudgifter, som er budgetteret under de øvrige udgiftska-

tegorier, herunder især agenturer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fra dansk side lægges derfor vægt på, at der tilvejebringes effektiviseringsgevinster

i institutionerne bl.a. som følge af nye IT-løsninger, øget samarbejde på tværs af

institutionerne og strukturelle reformer. Regeringen er således kritisk over for

udgiftsstigninger udover den almindelige inflationsudvikling, som ikke direkte kan

henføres til udvidelser eller nye opgaver. For udvidelsesrelaterede udgifter skal

også tages højde for muligheden for indfasning og for at finde kvalificerede ansø-

gere.

For betalingsbevillingerne lægger Danmark generelt vægt på, at der foretages en

realistisk budgettering, så det undgås, at der henstår store uforbrugte midler ved

udgangen af året.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

ECOFIN opnåede den 10. marts 2009 enighed om Rådets prioriteter for 2010-

budgettet. Der lægges betydelig vægt på budgetdisciplin, som det også sker i med-

lemslandene. Således skal de finansielle perspektiver overholdes med tilstrækkelig

margen i hver udgiftskategori til uforudsete udgifter, ligesom der skal ske en retvi-

sende og realistisk budgettering, hvilket ses som udtryk for god finansforvaltning.

Omprioritering og omfordeling understreges også som et væsentligt instrument til

at sikre opfyldelsen af aktuelle og fremtidige behov.

Vedr. både forpligtelses- og betalingsbevillingerne understreges i Rådets priorite-

ter, at disse skal afspejle reelle og veldefinerede behov med inddragelse af absorp-

tionskapacitet samt tidligere budgetgennemførelse. Rådet opfordrer endvidere alle

involverede aktører til forsat at gøre deres yderste for at undgå overvurderinger af

bevillinger.

I forbindelse med de uventede udfordringer fra den nuværende finansielle og

økonomiske krise understreger Rådet vigtigheden af en europæisk økonomisk

genopretningsplan, som den DER godkendte den 11.-12. december 2008.

Rådet foretog endvidere specifikke konklusioner på en række konkrete områder

på 2010-budgettet:

Kategori 1a. Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse.

Rådet understreger betydningen

af at styrke investeringerne navnlig i infrastrukturarbejder og i energisektoren i

fuld overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner fra december

2008 samt energisikkerhedsområdet. Dertil lægger Rådet meget stor vægt på kor-

rekt gennemførelse af de forskellige programmer og foranstaltninger inden for

loftet for dette område. Der er fra dansk side fremført, at forskning og uddannelse

er væsentlige danske prioriteter, hvorfor en større margen og reducerede forplig-

telsesbevillinger så vidt muligt skal friholde disse områder.

Kategori 1b Samhørighed for vækst og beskæftigelse. Strukturfonde:

Rådet understreger be-

tydningen af en hurtig gennemførelse af forskellige foranstaltninger godkendt un-

der budgetproceduren for 2009, der har til formål at få indkørt gennemførelsen af

strukturfondene og Samhørighedsfonden samt at undgå tilbagevendende under-

udnyttelse. I lyset af den økonomiske krise anmoder Kommissionen om at frem-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skynde overensstemmelsesvurderingsprocedurer for forvaltnings- og kontrolsy-

stemer mhp. at starte mellemliggende betalinger hurtigst muligt i 2009. Endelig

opfordres alle aktører til at arbejde for at opstille realistiske og præcise betalingsni-

veauer under strukturfondene. Der er generelt anerkendelse af, at implementerin-

gen af strukturfondsmidlerne er forbedret, men en række af de traditionelt budget-

restriktive lande finder dog, at en yderligere reduktion af betalingsbevillingerne vil

være velbegrundet.

Kategori 2: Forvaltning af naturressourcer.

Som i tidligere år lægges der vægt på, at

Kommissionen foretager et realistisk skøn for udgifterne til EU’s landbrugsord-

ninger, herunder særligt at der sker en retvisende budgettering af betalingsbevillin-

ger til landdistriktsstøtte. En række lande, inkl. Danmark, finder at der er grundlag

for en nedjustering af de af Kommissionen foreslåede bevillinger. Omvendt har

en række andre lande afvist reduktioner.

Kategori 3. Borgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Rådet minder om, at det er vig-

tigt at allokere tilstrækkelige ressourcer til EU’s politikker som fx indvandringspo-

litikken. Det vurderes, at der er et generelt ønske i hovedparten af medlemslande-

ne om begrænsede øgede margener, som bl.a. kan tilvejebringes ved reduktioner i

merudgifterne til agenturer.

Kategori 4. EU som global partner:

Rådet understreger, at det er meget afgørende at

sikre en tilstrækkelig margen indenfor denne udgiftskategori, således at EU vil

være i stand til at handle hurtigt og effektivt i tilfælde af uforudsete behov og kri-

ser. Bevillingerne til FUSP (den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik) skal være i

overensstemmelse med IIA’en. En række lande, inkl. Danmark, finder at den nu-

værende margen ikke giver et reelt billede af frie midler under kategori 4, idet

Kommissionen allerede har identificeret en række potentielle ekstrabehov i 2010

til Kosovo, Palæstina, Pakistan m.fl. Derfor er der blandt disse lande et ønske om

tilpasninger, som kan frigive midler.

Kategori 5. Administration:

Rådet understreger behovet for, at der løbende sker ef-

fektiviseringer, som det også sker i medlemslandene. I den forbindelse gentages

vigtigheden af, at alle institutioner fremlægger dækkende analyser af institutioner-

nes administrative ressourcer med henblik på at skabe et klart overblik over de

administrative udgifter. Rådet udtrykker bekymring over udviklingen i pensions-

bevillingerne og den fremtidige budgetvirkning heraf. Det minder i den forbindel-

se om sin opfordring til, at Kommissionen iværksætter en undersøgelse af de bud-

getmæssige virkninger af pensionsudgifterne for de næste 30 år og forelægger re-

sultaterne for Rådet den 1. juli 2009. Der forventes opbakning til en kritisk linje.

Fsva. agenturer under alle budgetkategorier understreger Rådet betydningen af

nøje kontrol med finansieringen mhp. at undgå overbudgettering. Rådet opfordrer

kraftigt Kommissionen til at tage højde for agenturernes ikke-udnyttede bevillin-

ger og nedbringe agenturernes årlige overskud.

Der forventes en drøftelse mellem det kommende svenske formandskab, der va-

retager budget 2010 processen, Kommissionen og Parlamentet forud for ECO-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FIN’s 1. behandling den 10. juli. Mulighederne for en aftale med Parlamentet vil

her blive afsøgt. Egentlige forhandlinger om EU’s budget for 2010 forventes dog i

lighed med tidligere år først indledt til efteråret. Det bemærkes, at der i den for-

bindelse eventuelt også vil skulle finde en afklaring sted af de budgetmæssige kon-

sekvenser af ikrafttræden af Lissabon-traktaten.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev den 27. februar 2009 orienteret om Rådets over-

ordnede prioriteter for 2010-budgettet forud for mødet i ECOFIN den 10. marts

2009. Forud for mødet i ECOFIN den 5. maj 2009 blev Folketingets Europaud-

valg den 30. april 2009 orienteret om, at Kommissionen på mødet ville offentlig-

gøre og præsentere sit forslag til EU’s budget for 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1

Tabel 1 nedenfor viser Kommissionens foreløbige budgetforslag for 2010 i hen-

hold til princippet om aktivitetsbaseret budgettering. Den aktivitetsbaserede bud-

gettering baseres på forpligtelsesbevillinger samt personalemæssige ressourcer.

Hensigten med tabellen er at sammenligne EU’s 2009-budget og det foreløbige

budgetforslag for 2010 fordelt på aktiviteter, dvs. politiske områder.

De politiske områder inkluderer alle forpligtelser, der vedrører mere end en ud-

giftskategori. Bl.a. indeholder alle områder ressourcer under udgiftskategori 5,

administration, idet alle politikområder kræver administrativ kapacitet til gennem-

førelse af konkrete aktiviteter. Derfor kan den aktivitetsbaserede budgettering

fordelt på politiske områder, jf. tabel 1 nedenfor, ikke for de enkelte politiske om-

råder sammenlignes direkte med den nedbrydning af budgettet på udgiftskategori-

er, som i øvrigt er anvendt i notatet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1 Aktivitetsbaseret budgettering (ABB) af Kommissionens budgetforslag 2010

Budget 2009

Total

bevilling

442

664

11.187

55.282

4.740

483

4.660

1.512

371

1.013

37.913

131

1.406

215

624

924

4.072

1.894

1.081

797

Antal

personer

588

986

869

856

1.125

1.226

732

1.960

1.211

2.712

376

583

741

540

648

1.000

901

598

3.683

614

2.346

911

228

431

Forslag for 2010

Total

bevilling

456

776

11.243

57.614

2.891

439

5.167

1.627

383

1.007

38.894

134

1477

213

671

1.040

4.108

1.578

1.019

820

Antal per-

soner

610

975

885

850

1.132

1.258

730

2.003

1.175

2.725

373

599

756

539

620

1.021

890

595

3.753

607

2.295

951

227

431

Forskel 2009-2010

Total

bevilling i

Antal per-

pct

soner

3,1 %

16,9 %

0,4 %

0,5 %

4,2 %

-39 %

-9,1 %

10,9 %

7,6 %

3,4 %

-0,6 %

11 %

2,6 %

2,3 %

-0,9 %

7,6 %

12,5 %

0,9 %

1,4 %

-16,7%

-5,7 %

0,50 %

-11

-6

-2

-36

-3

-1

-28

-11

-3

-5

-51

-1

Politiske områder

1. Økonomiske og

finansielle anliggender

2. Virksomheder

3. Konkurrence

4. Beskæftigelse og

sociale anliggender

5. Landbrug and land-

distriktsudvikling

6. Energi og transport

7. Miljø

8. Forskning

9. Infor-

mationssamfundet

10. Direkte forskning

11. Fiskeri og maritime

anliggender

12. Indre marked

13. Regionalpolitik

14. Beskatning og

toldunion

15. Uddannelse og

kultur

16. Presse og kommu-

nikation

17. Helbreds- og for-

brugerbeskyttelse

18. Retlige og indre

anliggender

19. Eksterne an-

liggender

20. Handel

21. Udvikling og relati-

oner til AVS-landene

22. Udvidelse

23. Humanitær bistand

24. Bekæmpelse af

svig

25. Kommissionens

politikkoordination og

juridiske rådgivning

26. Administration

27. Budget

28. Revision

29. Statistik

30. Pensioner

31. Sprogservices

40. Reserver

Kommissionen i alt

Andre institutioner

Samlet total

187

981

278

133

1.160

389

744

133.610

2.848

136.458

1.546

3.764

568

109

804

3.961

36.617

187

1.012

141

1.214

367

749

135.648

2.916

138.564

1.549

3.815

582

106

802

3.939

36.795

-0,2 %

3,1

-75,5 %

0,6 %

5,8 %

4,7 %

-0,5 %

0,7 %

1,5 %

1,5%

-3

-2

-22

178

Anm. Difference i sum skyldes, at der er afrundet til hele tal.