Europaudvalget 2009-10
Det Europæiske Råd 29-30/10-09 Bilag 12
Offentligt
750203_0001.png
RÅDET FOR
DEN EUROPÆISKE UNION
Bruxelles, den 30. oktober 2009
(OR. en)
15265/09
CONCL 3
FØLGESKRIVELSE
fra:
formandskabet
til:
delegationerne
Vedr.:
DET EUROPÆISKE RÅD I BRUXELLES
DEN 29.-30. OKTOBER 2009
FORMANDSKABETS KONKLUSIONER
Hermed følger til delegationerne formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Bruxelles
den 29.-30. oktober 2009.
________________________
15265/09
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
750203_0002.png
Formandskabets konklusioner - den 29.-30. oktober 2009 i Bruxelles
Det Europæiske Råd understregede, at EU har brug for hurtigt at skabe klarhed over sin institutio-
nelle opbygning for at kunne fungere effektivt, og så frem til en hurtig afslutning af ratificerings-
processen, således at traktaten kan træde i kraft inden årets udgang. Det Europæiske Råd fastlagde
EU's holdning med hensyn til den kommende klimakonference i København, hvor EU vil kunne spil-
le en konstruktiv rolle i slutfasen af forhandlingerne, navnlig om nøglespørgsmål som finansiering,
teknologioverførsel, tilpasning, modvirkning og god forvaltningspraksis. Det Europæiske Råd gjor-
de status over den økonomiske, finansielle og beskæftigelsesmæssige situation og understregede
især, at der skal udarbejdes en koordineret exitstrategi for de bredt baserede konjunkturstimuleren-
de politikker, når opsvinget er sikret. Det vedtog EU's strategi for Østersøområdet, som udgør en
integreret ramme for tackling af fælles udfordringer. Det gjorde status over fremskridtene med gen-
nemførelsen af foranstaltninger vedrørende ulovlig indvandring og efterlyste en yderligere indsats,
navnlig vedrørende forstærkelse af Frontex. Endelig så Det Europæiske Råd på situationen i
Afghanistan og Pakistan.
o
o
o
Forud for Det Europæiske Råds møde gav formanden for Europa-Parlamentet, Jerzy Buzek, en
redegørelse, der blev efterfulgt af en udveksling af synspunkter.
o
o
o
I.
Institutionelle spørgsmål
1.
Det Europæiske Råd hilser det velkommen, at Tyskland, Irland og Polen har ratificeret
Lissabontraktaten, hvilket betyder, at den nu er godkendt af alle 27 medlemsstaters befolkning
eller parlament.
15265/09
1
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
750203_0003.png
Formandskabets konklusioner - den 29.-30. oktober 2009 i Bruxelles
2.
Det Europæiske Råd erindrer om, at Lissabontraktatens ikrafttræden kræver, at hver af de
27 medlemsstater ratificerer den i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestem-
melser. Det bekræfter, at det er fast besluttet på, at traktaten skal træde i kraft inden udgangen
af 2009, således at dens virkninger kan udvikles i fremtiden.
På grundlag heraf og under hensyntagen til den holdning, som Den Tjekkiske Republik har
indtaget, er stats- og regeringscheferne blevet enige om, at de ved indgåelsen af den næste til-
trædelsestraktat og i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige krav knytter
protokollen (i bilag I) til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæi-
ske Unions funktionsmåde.
I den forbindelse bekræfter Det Europæiske Råd for så vidt angår den juridiske anvendelse af
Lissabontraktaten og dens forbindelser med medlemsstaternes retssystemer,
a)
at Lissabontraktaten bestemmer, at
"beføjelser, der ikke er tildelt Unionen i trak-
taterne, forbliver hos medlemsstaterne"
(artikel 5, stk. 2, i TEU)
b)
at charteret
"er rettet til Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer
under iagttagelse af nærhedsprincippet samt til medlemsstaterne, dog kun når de
gennemfører EU-retten"
(artikel 51, stk. 1, i charteret).
3.
Det Europæiske Råd noterer sig det forberedende arbejde med henblik på Lissabontraktatens
ikrafttræden (dok. 14928/09). Det tilslutter sig formandskabets rapport om retningslinjer for
Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (dok. 14930/09) og opfordrer den kommende højtståen-
de repræsentant til at fremlægge et forslag om tilrettelæggelsen og driften af EU-
Udenrigstjenesten så hurtigt som muligt efter Lissabontraktatens ikrafttræden med henblik på
Rådets vedtagelse senest ved udgangen af april 2010. I den forbindelse erkender det desuden,
som det understreges i den europæiske sikkerhedsstrategi, at Den Europæiske Union er nødt
til at blive mere handlekraftig, mere sammenhængende og mere strategisk som global aktør,
bl.a. i sine forbindelser med strategiske partnere, i forhold til nabolandene og i konfliktramte
områder.
15265/09
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
750203_0004.png
Formandskabets konklusioner - den 29.-30. oktober 2009 i Bruxelles
II.
Klimaforandringer
4.
Klimaet forandrer sig hurtigere end forventet, og de risici, dette indebærer, kan allerede mær-
kes. Vi oplever, at isen smelter mange steder, at vandstanden i verdenshavene stiger, og at
oversvømmelser, tørke og hedebølger forekommer med større hyppighed, øget intensitet og
længere varighed.
5.
Der er nu kun få uger til konferencen i København, og Den Europæiske Union er mere end
nogensinde fast besluttet på at spille en førende rolle og bidrage til at nå frem til en global,
ambitiøs og samlet aftale. Alle parter i forhandlingerne skal give processen fornyet fremdrift,
og forhandlingstempoet skal sættes op.
6.
Københavnsaftalen skal indeholde bestemmelser om 2º C-målsætningen, ambitiøse tilsagn om
emissionsreduktion fra de udviklede lande, passende modvirkningsforanstaltninger fra de ud-
viklede landes side, tilpasning, teknologi og en aftale om finansiering som skitseret nedenfor.
Det Europæiske Råd understreger, at der for perioden fra den 1. januar 2013 skal indgås en
juridisk bindende aftale, som bygger på Kyotoprotokollen og indoptager alle dens væsentlige
bestanddele. Det Europæiske Råd erkender også, at alle lande bør træffe foranstaltninger om-
gående, herunder de lande, der ikke i øjeblikket er bundet af Kyotoprotokollen.
Det Europæiske Råd opfordrer alle parter til at tilslutte sig 2
o
C-målsætningen og nå til enig-
hed om globale emissionsreduktioner på mindst 50 % og, som en del af de globale emissions-
reduktioner, en samlet emissionsreduktion for de udviklede lande på mindst 80-95 % inden
2050 i forhold til 1990-niveauet; dette skulle kunne udgøre både en vision og en målestok for
fastsættelsen af mellemfristede mål, der justeres jævnligt på grundlag af videnskabelige un-
dersøgelser. Det støtter et EU-mål om som led i de reduktioner, de udviklede lande i henhold
til IPCC er nødt til at foretage som gruppe, at reducere emissionerne med 80-95 % inden 2050
i forhold til 1990-niveauet.
7.
15265/09
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
750203_0005.png
Formandskabets konklusioner - den 29.-30. oktober 2009 i Bruxelles
8.
Den Europæiske Union ligger i front med hensyn til indsatsen for at bekæmpe klimaforan-
dringerne. Den forpligter sig til at træffe beslutning om at yde en 30 %'s reduktion senest i
2020 i forhold til 1990-niveauet som sit betingede tilbud til en global og samlet aftale for ti-
den efter 2012, under forudsætning af at andre udviklede lande forpligter sig til tilsvarende
emissionsreduktioner, og at udviklingslandene yder et passende bidrag i overensstemmelse
med deres ansvar og respektive kapaciteter.
9.
Handling fra Den Europæiske Unions side alene vil ikke være nok. Der kan kun opnås en
samlet og ambitiøs aftale, hvis alle parter bidrager til processen. Andre udviklede lande bør
også udvise lederskab og forpligte sig til ambitiøse emissionsreduktioner samt øge deres nu-
værende tilsagn. Udviklingslandene, navnlig de mest udviklede, bør forpligte sig til passende
modvirkningstiltag som et udtryk for deres fælles, men differentierede ansvar og respektive
kapaciteter. Det Europæiske Råd understreger behovet for at måle, rapportere og verificere
(MRV) modvirkningsindsatsen i alle lande.
10.
Tilpasning er et nødvendigt element, som skal behandles samlet i en Københavnsaftale. Det
Europæiske Råd henviser til forslaget om at fastsætte en handlingsramme for tilpasning
(Framework for Action on Adaptation) som led i denne aftale. Det understreger nødvendighe-
den af at øge støtten til tilpasning i udviklingslandene indtil og efter 2012 med fokus på lande
og regioner, der er særligt sårbare over for klimaforandringernes negative virkninger.
11.
Det Europæiske Råd understreger vigtigheden af at skabe incitamenter til at inddrage den pri-
vate sektor i det teknologiske samarbejde. FoU skal øges betydeligt, der skal fastsættes globa-
le teknologimål, og sikre og bæredygtige teknologier skal udbredes.
15265/09
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
750203_0006.png
Formandskabets konklusioner - den 29.-30. oktober 2009 i Bruxelles
12.
En aftale om finansiering bliver en vigtig del af en aftale i København. En gradvis, men mar-
kant stigning i de supplerende offentlige og private finansielle strømme er nødvendig for at
hjælpe udviklingslandene med at gennemføre ambitiøse modvirknings- og tilpasningsstrategi-
er.
13.
EU er parat til at yde sin rimelige andel af den globale indsats ved at opstille et ambitiøst
modvirkningsmål, åbne mulighed for kompensationer og yde sin rimelige andel af offentlig
støtte. Det Europæiske Råd tilslutter sig Kommissionens skøn, hvorefter de samlede ekstra
nettoomkostninger til modvirkning og tilpasning i udviklingslandene vil kunne udgøre ca.
100 mia. EUR om året inden udgangen af 2020, som skal finansieres af en kombination af
landenes egen indsats, det internationale CO
2
-marked og internationale offentlige midler.
14.
Det samlede niveau for nødvendig international offentlig støtte skønnes at ligge et sted mel-
lem 22 og 50 mia. EUR om året inden udgangen af 2020, idet der sikres en retfærdig byrde-
fordeling på globalt plan i overensstemmelse med den fordelingsnøgle, som parterne skal afta-
le, et forvaltningssystem og gennemførelse med henblik på specifikke modvirkningstiltag og
ambitiøse lav-CO
2
-udviklings-strategier/lav-CO
2
-vækst-planer. Dette interval vil eventuelt
kunne begrænses i lyset af topmødet i København.
15.
Der skal udvikles effektive institutionelle forvaltningsrammer forud for finansieringen. Det
Europæiske Råd støtter oprettelsen af et højniveauforum eller -organ, der skal oprettes under
vejledning af UNFCCC, og som bl.a. får til opgave at tilvejebringe en oversigt over interna-
tionale kilder til klimafinansiering i udviklingslande.
16.
Alle lande, undtagen de mindst udviklede, bør bidrage til den internationale offentlige finan-
siering på grundlag af en samlet global fordelingsnøgle, der er baseret på emissionsniveauer
og BNP, så både ansvaret for de globale emissioner og evnen til at betale bliver afspejlet med
betydelig vægt på emissionsniveauer. Vægten på emissionerne bør øges med tiden for at tage
hensyn til tilpasninger af økonomierne. EU og dets medlemsstater er parate til at påtage sig
deres deraf følgende rimelige andel af den samlede internationale offentlige finansiering.
15265/09
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
750203_0007.png
Formandskabets konklusioner - den 29.-30. oktober 2009 i Bruxelles
17.
Det Europæiske Råd understreger, at international offentlig støtte til hurtig igangsætning er
vigtig i forbindelse med en samlet, afbalanceret og ambitiøs Københavnsaftale. Formålet bør
være at forberede en konkret og effektiv indsats på mellemlang og længere sigt og undgå ud-
sættelse af en ambitiøs indsats med særlig vægt på de mindst udviklede lande. Det Europæi-
ske Råd noterer sig Kommissionens skøn, hvorefter der er behov for en samlet finansiering på
5-7 mia. EUR om året i de første tre år efter en ambitiøs aftale i København, og understreger,
at et tal vil blive fastsat på baggrund af resultatet af konferencen i København. EU og dets
medlemsstater er i den forbindelse rede til at bidrage med deres rimelige andel af disse om-
kostninger. Det Europæiske Råd understreger, at bidraget vil være betinget af, at andre nøgle-
aktører gør en tilsvarende indsats.
18.
Det Europæiske Råd noterer sig, at et betydeligt antal tildelte enheder sandsynligvis vil være
uudnyttet i den nuværende forpligtelsesperiode i henhold til Kyotoprotokollen. Dette spørgs-
mål skal løses, uden at der sker forskelsbehandling, således at europæiske og ikke-europæiske
lande behandles ens, og således at håndteringen af de overskydende tildelte enheder ikke på-
virker en Københavnsaftales integritet.
19.
Privat finansiering vil blive stimuleret ved udvikling af et bredt og likvidt CO
2
-marked baseret
på robuste lofts- og handelsordninger i de udviklede lande, en reformeret CDM og sektorspe-
cifikke krediterings- og handelsmekanismer til indsatsen i udviklingslandene.
20.
Det Europæiske Råd understreger den rolle, som modvirkningsforanstaltninger spiller i for-
bindelse med arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug, navnlig ved at skabe
incitamenter for mindre skovrydning og skovforringelse og for bæredygtig skovforvaltning i
udviklingslandene. Der bør indføres en resultatbaseret mekanisme, der tager højde for verifi-
cerede emissionsreduktioner.
15265/09
6
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
750203_0008.png
Formandskabets konklusioner - den 29.-30. oktober 2009 i Bruxelles
21.
Det erindrer om, at risikoen for CO
2
-lækager analyseres og behandles i det nye ETS-direktiv
(direktiv 2009/29/EF), så der på baggrund af resultatet af de internationale forhandlinger, og i
det omfang disse fører til en global reduktion af drivhusgasemissioner, er mulighed for at
overveje passende foranstaltninger, der skal træffes i overensstemmelse med internationale
handelsregler, med henblik på at opretholde EU-politikkernes miljømæssige integritet. En
ambitiøs international aftale er stadig den bedste måde at håndtere dette spørgsmål på.
22.
Det Europæiske Råd noterer sig Kommissionens udkast til afgørelse med en liste over sekto-
rer og undersektorer, der skønnes at være udsat for en signifikant risiko for CO
2
-lækage ud fra
de kriterier, der er fastsat i det nye ETS-direktiv (direktiv 2009/29/EF). Det bemærker, at der
kan tilføjes sektorer eller undersektorer til listen på grundlag af nye oplysninger, hvis de op-
fylder de relevante kriterier. Listen vil blive revideret i lyset af resultaterne af de internationa-
le klimaforandringsforhandlinger.
23.
Alle internationale parter bør sideløbende med klimafinansieringsbidragene give tilsagn om,
at fattigdomsbekæmpelsen og de løbende fremskridt hen imod 2015-målene ikke vil blive un-
dergravet eller sat på spil af denne finansiering. Innovativ finansiering kan spille en rolle i
indsatsen for at sikre forudsigelige finansieringsstrømme til bæredygtig udvikling, især til de
fattigste og mest sårbare lande.
24.
Det Europæiske Råd giver sin tilslutning til de konklusioner, som Rådet vedtog den 21. okto-
ber 2009 (dok. 14790/09), og som sammen med disse konklusioner fra Det Europæiske Råd
og retningslinjerne i bilaget udgør en stærk forhandlingsposition for EU. Dette vil gøre det
muligt for Den Europæiske Union at spille en konstruktiv rolle i den afsluttende fase af for-
handlingsprocessen, navnlig med hensyn til nøglespørgsmål som finansiering, teknologi-
overførsel, tilpasning, modvirkning og god forvaltningspraksis.
25.
Det Europæiske Råd opfordrer formandskabet til at tage de nødvendige skridt til at opretholde
en stærk forhandlingsposition under hele processen og vil vurdere situationen igen på mødet i
december, så de nødvendige afgørelser kan træffes i lyset af de første stadier af konferencen i
København.
15265/09
7
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
750203_0009.png
Formandskabets konklusioner - den 29.-30. oktober 2009 i Bruxelles
III. Den økonomiske og finansielle situation samt beskæftigelsessituationen
26.
Den kraftige nedgang i Europas økonomiske aktivitet er ved at være slut, de finansielle mar-
keder stabiliseres, og tilliden forbedres. Der er dog ingen grund til at stille sig tilfreds, navnlig
i betragtning af stigningen i arbejdsløsheden. Det spirende opsving må overvåges på nært
hold, og de understøttende politikker bør ikke trækkes tilbage, før opsvinget er endeligt sikret.
27.
For at forankre forventningerne og styrke tilliden er det samtidig, når opsvinget er sikret, nød-
vendigt at udarbejde en koordineret exitstrategi for de bredt baserede konjunkturstimulerende
politikker inden for rammerne af gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten. I overens-
stemmelse med punkt 23 opfordres Kommissionen til at undersøge mulighederne for innova-
tiv finansiering på globalt plan. Det Europæiske Råd udtaler sin støtte til Rådets konklusioner
af 20. oktober 2009 og opfordrer Rådet og Kommissionen til at fortsætte deres arbejde vedrø-
rende exitstrategier og aflægge rapport til Det Europæiske Råd i december 2009.
28.
Det Europæiske Råd så frem til, at de nødvendige skridt bliver taget for at sikre et stærkt og
bæredygtigt opsving. Det var enigt om behovet for en koordineret indsats, både i Europa og
internationalt, for at generere nye kilder til vækst og højere beskæftigelse i fremtiden. Det un-
derstregede vigtigheden af reformer for at styrke det indre marked, skabe investeringer i er-
hvervslivet og fremtidige job, fremme øget handel og styrke finanssektoren. Det Europæiske
Råd ser frem til at drøfte en ny europæisk strategi for beskæftigelse og vækst som en del af
den forestående revision af Lissabonstrategien.
15265/09
8
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
750203_0010.png
Formandskabets konklusioner - den 29.-30. oktober 2009 i Bruxelles
29.
Eftersom beskæftigelsessituationen i Europa kan forventes at blive yderligere forværret, er et
fortsat politisk engagement i aktive arbejdsmarkedspolitikker påkrævet. Det er nødvendigt at
træffe foranstaltninger for at støtte tilknytningen til arbejdsmarkedet og forhindre, at den høje
arbejdsløshed varer ved, for således at sikre et højt beskæftigelsesniveau og holdbare offentli-
ge finanser på lang sigt. Deltagelse på arbejdsmarkedet er en forudsætning for økonomisk
vækst, den enkeltes sociale og økonomiske velstand og et Europa med større social samhørig-
hed. I den forbindelse bør aktive politikker for social inklusion og social beskyttelse ligeledes
fremmes. Den Europæiske Union kan bidrage til disse bestræbelser ved at fremme samarbej-
de, koordination og gensidig læring.
30.
Det Europæiske Råd minder om sine konklusioner fra juni 2009 om styrkelse af EU's tilsyns-
rammer og noterer sig, at der var bred enighed i Rådet den 20. oktober 2009 om to lovgiv-
ningsforslag (en forordning og en rådsbeslutning) om oprettelse af Det Europæiske Udvalg
for Systemiske Risici med ansvar for makrotilsyn. Det Europæiske Råd opfordrer indtræn-
gende formandskabet til at indlede processen med Europa-Parlamentet om disse forslag. Det
Europæiske Råd anerkender de fremskridt, der er gjort hidtil, og minder om betydningen af
hurtigt at fortsætte arbejdet med oprettelsen af de europæiske tilsynsmyndigheder for mikro-
tilsyn for at nå frem til en generel indstilling til disse forslag. Det Europæiske Råd henstiller
indtrængende til Rådet, at det efter den videre politiske behandling når til enighed senest i de-
cember 2009 om den samlede pakke vedrørende oprettelse af en ny tilsynsstruktur i EU. Det
Europæiske Råd vil drøfte dette spørgsmål på sit næste møde.
31.
Det Europæiske Råd opfordrer til, at der gøres hurtige fremskridt med hensyn til styrkelsen af
reguleringsrammerne for forebyggelse, styring og løsning af finansielle kriser og med hensyn
til udviklingen af en samlet EU-ramme for tættere politisk koordination vedrørende finansiel
stabilitet i overensstemmelse med den køreplan, som Rådet blev enigt om den 20. okto-
ber 2009.
15265/09
9
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
750203_0011.png
Formandskabets konklusioner - den 29.-30. oktober 2009 i Bruxelles
32.
Det Europæiske Råd glæder sig i denne forbindelse over resultatet af G20-mødet i Pittsburgh,
især for så vidt angår udarbejdelsen af en ramme for stærk, bæredygtig og afbalanceret vækst
samt det fortsatte arbejde med et charter for bæredygtig økonomisk aktivitet. Det glæder sig
også over tilsagnet om at træffe foranstaltninger til at styrke det internationale finansielle til-
syns- og reguleringssystem, herunder reform af de internationale kompensationsstandarder og
indførelse af et samlet sæt globale regnskabsstandarder af høj kvalitet. Det Europæiske Råd
fremhæver, at IMF og G20 i forbindelse med rammen for stærk, bæredygtig og afbalanceret
vækst skal tage fuldt hensyn til den institutionelle økonomiske og politiske struktur i Den
Europæiske Union og euroområdet som helhed. Det opfordrer Rådet og Kommissionen til at
sikre, at Den Europæiske Union forbereder fremtidige G20-møder grundigt.
33.
Det Europæiske Råd hilser de fremskridt velkommen, som er opnået med hensyn til energiin-
frastrukturer og -sammenkoblinger samt krisemekanismer siden januar 2009, jf. den rapport,
som formandskabet har forelagt (dok. 13068/2/09). Det henstiller til de berørte aktører hurtigt
at gennemføre de næste skridt i rapporten, især hvad angår forslaget til forordning om gasfor-
syningssikkerhed, der bør vedtages snarest muligt.
34.
Det Europæiske Råd hilser med tilfredshed de initiativer, som Kommissionen har taget med
henblik på at stabilisere det europæiske marked for mejeriprodukter som svar på Det Europæ-
iske Råds møde i juni 2009. Det noterer sig i den forbindelse Kommissionens forslag om at
afbøde de mest presserende likviditetsproblemer i sektoren ved at frigøre 280 mio. EUR over
2010-budgettet. Det Europæiske Råd opfordrer Rådet til fortsat at tage de udfordringer op,
som mejerisektoren står over for. Det noterer sig, at Kommissionen har nedsat en gruppe på
højt plan, der skal tage sig af den vigtige opgave at drøfte udsigterne på mellemlang og lang
sigt.
15265/09
10
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
750203_0012.png
Formandskabets konklusioner - den 29.-30. oktober 2009 i Bruxelles
IV. EU-strategien for Østersøområdet
35.
Det Europæiske Råd vedtager EU-strategien for Østersøområdet og tilslutter sig Rådets kon-
klusioner om spørgsmålet (dok. 13744/09). Denne strategi udgør en integreret ramme til be-
handling af fælles udfordringer, f.eks. de presserende miljøudfordringer i relation til
Østersøen, og til at bidrage til regionens økonomiske succes og dens sociale og territoriale
samhørighed samt EU's konkurrenceevne.
36.
Det Europæiske Råd opfordrer alle relevante aktører til hurtigt at skride til handling og sikre
fuld gennemførelse af strategien, som vil kunne være et eksempel på en makroregional strate-
gi. Det anmoder Kommissionen om at forelægge en fremskridtsrapport for Rådet senest i
juni 2011.
V.
Indvandring og asyl
37.
Det Europæiske Råd glæder sig over de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførel-
sen af de foranstaltninger, som det pegede på på sit møde i juni 2009 vedrørende ulovlig mi-
gration i Middelhavsområdet. En beslutsom europæisk reaktion baseret på fasthed, solidaritet
og fælles ansvar er fortsat af afgørende betydning i overensstemmelse med den europæiske
pagt om indvandring og asyl samt EU's samlede migrationsstrategi. Det opfordrer til en fortsat
samordnet indsats for at tage denne udfordring op under ét og undgå nye tragedier på havet.
38.
Det Europæiske Råd noterer sig iværksættelsen af pilotprojektet med henblik på fordeling på
frivilligt grundlag af personer, der nyder international beskyttelse, og som befinder sig i
Malta, og opfordrer indtrængende flere medlemsstater til at deltage i projektet. Det noterer sig
også de gode fremskridt, der er gjort med oprettelsen af Det Europæiske Asylstøttekontor, og
opfordrer til, at der opnås en aftale inden udgangen af 2009. Det noterer sig endvidere det
igangværende arbejde vedrørende forstærkelsen af Frontex. Det hilser indledningen af den
styrkede dialog om migration med Tyrkiet velkommen og opfordrer til, at der snarest tages
konkrete skridt, navnlig med hensyn til tilbagetagelse og grænsekontrol, jf. konklusionerne fra
juni 2009.
15265/09
11
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
750203_0013.png
Formandskabets konklusioner - den 29.-30. oktober 2009 i Bruxelles
39.
En bred, fremadskuende og samlet EU-migrationspolitik, som er i overensstemmelse med fol-
keretten, udgør grundlaget for bæredygtige aktioner på mellemlang og lang sigt til styring af
migrationen. Dette vil blive afspejlet i det flerårige Stockholmprogram, der skal vedtages i
december.
40.
I denne forbindelse
opfordrer Det Europæiske Råd til at øge indsatsen for at vedtage, gennemføre og evalu-
ere instrumenter for at fortsætte med at gennemføre det fælles europæiske asylsystem,
idet spørgsmålet om interne sekundære migrationsstrømme samt behovet for konkret og
effektiv solidaritet med medlemsstater, der er under særligt pres, tages op til behandling
opfordrer Det Europæiske Råd til at styrke Frontex' operative kapaciteter og fremme
agenturets udvikling og anmoder Kommissionen om at forelægge forslag med henblik
herpå i begyndelsen af 2010. En sådan styrkelse kunne baseres på følgende elementer:
i)
udarbejdelse af klare fælles operative procedurer, der indeholder klare regler for
deltagelse i fælles operationer til søs, idet der tages behørigt hensyn til i overens-
stemmelse med folkeretten at beskytte dem, der har behov for det, og som rejser i
blandede strømme
ii)
iii)
øget operativt samarbejde mellem Frontex og oprindelses- og transitlande
undersøgelse af muligheden for regelmæssig Frontexfinansieret chartring i forbin-
delse med fælles tilbagesendelsesflyvninger
anmoder Det Europæiske Råd Kommissionen og medlemsstaterne om at fremskynde
gennemførelsen af den samlede migrationsstrategi med vægt på dens strategiske og ef-
fektive anvendelse, herunder de regionale beskyttelsesprogrammer. I denne sammen-
hæng vil det være afgørende at sikre effektiv anvendelse af alle relevante eksisterende
finansielle instrumenter
opfordrer Det Europæiske Råd formandskabet og Kommissionen til at udbygge dialo-
gen med Libyen om styring af migrationen og om en løsning på den ulovlige indvan-
dring, herunder samarbejde til søs, grænsekontrol og tilbagetagelse
understreger Det Europæiske Råd betydningen af tilbagetagelsesaftaler som et redskab
til bekæmpelse af ulovlig indvandring.
15265/09
12
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
750203_0014.png
Formandskabets konklusioner - den 29.-30. oktober 2009 i Bruxelles
VI. Eksterne forbindelser
41.
Det Europæiske Råd tilslutter sig konklusionerne fra samlingen i Rådet den 27. oktober om
Afghanistan og Pakistan og hilser vedtagelsen af planen for en øget EU-indsats i regionen
velkommen. Handlingsplanen vil styrke de afghanske og pakistanske statsinstitutioners civile
kapacitet. Den Europæiske Union er nu bedre rustet til at reagere på de udfordringer, som re-
gionen står over for.
42.
EU hilser det arbejde velkommen, som udføres af valginstitutionerne i Afghanistan med hen-
syn til at sikre valgprocessens troværdighed. Det Europæiske Råd understreger, at det er nød-
vendigt, at anden runde af præsidentvalget bliver troværdig, inklusiv og sikker og afspejler det
afghanske folks vilje. Det Europæiske Råd understreger sin tillid til FN's lederskab med hen-
syn til koordinationen af det internationale samfunds indsats i Afghanistan.
43.
Det Europæiske Råd deler bekymringerne over den stadig ringere sikkerhedssituation i
Pakistan og støtter Pakistans regering i dens bestræbelser på at opnå kontrol med alle dele af
landet. Den Europæiske Union er rede til at hjælpe den berørte befolkning.
______________________
15265/09
13
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
750203_0015.png
Formandskabets konklusioner - den 29.-30. oktober 2009 i Bruxelles
BILAG I
PROTOKOL OM ANVENDELSEN AF DEN EUROPÆISKE UNIONS CHARTER OM
GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER I
DEN TJEKKISKE REPUBLIK
Stats- og regeringscheferne for Den Europæiske Unions 27 medlemsstater, der noterer sig det øn-
ske, som Den Tjekkiske Republik har udtrykt,
der tager hensyn til Det Europæiske Råds konklusioner,
er blevet enige om følgende protokol:
Artikel 1
Protokol nr. 30 om anvendelsen af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder i
Polen og i Det Forenede Kongerige finder anvendelse på Den Tjekkiske Republik.
Artikel 2
Titlen, præamblen og den dispositive del af protokol nr. 30 ændres, så de omfatter Den Tjekkiske
Republik på samme måde, som de omfatter Polen og Det Forenede Kongerige.
Artikel 3
Denne protokol knyttes som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde.
________________________
15265/09
BILAG I
14
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
750203_0016.png
Formandskabets konklusioner - den 29.-30. oktober 2009 i Bruxelles
BILAG II
Retningslinjer for EU's holdning vedrørende international klimafinansiering
1.
EU UNDERSTREGER, at alle lande har en fælles interesse i at imødegå klimaforandringerne
ved at opbygge drivhusgaseffektive og klimarobuste økonomier og dermed understøtte såvel
bæredygtig udvikling som energisikkerhed. Hvis det skal lykkes, vil det kræve et stærkt enga-
gement og en stærk indsats fra alle lande.
2.
EU GENTAGER, at alle lande, bortset fra de mindst udviklede, bør dække deres rimelige an-
del af omkostningerne ved tackling af klimaforandringerne. UNDER HENVISNING TIL
Rådets konklusioner fra marts 2009 bør de udviklede lande udvise lederskab ved at forpligte
sig til ambitiøse emissionsreduktioner og øge deres nuværende tilsagn. Udviklingslandene,
navnlig de økonomisk mere udviklede, bør forpligte sig til nationalt passende modvirknings-
tiltag og dermed afspejle deres fælles, men differentierede ansvar og respektive kapaciteter.
Disse tilsagn, der vil fremme yderligere bestræbelser, bør støttes af en effektiv international
arkitektur for samarbejde og passende støtte. International støtte bør også bidrage til tilpas-
ningen til klimaforandringerne.
Hensigtsmæssig forvaltning af klimafinansiering
3.
EU ERINDRER OM, at formålet med finansiering af CO
2
-markedet og international offentlig
støtte er at yde et fuldgyldigt bidrag til Københavnsaftalens mål ved at sikre effektive mod-
virknings- og tilpasningsforanstaltninger i udviklingslandene. Dette kræver effektive instituti-
onelle forvaltningsrammer, der skal udvikles forud for finansieringen. Det generelle grundlag
for indsatsen bør være omfattende nationale strategier.
15265/09
BILAG II
15
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
750203_0017.png
Formandskabets konklusioner - den 29.-30. oktober 2009 i Bruxelles
4.
EU ERINDRER OM Rådets konklusioner fra marts og juni og BETONER, at de væsentligste
komponenter i forvaltningsrammerne for finansieringen af modvirkning bør være:
Fremlæggelse af ambitiøse og robuste nationale lav-CO
2
-vækst-planer (LCGP'er) fra
samtlige lande, bortset fra de mindst udviklede lande. LCGP'erne bør indeholde en be-
skrivelse af deres nuværende rammer for modvirkning og energipolitik, herunder regu-
lering og prissætning. De udviklede lande bør skitsere deres planer for gennemførelse af
reduktionsmål for hele økonomien og for tildeling af international støtte. De udviklede
lande bør beskrive deres planlagte emissionsforløb og reduktioner under business-as-
usual-scenariet, indkredse brede mulige indsatsområder og -typer i denne henseende, og
angive forventninger til indenlandsk og international finansiering.
Der bør være en uafhængig international teknisk vurdering af disse nationale planer. Det
kan bidrage til at lette adgangen til støtte til specifikke tiltag.
Støtte til specifikke nationalt passende modvirkningstiltag (NAMA'er) på sektor- eller
programplan kan komme fra en lang række multilaterale og bilaterale kanaler. Sam-
menhængen og konsistensen i støttesystemet kan bygge på måling, rapportering og veri-
fikation (MRV) af modvirkningstiltagene og de to globale funktioner i form af et regi-
ster og matchning af støtte og modvirkningsindsats:
Tiltag uden støtte kan måles og verificeres nationalt på grundlag af interna-
tionalt aftalte standarder og bør rapporteres internationalt. Tiltag, der får
støtte og er relateret til CO
2
-markedet, bør
måles, rapporteres og verifice-
res
internationalt. MRV-behandling af tiltag, der får støtte, indebærer verifi-
kation af, at såvel finansieringen som tiltaget i sig selv fuldt ud lever op til
forpligtelserne.
15265/09
BILAG II
16
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
750203_0018.png
Formandskabets konklusioner - den 29.-30. oktober 2009 i Bruxelles
Alle modvirkningstiltag kan opføres i et
internationalt register.
LCGP'erne
og registret over samtlige NAMA'er sikrer fuld gennemsigtighed med hen-
syn til den ramme, inden for hvilken de enkelte NAMA'er støttes.
En
matchningsfunktion,
der giver overblik og vejledning og bidrager til in-
formationsformidling, kan være til rådighed for såvel de lande, der frem-
lægger NAMA'er med henblik på støtte, som de lande og institutioner, der
tilbyder støtte. Det kan lette matchningen af kompetencer og behov og for-
bedre den samlede indsats.
Forvaltningen på globalt plan bør bygge på principperne om effektivitet, efficiens og
retfærdighed. Institutionel forankring af globale funktioner skal bygge på en klar adskil-
lelse af det politiske og det operationelle plan, hvor vejledning gives på det politiske
plan, og beslutningstagning og gennemførelse sker på et yderst professionelt teknisk
plan. Begge planer kan indhente rådgivning fra internationalt anerkendte eksperter. Det
er nødvendigt med en afbalanceret repræsentation på politisk plan.
De mangler og ubalancer i finansieringen af modvirknings- og tilpasningstiltag, der
måtte opstå, bør overvåges og jævnligt kontrolleres på højt plan af et passende organ.
5.
International opfølgning er nødvendig for at sikre klar gennemsigtighed i forbindelse med den
samlede indsats. Dette omfatter den nationale indsats, kompensationskøb og offentlig støtte i
udviklede lande og indsats uden støtte, indsats med støtte og kompensationsbaserede emissi-
onsreduktioner i udviklingslandene.
15265/09
BILAG II
17
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
750203_0019.png
Formandskabets konklusioner - den 29.-30. oktober 2009 i Bruxelles
6.
Der bør fastsættes bestemmelser for en effektiv og velordnet overgang fra projektbaserede til
sektorbaserede CO
2
-markedsmekanismer, navnlig i de mere udviklede udviklingslande. Dette
er nødvendigt for at sikre en overkommelig administration af kompensationskreditering som
led i forøgelsen af CO
2
-markedets finansielle strømme til udviklingslandene. Det vil også øge
den miljømæssige integritet og indebærer, at udviklingslandene får større skønsbeføjelser med
hensyn til, hvilken teknologi og hvilke politikker der anvendes for at yde en indsats for kredit-
terne. Sektorsystemernes krediteringstærskler og -mål bør fastsættes, så de afspejler en ambi-
tiøs egenindsats i overensstemmelse med landenes respektive kapaciteter. Internationalt sam-
arbejde og en ordning til verifikation og godkendelse af ambitionen i sådanne tærskler og mål
vil være afgørende.
7.
EU UNDERSTREGER, at international offentlig finansiering også bør støtte tilpasningen til
klimaforandringerne i udviklingslandene, navnlig når det gælder de fattigste og mest sårbare
lande med begrænset national kapacitet. Tilpasningsspørgsmål bør effektivt indarbejdes i ud-
viklingsstrategier og national planlægning gennem landestyrede processer og koordination.
Den finansielle støtte til tilpasningen vil blive baseret på disse nationale strategier og planer.
Det internationale plan bør sørge for generel vejledning samt analyse og udveksling af god
praksis. Udviklingssamarbejdet og gennemførelsen af bistandsbaserede investeringer bør
foregå i fuld overensstemmelse med opbygningen af klimarobuste økonomier, og samtlige
nøglespillere inden for udviklingssamarbejdet bør, hvor det er relevant, indarbejde klimahen-
syn i deres foranstaltninger. Synergien mellem gennemførelsen af international klimafinansie-
ring og anden bistand i udviklingslande bør udnyttes fuldt ud, og gennemførelsen af internati-
onal klimafinansiering bør overholde aftalte standarder for bistandseffektivitet. Eksisterende
institutioners erfaringer med levering af støtte i udviklingslande bør udnyttes fuldt ud. Rap-
portering om fremskridt med hensyn til tilpasning bør også være landestyret ved hjælp af for-
bedrede nationale meddelelser.
15265/09
BILAG II
18
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
750203_0020.png
Formandskabets konklusioner - den 29.-30. oktober 2009 i Bruxelles
Dækning af ekstraomkostninger og privat finansiering
8.
EU UNDERSTREGER, at den finansielle støtte, der er til rådighed, bør øges med tiden i tråd
med absorptionskapaciteten, det overordnede indsatsniveau og udviklingen og gennemførel-
sen af de effektive forvaltningsrammer. Udviklingslandenes egen indsats bør øges i takt med
deres udviklingsniveau og ligeledes afspejle det modvirkningspotentiale, der findes. Mod-
virkningsstøtte ydes til gengæld for specifikke foranstaltninger, der er forankret i en ambitiøs
overordnet strategi i modtagerlandet.
9.
Kommissionens skøn over kravene til modvirkningsfinansiering forudsætter gennemførelse af
de mest omkostningseffektive foranstaltninger. EU UNDERSTREGER, at valg af andre for-
anstaltninger end de mest omkostningseffektive ikke bør sænke ambitionen for modvirknings-
indsatsen, og de deraf følgende ekstra omkostninger bør dækkes af de myndigheder, der fore-
tager sådanne valg. Alle udviklingslande forventes på mellemlang sigt at gennemføre sådanne
modvirkningstiltag i form af en egenindsats, som resulterer i direkte økonomiske fordele og
direkte støtter bæredygtig udvikling, bl.a. ved at fjerne subsidier til fossilt brændsel og andre
incitamenter til valg af ekstremt emissionsintensive produktions- og forbrugsmønstre. Støtte
til kapacitetsopbygning for at fremme sådanne politiske ændringer kan vise sig nødvendig.
10.
Alle lande vil skulle fremskaffe privat finansiering ved at følge hensigtsmæssige politikker,
der bl.a. fremmer investeringsincitamenter. I den forbindelse ANERKENDER EU betydnin-
gen af velfungerende finansmarkeder og et godt erhvervsmiljø i udviklingslandene for at mu-
liggøre långivning til lav-CO
2
-investeringer og ERKENDER, at långivning fra internationale
institutioner også kan spille en rolle som katalysator.
15265/09
BILAG II
19
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
750203_0021.png
Formandskabets konklusioner - den 29.-30. oktober 2009 i Bruxelles
11.
Privat finansiering vil også blive stimuleret ved udvikling af et bredt og likvidt CO
2
-marked
baseret på robuste lofts- og handelsordninger i de udviklede lande, en reformeret CDM og
sektorspecifikke krediterings- og handelsmekanismer til indsatsen i udviklingslandene.
12.
EU ERKENDER, at udviklingen og resultaterne af et robust CO
2
-marked afhænger af ambi-
tionen for modvirkningsmålene og de respektive emissionsreduktionsmønstre i udviklingslan-
dene.
International offentlig finansiering på mellemlang sigt
13.
Finansiering gennem CO
2
-markedet bør overvåges og identificeres særskilt og kan ikke med-
regnes i opfyldelsen af tilsagn om offentlig finansiel støtte, undtagen når det drejer sig om køb
af kompensationskreditter, der ikke anvendes til overholdelse af kvantitative mål for emis-
sionsbegrænsninger.
14.
En global fordelingsnøgle vil øge det samlede finansieringsbeløb, der rejses, bl.a. ved at sikre
tillid til en retfærdig fordeling af finansieringen, og den vil øge den globale ansvarlighed og
tage hensyn til udviklingen i verdensøkonomien. Samtidig vil den sikre et mere stabilt niveau
af støtte og give et benchmark, der kan bruges til verifikation af finansieringsbidragene. Ud-
viklingslandene vil blive nettobidragsydere i et omfang, der bl.a. afhænger af deres kapacitets-
og modvirkningspotentiale.
15.
Landene bør finansiere deres bidrag på grundlag af nationale prioriteter og i overensstemmel-
se med budgetrammer og nationale budgetprincipper. Landene kunne eventuelt overveje an-
vendelse af indtægter fra specifikke kilder. Indtægter fra specifikke kilder bør anerkendes som
bidrag efter den globale fordelingsnøgle, for så vidt disse bidrag utvetydigt kan henføres til et
oprindelsesland.
15265/09
BILAG II
20
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
750203_0022.png
Formandskabets konklusioner - den 29.-30. oktober 2009 i Bruxelles
16.
Robust MRV-behandling i forbindelse med modvirkning og overvågning og gennemgang i
forbindelse med tilpasning samt regelmæssig revision bør styrke overholdelsen af internatio-
nale finansieringsforpligtelser.
17.
Bidrag fra globale kilder vil kunne supplere andre bidrag over de offentlige finanser og vil
kunne formidles gennem globale fonde. Finansielle strømme gennem globale fonde bør kana-
liseres gennem eksisterende institutioner for at sikre støtte, øge synergien og begrænse de ad-
ministrative omkostninger. En sådan finansiering vil kunne fokusere på at afhjælpe mangler i
den internationale finansiering.
18.
For at øge den globale modvirkningsindsats og styrke lige vilkår i forhold til andre emissions-
kilder UNDERSTREGER EU, at der er stærkt behov for passende global regulering af emis-
sioner, der ellers ikke er omfattet af regulering, fra international luftfart og søtransport. Orga-
nisationen for International Civil Luftfart (ICAO) og Den Internationale Søfartsorganisation
(IMO) er hver især passende fora for udviklingen af globale rammer baseret på globale sek-
torspecifikke mål fastsat af UNFCCC, der bør sikre en flagneutral, ikke-forvridende dækning
af de enkelte sektorer med henblik på at undgå CO
2
-lækage og bygge på markedsbaserede
foranstaltninger samt overholde det nationale finanspolitiske ansvar. Med henblik på at af-
spejle forskelligartede forhold og de respektive kapaciteter kunne en del af de potentielle ind-
tægter endvidere anvendes til klimaforandringsformål i udviklingslandene.
19.
Der bør opstilles et omfattende sæt af statistiske oplysninger med henblik på klimafinansie-
ring og støtte, helst ved at bygge videre på eksisterende rapporteringsmekanismer såsom
OECD-DAC-systemet for overvågning af finansielle strømme til udviklingslandene, herunder
ODA, på grundlag af en reel inddragelse af udviklingslandene. De statistiske oplysninger bør
være helt igennem konsekvente og gennemsigtige og således kunne bidrage til at identificere
enhver trussel mod bestræbelserne på at reducere fattigdommen og indsatsen for at opfylde
2015-målene.
______________________
15265/09
BILAG II
21
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
750203_0023.png
Formandskabets konklusioner - den 29.-30. oktober 2009 i Bruxelles
BILAG III
ERKLÆRING OM IRAN
Det Europæiske Råd er fortsat fast besluttet på, at der skal findes en diplomatisk løsning på spørgs-
målet om Irans atomprogram, og opfordrer indtrængende Iran til at samarbejde fuldt ud i forbindel-
se med denne indsats. Det Europæiske Råd gentager sin alvorlige bekymring over udviklingen af
Irans atomprogram og Irans vedvarende manglende opfyldelse af sine internationale forpligtelser.
Afsløringen for nylig af berigelsesanlæg i nærheden af Qom har yderligere forstærket denne be-
kymring.
Det Europæiske Råd tilskynder kraftigt Iran til at efterkomme kravene i FN's Sikkerhedsråds resolu-
tioner og til at samarbejde fuldt ud med IAEA om at løse alle udestående spørgsmål og genopbygge
tilliden til, at Irans atomprogram udelukkende tjener fredelige formål.
Det Europæiske Råd opfordrer også Iran til at nå til enighed med IAEA om planen om levering af
nukleart brændsel til forskningsreaktoren i Teheran, hvilket vil kunne bidrage til opbygning af tilli-
den, samtidig med at Irans behov for radioisotoper til medicinske formål tilgodeses.
Fremskridt med hensyn til det iranske atomspørgsmål vil kunne bane vejen for bedre forbindelser
mellem EU og Iran og åbne op for et samarbejde til begge parters fordel på det politiske, økonomi-
ske, sikkerhedsmæssige og tekniske område.
Det Europæiske Råd vil fortsætte gennemgangen af samtlige aspekter af det iranske atomspørgsmål
og i forbindelse med tosporstilgangen træffe afgørelse om, hvilke skridt der fremover bør tages.
15265/09
BILAG III
22
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
750203_0024.png
Formandskabets konklusioner - den 29.-30. oktober 2009 i Bruxelles
Det Europæiske Råd beklager de fortsatte overtrædelser af menneskerettighederne i Iran. Det er al-
vorligt bekymret over brugen af dødsstraf, den voldelige undertrykkelse af oppositionen og masse-
retssagerne mod journalister, menneskerettighedsforkæmpere og politiske aktivister efter valget i
Iran.
Det Europæiske Råd udtrykker sin fortsatte bekymring over situationen for personalet ved EU's
missioner og for EU-borgere i Iran, som er blevet stillet for retten i den seneste tid, og opfordrer til,
at de løslades omgående og uden betingelser.
________________________
15265/09
BILAG III
23
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
750203_0025.png
Formandskabets konklusioner - den 29.-30. oktober 2009 i Bruxelles
BILAG IV
LISTE OVER DOKUMENTER FORELAGT FOR DET EUROPÆISKE RÅD
Situationsrapport fra formandskabet om det forberedende arbejde med henblik på
Lissabontraktatens ikrafttræden (dok. 14928/09)
Formandskabets rapport til Det Europæiske Råd om Tjenesten for EU's Optræden Udadtil
(dok. 14930/09)
Rådets konklusioner af 21. oktober 2009 om EU's holdning med henblik på klimakonferen-
cen i København (dok. 14790/09)
Rådets konklusioner af 20. oktober 2009 om exitstrategier (dok. 14765/09)
Skrivelse fra formanden for Rådet (økonomi og finans) om status over arbejdet med finansielt
tilsyn (dok. 15099/09)
Rapport om fremskridtene med hensyn til energiforsyningssikkerhed (dok. 13068/2/09
REV 2)
Rådets konklusioner af 26. oktober 2009 om strategien for Østersøområdet (dok. 15018/09)
Rådets konklusioner af 27. oktober 2009 om Afghanistan og Pakistan (dok. 14576/09)
Rådets konklusioner af 27. oktober 2009 om styrkelse af EU's indsats i Afghanistan og
Pakistan (dok. 14064/09)
________________________
15265/09
BILAG IV
24
DA