PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2009-10
Rådsmøde 2967 - økofin Bilag 1
Offentligt

7. oktober 2009

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 20. oktober 2009

Forberedelse af G20 Finansministermøde den 7. og 8. november

Forberedelse af Det Europæiske Rådsmøde den 29. og 30. oktober 2009

Exit-strategier

Klimafinansiering



Vedtagelse af rådskonklusioner

Finansielt tilsyn: Status



Mundtlig rapportering fra formandskabet

Side 2

Side 5

Følger

snarest

Side 11

Side 17

Side 21

Styrke den europæisk finansielle tilsynsramme



Rådskonklusioner

(evt. ) Et Europæisk Udvalg for Systemisk Risiko (ESRB)

Etablering af ESRB samt udvikling af makroprudentiel overvågning



Generel indstilling

Rådsbeslutning vedr. overdragelse af specifikke opgaver vedr. ESRB’s virke til

den Europæiske Central Bank



Generel indstilling

Side 26

Skat - Anti-svigsaftale med tredjelande

Liechtenstein



Politisk enighed

Andre tredjelande



Orienterende drøftelse om forhandlingsmandater

Side 29

Makrofinansiel assistance til Armenien, Bosnien-Herzegovina, Island, Serbien og

Ukraine



Sagen er ikke på ECOFIN dagsorden den 20. oktober 2009, men ventes vedtaget

på et senere rådsmøde

Eventuelt

Siden sidst

Ingen punkter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1:

Forberedelse af G20 Finansministermøde den 7. og

8. november

Resumé

ECOFIN ventes på mødet den 20. oktober at vedtage en fælles holdning forud for G20

finansministermødet den 7.-8. november. Drøftelserne ventes især at dreje sig om arbejdet med at

styrke den gensidige overvågning og koordinering af landenes økonomiske politik med fokus på

at imødegå ubalancer mellem lande med opsparingsunderskud (f.eks. USA) hhv. opsparings-

overskud (f.eks. Kina og de olieeksporterende lande). Desuden forventes finansiel regulering,

bidrag til overvejelser om klimafinansieringsmekanismer og muligvis reformer af IMF at være på

dagsorden.

Baggrund

På G20-topmødet i Pittsburgh den 24.-25. september blev der truffet en række

overordnede beslutninger, som G20’s finansministre vil skulle arbejde videre med

frem mod næste G20-topmøde i Canada i juni 2010. Der lægges op til, at ECO-

FIN på mødet den 20. oktober vedtager en fælles EU-holdning om emnerne på

G20-finansministrenes dagsorden.

Indhold

Ved det kommende G20-finansministermøde forventes dagsorden især koncen-

treret om G20-stats- og regeringschefernes beslutning om styrkelse af rammerne

for vurdering af og samarbejde om den økonomiske politik, fortsættelsen af ar-

bejdet med reformer af reguleringen af den finansielle sektor, reformer af bl.a.

IMF, overvejelser om klimafinansieringsmekanismer samt en udfasning af subsi-

dier til fossilt brændstof på mellemlang sigt.

En fælles ramme for stærk, afbalanceret og bæredygtig vækst

En medvirkende faktor i krisen har været opbygningen af globale ubalancer mel-

lem lande med store opsparingsoverskud – f.eks. Kina og de olieproducerende

lande – og lande med opsparingsunderskud – f.eks. USA. Som reaktion på den

finansielle krise er der en igangværende korrektion af opsparingsubalancerne, der

bl.a. kan indebære relativt højere indenlandsk efterspørgsel i lande med store op-

sparingsoverskud og relativt lavere indenlandsk efterspørgsel i lande med opspa-

ringsunderskud. På den baggrund er G20 blevet enige om at styrke rammerne for

gensidig overvågning af den økonomiske udvikling og politik, bl.a. gennem IMF’s

vurderinger og analyser af, hvorledes de enkelte landes politik er forenelig med en

sådan mere balanceret vækst. Det kan ligeledes indebære et større fokus på struk-

turreformer, der kan understøtte vækst og beskæftigelse på længere sigt. Disse

tiltag ventes at udgøre en væsentlig del af arbejdet i G20-finansministerkredsen i

perioden frem til næste G20-topmøde i Canada i juni 2010.

Reform af den finansielle sektor

En lang række regioner og lande, herunder EU, har iværksat ambitiøse og detalje-

rede planer for reformer af reguleringen af den finansielle sektor. Disse reformer

Udover Kommissionen og formandskabslandet (aktuelt Sverige) deltager Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Italien,

Spanien og Nederlandene i G20-møderne. Spanien og Nederlandene er ikke medlemmer af G20, men deltager i G20-

møderne som særligt inviterede. Når G20-finansminstrene mødes, ledsages de af deres nationalbankdirektører, herunder

også ECB’s direktør.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og planer er også afspejlet i tilsvarende initiativer på G20-plan. Initiativerne inklu-

derer bl.a. styrkelse af makro-overvågning af risici i det finansielle system, ændrin-

ger i kapitalkrav til banker, justering af internationale regnskabsstandarder, udvi-

delse af regulering til produkter, markeder og aktører, der ikke tidligere har været

reguleret (f.eks. kapital- og hedgefonde, kreditratingbureauer, derivater o.l.) samt

indsats overfor skattely og andre ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner. På G20-

topmødet i Pittsburgh suppleredes disse med yderligere tiltag indenfor aflønning

og bonus samt særlige krav for de største og vigtigste finansielle virksomheder,

som har særlig betydning for den finansielle stabilitet. Det videre arbejde hermed

ventes at flugte med det igangsatte arbejde i EU vedr. regulering af den finansielle

sektor, som suppleres og understøttes af arbejdet i forskellige uafhængige, interna-

tionale fora som Basel-komitéen, IASB m.fl.

Det ventes, at G20-finansministrene særligt vil drøfte initiativer til at undgå pro-

cyklisk regulering og adfærd i den finansielle sektor, principper for aflønning af

ledende medarbejdere samt håndtering af grænseoverskridende finansielle kriser.

Udfasning af subsidier til fossile brændstoffer på mellemlang sigt

En række lande subsidierer forbrug af fossile brændstoffer i betydeligt omfang.

Således skønner IEA, at de tyve største økonomier uden for OECD i 2007 havde

energisubsidier på godt 300 mia. USD til at holde kunstigt lave energipriser. Kon-

sekvensen af de kunstigt lave priser er bl.a. ringe brændstoføkonomi og energief-

fektivitet. Samlet set indebærer det overforbrug af fossil energi til skade for både

klimaet, miljøet, den økonomiske effektivitet samt de offentlige finanser. Det ven-

tes, at G20-finansministrene vil udarbejde planer for en udfasning og rationalise-

ring af disse subsidier på linje med de forpligtelser, de indgik ved Pittsburgh-

topmødet.

G20’s rolle i klimaforhandlingerne

G20-landene erklærede i Pittsburgh deres støtte til at skabe fremdrift i de globale

klimaforhandlinger med henblik på et succesfuldt resultat i København, herunder

ved at instruere G20-finansministrene om på deres næste møde at fremlægge for-

skellige muligheder for klimafinansiering som input til disse forhandlinger.

Reformer af IMF

Det er muligt, at G20-finanministrene også vil drøfte evt. videre skridt i overvejel-

serne om reformer af de internationale finansielle institutioner, herunder IMF:

Det gælder f.eks. spørgsmålet om reformer af fordelingen af kvoter og stemmer

mellem IMF’s medlemslande samt sammensætningen af IMF’s ledende organser.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke været hørt om sagen.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har ikke konsekvenser for dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke direkte samfundsøkonomiske konsekvenser i Danmark. Overord-

net ventes G20-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomiske kon-

sekvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk vækst og finansiel

stabilitet.

Høring

Sagen har ikke været i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europa-udvalg

Holdning

Foreløbig dansk holdning

Danmark støtter, at der sikres en grundig forberedelse af EU’s input og holdnin-

ger til de emner der drøftes på G20-møderne.

Danmark kan desuden generelt støtte arbejdet med at styrke rammerne for gensi-

dig overvågning af den økonomiske udvikling og politik, bl.a. gennem IMF’s vur-

deringer og analyser samt reformer af de finansielle markeder på linje med EU’s

planer herfor. Danmark støtter ligeledes arbejdet med at udfase subsidier til fossile

brændstoffer, som vil bidrage positivt til klimadagsordenen.

Fra dansk side ønskes det, at G20 finansministrenes arbejde bidrager til at opklare

og skabe større konsensus om klimafinansieringsspørgsmålet, navnlig størrelses-

orden for den internationale offentlige klimafinansiering, mulige kilder og forde-

lingen af bidrag samt modaliteter omkring styring og udmøntning (governance) af

klimafinansiering. Fra dansk side lægges således vægt på at opnå et konstruktivt

indspil fra G20 finansministrene som kan bidrage til at afgrænse og fokusere de

internationale klimaforhandlinger.

Danmark kan generelt støtte overvejelser om reformer af fordelingen af kvoter og

stemmer i samt styringen af IMF, idet Danmark lægger vægt på, at sådanne drøf-

telser bør finde sted i IMF’s styrende organer, hvor alle IMF-medlemslande er

repræsenteret.

Andre landes holdninger

Der ventes på ECOFIN generel opbakning til prioriteringer for G20-

finansministrene i de kommende måneder og en grundig forberedelse af EU’s

holdninger hertil.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2a:

Forberedelse af DER den 29. og 30. oktober 2009 -

Exit-strategier

Baggrund

EU-landene har med de nuværende finanspolitikker og strukturer udsigt til en

meget markant svækkelse af de offentlige finanser på både kort og længere sigt i

lyset af den økonomiske krise og den demografiske udvikling. EU-landenes gen-

nemsnitlige

offentlige saldo,

der i 2007 udviste et moderat underskud på under 1 pct.

af BNP, skønnes forringet fra et underskud på 2,3 pct. af BNP i 2008 til under-

skud på ca. 6 pct. i 2009 og ca. 7-7�½ pct. i 2010 (de kommende prognoser vil

sandsynligvis skønne endnu større underskud i 2009 og måske især 2010). EU-

landenes gennemsnitlige

offentlige bruttogæld

skønnes at stige med ca. 20 procenten-

heder på bare to år til knap 80 pct. af BNP i 2010.

Den samlede finanspolitiske stimulans af økonomien fra den totale ændring i sal-

doen – der omfatter både de omfattende aktive (diskretionære) finanspolitiske

lempelser og de automatiske stabilisatorer – skønnes således at udgøre gennem-

snitligt mindst 5 pct. af BNP samlet i kriseårene 2009 og 2010. Finanspolitikken

indebærer en diskretionær lempelse på ca. 1 pct. af BNP i 2009 og vurderes fore-

løbig at blive moderat ekspansiv i 2010. Denne markante finanspolitiske stimulans

indebærer sammen med de væsentlige lempelser af pengepolitikken og andre tiltag

i forhold til de finansielle markeder m.v. en kraftig impuls til den økonomiske

aktivitet, som i stigende grad vil slå igennem i resten af 2009 og 2010.

De omfattende lempelser af den økonomiske politik indebærer imidlertid også et

behov for

exitstrategier

i form af 1) planer for finanspolitisk konsolidering, samt

normalisering af markeds- og konkurrenceforholdene via 2) afvikling af de ekstra-

ordinære tiltag til stabilisering af de finansielle markeder (herunder statsgarantier,

rekapitaliseringer og opkøb af dårlige aktiver) og 3) afvikling af støtte og krisetiltag

ift. erhvervslivet og arbejdsmarkederne, og (i sammenhæng med 1-3) 4) struktur-

reformer på arbejds- og produktmarkederne samt bedre finansiel regulering, lige-

som 5) centralbankerne ventes at hæve de pengepolitiske renter og afvikle deres

ukonventionelle tiltag afhængigt af inflationsudviklingen og den finanspolitiske

konsolidering.

Den samlede økonomiske politik står således foran meget store udfordringer. Den

overordnede og største udfordring vurderes imidlertid at blive den finanspolitiske

konsolidering og sikring af den langsigtede holdbarhed, idet den kraftige faktiske

og strukturelle svækkelse af de offentlige finanser som følge af krisen og lempel-

serne kommer samtidig med starten på den underliggende og langsigtede svækkel-

se af de offentlige finanser som følge af aldringen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

EU’s finansministre ventes i den kommende tid at drøfte exitstrategier med fokus

på den finanspolitiske konsolidering inden for rammerne af Stabilitets- og Vækst-

pagten. Drøftelserne har til formål at resultere i en enighed om substans og pro-

cedure vedrørende exitstrategier, herunder især nogle fælles principper for konso-

lideringen af de offentlige finanser i lyset af krisen og de finanspolitiske lempelser

og desuden nogle fælles overvejelser om konsolideringens sammenhæng med

strukturreformer og krisetiltag vedrørende de finansielle markeder m.v. samt sam-

spillet med pengepolitikken. En sådan ”koordineret exitstrategi” med fælles prin-

cipper for finanspolitisk konsolidering vil muligvis skulle forelægges Det Europæi-

ske Råd.

EU-landene ventes at udarbejde nationale finanspolitiske exitstrategier inden for

rammerne af den koordinerede exitstrategi og henstillingerne til de enkelte lande i

proceduren for uforholdsmæssigt store underskud, og at fremlægge strategierne i

deres stabilitets- og konvergensprogrammer. Underskudsprocedurerne behandles

parallelt med drøftelserne af exitstrategier frem mod ECOFIN den 2. december,

hvor Rådet ventes at vedtage henstillinger til de knap 20 lande med uforholds-

mæssigt store underskud over 3 pct. af BNP i 2008 og 2009 (herunder eventuelt

reviderede henstillinger for de lande, der på grundlag af overskridelser af 3-

procentsgrænsen i 2008 allerede har fået henstillinger), mens lande, der skønnes at

få uforholdsmæssigt store underskud for første gang i 2010, ventes at få henstil-

linger i løbet af næste år.

ECOFIN har haft en første orienterende debat på det uformelle rådsmøde den 1.-

2. oktober 2009. Kommissionen har fremført flg. prioriteter for en koordineret

exitstrategi:



Policy mix og sekvens

Kommissionen anbefaler en koordineret exit for de ekspansive økonomiske

politikker, hvor den finanspolitiske konsolidering og afvikling af erhvervs-

støtte kommer før de pengepolitiske stramninger for at sikre et optimalt po-

licy mix, og hvor de finansielle tiltag løbende afvikles i takt med normalise-

ringen af de finansielle markeder.

Konsolideringens timing

Kommissionen anbefaler ingen konsolidering af de offentlige finanser på

aggregeret niveau i 2010, idet dog gevinster fra en eventuel bedre end ventet

økonomisk udvikling bør anvendes til styrkelse af de offentlige finanser.

Det anbefales, at der generelt – men med differentiering på tværs af landene

– gennemføres en meget væsentlig konsolidering fra og med 2011. Landene

bør generelt planlægge og implementere en betydelig flerårig konsolidering,

som sikrer strukturelle budgetforbedringer, og som er ubetinget, men som

kan kombineres med betingede ekspansive engangstiltag (fx udskudte skat-

tebetalinger), hvis negative konjunkturrisici materialiserer sig.

Konsolideringens skalering

Kommissionen finder, at konsolideringen fra 2011 i de fleste lande bør ud-

gøre mere end 0,5 pct. af BNP årligt (Pagtens hovedregel for lande med



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

uforholdsmæssigt store underskud) og i en række tilfælde mere end 1 pct. af

BNP årligt i en længere årrække.



Konsolideringens differentiering

Kommissionen finder, at konsolideringsindsatsen bør differentieres i lyset af

dels landenes finanspolitiske råderum (fiscal space), herunder de aktuelle of-

fentlige finanser og den fremadrettede gældsudvikling, og dels en helheds-

vurdering af landenes økonomisk-politiske udfordringer i lyset af nedgangen

i den potentielle vækst, eksterne ubalancer og risici knyttet til interventioner

i den finansielle sektor m.v.

Konsolideringens sammensætning

Kommissionen finder, at størrelsen af de finanspolitiske udfordringer inde-

bærer, at der i praksis generelt må konsolideres på både udgiftssiden og ind-

tægtssiden, og i den forbindelse bør skatteomlægninger tage højde for for-

vridninger og incitamenter til arbejdsudbud og bidrage til at nå andre poli-

tikmål.

Konsolideringen og strukturreformer

Kommissionen finder, at konsolideringen bør kombineres med og under-

støttes af strukturreformer, der styrker den potentielle vækst og de offentli-

ge finanser.

Konsolideringen og samarbejdet om den økonomiske politik

Kommissionen finder, at der bør sikres et effektiv samspil mellem henstil-

lingerne i underskudsproceduren og vurderingerne af stabilitets- og konver-

gensprogrammerne samt den bredere økonomisk-politiske overvågning.

Det skal fremme exitstrategierne via blandt andet realistiske og ambitiøse

tidsfrister for korrektion af uforholdsmæssigt store underskud, øget fokus

på gældsudvikling og finanspolitisk holdbarhed, anbefalinger baseret på hel-

hedsvurderinger af den økonomiske politik og udfordringer samt stabilitets-

og konvergensprogrammer med detaljerede planer, information og forplig-

telser vedrørende den økonomiske politik. Målene for udviklingen i de of-

fentlige finanser skal understøttes af konkrete kvantificerede tiltag på ud-

gifts- og indtægtssiden i et mellemfristet perspektiv samt aldrings-relaterede

reformer.



Under ECOFIN’s første overordnede drøftelse af exitstrategier på det uformelle

rådsmøde den 1.-2. oktober var der principiel enighed om, at der er behov for

rettidig tilbagetrækning af de finanspolitiske lempelser, som gennemføres i lyset af

den økonomiske krise, og behov for en yderligere konsolidering, som generelt er

mere ambitiøs end Stabilitets- og Vækstpagtens hovedregel om årlige strukturelle

budgetforbedringer på 0,5 pct. af BNP, samt at konsolideringen bør kobles med

strukturreformer og en styrkelse af de nationale finanspolitiske rammer.

ECOFIN ventes på rådsmødet den 20. oktober at fortsætte drøftelserne af exit-

strategier og evt. at udmønte overordnede principper for exitstrategier i rådskom-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

klusioner med et forventet indhold på linje med drøftelserne på det uformelle

rådsmøde.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

EU-samarbejdet om exitstrategier har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser,

men landenes konkrete udmøntning af samarbejdet i nationale exitstrategier vil

have statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Exitstrategier, der bidrager til korrektion af de aktuelle store underskud samt øge-

de gæld og renteudgifter, og videre fremskridt mod mellemfristede budgetmål,

som er konsistente med en holdbar udvikling i de offentlige finanser på længere

sigt, vil have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Sagen har ikke været i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedrørende exitstrategier har ikke tidligere været forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Den økonomiske krise og de markante lempelser af den økonomiske politik har

skærpet de europæiske landes udfordringer med at sikre de offentlige finansers

langsigtede holdbarhed som grundlag for vækst og beskæftigelse. Danmark lægger

derfor stor vægt på arbejdet med finanspolitisk konsolidering på nationalt niveau

og EU-niveau inden for rammerne af Stabilitets- og Vækstpagten.

Danmark vil kunne støtte en enighed om overordnede principper for exitstrategi-

er på grundlag af Kommissionens prioriteter, idet man fra dansk side blandt andet

lægger vægt på en økonomisk rationel differentiering af exitstrategierne, hvor lan-

denes konsolideringsplaner, herunder timingen og størrelsen af konsolideringerne,

afspejler deres respektive udfordringer. Danmark kan endvidere støtte, at konsoli-

deringerne følges op med strukturreformer, som styrker vækstpotentialet og un-

derstøtter forbedringen af de offentlige finanser. Fælles principper for exitstrategi-

er bør desuden udmøntes i en effektiv implementering af Pagtens procedurer.

Andre landes holdninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU-landene ventes generelt at kunne støtte en enighed om overordnede princip-

per for exitstrategier på grundlag af Kommissionens prioriteter, evt. i form af

rådskonklusioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2b:

Forberedelse af DER den 29. og 30. oktober 2009 –

Klimafinansiering

[Følger snarest]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2c:

Forberedelse af DER den 29. og 30. oktober 2009 -

Finansielt tilsyn: Status

Resumé

I forlængelse af konklusionerne fra ECOFIN og DER i juni har Kommissionen den 23. sep-

tember fremlagt en pakke med forslag vedr. en ny struktur for finansielt tilsyn i EU. Pakken

består af etablering af et nyt makro-overvågende organ, European Systemic Risk Board (ESRB)

og etableringen af en ny tilsynsstruktur, European System of Financial Supervision (ESFS),

herunder tre nye EU-tilsynsorganer, European Supervisory Authorities (ESA). Ved ECO-

FIN-mødet lægges op til en orientering fra formandskabet med fokus på processen for det videre

forløb for tilsynspakken, herunder med henblik på en orientering af DER om det videre arbejde.

Derudover lægges der op til en overordnet beslutning vedr. den del af pakken, der vedrører

ESRB (se separat dagsordenspunkt).

Baggrund

Kommissionen har den 23. september 2009 fremlagt en pakke med forslag vedr.

en ny struktur for finansielt tilsyn i EU. Forslagene udmønter konklusionerne fra

ECOFIN-mødet den 9. juni 2009 og DER den 18.-19. juni 2009 på baggrund af

Kommissionens meddelelse af 27. maj 2009. Forslagene bygger oprindeligt på

anbefalingerne fra de Larosière-arbejdsgruppen fra februar 2009. Det svenske

formandskab lægger under dette punkt op til en orientering om det videre arbejde

med Kommissionens forslag.

Indhold

Kommissionens forslag udgøres af en pakke bestående af udkast til en række for-

ordninger og en rådsbeslutning vedr. etablering af et organ for overvågning af

makro-finansiel risiko (European Systemic Risk Board - ESRB), samt separate

EU-tilsynsorganer ift. hhv. banker, European Banking Authority (EBA), værdipa-

pirer og forsikring/pension, European Securities and Markets Authority (ESMA)

og European Insurance and Occupational Pensions Authority (EIOPA). Dertil

kommer konsekvensændringer i en række konkrete finansielle direktiver som følge

af oprettelsen af disse organer. Der er lagt op til en evaluering af den nye tilsyns-

struktur tre år efter start, og herefter hvert tredje år.

Det svenske formandskab har fremlagt en tidsplan, hvorefter der skal opnås gene-

rel enighed om forslaget vedr. ESRB på ECOFIN den 20. oktober 2009, og hvor

der nås til enighed om en generel tilgang vedr. de tre EU-tilsynsorganer på ECO-

FIN den 2. december 2009. Formandskabet ønsker hele pakken (ESRB og de tre

EU-tilsynsorganer) forelagt DER den 10.-11. december 2009.

Det svenske formandskab lægger under dette punkt op til en orientering om det

videre forløb for tilsynspakken, herunder med henblik på en orientering af DER

om det videre arbejde.

European System of Financial Supervision - ESFS

Udover ESRB er det andet hovedelement i en ny tilsynsstruktur etableringen af et

europæisk system for finansielt tilsyn (European System of Financial Supervision -

ESFS). Kommissionens forslag består bl.a. af udkast til separate forordninger, der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

etablerer hvert af de tre nye EU-tilsynsorganer (ESA) EBA, ESMA og EIOPA

(for hhv. banker, værdipapirer og forsikring/pension).

De tre EU-tilsynsorganer (ESA’er) erstatter de tre eksisterende tilsynskomitéer for

hhv. banker, værdipapirer og forsikring/pension), og gives beføjelser til at udstede

bindende tekniske standarder

, mægle i tvister mellem nationale tilsyn, udføre vis-

se krisehåndteringsopgaver og udøve egentlige tilsynsbeføjelser

overfor udvalgte

aktører, som f.eks. kreditratingbureauer.

Der er således lagt op til, at EU-tilsynsorganerne skal fastlægge udkast til bindende

tekniske standarder for tilsynet indenfor specifikke tekniske områder, der på for-

hånd udpeges i de enkelte direktiver. Disse kan f.eks. vedrøre standarder for likvi-

ditetsstyring, fastsættelse af solvenskrav og formatet på de informationer, virk-

somheder og myndigheder skal videregive oplysninger i

. Dette instrument skal

bl.a. ses i lyset af ønsket om en single rulebook. Disse standarder vil vedrøre tek-

niske forhold og ikke berøre policy-beslutninger, som fortsat vil ligge hos Rå-

det/Europa-Parlamentet og Kommissionen.

EU-tilsynsorganerne foreslås tillige at kunne mægle i tvister mellem nationale til-

syn. Denne rolle skal kun udøves i de tilfælde hvor ét lands tilsynsmyndighed træf-

fer beslutninger (eller undlader at træffe beslutninger), som har alvorlige følger for

tilsynsudøvelsen i andre lande. Det kan kun ske på anmodning fra et af de impli-

cerede tilsyn, og kun når EU-tilsynsorganet selv skønner det nødvendigt at mægle.

Mæglingen vil først ske efter, de implicerede tilsyn har haft mulighed for at løse

uoverensstemmelsen bilateralt. Herefter vil mæglingen tage form af en beslutning

rettet til den pågældende tilsynsmyndighed, og i yderste fald en beslutning rettet

direkte til det pågældende lands finansielle virksomheder, såfremt den pågældende

tilsynsmyndighed ikke efterlever beslutningen fra EU-tilsynsorganet.

De nye EU-tilsynsorganer er også tiltænkt en rolle i håndtering af krisesituationer

med en EU dimension. Udover at understøtte koordinering og informationsud-

veksling mellem de enkelte landes tilsyn er det også tanken, at EU-

tilsynsorganerne skal kunne pålægge de nationale finanstilsyn konkrete forpligtel-

ser i krisesituationer. EU-tilsynsorganerne vil desuden få mulighed for at adressere

nationale tilsynsmyndigheder, som anses for at afvige fra gældende fælleskabslov-

givning eller bindende tekniske standarder. EU-tilsynsorganerne kan om nødven-

digt rette henstillinger til nationale tilsynsmyndigheder. I tilfælde af at en sådan

henstilling siddes overhørig, vil Kommissionen kunne tage stilling til sagen. Så-

fremt den pågældende myndighed ikke retter sig efter Kommissionens beslutning,

vil EU-tilsynsorganerne i yderste konsekvens kunne træffe beslutninger rettet di-

rekte mod det pågældende lands finansielle virksomheder.

Kommissionen vil i praksis skulle implementere sådanne bindende tekniske standarder gennem en efterfølgende beslut-

ning eller forordning, før de kan træde i kraft. Der lægges i forslaget op til, at Kommissionen i særlige tilfælde kan ændre på

standarden før implementering eller undlade at implementere denne helt eller delvist.

Det vil sige, at det konkrete EU-tilsynsorgan (i dette tilfælde ESMA) skal forestå registrering af kreditratingbureauer og

kontrollere, at de overholder kravene i det kommende (endnu ikke vedtagne) direktiv om kreditratingbureauer.

De tre eksisterende tilsynskomitéer vedtager allerede i dag standarder inden for lignende tekniske områder, som dog ikke

er bindende. Denne mulighed vil EU-tilsynsorganerne fortsat have, ligesom de vil have mulighed for at opløfte eksisteren-

de, ikke-bindende standarder til bindende standarder, hvis relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udover de beskrevne ændringer forbliver den nuværende organisering af regule-

ring og tilsyn i EU uændret, idet de nationale tilsyn fortsat varetager det konkrete

tilsyn med de finansielle virksomheder i øvrigt, ligesom etableringen af de nye

EU-tilsynsorganer ikke berører rammerne for udarbejdelsen af fællesskabslovgiv-

ning på området (Rådet og Europa-Parlamentet i forening) eller for Kommissio-

nens gennemførelsesbeføjelser indenfor nærmere afgrænsede områder (komitolo-

gi-proceduren).

Beslutningskompetencen i hvert af de nye EU-tilsynsorganer vil være et ”Board of

Supervisors” sammensat af direktørerne for den relevante tilsynsmyndighed i

hvert EU-land. Som observatører deltager Kommissionen, ESRB og de øvrige to

EU-tilsynsorganer. Hvis centralbank og tilsynsmyndighed er adskilt kan central-

banken deltage som observatør. Board of Supervisors udpeger desuden for 5 år ad

gangen en formand og en direktør, som skal varetage deres embede på fuld tid.

Board of supervisors assisteres i sit arbejde af et snævrere Management Board.

Beslutninger vil i udgangspunktet træffes med simpelt flertal, bortset fra fastsæt-

telsen af tekniske standarder, som vil skulle fastlægges med kvalificeret flertal

(vægtet som i Rådet).

Der foreslås desuden oprettet én fælles ankeinstans (Board of Appeal) for de tre

EU-tilsynsorganer, for hvilken visse

af deres afgørelser kan indbringes. Hvert af

de tre EU-tilsynsorganer vil desuden i sit arbejde skulle konsultere en fast kreds af

interessenter repræsenteret i en ”Stakeholder Group”.

Det Europæiske Råd og ECOFIN har i sine konklusioner om den nye tilsyns-

struktur opstillet en generel betingelse om, at de nye EU-tilsynsorganers virke ikke

i sig selv må medføre, at landene pålægges fiskale byrder (som led i finansiering af

bankredninger o.l.). Der etableres derfor en klausul, som medlemslandene kan

påkalde sig i forbindelse med konkrete beslutninger fra EU-tilsynsorganerne, som

vedrører enten mægling eller krisehåndtering (men ikke beslutninger inden for de

øvrige områder). EU-tilsynsorganet har herefter muligheden for at trække beslut-

ningen tilbage, men hvis det fastholder beslutningen, kan medlemsstaten bede

ECOFIN afgøre, om den pågældende beslutning skal fastholdes eller ej.

EU-tilsynsorganerne vil basere deres arbejde på oplysninger, der stilles til rådighed

af de nationale tilsynsmyndigheder. Derudover vil de kunne anmode om oplys-

ninger fra nationale myndigheder (tilsyn, centralbanker, statistikbureauer o.l.).

Hjemmelsgrundlag

Kommissionens forslag til forordninger vedr. etablering af de tre nye tilsynsorganer

har hjemmel i Traktatens artikel 95, som er omfattet af den fælles beslutningstag-

ning i Traktatens artikel 251.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslagene bidrager til at afhjælpe de svagheder i det

finansielle tilsyn, som krisen har blotlagt, og at de er i overensstemmelse med mål-

Det gælder EU-tilsynsorganernes beslutninger inden for mægling og krisehåndtering samt de beslutninger, organerne

træffer over for tilsynsmyndigheder, der vurderes at afvige fra kravene i direktiverne eller i de bindende tekniske standarder.

EU-tilsynsorganernes vedtagelse af bindende tekniske standarder kan således ikke ankes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sætningen om at sikre et stabilt indre marked for finansielle tjenesteydelser ved at

forbinde de nationale tilsynsmyndigheder i et stærkt netværk på fællesskabsniveau. I

lyset af, at det daglige tilsyn med de finansielle virksomheder forbliver hos de natio-

nale tilsynsmyndigheder er det Kommissionens vurdering, at der er tale om velafba-

lancerede forslag, der er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Regeringen vurderer ligeledes, at forslagene er i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har udtalt støtte til de Larosière-rapportens anbefalinger, men

har ikke udtalt sig om Kommissionens meddelelse af 27. maj eller Kommissionens

konkrete forslag af 23. september. Der har endnu ikke været substansdrøftelser i

Europa-Parlamentet vedr. Kommissionens konkrete forslag.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Kommissionens forslag har karakter af en række forordninger, der alle finder di-

rekte anvendelse i medlemslandene. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at den nye

tilsynsstruktur kan medføre et behov for konkrete tilpasninger i dansk lovgivning

efterfølgende. Bl.a. vil lov om finansiel virksomhed skulle revideres for at mulig-

gøre videregivelse af oplysninger til de nye EU-organer.

Statsfinansielle konsekvenser

Finansieringen af Kommissionens forslag ventes ikke at have direkte statsfinan-

sielle konsekvenser for Danmark. Finansieringen af de tre nye EU-tilsynsorganer

er ikke endeligt fastlagt, men ventes dels at blive tilvejebragt gennem obligatoriske

bidrag fra de nationale tilsyn (som typisk vil blive finansieret af virksomhederne i

branchen direkte) og dels via EU-budgettet. Hvert af de tre nye EU-tilsynsorganer

vil ifølge forslaget have et årligt budget på mellem 10 og 30 mio. EUR.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens forslag forventes at have positive samfundsøkonomiske konse-

kvenser, idet initiativerne forventes at mindske risikoen for finansielle kriser i

fremtiden og bidrager til et stabilt indre marked for finansielle ydelser..

Høring

Der har tidligere været foretaget høring i EU-specialudvalget for finansielle tjene-

steydelser vedr. Kommissionens meddelelse af 27. maj 2009 vedr. en ny tilsyns-

struktur. Daværende høring resulterede i følgende holdninger for så vidt angår

ESFS (for holdningerne til ESRB se separat dagsordenspunkt):

Danmarks Nationalbank støttede de overordnede tanker om den fremtidige til-

synsstruktur i EU. Nationalbanken bemærkede, at centralbankerne burde deltage

som observatører i EU-tilsynsorganet på bankområdet.

Finansrådet støttede de overordnede tanker om den fremtidige tilsynsstruktur i

EU. Finansrådet fandt, at det langsigtede mål må være en tilsynsstruktur på grund-

lag af et 'lead supervisor'-princip, hvor tilsynet i hjemlandet har ansvaret for tilsy-

net med koncernens datterselskaber og filialer i andre lande. Finansrådet bemær-

kede, at EU-tilsynsorganerne tillægges beføjelser til blandt andet til at træffe afgø-

relse i tvister mellem tilsynsmyndighederne samt til at deltage i tilsynet med en-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

keltvirksomheder og markeder samt i givet fald træffe afgørelser direkte over for

disse. Finansrådet fandt i den henseende, at er det væsentligt, at der fastsættes en

klar opgave- og ansvarsfordeling i det indbyrdes samspil mellem tilsynene samt -

set fra virksomhedernes side – hvem der er den ansvarlige myndighed. Det natur-

lige udgangspunkt for opgave- og ansvarsfordelingen vil være det ovennævnte

"lead supervisor"-princip. Finansrådet var betænkelig ved, at EU tilsynsorganerne

træffer beslutninger vedrørende tekniske tilsynsregler ved ”kvalificeret flertal” på

baggrund af Traktat-vægte, idet det er afgørende, at de beslutninger, der træffes, er

neutrale og reflekterer de involverede tilsyns faglige ekspertise. Afstemningspro-

ceduren bør efter Finansrådets opfattelse derfor bygge på princippet om, at hvert

medlem har én stemme. Herved vil medlemmerne i Board of Supervisors være

stillet lige, uanset om de repræsenterer et lille eller stort land eller et hjemland eller

værtsland. Finansrådet bemærkede, at dette princip om én stemme pr. hoved også

er gældende i ECB´s Styrende Råd samt i de eksisterende agenturer på andre om-

råder end det finansielle. Finansrådet fandt, at finansieringen af EU tilsynsorganer

bør ske efter harmoniserede principper i hele EU inden for de enkelte virksom-

hedsområder.

Realkreditrådet støttede de overordnede tanker om den fremtidige tilsynsstruktur i

EU. Realkreditrådet fandt det vigtigt at sikre, at overførslen af beføjelser til EU

tilsynsorganer ikke hindrer bevarelsen af velfungerende nationale systemer. Real-

kreditrådet bemærkede, at den danske realkreditmodel er unik i denne sammen-

hæng. Realkreditrådet bemærkede også, at udarbejdelsen af regler (bindende tekni-

ske standarder) ikke må svække Europa-Parlamentets legitime demokratiske inte-

resser.

Forsikring & Pension anerkendte et behov om styrket europæisk tilsynssamarbej-

de, især i forhold til tværnationale koncerner. Forsikring & Pension fandt, at det

var uklart, hvilke konkrete opgaver der var forudsat til at overgå til de foreslåede

nye EU-tilsynsorganer, ligesom grænsedragningen til de nationale tilsynsområder

ikke forekom klar. Forsikring & Pension fandt, at behovene på bankområdet af-

veg fra forsikring, og dermed ville rollerne i EBA og EIOPA ikke være de samme.

Forsikring & Pension lagde vægt på stor brugervenlighed og få administrative

byrder af det foreslåede system, og fandt at det må sikres, at virksomheder, der

alene agerer nationalt, også kan nøjes med at have kontakt til den nationale til-

synsmyndighed, således at man kan undgå dobbeltindberetning eller dobbeltrap-

portering til nationale henholdsvis EU-tilsynsorganer samt at have én samlet op-

lysning om det gældende regelgrundlag.

InvesteringsForeningsRådet støttede de overordnede tanker om den fremtidige

tilsynsstruktur i EU og støttede udkast til indstillinger i specialudvalgsnotatet. In-

vesteringsForeningsRådet lagde vægt på, at de administrative byrder som følge af

informationsindsamling blev gjort så strømlinet som muligt, således at det kun er

nødvendigt at indberettet om et emne til én myndighed.

Dansk Aktionærforening støttede den fremtidige tilsynsstruktur i EU og støttede

udkast til indstillinger i specialudvalgsnotatet, og fandt at oprettelsen af europæi-

ske makro- og mikro-tilsyn ikke måtte føre til en reduktion af de ressourcer, der

anvendes i det nationale tilsynsarbejde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

I forbindelse med forelæggelsen af dagsordenen for ECOFIN-mødet den 9. juni

blev sagen forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 4. juni 2009. På det

pågældende tidspunkt var der ikke fremlagt konkrete forslag til lovgivning.

Holdning

Foreløbig dansk holdning

Danmark støtter formandskabets tidsplan for forslagene.

Danmark kan generelt støtte oprettelsen af ESRB og ESFS, herunder etableringen

af de tre nye EU-tilsynsorganer. Danmark er positivt indstillet over for øget fokus

på overvågning af systemiske risici på makroniveau, således at den finansielle sta-

bilitet styrkes.

Andre landes holdning

Der ventes generel opbakning til etableringen af ESRB og ESFS, herunder de nye

EU-tilsynsorganer, om end der forventes behov for afklaring og drøftelse af de-

lelementer i de konkrete forslag særligt vedr. de tre nye EU-tilsynsorganer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3:

Resumé

Styrke den europæisk finansielle tilsynsramme

På det kommende ECOFIN ventes drøftelse af rådskonklusioner vedrørende rammerne for

finansiel stabilitet i EU. Rådskonklusionerne ventes inspireret af anbefalinger fra en High-

Level arbejdsgruppe, der i juli offentliggjorde en rapport vedrørende erfaringerne af den finansielle

krise i forhold til rammerne for finansiel stabilitet. Rådskonklusionerne ventes også at omfatte et

”roadmap” for igangsatte og kommende initiativer.

Baggrund

En rapport vedrørende erfaringerne af den finansielle krise for så vidt angår ram-

merne for den finansielle stabilitet i EU udarbejdet af en High-Level arbejdsgrup-

pe er blevet offentliggjort i juli. På det kommende ECOFIN ventes en drøftelse af

rådskonklusioner om hvorledes der følges op på arbejdsgruppens anbefalinger.

High-Level arbejdsgruppen skulle særligt tage stilling til behovet for revision af

samarbejdsaftalen fra 2008 om finansiel stabilitet og til den fortsatte udvikling af

rammerne for finansiel stabilitet.

Den overordnede udfordring er, at tilsynspraksis og krisehåndtering altovervejen-

de er nationalt forankret, hvilket står i modsætningsforhold til at mange, væsentli-

ge banker og markeder er grænseoverskridende. I forhold til en national krise

kompliceres løsningen af en grænseoverskridende krise bl.a. af fordelingen af

kompetencer mellem myndigheder i forskellige lande og af potentielle interesse-

konflikter mellem landene, især hvis der forventes offentlig intervention og der-

med byrdefordeling af udgifterne hertil. Med byrdefordeling forstås fordelingen af

udgifter mellem lande som følge af en konkret redningsaktion, der involverer of-

fentlige midler.

Indhold

Rapportens anbefalinger spænder over en række forskellige emner, som er katego-

riseret under 10 overskrifter:



Politikkoordinering i EU

Det anbefales, at rammerne for politikkoordinering i krisesituationer styr-

kes, bl.a. gennem tidligere involvering af ECOFIN og EFC i relation til risi-

civurderinger af den faktiske situation (f.eks. af det kommende systemiske

råd, European Systemic Risk Council, ESRB), gennem procedurer for ved-

tagelse af støttetiltag, der er konsistente med statsstøttereglerne og gennem

anvendelsen af grænseoverskridende stabilitetsgrupper.

Forholdet mellem hjem- og værtslande for banker

Det anbefales bl.a. at der i relation til grænseoverskridende finansielle grup-

per skal være aftaler, der tydeliggør ansvars- og opgavefordelingen mellem

myndighederne i hjem- og værtslande i forhold til krisesituationer, herunder

i forhold til byrdefordeling, kriseløsning og mediehåndtering.

Byrdefordeling



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det anbefales, at der på EU plan udarbejdes rammer for ex ante byrdefor-

deling gennem ”terms of reference” og gennem et eksplicit mandat til de

grænseoverskridende stabilitetsgrupper. Mandatet til stabilitetsgrupperne er,

at de skal skabe, overvåge og vedligeholde rammerne for byrdefordeling før

en krisesituation opstår. Det understreges

at der ikke sigtes mod en ”ex ante formel”, som slavisk skal følges ved

byrdefordelinger

at aftalerne er frivillige

at aftalernes konkrete indhold vil afhænge af den finansielle gruppe,

som det vedrører samt

at indholdet besluttes af de involverede myndigheder.



Samarbejde mellem tilsyn i medlemslande

Tilsynsmyndigheder i forskelle lande samarbejder i de såkaldte tilsynskolle-

gier. Rapporten anbefaler, at disse kollegier styrkes betragteligt, så de frem-

over vil kunne adressere risici for finansiel stabilitet og kunne udøve effektiv

krisehåndtering.

Samarbejde mellem nationalbanker

Under fuld overholdelse af centralbankernes uafhængighed anbefales, at

centralbankerne overvejer at kvalitetstjekke deres likviditetsstøtteinstrument

i relation til de grænseoverskridende grupper, i forhold til bl.a. ansvarsforde-

ling mellem hjem- og værtslande og i forhold til betingelserne for likviditets-

støtten med henblik på at reducere forvridninger.

Indskydergarantiordninger

Det konstateres, at de eksisterende indskydergarantiordninger ikke har kun-

net varetage indskydernes interesser fuldt ud under den nuværende krise

Det anbefales, at ordningerne harmoniseres og effektiviseres på kort sigt. På

længere sigt skal mere fundamentale ændringer overvejes efter grundige ana-

lyser, herunder finansiering af ordningerne, deres rolle, en særlig EU ind-

skydergaranti for de største og mest komplekse banker mv.

Lovgivning i forhold til krisehåndtering og kriseløsning

På kort sigt anbefales, at de grænseoverskridende stabilitetsgrupper under-

støtter konvergens og kompatibilitet mellem de forskellige landes kriseværk-

tøjer. På længere sigt anbefales det at overveje en fælles tilgang for grænse-

overskridende virksomheder i relation til krisehåndtering på EU plan.

2008 Samarbejdsaftalen om finansiel stabilitet

Det anbefales, at implementeringen af samarbejdsaftalen fortsætter, dvs. at

udarbejdelsen af de frivillige samarbejdsaftaler mellem lande med en eller

flere grænseoverskridende banker tilendebringes. På mellemlang sigt anbefa-

les en revision af aftalen, der inddrager erfaringer fra den nuværende krise,

herunder en klar opdeling af procedurer og handlinger ift. håndtering af en-



Her tænkes ikke mindst på Island/UK, men også på, at medlemslandene har måtte øge garantierne betragteligt under

krisen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

keltinstitutioner og ift. kriser der påvirker markeder, betalingssystemer og

infrastrukturer.



Relationer til tredjelande

Det anbefales, at ex ante arrangementer mellem EU medlemslande og rele-

vante tredjelande skal overvejes i forhold til hjem- og værtslande relationer,

tilsynssamarbejde og centralbanksamarbejde. Derudover skal rammerne for

finansiel stabilitet i EU så meget som muligt kunne fungere som benchmark

for bredere internationale og globale rammer.

Logistisk infrastruktur i EU

Det anbefales, at infrastrukturen understøttes yderligere gennem opdaterede

centraliserede telefonlister, krypterede internetsider, fælles databaser, erfa-

ringsbibliotek, kriseøvelser mv.



Det forventes, at ECOFIN vil drage rådskonklusioner, der generelt bakker op om

at arbejde videre med rapportens anbefalinger, herunder i forhold til at styrke po-

litikkoordinering, de kriseforbyggende værktøjer og analysere byrdefordeling

nærmere. Det ventes, at rådskonklusionerne vil omfatte et ”roadmap” for igang-

satte og kommende initiativer, der kan styrke rammerne for finansiel stabilitet i

EU.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne ventes ikke i sig selv at have statsfinansielle konsekvenser.

Hensigten med forslagene i rapporten er at styrke rammerne for finansiel stabilitet

i EU med henblik på at adressere risici tidligere og bedre, og dermed reducere de

potentielle fremtidige omkostninger forbundet med finansiel ustabilitet.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne ventes ikke i sig selv at have samfundsmæssige konsekvenser.

Hensigten med forslagene i rapporten er at styrke rammerne for finansiel stabilitet

i EU med henblik på at adressere risici tidligere og bedre, og reducere de sam-

fundsmæssige omkostninger forbundet med finansiel ustabilitet.

Høring

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg. Rådskonklusioner

om samme emne er blevet forelagt Europaudvalget forud for ECOFIN møderne d.

9. oktober 2007 og d. 14. maj 2008.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen kan generelt støtte rådskonklusioner, der bakker op om at arbejde videre

med de anbefalinger, der nævnes i rapporten, herunder i relation til byrdefordeling.

Andre landes holdninger

Andre landes holdninger kendes endnu ikke.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4a-b:

Resumé

Et Europæiske Udvalg for Systemisk Risiko (ESRB)

I forlængelse af konklusionerne fra ECOFIN og DER i juni har Kommissionen den 23. sep-

tember fremlagt en pakke med forslag vedr. en ny struktur for finansielt tilsyn i EU (se separat

dagsordenspunkt). Pakken består af etablering af et nyt makro-overvågende organ, European

Systemic Risk Board (ESRB) og etableringen af en ny tuilsynsstruktur, European System of

FInansial Supervison (ESFS), herunder tre nye EU-tilsynsorganer European supervisory Aut-

horities (ESA’er). Ved ECOFIN-mødet lægges op til en overordnet beslutning vedr. den del af

pakken, der vedrører ESRB.

Baggrund

Kommissionen har den 23. september fremlagt en pakke med forslag vedr. en ny

struktur for finansielt tilsyn i EU. Forslagene udmønter konklusionerne fra ECO-

FIN-mødet den 9. juni 2009 og DER den 18.-19. juni 2009 på baggrund af

Kommissionens meddelelse af 27. maj 2009. Forslagene bygger oprindeligt på

anbefalingerne fra de Larosière-arbejdsgruppen fra februar 2009. Det svenske

formandskab lægger under dette punkt op til en overordnet beslutning vedr. den

del af pakken, der vedrører ESRB.

Indhold

Kommissionens forslag vedr. en ny tilsynsstruktur udgøres af en pakke bestående

af udkast til en række forordninger og en rådsbeslutning vedr. etablering af et or-

gan for overvågning af makro-finansiel risiko (European Systemic Risk Board -

ESRB), samt separate EU-tilsynsorganer ift. hhv. banker, European Banking Aut-

hority (EBA), værdipapirer, European Securities and Markets Authority (ESMA)

og forsikring/pension, European Insurance and Occupational Pensions Authority

(EIOPA). Dertil kommer konsekvensændringer i en række konkrete finansielle

direktiver som følge af oprettelsen af disse organer. Der er lagt op til en evaluering

af den nye tilsynsstruktur tre år efter start, og herefter hvert tredje år.

Det svenske formandskab har fremlagt en tidsplan, hvorefter der skal opnås gene-

rel enighed om forslaget vedr. ESRB på ECOFIN den 20. oktober 2009, og hvor

der nås til enighed om en generel tilgang vedr. de tre EU-tilsynsorganer på ECO-

FIN den 2. december 2009. Formandskabet ønsker hele pakken (ESRB og de tre

EU-tilsynsorganer) forelagt DER den 10.-11. december 2009.

Det svenske formandskab lægger under dette punkt op til en overordnet beslut-

ning vedr. den del af pakken, der vedrører ESRB.

European Systemic Risk Board - ESRB

Det ene hovedelement i en ny tilsynsstruktur er etableringen af et europæisk organ

for systemisk risiko (European Systemic Risk Board - ESRB), som skal overvåge

den finansielle stabilitet på tværs af alle finansielle markeder i hele EU. Kommis-

sionens forslag vedr. ESRB består af udkast til en forordning om at etablere

ESRB samt udkast til en rådsbeslutning, der giver ECB mandat til at yde sekretari-

atsbistand til ESRB.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formålet med ESRB er at analysere og vurdere de overordnede risici i det finan-

sielle system i EU, opbygge et ”advarselssystem” for sådanne risici, og – som en

central opgave – at udstede advarsler og anbefalinger herom. ESRB’s advarsler og

anbefalinger vil kunne rettes til både enkelte medlemsstater, grupper af medlems-

stater og EU som helhed, og vil kunne vedrøre både tilsynsmæssige forhold og

generelle makroøkonomiske forhold, der kan påvirke den finansielle stabilitet. De

vil ikke have bindende karakter, men forventes alligevel at give anledning til op-

følgning på basis af et ”comply or explain”-princip, dvs. at den, der er genstand

for en anbefaling fra ESRB forventes enten at rette sig efter anbefalingen eller at

redegøre for, hvorfor man vælger ikke at rette sig efter anbefalingen. Parallelt med

at f.eks. en anbefaling adresseres til en medlemsstat foreslås anbefalingen samtidig

kanaliseret gennem ECOFIN for at øge det politiske pres på den eller de relevante

aktører for at følge op på dem.

Der lægges op til, at ESRB selv beslutter, hvorvidt dets advarsler og anbefalinger

skal offentliggøres, men at udgangspunktet bør være ikke at offentliggøre dem,

med mindre et kvalificeret flertal i ESRB beslutter noget andet.

ESRB vil basere sit arbejde på de oplysninger, som allerede stilles til rådighed for

ECB, og derudover som hovedregel aggregerede informationer fra de nye EU-

tilsynsorganer. Derudover vil ESRB kunne anmode om andre oplysninger fra EU-

tilsynsorganerne eller nationale myndigheder (tilsyn, centralbanker, statistikbu-

reauer o.l.).

Beslutningskompetencen i ESRB foreslås forankret i et generelt råd (”General

Board”) bestående af alle EU-landenes centralbankdirektører, inkl. ECB’s direktør

og vicedirektør, formændene for de tre nye EU-tilsynsorganer og en repræsentant

for Kommissionen, som alle tildeles én stemme hver. Som observatører deltager

repræsentanter for de enkelte EU-landes tilsynsmyndigheder samt formanden for

det økonomiske og finansielle udvalg (EFC). Der træffes som udgangspunkt be-

slutninger med simpelt flertal.

Møderne i det generelle råd ledes af en formand (og en næstformand), der udpe-

ges blandt repræsentanterne fra centralbankerne og ECB for 5 år ad gangen, og

foreslås forberedt af en mindre styringskomité (”Steering Committee”). Kommis-

sionens foreslår styringskomitéen sammensat af formanden og næstformanden for

det generelle råd, formændene for de tre EU-tilsynsorganer, repræsentanterne fra

Kommissionen og EFC samt fem centralbankdirektører, i alt 12 personer. I

ECOFINs rådskonklusioner fra juni blev foreslået en styringskomité bestående af

9 personer

Der nedsættes endelig en rådgivende teknisk komité (”Advisory Technical Com-

mittee”) med repræsentanter fra de samme organisationer, som er repræsenteret i

det generelle råd.

ECOFIN foreslog færre centralbankdirektører (to) end Kommissionen (fem).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemmerne skal agere uafhængigt af de enkelte medlemsstater, men ESRB som

helhed står til regnskab for og afrapporterer til ECOFIN og Europa-Parlamentet.

Hjemmelsgrundlag

Kommissionens forslag til forordning vedr. etablering af ESRB har hjemmel i Trak-

tatens artikel 95, som er omfattet af den fælles beslutningstagning i Traktatens arti-

kel 251.

Kommissionens forslag til rådsbeslutning, der giver ECB mandat til at yde sekre-

tariatsbistand til ESRB, er hjemlet i artikel 105, stk. 6, ifølge hvilken Rådet træffer

afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af ECB

samt efter samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget bidrager til at afhjælpe de svagheder i det finan-

sielle tilsyn, som den økonomiske og finansielle krise har blotlagt, og at det er i over-

ensstemmelse med målsætningen om at sikre et stabilt indre marked for finansielle

tjenesteydelser ved at forbinde de nationale tilsynsmyndigheder i et netværk på fæl-

lesskabsniveau. Omvendt forbliver det daglige tilsyn med de finansielle virksomheder

hos de nationale tilsynsmyndigheder. Det er på den baggrund Kommissionens vur-

dering, at der er tale om velafbalancerede forslag, der er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

Regeringen vurderer ligeledes, at forslagene er i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har støttet de Larosière-rapportens anbefalinger, men har

ikke udtalt sig om Kommissionens meddelelse af 27. maj eller Kommissionens

konkrete forslag af 23. september. Der har endnu ikke været substansdrøftelser i

Europa-Parlamentet vedr. Kommissionens konkrete forslag.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Kommissionens forslag vedr. ESRB har karakter af en forordning og en beslut-

ning, der begge finder direkte anvendelse i medlemslandene. Det kan imidlertid

ikke udelukkes, at den nye tilsynsstruktur kan medføre et behov for konkrete til-

pasninger i dansk lovgivning efterfølgende.

Statsfinansielle konsekvenser

Finansieringen af Kommissionens forslag ventes ikke at have direkte statsfinan-

sielle konsekvenser for Danmark. Finansieringen af ESRB ventes at blive tilveje-

bragt indenfor ECB’s budget, idet ECB foreslås at yde sekretariatsbistand til

ESRB.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens forslag forventes at have positive samfundsøkonomiske konse-

kvenser, idet initiativerne forventes at mindske risikoen for finansielle kriser i

fremtiden.

Høring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der har tidligere været foretaget høring i EU-specialudvalget for finansielle tjene-

steydelser vedr. Kommissionens meddelelse af 27. maj 2009 vedr. en ny tilsyns-

struktur. Daværende høring resulterede i følgende holdninger for så vidt angår

ESRB:

Danmarks Nationalbank støttede de overordnede tanker om den fremtidige til-

synsstruktur i EU. Nationalbanken bemærkede, at overvågning af systemiske risici

er kerneområde for centralbanker, og at ESRB bør oprettes i regi af ECB/ESCB,

og at formanden for ECB bør være formand for ESRB og at ECB/ESCB bør

være sekretariat.

Finansrådet støttede de overordnede tanker om den fremtidige tilsynsstruktur i

EU. Finansrådet bemærkede vedrørende ESRB, at det er essentielt, at der eksiste-

rer klare procedurer for opfølgning på advarsler og henstillinger om finansiel

ustabilitet, samt at det fastlægges, hvilke myndigheder der er ansvarlige for op-

følgningen.

Realkreditrådet støttede de overordnede tanker om den fremtidige tilsynsstruktur i

EU. Realkreditrådet fandt det vigtigt at sikre, at overførslen af beføjelser til EU

tilsynsorganer ikke hindrer bevarelsen af velfungerende nationale systemer. Real-

kreditrådet bemærkede, at den danske realkreditmodel er unik i denne sammen-

hæng. Realkreditrådet bemærkede også, at udarbejdelsen af regler (bindende tekni-

ske standarder) ikke må svække Europa-Parlamentets legitime demokratiske inte-

resser.

Forsikring & Pension støttede oprettelsen af ESRB og anerkendte et behov om

styrket europæisk tilsynssamarbejde, især i forhold til tværnationale koncerner.

Forsikring & Pension lagde vægt på stor brugervenlighed og få administrative

byrder af det foreslåede system, og fandt at det må sikres, at virksomheder, der

alene agerer nationalt, også kan nøjes med at have kontakt til den nationale til-

synsmyndighed, således at man kan undgå dobbeltindberetning eller dobbeltrap-

portering til nationale henholdsvis EU-organer samt at have én samlet oplysning

om det gældende regelgrundlag.

InvesteringsForeningsRådet støttede de overordnede tanker om den fremtidige

tilsynsstruktur i EU og støttede udkast til indstillinger i specialudvalgsnotatet. In-

vesteringsForeningsRådet fandt, at industrien bør være repræsenteret i ESRB, og

den lagde vægt på, at de administrative byrder som følge af informationsindsam-

ling blev gjort så strømlinet som muligt, således at det kun er nødvendigt at indbe-

rettet om et emne til én myndighed.

Dansk Aktionærforening støttede den fremtidige tilsynsstruktur i EU og støttede

udkast til indstillinger i specialudvalgsnotatet, og fandt at oprettelsen af europæi-

ske makro- og mikrotilsyn ikke måtte føre til en reduktion af de ressourcer, der

anvendes i det nationale tilsynsarbejde.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

I forbindelse med forelæggelsen af dagsordenen for ECOFIN-mødet den 9. juni

blev sagen forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 4. juni 2009. På det

pågældende tidspunkt var der ikke fremlagt konkrete forslag til lovgivning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Holdning

Foreløbig dansk holdning

Danmark kan støtte Kommissionens forslag vedr. ESRB. Danmark er positivt

indstillet over for øget fokus på overvågning af systemiske risici på makroniveau,

således at den finansielle stabilitet styrkes.

Danmark finder det nyttigt, hvis EØS-landene bliver repræsenteret i ESRB, efter-

som disse lande udgør en del af det indre marked for finansielle ydelser, og deres

finansielle sektorer følgelig spiller en rolle for den finansielle stabilitet i EU.

Danmark støtter Kommissionens forslag for så vidt angår sammensætningen af

styringskomitéen, men vil også kunne acceptere modellen fra ECOFIN’s råds-

konklusioner.

Andre landes holdning

Alle lande ventes generelt at kunne tilslutte sig forslaget vedr. ESRB.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5a-b:

tredjelande

Resumé

Skat - Anti-svigsaftale med Liechtenstein og andre

På ECOFIN den 20. oktober 2009 ventes en drøftelse af EU’s anti-svigsaftaler med tredje-

lande med henblik på at op nå politisk enighed om en anti-svigsaftale med Liechtenstein samt

drøfte forhandlingsmandater til lignende aftaler med Andorra, Monaco, San Marino og

Schweiz.

Baggrund og indhold

ECOFIN vedtog den 9. juni 2009 rådskonklusioner, der fremhæver betydningen

af god regeringsførelse på skatteområdet, særligt i forhold til øget gennemsigtig-

hed, udveksling af oplysninger og fair skattekonkurrence med henblik på at sikre

lige konkurrencevilkår og bekæmpe skattesvig. Konklusionerne vedrører både

initiativer inden for EU samt EU’s aftaler med tredjelande. ECOFIN opfordrede

bl.a. Kommissionen til hurtigt at afslutte de igangværende forhandlinger om en

anti-svigsaftale med Liechtenstein og noterede sig Kommissionens hensigt om at

forberede oplæg til forhandlingsmandater til lignende anti-svigsaftaler med An-

dorra, Monaco, San Marino og Schweiz.

Forhandlinger om en anti-svigsaftale med Liechtenstein

Kommissionen fik i 2006 mandat til at forhandle med Liechtenstein om en aftale

mellem på den ene side EU og dens medlemsstater og på den anden side Liech-

tenstein til bekæmpelse af svig og enhver anden ulovlig aktivitet til skade for par-

ternes finansielle interesser. Aftalen skal medføre, at parterne skal bistå hinanden

med udveksling af oplysninger vedrørende direkte og indirekte skatter, moms

samt told- og landbrugslovgivning – både som led i gensidig administrativ bistand

og gensidig retshjælp.

Under forhandlingerne blev en sag afdækket om tyske borgeres bankkonti i liech-

tensteinske banker, som ejerne ikke havde oplyst til de tyske skattemyndigheder.

Efter det daværende aftaleudkast ville Liechtenstein kun skulle yde bistand i sager

om skattesvig, som defineret efter liechtensteinsk lovgivning. Efter liechtensteinsk

lovgivning anses det ikke som skattesvig at undlade at selvangive indtægter til sine

skattemyndigheder. Myndighederne i Liechtenstein kan endvidere ikke gennem-

tvinge et pålæg til en liechtensteinsk bank om at fremsende oplysninger, hvis ban-

ken nægter at udlevere oplysningerne. Efter det daværende aftaleudkastet ville de

tyske myndigheder således ikke have kunnet få bistand fra Liechtenstein.

I november 2008 opfordrede ECOFIN Kommissionen til – på baggrund af det

gældende mandat – at genoptage forhandlingerne med Liechtenstein med henblik

på at opnå forbedringer og yderligere garantier for at sikre reel administrativ bi-

stand og adgang til oplysninger f.eks. i sager om skattesvig, herunder i forhold til

såkaldte ”Stiftungs”. I opfølgning herpå vedtog ECOFIN i februar 2009 rådskon-

klusioner, som anmodede Kommissionen om at fortsætte forhandlingerne med

Liechtenstein med henblik på at opnå en mere effektiv aftale. Aftalen indebærer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

således, at Liechtenstein skal udveksle oplysninger i sager, selvom der ikke efter

Liechtensteins lovgivning er tale om skattesvig.

I december 2008 indgik USA en aftale med Liechtenstein, som sikrer reel infor-

mationsudveksling og opfylder OECD’s standarder for informationsudveksling på

skatteområdet – indeholdt i artikel 26 af OECD’s skattemodelkonvention, som

indebærer informationsudveksling på anmodning, også vedr. bankoplysninger.

Den 12. marts 2009 – forud for G20-mødet den 2. april – afgav Liechtenstein en

erklæring om, at man forpligter sig til fuld implementering af OECD’s standarder

for informationsudveksling, og at man i den forbindelse ville fortsætte forhandlin-

gerne med EU om en revideret anti-svigsaftale.

Der vurderes at være fremskridt i Kommissionens forhandlinger med Liechten-

stein, og man forventer at kunne opnå en aftale, der sikrer informationsudveksling

på anmodning i overensstemmelse med OECD’s standarder med henblik på ef-

fektiv administrativ bistand på skatteområdet og bekæmpelse af skatteunddragelse.

På ECOFIN den 20. oktober 2009 ventes Kommissionen at give en status for

forhandlingerne. Formandskabet ventes at søge at opnå politisk enighed om anti-

svigsaftalen med Liechtenstein.

Forhandlingsmandater med Andorra, Monaco, San Marino og Schweiz

I perioden op til G20-mødet den 2. april 2009 i London tilkendegav en række

lande, at man ville forpligte sig til OECD’s standarder for transparens og informa-

tionsudveksling på skatteområdet. I lyset af sådanne erklæringer fra Andorra, Mo-

naco, San Marino og Schweiz ventes Kommissionen at udarbejde forhandlings-

mandater til anti-svigsaftaler med disse lande på linje med den aftale, der ventes

indgået med Liechtenstein. Aftalerne skal således omfatte informationsudveksling

på skatteområdet efter anmodning i overensstemmelse med OECD’s standarder –

både som led i gensidig administrativ bistand og gensidig retshjælp.

På ECOFIN-mødet den 20. oktober 2009 ventes en orienterende drøftelse om

forhandlingsmandater til anti-svigsaftaler med de øvrige tredjelande.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

En effektiv anti-svigsaftale med Liechtenstein og øvrige tredjelande vil medvirke

til at sikre overholdelsen af dansk lovgivning. Aftalen vurderes ikke at nødven-

diggøre ændringer af dansk lovgivning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statsfinansielle konsekvenser

En effektiv anti-svigsaftale med Liechtenstein og øvrige tredjelande vil bl.a. med-

virke til at imødegå skattesvig og deraf afledt tab for de offentlige finanser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke umiddelbare samfundsøkonomiske konsekvenser, men initiativer til at

forhindre skatteunddragelse vil have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om en anti-svigsaftale med Liechtenstein blev forelagt Folketingets Euro-

paudvalg den 31. oktober 2008 forud for ECOFIN den 4. november samt den 6.

februar 2009 forud for ECOFIN den 10. februar 2009. Sagen om god regeringsfø-

relse på skatteområdet blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 30. april 2009

forud for ECOFIN den 5. maj 2009 samt den 4. juni 2009 forud for ECOFIN den

9. juni 2009.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter, at ECOFIN intensiverer arbejdet for at bekæmpe skattesvig,

herunder i forbindelse med EU’s aftaler med tredjelande.

Regeringen støtter vedtagelsen af det foreliggende udkast til en anti-svigsaftale med

Liechtenstein. Regeringen lægger vægt på, at aftalen er mindst ligeså effektiv som

den aftale, USA har indgået med Liechtenstein, der opfylder OECD’s standarder

og sikrer reel informationsudveksling. Det er endvidere vigtigt, at aftalen er effek-

tiv til at imødegå svig, herunder så finansielle institutioner i Liechtenstein ikke an-

vendes til aktiviteter, der har karakter af skattesvig i forhold til andre lande.

Regeringen støtter Kommissionens hensigt om at iværksætte forhandlinger med

Andorra, Monaco, San Marino og Schweiz med henblik på at indgå anti-

svigsaftaler på linje med den ventede aftale med Liechtenstein. Det er vigtigt at

fremskynde processen for at udnytte det internationale momentum i forhold til

bekæmpelse af skatteunddragelse og landenes tilkendegivelser om at leve op til

OECD’s standarder for informationsudveksling på skatteområdet.

Andre landes holdninger

Der ventes bred opbakning til indgåelsen af en effektiv anti-svigsaftale med Liech-

tenstein, der sikrer informationsudveksling i overensstemmelse med OECD’s

standarder.

Der ventes endvidere bred støtte til forhandlingsmandater til lignende aftaler med

Andorra, Monaco, San Marino og Schweiz fra en række lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6:

Makrofinansiel assistance til Armenien, Bosnien-

Herzegovina, Island, Serbien og Ukraine

Resuméet eller flere

Kommissionen har fremsat forslag om makrofinansiel assistance til Armenien, Bosnien-

Herzegovina, Island, Serbien og Ukraine. Forslagene ventes behandlet på et eller flere kommen-

de rådsmøder.

Baggrund

En række lande i EU’s naboregion, heraf flere førtiltrædelseslande, har været be-

tydeligt påvirket af den globale finansielle krise gennem bl.a. en skarp kontraktion

i udenlandsk efterspørgsel med afledte effekter på landenes eksport, fald i råvare-

priser samt en betydelig reduktion i kapitaltilførsel (både faldende direkte investe-

ringer, långivning fra udenlandske banker og overførsler fra arbejdende i udlan-

det). Til trods for en kontraktion i den indenlandske efterspørgsel er betalingsun-

derskuddene generelt høje og de fleste lande står desuden over for massive fi-

nanspolitiske problemer,

jf. tabel 1.

Den globale finansielle situation gør adgangen

til kredit strammere og dyrere, og myndighederne står over for voksende proble-

mer i forhold til at finansiere de offentlige underskud.

Tabel 1

Økonomiske udsigter

(pct. af BNP)

Real BNP vækst

2009

Armenien

Bosnien-Hercegovina

Island

Serbien

Ukraine

-15,6

-3,0

-8,5

-4,0

-14,0

2010

1,2

0,5

-2,0

1,5

2,7

Betalingsbalance

2009

-13,7

-8,8

-5,3

-9,1

0,4

2010

-13,7

-9,1

0,7

-10,6

0,2

Offentlig saldo

2009

-6,5

-7,8

-13,5

-3,0

-6,0

2010

-5,8

n/a

-3,0

Kilde: Tallene for real BNP vækst og betalingsbalancen er fra IMF (World Economic Outlook,

okt. 2009). Tal for den offentlige saldo er fra EU Kommissionen.

De nødvendige økonomiske genopretningstiltag, som skal gennemføres i Armeni-

en, Bosnien-Hercegovina, Island, Serbien og Ukraine for at rette op på landenes

underskud på betalingsbalancen og de offentlige finanser understøttes af betydeli-

ge finansieringsbidrag fra de internationale finansielle institutioner. F.eks. har IMF

iværksat programmer i samtlige lande.

Med henblik på at sikre den nødvendige eksterne finansiering til implementerin-

gen af de økonomiske programmer, har Kommissionen modtaget henvendelser

fra ovennævnte lande om muligheden for at få tildelt makrofinansiel assistance

(MFA) fra EU. EU’s tætte økonomiske og politiske forbindelser til landene gør

det relevant for EU at benytte MFA-instrumentet til at yde bistand til landenes

økonomiske genopretning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Kommissionen ventes i løbet af de kommende måneder at fremsætte forslag om

at yde makrofinansiel assistance - enten i form af lån eller som en kombination af

lån og gavebistand - til Armenien, Bosnien-Hercegovina, Island, Serbien og Ukra-

ine,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Kommissionens forslag til MFA programmer

(mio. euro)

Forslag til MFA

Genval

Samlet eksterne

finansieringsgab

(2009-10)

2 rater i

Armenien

Bosnien-

Hercegovina

IMF

program

Lån

Gave-

bistand

Udbetaling

af MFA

kriterier

opfyldt?

1.137

510

2010

2 rater i

1.488

1.145

100

2010

2 rater i

Island

3.700

1.400

100

2010

2 rater i

Serbien

Ukraine

juli 2009 – juli 2012.

3.500

3.000

200

2010

3 rater i

Delvist

11.400

610

2009-2010

Det eksterne finansieringsgab og IMF-programmet for Bosnien-Hercegovina dækker perioden

MFA lån til Ukraine omfatter aktivering af 110 mio. euro fra et tidligere MFA program, samt 500

mio. euro i ”nye” lån

Kommissionen ventes at foreslå, at hvert MFA program udbetales i flere rater i

løbet af de kommende år,

jf. tabel 2.

Landenes muligheder for at trække på arran-

gementerne er knyttet til tilfredsstillende implementering af IMF-programmerne.

Udbetalingerne for hvert land ventes således betinget af, at:



IMF løbende godkender evalueringer af landets implementering af IMF-

programmet, samt at landet herefter beslutter at trække på IMF’s stand-by

arrangement,

landet opfylder en række kriterier vedr. strukturelle reformer fastlagt i et

’Memorandum of Understanding’, som forhandles med Kommissionen ef-

ter vedtagelse af rådsbeslutningen.

Principperne for at yde makrofinansiel assistance er indeholdt i de såkaldte Gen-

val-kriterier, der bl.a. angiver, at der skal være tale om en exceptionel støtte i for-

bindelse med betalingsbalancekriser, at der skal være komplementaritet med øvri-

ge EU instrumenter, samt at bistanden skal gives i flere rater i takt med fremskridt

i forhold til et sæt kriterier, som er baseret på IMF-programmerne. Der er endvi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dere krav til, hvor stor en andel MFA støtten må udgøre af landenes eksterne fi-

nansieringsgab, efter at der er taget højde for bidrag fra de internationale finansiel-

le institutioner, herunder IMF og Verdensbanken.

På baggrund af Kommissionens forslag vurderes Genval kriterierne at være op-

fyldte for alle lande på nær Serbien. For Serbien overskrider den foreslåede MFA

60% af landets eksterne finansieringsbehov efter der tages højde for bidragene fra

de internationale finansielle institutioner.

Forslagene ventes færdigbehandlet i den kommende tid og ventes efterfølgende

vedtaget i forbindelse med et eller flere kommende rådsmøder.

Armenien

Armeniens betalingsbalance viser et eksternt finansieringsgab på i alt ca. 1,1 mia.

euro i perioden 2009-2010. I marts 2009 indgik IMF en aftale med Armenien om

et stand-by arrangement på i alt ca. 333 mio. euro. Ved første evaluering af pro-

grammet i juni 2009, øgede IMF arrangementet til i alt ca. 510 mio. euro på bag-

grund af forværrede økonomiske udsigter. IMF-programmet har særligt fokus på

forbedret tilsyn med den finansielle sektor samt pengepolitiske og finanspolitiske

tiltag.

Ifølge Kommissionens opgørelser, er størstedelen af Armeniens eksterne finansie-

ringsbehov i 2009-2010 dækket af assistance fra IMF, Verdensbanken og Den

Asiatiske Udviklingsbank. Herefter er der et eksternt finansieringsbehov på 490

mio. euro. Kommissionen ventes at fremsætte forslag om at give MFA til Arme-

nien på i alt 100 mio. euro, heraf 65 mio. euro som lån og 35 mio. euro som gave-

bistand. Udbetalingerne ventes gennemført i to rater i 2010. Det foreslåede MFA

program opfylder ca. 20 pct. af behovet, hvilket er i overensstemmelse med Gen-

val-kriterierne.

Bosnien-Hercegovina

Bosnien-Hercegovinas betalingsbalance viser et eksternt finansieringsbehov på i

alt 1,5 mia. euro i perioden 2009-2012. I juli 2009 indgik IMF en aftale med Bos-

nien-Hercegovina om et stand-by arrangement på ca. 1,1 mia. euro. Programmet

omfatter bl.a. tiltag, som sigter på at konsolidere de offentlige finanser, sikre til-

strækkelig kapitalisering og likviditet i bankerne samt forbedre adgangen til eks-

tern finansiering.

Når der er taget højde for lån fra IMF og Verdensbanken, kan det resterende eks-

terne finansieringsbehov for perioden 2009-2012 opgøres til 154 mio. euro.

Kommissionen ventes på baggrund af en anmodning fra Bosnien-Hercegovina at

forelægge et forslag om at yde MFA i form af lån på i alt 100 mio. euro, som ud-

betales i to rater i 2010. Det foreslåede MFA program opfylder 65 pct. af behovet,

hvilket er nogenlunde i overensstemmelse med Genval-kriterierne.

Island

Islands betalingsbalance viser et samlet eksternt finansieringsbehov på ca. 3,7 mia.

euro (5,4 mia. USD) i perioden 2009-2010. I november 2008 indgik IMF en aftale

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med Island om et stand-by arrangement på ca. 1,4 mia. euro (2,1 mia. USD). IMF

programmet omfatter tre hovedelementer: 1) stabilisering af valutakursen; 2) om-

fattende reformer af banksektoren samt 3) genopretning af den makroøkonomi-

ske stabilitet herunder ved udarbejdelse af en mellemfristet finanspolitisk konsoli-

deringsplan.

Det resterende finansieringsgab på 2,3 mia. euro dækkes hovedsagligt af bilaterale

lån fra de nordiske lande (ca. 1,8 mio. euro, heraf 480 mio. euro fra Danmark).

Kommissionen ventes at præsentere et forslag om et MFA program med lån på i

alt 100 mio. euro til udbetaling i to rater i 2010. Det foreslåede MFA program

opfylder 4 pct. af det resterende finansieringsbehov og er således i overensstem-

melse med Genval-kriterierne.

Kommissionens forslag ventes betinget af, at Island som medlem af EØS-

samarbejdet bl.a. forpligter sig til effektivt at leve op til EU’s indskydergarantidi-

rektiv. Kommissionens forslag ventes endvidere at afvente afslutningen af igang-

værende forhandlinger mellem de islandske myndigheder og en række EU-lande

om disse landes krav i forbindelse med bankernes kollaps i efteråret 2008.

Serbien

Serbiens eksterne finansieringsbehov i 2009-2010 er på ca. 3,5 mia. euro. IMF og

Verdensbanken hovedparten af det eksterne finansieringsbehov. I januar 2009

godkendte IMF en aftale med Serbien om et stand-by arrangement på ca. 400 mio.

Euro, som man var blevet enig om i november 2008. I maj vedtog IMF et revide-

ret programmet på baggrund af betydeligt forværrede økonomiske udsigter, og

stand-by arrangementet blev øget til ca. 3 mia. euro. Programmet indebærer en

finanspolitisk konsolideringsplan samt tiltag for øget finansiel stabilitet.

Kommissionen ventes at fremsætte forslag om at give MFA til Serbien på i alt 200

mio. euro, som udbetales i to rater i 2010. Det foreslåede MFA program opfylder

således 100 pct. af det resterende finansieringsbehov efter bidragene fra de inter-

nationale finansielle institutioner, hvilket ikke stemmer overens med Genval-

kriterierne. Det skal imidlertid ses i lyset af det meget væsentlige bidrag som IMF

yder til genopretningen af den serbiske økonomi.

Ukraine

I november 2008 blev IMF og Ukraine enige om en aftale, der omfatter et stand-

by arrangement på ca. 11,4 mia. euro (16,5 mia. USD), som udbetales i perioden

2008-2010. Programmet fokuserer bl.a. på penge- og valutakurspolitik, herunder

en øget uafhængighed til centralbanken, omstrukturering af banksektoren og støt-

te til systemiske banker, samt en finanspolitisk konsolideringsplan. Ifølge Kom-

missionens opgørelse udestår et finansieringsgab på ca. 1,6 mia. euro i 2009, efter

der er taget højde for bidrag fra IMF, Verdensbanken og EBRD, som skal dækkes

af andre multilaterale eller bilaterale långivere.

Kommissionen ventes at fremsætte forslag om at give MFA til Ukraine på i alt

610 mio. Euro. Heraf udgør 110 mio. euro aktivering af et tidligere MFA program

til Ukraine fra 2002. Denne del af MFA programmet kræver ikke en ny rådsbe-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

slutning. Udbetalingerne ventes gennemført i tre rater i 2009-2010 under forud-

sætning af fremgang i forhold til førnævnte betingelser. Den foreslåede støtte til

Ukraine opfylder Genval-kriterierne.

Hjemmelsgrundlag

Traktatens artikel 308.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig endnu.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle konsekvenser udover indvirkningen på EU’s bud-

get. Forslaget om gavebistand til Armenien, medfører en udgift på EU's budget på

samlet set 35 mio. euro i 2010. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter.

Kommissionens forslag om at yde lån på op mod 1075 mio. euro til Armenien,

Bosnien-Hercegovina, Island, Serbien og Ukraine, vil kun få statsfinansielle kon-

sekvenser i den situation, hvor landene ikke er i stand til at tilbagebetale lånene.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Sagen har ikke været i høring

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter den økonomiske stabilisering og reformbestræbelser i Armeni-

en, Bosnien-Hercegovina, og Serbien, og kan derfor generelt støtte en tildeling af

makrofinansiel assistance til disse lande. Der lægges vægt på, at udbetaling af MFA

programmerne knyttes til betingelser om tilfredsstillende implementering af IMF

programmerne samt fremgang i forhold til strukturelle reformer.

Fsva. angår Island bidrager Danmark allerede til den økonomiske genopretning

gennem tilsagn om et bilateralt lån til Island på 480 mio. euro. Det ventede forslag

om makrofinansiel assistance til Island kan ligeledes støttes, idet den endelige be-

slutning herom imidlertid bør afvente afklaring af aftaler, der indebærer at Island

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lever op til sine forpligtelser i overensstemmelse med EU’s indskydergarantidirek-

tiv.

Andre landes holdninger

Der forventes generelt at være enighed om forslagene om makrofinansiel assi-

stance. I forhold til Island ventes der enighed om at afvente en afklaring af sagen

vedr. Islands forpligtelser i henhold til indskydergarantidirektivet.