PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2009-10
Rådsmøde 2979 - RIA Bilag 3
Offentligt

Civil- og Politiafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

18. november 2009

Det Internationale

Kontor

2009-3061/1-0061

SJE43129

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets an-

svarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) og mødet i det blandede udvalg den 30. november – 1.

december 2009

Side:

4-21

Dagsordenspunkt 1

Stockholm-programmet

- politisk enighed

KOM-dokument foreligger ikke

SIS II

- statusorientering

KOM-dokument foreligger ikke

EU’s indsats mod terrorisme

- statusorientering

KOM-dokument foreligger ikke

Forslag til en EU-strategi om informa-

tionsstyring

- vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Eksterne relationer inden for retlige og

indre anliggender

- orientering

KOM-dokument foreligger ikke

E-justice

- status

KOM-dokument foreligger ikke

Undertegnelse af aftale mellem EU og

Japan om gensidig retshjælp i straffesa-

ger

- vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

22-25

Dagsordenspunkt 2

26-31

Dagsordenspunkt 3

32-35

Dagsordenspunkt 4

36-38

Dagsordenspunkt 5

39-46

Dagsordenspunkt 6

47-53

Dagsordenspunkt 7

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

54-69

Dagsordenspunkt 8

Forslag til Rådets rammeafgørelse om

forebyggelse og bekæmpelse af menne-

skehandel og beskyttelse af ofrene herfor

og om ophævelse af rammeafgørelse

2002/629/RIA

- politisk drøftelse

KOM(2005)0136

Forslag til EU’s eksterne dimension in-

den for bekæmpelse af menneskehandel

- vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Forslag til Rådets rammeafgørelse om

bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn,

seksuel udnyttelse af børn og børnepor-

nografi og om ophævelse af rammeafgø-

relse 2004/68/RIA

- statusorientering

KOM(2005)0135

Forslag til Rådets rammeafgørelse om

overførsel af retsforfølgning i straffesager

- politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

Forslag til rådskonklusioner om anven-

delse af strafferetlige bestemmelser i EU-

lovgivning

- vedtagelse

A-punkt

KOM-dokument foreligger ikke

Forslag til Rådets afgørelse om ændring

af afgørelse 2006/325/EF med henblik på

fastsættelse af en procedure til gennemfø-

relse af artikel 5, stk. 2, i aftalen mellem

Det Europæiske Fællesskab og Kongeri-

get Danmark om retternes kompetence og

om anerkendelse og fuldbyrdelse af rets-

afgørelser på det civil- og handelsretlige

område

-vedtagelse

KOM(2009)101

70-74

Dagsordenspunkt 9

75-98

Dagsordenspunkt 10

99-108

Dagsordenspunkt 11

109-112

Dagsordenspunkt 12

113-117

Dagsordenspunkt 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

118-122

Dagsordenspunkt 14

Forslag til Rådets afgørelse om ændring

af afgørelse 2006/326/EF med henblik på

fastsættelse af en procedure til gennemfø-

relse af artikel 5, stk. 2, i aftalen mellem

Det Europæiske Fællesskab og Kongeri-

get Danmark om forkyndelse af retslige

og udenretslige dokumenter i civile og

kommercielle sager

- vedtagelse

A-punkt

KOM(2009)100

Gennemførelsesforanstaltninger vedrø-

rende rådsafgørelsen om oprettelse af

Den Europæiske Politienhed (Europol)

- vedtagelse

A-punkt

KOM-dokument foreligger ikke

123-131

Dagsordenspunkt 15

Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om

Danmarks stilling finder derfor anvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenpunkt 1: Stockholm-programmet for så vidt angår

Justitsministeriets, Forsvarsministeriets og Skatteministeriets områ-

Nyt notat.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Haag-programmet til styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed udlø-

ber den 31. december 2009. Med udgangspunkt i Kommissionens to

meddelelser om henholdsvis evaluering af Haag-programmet og priorite-

ter for det næste arbejdsprogram og på baggrund af bilaterale møder med

de øvrige medlemsstater mv. har det svenske formandskab udarbejdet et

forslag til et nyt flerårigt program (”Stockholm-programmet”). Forslaget

fastlægger de overordnede rammer for samarbejdet om retlige og indre

anliggender og udstikker prioriteterne på området for 2010-2014. Forsla-

get indeholder flere konkrete tiltag, der skal medvirke til at sikre, at man

når målet om et mere sikkert og integreret EU. Forslaget vil i øvrigt skul-

le følges op af en nærmere plan for gennemførelse af de forskellige prio-

riteter i de kommende år. Forslaget vurderes ikke at være i strid med

nærhedsprincippet. Forslaget vurderes ikke i sig selv at have lovgiv-

ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Rådet forventes på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. november – 1. december

2009 at få forelagt forslaget til nyt arbejdsprogram med henblik på poli-

tisk enighed. Forslaget forventes efterfølgende forelagt for Rådet (almin-

delige anliggender og eksterne forbindelser) den 7.-8. december 2009 og

derpå for Det Europæiske Råd til vedtagelse på mødet den 10.-11. de-

cember 2009.

Baggrund

Haag-programmet til styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i EU

blev vedtaget af Det Europæiske Råd i november 2004 og var en opfølg-

ning på Tammerfors-programmet fra 1999 (det første flerårige arbejds-

program inden for retlige og indre anliggender).

Haag-programmet udløber den 31. december 2009. Som oplæg til et nyt

flerårigt arbejdsprogram – ”Stockholm-programmet” – fremlagde Kom-

missionen i juni måned 2009 to meddelelser om henholdsvis evaluering

af Haag-programmet og prioriteter for det næste arbejdsprogram.

Kommissionens to meddelelser har dannet grundlag for drøftelser i Rådet

(retlige og indre anliggender) i forbindelse med bl.a. det uformelle råds-

møde i Stockholm i juli 2009 og under en række bilaterale møder mellem

det svenske formandskab og de enkelte medlemsstater.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabet har på den baggrund udarbejdet et forslag til et nyt fler-

årigt arbejdsprogram for perioden 2010-2014: ”Stockholm-programmet –

Et åbent og sikkert Europa i borgernes tjeneste”.

Stockholm-programmet bygger videre på de mål, der er blevet opnået

med Tammerfors- og Haag-programmet, og understreger prioriteringen

af at fortsætte udvikling af EU som et område med frihed, sikkerhed og

retfærdighed i borgernes tjeneste.

Rådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. no-

vember – 1. december 2009 at få forelagt forslaget til nyt arbejdsprogram

med henblik på politisk enighed. Forslaget forventes efterfølgende fore-

lagt for Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 7.-

8. december 2009 og derpå for Det Europæiske Råd til vedtagelse på

mødet den 10.-11. december 2009.

Lissabon-traktaten

Stockholm-programmet vil gælde for perioden 2010-2014 og dermed ef-

ter Lissabon-traktatens ikrafttræden.

Konkrete forslag til retsakter med henblik på gennemførelse af Stock-

holm-programmet vil efter Lissabon-traktatens ikrafttræden som ud-

gangspunkt skulle fremsættes på grundlag af reglerne om det overstatsli-

ge samarbejde om retlige og indre anliggender i TEF afsnit IV (fremover

tredje del, afsnit V, i ”Traktaten om Den Europæiske Unions Funktions-

måde”, TEUF).

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,

vil dermed finde anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,

og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-

hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i

Danmark (”retsforbeholdet”).

I det omfang Rådet fremover træffer foranstaltning om et forslag om eller

initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i

TEUF, tredje del, afsnit V, træffer Danmark i henhold til protokollens

artikel 5 (fremover artikel 4) inden seks måneder foranstaltning om,

hvorvidt Danmark vil gennemføre denne foranstaltning i dansk lovgiv-

ning. En dansk beslutning herom vil skabe en folkeretlig forpligtelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mellem Danmark og de øvrige medlemsstater (og associerede Schengen-

lande).

Retsakter, der er vedtaget inden Lissabon-traktatens ikrafttræden på

grundlag af reglerne i TEU afsnit IV om politisamarbejde og retligt sam-

arbejde i straffesager (søjle 3), er fortsat bindende for og finder anvendel-

se i Danmark (på mellemfolkeligt grundlag).

Særligt for så vidt angår samarbejdet om civilbeskyttelse bemærkes, at

Danmark i dag deltager fuldt ud i dette samarbejde, der ikke er berørt af

de danske forbehold. Lissabon-traktaten ændrer ikke herpå.

Indhold

I det følgende beskrives de væsentligste elementer i forslaget til nyt ar-

bejdsprogram for så vidt angår de dele af EU-samarbejdet om retlige og

indre anliggender, som angår det politimæssige og civil- og strafferetlige

samarbejde samt samarbejdet på civilbeskyttelsesområdet.

2.1. De overordnede politiske prioriteringer

EU bør i den kommende 5-årige periode have følgende prioriteringer:

I. Styrkelse af EU-borgernes fundamentale rettigheder

Området med frihed, sikkerhed og retfærdighed skal være kendetegnet

ved beskyttelsen af borgernes fundamentale rettigheder, respekt for bor-

gernes personlige integritet og værdighed samt andre rettigheder, som

fremgår af charteret om grundlæggende rettigheder. F.eks. skal beskyttel-

se af personoplysninger og privatlivets fred blive yderligere fremmet af

EU i såvel interne som eksterne sammenhænge.

II. Et Europa med fokus på ret og retfærdighed

De opnåede resultater for så vidt angår gensidig anerkendelse og tillid

mellem de retshåndhævende myndigheder bør videreudvikles, herunder

med fokus på at sikre borgerne let adgang til domstolene i hele Unionen.

Samtidig skal der bl.a. arbejdes for en øget anerkendelse medlemslande-

ne imellem af juridiske afgørelser og regler mv.

III. Et Europa, der beskytter

Der skal sættes fokus på ”et Europa, der beskytter” gennem udviklingen

af en intern sikkerhedsstrategi, som skal have til formål at styrke samar-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bejdet mellem politimyndighederne mv., øge beskyttelsen af borgernes

liv og sikkerhed samt bekæmpe organiseret kriminalitet.

IV. Et Europa i en globaliseret verden

Området med frihed, sikkerhed og retfærdighed skal i højere grad også

ske som led i EU’s eksterne relationer.

2.2. Implementering af de prioriterede politikområder

2.2.1. Gensidig tillid

Gensidig tillid mellem de retshåndhævende myndigheder bør udgøre

grundlaget for et effektivt samarbejde mellem myndighederne. En af ho-

vedudfordringerne i fremtiden vil derfor bestå i at sikre og øge tilliden til

de forskellige retlige systemer i medlemsstaterne.

2.2.2. Gennemførelse og håndhævelse

I de kommende år skal der øget fokus på en fuldstændig og effektiv gen-

nemførelse og håndhævelse af eksisterende retsakter. Gennemførelsen

bør sikres af Kommissionen ved hjælp af bl.a. konsolidering af den eksi-

sterende fællesskabsret og ved brug af de institutionelle værktøjer, her-

under traktatkrænkelsesproceduren.

2.2.3. Forbedret kvalitet af EU-lovgivning

Ny EU-lovgivning skal alene fremsættes efter grundige forberedelser, der

bl.a. skal omfatte en afdækning af de lovgivningsmæssige og økonomi-

ske konsekvenser. Samtidig skal der fokuseres på at øge kvaliteten og

sproget samt sammenhængen med eksisterende lovgivning.

2.2.4. Forbedret brug af evalueringer

Det skal prioriteres højt at forbedre evalueringen af EU’s foranstaltnin-

ger. De nye muligheder for, at medlemsstaterne sammen med Kommissi-

onen kan foretage objektive og uafhængige evalueringer vedrørende

konkrete politikområder, bør udnyttes. Objektiviteten og uafhængigheden

af evalueringerne skal samtidig sikres ved, at interessenter og organisati-

oner inddrages i forbindelse med evalueringerne.

2.2.5. Forbedret kommunikation

Kommunikation til borgere og virksomheder skal forbedres. Kommissio-

nen opfordres til at udvikle en ny kommunikationsstrategi, der skal sikre,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at oplysninger om EU’s arbejde udbredes bedst muligt. Samtidig opfor-

dres EU’s institutioner til at skabe en åben og transparent dialog med or-

ganisationer og civilsamfundet.

2.2.6. Finansielle konsekvenser

For så vidt angår de finansielle konsekvenser af Stockholm-programmet

anføres det, at programmet skal søges finansieret inden for de nuværende

og eksisterende økonomiske rammer, herunder at gennemførelsen sker

gennem en mere effektiv brug af eksisterende midler.

2.2.7. Handlingsplan og midtvejsevaluering for gennemførelse

Kommissionen opfordres til hurtigst muligt i løbet af 2010 at forelægge

en handlingsplan for Stockholm-programmets gennemførelse. Kommis-

sionen opfordres samtidig til inden udgangen af juni 2012 at foretage en

midtvejsevaluering af gennemførelsen af programmet.

2.3. Et Europa med rettigheder for borgerne

2.3.1. Et Europa baseret på grundlæggende rettigheder

En hurtig tiltrædelse fra EU’s side af Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention (EMRK) bør have høj prioritet. EU’s institutioner opfor-

dres endvidere til i videre omfang grad at gøre fuld brug af ekspertisen

hos Agenturet for Grundlæggende Rettigheder (FRA).

Kommissionen opfordres til at undersøge behovet for et lovgivnings-

mæssigt initiativ, der forbyder offentlig billigelse, benægtelse eller un-

derdrivelse af forbrydelser af ovennævnte karakter begået mod en be-

stemt gruppe af personer f.eks. på grund af religion, race eller etnisk op-

rindelse, social status eller politisk overbevisning.

2.3.2. Respekt for forskellighed mv.

EU skal sikre et område med sikkerhed, hvor forskellighed bliver respek-

teret. Der skal ydes en særlig beskyttelse af de mest udsatte personer og

grupper. På den baggrund skal der tages initiativer til bekæmpelse af dis-

krimination, racisme, antisemitisme, fremmedfrygt og homofobi.

Det anføres, at børns rettigheder, der følger af charteret om grundlæg-

gende rettigheder og FN’s konvention om børns rettigheder, herunder

bl.a. børns ret til et liv, overlevelse og udvikling samt beskyttelse mod

diskrimination, vedrører alle EU’s politikområder. De pågældende ret-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tigheder skal derfor

integreres i en strategi til beskyttelse af børns ret-

tigheder inden for rammerne af EU’s interne og eksterne

politikområder.

EU skal yde en særlig indsats for fuldt ud at integrere udsatte grupper i

samfundet, bl.a. ved at forhindre overgreb og overfald mod dem. Det bør

også undersøges, om der er behov for nye initiativer om bistand til og

beskyttelse af ofrene.

2.3.3. Proceduremæssige rettigheder i straffesager

Med henvisning til en kommende vedtagelse af Rådets resolution om en

køreplan for arbejdet med at styrke mistænktes eller tiltaltes procedure-

mæssige rettigheder i straffesager opfordres Kommissionen til at frem-

sætte de nødvendige initiativer på området, så der kan foretages en hurtig

gennemførelse af de forudsætter foranstaltninger på området.

Endvidere opfordres Kommissionen til at undersøge behovet for andre

regler om minimumsbeskyttelse af proceduremæssige rettigheder for

mistænkte og tiltalte personer.

2.3.4. Beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred

EU bør arbejde for fremme af principperne i Europarådets konvention fra

1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektro-

nisk databehandling af personoplysninger. EU bør samtidig overveje

eventuelle regler om, hvornår offentlige myndigheder må begrænse den

grundlæggende beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger.

EU bør herudover sikre, at udveksling af personoplysninger sker under

iagttagelse af respekten for privatlivets fred mv. Der bør derfor skabes et

system til beskyttelse af personoplysninger, hvor grundlæggende prin-

cipper om formål og proportionalitet samt saglighedsvurderinger ved

brug af oplysninger inddrages. Det bør ligeledes fastsættes regler om

tidsbegrænsning for og sikkerhed ved opbevaring af personoplysninger.

2.4. Et retfærdigt Europa

2.4.1. Styrkelse af den gensidige anerkendelse

Gensidig anerkendelse skal forblive hjørnestenen i opbygningen af det

europæiske retlige område og bør udvikles nærmere.

For så vidt angår

det strafferetlige område

bør der fokuseres på tilbage-

vendende problemer i forbindelse med samarbejdet på tværs af grænser-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ne, f.eks. vedrørende tidsfrister, sprogforhold og proportionalitetsafvej-

ninger og vedrørende mulighederne for at afvise hjælp i konkrete sager.

Etableringen af et fælles system for bevisoptagelse i sager med en græn-

seoverskridende dimension skal forfølges nærmere.

Kommissionen opfordres derfor til at fremlægge et initiativ til erstatning

af alle tidligere instrumenter vedrørende bevissikring mv. (herunder

f.eks. rammeafgørelsen om europæiske bevissikringskendelser), at intro-

ducere minimumsstandarder for adgangen til brug af beviser, at følge op

på evalueringen af den europæiske arrestordre med henblik på at gøre

brugen heraf mere effektiv og øge retssikkerheden for personer omfattet

arrestordre, og at undersøge, om der er brug for yderligere tiltag for at

øge og lette samarbejdet i sager vedrørende bl.a. trafikforseelser.

EU bør endvidere arbejde for en mere systematisk udveksling af oplys-

ninger om afgørelser om frakendelse af retten til at drive bestemte er-

hverv mv. og på sigt den gensidige anerkendelse af sådanne afgørelser

fra andre medlemsstater.

Herudover bør også spørgsmålet om forholdene for indsatte i fængsler

mv. udgøre et vigtigt område for fremme af den gensidige tillid.

For så vidt angår

det civilretlige område

bør afgørelser kunne fuldbyr-

des umiddelbart uden mellemliggende foranstaltninger. Arbejdet for af-

skaffelse af de såkaldte eksekvatur-procedurer bør derfor fortsættes. Den

gensidige anerkendelse bør samtidig udvides til også at omfatte f.eks.

sager om arv, testamenter og formueforhold mellem ægtefæller.

Der bør endvidere ske en harmonisering af lovvalgsreglerne på områder,

hvor det findes nødvendigt, f.eks. inden for det erhvervsretlige, forsik-

ringsretlige og familieretlige område.

Kommissionen opfordres bl.a. til at vurdere, hvilke beskyttelsesforan-

staltninger der er behov for til fjernelse af eksekvatur-procedurer, at vur-

dere grundlaget for konsolidering og forenkling af EU-lovgivning, og at

følge op på de seneste undersøgelser af mulige problemer i forhold til

anerkendelse af dokumenter om personers civilstatus og adgangen til

medlemsstaternes registre herom.

2.4.2. Styrkelse af den gensidige tillid

Der bør arbejdes for etablering af et europæisk trænings- og uddannelses-

forløb af alle dommere og anklagere mv. Medlemsstaterne bør have an-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

svaret for uddannelsesforløbene, men med bistand (herunder økonomisk)

fra EU. Der bør endvidere arbejdes for at styrke et fælles (frivillig) EU-

uddannelsesforløb.

Eurojust og Det Europæiske Retlige Netværk for civil- og strafferet skal

deltage i styrkelse af de operationelle værktøjer for dommere, anklagere

og andre parter involveret i det retlige samarbejde.

Der bør også skabes et netværk af højtstående embedsmænd med ansvar

for området for retlige og indre anliggender for at øge den gensidige tillid

medlemsstaterne i mellem. Sådanne netværk bør etableres i eksisterende

strukturer i EU (som f.eks. Europol, Eurojust og Frontex). Samtidig skal

der ydes fortsat støtte til eksisterende netværk af eksperter.

Der bør endvidere foretages evaluering af alle tiltag, der iværksættes for

at styrke den gensidige tillid.

2.4.3. Udvikling af et fundament af fælles regler

For så vidt angår

det strafferetlige område

kan det være relevant at ar-

bejde med harmonisering af definitioner på og strafniveauet for de alvor-

lige og typisk grænseoverskridende lovovertrædelser såsom terrorisme,

menneskehandel, narkotikasmugling, seksuel udnyttelse af kvinder og

børn, børnepornografi og internetkriminalitet.

Samtidig bør man fortsætte arbejdet med at udarbejde standardformule-

ringer af strafferetlige bestemmelser.

For så vidt angår

det civilretlige område

anføres det i tilknytning til for-

slaget om at afskaffe eksekvatur-procedurerne (jf. ovenfor), at der even-

tuelt kan være behov for minimumsregler eller fælles regler af procedu-

remæssig karakter til brug for anerkendelsen af afgørelse fra andre med-

lemsstater på det civilretlige område.

EU bør herudover fremme internationalt retligt samarbejde bl.a. gennem

opfordringer til tredjelande om at tiltræde den nye Lugano-konvention

(om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsaf-

gørelser på det civil- og handelsretlige område).

2.4.4. Et Europa som retsligt område

Den økonomiske aktivitet i EU skal understøttes. Det bør med henblik

herpå bl.a. undersøges, hvordan EU kan styrke beskyttelsen mod f.eks.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kreditorunddragelse, herunder f.eks. ved at effektivisere fuldbyrdelse af

retsafgørelser gennem foreløbige retsmidler (arrest mv.).

Det bør fremover også være en prioritet at skabe et system, hvor borger-

ne lettere kan indbringe sager for domstolene med henblik på at gøre de-

res rettigheder gældende overalt i EU. Brugen af e-justice er et godt ud-

gangspunkt. Videokonferencer bør anvendes i højere grad, og visse pro-

cedurer bør på længere sigt kunne iværksættes online. Endvidere bør vis-

se nationale registre gradvis sammenkobles.

På baggrund af de teknologiske fremskridt, herunder udvikling af digitale

signaturer, bør EU overveje at ophæve alle formaliteter til legalisering af

officielt bekræftede dokumenter mellem medlemsstaterne, idet brugen af

digitale signaturer skal styrkes.

Arbejdet med at skabe en fælles referenceramme inden for aftaleret vil

kunne anvendes, når fremtidige lovforslag og modeller for standardkon-

trakter skal udformes. Endvidere viser den nuværende finanskrise, at det

bør undersøges, om der bør fastsættes fælles regler, der regulerer de fi-

nansielle markeder.

2.5. Et Europa, der beskytter

2.5.1. Strategi for indre sikkerhed

Det anføres i forslaget, at transnationale trusler mod EU bedst imødegås

ved, at de interne tiltag i EU knyttes til tiltag på regionalt og nationalt

niveau. Særligt organiseret kriminalitet, terrorisme, narkosmugling og

menneskehandel udfordrer EU’s interne sikkerhed og kræver en klar og

omfattende reaktion.

Der bør den baggrund udarbejdes en strategi for indre sikkerhed, som

bl.a. bør forankres i regionale initiativer og samarbejde og bør bygge på

principper om klar opgavefordeling mellem EU og medlemsstaterne, re-

spekt for grundlæggende rettigheder, proaktiv og efterretningsbaseret til-

gang, samarbejde mellem EU’s institutioner.

EU bør endvidere udarbejde en europæisk informationsmodel, der kan

styrke udvekslingen af information mellem aktørerne på sikkerhedsom-

rådet. Det bør i den forbindelse overvejes at udforme en fælles arkitektur

for it-systemer, der bl.a. skal sikre, at de tekniske løsninger, der vælges

på nationalt plan og i de eksisterende eller fremtidige europæiske syste-

mer, kan samkøres og videreudvikles sammenhængende. Der bør samti-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dig udformes politikker, der i takt med den teknologiske udvikling kan

sikre et højt sikkerhedsniveau for netværk.

2.5.2. Effektive politikområder

For at sikre en mere effektiv forebyggelse af kriminalitet og et mere ef-

fektivt europæisk politisamarbejde bør Europol og Eurojust mere syste-

matisk inddrages i operationer af større omfang på tværs af grænserne.

Europol bør endvidere styrke samarbejdet med Eurojust og fortsat udvik-

le eksterne relationer med EU’s nabolande og naboregioner.

Kommissionen opfordres i den forbindelse til at undersøge mulige barrie-

re for, at inddrage Europol i konkrete politioperationer. Det bør også

overvejes, om der er behov for at udvikle mere formelle aftaler om politi-

samarbejde.

Medlemsstaterne opfordres til i højere grad at udveksle erfaring vedrø-

rende kriminalitetsforebyggelse. Samtidig lægges der op til at etablere et

Observatorium til Forebyggelse af Kriminalitet (OPC), der skal indsamle

og analysere og udbrede oplysninger om kriminalitet og forebyggelse

heraf i EU. OPC skal bygge videre på og at erstatte arbejdet foretaget i

Det Europæiske Netværk for Kriminalitetsforebyggelse (EUCPN).

Kommissionen opfordres herudover til at fortsætte udviklingen af stati-

stikværktøjer til indsamling af data om kriminalitet.

2.6. Beskyttelse mod alvorlig og organiseret kriminalitet

EU bør fortsætte og øge brugen af Europols trusselsvurderinger vedrø-

rende organiseret kriminalitet (OCTA og ROCTA mv.) med henblik på

at prioritere indsatsen på området. Myndighederne bør i tilknytning hertil

i videre omfang kunne arbejde over landegrænserne og inden for forskel-

lige medlemsstaters jurisdiktion med henblik på mere effektivt at kunne

bekæmpe grænseoverskridende organiseret kriminalitet.

Det er nødvendigt at styrke og forbedre indsatsen for

bekæmpelse af

menneskehandel.

Der bør i den forbindelse oprettes en EU-koordinator

for indsatsen mod menneskehandel. Koordinatoren kan medvirke til at

udvikle og konsolidere EU’s politik på området bl.a. ved at opbygge

samarbejde med tredjelande og monitorere området mere systematisk.

Det bør endvidere overvejes at indføre yderligere tiltag, der i videre om-

fang skal beskytte og hjælpe ofre for menneskehandel, bl.a. gennem be-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

slutninger om ofrenes ret til ophold, programmer for sikker tilbageven-

den og reintegration, herunder via partnerskaber med oprindelseslande.

Endvidere bør der iværksættes tiltag for styrket lokalt konsulært samar-

bejde for at imødegå svigagtigt udstedte visa og endelig øget fokus i

grænsekontrollen på at bekæmpe menneskesmugling.

Bekæmpelsen af

seksuelle overgreb mod børn

bør udgøre en central del

af EU’s strategi til beskyttelse af børns rettigheder. Arbejdet med et nyt

instrument om en styrket indsats mod seksuelt misbrug af børn mv. bør i

den forbindelse have høj prioritet.

EU bør også fremme politikker og lovgivningsmæssige tiltag, der sikrer

høj sikkerhed af netværk og hurtige reaktioner mod

it-kriminalitet.

Medlemsstaterne opfordres derfor til hurtigst muligt at ratificere Europa-

rådets konvention mod it-kriminalitet. Koordinationen mellem medlems-

staterne bør endvidere forbedres gennem et særligt netværk, og der skal

udvikles en platform i Europol-regi for varsling af lovovertrædelser.

Den

økonomiske kriminalitet

bør bl.a. bekæmpes ved, at EU reducerer

det økonomiske incitament, der motiverer udøvelsen af økonomisk kri-

minalitet.

Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres på den baggrund til bl.a.

til at forbedre viden om og kapaciteten for finansielle undersøgelser og

analyser af lovovertrædelser og til at forbedre koordinationen mellem de

relevante myndigheder i forhold til bekæmpelse af hvidvaskning. EU bør

også forbedre identifikationen af markedsmisbrug, opbygge et netværk af

kontorer for inddrivelse af udbytte fra strafbare forhold samt bekæmpe

korruption og forfalskning.

EU’s

narkotikastrategi,

som udløber i 2012, bør videreføres og udbyg-

ges på grundlag af en evaluering af narkotikahandlingsplanen for 2009-

2012. EU’s indsats på området bør i øvrigt bl.a. fokusere på forbedring af

samarbejdet med visse regioner i verden, højere grad af inddragelse af

civilsamfundet og styrkelse af forskningsarbejdet på området.

2.7. Terrorisme

Truslen fra terrorister er fortsat høj, og terrortruslen fortsætter med at ud-

vikle sig. EU skal derfor fastholde indsatsen på området. På baggrund af

EU’s anti-terrorstrategi opfordres bl.a. de nationale myndigheder til at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udvikle forebyggende mekanismer med henblik på tidlig registrering af

terrortrusler.

Forebyggelse af terrorisme bør endvidere bl.a. ske ved, at der gennemfø-

res initiativer med henblik på at imødegå radikalisering, øget samarbejde

med civilsamfundet, særligt for nærmere at forstå terrorens bagvedlig-

gende faktorer, udveksling af oplysninger om forebyggelsestiltag, be-

kæmpelse af udbredelsen af terrorpropaganda på internettet, øget sikring

af luftfarten og skibsfarten, gennemførelse af EU’s handlingsplan om

sprængstoffer og øget brug af Eurojust i forbindelse med efterforskning

af terrorrelaterede sager på tværs af grænserne.

Endvidere skal bekæmpelsen af terrorfinansiering prioriteres, herunder

overvågning og indefrysning af finansstrømme og identifikation af per-

soner eller grupper, der muligvis vil kunne finansiere terrorisme.

2.8. EU’s katastrofeberedskab

Naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer (f.eks. skovbrande, jord-

skælv, oversvømmelser og storme samt terrorangreb i større skala) påvir-

ker i stadig stigende grad borgernes sikkerhed. Der er derfor på EU-

niveau brug for udvikling af et katastrofeberedskab.

Katastrofeberedskabet bør bestå af et fuldt integreret beredskab omfat-

tende forebyggelse, beredskab, reaktion og genoprettelse for katastrofer

både inden for og uden for EU’s grænser.

Katastrofeberedskabet bør bygge på to hovedprincipper, hvorefter med-

lemsstaterne er ansvarlige for at yde den nødvendige beskyttelse for egne

borgere, samtidig med at der udvises solidaritet og ydes hjælp, hvis en

anden medlemsstat rammes af en katastrofe. EU’s bør i den forbindelse

på sigt arbejde for at nedbringe risikoen for, at katastrofer indtræder,

gennem en forebyggelses strategi. Endvidere bør der arbejdes for den

nødvendige styrkelse af EU’s civile beskyttelsesmekanismer, herunder en

styrkelse af Kommissionens Monitorering og Informations Center (MIC).

EU bør ligeledes arbejde for en beskyttelse af vigtige hovedinfrastruktu-

rer, herunder gennem medlemsstaternes gennemførelse af EPCIP-

direktivet om beskyttelse af kritiske infrastrukturer.

Endvidere er implementering af CBRN-handlingsplanen, der vedrører

CBRN-materialer, der f.eks. kan anvendes til terrorangreb i større skala,

af afgørende betydning for EU’s katastrofeberedskab.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig bør EU øge og fortsætte det tætte samarbejde med FN og NATO

i forbindelse med katastrofeberedskabet, samtidig med at der skal arbej-

des for en mere udbredt fælles EU-koordinering i forbindelse med med-

lemsstaternes deltagelse i FN’s og NATOs beredskaber.

2.9. Eksterne relationer

I forbindelse med indgåelse af bilaterale aftaler mellem EU og tredjelan-

de anbefales det, at sådanne aftaler bl.a. skal anvendes oftere i forbindel-

se med udlevering i straffesager og generel øget retshjælp inden for det

civilretlige område. Det understreges imidlertid samtidig, at medlemssta-

terne fortsat vil have mulighed for at indgå bilaterale aftaler direkte med

tredjelande, i det omfang aftalerne overholder EU-lovgivningen på det

pågældende område.

Den Europæiske Naboskabspolitik skaber mulighed for EU til at styrke

kapacitets- og institutionsopbygning i partnerlandene på området for ret-

lige og indre anliggender. EU bør give landene i EU’s naboskabspolitik

udsigt til at kunne indgå associeringsaftaler. EU bør i forhold til disse

lande støtte mobilitet af deres statsborgere og visumliberalisering.

For så vidt angår EU’s geografiske prioriteringer vedrørende EU’s arbej-

de for så vidt angår f.eks. bekæmpelse af organiseret kriminalitet peges

bl.a. på landene i det

vestlige Balkan,

hvor der fortsat er behov for at

gøre en indsats for bl.a. at bekæmpe organiseret kriminalitet og korrupti-

on, hvis perspektivet om EU-medlemskab skal kunne realiseres. EU bør

endvidere intensivere samarbejdet med

Tyrkiet

bl.a. med henblik på at

håndtere udfordringerne med migrationsstrømme.

Der er også behov for at styrke samarbejdet inden for rammerne af

Mid-

delhavsunionen,

og at EU fortsætter sit strategiske samarbejde med

USA

Rusland.

Nye strategiske partnerskaber bør etableres i forhold

til f.eks.

Kina, Indien, Japan

Brasilien.

Dialogen med

afrikanske

partnerlande

om bl.a. migration skal videreudvikles og intensiveres in-

den for rammerne af EU’s samlede migrationsstrategi og EU-afrikanske

partnerskab om mobilitet, migration og beskæftigelse. EU-Afrika strate-

gien fra 2007, der definerer omfanget af samarbejdet inden for områder-

ne bekæmpelse af terrorisme, transnational kriminalitet og narkotika-

smugling, bør bl.a. danne grundlag for at indgå tilbagetagelsesaftaler med

Libyen, Tyrkiet, Marokko

Egypten.

EU’s tilgang for så vidt angår andre regioner bør være differentieret. I

den forbindelse fremhæves dialogen med

de latinamerikanske og cari-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

biske lande

om migration, narkotikasmugling og hvidvaskning af penge,

samarbejde med

Afghanistan

om narkotikasmugling og samarbejde med

centralasiatiske lande

i forhold til smugling. EU skal endvidere have

fokus på bekæmpelse af narkotikasmugling via

Vestafrika.

Gældende dansk ret

Forslaget til arbejdsprogram giver ikke anledning til at redegøre nærmere

for gældende dansk lovgivning om retlige og indre anliggender. Det be-

mærkes herved, at der er tale om et forslag, der fastlægger de overordne-

de rammer for samarbejdet om retlige og indre anliggender og udstikker

prioriteterne på området for den kommende 5-årige periode. Arbejdspro-

grammet vil på et senere tidspunkt i perioden 2010-2014 skulle omsættes

til konkrete EU-retsakter mv. om en række forskellige emner. Der vil i

den forbindelse blive redegjort nærmere for indholdet af de relevante de-

le af dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Stockholm-programmet har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser.

De forskellige nye EU-retsakter, der fremover bliver vedtaget som led i

gennemførelsen af arbejdsprogrammet, vil kunne medføre lovgivnings-

mæssige og statsfinansielle konsekvenser, som det – henset til arbejds-

programmets udformning, indhold og omfang – på nuværende tidspunkt

ikke er muligt at angive nærmere.

Mere overordnet kan det om de statsfinansielle konsekvenser anføres, at

det fremgår af forslaget til arbejdsprogram, at EU-initiativer med henblik

på gennemførelse af programmet skal søges finansieret inden for de nu-

værende og eksisterende økonomiske rammer. Det anføres endvidere ud-

trykkeligt, at Stockholm-programmet ikke foregriber de kommende for-

handlinger om Fællesskabets økonomi.

Høring

Der er ikke foretaget høring over forslaget til nyt arbejdsprogram.

Derimod har Kommissionens to meddelelser fra juni 2009 – henholdsvis

”Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i borgernes tjeneste”

(KOM(2009) 262) og ”Retfærdighed, frihed og sikkerhed i EU siden

2005: evaluering af Haag-programmet og handlingsplanen” (KOM(2009)

263) – været i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerfor-

ening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsfor-

ening, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund, HK Landsklubben,

Danmarks Domstole, Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige Anklage-

re, Rigspolitiet, Politiforbundet, Dansk Told og Skatteforbund, Direkto-

ratet for Kriminalforsorgen, Erstatningsnævnet, Datatilsynet, Advokatrå-

det, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater (tidligere

Landsforeningen af beskikkede advokater), Foreningen Danske Inkasso-

advokater, Dansk InkassoBrancheforening, Det Danske Voldgiftsinstitut,

Dansk Forening for Voldgift, Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægs-

virksomhed, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder,

Dansk Røde Kors, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Red

Barnet, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center for

Voldtægtsofre (Rigshospitalet), Center mod Menneskehandel, Kompe-

tencecenter Prostitution, Joan-Søstrene (Dannerhusets rådgivning), Re-

den International, Landsforeningen Hjælp Voldsofre, Landsorganisatio-

nen af Kvindekrisecentre, Aktive Kvinder i Danmark, Danmarks Natio-

nalbank, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Dansk Erhverv,

Danmarks Rederiforening, Dansk IT, IT-Brancheforeningen, Telekom-

munikationsindustrien i Danmark, Liberale Erhvervs Råd, Akademiker-

nes Centralorganisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Fagligt Fæl-

les Forbund, Landsorganisationen i Danmark, Forbrugerombudsmanden,

Forbrugerklagenævnet, Forbrugerrådet, Danmarks Aktive Forbrugere, De

Samvirkende Købmænd, Finans og Leasing, Finansrådet, Pengeinstitut-

ankenævnet, Forsikring & Pension, Foreningen af Registrerede Reviso-

rer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen for Distance-

og Internethandel, HORESTA, Håndværksrådet, Realkreditforeningen,

Realkreditrådet, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Kø-

benhavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Aarhus Universitet (Juri-

disk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Syddansk Universi-

tet (Juridisk Institut), Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut)

og Handelshøjskolen i Århus (Juridisk Institut).

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, Vestre

Landsret, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Direktoratet

for Kriminalforsorgen, Datatilsynet, Advokatrådet, Landsforeningen af

Forsvarsadvokater, Institut for Menneskerettigheder, Red Barnet, Joan-

Søstrene, Landsforeningen Hjælp Voldsofre, Voldgiftsnævnet for Bygge-

og Anlægsvirksomhed, Danmarks Rederiforening, Forbrugerombuds-

manden og Realkreditrådet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Østre Landsret, Vestre Landsret, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten,

Rigspolitiet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Joan-Søstrene,

Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Forbrugerom-

budsmanden

Realkreditrådet

har ikke haft bemærkninger til med-

delelserne.

Datatilsynet

anfører, at Kommissionens evaluering af Haag-programmet

omtaler en række initiativer, der i flere tilfælde har medført øget udveks-

ling af personoplysninger. Initiativerne har i flere tilfælde givet Datatil-

synet anledning til at udtrykke betænkeligheder i forhold til de registre-

rede personers privatliv. Datatilsynet finder det derfor positivt, at der sæt-

tes fokus på databeskyttelse, herunder også i forhold til tredjelande.

Advokatrådet

anfører bl.a., at princippet om gensidig anerkendelse på

det strafferetlige område bør udvides til foranstaltninger til beskyttelse af

ofre og vidner og eventuelt frakendelse af rettigheder. Endvidere bør for-

slag om øget uddannelse også omfatte forsvarsadvokater (ikke kun

dommere og anklagere). Advokatrådet tilslutter sig, at tiltaltes procedu-

remæssige rettigheder styrkes. Det anbefales samtidig, at der sker en eva-

luering af EU-lovgivningens konsekvenser for borgernes grundlæggende

rettigheder. Herudover peger Advokatrådet på, at det retlige samarbejde

med tredjelande rejser en række retssikkerhedsmæssige problemer.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

foreslår ligeledes, at uddannel-

se tillige bør omfatte forsvarsadvokater. Landsforeningen anfører herud-

over, at den udbredte udveksling af personoplysninger ikke modsvares af

tilstrækkelige beskyttelsesanordninger. Det er også Landsforeningens

opfattelse, at den gensidige anerkendelse af retsafgørelser ikke giver sik-

kerhed for, at personer ikke bliver dømt med urette i et andet land.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at omdrejningspunktet for

prioriteringerne bør være beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder.

EU bør endvidere indtage en ledende rolle i arbejdet for at skabe interna-

tionale standarder for beskyttelse af personoplysninger. Arbejdspro-

grammet bør også lægge op til at styrke et mangfoldigt Europa inden for

den enkelte medlemsstats grænser, ligesom indsatsen mod diskrimination

og chikane bør fremhæves. Instituttet anfører særligt for så vidt angår

bekæmpelse af menneskehandel, herunder handel med børn, at der bør

vælges en offer-orienteret tilgang til problemet med menneskehandel.

Red Barnet

anfører bl.a., at EU-initiativer bør være i overensstemmelse

med FN’s børnekonvention og charteret om grundlæggende rettigheder.

Endvidere bør en EU-strategi for Barnets Rettigheder være et nøglein-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

strument til at sikre en balanceret tilgang til børns rettigheder. Samtidig

bør der sikres de nødvendige økonomiske ressourcer mv. til gennemfø-

relse af strategien. Endvidere bør der i forbindelse med bl.a. seksuelt

misbrug fokuseres mindre på gerningsmanden og mere på børn som ofrer

for forbrydelser.

Landsforeningen Hjælp Voldsofre

anfører bl.a., at der som led i en

styrkelse af ”borgernes Europa” bør indføres fælles regler om advokatbi-

stand til voldsofre og om ensartet erstatning for forbrydelser. Der bør

endvidere fortsat arbejdes for EU-regler, der beskytter udsatte personer

og grupper, f.eks. ved at udvide adgangen til videoafhøring af børn.

Danmarks Rederiforening

anfører, at eventuelle EU-regler om søfarts-

forhold bør være i overensstemmelse med det betydelige antal internatio-

nale konventioner på området, så uoverensstemmelser undgås.

Nærhedsprincippet

Der er tale om et forslag til et nyt flerårigt arbejdsprogram for retlige og

indre anliggender, der fastlægger de overordnede rammer for samarbej-

det om retlige og indre anliggender og udstikker prioriteterne på området

for den kommende 5-årige periode. Arbejdsprogrammet vil på et senere

tidspunkt i perioden 2010-2014 skulle omsættes til konkrete EU-retsakter

mv. om en række forskellige emner. Der vil i den forbindelse blive rede-

gjort nærmere for de enkelte initiativers forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Danmark er generelt positivt indstillet over for forslaget til nyt arbejds-

program, der indeholder en række af de målsætninger, som fra dansk side

prioriteres meget højt i forbindelse med det fremtidige samarbejde om

retlige og indre anliggender.

Europa-Parlamentet

Forslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke

har afgivet udtalelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 16. november 2009.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Formandskabets forslag til nyt arbejdsprogram har ikke tidligere været

forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Retsudvalg.

Justitsministeriets bidrag til arbejdsprogrammet blev den 1. april 2009

oversendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

Kommissionens to meddelelser fra juni 2009 – henholdsvis ”Et område

med frihed, sikkerhed og retfærdighed i borgernes tjeneste” (KOM(2009)

262) og ”Retfærdighed, frihed og sikkerhed i EU siden 2005: evaluering

af Haag-programmet og handlingsplanen” (KOM(2009) 263) – blev

sammen med et grundnotat oversendt til Europaudvalget og Retsudvalget

den 27. juli 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenpunkt 2: SIS II

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Rådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

30. no-

vember – 1. december 2009

at få forelagt en statusrapport om arbejdet

med SIS II til orientering. Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning.

Sagen om status for SIS II har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilken-

degivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til statusrapporten.

Fra dansk side agter man at tage statusorienteringen til efterretning.

Baggrund

På grundlag af drøftelserne på det uformelle rådsmøde i Prag den 15.-16.

januar 2009 vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 26.-27. februar 2009 en række rådskonklusioner om, hvordan man

fremover kan sikre den nødvendige fremdrift i SIS II-projektet. På råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 blev det besluttet

at fortsætte arbejdet med udviklingen af SIS II. Rådet fastholdt dog mu-

ligheden for i stedet for SIS II at udvikle et mindre avanceret system (SIS

1+RE), hvis en række nærmere bestemte tekniske milepæle for udviklin-

gen af SIS II ikke nås.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 23. oktober 2009 frem-

lagde Kommissionen en statusrapport for arbejdet med SIS II om første

milepælstest, videreudviklingen af SIS II samt beredskabsplanen i tilfæl-

de af manglende overholdelse af milepælene. Kommissionen ventes på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. november – 1. decem-

ber 2009 at fremlægge en opdateret statusrapport om SIS II.

Lissabon-traktaten

Udviklingen af SIS II vedrører både EU-samarbejdet på grundlag af TEF

afsnit IV om visum, asyl og indvandring mv. (søjle 1) og EU-samarbejdet

på grundlag af TEU afsnit VI om politi og strafferet (søjle 3).

Med Lissabon-traktatens ikrafttræden overføres det mellemfolkelige

samarbejde om politi og strafferet til det overstatslige samarbejde om

retlige og indre anliggender efter reglerne i TEF afsnit IV (fremover

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tredje del, afsnit V, i ”Traktaten om Den Europæiske Unions Funktions-

måde”, TEUF).

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,

vil dermed finde anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,

og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-

hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i

Danmark (”retsforbeholdet”).

Retsakter på området for politisamarbejde og retligt samarbejde i straf-

fesager, der er vedtaget inden Lissabon-traktatens ikrafttræden, er der-

imod fortsat bindende for og finder anvendelse i Danmark (på mellem-

folkeligt grundlag). Det vil bl.a. gælde rådsafgørelse 2001/886/RIA af 6.

december 2001 om udviklingen af anden generation af Schengen-

informationssystemet (SIS II) og rådsafgørelse 2007/533/RIA af 12. juni

2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-

informationssystemet (SIS II).

I det omfang Rådet fremover træffer foranstaltning om et forslag om eller

initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i

TEUF, tredje del, afsnit V, træffer Danmark i henhold til protokollens

artikel 5 (fremover artikel 4) inden seks måneder foranstaltning om,

hvorvidt Danmark vil gennemføre denne foranstaltning i dansk lovgiv-

ning. En dansk beslutning herom vil skabe en folkeretlig forpligtelse mel-

lem Danmark og de øvrige medlemsstater (og associerede Schengen-

lande).

Indhold

Rådet ventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

30. novem-

ber – 1. december 2009

at få forelagt en statusrapport for arbejdet med

SIS II til orientering.

Statusrapporten forventes at indeholde en beskrivelse af, hvordan arbej-

det med første milepælstest skrider frem. De tekniske aspekter af mile-

pælstesten forløber efter de foreliggende oplysninger planmæssigt, og

milepælstesten forventes således at kunne gennemføres i december 2009.

Kommissionen forventes i tilknytning til statsrapporten at orientere om

de igangværende forhandlinger mellem Kommissionen og leverandøren

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af systemet om kontraktvilkårene for milepælstestene. Efter det oplyste er

der fortsat en række udeståender, inden kontrakten kan indgås. Da de

tekniske aspekter af første milepælstest forløber planmæssigt, er Kom-

missionen indstillet på at fortsætte de forberedende tests sideløbende

med forhandlingerne med systemleverandøren.

Det er

således

fortsat forventningen, at overgangen til SIS II kan ske i 4.

kvartal af 2011.

Gældende dansk ret

Sagen om status for SIS II giver ikke anledning til at redegøre for gæl-

dende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen om status for SIS II har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for spørgsmålet om status

for SIS II.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til statusorienteringen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side forventer man at kunne tage statusrapporten til efterret-

ning.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har den 22. oktober 2009 afgivet beslutning om

fremskridt i etableringen af SIS II.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen om SIS II har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for

politimæssigt og retligt samarbejde den

16. november 2009.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen om SIS II har ved flere lejligheder været forelagt for Folketingets

Europaudvalg og Retsudvalg til orientering, senest forud for rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den

23. oktober 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenpunkt 3: EU’s indsats mod terrorisme

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

EU’s indsats mod terrorisme har gennem de seneste år løbende været

drøftet i Rådet (retlige og indre anliggender) og blandt stats- og rege-

ringscheferne i Det Europæiske Råd, og der er i den forbindelse truffet

beslutning både om overordnede rammer for indsatsen og om konkrete

tiltag på området. Rådet (retlige og indre anliggender) forventes på råds-

mødet den

30. november – 1. december 2009

at få præsenteret EU anti-

terror-koordinatorens halvårlige statusrapport vedrørende gennemførel-

sen af EU’s strategi og handlingsplan for indsatsen mod terrorisme samt

en rapport, der bl.a. følger op på koordinatorens tidligere henstillinger på

området. Sagen vurderes ikke at give anledning til overvejelser i forhold

til nærhedsprincippet. Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilken-

degivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til sagen. Fra dansk

side er man positiv over for de eksisterende tiltag i EU’s indsats mod ter-

rorisme, og man agter således at tage præsentationen til efterretning.

Baggrund

På baggrund af terrorangrebene i Madrid den 11. marts 2004 vedtog

stats- og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 25. marts

2004 en erklæring om en styrkelse af EU’s indsats mod terrorisme.

Som led i den generelle opfølgning på Det Europæiske Råds erklæring af

25. marts 2004 var bekæmpelse af terrorisme på dagsordenen for alle

møder i Rådet (retlige og indre anliggender) i løbet af foråret 2004, idet

Rådet navnlig drøftede status for gennemførelsen af de enkelte elementer

i erklæringen.

I den forbindelse forelagde Javier Solana på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 8. juni 2004 en rapport om, hvordan en efterretningska-

pacitet kan integreres i Rådets Generalsekretariat, som Rådet godkendte.

Javier Solana kom bl.a. med forslag til, hvordan der kan udarbejdes bedre

og mere sammenhængende trusselsanalyser inden for rammerne af Sit-

Cen (EU overvågningscenter for bl.a. terrorisme).

Som opfølgning på Rådets drøftelser på rådsmødet den 8. juni 2004 ved-

tog stats- og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 17.-

18. juni 2004 en omfattende handlingsplan for EU’s indsats mod terro-

risme. Det Europæiske Råd besluttede samtidig fremover at se nærmere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

på gennemførelsen af handlingsplanen to gange årligt; første gang på Det

Europæiske Råds møde i december 2004.

I december 2005 vedtog stats- og regeringscheferne EU’s terrorbekæm-

pelsesstrategi, der har skabt rammerne for EU’s aktiviteter på terrorom-

rådet. Terrorbekæmpelsesstrategien, hvis overordnede formål er at styrke

det internationale samarbejde på området, har fire indsatsområder: fore-

byggelse, beskyttelse, forfølgelse af terrorister og forbedring af evnen til

at håndtere et terrorangreb.

Med henblik på en øget synliggørelse af de strategiske henstillinger ud-

formet på grundlag af SitCen rapporter siden 2005 godkendte Rådet på

rådsmødet den 12.-13. juni 2007 et forslag om, at de eksisterende strate-

giske henstillinger optages som et addendum til EU’s handlingsplan mod

terrorisme, herunder at de strategiske henstillinger vurderes halvårligt i

forbindelse med afrapporteringen om gennemførelsen af EU’s hand-

lingsplan mod terrorisme.

Som forudsat med Det Europæiske Råds beslutninger om jævnlige afrap-

porteringer og evalueringer forventes det, at EU’s anti-terrorkoordinator

– Gilles de Kerchove – på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

30. november – 1. december 2009

vil præsentere en halvårlig afrapporte-

ring om gennemførelsen af EU’s strategi- og handlingsplan mod terro-

risme samt en rapport, der bl.a. følger op på koordinatorens tidligere hen-

stillinger på området.

Lissabon-traktaten

Eventuelle konkrete forslag til retsakter med henblik på udmøntning af de

omtalte fokusområder vil ikke blive vedtaget, inden Lissabon-traktaten

træder i kraft.

Sådanne forslag på området må i givet fald forventes at blive fremsat på

grundlag af reglerne om det overstatslige samarbejde om retlige og in-

dre anliggender i TEF afsnit IV (fremover tredje del, afsnit V, i ”Trakta-

ten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde”, TEUF).

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,

vil dermed finde anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,

og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i

Danmark (”retsforbeholdet”).

Indhold

I overensstemmelse med Det Europæiske Råds beslutning truffet på dets

møde den 17.-18. juni 2004 om at se nærmere på gennemførelsen af

EU’s handlingsplan mod terrorisme to gange årligt forventes der på

rådsmødet den

30. november – 1. december 2009

en afrapportering ved-

rørende status for gennemførelsen af EU’s strategi- og handlingsplan

mod terrorisme, herunder om indsatsen mod terrorfinansiering og en vur-

dering af de strategiske henstillinger.

2.1. Statusrapporten

Anti-terrorkoordinatorens halvårlige rapport indeholder en beskrivelse af

igangværende projekter inden for rammerne af EU’s strategi og hand-

lingsplan mod terrorisme.

Anti-terrorkoordinatorens rapport er denne

gang opdelt i fem hovedoverskrifter: forebygge, beskytte, forfølge, reage-

re og internationalt samarbejde.

Forebygge

Projekterne under denne overskrift er iværksat med henblik på at forhin-

dre terrorisme ved at håndtere de faktorer, der kan føre til radikalisering

og rekruttering. I den forbindelse nævnes bl.a. arbejdet med EU’s strategi

og handlingsplan til bekæmpelse af radikalisering og rekruttering til ter-

rorisme, herunder indsatsen i de seks medlemsstater, der har påtaget sig

ansvaret for arbejdet med en række centrale områder for terrorbekæmpel-

se. Danmark har i den forbindelse med udgangspunkt i regeringens hand-

lingsplan om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og forebyggelse

af radikalisering blandt unge (offentliggjort den 30. januar 2009) påtaget

sig at lede et projekt vedrørende ”af-radikalisering”, navnlig blandt unge.

Arbejdet hermed varetages i et samarbejde mellem Integrationsministeri-

et og Politiets Efterretningstjeneste. Rapporten indeholder endvidere en

status for det såkaldte ”Check the Web”-projekt.

Beskytte

Projekterne under denne overskrift er iværksat med henblik på at beskyt-

te EU’s borgere og mindske sårbarheden over for angreb. I den forbin-

delse nævnes bl.a. arbejdet med implementeringen af SIS II, rådsafgørel-

sen om adgang til søgning i visum-informationssystemet (VIS), der blev

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vedtaget i juni 2008, samt handlingsplanen for øget sprængstofsikkerhed,

der blev vedtaget af Rådet i april 2008.

Der lægges endvidere bl.a. vægt

på EU’s indsats for bedre transportsikkerhed samt Unionens rolle inden

for europæisk forskning og innovation på sikkerhedsområdet.

Forfølge

Projekterne under denne overskrift er iværksat med henblik på at efter-

forske terrorisme på tværs af medlemslandenes grænser og uden for EU.

I den forbindelse nævnes bl.a. projekter vedrørende informationsdeling,

gensidig anerkendelse, finansiering af terrorisme og operationelt samar-

bejde,

herunder Europols fremtidige rolle på området på grundlag af

Rådets afgørelse af 6. april 2009 om oprettelse af Den Europæiske Poli-

tienhed (Europol).

Reagere

Projekterne under denne overskrift er iværksat med henblik på at give

EU redskaber til at styre og mindske følgerne af eventuelle terrorangreb.

I den forbindelse nævnes bl.a. projekter vedrørende kemiske, biologiske,

radiologiske og nukleare risici, civilbeskyttelse samt teknisk assistance.

Internationalt samarbejde

Projekterne under denne overskrift er iværksat med henblik på at styrke

samarbejdet om terrorbekæmpelse mellem på den ene side EU og på den

anden side tredjelande og internationale organisationer, herunder FN. I

den forbindelse fremhæves navnlig samarbejdet med USA og en række

lande på Vestbalkan samt EU’s tekniske assistance mv. til bl.a. Pakistan.

2.2. Rapport vedrørende EU’s terrorbekæmpelse

Det forventes, at EU’s anti-terrorkoordinator på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den

30. november – 1. december 2009

– ud over sin

halvårlige statusrapport vedrørende gennemførelsen af EU’s strategi og

handlingsplan for indsatsen mod terrorisme – vil præsentere en rapport,

der bl.a. indeholder koordinatorens bidrag til fastlæggelse af de fremtidi-

ge prioriteter på området.

I rapporten anfører anti-terrorkoordinatoren forslag til 10 fokusområ-

der, som EU bør prioritere i indsatsen mod terrorisme. I punktform dre-

jer det sig om følgende:

1. Støtte til ofre for terrorisme.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Sikring af menneskerettigheder.

3. Bekæmpelse af radikalisering og rekruttering til terrorisme.

4. Sammenhængen mellem EU’s sikkerheds- og udviklingspolitik i

relation til tredjelande.

5. Styrkelse af de fælles lovgivningsmæssige rammer.

6. Informationsstyring og databeskyttelse.

7. Sikring af mulige mål for terrorisme, herunder øget fokus på be-

redskabsplaner mv.

8. Sikring af kritisk infrastruktur og internettet.

9. Øget brug af partnerskaber mellem offentlige og private aktører,

herunder med henblik på sikring af mulige mål for terrorisme.

10. Forskning og innovation på sikkerhedsområdet.

Anti-terrorkoordinatoren forventes at ville uddybe de enkelte områder i

sin endelige afrapportering til Rådet. Mere generelt anfører koordinato-

ren, at truslen fra terrorisme er omskiftelig, men at der ikke er grundlag

for at antage, at terrortruslen skulle være aftagende. Det er derfor afgø-

rende, at arbejdet med gennemførelsen af EU’s strategi og handlings-

plan for indsatsen mod terrorisme fortsættes, og at indsatsen løbende

tilpasses til det aktuelle trusselsbillede.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen vurderes ikke at give anledning til overvejelser i forhold til nær-

hedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positiv over for de beskrevne tiltag i EU’s indsats

mod terrorisme.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet

Den halvårlige statusrapport har ikke været forelagt for Europa-

Parlamentet. Formandskabet orienterer imidlertid løbende Parlamentet

om EU’s indsats mod terrorisme.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for poli-

timæssigt og retligt samarbejde den

16. november 2009.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Et samlenotat om

den seneste

status for EU’s indsats mod terrorisme blev

oversendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den

4.-5. juni 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenpunkt 4: Forslag til en EU-strategi om informationssty-

ring

Nyt notat.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Rådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. no-

vember – 1. december 2009 at få forelagt et udkast til en EU-strategi om

informationsstyring med henblik på Rådets vedtagelse. Strategien, som

angår udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder,

der har ansvaret for at sikre EU’s interne sikkerhed, vedrører alene meto-

dologien i forbindelse med udvikling, gennemførelse og evaluering af

initiativer på området. Strategien indeholder således ikke konkrete for-

slag til nye retsakter mv. om udveksling af oplysninger og fastsætter ikke

fremtidige prioriteter på området. Sagen vurderes ikke at give anledning

til overvejelser i forhold til nærhedsprincippet. Sagen har ikke i sig selv

lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at

foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters hold-

ninger til sagen. Fra dansk side agter man at tilslutte sig vedtagelsen af

udkastet til strategi.

Baggrund

I Haag-programmet til styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i

Den Europæiske Union lægges bl.a. vægt på en forbedret udveksling af

oplysninger med henblik på kriminalitetsbekæmpelse. I overensstemmel-

se hermed følger det af handlingsplanen om gennemførelse af Haag-

programmet, at der skal fastlægges en politik med henblik på en sam-

menhængende strategi for udvikling af informationsteknologi til støtte

for indsamling, opbevaring, behandling, analyse og udveksling af oplys-

ninger.

På den baggrund har det svenske formandskab fremlagt et udkast til en

EU-strategi om informationsstyring. Rådet forventes på rådsmødet (retli-

ge og indre anliggender) den 30. november – 1. december 2009 at få fo-

relagt udkastet med henblik på vedtagelse.

Lissabon-traktaten

Konkrete forslag til retsakter med henblik på gennemførelse af strategien

vil ikke blive vedtaget, inden Lissabon-traktaten træder i kraft.

Sådanne forslag på området må i givet fald forventes at blive fremsat på

grundlag af reglerne om det overstatslige samarbejde om retlige og indre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anliggender i TEF afsnit IV (fremover tredje del, afsnit V, i ”Traktaten

om Den Europæiske Unions Funktionsmåde”, TEUF).

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,

vil dermed finde anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,

og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-

hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i

Danmark (”retsforbeholdet”).

Indhold

2.1. Generelt

Formålet med strategien er at støtte, strømline og lette udvekslingen af

oplysninger mellem de kompetente myndigheder, der har ansvaret for at

sikre EU’s interne sikkerhed, herunder navnlig politimyndigheder, told-

myndigheder og øvrige judicielle myndigheder i medlemsstaterne, der

beskæftiger sig med kriminalitetsbekæmpelse.

Strategien vedrører alene metodologien i forbindelse med udvikling,

gennemførelse og evaluering af initiativer vedrørende udveksling af op-

lysninger mellem EU-medlemsstaterne mv. Strategien indeholder således

ikke konkrete forslag til nye retsakter om udveksling af oplysninger mv.

Strategien fastsætter endvidere ikke fremtidige prioriteter på området.

Der lægges med strategien op til et styrket samarbejde mellem alle berør-

te aktører for at sikre en effektiv udveksling af oplysninger med henblik

på kriminalitetsbekæmpelse. Strategien skal således i relevant omfang

inddrages i overvejelserne hos såvel medlemsstaterne som i Rådet og

Kommissionen i forbindelse med udviklingen af nye mekanismer til in-

formationsudveksling på EU-niveau.

Den nærmere udmøntning af strategien vil skulle fastlægges i en hand-

lingsplan, der forventes forelagt Rådet på et senere tidspunkt.

2.2. Strategiens nærmere indhold

EU-strategien om informationsstyring indeholder otte fokusområder ind-

delt i følgende fire overskrifter:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I. Behov og krav

Det følger af udkastet til strategien, at der – forud for udviklingen af nye

mekanismer til informationsudveksling på EU-niveau – skal foretages en

vurdering af behovet for, kravene til og merværdien af en sådan meka-

nisme (fokusområde 1). Udviklingen af nye mekanismer mv. skal endvi-

dere understøtte eksisterende arbejdsgange og modeller for udveksling af

oplysninger på retshåndhævelsesområdet (fokusområde 2), hvilket forud-

sætter en kortlægning over bl.a. medlemsstaternes praktiske procedurer

mv. Derudover skal det sikres, at udviklingen understøtter både kravene

til databeskyttelse og de praktiske operationelle behov (fokusområde 3).

II. Interoperabilitet og omkostningseffektivitet

Det følger af udkastet til strategien, at det både i forhold til praktiske pro-

cedurer og tekniske løsninger må sikres, at der er interoperabilititet (pro-

dukters og systemers evne til at arbejde sammen), og at der sker en koor-

dinering, hvilket bl.a. indebærer, at man i videst muligt omfang bør an-

vende eksisterende standardiserede løsninger (fokusområde 4). Der læg-

ges endvidere vægt på nødvendigheden af udnyttelse af velfungerende

tekniske systemer mv. med henblik på bl.a. at nedbringe omkostningerne

forbundet med udvikling af nye systemer (fokusområde 5).

III. Beslutningstagen og udviklingsprocesser

Det følger af udkastet til strategien, at medlemsstaterne skal involveres

allerede i forbindelse med de indledende udviklingsprocesser vedrørende

mekanismer til informationsudveksling på EU-niveau, der typisk får en

betydelig indvirkning på medlemsstaternes praktiske processer mv. (fo-

kusområde 6). Hertil kommer, at der bør være en klar ansvarsfordeling

mellem de involverede aktører, hvilket kan medvirke til at sikre den for-

nødne kvalitet og effektivitet i processen (fokusområde 7).

IV. Tværfaglig tilgang

Det følger endelig af udkastet til strategien, at man i forbindelse med in-

formationsstyring og informationsudveksling på EU-niveau bør fokusere

på formålet med udvekslingen af oplysninger mv. i modsætning til en

såkaldt kompetencebaseret tilgang, hvor det afgørende for udvekslingen

er, hvilken myndighed der henholdsvis besidder og anmoder om de givne

oplysninger. Dermed vil der bedre kunne sikres en effektiv udveksling af

oplysninger mellem medlemsstaterne uanset eventuelle forskelle i de na-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tionale strukturer, herunder navnlig på retshåndhævelsesområdet (fokus-

område 8).

Gældende dansk ret

Strategien giver ikke anledning til at redegøre for gældende ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Strategien har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen giver ikke anledning til overvejelser i forhold til nærhedsprincip-

pet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til strategien.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positiv over for udkastet til en EU-strategi om in-

formationsstyring.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 16. november 2009.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenpunkt 5: Eksterne relationer inden for retlige og indre an-

liggender

Nyt notat.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Formandskabet har lagt op til, at der på rådsmødet (retlige og indre an-

liggende) den 30. november – 1. december 2009 orienteres om aktuelle

aktiviteter vedrørende eksterne relationer inden for retlige og indre anlig-

gender. Der forventes en kort orientering om afholdte møder med USA

og Vestbalkan samt forberedelsen af et møde med Rusland. Sagen rejser

ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet og har hverken lovgiv-

ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk side agter

man at tage orienteringen til efterretning.

Baggrund

EU afholder løbende møder med samarbejdspartnere fra tredjelande ved-

rørende retlige og indre anliggender. På disse møder drøftes en række-

emner, som har interesse for samarbejdet mellem parterne på RIA-

området.

Formandskabet har lagt op til, at der på rådsmødet (retlige og indre an-

liggende) den 30. november – 1. december 2009 kort orienteres om aktu-

elle aktiviteter vedrørende eksterne relationer inden for retlige og indre

anliggender.

Indhold

Formandskabet forventes bl.a. at orientere om følgende aktuelle aktivite-

ter vedrørende eksterne relationer inden for retlige og indre anliggender:

Ministermøde mellem EU og USA den 27.-28. oktober 2009.

Ministermøde mellem EU og Vestbalkan den 16-17. november

2009.

Forberedelse af møde i det Permanente Partnerskabsråd (PPC)

mellem EU og Rusland, som afholdes den 2. december 2009.

På ministermødet mellem EU og USA drøftede man bl.a. status for sam-

arbejdsaftalen mellem EU og USA om udlevering og gensidig retshjælp,

samarbejde om bekæmpelse af terrorisme (herunder lukningen af Gu-

antanámo-lejren), samarbejdet om bekæmpelsen af korruption og menne-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skehandel og udvidelsen af programmet for visumfritagelse (Visa Wai-

ver).

På ministermødet mellem EU og Vestbalkan drøftede man bl.a. samar-

bejdet omkring bekæmpelse af korruption, organiseret kriminalitet og

narkotika samt mulighederne for at styrke det retlige samarbejde inden

for civil- og strafferetten.

På mødet i det Permanente Partnerskabsråd mellem EU og Rusland vil

der ifølge den foreløbige dagsorden bl.a. blive tale om drøftelser af vi-

sum- og grænsespørgsmål, bekæmpelse af korruption, organiseret krimi-

nalitet og narkotika samt samarbejdet inden for civil- og strafferetten.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side agter man at tage orienteringen til efterretning.

Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 16. november 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenpunkt 6: E-justice

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

På rådsmødet den 12.-13. juni 2007 blev det under tysk formandskab be-

sluttet at nedsætte en rådsarbejdsgruppe, der skulle arbejde med at frem-

me ”e-justice”, hvorved forstås anvendelse af elektronisk kommunikation

og elektroniske redskaber mellem de retlige aktører i medlemsstaterne.

Arbejdsgruppen arbejder navnlig med at skabe rammerne for etablering

af en fælles europæisk e-justice-portal på internettet. E-justice-portalen

skal have til formål at forbedre de retlige aktørers muligheder for at an-

vende elektroniske redskaber i grænseoverskridende sager, f.eks. gennem

etablering af nogle fælles søgemekanismer, der vil kunne gøre brugere i

stand til at søge oplysninger i flere medlemsstaters registre,

herunder in-

solvensregistre.

E-justice-portalen vil også kunne danne rammen for

grænseoverskridende bevisoptagelse eller bevisførelse under anvendelse

af videokonferenceudstyr.

Arbejdsgruppen arbejder endvidere med mu-

lighederne for at etablere et fælles identifikationssystem og fælles stan-

darder for oplysninger (metadata) om national retspraksis.

På rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 blev vedtaget

en handlingsplan for det videre arbejde med e-justice. Fra dansk side stil-

ler man sig generelt positiv over for arbejdet med e-justice, som indtil

videre er baseret på frivillighed og fremme af ”best practice” og standar-

der.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. november – 1.

december 2009 forventes det, at Rådet vil få forelagt en rapport fra e-

justice-arbejdsgruppen om status for arbejdet med at fremme e-justice.

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser. Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen. Der ses

ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdning til sagen.

Fra dansk side agter man at tage arbejdsgruppens

rapport til efterretning.

Baggrund

På et møde i Coreper II den 20. december 2006 blev det besluttet at ind-

lede drøftelser om ”e-justice”, dvs. benyttelse af informations- og kom-

munikationsteknologi inden for det retlige område, f.eks. e-mail, video-

afhøring, elektroniske lovdatabaser mv. Arbejdsgruppen vedrørende juri-

disk databehandling blev i den forbindelse pålagt at overveje situationen

med hensyn til fastlæggelse af medlemsstaternes krav og vurdere mulig-

hederne for en samlet indsats på området.

Desuden blev emnet e-justice drøftet på det uformelle rådsmøde den 15.-

16. januar 2007 i Dresden på baggrund af et af det tyske formandskab

udarbejdet oplæg til, hvordan man inden for RIA-området kan forbedre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

brugen af e-justice. På mødet var der bred opbakning fra medlemsstater-

ne til at fremme arbejdet med e-justice på tværs af grænserne.

Sagen blev endvidere forelagt Rådet på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 12.-13. juni 2007, hvor rådet vedtog en række rådskonklu-

sioner, herunder specielt om nedsættelse af en permanent arbejdsgruppe i

rådsregi (e-justice-arbejdsgruppen), der udgør et koordinerende forum for

tekniske, decentrale løsninger inden for informations- og kommunikati-

onsteknologien.

E-justice blev endvidere drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 6.-7. december 2007, hvor Rådet opfordrede arbejdsgruppen til

at fortsætte arbejdet med e-justice i overensstemmelse med de priorite-

ringer, som arbejdsgruppen havde anført i en rapport til Rådet.

E-justice er også blevet drøftet på et uformelt rådsmøde den 24.-26. janu-

ar 2008 under slovensk formandskab, hvor emner som udarbejdelse af en

tidsplan for arbejdet, koordination og vedligeholdelse af e-justice-

portalen på centralt niveau og finansiering af projektet blev drøftet.

Kommissionen afgav den 2. juni 2008 en meddelelse om e-justice. Med-

delelsen har til formål at udforme en global strategi for Kommissionen

vedrørende e-justice, som på et bredere plan forholder sig til eksisterende

og planlagte fællesskabsinstrumenter som f.eks. strafferegistre og en

elektronisk betalingspåkravsprocedure.

På baggrund af Kommissionens meddelelse udarbejdede arbejdsgruppen

en flerårig handlingsplan for det videre arbejde med e-justice, som blev

vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. novem-

ber 2008.

Det Europæiske Råd udtalte på mødet den 19.-20. juni 2008 sin støtte til

arbejdet med at opbygge en fælles e-justice-portal inden udgangen af

2009.

Herudover har e-justice været genstand for drøftelser på det uformelle

rådsmøde den 15.-16. januar 2009, og på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 26.-27. februar 2009 orienterede det tjekkiske formand-

skab om status for gennemførelse af handlingsplanen.

Desuden

orienterede Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 6. april 2009 om de eksisterende finansieringsmuligheder

for e-justice-projekter på fællesskabsniveau.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Senest fik Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5.

juni 2009 forelagt en rapport fra e-justice-arbejdsgruppen om status for

arbejdet med at fremme e-justice.

Lissabon-traktaten

Udviklingen af e-justice har hidtil haft karakter af et mere praktisk sam-

arbejde, der har fundet sted på uformelt grundlag.

Hvis der fremover måtte vise sig behov for at indføre konkrete EU-

retsakter henblik på gennemførelse af e-justice, vil sådanne forslag i gi-

vet fald forventes at blive fremsat (bl.a.) på grundlag af reglerne om det

overstatslige samarbejde om retlige og indre anliggender i TEF afsnit IV

(fremover tredje del, afsnit V, i ”Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde”, TEUF).

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,

vil dermed finde anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,

og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-

hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i

Danmark (”retsforbeholdet”).

Indhold

Rådet besluttede på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13.

juni 2007, at der skulle gøres en indsats på e-justice-området med henblik

på at oprette et decentraliseret e-justice-system i EU, som giver adgang

til de eksisterende eller fremtidige edb-systemer på nationalt plan eller på

fællesskabsplan. Rådet vedtog en række konklusioner, der satte rammer-

ne for det fremtidige arbejde med e-justice bl.a.:

- At arbejdet med e-justice skal være af ikke-lovgivningsmæssig ka-

rakter, men skal foregå i samarbejde med de rådsorganer, der har

kompetence til at behandle lovgivningsmæssige forslag.

- At der skal etableres en teknisk platform på europæisk plan, der gi-

ver adgang til eksisterende eller fremtidige elektroniske systemer

på det retlige område på nationalt, fællesskabs- og, hvor det måtte

være relevant, internationalt plan.

Ifølge konklusionerne fra rådsmødet i juni 2007 skulle følgende områder

tillægges særlig prioritet i det fortsatte arbejde med e-justice:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- Oprettelse af den europæiske platform (e-justice-portalen).

- Tilvejebringelse af betingelserne for et netværk, hvori indgår straf-

feregistre, insolvensregistre, handelsregistre, virksomhedsregistre

og tingbøger.

- Iværksættelsen af forberedelserne til en elektronisk metode for det

europæiske betalingspåkrav i overensstemmelse med forordning

(EF) nr. 1896/2006.

- Initiativer med henblik på at fremme anvendelsen af videoteknolo-

gi ved kommunikation i grænseoverskridende retssager, herunder

særligt i relation til bevisoptagelse og -førelse.

E-justice blev senere drøftet på et uformelt rådsmøde den 1.-2. oktober

2007, hvor der var bred enighed om, at arbejdet med e-justice skal base-

res på frivillighed og koncentreres om udveksling af erfaringer – ”best

practices” – medlemsstaterne imellem.

Det er tanken, at den tekniske platform (e-justice-portalen) skal være en

fælles indgang til EU-lovgivningen og den nationale lovgivning. Ved at

integrere medlemsstaternes og EU's internetressourcer vil portalen give

adgang til retsinformation, retslige og administrative myndigheders

hjemmesider, registre, databaser og andre tilgængelige tjenester med

henblik på at lette borgernes og juristernes daglige arbejdsopgaver inden

for det europæiske retlige område.

Arbejdet med e-justice-projektet varetages af e-justice-arbejdsgruppen,

der er nedsat i rådsregi på baggrund af konklusionerne fra rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007.

Arbejdsgruppen har indtil videre navnlig koncentreret sig om arbejdet

med at skabe de tekniske og indholdsmæssige rammer for e-justice-

portalen, der bl.a. skal kunne danne grundlag for, at retlige aktører og

muligvis i et vist omfang borgere kan få adgang til de forskellige registre

i de øvrige medlemsstater, herunder f.eks. kriminalregistre, tinglysnings-

og matrikelregistre, insolvensregistre mv. Der arbejdes således hen imod,

at portalen kommer til at indeholde en række forskellige såkaldte fælles-

søgefunktioner, der skal gøre brugere af portalen i stand til elektronisk at

søge oplysninger i flere forskellige medlemsstaters registre samtidig via

e-justice-portalen.

Arbejdsgruppen har udarbejdet en portal-prototype, der giver brugerne

mulighed for at søge bredt i en række medlemsstaters insolvens- og tol-

keregistre. Prototypen anvendes af arbejdsgruppen og er ikke åben for

offentligheden. På baggrund af prototypen

diskuterer

arbejdsgruppen for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skellige aspekter af sikkerheden omkring portalen, herunder brugeridenti-

fikation,

autentifikation og databeskyttelse. Det er arbejdsgruppens op-

fattelse, at der skal arbejdes på sammenkobling af medlemsstaternes in-

solvensregistre. Det bemærkes i den forbindelse, at Danmark – ligesom

enkelte andre medlemsstater – har gjort opmærksom på, at der her i lan-

det ikke eksisterer et insolvensregister.

Vedrørende spørgsmålet om grænseoverskridende bevisoptagelse, særligt

videokonferencer,

nedsatte

e-justice-arbejdsgruppen en undergruppe be-

stående af en række medlemslande, herunder Danmark, der

skulle

under-

søge mulighederne for at skabe de tekniske og indholdsmæssige rammer

for afholdelse af grænseoverskridende videokonferencer eventuelt via e-

justice-portalen. Arbejdet har i første række taget sigte på at udveksle

erfaringer, finde tekniske standarder og udarbejde en manual om frem-

gangsmåden ved afholdelse af videokonferencer.

Det forventes, at råds-

sekretariatet distribuerer manualen og en informationspjece til de rele-

vante myndigheder i medlemsstaterne i nærmeste fremtid. For tiden ind-

hentes der desuden oplysninger om videokonferenceudstyr ved de natio-

nale domstole til brug for e-justice-portalen.

Arbejdsgruppen arbejder endvidere med mulighederne for at etablere et

fælles identifikationssystem og fælles standarder for oplysninger (me-

tadata) om national retspraksis. Der har været nedsat en arbejdsgruppe,

som har undersøgt mulighederne for adgang til medlemsstaternes rets-

praksis. Arbejdsgruppen har i en rapport anbefalet, at der etableres et

fælles identifikationssystem og fælles standarder for oplysninger om na-

tional retspraksis. Arbejdsgruppens rapport og anbefalinger er for tiden

genstand for nærmere drøftelser.

I overensstemmelse med Rådets handlingsplan arbejdes der desuden med

udvikling af flersprogede juridiske glossarer (ordlister med forklaringer

eller oversættelser) til e-justice-portalen. Der er således blevet nedsat en

uformel arbejdsgruppe, der skal overveje fremgangsmåden i forbindelse

med etablering af glossarerne nærmere. En række medlemsstater har ud-

tryk ønske om, at et glossar på insolvensrettens område prioriteres i

denne sammenhæng.

Den handlingsplan for det fremtidige arbejde med e-justice, som rådet

vedtog på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november

2008, inddrager Kommissionens meddelelse om e-justice af 2. juni 2008.

Handlingsplanen skal bl.a. sikre, at e-justice-projektet i højere grad

kommer til at inddrage alle medlemsstater.

Handlingsplanen skulle end-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

videre sikre, at der inden udgangen af 2009 blev udarbejdet en funktionel

version af e-justice-portalen. Den leverandør, som i henhold til en kon-

trakt med Kommissionen har forpligtet sig til at levere den første version

af e-justice-portalen, har imidlertid meddelt, at det ikke er muligt at leve-

re den funktionelle version af e-justice-portalen til tiden. Den oprindelig

planlagte indvielse af portalen, som skulle afholdes i Stockholm den 15.

december 2009, er derfor blevet aflyst. Rådets handlingsplan

vil løbende

blive opdateret, efterhånden som arbejdet skrider frem.

Kommissionen har i forlængelse af den vedtagne handlingsplan påtaget

sig at varetage den tekniske udvikling af portalen i tæt samarbejde med

medlemsstaterne. Der er i den forbindelse blevet nedsat en teknisk ek-

spertgruppe,

som Danmark deltager i.

Kommissionen har på arbejds-

gruppeniveau opnået enighed med medlemsstaterne om indholdet af por-

talens første udgave. Portalen vil i første omgang primært komme til at

indeholde information om bl.a. retshjælp og videokonferencer samt links

til andre hjemmesider.

Mål og tidshorisont for portalens nærmere ind-

hold fremgår i øvrigt af en ’road-map’ for arbejdet, som er udarbejdet af

Kommissionen.

Det svenske formandskab præsenterede på det seneste møde i arbejds-

gruppen et dokument om ansvaret for administration af portalens ind-

hold. Efter indvielsen af portalen er det tanken, at medlemsstaterne skal

overtage ansvaret for medlemsstaternes egne sider. Medlemsstaterne

skal herefter selv stå for at revidere og opdatere indholdet og uploade

det på siderne, og det vil af hver enkelt side på portalen fremgå, hvem

der har ansvaret for siden. Der vil i hver medlemsstat blive udpeget en

kontaktperson for de nationale sider. Det kan i den forbindelse oplyses,

at der alene er tale om et begrænset antal sider for den enkelte medlems-

stat. Det bemærkes, at Kommissionen bl.a. fortsat vil have ansvaret for

oversættelse af indholdet på medlemsstaternes sider.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. november – 1. de-

cember 2009 forventes det, at Rådet vil få forelagt en rapport fra e-

justice-arbejdsgruppen om status for arbejdet med at fremme e-justice.

Rapporten vil redegøre for en række emner, bl.a. det løbende arbejde

med at udvikle e-justice-portalen og ansvaret for administration af porta-

lens indhold. Det forventes, at Rådet vil blive opfordret til at tage rap-

porten til efterretning og bekræfte, at arbejdsgruppen skal fortsætte ar-

bejdet med at etablere e-justice-portalen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret

Sagen giver endnu ikke anledning til at redegøre for gældende ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Rapporten har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

Som anført under pkt. 2 baseres arbejdet med e-justice på frivillighed og

koncentreres om udveksling af erfaringer – ”best practices” – medlems-

staterne imellem. Afhængig af det indholdsmæssige omfang af portalen,

og hvordan den skal vedligeholdes, vil det kunne medføre merarbejde for

domstolene.

Høring

Det daværende formandskab fremlagde på et møde i arbejdsgruppen den

18. september 2007 et forslag til en teknisk arkitektur for e-justice-

portalen.

Justitsministeriet har på den baggrund den 2. oktober 2007 foretaget hø-

ring af følgende myndigheder over forslaget til teknisk arkitektur: Kort-

og Matrikelstyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Datatilsynet, Civil-

styrelsen, Rigspolitiet og Domstolsstyrelsen.

Datatilsynet har i den forbindelse peget på, at det er vigtigt, at der ved

udformningen af den tekniske arkitektur tages hensyn til reglerne om be-

skyttelse af personlige oplysninger, herunder at det sikres, at der er en

ansvarlig myndighed og et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for dataover-

førsler, der foretages i e-justice-regi.

Nærhedsprincippet

Sagen vurderes ikke på nuværende tidspunkt at give anledning til

spørgsmål vedrørende nærhedsprincippet.

Andre medlemsstaters kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positiv over for, at der arbejdes videre med at

fremme og koordinere anvendelse af informations- og kommunikations-

teknologi i grænseoverskridende sager mv. Det må dog naturligvis i givet

fald ske inden for betryggende rammer, herunder i overensstemmelse

med kravene om databeskyttelse. Disse rammer vil selvsagt kunne være

forskellige fra område til område. Udgangspunktet bør være decentrale

løsninger, der hviler på frivillighed, hvor den enkelte medlemsstat selv

kan vurdere, hvordan og i hvilket omfang medlemsstaten kan og ønsker

at deltage.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet

har dog på eget initiativ afgivet en resolution af 18. december 2008 med

en række anbefalinger til Kommissionen om e-justice.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den

16. november 2009.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen om e-justice har flere gange været forelagt for Folketingets Euro-

paudvalg og Retsudvalg, senest til orientering forud for rådsmødet (retli-

ge og indre anliggender)

den 4.-5. juni 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenpunkt 7: Undertegnelse af aftale mellem EU og Japan om

gensidig retshjælp i straffesager

Nyt notat.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Rådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. no-

vember – 1. december 2009 at få forelagt et udkast til aftale om gensidig

retshjælp i straffesager mellem EU og Japan med henblik på Rådets god-

kendelse af aftalen. Der forventes tillige fremlagt et forslag til rådsafgø-

relse vedrørende bemyndigelse af formandskabet til at underskrive afta-

len på vegne af EU. Med aftalen skabes et fælles sæt af regler for samar-

bejde om gensidig retshjælp mellem EU og Japan. Sagen giver ikke an-

ledning til overvejelser i forhold til nærhedsprincippet. Sagen har ikke

lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at

foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters hold-

ning til sagen. Fra dansk side støtter man, at aftaleudkastet underskrives

på EU’s vegne.

Baggrund

Japan tilkendegav i 2007, at man ønskede at styrke samarbejdet i straffe-

sager med EU, og der har efterfølgende været uformelle drøftelser mel-

lem EU og Japan om muligheden for at indgå en retshjælpsaftale på det

strafferetlige område.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. februar 2009

godkendte Rådet et mandat til formandskabet med henblik på at indlede

forhandlinger med Japan om indgåelse af en aftale om gensidig retshjælp

i straffesager. Der er efterfølgende opnået enighed mellem parterne om et

udkast til aftale.

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 30. november – 1. december 2009 fremlægger et udkast til aftale

mellem EU og Japan med henblik på Rådets godkendelse. Der forventes

tillige fremlagt et forslag til rådsafgørelse vedrørende bemyndigelse af

formandskabet til at underskrive aftalen på vegne af EU.

Rådet vil på et senere tidspunkt få forelagt aftalen til (endelig) indgåelse,

når alle EU’s medlemsstater samt Japan har opfyldt de krav, der måtte

gælde ifølge deres egne forfatningsmæssige procedurer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lissabon-traktaten

Aftalen mellem EU og Japan vil ikke blive indgået, inden Lissabon-

traktaten træder i kraft.

Rådets beslutning om (endelig) indgåelse af aftalen vil således skulle

træffes på grundlag af reglerne om det overstatslige samarbejde om retli-

ge og indre anliggender i TEF afsnit IV (fremover tredje del, afsnit V –

sammenholdt med femte del, afsnit V – i ”Traktaten om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde”, TEUF).

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,

vil dermed finde anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,

og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-

hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i

Danmark (”retsforbeholdet”).

Danmark vil således ikke kunne deltage i indgåelsen af aftalen mellem

EU og Japan.

Indhold

2.1. Generelt

Forslaget til rådsafgørelse er baseret på TEU artikel 38, jf. artikel 24,

hvorefter Rådet kan bemyndige formandskabet (der om nødvendigt bistås

af Kommissionen), til at indlede forhandlinger med en eller flere stater

eller internationale organisationer om indgåelse af en aftale om politi-

samarbejde og retligt samarbejde i straffesager. Sådanne aftaler indgås af

Rådet med enstemmighed efter henstilling fra formandskabet.

Der henvises i øvrigt til det anførte under pkt. 1 om betydningen af Lis-

sabon-traktatens ikrafttræden.

2.2. Hovedelementerne i aftaleudkastet

Udkastet til aftale fastlægger de nærmere regler for fremsendelse og be-

handling af anmodninger om gensidig retshjælp i straffesager mellem EU

og Japan. Aftalen omhandler alene retshjælp, men derimod ikke udleve-

ring, overførsel af retsforfølgningen i straffesager eller fuldbyrdelse af en

idømt straf (bortset fra afgørelser om konfiskation).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aftaleudkastet medfører en forpligtelse for parterne til i videst muligt

omfang at yde retshjælp. I forbindelse med fuldbyrdelse af en anmodning

kan der dog kun ydes retshjælp, hvis de anmodede efterforsknings- eller

retsskridt er i overensstemmelse med den nationale lovgivning i det an-

modede land.

I lighed med andre traditionelle retshjælpsaftaler (f.eks. Europarådets

konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i straffesager, kon-

ventionen af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem

Den Europæiske Unions medlemsstater og den netop indgåede aftale om

gensidig retshjælps i straffesager mellem EU og USA) vedrører aftaleud-

kastet bl.a. fremskaffelse af beviser og udlevering af bevismateriale, ak-

ter eller dokumenter. Udkastet indeholder ligeledes regler om retshjælp i

form af bl.a. ransagning, beslaglæggelse, konfiskation af udbytte og gen-

stande, der stammer fra strafbare handlinger, indenretlige afhøringer, ud-

veksling af oplysninger om bankoplysninger mv., videoafhøringer, mid-

lertidig overførsel af frihedsberøvede personer med henblik på at afgive

vidneforklaringer og udveksling af oplysninger om idømte straffe.

Udkastet indeholder en række afslagsgrunde, som parterne kan vælge at

gøre brug af i det konkrete tilfælde (fakultative afslagsgrunde). En an-

modning om retshjælp kan således bl.a. afslås, hvis anmodningen vedrø-

rer et forhold, som betragtes som en politisk forbrydelse eller en forbry-

delse, der har forbindelse med en politisk forbrydelse, hvis efterkommel-

se af anmodningen vil kunne krænke det anmodede lands suverænitet,

bringe landets sikkerhed i fare, stride mod almindelige retsprincipper

(ordre public) eller skade andre livsvigtige interesser, hvis der er vægtige

grunde til at antage, at anmodningen er fremsat på grund af pågældendes

racemæssige eller etniske oprindelse, nationalitet, politiske holdninger,

religiøse eller filosofiske overbevisning eller seksualitet, eller hvis fuld-

byrdelse vil stride mod princippet om ne bis in idem (dvs. princippet om,

at en person ikke må retsforfølges to gange for samme forbrydelse).

Hvis der er tale om et indgreb, der kræver gennemførelse ved tvang

(f.eks. ransagning og beslaglæggelse), kan en anmodning endvidere af-

slås, hvis det forhold, der ligger til grund for den udenlandske anmodning

om bistand, ikke er strafbart efter lovgivningen i det land, som er blevet

anmodet om bistand. Derimod kan der ikke stilles et sådant krav om

dobbelt strafbarhed, for så vidt angår foranstaltninger som ikke har ka-

rakter af tvangsindgreb (f.eks. forkyndelse).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår spørgsmålet om gensidig retshjælp i forbindelse med

lovovertrædelser, der kan straffes med dødsstraf, bemærkes det, at et land

ifølge aftaleudkastet har mulighed for at afslå retshjælp, hvis der ikke

foreligger tilstrækkelig garanti fra modparten (i praksis Japan) om, at op-

lysningerne ikke vil blive benyttet i straffesager, hvor der kan blive tale

om at anvende dødsstraf, eller (i det mindste) at en idømt dødsstraf ikke

vil blive fuldbyrdet.

Udkastet til aftale indeholder endvidere bestemmelser om databeskyttel-

se. Det fastslås bl.a., at det anmodende land ikke uden det anmodede

lands samtykke kan benytte beviser og materiale – herunder personop-

lysninger – til andre formål, end de som landet har angivet.

Herudover indeholder aftaleudkastet en række regler af mere teknisk ka-

rakter, herunder om udpegelse af nationale myndigheder, forholdet til

andre retsakter, konsultationer, omkostninger, sprog, definitioner, territo-

rial anvendelse og ikrafttrædelse.

Gældende dansk ret

Danmark har – med enkelte undtagelser – ikke gennemført særlig lov-

givning om gensidig retshjælp i straffesager. Det antages imidlertid med

støtte i retspraksis, at udenlandske begæringer om efterforskningsskridt i

Danmark – f.eks. ransagning eller beslaglæggelse – kan imødekommes,

uanset om fremsættelsen og behandlingen af retsanmodninger er regule-

ret i en aftale, der finder anvendelse mellem Danmark og den anmodende

stat.

De relevante efterforskningsskridt gennemføres i givet fald på grundlag

af en analog anvendelse af de relevante bestemmelser i retsplejeloven,

idet en udenlandsk anmodning om efterforskning, herunder ransagning,

beslaglæggelse og edition, kan imødekommes, hvis det pågældende efter-

forskningsskridt kunne gennemføres i forbindelse med en tilsvarende na-

tional strafferetlig efterforskning. Dette indebærer bl.a., at anmodninger

fra udenlandske myndigheder om gennemførelsen af efterforsknings-

skridt, der kræver rettens medvirken, alene vil kunne imødekommes, hvis

det forhold, der ligger til grund for den udenlandske anmodning om bi-

stand, er strafbart efter dansk lovgivning (krav om dobbelt strafbarhed).

Derimod stilles der ikke et sådant krav om dobbelt strafbarhed for så vidt

angår foranstaltninger, som ikke har karakter af tvangsindgreb (f.eks. en

anmodning fra en udenlandsk myndighed om at der sker forkyndelse af

en indkaldelse til en udenlandsk retssag for en person, der er bosiddende

i Danmark).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det forhold, at retsplejeloven anvendes analogt i forbindelse med be-

handlingen af anmodninger om gensidig retshjælp i straffesager, indebæ-

rer endvidere, at anmodninger fra Danmark til udenlandske myndigheder

om gennemførelsen af efterforskningsskridt, der ville kræve rettens med-

virken, hvis det pågældende efterforskningsskridt skulle gennemføres her

i landet, tillige skal forelægges for en dansk domstol, forinden der frem-

sættes anmodning over for de udenlandske myndigheder.

Retsplejeloven indeholder enkelte bestemmelser, der direkte tager sigte

på sager om gensidig retshjælp. Det drejer sig bl.a. om retsplejelovens

§ 190, hvorefter lovens regler også finder anvendelse på vidneafhøringer,

der gennemføres efter begæring af en udenlandsk myndighed. Det frem-

går af bestemmelsen, at en anmodning om iagttagelse af en særlig form

eller fremgangsmåde så vidt muligt bør imødekommes, medmindre dette

vil være åbenbart uforeneligt med landets retsorden. Bestemmelsen inde-

holder ligeledes hjemmel til afhøringer fra udlandet ved anvendelse af

telekommunikation (f.eks. videoafhøring).

Danmark har ratificeret den europæiske konvention af 20. april 1959 om

gensidig retshjælp i straffesager samt tillægsprotokollerne til konventio-

nen af henholdsvis 17. marts 1978 og 8. november 2001. Konventionen

har gennem mange år været et særdeles nyttigt og effektivt grundlag for

Danmarks retshjælpssamarbejde i forhold til de lande, som har tiltrådt

konventionen. I forhold til lande som ikke har tiltrådt konventionen –

f.eks. Japan – er Danmarks retshjælpssamarbejde med de pågældende

lande ofte baseret på principperne i den nævnte konvention.

I EU-regi er endvidere vedtaget en konvention af 29. maj 2000 om gen-

sidig retshjælp i straffesager mellem medlemsstaterne og en tillægsproto-

kol hertil, der smidiggør samarbejdet mellem medlemsstaterne.

Herudover har Danmark ratificeret en række andre konventioner, der in-

deholder bestemmelser om gensidig retshjælp i straffesager. Det drejer

sig bl.a. om den europæiske konvention af 8. november 1990 om hvid-

vaskning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet

fra strafbart forhold og FN’s konvention af 20. december 1988 om ulov-

lig handel med narkotika og psykotrope stoffer. Det følger af konventio-

nerne, at anmodninger om retshjælp som hovedregel skal fremsendes

mellem de centrale myndigheder (for Danmarks vedkommende Justits-

ministeriet), men at anmodninger i hastende tilfælde vil kunne fremsen-

des mellem de judicielle myndigheder (f.eks. den danske anklagemyn-

dighed).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det kan i øvrigt oplyses, at Danmark hidtil alene har haft meget få rets-

hjælpssager vedrørende Japan.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Hverken aftalen mellem EU og Japan om gensidig retshjælp i straffesa-

ger eller rådsafgørelsen om undertegnelse heraf har lovgivningsmæssige

konsekvenser.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Rådsafgørelsen om undertegnelse af aftalen mellem EU og Japan om

gensidig retshjælp i straffesager skønnes ikke at have statsfinansielle

konsekvenser. Endvidere skønnes selve aftalen



i det omfang den vil

være bindende i forhold til Danmark, jf. herved det anførte under pkt. 1

om Lissabon-traktaten



ikke at have statsfinansielle konsekvenser af

betydning henset til det samlede antal retsanmodninger der modtages og

behandles af justitsvæsenet.

Høring

Sagen har ikke været i høring.

Nærhedsprincippet

Sagen ses ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Danmark er positivt indstillet over for at styrke samarbejdet mellem EU

og Japan på det strafferetlige område og kan tilslutte sig vedtagelsen af

rådsafgørelsen om undertegnelse af aftalen mellem EU og Japan.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 16. november 2009.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Et udkast til forhandlingsmandat blev forelagt for Folketingets Euro-

paudvalg og Retsudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 26.-27. februar 2009.

Forslaget til rådsafgørelse om undertegnelse af aftalen mellem EU og

Japan om gensidig retshjælp i straffesager har ikke tidligere været fore-

lagt Folketingets Europaudvalg eller Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenpunkt 8: Forslag til Rådets rammeafgørelse om forebyg-

gelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene her-

for og om ophævelse af rammeafgørelse 2002/629/RIA

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

KOM(2009)0136.

Resumé

Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 30. november – 1.december 2009 at lægge op til en orienterede de-

bat med udgangspunkt i forslaget til rammeafgørelse om bekæmpelse af

menneskehandel.

Forslaget har til formål at sikre en yderligere tilnærmel-

se af medlemsstaternes lovgivning i forhold til den gældende rammeaf-

gørelse på området. Forslaget indeholder regler om retsforfølgning af

personer, der begår menneskehandel, om beskyttelse af og bistand til per-

soner, der udsættes for menneskehandel, og om forebyggelse af menne-

skehandel. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet.

Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vil have

visse mindre statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge of-

fentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til for-

slaget.

Fra dansk side agter man at give udtryk for støtte til, at der tages

udgangspunkt i det foreliggende forslag til rammeafgørelse i forbindelse

med det videre arbejde med en styrket EU-indsats over for menneske-

handel.

Baggrund

Formålet med forslaget

til rammeafgørelse

er at sikre en yderligere til-

nærmelse af medlemsstaternes lovgivning i forhold til den gældende

rammeafgørelse på området. Forslaget bygger på den gældende ramme-

afgørelse, Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

samt FN’s protokol om handel med mennesker, herunder særligt kvinder

og børn. Kommissionen har derudover medtaget en række nye elementer.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 23. oktober 2009 drøf-

tede Rådet forslaget til ny rammeafgørelse. Rådet tilsluttede sig i den

forbindelse, at der arbejdes videre med forslaget til rammeafgørelse med

henblik på at søge politisk enighed på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 30. november – 1. december 2009.

I lyset af Lissabon-traktatens ikrafttræden, jf. straks nedenfor, forventes

formandskabet nu på rådsmødet at lægge op til en orienterede debat med

udgangspunkt i forslaget til rammeafgørelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lissabon-traktaten

Forslaget til rammeafgørelse vil ikke blive vedtaget, inden Lissabon-

traktaten træder i kraft.

Med Lissabon-traktatens ikrafttræden bortfalder forslag, som er fremsat

med hjemmel i TEU afsnit VI om det mellemfolkelige samarbejde om po-

liti og strafferet (søjle 3), og som ikke er vedtaget. Det vil bl.a. gælde det

nævnte forslag til rammeafgørelse. Et nyt forslag på området vil herefter

skulle fremsættes på grundlag af reglerne om det overstatslige samarbej-

de om retlige og indre anliggender i TEF afsnit IV (fremover tredje del,

afsnit V, i ”Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde”,

TEUF).

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,

vil dermed finde anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,

og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-

hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i

Danmark (”retsforbeholdet”).

Indhold

2.1. Generelt

Forslaget er fremsat under henvisning til TEU artikel 29, artikel 31, stk.

1, litra e, og artikel 34, stk. 2, litra b. Ifølge artikel 29 har Unionen som

mål at give borgerne et højt tryghedsniveau i et område med frihed, sik-

kerhed og retfærdighed gennem udformning af fælles handling mellem

medlemsstaterne inden for politisamarbejde og retligt samarbejde i kri-

minalsager. Det fremgår af artikel 31, stk. 1, litra e, at fælles handling

vedrørende retligt samarbejde i kriminalsager bl.a. omfatter gradvis ved-

tagelse af foranstaltninger til fastsættelse af regler for, hvad der udgør

kriminelle handlinger. Ifølge artikel 34, stk. 2, litra b, kan Rådet vedtage

rammeafgørelser om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og

administrative bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til det anførte under pkt. 1 om betydningen af Lis-

sabon-traktatens ikrafttræden.

Formålet med forslaget er at sikre en yderligere tilnærmelse af medlems-

staternes lovgivning på området. Forslaget sigter mod en tilnærmelse in-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den for tre hovedområder: 1) retsforfølgning af personer, der begår men-

neskehandel, 2) beskyttelse af og bistand til personer, der udsættes for

menneskehandel, og 3) forebyggelse af menneskehandel.

Forslaget indeholder på den baggrund bestemmelser om strafbare hand-

linger, sanktioner, straffemyndighed, efterforskning og retsforfølgning,

ofres rettigheder i straffesager og bistand til ofre samt forebyggelse.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Strafbare handlinger og sanktioner

Ifølge forslaget skal hver medlemsstat træffe de nødvendige foranstalt-

ninger til at sikre, at menneskehandel, medvirken til menneskehandel og

forsøg på menneskehandel er strafbart.

Menneskehandel defineres i forslaget som rekruttering, transport, over-

førsel eller modtagelse af en person ved trusler eller ved brug af magt

eller andre former for tvang, ved bortførelse, ved bedrag, ved svig, ved

misbrug af magt eller udnyttelse af en sårbar stilling eller ved, at der ydes

eller modtages betaling eller fordele for at opnå samtykke fra en person,

der har kontrol over en anden person, med henblik på udnyttelse.

Udnyttelse skal ifølge forslaget mindst omfatte ”udnyttelse af prostitution

af andre eller andre former for seksuel udnyttelse, tvangsarbejde eller

tvungen tjeneste, herunder tiggeri, slaveri eller slaverilignende forhold,

trældom, udnyttelse af kriminelle aktiviteter eller fjernelse af organer”.

Ifølge forslaget skal hver medlemsstat endvidere sikre, at fysiske perso-

ner, der begår menneskehandel, som udgangspunkt kan straffes med

fængsel indtil 5 år. Hvis menneskehandlen har bragt ofret i livsfare eller

er begået ved brug af grov vold, eller ofret var særligt sårbart eller er ble-

vet forvoldt særlig alvorlig skade, eller menneskehandlen er begået inden

for en kriminel organisation, skal vedkommende kunne straffes med

fængsel indtil 10 år. Det skal ved straffens fastsættelse i øvrigt indgå som

en skærpende omstændighed, at menneskehandlen er begået af en offent-

ligt ansat under udførelse af offentlig tjeneste.

Forsøg og medvirken skal kunne straffes med sanktioner, der er effekti-

ve, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsens grovhed og har en af-

skrækkende virkning. Juridiske personer, der ifalder strafansvar i forbin-

delse med menneskehandel, skal tilsvarende kunne straffes med sanktio-

ner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsens grov-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hed og har en afskrækkende virkning. Sådanne sanktioner skal i forhold

til juridiske personer omfatte bødestraf, men kan også omfatte en række

andre sanktioner, såsom udelukkelse fra at modtage offentlige ydelser

eller forbud mod at udøve erhvervsvirksomhed.

2.2.2. Straffemyndighed

Ifølge forslaget skal hver medlemsstat have straffemyndighed (jurisdik-

tion) i forhold til menneskehandel, der begås i den pågældende medlems-

stat.

Endvidere skal medlemsstaterne som udgangspunkt have straffemyndig-

hed i forhold til menneskehandel, der begås i udlandet, når menneske-

handlen har tilknytning til den enkelte medlemsstat. En sådan tilknytning

foreligger, når gerningsmanden eller ofret har statsborgerskab eller sæd-

vanlig bopæl i den pågældende medlemsstat, eller når forholdet er begået

for at skaffe en juridisk person, der har hjemsted i den pågældende med-

lemsstat, vinding.

En medlemsstat kan dog vælge kun at have straffemyndighed i forhold til

menneskehandel begået i den pågældende medlemsstat, jf. territorialprin-

cippet, eller begået (i udlandet) af en person, som har statsborgerskab i

den pågældende medlemsstat, jf. det aktive personalprincip.

Når menneskehandel begås af en person, der er statsborger eller – hvis

straffemyndigheden ikke er begrænset i overensstemmelse med ovenstå-

ende – har sædvanlig bopæl i en medlemsstat, er den pågældende med-

lemsstat forpligtet til at have straffemyndighed, uanset om forholdet er

strafbart på gerningsstedet (dvs. uden krav om dobbelt strafbarhed). I

denne situation må det endvidere ikke stilles som betingelse for at udøve

straffemyndighed, at ofret har foretaget anmeldelse på gerningsstedet.

Forslaget indeholder endelig regler, der skal sikre en hensigtsmæssig ko-

ordinering af retsforfølgningen i tilfælde af, at en lovovertrædelse hører

under flere medlemsstaters straffemyndighed.

2.2.3. Efterforskning og retsforfølgning

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at der kan efterforskes og

rejses tiltale i sager om menneskehandel, uanset om ofret har anmeldt

forholdet eller trukket sin anmeldelse tilbage. Medlemsstaterne skal end-

videre sikre, at der kan rejses tiltale i en tilstrækkelig lang periode efter,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at ofret har nået myndighedsalderen. Denne periodes længde skal svare

til forbrydelsens grovhed.

Efter forslaget skal det derudover være muligt ikke at retsforfølge ofre

for menneskehandel eller (i det mindste) ikke at pålægge dem sanktioner

for deres indblanding i ulovlige handlinger, som de har været nødt til at

begå som en direkte følge af, at de har været udsat for menneskehandel.

Medlemsstaterne pålægges endvidere at sikre, at personer med ansvar for

at efterforske og retsforfølge menneskehandel, dels har den nødvendige

uddannelse, dels kan anvende de efterforskningsmetoder, der bruges i

sager om organiseret kriminalitet.

2.2.4. Ofre

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne yde bistand og beskyttelse til alle

ofre for menneskehandel. Børneofre skal ydes særlig bistand og beskyt-

telse i forhold til voksne ofre. Når der hersker usikkerhed om alderen på

ofret, men der dog er grund til at formode, at personen er et barn, skal

personen ydes bistand og beskyttelse som et barn.

Bistanden skal sætte ofrene i stand til dels at udøve deres rettigheder i

henhold til rammeafgørelsen, dels at unddrage sig gerningsmændenes

indflydelse. Bistanden skal mindst omfatte sikker indkvartering, nødven-

dig lægehjælp og psykologbistand, rådgivning og information samt over-

sættelse og tolkning.

I forhold til børneofre skal medlemsstaterne sikre, at foranstaltninger, der

træffes for at beskytte og bistå ofrene i deres fysiske og psykosociale re-

habilitering, vedtages efter en konkret vurdering af de særlige forhold,

der gør sig gældende for det enkelte offer, og under hensyntagen til bar-

nets ønsker, behov og problemer. Derudover skal medlemsstaterne sikre

passende hjælp til barneofferets familie, når denne befinder sig inden for

medlemsstatens territorium.

En medlemsstat skal efter forslaget behandle en person som et ”menne-

skehandelsoffer”, så snart medlemsstaten modtager oplysninger, der ty-

der på, at personen har været udsat for menneskehandel. Medlemsstater-

ne skal oprette egnede ordninger til tidligt at identificere ofre og yde dem

støtte i samarbejde med relevante organisationer.

Forslagets bestemmelser om beskyttelse af menneskehandelsofre tager

sigte på dels at beskytte ofrene fra gerningsmændene, dels at forhindre, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ofrene under straffesagen udsættes for nye krænkelser (såkaldt ”sekun-

dær viktimisering”). Medlemsstaterne skal således i videst muligt om-

fang sikre, at offeret ikke udsættes for visuel kontakt med gerningsman-

den, unødvendig afhøring om privatlivet, afgivelse af vidneforklaring

under dørlukning og unødvendig gentagelse af afhøringer.

Medlemsstaterne skal efter omstændighederne tillade, at identiteten på et

offer ikke oplyses. Alle ofre skal endvidere sikres en passende beskyttel-

se på baggrund af en konkret risikovurdering og skal, hvor det er rele-

vant, have adgang til vidnebeskyttelsesprogrammer. Et offer skal derud-

over have adgang til juridisk rådgivning og advokatbistand. I forhold til

børneofre skal medlemsstaterne endvidere sikre, at barnet ikke lider over-

last. Forhør skal således finde sted uden ugrundet ophold efter anmeldel-

sen og om nødvendigt i lokaler, der er indrettet til formålet. Antallet af

forhør skal begrænses mest muligt og foretages af en person, der er ud-

dannet hertil. Alle forhør skal kunne videooptages, og videooptagelserne

skal kunne benyttes som bevismateriale. Et barneoffer skal under efter-

forskningen kunne være ledsaget af sin advokat eller en anden voksen

person efter eget valg. Børneofre skal endvidere have adgang til gratis

advokatbistand, uanset om de selv råder over tilstrækkelige ressourcer.

Endelig skal medlemsstaterne sikre, at indenretlige afhøringer kan gen-

nemføres, uden at barnet er fysisk til stede i retslokalet.

2.2.5. Forebyggelse og overvågning mv.

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne søge at bekæmpe den efterspørgsel,

der giver anledning til udnyttelse i form af menneskehandel. Medlems-

staterne skal i den forbindelse overveje at kriminalisere brugen af tjene-

steydelser, der udføres af ofre for menneskehandel.

Medlemsstaterne skal endvidere fremme regelmæssig uddannelse af of-

fentligt ansatte, der kommer i kontakt med ofre for menneskehandel, og

indføre nationale rapportører eller tilsvarende mekanismer, der kan an-

vendes i forbindelse med dataindsamling og analyser inden for området.

Endelig indeholder forslaget en række regler af mere teknisk karakter,

herunder om ophævelse af den gældende rammeafgørelse samt tidspunkt

for den foreslåede rammeafgørelses gennemførelse og ikrafttræden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret

3.1. Strafbare handlinger og sanktioner

Efter straffelovens § 262 a, stk. 1, straffes menneskehandel med fængsel

indtil 8 år. Ved menneskehandel forstås rekruttering, transport, overfør-

sel, husning eller efterfølgende modtagelse af en person, hvor der anven-

des eller har været anvendt ulovlig tvang, frihedsberøvelse, trusler, rets-

stridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse eller

anden utilbørlig fremgangsmåde med henblik på udnyttelse af den på-

gældende ved kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri eller slaveri-

lignende forhold eller fjernelse af organer.

På samme måde straffes efter § 262 a, stk. 2, den, der – med henblik på

udnyttelse af en person ved kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri

eller slaverilignende forhold eller fjernelse af organer – rekrutterer,

transporterer, overfører, huser eller efterfølgende modtager en person un-

der 18 år (uanset om der anvendes ulovlig tvang mv.) eller yder betaling

eller anden fordel for at opnå samtykke til udnyttelsen fra en person, som

har myndighed over den forurettede, og den, der modtager sådan betaling

eller anden fordel.

Det er som udgangspunkt ikke i sig selv strafbart at benytte sig af tjene-

steydelser, der udføres af ofre for menneskehandel, hvis en sådan benyt-

telse ikke sker med henblik på den ovennævnte form for udnyttelse.

Forsøg på og medvirken til overtrædelse af straffelovens § 262 a er straf-

bart i medfør af straffelovens § 21 og § 23.

Det fremgår af straffelovens § 81, at det ved straffens fastsættelse i al-

mindelighed bl.a. skal indgå som skærpende omstændighed, at gerningen

er særlig planlagt eller led i omfattende kriminalitet (nr. 3), eller at ger-

ningen er begået i udførelsen af offentlig tjeneste eller hverv eller under

misbrug af stilling eller særligt tillidsforhold i øvrigt (nr. 8).

Efter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske per-

soner) strafansvar for overtrædelse af straffeloven, herunder overtrædelse

af straffelovens § 262 a om menneskehandel. En juridisk person kan efter

straffelovens § 25 straffes med bøde.

3.2. Straffemyndighed

Straffelovens §§ 6-12 indeholder de almindelige bestemmelser om, under

hvilke betingelser en strafbar handling hører under dansk straffemyndig-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hed. Disse bestemmelser afgrænser således, hvilke straffesager der kan

pådømmes ved danske domstole.

Hovedreglen om dansk straffemyndighed er det såkaldte territorialprin-

cip, jf. straffelovens § 6, hvorefter handlinger, som er begået i Danmark,

hører under dansk straffemyndighed. Herudover følger det af straffelo-

vens §§ 7-8 b, at handlinger, som er begået uden for Danmark, i en række

nærmere bestemte tilfælde hører under dansk straffemyndighed. Det

gælder f.eks. efter omstændighederne, når en lovovertrædelse er begået i

udlandet af en dansk statsborger eller mod en dansk statsborger (jf. hen-

holdsvis straffelovens § 7 om det aktive personalprincip og § 7 a om det

passive personalprincip).

Efter straffelovens § 8, nr. 5, om det såkaldte universalprincip omfatter

dansk straffemyndighed handlinger, som foretages uden for den danske

stat, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjemme, når handlingen

er omfattet af en international bestemmelse, ifølge hvilken Danmark er

forpligtet til at have straffemyndighed. Ved ”internationale bestemmel-

ser” forstås bl.a. bestemmelser i rammeafgørelser.

3.3. Efterforskning og retsforfølgning

Efter retsplejelovens § 742, stk. 2, iværksætter politiet efter anmeldelse

eller af egen drift efterforskning, når der er rimelig formodning om, at

der er begået et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige. Efter-

forskning forudsætter ikke, at der er indgivet en anmeldelse. En anmelder

kan heller ikke forhindre videre efterforskning ved at trække sin anmel-

delse tilbage.

Da menneskehandel er en alvorlig forbrydelse, der kan straffes med

fængsel indtil 8 år, vil de fleste af retsplejelovens straffeprocessuelle

tvangsindgreb efter omstændighederne kunne anvendes i forbindelse med

efterforskning og retsforfølgning af menneskehandel (f.eks. varetægts-

fængsling, indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagning).

Når efterforskningen er afsluttet, afgør anklagemyndigheden, om der skal

rejses tiltale. Tiltale rejses kun, hvis anklagemyndigheden vurderer, at

dette vil føre til domfældelse, jf. retsplejelovens § 96, stk. 2.

Tiltale rejses bl.a. ikke, hvis der er indtrådt forældelse efter straffelovens

§§ 93-94, jf. straffelovens § 92. Forældelsesfristen for overtrædelse af

straffelovens § 262 a er 10 år, jf. § 93, stk. 1, nr. 3. Fristen regnes som

udgangspunkt fra den dag, da den strafbare virksomhed er ophørt, jf.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 94, stk. 1. Forældelsesfristen for overtrædelse af bl.a. straffelovens

§ 262 a, stk. 2, om menneskehandel af mindreårige, regnes dog tidligst

fra den dag, den forurettede fylder 18 år, jf. § 94, stk. 4.

Efter retsplejelovens §§ 721-722 kan anklagemyndigheden efter om-

stændighederne beslutte, at en sag skal ende med påtaleopgivelse eller

tiltalefrafald. Bestemmelserne er udtryk for det almindelige opportuni-

tetsprincip, hvorefter anklagemyndigheden har rådigheden over sagen og

derfor selv afgør, hvilke sager der skal indbringes for domstolene. An-

klagemyndigheden kan f.eks. vælge at frafalde tiltale, hvis der foreligger

særlig formildende omstændigheder eller andre særlige forhold, og påtale

ikke kan anses for påkrævet af almene hensyn, jf. § 722, stk. 2.

3.4. Ofre

3.4.1. Advokatbistand mv.

Retsplejelovens kapitel 66 a (§§ 741 a-741 f) indeholder regler om advo-

katbistand og vejledning til ofre for bestemte lovovertrædelser, herunder

menneskehandel. Ifølge de nævnte regler beskikker retten en advokat for

den, der er forurettet, når den pågældende fremsætter begæring om det,

eller efter politiets begæring. Beskikkelse af advokat kan dog i visse til-

fælde afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter, og ad-

vokatbistand må anses for åbenbart unødvendig.

Politiet vejleder den forurettede om adgangen til advokatbeskikkelse.

Vejledningen skal gives, inden den forurettede afhøres første gang, og

skal gentages i forbindelse med og inden anden afhøring. Politiet og an-

klagemyndigheden vejleder i øvrigt i fornødent omfang den forurettede

om vedkommendes retsstilling og om sagens forventede forløb mv., jf.

nærmere bekendtgørelse nr. 1108 af 21. september 2007 om politiets og

anklagemyndighedens pligt til at vejlede og orientere forurettede i straf-

fesager og til at udpege en kontaktperson for forurettede.

3.4.2. Ofrets stilling under efterforskningen og straffesagen

Politiet kan efter retsplejelovens § 750 foretage afhøringer, men kan ikke

pålægge nogen at afgive forklaring, og ingen tvang må anvendes for at få

nogen til at udtale sig. Ved afhøringer i retten har vidnet som udgangs-

punkt pligt til at afgive forklaring, jf. retsplejelovens § 168. Afhøring

skal ske på en måde, der er egnet til at fremkalde en tydelig og sandfær-

dig forklaring. Afhøring af vidner foretages som udgangspunkt direkte

for den ret, ved hvilken sagen behandles, jf. retsplejelovens § 174, stk. 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Politiets afhøring af et barn kan dog, når afhøringen er optaget på video,

benyttes som bevis under hovedforhandlingen, jf. retsplejelovens § 872.

Ifølge retsplejelovens § 174, stk. 2 og 3 (indsat ved lov nr. 538 af 8. juni

2006 og forventes sat i kraft inden udgangen af 2009), kan retten be-

stemme, at et vidne skal afgive forklaring ved anvendelse af telekommu-

nikation med eller uden billede.

Retsmøder er som udgangspunkt offentlige, jf. retsplejelovens § 28 a.

Offentligheden (og i visse tilfælde tiltalte) kan dog i visse tilfælde afskæ-

res fra at deltage i et retsmøde. Efter retsplejelovens § 29 kan retten såle-

des bestemme, at et retsmøde skal holdes for lukkede døre (dørlukning).

Efter retsplejelovens §§ 30-31 kan retten i straffesager forbyde offentlig

gengivelse af forhandlingen (referatforbud) henholdsvis, at der sker of-

fentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for sigtede (tiltalte) eller

andre under sagen nævnte personer, eller at den pågældendes identitet

offentliggøres (navneforbud) på anden måde.

Retten kan efter retsplejelovens § 856 beslutte, at tiltalte skal forlade

retssalen, mens et vidne eller en medtiltalt afhøres, når særegne grunde

taler for, at en uforbeholden forklaring ellers ikke kan opnås. Retten kan

endvidere på begæring bestemme, at et vidnes navn, stilling og bopæl

ikke må oplyses for tiltalte, hvis afgørende hensyn til vidnets sikkerhed

taler derfor, og det må antages at være uden betydning for tiltaltes for-

svar.

Bevisførelse om et vidnes almindelige troværdighed kan kun finde sted

på den måde og i den udstrækning, som retten bestemmer, jf. retsplejelo-

vens § 185.

I meget alvorlige sager iværksætter politiet – ud fra en konkret risikovur-

dering – særlige sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte vidner, f.eks. i

form af overfaldsalarm eller jævnlig patruljering ved vidnets bopæl. Der

kan endvidere i sjældne tilfælde blive tale om, at politiet opholder sig på

vidnets bopæl eller arbejdsplads. Herudover kan Rigspolitiet i helt eks-

traordinære tilfælde tilbyde vidner et fuldstændigt identitetsskifte.

3.4.3. Bistand til ofre

Regeringen oprettede i september 2007 Center mod Menneskehandel, der

er placeret i Servicestyrelsen. Centret, der er et videns- og koordinations-

center, har bl.a. til formål at forbedre den sociale indsats for ofre for

menneskehandel samt at koordinere samarbejdet mellem de sociale orga-

nisationer og andre myndigheder, herunder indsatsen med henblik på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

identificering af ofre. Dette arbejde supplerer politiets generelle indsats

med identificering af ofre.

I samarbejde med de sociale organisationer og offentlige myndigheder

sikrer centret en landsdækkende opsøgende og støttende indsats til ofre

for menneskehandel bl.a. i form af tilbud om læge- og psykologbehand-

ling, juridisk rådgivning, kortere kompetencegivende kurser, ophold i et

krise- eller beskyttelsescenter og forberedt hjemsendelse i samarbejde

med organisationer i hjemlandet.

3.5. Forebyggelse

Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2007-

2010 indeholder bl.a. tiltag, der skal forebygge menneskehandel dels ved

at begrænse efterspørgslen og øge befolkningens viden, dels ved at for-

bedre det internationale samarbejde, herunder forbedre det forebyggende

arbejde i afsenderlandene.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Det er vurderingen, at

dansk tilslutning til et forslag til ny EU-retsakt på

området med et indhold svarende til det foreliggende forslag til ramme-

afgørelse – i det omfang en ny EU-retsakt vil være bindende i forhold til

Danmark, jf. herved det anførte under pkt. 1 om Lissabon-traktaten –

bl.a. vil nødvendiggøre ændring af straffelovens § 262 a med henblik på

at medtage udnyttelse af forhold i forbindelse med tiggeri eller af ”krimi-

nelle aktiviteter”. Tilslutning fra dansk side vil tillige nødvendiggøre, at

bl.a. strafferammen i straffelovens § 262 a på 8 år forhøjes, så menne-

skehandel i bestemte tilfælde kan straffes med fængsel indtil (mindst) 10

år.

Det er endvidere vurderingen, at

et forslag til ny EU-retsakt på området

med et indhold svarende til det foreliggende forslag i givet fald ikke at

have statsfinansielle konsekvenser af betydning henset til det samlede

antal retsanmodninger der modtages og behandles af justitsvæsenet



vil

have visse mindre statsfinansielle konsekvenser, der imidler-

tid forventes

i givet fald

at kunne holdes inden for den eksisterende bevil-

lingsmæssige ramme.

Høring

Forslaget har med høringsfrist til den 1. juli 2009 været i høring hos føl-

gende myndigheder og organisationer mv.:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Den Danske Dom-

merforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspo-

litiet, Rigsadvokaten, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Erstatnings-

nævnet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet, Advokat-

rådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Landsforeningen af

Forsvarsadvokater, Center mod Menneskehandel, Hjælp Voldsofre,

Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, Kompetencecenter Prostituti-

on, Reden International, Pro Vest, Dansk Røde Kors, Red Barnet, Amne-

sty International, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening

og Retssikkerhedsfonden.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, Vestre

Landsret, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Erstatnings-

nævnet, Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Center

mod Menneskehandel, Hjælp Voldsofre, Pro Vest, Dansk Røde Kors,

Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening og Retssikker-

hedsfonden. Herudover har Københavns Universitet sendt bemærkninger.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Domstolsstyrelsen

Erstatnings-

nævnet

har ingen bemærkninger til forslaget.

Strafbare handlinger

Rigsadvokaten

finder, at der er behov for en nærmere definition af ud-

trykket udnyttelse af ”ulovlige forhold”.

Retssikkerhedsfonden

finder tilsvarende, at dette udtryk bør afgrænses i

forbindelse med gennemførelsen af rammeafgørelsen. Retssikkerheds-

fonden finder det endvidere ikke proportionalt at medtage ”tiggeri og

ulovlige forhold”. Udnyttelse af andre personer til f.eks. tiggeri kan straf-

fes med 2 års fængsel i medfør af straffelovens § 260 om ulovlig tvang.

Det strider mod proportionalitetsprincippet, at denne form for udnyttelse

fremover skal kunne give lange fængselsstraffe.

Center mod Menneskehandel

støtter den forslåede udvidelse.

Sanktioner

Rigsadvokaten

bemærker, at den nuværende strafferamme i straffelo-

vens § 262 a (fængsel i indtil 8 år) ikke udnyttes fuldt ud i retspraksis.

Straffene for menneskehandel varierer således i domspraksis fra fængsel

i 6 måneder til fængsel i 3 år og 9 måneder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder ikke behov for en skær-

pelse af den i forvejen høje strafferamme for menneskehandel.

Retssik-

kerhedsfonden

bemærker, at forhøjelsen af strafferammen til 8 år i 2002

i sig selv var udtryk for en markant opkriminalisering. Forslaget om en

yderligere forhøjelse stemmer ikke overens med nærhedsprincippet. Intet

taler således for, at fælles krav til strafferammer har nogen virkning på

EU-samarbejdet i forhold til menneskehandel.

Straffemyndighed

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

advarer mod at fravige kravet

om dobbelt strafbarhed i forhold til menneskehandel begået i udlandet.

Dansk Røde Kors

støtter derimod forslaget.

Ikke-retsforfølgning af ofre

Advokatrådet, Center mod Menneskehandel

Institut for Menne-

skerettigheder

finder det positivt, at det skal være muligt ikke at retsfor-

følge ofre for menneskehandel eller (i det mindste) ikke at straffe dem for

deres indblanding i ulovlige handlinger, som er en direkte følge af, at de

har været udsat for menneskehandel.

Center mod Menneskehandel

an-

fører endvidere, at der har været eksempler på retsforfølgning af perso-

ner, der først efterfølgende er anset som ofre for menneskehandel. Cen-

tret efterlyser i den forbindelse retningslinjer til sikring af ofrets retsstil-

ling og afbødning af retsvirkningerne af en eventuel dom.

Forældelse

I tilknytning til forslaget om at der skal kunne rejses tiltale i en tilstræk-

kelig lang periode efter, at ofret har nået myndighedsalderen, anbefaler

Advokatrådet,

at forældelsesfristen ikke forlænges yderligere, end hvad

der følger af straffelovens § 94, stk. 4 (hvorefter bl.a. forældelse af men-

neskehandel tidligst regnes fra den dag, den forurettede fylder 18 år).

Forebyggelse mv.

Retssikkerhedsfonden

anfører – under henvisning til forslaget om at

medlemsstaterne skal overveje at kriminalisere brugen af tjenesteydelser,

der udføres af ofre for menneskehandel – at man bør undlade at regulere

livsforhold, som er så kulturbundne og så forskelligt reguleret i de enkel-

te lande. Der peges i den forbindelse på den svenske kriminalisering af

prostitutionskunder set i forhold til andre landes lovlige bordeller.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Københavns Universitet

henviser til to artikler vedrørende henholdsvis

kriminalisering af prostitutionskunder og menneskehandel. Det anføres

heri bl.a., at en effektiv bekæmpelse af menneskehandel kun kan opnås

ved at kriminalisere køb af prostitutionsydelser.

Identificering af ofre

Dansk Røde Kors

støtter, at en person skal anses som et offer for men-

neskehandel, hvis der foreligger oplysninger, som tyder på, at personen

har været udsat for menneskehandel.

Center mod Menneskehandel

finder, at det bør præciseres, hvornår

formodede ofre får rettigheder som ”ofre for menneskehandel”. Det bør

samtidig udtrykkeligt fastslås, at vurderingen af, om en person er offer,

ikke bør afhænge af, om den pågældende er handlet særligt med henblik

på udnyttelse i netop det land, hvor den pågældende findes.

Beskyttelse af ofre

Advokatrådet

er tilfreds med, at det i forslaget fremhæves, at der ikke

må ske indgreb i forsvarets rettigheder. I den forbindelse kan Advokatrå-

det – ligesom

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

– ikke støtte for-

slaget om hemmeligholdelse af ofres identitet, da forslaget indebærer en

udvidet adgang til at benytte anonyme vidner. Retsplejelovens § 856, stk.

2, nr. 2 (hvorefter retten kan bestemme, at vidnets identitet ikke må oply-

ses til tiltalte, hvis det må antages at være uden betydning for tiltaltes for-

svar), giver således en tilstrækkelig beskyttelse af de forurettede. Rets-

plejelovens regler er udtryk for en omhyggelig afvejning mellem hensy-

net til henholdsvis offer og tiltalte. Det vil være en uheldig udvikling,

hvis der generelt i sager om menneskehandel skulle gælde en regel om, at

tiltalte ikke skulle være til stede i retssalen, mens forurettede afgiver for-

klaring. Det er endvidere vigtigt, at princippet om bevisumiddelbarhed

ikke udvandes.

Bistand til ofre

Dansk Røde Kors

støtter, at medlemsstaterne pålægges at yde bistand til

ofre for menneskehandel. Det er samtidig bekymrende, at mange ofre

sidder i fængsel, mens deres sag undersøges. Vægtige humanitære hen-

syn taler for, at fængsling holdes på et minimum, og at sagsbehandlingen

sker så hurtigt som praktisk muligt. Dette er i tråd med forslagets intenti-

on om, at der ikke sker nye og yderligere krænkelser af (mulige) ofre.

Den nuværende refleksperiode på indtil 100 dage giver ikke i tilstrække-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lig grad mulighed for at forberede offeret for menneskehandel på en

fremtid i hjemlandet.

Hjælp Voldsofre

finder, at reglerne i erstatningsloven om godtgørelse

for tort (§ 26) er utilstrækkelige. Godtgørelsesniveauet ved særdeles gro-

ve krænkelser, herunder menneskehandel, bør således hæves betydeligt.

Monitorering

Rigspolitiet

forudsætter, at de opgaver, der forventes varetaget af de na-

tionale rapportører, vil kunne varetages inden for de eksisterende organi-

satoriske rammer i dansk politi.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at menneskehandel er

et globalt fænomen, der kræver en koordineret indsats mellem medlems-

staterne. Menneskehandel har ofte en grænseoverskridende karakter, og

forskelle i medlemsstaternes nationale regulering hindrer i dag en koor-

dineret indsats. Forslaget til rammeafgørelse vil medføre en yderligere

tilnærmelse af medlemsstaternes materielle straffebestemmelser og pro-

cessuelle regler i forhold til den gældende rammeafgørelse.

Det er regeringens vurdering, at forslaget ikke er i strid med nærheds-

princippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissionens

betragtninger.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positivt indstillet over for forslaget.

Europa-Parlamentet

Forslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke

har afgivet udtalelse.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den

16. november 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Forslaget blev sammen med et grundnotat oversendt til Folketingets Eu-

ropaudvalg og Retsudvalg den 20. maj 2009.

Sagen blev

senest

forelagt Europaudvalget og Retsudvalget til orientering

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

23. oktober 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenpunkt 9: Forslag til EU's eksterne dimension inden for

bekæmpelse af menneskehandel.

Nyt notat.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Rådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. no-

vember 2009 – 1. december 2009 at få forelagt et forslag til EU's ekster-

ne dimension inden for bekæmpelse af menneskehandel. Forslaget om-

fatter en ikke-udtømmende række af hovedaktiviteter, der tager sigte på

at udvide partnerskaber, forbedre beskyttelse, støtte og rehabilitering

samt styrke international retshåndhævelse over for menneskehandel. For-

slaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser. Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen. Der ses

ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlemsstaters

holdning til sagen. Fra dansk side er man positiv over for forslaget.

Baggrund

I december 2005 vedtog Rådet en handlingsplan om bedste praksis, stan-

darder og procedurer i forbindelse med bekæmpelse og forebyggelse af

menneskehandel. Kommissionen forelagde i oktober 2008 en rapport

med konklusioner om gennemførelsen af handlingsplanen, hvori Kom-

missionen foreslog at samle bestræbelserne om nogle få hovedaktiviteter

på kort sigt, mens der på længere sigt burde udarbejdes en ny strategi på

grundlag af de resultater, der er opnået på området. Der henstilles bl.a.

til, at den nuværende indsats vedrørende eksterne forbindelser styrkes.

Det svenske formandskab har på den baggrund udarbejdet et forslag til et

såkaldt ”indsatsorienteret dokument” med angivelse af en række hoved-

aktiviteter, der kan være med til at styrke bekæmpelsen af menneskehan-

del som led i EU’s eksterne dimension.

Lissabon-traktaten

Konkrete forslag til retsakter med henblik på gennemførelse af de fore-

slåede hovedaktiviteter i det indsatsorienterede dokument vil ikke blive

vedtaget, inden Lissabon-traktaten træder i kraft.

Sådanne forslag på området må i givet fald forventes at blive fremsat på

grundlag af reglerne om det overstatslige samarbejde om retlige og indre

anliggender i TEF afsnit IV (fremover tredje del, afsnit V, i ”Traktaten

om Den Europæiske Unions Funktionsmåde”, TEUF).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,

vil dermed finde anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,

og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-

hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i

Danmark (”retsforbeholdet”).

I det omfang Rådet fremover træffer foranstaltning om et forslag om eller

initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i

TEUF, tredje del, afsnit V, træffer Danmark i henhold til protokollens

artikel 5 (fremover artikel 4) inden seks måneder foranstaltning om,

hvorvidt Danmark vil gennemføre denne foranstaltning i dansk lovgiv-

ning. En dansk beslutning herom vil skabe en folkeretlig forpligtelse

mellem Danmark og de øvrige medlemsstater (og associerede Schengen-

lande).

Indhold

2.1. Generelt

Det fremhæves i forslaget til det indsatsorienterede dokument, at menne-

skehandel bør gives prioritet som et fælles problem og en fælles politisk

målsætning i EU's eksterne dimension. Med forslaget fastlægges en ikke-

udtømmende række af hovedaktiviteter, der tager sigte på at udvide part-

nerskaber, forbedre beskyttelse, støtte og rehabilitering samt styrke inter-

national retshåndhævelse over for menneskehandel.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

Indledningsvist anbefales det, at Kommissionen og medlemsstaterne ud-

arbejder en oversigt over de tiltag, der er truffet bl.a. på grundlag af sa-

marbejdsordningerne i forbindelse med den regelmæssige overvågning af

udviklingen på området.

Forslaget til det indsatsorienterende dokument indeholder endvidere en

række anbefalinger til hovedaktiviteter, som i hovedtræk kan sammenfat-

tes under tre overskrifter:

Udvikling af partnerskaber

Det anbefales, at der oprettes særlige partnerskaber eller indgås særlige

aftaler med tredjelande, regioner og internationale organisationer, at der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udarbejdes et sæt standardklausuler, som herefter tilpasses i overens-

stemmelse med de specifikke aftaler, at der udarbejdes en liste over prio-

riterede tredjelande og regioner, som EU bør udvikle partnerskaber med,

og at der etableres udvekslingsprogrammer for sagkyndige på området.

EU bør endvidere fortsat fremme indførelsen af nationale rapportører el-

ler tilsvarende mekanismer. Det bør ligeledes overvejes at indføre et sy-

stem til indsamling af information i form af en liste med nøgleindikatorer

– et EU-indeks over menneskehandel – der også omfatter tredjelande,

regioner og internationale organisationer.

Herudover anbefales det, at personer involveret i internationale civile po-

litimissioner og diplomater mv. forberedes og uddannes til at håndtere de

særlige opgaver som menneskehandel medfører. Der bør også fokuseres

på uddannelse af grænsevagter og retshåndhævelsespersonale i tredjelan-

de. Endvidere bør selskaber, der udfører (person)transport på tværs af

grænserne, opfordres til at udvikle retningslinjer for, hvordan transport-

selskaberne kan medvirke til at forhindre menneskehandel.

Beskyttelse og støtte til ofre for menneskehandel

For så vidt angår beskyttelse og støtte af ofrene for menneskehandel

fremhæves det i forslaget til det indsatsorienterede dokument, at der bør

indføres og udvikles en reflektionsperiode for ofrene og en mulighed for

at udstede midlertidige opholdstilladelser.

Det anbefales endvidere, at der udarbejdes retningslinjer for identifikati-

on og behandling af ofre – herunder specifikke retningslinjer for behand-

ling af børn – en mekanisme for henvisning af ofre til specialiserede

agenturer og organisationer samt mekanismer til efterforskning og rets-

forfølgning af kriminalitet på tværs af grænserne.

Efterforskning og retsforfølgning

I forslaget til det indsatsorienterede dokument anbefales det herudover, at

der udarbejdes en målrettet trusselsvurdering af menneskehandel til EU

fra både tredjelande og regioner uden for EU. En sådan trusselsvurderin-

gen vil bl.a. kunne bruges ved udarbejdelse af en prioriteret liste over

tredjelande og regioner og ved vurderingen af, om der skal oprettes part-

nerskaber i forhold til bestemte tredjelande mv., jf. overfor.

Det foreslås i øvrigt, at det overvejes at videreudvikle et EU-netværk af

politifolk og anklagere mv. fra medlemsstaterne, Eurojust, Europol og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Frontex, herunder med henblik på i videre omfang at gøre brug af fælles

efterforskningshold i indsatsen over for menneskehandel.

Gældende dansk ret

Bekæmpelsen af menneskehandel har høj prioritet fra myndighedernes

side, og navnlig indsatsen mod kvindehandel og rufferi har i de seneste år

været et særligt prioriteret indsatsområde.

Rigspolitiet udgav således i 2006 handlingsplanen ”Strategi for en styrket

politimæssig indsats mod prostitutionens bagmænd”. Strategien fastlæg-

ger en overordnet ramme for indsatsen mod kvindehandel og rufferi og

involverer et tæt samarbejde mellem Rigspolitiet og politikredsene.

Rigspolitiets nationale efterforskningscenter (NEC) foretager systematisk

monitorering af området, hvilket bl.a. sker på grundlag indberetninger af

samtlige oplysninger, der kan være af betydning for kvindehandel.

Regeringen udgav endvidere dokumentet ”Handlingsplan til bekæmpelse

af handel med mennesker 2007-2010”. Handlingsplanen indeholder bl.a.

tiltag, der skal forebygge menneskehandel dels ved at begrænse efter-

spørgslen og øge befolkningens viden, dels ved at forbedre det internati-

onale samarbejde, herunder forbedre det forebyggende arbejde i afsen-

derlandene.

Regeringen oprettede i september 2007 Center mod Menneskehandel, der

er placeret i Servicestyrelsen. Centret, der er et videns- og koordinations-

center, har bl.a. til formål at forbedre den sociale indsats for ofre for

menneskehandel samt at koordinere samarbejdet mellem de sociale orga-

nisationer og andre myndigheder, herunder indsatsen med henblik på

identificering af ofre. Dette arbejde supplerer politiets generelle indsats

med identificering af ofre.

I samarbejde med de sociale organisationer og offentlige myndigheder

sikrer centret en landsdækkende opsøgende og støttende indsats til ofre

for menneskehandel bl.a. i form af tilbud om læge- og psykologbehand-

ling, juridisk rådgivning, kortere kompetencegivende kurser, ophold i et

krise- eller beskyttelsescenter og forberedt hjemsendelse i samarbejde

med organisationer i hjemlandet.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Der er ikke foretaget høring i sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlems-

staters holdninger til udkastet til udkastet til det indsatsorienterende do-

kument.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side forventer man at kunne støtte indholdet af forslaget til det

indsatsorienterende dokument.

Europa-Parlamentet

Forslaget har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 16. november 2009.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenpunkt 10: Forslag til Rådets rammeafgørelse om bekæm-

pelse af seksuelt misbrug af børn, seksuel udnyttelse af børn og bør-

nepornografi og om ophævelse af rammeafgørelse 2004/68/RIA

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

KOM(2009)0135.

Resumé

Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

30. november – 1. december 2009

kort at orientere om de igangværende

forhandlinger om et forslag til rammeafgørelse om bekæmpelse af seksu-

elt misbrug af børn, seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og om

ophævelse af rammeafgørelse 2004/68/RIA. Forslaget har til formål at

sikre en yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning i forhold

til den gældende rammeafgørelse. Forslaget indeholder regler om retsfor-

følgning af personer, der begår seksuelt misbrug mv., beskyttelse af og

bistand til ofre samt forebyggelse af seksuelt misbrug mv. Forslaget vur-

deres ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes at

have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes ikke at have

statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilken-

degivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget.

Fra

dansk side agter man at tage orienteringen til efterretning.

Baggrund

Formålet med forslaget er at sikre, at der sker en yderligere tilnærmelse

af medlemsstaternes lovgivning i forhold til den gældende rammeafgø-

relse på området om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn samt bør-

nepornografi (2004/68/RIA). Forslaget bygger på den gældende ramme-

afgørelse og Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksu-

el udnyttelse og seksuelt misbrug. Kommissionen har derudover medta-

get en række nye elementer.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 oriente-

rede det daværende tjekkiske formandskab om status for forhandlingerne

om forslaget til ny rammeafgørelse.

Det svenske formandskab forventes på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 30. november – 1. december 2009 at give en kort statusori-

enteringen, herunder i lyset af Lissabon-traktatens ikrafttræden, jf. straks

nedenfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lissabon-traktaten

Forslaget til rammeafgørelse vil ikke blive vedtaget, inden Lissabon-

traktaten træder i kraft.

Med Lissabon-traktatens ikrafttræden bortfalder forslag, som er fremsat

med hjemmel i TEU afsnit VI om det mellemfolkelige samarbejde om po-

liti og strafferet (søjle 3), og som ikke er vedtaget. Det vil bl.a. gælde det

nævnte forslag til rammeafgørelse. Et nyt forslag på området vil herefter

skulle fremsættes på grundlag af reglerne om det overstatslige samarbej-

de om retlige og indre anliggender i TEF afsnit IV (fremover tredje del,

afsnit V, i ”Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde”,

TEUF).

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,

vil dermed finde anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,

og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-

hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i

Danmark (”retsforbeholdet”).

Indhold

2.1. Generelt

Forslaget til rammeafgørelse om bekæmpelse af misbrug af børn mv. er

fremsat under henvisning til TEU, særligt artikel 29, artikel 31, stk. 1,

litra e, og artikel 34, stk. 2, litra b. Ifølge artikel 29 har Unionen som mål

at give borgerne et højt tryghedsniveau i et område med frihed, sikkerhed

og retfærdighed gennem udformning af fælles handling mellem med-

lemsstaterne inden for politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminal-

sager. Det fremgår af artikel 31, stk. 1, litra e, at fælles handling vedrø-

rende retligt samarbejde i kriminalsager omfatter gradvis vedtagelse af

foranstaltninger til fastsættelse af regler for, hvad der udgør kriminelle

handlinger, og for straffene for bl.a. organiseret kriminalitet. Ifølge arti-

kel 34, stk. 2, litra b, kan Rådet med henblik på at bidrage til opfyldelse

af Unionens målsætninger på initiativ af en medlemsstat eller Kommissi-

onen vedtage rammeafgørelser om indbyrdes tilnærmelse af medlemssta-

ternes love og administrative bestemmelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der henvises i øvrigt til det anførte under pkt. 1 om betydningen af Lis-

sabon-traktatens ikrafttræden.

Formålet med forslaget er at sikre en yderligere tilnærmelse af medlems-

staternes lovgivning på området. Forslaget sigter mod en tilnærmelse in-

den for tre hovedområder: 1) retsforfølgning af personer, der begår sek-

suelt misbrug mv., 2) beskyttelse af og bistand til ofre og 3) forebyggelse

af seksuelt misbrug mv.

Forslaget indeholder på den baggrund bestemmelser om strafbare hand-

linger, sanktioner, rettighedsfrakendelse, straffemyndighed, efterforsk-

ning og retsforfølgning, ofres rettigheder i straffesager og bistand til ofre,

forebyggelse og blokering for adgang til internetadresser.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Strafbare handlinger

Seksuelt misbrug

Efter forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere seksuel omgængelse

med børn under den (nationalt fastsatte) seksuelle lavalder og seksuel

omgængelse med børn, hvor der er gjort brug af tvang, magt eller trusler.

Et barn defineres i forslaget som en person under 18 år. Det skal endvide-

re være strafbart at

opnå seksuel omgængelse ved misbrug af et overord-

nelsesforhold eller ved misbrug af et barns særligt sårbare situation. En-

delig skal det være strafbart at

tvinge et barn til seksuel omgængelse

med tredjemand eller med et seksuelt formål at foranledige, at et barn

under den seksuelle lavalder overværer seksuelt misbrug eller seksuelle

aktiviteter.

Forslagene har ikke til formål at kriminalisere frivillige seksuelle aktivi-

teter mellem børn.

Seksuel udnyttelse

Efter forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere en række forhold ved-

rørende børns medvirken i prostitution eller pornografiske optrædener.

Medlemsstaterne skal således kriminalisere det at rekruttere eller tvinge

et barn til prostitution eller medvirken i en pornografisk optræden og at

profitere af eller på anden måde at udnytte et barn i forbindelse med pro-

stitution eller pornografiske optrædener. Endelig skal det være strafbart

som kunde eller tilskuer at deltage i sådanne aktiviteter.

Medlemsstaterne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kan dog vælge ikke at kriminalisere tilskuere til optrædener, hvor de op-

trædende, hverken er blevet rekrutteret eller tvunget til at deltage.

Forslagene har ikke til formål at kriminalisere frivillige seksuelle aktivi-

teter mellem børn over den seksuelle lavalder.

Børnepornografi

Efter forslaget skal medlemsstaterne sikre, at det er strafbart at fremstille,

distribuere, udbrede, transmittere, udbyde, levere, anskaffe, besidde eller

stille børnepornografi til rådighed. Endvidere skal det være strafbart ved

hjælp af et informationssystem at skaffe sig adgang til børnepornografi.

Børnepornografi omfatter efter forslaget bl.a. billeder af ikke-eksiste-

rende børn (”fiktiv børnepornografi”) eller personer, som ligner børn.

Forslagene har ikke til formål at kriminalisere aktiviteter i forhold til

materiale, som alene er fremstillet med henblik på privat brug og med

samtykke fra de involverede parter.

Visse forberedende handlinger

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere en række handlinger,

der foretages med henblik på at begå et af de ovenfor omtalte forhold.

Medlemsstaterne skal således sikre, at det er strafbart for en voksen per-

son via et informationssystem at opfordre et barn til at mødes, når barnet

ikke har nået den seksuelle lavalder, og opfordringen fremsættes med

henblik på seksuelt misbrug af barnet og følges op af faktiske handlinger,

der leder til et sådant møde (såkaldt ”grooming”).

Medlemsstaterne skal endvidere kriminalisere udbredelse af materiale,

der reklamerer for mulighed for at begå seksuelt misbrug af børn mv.

Forsøg og medvirken

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere medvirken til og for-

søg på

visse af

de ovenfor omtalte strafbare handlinger. Undtaget fra

kriminalisering er forsøg på at begå de ovenfor omtalte forberedende

handlinger, f.eks. forsøg på ”grooming”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2.2. Sanktioner

2.2.2.1. Fysiske personer

Ifølge forslaget skal hver medlemsstat sikre, at fysiske personer, der be-

går de ovenfor omtalte strafbare handlinger, kan straffes med fængsel

indtil

minimum 1, 2, 5 eller 10 år – afhængig af forholdets grovhed.

I forhold til seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn skal følgende

forhold anses som skærpende omstændigheder (for så vidt omstændighe-

den ikke allerede udgør en del af forbrydelsens gerningsindhold):



at barnet er under den seksuelle lavalder;

at barnet befinder sig i en særlig sårbar situation, navnlig som følge

af psykisk eller fysisk handicap eller en afhængighedssituation;

at forbrydelsen er begået af et familiemedlem, en person, der bor

sammen med barnet, eller en person, der har misbrugt sin myndig-

hed;

at lovovertrædelsen er begået af flere personer, der handlede i fæl-

lesskab;

at barnet blev bragt i livsfare;

at der er blevet anvendt grov vold, eller barnet er blevet forvoldt al-

vorlig skade.



I forhold til børnepornografi skal det anses som en skærpende omstæn-

dighed, at forholdet er begået inden for rammerne af en kriminel organi-

sation.

Seksuelt misbrug

Seksuelt misbrug af børn uden brug af tvangsmidler og uden skærpende

omstændigheder i øvrigt skal kunne straffes med fængsel indtil 2 år.

Er der gjort brug af tvang, magt eller trusler – eller foreligger der i øv-

rigt skærpende omstændigheder – skal straffen kunne stige til fængsel

indtil 5 år. Er der gjort brug af tvang, magt eller trusler under i øvrigt

skærpende omstændigheder, skal der kunne straffes med fængsel indtil

10 år.

Den, der foranlediger, at et barn under den seksuelle lavalder overværer

seksuelt misbrug eller seksuelle aktiviteter, skal kunne straffes med fæng-

sel indtil 1 år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Seksuel udnyttelse

Seksuel udnyttelse af børn uden brug af tvangsmidler og uden skærpende

omstændigheder i øvrigt skal kunne straffes med fængsel indtil 2 år. Un-

der skærpende omstændigheder skal straffen kunne stige til fængsel indtil

5 år.

Den, der tvinger et barn til deltagelse i prostitution eller pornografiske

optrædener, skal kunne straffes med fængsel indtil 5 år og under skær-

pende omstændigheder med fængsel indtil 10 år.

Den, der som tilskuer deltager i børnepornografiske optrædener, skal

kunne straffes med fængsel indtil 1 år.

Børnepornografi

Fremstilling og udbredelse af børnepornografi, der alene gengiver ikke-

eksisterende børn (”fiktiv børnepornografi”) eller personer, som ligner

børn, skal kunne straffes med fængsel indtil 1 år.

Fremstilling og udbredelse af børnepornografi, der gengiver ”rigtige”

børn, skal kunne straffes med fængsel indtil 2 år og under skærpende

omstændigheder med fængsel indtil 5 år.

Den, der gør sig bekendt med eller besidder børnepornografi (begge ty-

per), skal kunne straffes med fængsel indtil 1 år.

Visse forberedende handlinger samt forsøg og medvirken

Efter forslaget skal ”grooming” kunne straffes med fængsel indtil 1 år.

Forsøg og medvirken skal kunne straffes med strafferetlige sanktioner,

der er effektive, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsen, og har af-

skrækkende virkning.

2.2.2.2. Juridiske personer

Juridiske personer, der ifalder strafansvar i forbindelse med seksuelt mis-

brug af børn, skal kunne straffes med sanktioner, der er effektive, står i et

rimeligt forhold til lovovertrædelsens grovhed og har en afskrækkende

virkning. Sådanne sanktioner skal omfatte bødestraffe, men kan også om-

fatte en række andre sanktioner, såsom udelukkelse fra at modtage of-

fentlige ydelser eller forbud mod at udøve erhvervsvirksomhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2.3. Straffemyndighed

Ifølge forslaget skal hver medlemsstat have straffemyndighed (jurisdikti-

on) i forhold til seksuelt misbrug af børn mv., der begås i den pågælden-

de medlemsstat.

Endvidere skal medlemsstaterne som udgangspunkt

have straffemyndig-

hed i forhold til seksuelt misbrug af børn mv., der begås i udlandet, når

forholdet har tilknytning til den enkelte medlemsstat. En sådan tilknyt-

ning foreligger, når gerningsmanden eller ofret har statsborgerskab eller

sædvanlig bopæl i den pågældende medlemsstat, eller når forholdet er

begået for at skaffe en juridisk person, der har hjemsted i den pågælden-

de medlemsstat, vinding.

En medlemsstat kan dog vælge kun at have straffemyndighed i forhold til

seksuelt misbrug mv. begået i den pågældende medlemsstat, jf. territori-

alprincippet, eller begået (i udlandet) af en person, som har statsborger-

skab i den pågældende medlemsstat, jf. det aktive personalprincip.

Når seksuelt misbrug af børn mv. begås af en person, der er statsborger

eller

– hvis straffemyndigheden ikke er begrænset i overensstemmelse

med ovenstående –

har sædvanlig bopæl i en medlemsstat, er den pågæl-

dende medlemsstat forpligtet til at have straffemyndighed, uanset om

forholdet er strafbart på gerningsstedet (dvs. uden krav om dobbelt straf-

barhed). I denne situation må det endvidere ikke stilles som betingelse

for at udøve straffemyndighed, at ofret har foretaget anmeldelse på ger-

ningsstedet.

Når et forhold begås ved hjælp af et informationssystem (f.eks. ved ud-

bredelse af børnepornografi via internettet), skal hver medlemsstat ende-

lig sikre, at forholdet er omfattet af medlemsstatens straffemyndighed,

når adgang til informationssystemet opnås fra medlemsstatens område,

uanset hvor informationssystemet befinder sig.

Forslaget indeholder endelig regler, der skal sikre en hensigtsmæssig ko-

ordinering af retsforfølgningen i tilfælde af, at en lovovertrædelse hører

under flere medlemsstaters straffemyndighed.

2.2.4. Efterforskning og retsforfølgning

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at der kan efterforskes og

rejses tiltale i sager om seksuelt misbrug af børn mv., uanset om ofret har

anmeldt forholdet eller trukket sin anmeldelse tilbage.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget indeholder også elementer, som skal bidrage til, at seksuelt

misbrug af børn mv. bliver anmeldt oftere. Medlemsstaterne skal bl.a.

sikre, at regler om tavshedspligt ikke er til hinder for, at personer, som i

kraft af deres arbejde har kontakt med børn, kan anmelde formodede til-

fælde af seksuelt misbrug til de kompetente myndigheder.

Medlemsstaterne skal derudover sikre, at der –

for visse overtrædelser

–

kan rejses tiltale i en tilstrækkelig lang periode efter, at ofret har nået

myndighedsalderen. Denne periodes længde skal svare til forbrydelsens

grovhed.

Medlemsstaterne pålægges endvidere at sikre en effektiv efterforskning

og tiltalerejsning i forbindelse med sager om seksuelt misbrug af børn

mv. Medlemsstaterne skal

i den forbindelse sikre at myndigheder med

ansvar for efterforskning og retsforfølgning af seksuelt misbrug af børn

mv. råder over effektive efterforskningsredskaber.

Myndighederne skal

endvidere sættes i stand til –

så vidt muligt

– at identificere ofrene for

seksuelt misbrug mv., herunder navnlig ved analyse af børnepornografisk

materiale.

Endelig skal det være muligt ikke at retsforfølge ofre for seksuelt mis-

brug mv. eller (i det mindste) ikke at pålægge dem sanktioner for deres

indblanding i ulovlige handlinger, som er en direkte følge af, at de har

været udsat for misbrug.

2.2.5. Ofre

Ifølge forslaget skal børn, der udsættes for seksuelt misbrug, altid anses

for særligt sårbare ofre. Et særligt sårbart offer har i henhold til ramme-

afgørelsen om ofres stilling i forbindelse med straffesager

(2001/220/RIA) et særligt krav på beskyttelse. Ifølge forslaget skal ram-

meafgørelsens artikel 4 efter omstændighederne også finde anvendelse på

ofrets familie. Ofrets familie vil herefter have krav på at modtage nogle

af de samme oplysninger som ofret bl.a. om ofrets stilling under efter-

forskningen og straffesagen.

Forslaget indeholder også bestemmelser, der skal forhindre, at et bar-

neoffer for seksuelt misbrug – under efterforskningen eller straffesagen –

udsættes for nye krænkelser (såkaldt ”sekundær viktimisering”).

Under efterforskningen skal medlemsstaterne sikre, at forhør af et bar-

neoffer finder sted uden ugrundet ophold efter anmeldelsen og om nød-

vendigt i lokaler, der er indrettet til formålet. Antallet af forhør skal be-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

grænses mest muligt og foretages af en person, der er uddannet hertil. Et

barneoffer skal under efterforskningen kunne være ledsaget af sin advo-

kat eller en anden voksen person efter eget valg.

Hvis ofrets værger mv. ikke er i stand til at repræsentere ofret, skal der

efter omstændighederne udpeges en særlig repræsentant. De særlige for-

anstaltninger, der træffes for at beskytte og bistå et offer, skal vedtages

efter en konkret vurdering af de særlige forhold, der gør sig gældende for

det enkelte offer. Ofre skal endvidere om nødvendigt have adgang til gra-

tis retshjælp og gratis repræsentation i straffesager.

Forhør, der foretages under efterforskningen, skal kunne videooptages og

anvendes som bevis i straffesagen. Under selve straffesagen (hovedfor-

handlingen), skal retsmødet kunne finde sted for lukkede døre. Barneof-

ret skal endvidere kunne afhøres uden at være fysisk til stede.

2.2.6. Forebyggelse af seksuelt misbrug mv.

En person, der dømmes for seksuelt misbrug af børn mv., skal ifølge for-

slaget underkastes en vurdering af vedkommendes farlighed og risiko for

at falde tilbage i ny kriminalitet (recidiv) med henblik på at fastlægge

behovet for rettighedsfrakendelse eller andre foranstaltninger, der kan

mindske risikoen for gentagelse af det seksuelle misbrug mv.

Medlemsstaterne skal sikre, at personer, der vurderes at være farlige og i

risiko for recidiv, kan idømmes foranstaltninger, der midlertidigt eller

varigt udelukker de pågældende fra at udøve hverv med regelmæssig

kontakt med børn. En sådan rettighedsfrakendelse skal indføres i straffe-

registeret i den dømmende medlemsstat. Forslaget indeholder endvidere

bestemmelser, der skal sikre, at rettighedsfrakendelsen også får virkning i

de øvrige medlemsstater. Medlemsstaterne skal således efter anmodning

videregive oplysninger om rettighedsfrakendelse til de øvrige medlems-

stater. Medlemsstaterne skal endvidere anerkende og håndhæve andre

landes foranstaltninger (gensidig anerkendelse).

Personer, der er tiltalt eller dømt for seksuelt misbrug af børn mv., skal

have adgang til (tilbydes) behandlingsprogrammer mv. med henblik på at

forebygge seksuelt misbrug af børn. Personer, der frygter at de måske vil

begå seksuelt misbrug af børn mv., skal om nødvendigt også have ad-

gang til behandlingsprogrammerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter forslaget skal medlemsstaterne sikre, at adgangen til en internet-

adresse efter omstændighederne kan blokeres, når internetadressen inde-

holder eller udbreder børnepornografi.

Medlemsstaterne skal herudover opfordre turisme- og rejsesektoren til

på forskellig vis at deltage i forebyggelsen af seksuel udnyttelse og sek-

suelt misbrug af børn under rejser i udlandet.

2.2.7. Øvrigt

Endelig indeholder forslaget en række regler af mere teknisk karakter,

herunder om ophævelse af den gældende rammeafgørelse samt tidspunkt

for den foreslåede rammeafgørelses gennemførelse og ikrafttræden.

Gældende dansk ret

3.1. Strafbare handlinger og sanktioner

3.1.1. Seksuelt misbrug

Efter straffelovens § 216, stk. 1, straffes for voldtægt den, der tiltvinger

sig samleje ved vold eller trussel om vold. Straffen er fængsel indtil 8 år.

Har voldtægten haft en særlig farlig karakter, eller foreligger der i øvrigt

særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil

12 år, jf. § 216, stk. 2. Efter straffelovens § 217 straffes med fængsel ind-

til 4 år den, der skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang efter § 260

end ved vold eller trussel om vold.

Den, der har samleje med et barn under 15 år, straffes med fængsel indtil

8 år, jf. straffelovens § 222, stk. 1. Har barnet været under 12 år, eller har

gerningsmanden skaffet sig samlejet ved tvang eller fremsættelse af trus-

ler, kan straffen stige til fængsel indtil 12 år, jf. § 222, stk. 2. Efter § 222,

stk. 3, skal det ved straffastsættelsen efter stk. 1 og stk. 2, 1. led, indgå

som en skærpende omstændighed, at gerningsmanden har skaffet sig

samlejet ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed.

Den, der ved udnyttelse af en persons sindssygdom eller mentale retarde-

ring skaffer sig samleje uden for ægteskab med den pågældende, straffes

med fængsel indtil 4 år, jf. straffelovens § 218, stk. 1. Det samme gælder

den, der skaffer sig samleje uden for ægteskab med en person, der befin-

der sig i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at mod-

sætte sig handlingen, § 218, stk. 2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter straffelovens § 219 straffes med fængsel indtil 4 år den, der er ansat

eller tilsynsførende ved bl.a. børne- eller ungdomshjem, hvis den pågæl-

dende har samleje med nogen, der er optaget i institutionen.

Efter straffelovens § 223, stk. 1, straffes med fængsel indtil 4 år den, som

har samleje med en person under 18 år, der er den pågældendes adoptiv-

barn, stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til under-

visning eller opdragelse. Den, som under groft misbrug af en på alder og

erfaring beroende overlegenhed forfører en person under 18 år til samle-

je, straffes efter § 223, stk. 2, ligeledes med fængsel indtil 4 år.

De nævnte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse med hensyn til

anden kønslig omgængelse end samleje, herunder anden kønslig omgæn-

gelse med en person af samme køn, jf. straffelovens §§ 224 og 225.

Efter straffelovens § 232 straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år den,

der ved uterligt forhold krænker blufærdigheden eller giver offentlig for-

argelse. Der skal være tale om et ”uterligt” forhold, hvilket indebærer, at

forholdet skal have relation til det kønslige (seksuelle) og være af en vis

grovhed, uden at det nødvendigvis skal være utugtigt, jf. i øvrigt neden-

for om straffeloven §§ 230 og 235. Bestemmelsen omfatter bl.a. visse

befølinger, fotografering eller beluring af afklædte personer, uterlige op-

fordringer og blottelse af kønsdele eller samleje mv. i andres påsyn.

3.1.2. Seksuel udnyttelse

Efter straffelovens § 228 straffes for rufferi den, der forleder nogen til at

søge fortjeneste ved kønslig usædelighed med andre, den der for vindings

skyld forleder nogen til kønslig usædelighed med andre eller den der af-

holder nogen, der driver erhverv ved kønslig usædelighed, fra at opgive

det, eller som holder bordel. Straffen er fængsel indtil 4 år. På samme

måde straffes bl.a. den, der tilskynder eller bistår en person under 21 år

til at søge erhverv ved kønslig usædelighed, jf. stk. 2.

Den, der fremmer kønslig usædelighed ved for vindings skyld eller i ofte-

re gentagne tilfælde at optræde som mellemmand, eller som udnytter en

andens erhverv ved kønslig usædelighed, straffes med fængsel indtil 3 år

eller under formildende omstændigheder med bøde, jf. straffelovens

§ 229. Efter § 229, stk. 2, straffes med fængsel indtil 1 år eller under

formildende omstændigheder med bøde den, der udlejer værelse i hotel

eller gæstgiveri til benyttelse til erhvervsmæssig utugt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den, der som kunde mod betaling eller løfte om betaling har samleje med

en person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, jf.

straffelovens § 223 a.

Efter straffelovens § 235 a, stk. 1, straffes den, der rekrutterer eller i øv-

rigt medvirker til, eller som udnytter, at en person under 18 år deltager i

en forestilling med utugtig optræden med bøde eller fængsel indtil 2 år

eller under særlig skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 år.

Som særlig skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor bar-

nets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der forvol-

des barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om forestillinger af mere

systematisk eller organiseret karakter.

Den, der som tilskuer overværer en utugtig forestilling med deltagelse af

en person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år, jf.

straffelovens § 235 a, stk. 2.

3.1.3. Børnepornografi

Efter straffelovens § 230 straffes den, der optager utugtige fotografier,

film eller lignende af en person under 18 år med forsæt til at sælge eller

på anden måde at udbrede materialet. Straffen er bøde eller fængsel indtil

2 år eller under særligt skærpende omstændigheder fængsel indtil 6 år.

Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor

barnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der for-

voldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om optagelser af mere

systematisk eller organiseret karakter.

Optagelserne skal for at være omfattet af bestemmelsen indeholde ”utug-

tigt” materiale, jf. også straffelovens § 235. Bestemmelsen omfatter såle-

des bl.a. optagelser af et seksuelt forhold i form af samleje eller anden

kønslig omgængelse end samleje med en person under 18 år. Efter forar-

bejderne må der i øvrigt lægges vægt på, om optagelsen viser en person

under 18 år, der deltager i kønsligt forhold, eller over for hvem der i for-

bindelse med optagelsen må antages at være foretaget en groft krænken-

de handling, f.eks. ved at anvende den pågældende som model for foto-

grafering af kønsdele eller af seksuelt prægede berøringer. Almindelige

nøgenbilleder, hvor der ikke fokuseres på kønsdelene, falder derimod

efter forarbejderne uden for bestemmelsen.

Straffelovens § 230 omfatter optagelse, der sker med henblik på salg eller

anden udbredelse. Kerneområdet er optagelse af fotografier mv., som ef-

terfølgende anvendes til fremstilling af materiale, der udbydes til salg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bestemmelsen er imidlertid ikke begrænset til salg eller anden udbredel-

se som led i erhvervsmæssig virksomhed, og den omfatter således også

tilfælde, hvor optagelserne gøres tilgængelige vederlagsfrit på internettet,

eller hvor udbredelsen sker ved bytte eller i en lukket kreds, herunder i

foreninger med et begrænset antal medlemmer. Bestemmelsen omfatter

derimod som udgangspunkt ikke private (utugtige) optagelser af unge

under 18 år, idet dette normalt ikke vil ske med henblik på salg eller an-

den udbredelse. Selve den handling, der optages, kan dog være strafbar

efter andre bestemmelser i straffeloven, f.eks. straffelovens § 222 om

samleje med et barn under 15 år eller § 232 om blufærdighedskrænkelse.

Den, som udbreder utugtige fotografier eller film, andre utugtige visuelle

gengivelser eller lignende af personer under 18 år, straffes med bøde eller

fængsel indtil 2 år eller under særligt skærpende omstændigheder med

fængsel indtil 6 år, jf. straffelovens § 235.

”Utugtige visuelle gengivelser

eller lignende” omfatter computergenerede billeder, der fremtræder på

samme eller tilnærmelsesvis samme måde som fotografier og lignende

(”fiktiv børnepornografi”).

Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor

barnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der for-

voldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om udbredelse af mere

systematisk eller organiseret karakter. Bestemmelsen omfatter enhver

form for udbredelse, herunder eksport, distribution, transmission mv.

Efter § 235, stk. 2, straffes den, som besidder eller mod vederlag gør sig

bekendt med utugtige fotografier eller film, andre utugtige visuelle gen-

givelser eller lignende af personer under 18 år, med bøde eller fængsel

indtil 1 år. Besiddelse af utugtige billeder af en person, der er fyldt 15 år,

er dog ikke omfattet, hvis den pågældende har givet samtykke til besid-

delsen, jf. stk. 3. ”Besiddelse” af børnepornografisk materiale omfatter

tilfælde, hvor et billede mv. lagres på f.eks. videobånd, harddisk, diskette

eller USB-nøgle, således at den pågældende kan kalde billedet frem igen.

Den blotte betragtning af tv-udsendelser (f.eks. sendt via satellit) eller af

billeder på internettet, hvor der måtte være fri adgang (uden krav om be-

taling af vederlag) til børnepornografisk materiale, er ligeledes omfattet

af bestemmelsen.

3.1.4. Forsøg og medvirken

Forsøg på og medvirken til overtrædelse af de ovenfor omtalte straffe-

lovsbestemmelser er strafbart i medfør af straffelovens § 21 og § 23.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forsøgsreglerne giver bl.a. mulighed for at sætte ind over for seksuelle

overgreb mod børn på et tidligt tidspunkt i gerningsforløbet. Forsøgsreg-

lerne kriminaliserer således ethvert forsøg på seksuelle overgreb mod et

barn – herunder såkaldt ”grooming”.

Udbredelse af materiale, der reklamerer for mulighed for at begå seksu-

elt misbrug af børn mv., vil efter omstændighederne kunne straffes som

forsøg på medvirken til seksuelt misbrug af børn.

3.1.5. Juridiske personer

Efter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske per-

soner) strafansvar for overtrædelse af straffelovens bestemmelser. En ju-

ridisk person kan efter straffelovens § 25 straffes med bøde.