Europaudvalget 2009-10
Rådsmøde 2979 - RIA Bilag 3
Offentligt
760222_0001.png
Civil- og Politiafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
18. november 2009
Det Internationale
Kontor
2009-3061/1-0061
SJE43129
Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets an-
svarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre
anliggender) og mødet i det blandede udvalg den 30. november – 1.
december 2009
Side:
4-21
Dagsordenspunkt 1
Stockholm-programmet
- politisk enighed
KOM-dokument foreligger ikke
SIS II
- statusorientering
KOM-dokument foreligger ikke
EU’s indsats mod terrorisme
- statusorientering
KOM-dokument foreligger ikke
Forslag til en EU-strategi om informa-
tionsstyring
- vedtagelse
KOM-dokument foreligger ikke
Eksterne relationer inden for retlige og
indre anliggender
- orientering
KOM-dokument foreligger ikke
E-justice
- status
KOM-dokument foreligger ikke
Undertegnelse af aftale mellem EU og
Japan om gensidig retshjælp i straffesa-
ger
- vedtagelse
KOM-dokument foreligger ikke
22-25
Dagsordenspunkt 2
26-31
Dagsordenspunkt 3
32-35
Dagsordenspunkt 4
36-38
Dagsordenspunkt 5
39-46
Dagsordenspunkt 6
47-53
Dagsordenspunkt 7
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
54-69
Dagsordenspunkt 8
Forslag til Rådets rammeafgørelse om
forebyggelse og bekæmpelse af menne-
skehandel og beskyttelse af ofrene herfor
og om ophævelse af rammeafgørelse
2002/629/RIA
- politisk drøftelse
KOM(2005)0136
Forslag til EU’s eksterne dimension in-
den for bekæmpelse af menneskehandel
- vedtagelse
KOM-dokument foreligger ikke
Forslag til Rådets rammeafgørelse om
bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn,
seksuel udnyttelse af børn og børnepor-
nografi og om ophævelse af rammeafgø-
relse 2004/68/RIA
- statusorientering
KOM(2005)0135
Forslag til Rådets rammeafgørelse om
overførsel af retsforfølgning i straffesager
- politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke
Forslag til rådskonklusioner om anven-
delse af strafferetlige bestemmelser i EU-
lovgivning
- vedtagelse
A-punkt
KOM-dokument foreligger ikke
Forslag til Rådets afgørelse om ændring
af afgørelse 2006/325/EF med henblik på
fastsættelse af en procedure til gennemfø-
relse af artikel 5, stk. 2, i aftalen mellem
Det Europæiske Fællesskab og Kongeri-
get Danmark om retternes kompetence og
om anerkendelse og fuldbyrdelse af rets-
afgørelser på det civil- og handelsretlige
område
*
-vedtagelse
KOM(2009)101
70-74
Dagsordenspunkt 9
75-98
Dagsordenspunkt 10
99-108
Dagsordenspunkt 11
109-112
Dagsordenspunkt 12
113-117
Dagsordenspunkt 13
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
760222_0003.png
118-122
Dagsordenspunkt 14
Forslag til Rådets afgørelse om ændring
af afgørelse 2006/326/EF med henblik på
fastsættelse af en procedure til gennemfø-
relse af artikel 5, stk. 2, i aftalen mellem
Det Europæiske Fællesskab og Kongeri-
get Danmark om forkyndelse af retslige
og udenretslige dokumenter i civile og
kommercielle sager
*
- vedtagelse
A-punkt
KOM(2009)100
Gennemførelsesforanstaltninger vedrø-
rende rådsafgørelsen om oprettelse af
Den Europæiske Politienhed (Europol)
- vedtagelse
A-punkt
KOM-dokument foreligger ikke
123-131
Dagsordenspunkt 15
*
Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om
Danmarks stilling finder derfor anvendelse.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenpunkt 1: Stockholm-programmet for så vidt angår
Justitsministeriets, Forsvarsministeriets og Skatteministeriets områ-
de
Nyt notat.
KOM-dokument foreligger ikke.
Resumé
Haag-programmet til styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed udlø-
ber den 31. december 2009. Med udgangspunkt i Kommissionens to
meddelelser om henholdsvis evaluering af Haag-programmet og priorite-
ter for det næste arbejdsprogram og på baggrund af bilaterale møder med
de øvrige medlemsstater mv. har det svenske formandskab udarbejdet et
forslag til et nyt flerårigt program (”Stockholm-programmet”). Forslaget
fastlægger de overordnede rammer for samarbejdet om retlige og indre
anliggender og udstikker prioriteterne på området for 2010-2014. Forsla-
get indeholder flere konkrete tiltag, der skal medvirke til at sikre, at man
når målet om et mere sikkert og integreret EU. Forslaget vil i øvrigt skul-
le følges op af en nærmere plan for gennemførelse af de forskellige prio-
riteter i de kommende år. Forslaget vurderes ikke at være i strid med
nærhedsprincippet. Forslaget vurderes ikke i sig selv at have lovgiv-
ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Rådet forventes på
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. november – 1. december
2009 at få forelagt forslaget til nyt arbejdsprogram med henblik på poli-
tisk enighed. Forslaget forventes efterfølgende forelagt for Rådet (almin-
delige anliggender og eksterne forbindelser) den 7.-8. december 2009 og
derpå for Det Europæiske Råd til vedtagelse på mødet den 10.-11. de-
cember 2009.
1.
Baggrund
Haag-programmet til styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i EU
blev vedtaget af Det Europæiske Råd i november 2004 og var en opfølg-
ning på Tammerfors-programmet fra 1999 (det første flerårige arbejds-
program inden for retlige og indre anliggender).
Haag-programmet udløber den 31. december 2009. Som oplæg til et nyt
flerårigt arbejdsprogram – ”Stockholm-programmet” – fremlagde Kom-
missionen i juni måned 2009 to meddelelser om henholdsvis evaluering
af Haag-programmet og prioriteter for det næste arbejdsprogram.
Kommissionens to meddelelser har dannet grundlag for drøftelser i Rådet
(retlige og indre anliggender) i forbindelse med bl.a. det uformelle råds-
møde i Stockholm i juli 2009 og under en række bilaterale møder mellem
det svenske formandskab og de enkelte medlemsstater.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
760222_0005.png
Formandskabet har på den baggrund udarbejdet et forslag til et nyt fler-
årigt arbejdsprogram for perioden 2010-2014: ”Stockholm-programmet –
Et åbent og sikkert Europa i borgernes tjeneste”.
Stockholm-programmet bygger videre på de mål, der er blevet opnået
med Tammerfors- og Haag-programmet, og understreger prioriteringen
af at fortsætte udvikling af EU som et område med frihed, sikkerhed og
retfærdighed i borgernes tjeneste.
Rådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. no-
vember – 1. december 2009 at få forelagt forslaget til nyt arbejdsprogram
med henblik på politisk enighed. Forslaget forventes efterfølgende fore-
lagt for Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 7.-
8. december 2009 og derpå for Det Europæiske Råd til vedtagelse på
mødet den 10.-11. december 2009.
Lissabon-traktaten
Stockholm-programmet vil gælde for perioden 2010-2014 og dermed ef-
ter Lissabon-traktatens ikrafttræden.
Konkrete forslag til retsakter med henblik på gennemførelse af Stock-
holm-programmet vil efter Lissabon-traktatens ikrafttræden som ud-
gangspunkt skulle fremsættes på grundlag af reglerne om det overstatsli-
ge samarbejde om retlige og indre anliggender i TEF afsnit IV (fremover
tredje del, afsnit V, i ”Traktaten om Den Europæiske Unions Funktions-
måde”, TEUF).
Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,
vil dermed finde anvendelse.
Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse
af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,
og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-
hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i
Danmark (”retsforbeholdet”).
I det omfang Rådet fremover træffer foranstaltning om et forslag om eller
initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i
TEUF, tredje del, afsnit V, træffer Danmark i henhold til protokollens
artikel 5 (fremover artikel 4) inden seks måneder foranstaltning om,
hvorvidt Danmark vil gennemføre denne foranstaltning i dansk lovgiv-
ning. En dansk beslutning herom vil skabe en folkeretlig forpligtelse
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
mellem Danmark og de øvrige medlemsstater (og associerede Schengen-
lande).
Retsakter, der er vedtaget inden Lissabon-traktatens ikrafttræden på
grundlag af reglerne i TEU afsnit IV om politisamarbejde og retligt sam-
arbejde i straffesager (søjle 3), er fortsat bindende for og finder anvendel-
se i Danmark (på mellemfolkeligt grundlag).
Særligt for så vidt angår samarbejdet om civilbeskyttelse bemærkes, at
Danmark i dag deltager fuldt ud i dette samarbejde, der ikke er berørt af
de danske forbehold. Lissabon-traktaten ændrer ikke herpå.
2.
Indhold
I det følgende beskrives de væsentligste elementer i forslaget til nyt ar-
bejdsprogram for så vidt angår de dele af EU-samarbejdet om retlige og
indre anliggender, som angår det politimæssige og civil- og strafferetlige
samarbejde samt samarbejdet på civilbeskyttelsesområdet.
2.1. De overordnede politiske prioriteringer
EU bør i den kommende 5-årige periode have følgende prioriteringer:
I. Styrkelse af EU-borgernes fundamentale rettigheder
Området med frihed, sikkerhed og retfærdighed skal være kendetegnet
ved beskyttelsen af borgernes fundamentale rettigheder, respekt for bor-
gernes personlige integritet og værdighed samt andre rettigheder, som
fremgår af charteret om grundlæggende rettigheder. F.eks. skal beskyttel-
se af personoplysninger og privatlivets fred blive yderligere fremmet af
EU i såvel interne som eksterne sammenhænge.
II. Et Europa med fokus på ret og retfærdighed
De opnåede resultater for så vidt angår gensidig anerkendelse og tillid
mellem de retshåndhævende myndigheder bør videreudvikles, herunder
med fokus på at sikre borgerne let adgang til domstolene i hele Unionen.
Samtidig skal der bl.a. arbejdes for en øget anerkendelse medlemslande-
ne imellem af juridiske afgørelser og regler mv.
III. Et Europa, der beskytter
Der skal sættes fokus på ”et Europa, der beskytter” gennem udviklingen
af en intern sikkerhedsstrategi, som skal have til formål at styrke samar-
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bejdet mellem politimyndighederne mv., øge beskyttelsen af borgernes
liv og sikkerhed samt bekæmpe organiseret kriminalitet.
IV. Et Europa i en globaliseret verden
Området med frihed, sikkerhed og retfærdighed skal i højere grad også
ske som led i EU’s eksterne relationer.
2.2. Implementering af de prioriterede politikområder
2.2.1. Gensidig tillid
Gensidig tillid mellem de retshåndhævende myndigheder bør udgøre
grundlaget for et effektivt samarbejde mellem myndighederne. En af ho-
vedudfordringerne i fremtiden vil derfor bestå i at sikre og øge tilliden til
de forskellige retlige systemer i medlemsstaterne.
2.2.2. Gennemførelse og håndhævelse
I de kommende år skal der øget fokus på en fuldstændig og effektiv gen-
nemførelse og håndhævelse af eksisterende retsakter. Gennemførelsen
bør sikres af Kommissionen ved hjælp af bl.a. konsolidering af den eksi-
sterende fællesskabsret og ved brug af de institutionelle værktøjer, her-
under traktatkrænkelsesproceduren.
2.2.3. Forbedret kvalitet af EU-lovgivning
Ny EU-lovgivning skal alene fremsættes efter grundige forberedelser, der
bl.a. skal omfatte en afdækning af de lovgivningsmæssige og økonomi-
ske konsekvenser. Samtidig skal der fokuseres på at øge kvaliteten og
sproget samt sammenhængen med eksisterende lovgivning.
2.2.4. Forbedret brug af evalueringer
Det skal prioriteres højt at forbedre evalueringen af EU’s foranstaltnin-
ger. De nye muligheder for, at medlemsstaterne sammen med Kommissi-
onen kan foretage objektive og uafhængige evalueringer vedrørende
konkrete politikområder, bør udnyttes. Objektiviteten og uafhængigheden
af evalueringerne skal samtidig sikres ved, at interessenter og organisati-
oner inddrages i forbindelse med evalueringerne.
2.2.5. Forbedret kommunikation
Kommunikation til borgere og virksomheder skal forbedres. Kommissio-
nen opfordres til at udvikle en ny kommunikationsstrategi, der skal sikre,
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
at oplysninger om EU’s arbejde udbredes bedst muligt. Samtidig opfor-
dres EU’s institutioner til at skabe en åben og transparent dialog med or-
ganisationer og civilsamfundet.
2.2.6. Finansielle konsekvenser
For så vidt angår de finansielle konsekvenser af Stockholm-programmet
anføres det, at programmet skal søges finansieret inden for de nuværende
og eksisterende økonomiske rammer, herunder at gennemførelsen sker
gennem en mere effektiv brug af eksisterende midler.
2.2.7. Handlingsplan og midtvejsevaluering for gennemførelse
Kommissionen opfordres til hurtigst muligt i løbet af 2010 at forelægge
en handlingsplan for Stockholm-programmets gennemførelse. Kommis-
sionen opfordres samtidig til inden udgangen af juni 2012 at foretage en
midtvejsevaluering af gennemførelsen af programmet.
2.3. Et Europa med rettigheder for borgerne
2.3.1. Et Europa baseret på grundlæggende rettigheder
En hurtig tiltrædelse fra EU’s side af Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention (EMRK) bør have høj prioritet. EU’s institutioner opfor-
dres endvidere til i videre omfang grad at gøre fuld brug af ekspertisen
hos Agenturet for Grundlæggende Rettigheder (FRA).
Kommissionen opfordres til at undersøge behovet for et lovgivnings-
mæssigt initiativ, der forbyder offentlig billigelse, benægtelse eller un-
derdrivelse af forbrydelser af ovennævnte karakter begået mod en be-
stemt gruppe af personer f.eks. på grund af religion, race eller etnisk op-
rindelse, social status eller politisk overbevisning.
2.3.2. Respekt for forskellighed mv.
EU skal sikre et område med sikkerhed, hvor forskellighed bliver respek-
teret. Der skal ydes en særlig beskyttelse af de mest udsatte personer og
grupper. På den baggrund skal der tages initiativer til bekæmpelse af dis-
krimination, racisme, antisemitisme, fremmedfrygt og homofobi.
Det anføres, at børns rettigheder, der følger af charteret om grundlæg-
gende rettigheder og FN’s konvention om børns rettigheder, herunder
bl.a. børns ret til et liv, overlevelse og udvikling samt beskyttelse mod
diskrimination, vedrører alle EU’s politikområder. De pågældende ret-
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tigheder skal derfor
integreres i en strategi til beskyttelse af børns ret-
tigheder inden for rammerne af EU’s interne og eksterne
politikområder.
EU skal yde en særlig indsats for fuldt ud at integrere udsatte grupper i
samfundet, bl.a. ved at forhindre overgreb og overfald mod dem. Det bør
også undersøges, om der er behov for nye initiativer om bistand til og
beskyttelse af ofrene.
2.3.3. Proceduremæssige rettigheder i straffesager
Med henvisning til en kommende vedtagelse af Rådets resolution om en
køreplan for arbejdet med at styrke mistænktes eller tiltaltes procedure-
mæssige rettigheder i straffesager opfordres Kommissionen til at frem-
sætte de nødvendige initiativer på området, så der kan foretages en hurtig
gennemførelse af de forudsætter foranstaltninger på området.
Endvidere opfordres Kommissionen til at undersøge behovet for andre
regler om minimumsbeskyttelse af proceduremæssige rettigheder for
mistænkte og tiltalte personer.
2.3.4. Beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred
EU bør arbejde for fremme af principperne i Europarådets konvention fra
1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektro-
nisk databehandling af personoplysninger. EU bør samtidig overveje
eventuelle regler om, hvornår offentlige myndigheder må begrænse den
grundlæggende beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger.
EU bør herudover sikre, at udveksling af personoplysninger sker under
iagttagelse af respekten for privatlivets fred mv. Der bør derfor skabes et
system til beskyttelse af personoplysninger, hvor grundlæggende prin-
cipper om formål og proportionalitet samt saglighedsvurderinger ved
brug af oplysninger inddrages. Det bør ligeledes fastsættes regler om
tidsbegrænsning for og sikkerhed ved opbevaring af personoplysninger.
2.4. Et retfærdigt Europa
2.4.1. Styrkelse af den gensidige anerkendelse
Gensidig anerkendelse skal forblive hjørnestenen i opbygningen af det
europæiske retlige område og bør udvikles nærmere.
For så vidt angår
det strafferetlige område
bør der fokuseres på tilbage-
vendende problemer i forbindelse med samarbejdet på tværs af grænser-
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
760222_0010.png
ne, f.eks. vedrørende tidsfrister, sprogforhold og proportionalitetsafvej-
ninger og vedrørende mulighederne for at afvise hjælp i konkrete sager.
Etableringen af et fælles system for bevisoptagelse i sager med en græn-
seoverskridende dimension skal forfølges nærmere.
Kommissionen opfordres derfor til at fremlægge et initiativ til erstatning
af alle tidligere instrumenter vedrørende bevissikring mv. (herunder
f.eks. rammeafgørelsen om europæiske bevissikringskendelser), at intro-
ducere minimumsstandarder for adgangen til brug af beviser, at følge op
på evalueringen af den europæiske arrestordre med henblik på at gøre
brugen heraf mere effektiv og øge retssikkerheden for personer omfattet
arrestordre, og at undersøge, om der er brug for yderligere tiltag for at
øge og lette samarbejdet i sager vedrørende bl.a. trafikforseelser.
EU bør endvidere arbejde for en mere systematisk udveksling af oplys-
ninger om afgørelser om frakendelse af retten til at drive bestemte er-
hverv mv. og på sigt den gensidige anerkendelse af sådanne afgørelser
fra andre medlemsstater.
Herudover bør også spørgsmålet om forholdene for indsatte i fængsler
mv. udgøre et vigtigt område for fremme af den gensidige tillid.
For så vidt angår
det civilretlige område
bør afgørelser kunne fuldbyr-
des umiddelbart uden mellemliggende foranstaltninger. Arbejdet for af-
skaffelse af de såkaldte eksekvatur-procedurer bør derfor fortsættes. Den
gensidige anerkendelse bør samtidig udvides til også at omfatte f.eks.
sager om arv, testamenter og formueforhold mellem ægtefæller.
Der bør endvidere ske en harmonisering af lovvalgsreglerne på områder,
hvor det findes nødvendigt, f.eks. inden for det erhvervsretlige, forsik-
ringsretlige og familieretlige område.
Kommissionen opfordres bl.a. til at vurdere, hvilke beskyttelsesforan-
staltninger der er behov for til fjernelse af eksekvatur-procedurer, at vur-
dere grundlaget for konsolidering og forenkling af EU-lovgivning, og at
følge op på de seneste undersøgelser af mulige problemer i forhold til
anerkendelse af dokumenter om personers civilstatus og adgangen til
medlemsstaternes registre herom.
2.4.2. Styrkelse af den gensidige tillid
Der bør arbejdes for etablering af et europæisk trænings- og uddannelses-
forløb af alle dommere og anklagere mv. Medlemsstaterne bør have an-
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
svaret for uddannelsesforløbene, men med bistand (herunder økonomisk)
fra EU. Der bør endvidere arbejdes for at styrke et fælles (frivillig) EU-
uddannelsesforløb.
Eurojust og Det Europæiske Retlige Netværk for civil- og strafferet skal
deltage i styrkelse af de operationelle værktøjer for dommere, anklagere
og andre parter involveret i det retlige samarbejde.
Der bør også skabes et netværk af højtstående embedsmænd med ansvar
for området for retlige og indre anliggender for at øge den gensidige tillid
medlemsstaterne i mellem. Sådanne netværk bør etableres i eksisterende
strukturer i EU (som f.eks. Europol, Eurojust og Frontex). Samtidig skal
der ydes fortsat støtte til eksisterende netværk af eksperter.
Der bør endvidere foretages evaluering af alle tiltag, der iværksættes for
at styrke den gensidige tillid.
2.4.3. Udvikling af et fundament af fælles regler
For så vidt angår
det strafferetlige område
kan det være relevant at ar-
bejde med harmonisering af definitioner på og strafniveauet for de alvor-
lige og typisk grænseoverskridende lovovertrædelser såsom terrorisme,
menneskehandel, narkotikasmugling, seksuel udnyttelse af kvinder og
børn, børnepornografi og internetkriminalitet.
Samtidig bør man fortsætte arbejdet med at udarbejde standardformule-
ringer af strafferetlige bestemmelser.
For så vidt angår
det civilretlige område
anføres det i tilknytning til for-
slaget om at afskaffe eksekvatur-procedurerne (jf. ovenfor), at der even-
tuelt kan være behov for minimumsregler eller fælles regler af procedu-
remæssig karakter til brug for anerkendelsen af afgørelse fra andre med-
lemsstater på det civilretlige område.
EU bør herudover fremme internationalt retligt samarbejde bl.a. gennem
opfordringer til tredjelande om at tiltræde den nye Lugano-konvention
(om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsaf-
gørelser på det civil- og handelsretlige område).
2.4.4. Et Europa som retsligt område
Den økonomiske aktivitet i EU skal understøttes. Det bør med henblik
herpå bl.a. undersøges, hvordan EU kan styrke beskyttelsen mod f.eks.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kreditorunddragelse, herunder f.eks. ved at effektivisere fuldbyrdelse af
retsafgørelser gennem foreløbige retsmidler (arrest mv.).
Det bør fremover også være en prioritet at skabe et system, hvor borger-
ne lettere kan indbringe sager for domstolene med henblik på at gøre de-
res rettigheder gældende overalt i EU. Brugen af e-justice er et godt ud-
gangspunkt. Videokonferencer bør anvendes i højere grad, og visse pro-
cedurer bør på længere sigt kunne iværksættes online. Endvidere bør vis-
se nationale registre gradvis sammenkobles.
På baggrund af de teknologiske fremskridt, herunder udvikling af digitale
signaturer, bør EU overveje at ophæve alle formaliteter til legalisering af
officielt bekræftede dokumenter mellem medlemsstaterne, idet brugen af
digitale signaturer skal styrkes.
Arbejdet med at skabe en fælles referenceramme inden for aftaleret vil
kunne anvendes, når fremtidige lovforslag og modeller for standardkon-
trakter skal udformes. Endvidere viser den nuværende finanskrise, at det
bør undersøges, om der bør fastsættes fælles regler, der regulerer de fi-
nansielle markeder.
2.5. Et Europa, der beskytter
2.5.1. Strategi for indre sikkerhed
Det anføres i forslaget, at transnationale trusler mod EU bedst imødegås
ved, at de interne tiltag i EU knyttes til tiltag på regionalt og nationalt
niveau. Særligt organiseret kriminalitet, terrorisme, narkosmugling og
menneskehandel udfordrer EU’s interne sikkerhed og kræver en klar og
omfattende reaktion.
Der bør den baggrund udarbejdes en strategi for indre sikkerhed, som
bl.a. bør forankres i regionale initiativer og samarbejde og bør bygge på
principper om klar opgavefordeling mellem EU og medlemsstaterne, re-
spekt for grundlæggende rettigheder, proaktiv og efterretningsbaseret til-
gang, samarbejde mellem EU’s institutioner.
EU bør endvidere udarbejde en europæisk informationsmodel, der kan
styrke udvekslingen af information mellem aktørerne på sikkerhedsom-
rådet. Det bør i den forbindelse overvejes at udforme en fælles arkitektur
for it-systemer, der bl.a. skal sikre, at de tekniske løsninger, der vælges
på nationalt plan og i de eksisterende eller fremtidige europæiske syste-
mer, kan samkøres og videreudvikles sammenhængende. Der bør samti-
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
dig udformes politikker, der i takt med den teknologiske udvikling kan
sikre et højt sikkerhedsniveau for netværk.
2.5.2. Effektive politikområder
For at sikre en mere effektiv forebyggelse af kriminalitet og et mere ef-
fektivt europæisk politisamarbejde bør Europol og Eurojust mere syste-
matisk inddrages i operationer af større omfang på tværs af grænserne.
Europol bør endvidere styrke samarbejdet med Eurojust og fortsat udvik-
le eksterne relationer med EU’s nabolande og naboregioner.
Kommissionen opfordres i den forbindelse til at undersøge mulige barrie-
re for, at inddrage Europol i konkrete politioperationer. Det bør også
overvejes, om der er behov for at udvikle mere formelle aftaler om politi-
samarbejde.
Medlemsstaterne opfordres til i højere grad at udveksle erfaring vedrø-
rende kriminalitetsforebyggelse. Samtidig lægges der op til at etablere et
Observatorium til Forebyggelse af Kriminalitet (OPC), der skal indsamle
og analysere og udbrede oplysninger om kriminalitet og forebyggelse
heraf i EU. OPC skal bygge videre på og at erstatte arbejdet foretaget i
Det Europæiske Netværk for Kriminalitetsforebyggelse (EUCPN).
Kommissionen opfordres herudover til at fortsætte udviklingen af stati-
stikværktøjer til indsamling af data om kriminalitet.
2.6. Beskyttelse mod alvorlig og organiseret kriminalitet
EU bør fortsætte og øge brugen af Europols trusselsvurderinger vedrø-
rende organiseret kriminalitet (OCTA og ROCTA mv.) med henblik på
at prioritere indsatsen på området. Myndighederne bør i tilknytning hertil
i videre omfang kunne arbejde over landegrænserne og inden for forskel-
lige medlemsstaters jurisdiktion med henblik på mere effektivt at kunne
bekæmpe grænseoverskridende organiseret kriminalitet.
Det er nødvendigt at styrke og forbedre indsatsen for
bekæmpelse af
menneskehandel.
Der bør i den forbindelse oprettes en EU-koordinator
for indsatsen mod menneskehandel. Koordinatoren kan medvirke til at
udvikle og konsolidere EU’s politik på området bl.a. ved at opbygge
samarbejde med tredjelande og monitorere området mere systematisk.
Det bør endvidere overvejes at indføre yderligere tiltag, der i videre om-
fang skal beskytte og hjælpe ofre for menneskehandel, bl.a. gennem be-
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
slutninger om ofrenes ret til ophold, programmer for sikker tilbageven-
den og reintegration, herunder via partnerskaber med oprindelseslande.
Endvidere bør der iværksættes tiltag for styrket lokalt konsulært samar-
bejde for at imødegå svigagtigt udstedte visa og endelig øget fokus i
grænsekontrollen på at bekæmpe menneskesmugling.
Bekæmpelsen af
seksuelle overgreb mod børn
bør udgøre en central del
af EU’s strategi til beskyttelse af børns rettigheder. Arbejdet med et nyt
instrument om en styrket indsats mod seksuelt misbrug af børn mv. bør i
den forbindelse have høj prioritet.
EU bør også fremme politikker og lovgivningsmæssige tiltag, der sikrer
høj sikkerhed af netværk og hurtige reaktioner mod
it-kriminalitet.
Medlemsstaterne opfordres derfor til hurtigst muligt at ratificere Europa-
rådets konvention mod it-kriminalitet. Koordinationen mellem medlems-
staterne bør endvidere forbedres gennem et særligt netværk, og der skal
udvikles en platform i Europol-regi for varsling af lovovertrædelser.
Den
økonomiske kriminalitet
bør bl.a. bekæmpes ved, at EU reducerer
det økonomiske incitament, der motiverer udøvelsen af økonomisk kri-
minalitet.
Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres på den baggrund til bl.a.
til at forbedre viden om og kapaciteten for finansielle undersøgelser og
analyser af lovovertrædelser og til at forbedre koordinationen mellem de
relevante myndigheder i forhold til bekæmpelse af hvidvaskning. EU bør
også forbedre identifikationen af markedsmisbrug, opbygge et netværk af
kontorer for inddrivelse af udbytte fra strafbare forhold samt bekæmpe
korruption og forfalskning.
EU’s
narkotikastrategi,
som udløber i 2012, bør videreføres og udbyg-
ges på grundlag af en evaluering af narkotikahandlingsplanen for 2009-
2012. EU’s indsats på området bør i øvrigt bl.a. fokusere på forbedring af
samarbejdet med visse regioner i verden, højere grad af inddragelse af
civilsamfundet og styrkelse af forskningsarbejdet på området.
2.7. Terrorisme
Truslen fra terrorister er fortsat høj, og terrortruslen fortsætter med at ud-
vikle sig. EU skal derfor fastholde indsatsen på området. På baggrund af
EU’s anti-terrorstrategi opfordres bl.a. de nationale myndigheder til at
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
udvikle forebyggende mekanismer med henblik på tidlig registrering af
terrortrusler.
Forebyggelse af terrorisme bør endvidere bl.a. ske ved, at der gennemfø-
res initiativer med henblik på at imødegå radikalisering, øget samarbejde
med civilsamfundet, særligt for nærmere at forstå terrorens bagvedlig-
gende faktorer, udveksling af oplysninger om forebyggelsestiltag, be-
kæmpelse af udbredelsen af terrorpropaganda på internettet, øget sikring
af luftfarten og skibsfarten, gennemførelse af EU’s handlingsplan om
sprængstoffer og øget brug af Eurojust i forbindelse med efterforskning
af terrorrelaterede sager på tværs af grænserne.
Endvidere skal bekæmpelsen af terrorfinansiering prioriteres, herunder
overvågning og indefrysning af finansstrømme og identifikation af per-
soner eller grupper, der muligvis vil kunne finansiere terrorisme.
2.8. EU’s katastrofeberedskab
Naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer (f.eks. skovbrande, jord-
skælv, oversvømmelser og storme samt terrorangreb i større skala) påvir-
ker i stadig stigende grad borgernes sikkerhed. Der er derfor på EU-
niveau brug for udvikling af et katastrofeberedskab.
Katastrofeberedskabet bør bestå af et fuldt integreret beredskab omfat-
tende forebyggelse, beredskab, reaktion og genoprettelse for katastrofer
både inden for og uden for EU’s grænser.
Katastrofeberedskabet bør bygge på to hovedprincipper, hvorefter med-
lemsstaterne er ansvarlige for at yde den nødvendige beskyttelse for egne
borgere, samtidig med at der udvises solidaritet og ydes hjælp, hvis en
anden medlemsstat rammes af en katastrofe. EU’s bør i den forbindelse
på sigt arbejde for at nedbringe risikoen for, at katastrofer indtræder,
gennem en forebyggelses strategi. Endvidere bør der arbejdes for den
nødvendige styrkelse af EU’s civile beskyttelsesmekanismer, herunder en
styrkelse af Kommissionens Monitorering og Informations Center (MIC).
EU bør ligeledes arbejde for en beskyttelse af vigtige hovedinfrastruktu-
rer, herunder gennem medlemsstaternes gennemførelse af EPCIP-
direktivet om beskyttelse af kritiske infrastrukturer.
Endvidere er implementering af CBRN-handlingsplanen, der vedrører
CBRN-materialer, der f.eks. kan anvendes til terrorangreb i større skala,
af afgørende betydning for EU’s katastrofeberedskab.
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Endelig bør EU øge og fortsætte det tætte samarbejde med FN og NATO
i forbindelse med katastrofeberedskabet, samtidig med at der skal arbej-
des for en mere udbredt fælles EU-koordinering i forbindelse med med-
lemsstaternes deltagelse i FN’s og NATOs beredskaber.
2.9. Eksterne relationer
I forbindelse med indgåelse af bilaterale aftaler mellem EU og tredjelan-
de anbefales det, at sådanne aftaler bl.a. skal anvendes oftere i forbindel-
se med udlevering i straffesager og generel øget retshjælp inden for det
civilretlige område. Det understreges imidlertid samtidig, at medlemssta-
terne fortsat vil have mulighed for at indgå bilaterale aftaler direkte med
tredjelande, i det omfang aftalerne overholder EU-lovgivningen på det
pågældende område.
Den Europæiske Naboskabspolitik skaber mulighed for EU til at styrke
kapacitets- og institutionsopbygning i partnerlandene på området for ret-
lige og indre anliggender. EU bør give landene i EU’s naboskabspolitik
udsigt til at kunne indgå associeringsaftaler. EU bør i forhold til disse
lande støtte mobilitet af deres statsborgere og visumliberalisering.
For så vidt angår EU’s geografiske prioriteringer vedrørende EU’s arbej-
de for så vidt angår f.eks. bekæmpelse af organiseret kriminalitet peges
bl.a. på landene i det
vestlige Balkan,
hvor der fortsat er behov for at
gøre en indsats for bl.a. at bekæmpe organiseret kriminalitet og korrupti-
on, hvis perspektivet om EU-medlemskab skal kunne realiseres. EU bør
endvidere intensivere samarbejdet med
Tyrkiet
bl.a. med henblik på at
håndtere udfordringerne med migrationsstrømme.
Der er også behov for at styrke samarbejdet inden for rammerne af
Mid-
delhavsunionen,
og at EU fortsætter sit strategiske samarbejde med
USA
og
Rusland.
Nye strategiske partnerskaber bør etableres i forhold
til f.eks.
Kina, Indien, Japan
og
Brasilien.
Dialogen med
afrikanske
partnerlande
om bl.a. migration skal videreudvikles og intensiveres in-
den for rammerne af EU’s samlede migrationsstrategi og EU-afrikanske
partnerskab om mobilitet, migration og beskæftigelse. EU-Afrika strate-
gien fra 2007, der definerer omfanget af samarbejdet inden for områder-
ne bekæmpelse af terrorisme, transnational kriminalitet og narkotika-
smugling, bør bl.a. danne grundlag for at indgå tilbagetagelsesaftaler med
Libyen, Tyrkiet, Marokko
og
Egypten.
EU’s tilgang for så vidt angår andre regioner bør være differentieret. I
den forbindelse fremhæves dialogen med
de latinamerikanske og cari-
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
biske lande
om migration, narkotikasmugling og hvidvaskning af penge,
samarbejde med
Afghanistan
om narkotikasmugling og samarbejde med
centralasiatiske lande
i forhold til smugling. EU skal endvidere have
fokus på bekæmpelse af narkotikasmugling via
Vestafrika.
3.
Gældende dansk ret
Forslaget til arbejdsprogram giver ikke anledning til at redegøre nærmere
for gældende dansk lovgivning om retlige og indre anliggender. Det be-
mærkes herved, at der er tale om et forslag, der fastlægger de overordne-
de rammer for samarbejdet om retlige og indre anliggender og udstikker
prioriteterne på området for den kommende 5-årige periode. Arbejdspro-
grammet vil på et senere tidspunkt i perioden 2010-2014 skulle omsættes
til konkrete EU-retsakter mv. om en række forskellige emner. Der vil i
den forbindelse blive redegjort nærmere for indholdet af de relevante de-
le af dansk ret.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Stockholm-programmet har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser.
De forskellige nye EU-retsakter, der fremover bliver vedtaget som led i
gennemførelsen af arbejdsprogrammet, vil kunne medføre lovgivnings-
mæssige og statsfinansielle konsekvenser, som det – henset til arbejds-
programmets udformning, indhold og omfang – på nuværende tidspunkt
ikke er muligt at angive nærmere.
Mere overordnet kan det om de statsfinansielle konsekvenser anføres, at
det fremgår af forslaget til arbejdsprogram, at EU-initiativer med henblik
på gennemførelse af programmet skal søges finansieret inden for de nu-
værende og eksisterende økonomiske rammer. Det anføres endvidere ud-
trykkeligt, at Stockholm-programmet ikke foregriber de kommende for-
handlinger om Fællesskabets økonomi.
5.
Høring
Der er ikke foretaget høring over forslaget til nyt arbejdsprogram.
Derimod har Kommissionens to meddelelser fra juni 2009 – henholdsvis
”Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i borgernes tjeneste”
(KOM(2009) 262) og ”Retfærdighed, frihed og sikkerhed i EU siden
2005: evaluering af Haag-programmet og handlingsplanen” (KOM(2009)
263) – været i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Samtlige byretter,
Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerfor-
ening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsfor-
ening, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund, HK Landsklubben,
Danmarks Domstole, Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige Anklage-
re, Rigspolitiet, Politiforbundet, Dansk Told og Skatteforbund, Direkto-
ratet for Kriminalforsorgen, Erstatningsnævnet, Datatilsynet, Advokatrå-
det, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater (tidligere
Landsforeningen af beskikkede advokater), Foreningen Danske Inkasso-
advokater, Dansk InkassoBrancheforening, Det Danske Voldgiftsinstitut,
Dansk Forening for Voldgift, Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægs-
virksomhed, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder,
Dansk Røde Kors, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Red
Barnet, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center for
Voldtægtsofre (Rigshospitalet), Center mod Menneskehandel, Kompe-
tencecenter Prostitution, Joan-Søstrene (Dannerhusets rådgivning), Re-
den International, Landsforeningen Hjælp Voldsofre, Landsorganisatio-
nen af Kvindekrisecentre, Aktive Kvinder i Danmark, Danmarks Natio-
nalbank, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Dansk Erhverv,
Danmarks Rederiforening, Dansk IT, IT-Brancheforeningen, Telekom-
munikationsindustrien i Danmark, Liberale Erhvervs Råd, Akademiker-
nes Centralorganisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Fagligt Fæl-
les Forbund, Landsorganisationen i Danmark, Forbrugerombudsmanden,
Forbrugerklagenævnet, Forbrugerrådet, Danmarks Aktive Forbrugere, De
Samvirkende Købmænd, Finans og Leasing, Finansrådet, Pengeinstitut-
ankenævnet, Forsikring & Pension, Foreningen af Registrerede Reviso-
rer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen for Distance-
og Internethandel, HORESTA, Håndværksrådet, Realkreditforeningen,
Realkreditrådet, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Kø-
benhavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Aarhus Universitet (Juri-
disk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Syddansk Universi-
tet (Juridisk Institut), Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut)
og Handelshøjskolen i Århus (Juridisk Institut).
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, Vestre
Landsret, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Direktoratet
for Kriminalforsorgen, Datatilsynet, Advokatrådet, Landsforeningen af
Forsvarsadvokater, Institut for Menneskerettigheder, Red Barnet, Joan-
Søstrene, Landsforeningen Hjælp Voldsofre, Voldgiftsnævnet for Bygge-
og Anlægsvirksomhed, Danmarks Rederiforening, Forbrugerombuds-
manden og Realkreditrådet.
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Østre Landsret, Vestre Landsret, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten,
Rigspolitiet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Joan-Søstrene,
Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Forbrugerom-
budsmanden
og
Realkreditrådet
har ikke haft bemærkninger til med-
delelserne.
Datatilsynet
anfører, at Kommissionens evaluering af Haag-programmet
omtaler en række initiativer, der i flere tilfælde har medført øget udveks-
ling af personoplysninger. Initiativerne har i flere tilfælde givet Datatil-
synet anledning til at udtrykke betænkeligheder i forhold til de registre-
rede personers privatliv. Datatilsynet finder det derfor positivt, at der sæt-
tes fokus på databeskyttelse, herunder også i forhold til tredjelande.
Advokatrådet
anfører bl.a., at princippet om gensidig anerkendelse på
det strafferetlige område bør udvides til foranstaltninger til beskyttelse af
ofre og vidner og eventuelt frakendelse af rettigheder. Endvidere bør for-
slag om øget uddannelse også omfatte forsvarsadvokater (ikke kun
dommere og anklagere). Advokatrådet tilslutter sig, at tiltaltes procedu-
remæssige rettigheder styrkes. Det anbefales samtidig, at der sker en eva-
luering af EU-lovgivningens konsekvenser for borgernes grundlæggende
rettigheder. Herudover peger Advokatrådet på, at det retlige samarbejde
med tredjelande rejser en række retssikkerhedsmæssige problemer.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
foreslår ligeledes, at uddannel-
se tillige bør omfatte forsvarsadvokater. Landsforeningen anfører herud-
over, at den udbredte udveksling af personoplysninger ikke modsvares af
tilstrækkelige beskyttelsesanordninger. Det er også Landsforeningens
opfattelse, at den gensidige anerkendelse af retsafgørelser ikke giver sik-
kerhed for, at personer ikke bliver dømt med urette i et andet land.
Institut for Menneskerettigheder
anfører, at omdrejningspunktet for
prioriteringerne bør være beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder.
EU bør endvidere indtage en ledende rolle i arbejdet for at skabe interna-
tionale standarder for beskyttelse af personoplysninger. Arbejdspro-
grammet bør også lægge op til at styrke et mangfoldigt Europa inden for
den enkelte medlemsstats grænser, ligesom indsatsen mod diskrimination
og chikane bør fremhæves. Instituttet anfører særligt for så vidt angår
bekæmpelse af menneskehandel, herunder handel med børn, at der bør
vælges en offer-orienteret tilgang til problemet med menneskehandel.
Red Barnet
anfører bl.a., at EU-initiativer bør være i overensstemmelse
med FN’s børnekonvention og charteret om grundlæggende rettigheder.
Endvidere bør en EU-strategi for Barnets Rettigheder være et nøglein-
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
strument til at sikre en balanceret tilgang til børns rettigheder. Samtidig
bør der sikres de nødvendige økonomiske ressourcer mv. til gennemfø-
relse af strategien. Endvidere bør der i forbindelse med bl.a. seksuelt
misbrug fokuseres mindre på gerningsmanden og mere på børn som ofrer
for forbrydelser.
Landsforeningen Hjælp Voldsofre
anfører bl.a., at der som led i en
styrkelse af ”borgernes Europa” bør indføres fælles regler om advokatbi-
stand til voldsofre og om ensartet erstatning for forbrydelser. Der bør
endvidere fortsat arbejdes for EU-regler, der beskytter udsatte personer
og grupper, f.eks. ved at udvide adgangen til videoafhøring af børn.
Danmarks Rederiforening
anfører, at eventuelle EU-regler om søfarts-
forhold bør være i overensstemmelse med det betydelige antal internatio-
nale konventioner på området, så uoverensstemmelser undgås.
6.
Nærhedsprincippet
Der er tale om et forslag til et nyt flerårigt arbejdsprogram for retlige og
indre anliggender, der fastlægger de overordnede rammer for samarbej-
det om retlige og indre anliggender og udstikker prioriteterne på området
for den kommende 5-årige periode. Arbejdsprogrammet vil på et senere
tidspunkt i perioden 2010-2014 skulle omsættes til konkrete EU-retsakter
mv. om en række forskellige emner. Der vil i den forbindelse blive rede-
gjort nærmere for de enkelte initiativers forhold til nærhedsprincippet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til forslaget.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Danmark er generelt positivt indstillet over for forslaget til nyt arbejds-
program, der indeholder en række af de målsætninger, som fra dansk side
prioriteres meget højt i forbindelse med det fremtidige samarbejde om
retlige og indre anliggender.
9.
Europa-Parlamentet
Forslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke
har afgivet udtalelse.
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og
retligt samarbejde den 16. november 2009.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-
udvalg
Formandskabets forslag til nyt arbejdsprogram har ikke tidligere været
forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Retsudvalg.
Justitsministeriets bidrag til arbejdsprogrammet blev den 1. april 2009
oversendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
Kommissionens to meddelelser fra juni 2009 – henholdsvis ”Et område
med frihed, sikkerhed og retfærdighed i borgernes tjeneste” (KOM(2009)
262) og ”Retfærdighed, frihed og sikkerhed i EU siden 2005: evaluering
af Haag-programmet og handlingsplanen” (KOM(2009) 263) – blev
sammen med et grundnotat oversendt til Europaudvalget og Retsudvalget
den 27. juli 2009.
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
760222_0022.png
Dagsordenpunkt 2: SIS II
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
KOM-dokument foreligger ikke.
Resumé
Rådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
30. no-
vember – 1. december 2009
at få forelagt en statusrapport om arbejdet
med SIS II til orientering. Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning.
Sagen om status for SIS II har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilken-
degivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til statusrapporten.
Fra dansk side agter man at tage statusorienteringen til efterretning.
1.
Baggrund
På grundlag af drøftelserne på det uformelle rådsmøde i Prag den 15.-16.
januar 2009 vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 26.-27. februar 2009 en række rådskonklusioner om, hvordan man
fremover kan sikre den nødvendige fremdrift i SIS II-projektet. På råds-
mødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 blev det besluttet
at fortsætte arbejdet med udviklingen af SIS II. Rådet fastholdt dog mu-
ligheden for i stedet for SIS II at udvikle et mindre avanceret system (SIS
1+RE), hvis en række nærmere bestemte tekniske milepæle for udviklin-
gen af SIS II ikke nås.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 23. oktober 2009 frem-
lagde Kommissionen en statusrapport for arbejdet med SIS II om første
milepælstest, videreudviklingen af SIS II samt beredskabsplanen i tilfæl-
de af manglende overholdelse af milepælene. Kommissionen ventes på
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. november – 1. decem-
ber 2009 at fremlægge en opdateret statusrapport om SIS II.
Lissabon-traktaten
Udviklingen af SIS II vedrører både EU-samarbejdet på grundlag af TEF
afsnit IV om visum, asyl og indvandring mv. (søjle 1) og EU-samarbejdet
på grundlag af TEU afsnit VI om politi og strafferet (søjle 3).
Med Lissabon-traktatens ikrafttræden overføres det mellemfolkelige
samarbejde om politi og strafferet til det overstatslige samarbejde om
retlige og indre anliggender efter reglerne i TEF afsnit IV (fremover
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tredje del, afsnit V, i ”Traktaten om Den Europæiske Unions Funktions-
måde”, TEUF).
Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,
vil dermed finde anvendelse.
Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse
af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,
og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-
hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i
Danmark (”retsforbeholdet”).
Retsakter på området for politisamarbejde og retligt samarbejde i straf-
fesager, der er vedtaget inden Lissabon-traktatens ikrafttræden, er der-
imod fortsat bindende for og finder anvendelse i Danmark (på mellem-
folkeligt grundlag). Det vil bl.a. gælde rådsafgørelse 2001/886/RIA af 6.
december 2001 om udviklingen af anden generation af Schengen-
informationssystemet (SIS II) og rådsafgørelse 2007/533/RIA af 12. juni
2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-
informationssystemet (SIS II).
I det omfang Rådet fremover træffer foranstaltning om et forslag om eller
initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i
TEUF, tredje del, afsnit V, træffer Danmark i henhold til protokollens
artikel 5 (fremover artikel 4) inden seks måneder foranstaltning om,
hvorvidt Danmark vil gennemføre denne foranstaltning i dansk lovgiv-
ning. En dansk beslutning herom vil skabe en folkeretlig forpligtelse mel-
lem Danmark og de øvrige medlemsstater (og associerede Schengen-
lande).
2.
Indhold
Rådet ventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
30. novem-
ber – 1. december 2009
at få forelagt en statusrapport for arbejdet med
SIS II til orientering.
Statusrapporten forventes at indeholde en beskrivelse af, hvordan arbej-
det med første milepælstest skrider frem. De tekniske aspekter af mile-
pælstesten forløber efter de foreliggende oplysninger planmæssigt, og
milepælstesten forventes således at kunne gennemføres i december 2009.
Kommissionen forventes i tilknytning til statsrapporten at orientere om
de igangværende forhandlinger mellem Kommissionen og leverandøren
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
af systemet om kontraktvilkårene for milepælstestene. Efter det oplyste er
der fortsat en række udeståender, inden kontrakten kan indgås. Da de
tekniske aspekter af første milepælstest forløber planmæssigt, er Kom-
missionen indstillet på at fortsætte de forberedende tests sideløbende
med forhandlingerne med systemleverandøren.
Det er
således
fortsat forventningen, at overgangen til SIS II kan ske i 4.
kvartal af 2011.
3.
Gældende dansk ret
Sagen om status for SIS II giver ikke anledning til at redegøre for gæl-
dende dansk ret.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen om status for SIS II har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser.
5.
Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.
6.
Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for spørgsmålet om status
for SIS II.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdninger til statusorienteringen.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side forventer man at kunne tage statusrapporten til efterret-
ning.
9.
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet har den 22. oktober 2009 afgivet beslutning om
fremskridt i etableringen af SIS II.
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen om SIS II har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for
politimæssigt og retligt samarbejde den
16. november 2009.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-
udvalg
Sagen om SIS II har ved flere lejligheder været forelagt for Folketingets
Europaudvalg og Retsudvalg til orientering, senest forud for rådsmødet
(retlige og indre anliggender) den
23. oktober 2009.
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenpunkt 3: EU’s indsats mod terrorisme
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
KOM-dokument foreligger ikke.
Resumé
EU’s indsats mod terrorisme har gennem de seneste år løbende været
drøftet i Rådet (retlige og indre anliggender) og blandt stats- og rege-
ringscheferne i Det Europæiske Råd, og der er i den forbindelse truffet
beslutning både om overordnede rammer for indsatsen og om konkrete
tiltag på området. Rådet (retlige og indre anliggender) forventes på råds-
mødet den
30. november – 1. december 2009
at få præsenteret EU anti-
terror-koordinatorens halvårlige statusrapport vedrørende gennemførel-
sen af EU’s strategi og handlingsplan for indsatsen mod terrorisme samt
en rapport, der bl.a. følger op på koordinatorens tidligere henstillinger på
området. Sagen vurderes ikke at give anledning til overvejelser i forhold
til nærhedsprincippet. Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilken-
degivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til sagen. Fra dansk
side er man positiv over for de eksisterende tiltag i EU’s indsats mod ter-
rorisme, og man agter således at tage præsentationen til efterretning.
1.
Baggrund
På baggrund af terrorangrebene i Madrid den 11. marts 2004 vedtog
stats- og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 25. marts
2004 en erklæring om en styrkelse af EU’s indsats mod terrorisme.
Som led i den generelle opfølgning på Det Europæiske Råds erklæring af
25. marts 2004 var bekæmpelse af terrorisme på dagsordenen for alle
møder i Rådet (retlige og indre anliggender) i løbet af foråret 2004, idet
Rådet navnlig drøftede status for gennemførelsen af de enkelte elementer
i erklæringen.
I den forbindelse forelagde Javier Solana på rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 8. juni 2004 en rapport om, hvordan en efterretningska-
pacitet kan integreres i Rådets Generalsekretariat, som Rådet godkendte.
Javier Solana kom bl.a. med forslag til, hvordan der kan udarbejdes bedre
og mere sammenhængende trusselsanalyser inden for rammerne af Sit-
Cen (EU overvågningscenter for bl.a. terrorisme).
Som opfølgning på Rådets drøftelser på rådsmødet den 8. juni 2004 ved-
tog stats- og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 17.-
18. juni 2004 en omfattende handlingsplan for EU’s indsats mod terro-
risme. Det Europæiske Råd besluttede samtidig fremover at se nærmere
26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
760222_0027.png
på gennemførelsen af handlingsplanen to gange årligt; første gang på Det
Europæiske Råds møde i december 2004.
I december 2005 vedtog stats- og regeringscheferne EU’s terrorbekæm-
pelsesstrategi, der har skabt rammerne for EU’s aktiviteter på terrorom-
rådet. Terrorbekæmpelsesstrategien, hvis overordnede formål er at styrke
det internationale samarbejde på området, har fire indsatsområder: fore-
byggelse, beskyttelse, forfølgelse af terrorister og forbedring af evnen til
at håndtere et terrorangreb.
Med henblik på en øget synliggørelse af de strategiske henstillinger ud-
formet på grundlag af SitCen rapporter siden 2005 godkendte Rådet på
rådsmødet den 12.-13. juni 2007 et forslag om, at de eksisterende strate-
giske henstillinger optages som et addendum til EU’s handlingsplan mod
terrorisme, herunder at de strategiske henstillinger vurderes halvårligt i
forbindelse med afrapporteringen om gennemførelsen af EU’s hand-
lingsplan mod terrorisme.
Som forudsat med Det Europæiske Råds beslutninger om jævnlige afrap-
porteringer og evalueringer forventes det, at EU’s anti-terrorkoordinator
– Gilles de Kerchove – på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
30. november – 1. december 2009
vil præsentere en halvårlig afrapporte-
ring om gennemførelsen af EU’s strategi- og handlingsplan mod terro-
risme samt en rapport, der bl.a. følger op på koordinatorens tidligere hen-
stillinger på området.
Lissabon-traktaten
Eventuelle konkrete forslag til retsakter med henblik på udmøntning af de
omtalte fokusområder vil ikke blive vedtaget, inden Lissabon-traktaten
træder i kraft.
Sådanne forslag på området må i givet fald forventes at blive fremsat på
grundlag af reglerne om det overstatslige samarbejde om retlige og in-
dre anliggender i TEF afsnit IV (fremover tredje del, afsnit V, i ”Trakta-
ten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde”, TEUF).
Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,
vil dermed finde anvendelse.
Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse
af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,
og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-
27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
760222_0028.png
hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i
Danmark (”retsforbeholdet”).
2.
Indhold
I overensstemmelse med Det Europæiske Råds beslutning truffet på dets
møde den 17.-18. juni 2004 om at se nærmere på gennemførelsen af
EU’s handlingsplan mod terrorisme to gange årligt forventes der på
rådsmødet den
30. november – 1. december 2009
en afrapportering ved-
rørende status for gennemførelsen af EU’s strategi- og handlingsplan
mod terrorisme, herunder om indsatsen mod terrorfinansiering og en vur-
dering af de strategiske henstillinger.
2.1. Statusrapporten
Anti-terrorkoordinatorens halvårlige rapport indeholder en beskrivelse af
igangværende projekter inden for rammerne af EU’s strategi og hand-
lingsplan mod terrorisme.
Anti-terrorkoordinatorens rapport er denne
gang opdelt i fem hovedoverskrifter: forebygge, beskytte, forfølge, reage-
re og internationalt samarbejde.
Forebygge
Projekterne under denne overskrift er iværksat med henblik på at forhin-
dre terrorisme ved at håndtere de faktorer, der kan føre til radikalisering
og rekruttering. I den forbindelse nævnes bl.a. arbejdet med EU’s strategi
og handlingsplan til bekæmpelse af radikalisering og rekruttering til ter-
rorisme, herunder indsatsen i de seks medlemsstater, der har påtaget sig
ansvaret for arbejdet med en række centrale områder for terrorbekæmpel-
se. Danmark har i den forbindelse med udgangspunkt i regeringens hand-
lingsplan om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og forebyggelse
af radikalisering blandt unge (offentliggjort den 30. januar 2009) påtaget
sig at lede et projekt vedrørende ”af-radikalisering”, navnlig blandt unge.
Arbejdet hermed varetages i et samarbejde mellem Integrationsministeri-
et og Politiets Efterretningstjeneste. Rapporten indeholder endvidere en
status for det såkaldte ”Check the Web”-projekt.
Beskytte
Projekterne under denne overskrift er iværksat med henblik på at beskyt-
te EU’s borgere og mindske sårbarheden over for angreb. I den forbin-
delse nævnes bl.a. arbejdet med implementeringen af SIS II, rådsafgørel-
sen om adgang til søgning i visum-informationssystemet (VIS), der blev
28
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
760222_0029.png
vedtaget i juni 2008, samt handlingsplanen for øget sprængstofsikkerhed,
der blev vedtaget af Rådet i april 2008.
Der lægges endvidere bl.a. vægt
på EU’s indsats for bedre transportsikkerhed samt Unionens rolle inden
for europæisk forskning og innovation på sikkerhedsområdet.
Forfølge
Projekterne under denne overskrift er iværksat med henblik på at efter-
forske terrorisme på tværs af medlemslandenes grænser og uden for EU.
I den forbindelse nævnes bl.a. projekter vedrørende informationsdeling,
gensidig anerkendelse, finansiering af terrorisme og operationelt samar-
bejde,
herunder Europols fremtidige rolle på området på grundlag af
Rådets afgørelse af 6. april 2009 om oprettelse af Den Europæiske Poli-
tienhed (Europol).
Reagere
Projekterne under denne overskrift er iværksat med henblik på at give
EU redskaber til at styre og mindske følgerne af eventuelle terrorangreb.
I den forbindelse nævnes bl.a. projekter vedrørende kemiske, biologiske,
radiologiske og nukleare risici, civilbeskyttelse samt teknisk assistance.
Internationalt samarbejde
Projekterne under denne overskrift er iværksat med henblik på at styrke
samarbejdet om terrorbekæmpelse mellem på den ene side EU og på den
anden side tredjelande og internationale organisationer, herunder FN. I
den forbindelse fremhæves navnlig samarbejdet med USA og en række
lande på Vestbalkan samt EU’s tekniske assistance mv. til bl.a. Pakistan.
2.2. Rapport vedrørende EU’s terrorbekæmpelse
Det forventes, at EU’s anti-terrorkoordinator på rådsmødet (retlige og
indre anliggender) den
30. november – 1. december 2009
– ud over sin
halvårlige statusrapport vedrørende gennemførelsen af EU’s strategi og
handlingsplan for indsatsen mod terrorisme – vil præsentere en rapport,
der bl.a. indeholder koordinatorens bidrag til fastlæggelse af de fremtidi-
ge prioriteter på området.
I rapporten anfører anti-terrorkoordinatoren forslag til 10 fokusområ-
der, som EU bør prioritere i indsatsen mod terrorisme. I punktform dre-
jer det sig om følgende:
1. Støtte til ofre for terrorisme.
29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2. Sikring af menneskerettigheder.
3. Bekæmpelse af radikalisering og rekruttering til terrorisme.
4. Sammenhængen mellem EU’s sikkerheds- og udviklingspolitik i
relation til tredjelande.
5. Styrkelse af de fælles lovgivningsmæssige rammer.
6. Informationsstyring og databeskyttelse.
7. Sikring af mulige mål for terrorisme, herunder øget fokus på be-
redskabsplaner mv.
8. Sikring af kritisk infrastruktur og internettet.
9. Øget brug af partnerskaber mellem offentlige og private aktører,
herunder med henblik på sikring af mulige mål for terrorisme.
10. Forskning og innovation på sikkerhedsområdet.
Anti-terrorkoordinatoren forventes at ville uddybe de enkelte områder i
sin endelige afrapportering til Rådet. Mere generelt anfører koordinato-
ren, at truslen fra terrorisme er omskiftelig, men at der ikke er grundlag
for at antage, at terrortruslen skulle være aftagende. Det er derfor afgø-
rende, at arbejdet med gennemførelsen af EU’s strategi og handlings-
plan for indsatsen mod terrorisme fortsættes, og at indsatsen løbende
tilpasses til det aktuelle trusselsbillede.
3.
Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende ret.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
5.
Høring
Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.
6.
Nærhedsprincippet
Sagen vurderes ikke at give anledning til overvejelser i forhold til nær-
hedsprincippet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdninger til sagen.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side er man positiv over for de beskrevne tiltag i EU’s indsats
mod terrorisme.
30
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9.
Europa-Parlamentet
Den halvårlige statusrapport har ikke været forelagt for Europa-
Parlamentet. Formandskabet orienterer imidlertid løbende Parlamentet
om EU’s indsats mod terrorisme.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har senest været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for poli-
timæssigt og retligt samarbejde den
16. november 2009.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-
udvalg
Et samlenotat om
den seneste
status for EU’s indsats mod terrorisme blev
oversendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for råds-
mødet (retlige og indre anliggender) den
4.-5. juni 2009.
31
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
760222_0032.png
Dagsordenpunkt 4: Forslag til en EU-strategi om informationssty-
ring
Nyt notat.
KOM-dokument foreligger ikke.
Resumé
Rådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. no-
vember – 1. december 2009 at få forelagt et udkast til en EU-strategi om
informationsstyring med henblik på Rådets vedtagelse. Strategien, som
angår udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder,
der har ansvaret for at sikre EU’s interne sikkerhed, vedrører alene meto-
dologien i forbindelse med udvikling, gennemførelse og evaluering af
initiativer på området. Strategien indeholder således ikke konkrete for-
slag til nye retsakter mv. om udveksling af oplysninger og fastsætter ikke
fremtidige prioriteter på området. Sagen vurderes ikke at give anledning
til overvejelser i forhold til nærhedsprincippet. Sagen har ikke i sig selv
lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at
foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters hold-
ninger til sagen. Fra dansk side agter man at tilslutte sig vedtagelsen af
udkastet til strategi.
1.
Baggrund
I Haag-programmet til styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i
Den Europæiske Union lægges bl.a. vægt på en forbedret udveksling af
oplysninger med henblik på kriminalitetsbekæmpelse. I overensstemmel-
se hermed følger det af handlingsplanen om gennemførelse af Haag-
programmet, at der skal fastlægges en politik med henblik på en sam-
menhængende strategi for udvikling af informationsteknologi til støtte
for indsamling, opbevaring, behandling, analyse og udveksling af oplys-
ninger.
På den baggrund har det svenske formandskab fremlagt et udkast til en
EU-strategi om informationsstyring. Rådet forventes på rådsmødet (retli-
ge og indre anliggender) den 30. november – 1. december 2009 at få fo-
relagt udkastet med henblik på vedtagelse.
Lissabon-traktaten
Konkrete forslag til retsakter med henblik på gennemførelse af strategien
vil ikke blive vedtaget, inden Lissabon-traktaten træder i kraft.
Sådanne forslag på området må i givet fald forventes at blive fremsat på
grundlag af reglerne om det overstatslige samarbejde om retlige og indre
32
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
760222_0033.png
anliggender i TEF afsnit IV (fremover tredje del, afsnit V, i ”Traktaten
om Den Europæiske Unions Funktionsmåde”, TEUF).
Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,
vil dermed finde anvendelse.
Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse
af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,
og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-
hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i
Danmark (”retsforbeholdet”).
2.
Indhold
2.1. Generelt
Formålet med strategien er at støtte, strømline og lette udvekslingen af
oplysninger mellem de kompetente myndigheder, der har ansvaret for at
sikre EU’s interne sikkerhed, herunder navnlig politimyndigheder, told-
myndigheder og øvrige judicielle myndigheder i medlemsstaterne, der
beskæftiger sig med kriminalitetsbekæmpelse.
Strategien vedrører alene metodologien i forbindelse med udvikling,
gennemførelse og evaluering af initiativer vedrørende udveksling af op-
lysninger mellem EU-medlemsstaterne mv. Strategien indeholder således
ikke konkrete forslag til nye retsakter om udveksling af oplysninger mv.
Strategien fastsætter endvidere ikke fremtidige prioriteter på området.
Der lægges med strategien op til et styrket samarbejde mellem alle berør-
te aktører for at sikre en effektiv udveksling af oplysninger med henblik
på kriminalitetsbekæmpelse. Strategien skal således i relevant omfang
inddrages i overvejelserne hos såvel medlemsstaterne som i Rådet og
Kommissionen i forbindelse med udviklingen af nye mekanismer til in-
formationsudveksling på EU-niveau.
Den nærmere udmøntning af strategien vil skulle fastlægges i en hand-
lingsplan, der forventes forelagt Rådet på et senere tidspunkt.
2.2. Strategiens nærmere indhold
EU-strategien om informationsstyring indeholder otte fokusområder ind-
delt i følgende fire overskrifter:
33
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
760222_0034.png
I. Behov og krav
Det følger af udkastet til strategien, at der – forud for udviklingen af nye
mekanismer til informationsudveksling på EU-niveau – skal foretages en
vurdering af behovet for, kravene til og merværdien af en sådan meka-
nisme (fokusområde 1). Udviklingen af nye mekanismer mv. skal endvi-
dere understøtte eksisterende arbejdsgange og modeller for udveksling af
oplysninger på retshåndhævelsesområdet (fokusområde 2), hvilket forud-
sætter en kortlægning over bl.a. medlemsstaternes praktiske procedurer
mv. Derudover skal det sikres, at udviklingen understøtter både kravene
til databeskyttelse og de praktiske operationelle behov (fokusområde 3).
II. Interoperabilitet og omkostningseffektivitet
Det følger af udkastet til strategien, at det både i forhold til praktiske pro-
cedurer og tekniske løsninger må sikres, at der er interoperabilititet (pro-
dukters og systemers evne til at arbejde sammen), og at der sker en koor-
dinering, hvilket bl.a. indebærer, at man i videst muligt omfang bør an-
vende eksisterende standardiserede løsninger (fokusområde 4). Der læg-
ges endvidere vægt på nødvendigheden af udnyttelse af velfungerende
tekniske systemer mv. med henblik på bl.a. at nedbringe omkostningerne
forbundet med udvikling af nye systemer (fokusområde 5).
III. Beslutningstagen og udviklingsprocesser
Det følger af udkastet til strategien, at medlemsstaterne skal involveres
allerede i forbindelse med de indledende udviklingsprocesser vedrørende
mekanismer til informationsudveksling på EU-niveau, der typisk får en
betydelig indvirkning på medlemsstaternes praktiske processer mv. (fo-
kusområde 6). Hertil kommer, at der bør være en klar ansvarsfordeling
mellem de involverede aktører, hvilket kan medvirke til at sikre den for-
nødne kvalitet og effektivitet i processen (fokusområde 7).
IV. Tværfaglig tilgang
Det følger endelig af udkastet til strategien, at man i forbindelse med in-
formationsstyring og informationsudveksling på EU-niveau bør fokusere
på formålet med udvekslingen af oplysninger mv. i modsætning til en
såkaldt kompetencebaseret tilgang, hvor det afgørende for udvekslingen
er, hvilken myndighed der henholdsvis besidder og anmoder om de givne
oplysninger. Dermed vil der bedre kunne sikres en effektiv udveksling af
oplysninger mellem medlemsstaterne uanset eventuelle forskelle i de na-
34
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tionale strukturer, herunder navnlig på retshåndhævelsesområdet (fokus-
område 8).
3.
Gældende dansk ret
Strategien giver ikke anledning til at redegøre for gældende ret.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Strategien har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser.
5.
Høring
Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.
6.
Nærhedsprincippet
Sagen giver ikke anledning til overvejelser i forhold til nærhedsprincip-
pet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdninger til strategien.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side er man positiv over for udkastet til en EU-strategi om in-
formationsstyring.
9.
Europa-Parlamentet
Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og
retligt samarbejde den 16. november 2009.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-
udvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og
Retsudvalget.
35
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenpunkt 5: Eksterne relationer inden for retlige og indre an-
liggender
Nyt notat.
KOM-dokument foreligger ikke.
Resumé
Formandskabet har lagt op til, at der på rådsmødet (retlige og indre an-
liggende) den 30. november – 1. december 2009 orienteres om aktuelle
aktiviteter vedrørende eksterne relationer inden for retlige og indre anlig-
gender. Der forventes en kort orientering om afholdte møder med USA
og Vestbalkan samt forberedelsen af et møde med Rusland. Sagen rejser
ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet og har hverken lovgiv-
ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk side agter
man at tage orienteringen til efterretning.
1.
Baggrund
EU afholder løbende møder med samarbejdspartnere fra tredjelande ved-
rørende retlige og indre anliggender. På disse møder drøftes en række-
emner, som har interesse for samarbejdet mellem parterne på RIA-
området.
Formandskabet har lagt op til, at der på rådsmødet (retlige og indre an-
liggende) den 30. november – 1. december 2009 kort orienteres om aktu-
elle aktiviteter vedrørende eksterne relationer inden for retlige og indre
anliggender.
2.
Indhold
Formandskabet forventes bl.a. at orientere om følgende aktuelle aktivite-
ter vedrørende eksterne relationer inden for retlige og indre anliggender:
-
-
-
Ministermøde mellem EU og USA den 27.-28. oktober 2009.
Ministermøde mellem EU og Vestbalkan den 16-17. november
2009.
Forberedelse af møde i det Permanente Partnerskabsråd (PPC)
mellem EU og Rusland, som afholdes den 2. december 2009.
På ministermødet mellem EU og USA drøftede man bl.a. status for sam-
arbejdsaftalen mellem EU og USA om udlevering og gensidig retshjælp,
samarbejde om bekæmpelse af terrorisme (herunder lukningen af Gu-
antanámo-lejren), samarbejdet om bekæmpelsen af korruption og menne-
36
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
skehandel og udvidelsen af programmet for visumfritagelse (Visa Wai-
ver).
På ministermødet mellem EU og Vestbalkan drøftede man bl.a. samar-
bejdet omkring bekæmpelse af korruption, organiseret kriminalitet og
narkotika samt mulighederne for at styrke det retlige samarbejde inden
for civil- og strafferetten.
På mødet i det Permanente Partnerskabsråd mellem EU og Rusland vil
der ifølge den foreløbige dagsorden bl.a. blive tale om drøftelser af vi-
sum- og grænsespørgsmål, bekæmpelse af korruption, organiseret krimi-
nalitet og narkotika samt samarbejdet inden for civil- og strafferetten.
3.
Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
5.
Høring
Der er ikke foretaget høring i sagen.
6.
Nærhedsprincippet
Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til sagen.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side agter man at tage orienteringen til efterretning.
9.
Europa-Parlamentet
Sagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og
retligt samarbejde den 16. november 2009.
37
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-
udvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og
Retsudvalget.
38
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenpunkt 6: E-justice
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Resumé
På rådsmødet den 12.-13. juni 2007 blev det under tysk formandskab be-
sluttet at nedsætte en rådsarbejdsgruppe, der skulle arbejde med at frem-
me ”e-justice”, hvorved forstås anvendelse af elektronisk kommunikation
og elektroniske redskaber mellem de retlige aktører i medlemsstaterne.
Arbejdsgruppen arbejder navnlig med at skabe rammerne for etablering
af en fælles europæisk e-justice-portal på internettet. E-justice-portalen
skal have til formål at forbedre de retlige aktørers muligheder for at an-
vende elektroniske redskaber i grænseoverskridende sager, f.eks. gennem
etablering af nogle fælles søgemekanismer, der vil kunne gøre brugere i
stand til at søge oplysninger i flere medlemsstaters registre,
herunder in-
solvensregistre.
E-justice-portalen vil også kunne danne rammen for
grænseoverskridende bevisoptagelse eller bevisførelse under anvendelse
af videokonferenceudstyr.
Arbejdsgruppen arbejder endvidere med mu-
lighederne for at etablere et fælles identifikationssystem og fælles stan-
darder for oplysninger (metadata) om national retspraksis.
På rådsmødet
(retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 blev vedtaget
en handlingsplan for det videre arbejde med e-justice. Fra dansk side stil-
ler man sig generelt positiv over for arbejdet med e-justice, som indtil
videre er baseret på frivillighed og fremme af ”best practice” og standar-
der.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. november – 1.
december 2009 forventes det, at Rådet vil få forelagt en rapport fra e-
justice-arbejdsgruppen om status for arbejdet med at fremme e-justice.
Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-
kvenser. Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen. Der ses
ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters
holdning til sagen.
Fra dansk side agter man at tage arbejdsgruppens
rapport til efterretning.
1.
Baggrund
På et møde i Coreper II den 20. december 2006 blev det besluttet at ind-
lede drøftelser om ”e-justice”, dvs. benyttelse af informations- og kom-
munikationsteknologi inden for det retlige område, f.eks. e-mail, video-
afhøring, elektroniske lovdatabaser mv. Arbejdsgruppen vedrørende juri-
disk databehandling blev i den forbindelse pålagt at overveje situationen
med hensyn til fastlæggelse af medlemsstaternes krav og vurdere mulig-
hederne for en samlet indsats på området.
Desuden blev emnet e-justice drøftet på det uformelle rådsmøde den 15.-
16. januar 2007 i Dresden på baggrund af et af det tyske formandskab
udarbejdet oplæg til, hvordan man inden for RIA-området kan forbedre
39
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
brugen af e-justice. På mødet var der bred opbakning fra medlemsstater-
ne til at fremme arbejdet med e-justice på tværs af grænserne.
Sagen blev endvidere forelagt Rådet på rådsmødet (retlige og indre an-
liggender) den 12.-13. juni 2007, hvor rådet vedtog en række rådskonklu-
sioner, herunder specielt om nedsættelse af en permanent arbejdsgruppe i
rådsregi (e-justice-arbejdsgruppen), der udgør et koordinerende forum for
tekniske, decentrale løsninger inden for informations- og kommunikati-
onsteknologien.
E-justice blev endvidere drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-
der) den 6.-7. december 2007, hvor Rådet opfordrede arbejdsgruppen til
at fortsætte arbejdet med e-justice i overensstemmelse med de priorite-
ringer, som arbejdsgruppen havde anført i en rapport til Rådet.
E-justice er også blevet drøftet på et uformelt rådsmøde den 24.-26. janu-
ar 2008 under slovensk formandskab, hvor emner som udarbejdelse af en
tidsplan for arbejdet, koordination og vedligeholdelse af e-justice-
portalen på centralt niveau og finansiering af projektet blev drøftet.
Kommissionen afgav den 2. juni 2008 en meddelelse om e-justice. Med-
delelsen har til formål at udforme en global strategi for Kommissionen
vedrørende e-justice, som på et bredere plan forholder sig til eksisterende
og planlagte fællesskabsinstrumenter som f.eks. strafferegistre og en
elektronisk betalingspåkravsprocedure.
På baggrund af Kommissionens meddelelse udarbejdede arbejdsgruppen
en flerårig handlingsplan for det videre arbejde med e-justice, som blev
vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. novem-
ber 2008.
Det Europæiske Råd udtalte på mødet den 19.-20. juni 2008 sin støtte til
arbejdet med at opbygge en fælles e-justice-portal inden udgangen af
2009.
Herudover har e-justice været genstand for drøftelser på det uformelle
rådsmøde den 15.-16. januar 2009, og på rådsmødet (retlige og indre an-
liggender) den 26.-27. februar 2009 orienterede det tjekkiske formand-
skab om status for gennemførelse af handlingsplanen.
Desuden
orienterede Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre an-
liggender) den 6. april 2009 om de eksisterende finansieringsmuligheder
for e-justice-projekter på fællesskabsniveau.
40
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
760222_0041.png
Senest fik Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5.
juni 2009 forelagt en rapport fra e-justice-arbejdsgruppen om status for
arbejdet med at fremme e-justice.
Lissabon-traktaten
Udviklingen af e-justice har hidtil haft karakter af et mere praktisk sam-
arbejde, der har fundet sted på uformelt grundlag.
Hvis der fremover måtte vise sig behov for at indføre konkrete EU-
retsakter henblik på gennemførelse af e-justice, vil sådanne forslag i gi-
vet fald forventes at blive fremsat (bl.a.) på grundlag af reglerne om det
overstatslige samarbejde om retlige og indre anliggender i TEF afsnit IV
(fremover tredje del, afsnit V, i ”Traktaten om Den Europæiske Unions
Funktionsmåde”, TEUF).
Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,
vil dermed finde anvendelse.
Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse
af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,
og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-
hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i
Danmark (”retsforbeholdet”).
2.
Indhold
Rådet besluttede på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13.
juni 2007, at der skulle gøres en indsats på e-justice-området med henblik
på at oprette et decentraliseret e-justice-system i EU, som giver adgang
til de eksisterende eller fremtidige edb-systemer på nationalt plan eller på
fællesskabsplan. Rådet vedtog en række konklusioner, der satte rammer-
ne for det fremtidige arbejde med e-justice bl.a.:
- At arbejdet med e-justice skal være af ikke-lovgivningsmæssig ka-
rakter, men skal foregå i samarbejde med de rådsorganer, der har
kompetence til at behandle lovgivningsmæssige forslag.
- At der skal etableres en teknisk platform på europæisk plan, der gi-
ver adgang til eksisterende eller fremtidige elektroniske systemer
på det retlige område på nationalt, fællesskabs- og, hvor det måtte
være relevant, internationalt plan.
Ifølge konklusionerne fra rådsmødet i juni 2007 skulle følgende områder
tillægges særlig prioritet i det fortsatte arbejde med e-justice:
41
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- Oprettelse af den europæiske platform (e-justice-portalen).
- Tilvejebringelse af betingelserne for et netværk, hvori indgår straf-
feregistre, insolvensregistre, handelsregistre, virksomhedsregistre
og tingbøger.
- Iværksættelsen af forberedelserne til en elektronisk metode for det
europæiske betalingspåkrav i overensstemmelse med forordning
(EF) nr. 1896/2006.
- Initiativer med henblik på at fremme anvendelsen af videoteknolo-
gi ved kommunikation i grænseoverskridende retssager, herunder
særligt i relation til bevisoptagelse og -førelse.
E-justice blev senere drøftet på et uformelt rådsmøde den 1.-2. oktober
2007, hvor der var bred enighed om, at arbejdet med e-justice skal base-
res på frivillighed og koncentreres om udveksling af erfaringer – ”best
practices” – medlemsstaterne imellem.
Det er tanken, at den tekniske platform (e-justice-portalen) skal være en
fælles indgang til EU-lovgivningen og den nationale lovgivning. Ved at
integrere medlemsstaternes og EU's internetressourcer vil portalen give
adgang til retsinformation, retslige og administrative myndigheders
hjemmesider, registre, databaser og andre tilgængelige tjenester med
henblik på at lette borgernes og juristernes daglige arbejdsopgaver inden
for det europæiske retlige område.
Arbejdet med e-justice-projektet varetages af e-justice-arbejdsgruppen,
der er nedsat i rådsregi på baggrund af konklusionerne fra rådsmødet
(retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007.
Arbejdsgruppen har indtil videre navnlig koncentreret sig om arbejdet
med at skabe de tekniske og indholdsmæssige rammer for e-justice-
portalen, der bl.a. skal kunne danne grundlag for, at retlige aktører og
muligvis i et vist omfang borgere kan få adgang til de forskellige registre
i de øvrige medlemsstater, herunder f.eks. kriminalregistre, tinglysnings-
og matrikelregistre, insolvensregistre mv. Der arbejdes således hen imod,
at portalen kommer til at indeholde en række forskellige såkaldte fælles-
søgefunktioner, der skal gøre brugere af portalen i stand til elektronisk at
søge oplysninger i flere forskellige medlemsstaters registre samtidig via
e-justice-portalen.
Arbejdsgruppen har udarbejdet en portal-prototype, der giver brugerne
mulighed for at søge bredt i en række medlemsstaters insolvens- og tol-
keregistre. Prototypen anvendes af arbejdsgruppen og er ikke åben for
offentligheden. På baggrund af prototypen
diskuterer
arbejdsgruppen for-
42
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
skellige aspekter af sikkerheden omkring portalen, herunder brugeridenti-
fikation,
autentifikation og databeskyttelse. Det er arbejdsgruppens op-
fattelse, at der skal arbejdes på sammenkobling af medlemsstaternes in-
solvensregistre. Det bemærkes i den forbindelse, at Danmark – ligesom
enkelte andre medlemsstater – har gjort opmærksom på, at der her i lan-
det ikke eksisterer et insolvensregister.
Vedrørende spørgsmålet om grænseoverskridende bevisoptagelse, særligt
videokonferencer,
nedsatte
e-justice-arbejdsgruppen en undergruppe be-
stående af en række medlemslande, herunder Danmark, der
skulle
under-
søge mulighederne for at skabe de tekniske og indholdsmæssige rammer
for afholdelse af grænseoverskridende videokonferencer eventuelt via e-
justice-portalen. Arbejdet har i første række taget sigte på at udveksle
erfaringer, finde tekniske standarder og udarbejde en manual om frem-
gangsmåden ved afholdelse af videokonferencer.
Det forventes, at råds-
sekretariatet distribuerer manualen og en informationspjece til de rele-
vante myndigheder i medlemsstaterne i nærmeste fremtid. For tiden ind-
hentes der desuden oplysninger om videokonferenceudstyr ved de natio-
nale domstole til brug for e-justice-portalen.
Arbejdsgruppen arbejder endvidere med mulighederne for at etablere et
fælles identifikationssystem og fælles standarder for oplysninger (me-
tadata) om national retspraksis. Der har været nedsat en arbejdsgruppe,
som har undersøgt mulighederne for adgang til medlemsstaternes rets-
praksis. Arbejdsgruppen har i en rapport anbefalet, at der etableres et
fælles identifikationssystem og fælles standarder for oplysninger om na-
tional retspraksis. Arbejdsgruppens rapport og anbefalinger er for tiden
genstand for nærmere drøftelser.
I overensstemmelse med Rådets handlingsplan arbejdes der desuden med
udvikling af flersprogede juridiske glossarer (ordlister med forklaringer
eller oversættelser) til e-justice-portalen. Der er således blevet nedsat en
uformel arbejdsgruppe, der skal overveje fremgangsmåden i forbindelse
med etablering af glossarerne nærmere. En række medlemsstater har ud-
tryk ønske om, at et glossar på insolvensrettens område prioriteres i
denne sammenhæng.
Den handlingsplan for det fremtidige arbejde med e-justice, som rådet
vedtog på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november
2008, inddrager Kommissionens meddelelse om e-justice af 2. juni 2008.
Handlingsplanen skal bl.a. sikre, at e-justice-projektet i højere grad
kommer til at inddrage alle medlemsstater.
Handlingsplanen skulle end-
43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
videre sikre, at der inden udgangen af 2009 blev udarbejdet en funktionel
version af e-justice-portalen. Den leverandør, som i henhold til en kon-
trakt med Kommissionen har forpligtet sig til at levere den første version
af e-justice-portalen, har imidlertid meddelt, at det ikke er muligt at leve-
re den funktionelle version af e-justice-portalen til tiden. Den oprindelig
planlagte indvielse af portalen, som skulle afholdes i Stockholm den 15.
december 2009, er derfor blevet aflyst. Rådets handlingsplan
vil løbende
blive opdateret, efterhånden som arbejdet skrider frem.
Kommissionen har i forlængelse af den vedtagne handlingsplan påtaget
sig at varetage den tekniske udvikling af portalen i tæt samarbejde med
medlemsstaterne. Der er i den forbindelse blevet nedsat en teknisk ek-
spertgruppe,
som Danmark deltager i.
Kommissionen har på arbejds-
gruppeniveau opnået enighed med medlemsstaterne om indholdet af por-
talens første udgave. Portalen vil i første omgang primært komme til at
indeholde information om bl.a. retshjælp og videokonferencer samt links
til andre hjemmesider.
Mål og tidshorisont for portalens nærmere ind-
hold fremgår i øvrigt af en ’road-map’ for arbejdet, som er udarbejdet af
Kommissionen.
Det svenske formandskab præsenterede på det seneste møde i arbejds-
gruppen et dokument om ansvaret for administration af portalens ind-
hold. Efter indvielsen af portalen er det tanken, at medlemsstaterne skal
overtage ansvaret for medlemsstaternes egne sider. Medlemsstaterne
skal herefter selv stå for at revidere og opdatere indholdet og uploade
det på siderne, og det vil af hver enkelt side på portalen fremgå, hvem
der har ansvaret for siden. Der vil i hver medlemsstat blive udpeget en
kontaktperson for de nationale sider. Det kan i den forbindelse oplyses,
at der alene er tale om et begrænset antal sider for den enkelte medlems-
stat. Det bemærkes, at Kommissionen bl.a. fortsat vil have ansvaret for
oversættelse af indholdet på medlemsstaternes sider.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. november – 1. de-
cember 2009 forventes det, at Rådet vil få forelagt en rapport fra e-
justice-arbejdsgruppen om status for arbejdet med at fremme e-justice.
Rapporten vil redegøre for en række emner, bl.a. det løbende arbejde
med at udvikle e-justice-portalen og ansvaret for administration af porta-
lens indhold. Det forventes, at Rådet vil blive opfordret til at tage rap-
porten til efterretning og bekræfte, at arbejdsgruppen skal fortsætte ar-
bejdet med at etablere e-justice-portalen.
44
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
Gældende dansk ret
Sagen giver endnu ikke anledning til at redegøre for gældende ret.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Rapporten har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser.
Som anført under pkt. 2 baseres arbejdet med e-justice på frivillighed og
koncentreres om udveksling af erfaringer – ”best practices” – medlems-
staterne imellem. Afhængig af det indholdsmæssige omfang af portalen,
og hvordan den skal vedligeholdes, vil det kunne medføre merarbejde for
domstolene.
5.
Høring
Det daværende formandskab fremlagde på et møde i arbejdsgruppen den
18. september 2007 et forslag til en teknisk arkitektur for e-justice-
portalen.
Justitsministeriet har på den baggrund den 2. oktober 2007 foretaget hø-
ring af følgende myndigheder over forslaget til teknisk arkitektur: Kort-
og Matrikelstyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Datatilsynet, Civil-
styrelsen, Rigspolitiet og Domstolsstyrelsen.
Datatilsynet har i den forbindelse peget på, at det er vigtigt, at der ved
udformningen af den tekniske arkitektur tages hensyn til reglerne om be-
skyttelse af personlige oplysninger, herunder at det sikres, at der er en
ansvarlig myndighed og et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for dataover-
førsler, der foretages i e-justice-regi.
6.
Nærhedsprincippet
Sagen vurderes ikke på nuværende tidspunkt at give anledning til
spørgsmål vedrørende nærhedsprincippet.
7.
Andre medlemsstaters kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdninger til sagen.
45
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
760222_0046.png
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side er man positiv over for, at der arbejdes videre med at
fremme og koordinere anvendelse af informations- og kommunikations-
teknologi i grænseoverskridende sager mv. Det må dog naturligvis i givet
fald ske inden for betryggende rammer, herunder i overensstemmelse
med kravene om databeskyttelse. Disse rammer vil selvsagt kunne være
forskellige fra område til område. Udgangspunktet bør være decentrale
løsninger, der hviler på frivillighed, hvor den enkelte medlemsstat selv
kan vurdere, hvordan og i hvilket omfang medlemsstaten kan og ønsker
at deltage.
9.
Europa-Parlamentet
Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet
har dog på eget initiativ afgivet en resolution af 18. december 2008 med
en række anbefalinger til Kommissionen om e-justice.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har
senest
været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-
mæssigt og retligt samarbejde den
16. november 2009.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-
udvalg
Sagen om e-justice har flere gange været forelagt for Folketingets Euro-
paudvalg og Retsudvalg, senest til orientering forud for rådsmødet (retli-
ge og indre anliggender)
den 4.-5. juni 2009.
46
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenpunkt 7: Undertegnelse af aftale mellem EU og Japan om
gensidig retshjælp i straffesager
Nyt notat.
KOM-dokument foreligger ikke.
Resumé
Rådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. no-
vember – 1. december 2009 at få forelagt et udkast til aftale om gensidig
retshjælp i straffesager mellem EU og Japan med henblik på Rådets god-
kendelse af aftalen. Der forventes tillige fremlagt et forslag til rådsafgø-
relse vedrørende bemyndigelse af formandskabet til at underskrive afta-
len på vegne af EU. Med aftalen skabes et fælles sæt af regler for samar-
bejde om gensidig retshjælp mellem EU og Japan. Sagen giver ikke an-
ledning til overvejelser i forhold til nærhedsprincippet. Sagen har ikke
lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at
foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters hold-
ning til sagen. Fra dansk side støtter man, at aftaleudkastet underskrives
på EU’s vegne.
1.
Baggrund
Japan tilkendegav i 2007, at man ønskede at styrke samarbejdet i straffe-
sager med EU, og der har efterfølgende været uformelle drøftelser mel-
lem EU og Japan om muligheden for at indgå en retshjælpsaftale på det
strafferetlige område.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. februar 2009
godkendte Rådet et mandat til formandskabet med henblik på at indlede
forhandlinger med Japan om indgåelse af en aftale om gensidig retshjælp
i straffesager. Der er efterfølgende opnået enighed mellem parterne om et
udkast til aftale.
Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-
der) den 30. november – 1. december 2009 fremlægger et udkast til aftale
mellem EU og Japan med henblik på Rådets godkendelse. Der forventes
tillige fremlagt et forslag til rådsafgørelse vedrørende bemyndigelse af
formandskabet til at underskrive aftalen på vegne af EU.
Rådet vil på et senere tidspunkt få forelagt aftalen til (endelig) indgåelse,
når alle EU’s medlemsstater samt Japan har opfyldt de krav, der måtte
gælde ifølge deres egne forfatningsmæssige procedurer.
47
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
760222_0048.png
Lissabon-traktaten
Aftalen mellem EU og Japan vil ikke blive indgået, inden Lissabon-
traktaten træder i kraft.
Rådets beslutning om (endelig) indgåelse af aftalen vil således skulle
træffes på grundlag af reglerne om det overstatslige samarbejde om retli-
ge og indre anliggender i TEF afsnit IV (fremover tredje del, afsnit V –
sammenholdt med femte del, afsnit V – i ”Traktaten om Den Europæiske
Unions Funktionsmåde”, TEUF).
Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,
vil dermed finde anvendelse.
Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse
af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,
og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-
hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i
Danmark (”retsforbeholdet”).
Danmark vil således ikke kunne deltage i indgåelsen af aftalen mellem
EU og Japan.
2.
Indhold
2.1. Generelt
Forslaget til rådsafgørelse er baseret på TEU artikel 38, jf. artikel 24,
hvorefter Rådet kan bemyndige formandskabet (der om nødvendigt bistås
af Kommissionen), til at indlede forhandlinger med en eller flere stater
eller internationale organisationer om indgåelse af en aftale om politi-
samarbejde og retligt samarbejde i straffesager. Sådanne aftaler indgås af
Rådet med enstemmighed efter henstilling fra formandskabet.
Der henvises i øvrigt til det anførte under pkt. 1 om betydningen af Lis-
sabon-traktatens ikrafttræden.
2.2. Hovedelementerne i aftaleudkastet
Udkastet til aftale fastlægger de nærmere regler for fremsendelse og be-
handling af anmodninger om gensidig retshjælp i straffesager mellem EU
og Japan. Aftalen omhandler alene retshjælp, men derimod ikke udleve-
ring, overførsel af retsforfølgningen i straffesager eller fuldbyrdelse af en
idømt straf (bortset fra afgørelser om konfiskation).
48
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
760222_0049.png
Aftaleudkastet medfører en forpligtelse for parterne til i videst muligt
omfang at yde retshjælp. I forbindelse med fuldbyrdelse af en anmodning
kan der dog kun ydes retshjælp, hvis de anmodede efterforsknings- eller
retsskridt er i overensstemmelse med den nationale lovgivning i det an-
modede land.
I lighed med andre traditionelle retshjælpsaftaler (f.eks. Europarådets
konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i straffesager, kon-
ventionen af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem
Den Europæiske Unions medlemsstater og den netop indgåede aftale om
gensidig retshjælps i straffesager mellem EU og USA) vedrører aftaleud-
kastet bl.a. fremskaffelse af beviser og udlevering af bevismateriale, ak-
ter eller dokumenter. Udkastet indeholder ligeledes regler om retshjælp i
form af bl.a. ransagning, beslaglæggelse, konfiskation af udbytte og gen-
stande, der stammer fra strafbare handlinger, indenretlige afhøringer, ud-
veksling af oplysninger om bankoplysninger mv., videoafhøringer, mid-
lertidig overførsel af frihedsberøvede personer med henblik på at afgive
vidneforklaringer og udveksling af oplysninger om idømte straffe.
Udkastet indeholder en række afslagsgrunde, som parterne kan vælge at
gøre brug af i det konkrete tilfælde (fakultative afslagsgrunde). En an-
modning om retshjælp kan således bl.a. afslås, hvis anmodningen vedrø-
rer et forhold, som betragtes som en politisk forbrydelse eller en forbry-
delse, der har forbindelse med en politisk forbrydelse, hvis efterkommel-
se af anmodningen vil kunne krænke det anmodede lands suverænitet,
bringe landets sikkerhed i fare, stride mod almindelige retsprincipper
(ordre public) eller skade andre livsvigtige interesser, hvis der er vægtige
grunde til at antage, at anmodningen er fremsat på grund af pågældendes
racemæssige eller etniske oprindelse, nationalitet, politiske holdninger,
religiøse eller filosofiske overbevisning eller seksualitet, eller hvis fuld-
byrdelse vil stride mod princippet om ne bis in idem (dvs. princippet om,
at en person ikke må retsforfølges to gange for samme forbrydelse).
Hvis der er tale om et indgreb, der kræver gennemførelse ved tvang
(f.eks. ransagning og beslaglæggelse), kan en anmodning endvidere af-
slås, hvis det forhold, der ligger til grund for den udenlandske anmodning
om bistand, ikke er strafbart efter lovgivningen i det land, som er blevet
anmodet om bistand. Derimod kan der ikke stilles et sådant krav om
dobbelt strafbarhed, for så vidt angår foranstaltninger som ikke har ka-
rakter af tvangsindgreb (f.eks. forkyndelse).
49
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
For så vidt angår spørgsmålet om gensidig retshjælp i forbindelse med
lovovertrædelser, der kan straffes med dødsstraf, bemærkes det, at et land
ifølge aftaleudkastet har mulighed for at afslå retshjælp, hvis der ikke
foreligger tilstrækkelig garanti fra modparten (i praksis Japan) om, at op-
lysningerne ikke vil blive benyttet i straffesager, hvor der kan blive tale
om at anvende dødsstraf, eller (i det mindste) at en idømt dødsstraf ikke
vil blive fuldbyrdet.
Udkastet til aftale indeholder endvidere bestemmelser om databeskyttel-
se. Det fastslås bl.a., at det anmodende land ikke uden det anmodede
lands samtykke kan benytte beviser og materiale – herunder personop-
lysninger – til andre formål, end de som landet har angivet.
Herudover indeholder aftaleudkastet en række regler af mere teknisk ka-
rakter, herunder om udpegelse af nationale myndigheder, forholdet til
andre retsakter, konsultationer, omkostninger, sprog, definitioner, territo-
rial anvendelse og ikrafttrædelse.
3.
Gældende dansk ret
Danmark har – med enkelte undtagelser – ikke gennemført særlig lov-
givning om gensidig retshjælp i straffesager. Det antages imidlertid med
støtte i retspraksis, at udenlandske begæringer om efterforskningsskridt i
Danmark – f.eks. ransagning eller beslaglæggelse – kan imødekommes,
uanset om fremsættelsen og behandlingen af retsanmodninger er regule-
ret i en aftale, der finder anvendelse mellem Danmark og den anmodende
stat.
De relevante efterforskningsskridt gennemføres i givet fald på grundlag
af en analog anvendelse af de relevante bestemmelser i retsplejeloven,
idet en udenlandsk anmodning om efterforskning, herunder ransagning,
beslaglæggelse og edition, kan imødekommes, hvis det pågældende efter-
forskningsskridt kunne gennemføres i forbindelse med en tilsvarende na-
tional strafferetlig efterforskning. Dette indebærer bl.a., at anmodninger
fra udenlandske myndigheder om gennemførelsen af efterforsknings-
skridt, der kræver rettens medvirken, alene vil kunne imødekommes, hvis
det forhold, der ligger til grund for den udenlandske anmodning om bi-
stand, er strafbart efter dansk lovgivning (krav om dobbelt strafbarhed).
Derimod stilles der ikke et sådant krav om dobbelt strafbarhed for så vidt
angår foranstaltninger, som ikke har karakter af tvangsindgreb (f.eks. en
anmodning fra en udenlandsk myndighed om at der sker forkyndelse af
en indkaldelse til en udenlandsk retssag for en person, der er bosiddende
i Danmark).
50
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det forhold, at retsplejeloven anvendes analogt i forbindelse med be-
handlingen af anmodninger om gensidig retshjælp i straffesager, indebæ-
rer endvidere, at anmodninger fra Danmark til udenlandske myndigheder
om gennemførelsen af efterforskningsskridt, der ville kræve rettens med-
virken, hvis det pågældende efterforskningsskridt skulle gennemføres her
i landet, tillige skal forelægges for en dansk domstol, forinden der frem-
sættes anmodning over for de udenlandske myndigheder.
Retsplejeloven indeholder enkelte bestemmelser, der direkte tager sigte
på sager om gensidig retshjælp. Det drejer sig bl.a. om retsplejelovens
§ 190, hvorefter lovens regler også finder anvendelse på vidneafhøringer,
der gennemføres efter begæring af en udenlandsk myndighed. Det frem-
går af bestemmelsen, at en anmodning om iagttagelse af en særlig form
eller fremgangsmåde så vidt muligt bør imødekommes, medmindre dette
vil være åbenbart uforeneligt med landets retsorden. Bestemmelsen inde-
holder ligeledes hjemmel til afhøringer fra udlandet ved anvendelse af
telekommunikation (f.eks. videoafhøring).
Danmark har ratificeret den europæiske konvention af 20. april 1959 om
gensidig retshjælp i straffesager samt tillægsprotokollerne til konventio-
nen af henholdsvis 17. marts 1978 og 8. november 2001. Konventionen
har gennem mange år været et særdeles nyttigt og effektivt grundlag for
Danmarks retshjælpssamarbejde i forhold til de lande, som har tiltrådt
konventionen. I forhold til lande som ikke har tiltrådt konventionen –
f.eks. Japan – er Danmarks retshjælpssamarbejde med de pågældende
lande ofte baseret på principperne i den nævnte konvention.
I EU-regi er endvidere vedtaget en konvention af 29. maj 2000 om gen-
sidig retshjælp i straffesager mellem medlemsstaterne og en tillægsproto-
kol hertil, der smidiggør samarbejdet mellem medlemsstaterne.
Herudover har Danmark ratificeret en række andre konventioner, der in-
deholder bestemmelser om gensidig retshjælp i straffesager. Det drejer
sig bl.a. om den europæiske konvention af 8. november 1990 om hvid-
vaskning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet
fra strafbart forhold og FN’s konvention af 20. december 1988 om ulov-
lig handel med narkotika og psykotrope stoffer. Det følger af konventio-
nerne, at anmodninger om retshjælp som hovedregel skal fremsendes
mellem de centrale myndigheder (for Danmarks vedkommende Justits-
ministeriet), men at anmodninger i hastende tilfælde vil kunne fremsen-
des mellem de judicielle myndigheder (f.eks. den danske anklagemyn-
dighed).
51
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det kan i øvrigt oplyses, at Danmark hidtil alene har haft meget få rets-
hjælpssager vedrørende Japan.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser
Hverken aftalen mellem EU og Japan om gensidig retshjælp i straffesa-
ger eller rådsafgørelsen om undertegnelse heraf har lovgivningsmæssige
konsekvenser.
4.2. Statsfinansielle konsekvenser
Rådsafgørelsen om undertegnelse af aftalen mellem EU og Japan om
gensidig retshjælp i straffesager skønnes ikke at have statsfinansielle
konsekvenser. Endvidere skønnes selve aftalen
i det omfang den vil
være bindende i forhold til Danmark, jf. herved det anførte under pkt. 1
om Lissabon-traktaten
ikke at have statsfinansielle konsekvenser af
betydning henset til det samlede antal retsanmodninger der modtages og
behandles af justitsvæsenet.
5.
Høring
Sagen har ikke været i høring.
6.
Nærhedsprincippet
Sagen ses ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til sagen.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Danmark er positivt indstillet over for at styrke samarbejdet mellem EU
og Japan på det strafferetlige område og kan tilslutte sig vedtagelsen af
rådsafgørelsen om undertegnelse af aftalen mellem EU og Japan.
9.
Europa-Parlamentet
Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.
52
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og
retligt samarbejde den 16. november 2009.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-
udvalg
Et udkast til forhandlingsmandat blev forelagt for Folketingets Euro-
paudvalg og Retsudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og
indre anliggender) den 26.-27. februar 2009.
Forslaget til rådsafgørelse om undertegnelse af aftalen mellem EU og
Japan om gensidig retshjælp i straffesager har ikke tidligere været fore-
lagt Folketingets Europaudvalg eller Retsudvalg.
53
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenpunkt 8: Forslag til Rådets rammeafgørelse om forebyg-
gelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene her-
for og om ophævelse af rammeafgørelse 2002/629/RIA
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
KOM(2009)0136.
Resumé
Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 30. november – 1.december 2009 at lægge op til en orienterede de-
bat med udgangspunkt i forslaget til rammeafgørelse om bekæmpelse af
menneskehandel.
Forslaget har til formål at sikre en yderligere tilnærmel-
se af medlemsstaternes lovgivning i forhold til den gældende rammeaf-
gørelse på området. Forslaget indeholder regler om retsforfølgning af
personer, der begår menneskehandel, om beskyttelse af og bistand til per-
soner, der udsættes for menneskehandel, og om forebyggelse af menne-
skehandel. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet.
Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vil have
visse mindre statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge of-
fentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til for-
slaget.
Fra dansk side agter man at give udtryk for støtte til, at der tages
udgangspunkt i det foreliggende forslag til rammeafgørelse i forbindelse
med det videre arbejde med en styrket EU-indsats over for menneske-
handel.
1.
Baggrund
Formålet med forslaget
til rammeafgørelse
er at sikre en yderligere til-
nærmelse af medlemsstaternes lovgivning i forhold til den gældende
rammeafgørelse på området. Forslaget bygger på den gældende ramme-
afgørelse, Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel
samt FN’s protokol om handel med mennesker, herunder særligt kvinder
og børn. Kommissionen har derudover medtaget en række nye elementer.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 23. oktober 2009 drøf-
tede Rådet forslaget til ny rammeafgørelse. Rådet tilsluttede sig i den
forbindelse, at der arbejdes videre med forslaget til rammeafgørelse med
henblik på at søge politisk enighed på rådsmødet (retlige og indre anlig-
gender) den 30. november – 1. december 2009.
I lyset af Lissabon-traktatens ikrafttræden, jf. straks nedenfor, forventes
formandskabet nu på rådsmødet at lægge op til en orienterede debat med
udgangspunkt i forslaget til rammeafgørelse.
54
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
760222_0055.png
Lissabon-traktaten
Forslaget til rammeafgørelse vil ikke blive vedtaget, inden Lissabon-
traktaten træder i kraft.
Med Lissabon-traktatens ikrafttræden bortfalder forslag, som er fremsat
med hjemmel i TEU afsnit VI om det mellemfolkelige samarbejde om po-
liti og strafferet (søjle 3), og som ikke er vedtaget. Det vil bl.a. gælde det
nævnte forslag til rammeafgørelse. Et nyt forslag på området vil herefter
skulle fremsættes på grundlag af reglerne om det overstatslige samarbej-
de om retlige og indre anliggender i TEF afsnit IV (fremover tredje del,
afsnit V, i ”Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde”,
TEUF).
Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,
vil dermed finde anvendelse.
Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse
af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,
og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-
hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i
Danmark (”retsforbeholdet”).
2.
Indhold
2.1. Generelt
Forslaget er fremsat under henvisning til TEU artikel 29, artikel 31, stk.
1, litra e, og artikel 34, stk. 2, litra b. Ifølge artikel 29 har Unionen som
mål at give borgerne et højt tryghedsniveau i et område med frihed, sik-
kerhed og retfærdighed gennem udformning af fælles handling mellem
medlemsstaterne inden for politisamarbejde og retligt samarbejde i kri-
minalsager. Det fremgår af artikel 31, stk. 1, litra e, at fælles handling
vedrørende retligt samarbejde i kriminalsager bl.a. omfatter gradvis ved-
tagelse af foranstaltninger til fastsættelse af regler for, hvad der udgør
kriminelle handlinger. Ifølge artikel 34, stk. 2, litra b, kan Rådet vedtage
rammeafgørelser om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og
administrative bestemmelser.
Der henvises i øvrigt til det anførte under pkt. 1 om betydningen af Lis-
sabon-traktatens ikrafttræden.
Formålet med forslaget er at sikre en yderligere tilnærmelse af medlems-
staternes lovgivning på området. Forslaget sigter mod en tilnærmelse in-
55
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
den for tre hovedområder: 1) retsforfølgning af personer, der begår men-
neskehandel, 2) beskyttelse af og bistand til personer, der udsættes for
menneskehandel, og 3) forebyggelse af menneskehandel.
Forslaget indeholder på den baggrund bestemmelser om strafbare hand-
linger, sanktioner, straffemyndighed, efterforskning og retsforfølgning,
ofres rettigheder i straffesager og bistand til ofre samt forebyggelse.
2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget
2.2.1. Strafbare handlinger og sanktioner
Ifølge forslaget skal hver medlemsstat træffe de nødvendige foranstalt-
ninger til at sikre, at menneskehandel, medvirken til menneskehandel og
forsøg på menneskehandel er strafbart.
Menneskehandel defineres i forslaget som rekruttering, transport, over-
førsel eller modtagelse af en person ved trusler eller ved brug af magt
eller andre former for tvang, ved bortførelse, ved bedrag, ved svig, ved
misbrug af magt eller udnyttelse af en sårbar stilling eller ved, at der ydes
eller modtages betaling eller fordele for at opnå samtykke fra en person,
der har kontrol over en anden person, med henblik på udnyttelse.
Udnyttelse skal ifølge forslaget mindst omfatte ”udnyttelse af prostitution
af andre eller andre former for seksuel udnyttelse, tvangsarbejde eller
tvungen tjeneste, herunder tiggeri, slaveri eller slaverilignende forhold,
trældom, udnyttelse af kriminelle aktiviteter eller fjernelse af organer”.
Ifølge forslaget skal hver medlemsstat endvidere sikre, at fysiske perso-
ner, der begår menneskehandel, som udgangspunkt kan straffes med
fængsel indtil 5 år. Hvis menneskehandlen har bragt ofret i livsfare eller
er begået ved brug af grov vold, eller ofret var særligt sårbart eller er ble-
vet forvoldt særlig alvorlig skade, eller menneskehandlen er begået inden
for en kriminel organisation, skal vedkommende kunne straffes med
fængsel indtil 10 år. Det skal ved straffens fastsættelse i øvrigt indgå som
en skærpende omstændighed, at menneskehandlen er begået af en offent-
ligt ansat under udførelse af offentlig tjeneste.
Forsøg og medvirken skal kunne straffes med sanktioner, der er effekti-
ve, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsens grovhed og har en af-
skrækkende virkning. Juridiske personer, der ifalder strafansvar i forbin-
delse med menneskehandel, skal tilsvarende kunne straffes med sanktio-
ner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsens grov-
56
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
hed og har en afskrækkende virkning. Sådanne sanktioner skal i forhold
til juridiske personer omfatte bødestraf, men kan også omfatte en række
andre sanktioner, såsom udelukkelse fra at modtage offentlige ydelser
eller forbud mod at udøve erhvervsvirksomhed.
2.2.2. Straffemyndighed
Ifølge forslaget skal hver medlemsstat have straffemyndighed (jurisdik-
tion) i forhold til menneskehandel, der begås i den pågældende medlems-
stat.
Endvidere skal medlemsstaterne som udgangspunkt have straffemyndig-
hed i forhold til menneskehandel, der begås i udlandet, når menneske-
handlen har tilknytning til den enkelte medlemsstat. En sådan tilknytning
foreligger, når gerningsmanden eller ofret har statsborgerskab eller sæd-
vanlig bopæl i den pågældende medlemsstat, eller når forholdet er begået
for at skaffe en juridisk person, der har hjemsted i den pågældende med-
lemsstat, vinding.
En medlemsstat kan dog vælge kun at have straffemyndighed i forhold til
menneskehandel begået i den pågældende medlemsstat, jf. territorialprin-
cippet, eller begået (i udlandet) af en person, som har statsborgerskab i
den pågældende medlemsstat, jf. det aktive personalprincip.
Når menneskehandel begås af en person, der er statsborger eller – hvis
straffemyndigheden ikke er begrænset i overensstemmelse med ovenstå-
ende – har sædvanlig bopæl i en medlemsstat, er den pågældende med-
lemsstat forpligtet til at have straffemyndighed, uanset om forholdet er
strafbart på gerningsstedet (dvs. uden krav om dobbelt strafbarhed). I
denne situation må det endvidere ikke stilles som betingelse for at udøve
straffemyndighed, at ofret har foretaget anmeldelse på gerningsstedet.
Forslaget indeholder endelig regler, der skal sikre en hensigtsmæssig ko-
ordinering af retsforfølgningen i tilfælde af, at en lovovertrædelse hører
under flere medlemsstaters straffemyndighed.
2.2.3. Efterforskning og retsforfølgning
Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at der kan efterforskes og
rejses tiltale i sager om menneskehandel, uanset om ofret har anmeldt
forholdet eller trukket sin anmeldelse tilbage. Medlemsstaterne skal end-
videre sikre, at der kan rejses tiltale i en tilstrækkelig lang periode efter,
57
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
at ofret har nået myndighedsalderen. Denne periodes længde skal svare
til forbrydelsens grovhed.
Efter forslaget skal det derudover være muligt ikke at retsforfølge ofre
for menneskehandel eller (i det mindste) ikke at pålægge dem sanktioner
for deres indblanding i ulovlige handlinger, som de har været nødt til at
begå som en direkte følge af, at de har været udsat for menneskehandel.
Medlemsstaterne pålægges endvidere at sikre, at personer med ansvar for
at efterforske og retsforfølge menneskehandel, dels har den nødvendige
uddannelse, dels kan anvende de efterforskningsmetoder, der bruges i
sager om organiseret kriminalitet.
2.2.4. Ofre
Ifølge forslaget skal medlemsstaterne yde bistand og beskyttelse til alle
ofre for menneskehandel. Børneofre skal ydes særlig bistand og beskyt-
telse i forhold til voksne ofre. Når der hersker usikkerhed om alderen på
ofret, men der dog er grund til at formode, at personen er et barn, skal
personen ydes bistand og beskyttelse som et barn.
Bistanden skal sætte ofrene i stand til dels at udøve deres rettigheder i
henhold til rammeafgørelsen, dels at unddrage sig gerningsmændenes
indflydelse. Bistanden skal mindst omfatte sikker indkvartering, nødven-
dig lægehjælp og psykologbistand, rådgivning og information samt over-
sættelse og tolkning.
I forhold til børneofre skal medlemsstaterne sikre, at foranstaltninger, der
træffes for at beskytte og bistå ofrene i deres fysiske og psykosociale re-
habilitering, vedtages efter en konkret vurdering af de særlige forhold,
der gør sig gældende for det enkelte offer, og under hensyntagen til bar-
nets ønsker, behov og problemer. Derudover skal medlemsstaterne sikre
passende hjælp til barneofferets familie, når denne befinder sig inden for
medlemsstatens territorium.
En medlemsstat skal efter forslaget behandle en person som et ”menne-
skehandelsoffer”, så snart medlemsstaten modtager oplysninger, der ty-
der på, at personen har været udsat for menneskehandel. Medlemsstater-
ne skal oprette egnede ordninger til tidligt at identificere ofre og yde dem
støtte i samarbejde med relevante organisationer.
Forslagets bestemmelser om beskyttelse af menneskehandelsofre tager
sigte på dels at beskytte ofrene fra gerningsmændene, dels at forhindre, at
58
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ofrene under straffesagen udsættes for nye krænkelser (såkaldt ”sekun-
dær viktimisering”). Medlemsstaterne skal således i videst muligt om-
fang sikre, at offeret ikke udsættes for visuel kontakt med gerningsman-
den, unødvendig afhøring om privatlivet, afgivelse af vidneforklaring
under dørlukning og unødvendig gentagelse af afhøringer.
Medlemsstaterne skal efter omstændighederne tillade, at identiteten på et
offer ikke oplyses. Alle ofre skal endvidere sikres en passende beskyttel-
se på baggrund af en konkret risikovurdering og skal, hvor det er rele-
vant, have adgang til vidnebeskyttelsesprogrammer. Et offer skal derud-
over have adgang til juridisk rådgivning og advokatbistand. I forhold til
børneofre skal medlemsstaterne endvidere sikre, at barnet ikke lider over-
last. Forhør skal således finde sted uden ugrundet ophold efter anmeldel-
sen og om nødvendigt i lokaler, der er indrettet til formålet. Antallet af
forhør skal begrænses mest muligt og foretages af en person, der er ud-
dannet hertil. Alle forhør skal kunne videooptages, og videooptagelserne
skal kunne benyttes som bevismateriale. Et barneoffer skal under efter-
forskningen kunne være ledsaget af sin advokat eller en anden voksen
person efter eget valg. Børneofre skal endvidere have adgang til gratis
advokatbistand, uanset om de selv råder over tilstrækkelige ressourcer.
Endelig skal medlemsstaterne sikre, at indenretlige afhøringer kan gen-
nemføres, uden at barnet er fysisk til stede i retslokalet.
2.2.5. Forebyggelse og overvågning mv.
Ifølge forslaget skal medlemsstaterne søge at bekæmpe den efterspørgsel,
der giver anledning til udnyttelse i form af menneskehandel. Medlems-
staterne skal i den forbindelse overveje at kriminalisere brugen af tjene-
steydelser, der udføres af ofre for menneskehandel.
Medlemsstaterne skal endvidere fremme regelmæssig uddannelse af of-
fentligt ansatte, der kommer i kontakt med ofre for menneskehandel, og
indføre nationale rapportører eller tilsvarende mekanismer, der kan an-
vendes i forbindelse med dataindsamling og analyser inden for området.
Endelig indeholder forslaget en række regler af mere teknisk karakter,
herunder om ophævelse af den gældende rammeafgørelse samt tidspunkt
for den foreslåede rammeafgørelses gennemførelse og ikrafttræden.
59
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
Gældende dansk ret
3.1. Strafbare handlinger og sanktioner
Efter straffelovens § 262 a, stk. 1, straffes menneskehandel med fængsel
indtil 8 år. Ved menneskehandel forstås rekruttering, transport, overfør-
sel, husning eller efterfølgende modtagelse af en person, hvor der anven-
des eller har været anvendt ulovlig tvang, frihedsberøvelse, trusler, rets-
stridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse eller
anden utilbørlig fremgangsmåde med henblik på udnyttelse af den på-
gældende ved kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri eller slaveri-
lignende forhold eller fjernelse af organer.
På samme måde straffes efter § 262 a, stk. 2, den, der – med henblik på
udnyttelse af en person ved kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri
eller slaverilignende forhold eller fjernelse af organer – rekrutterer,
transporterer, overfører, huser eller efterfølgende modtager en person un-
der 18 år (uanset om der anvendes ulovlig tvang mv.) eller yder betaling
eller anden fordel for at opnå samtykke til udnyttelsen fra en person, som
har myndighed over den forurettede, og den, der modtager sådan betaling
eller anden fordel.
Det er som udgangspunkt ikke i sig selv strafbart at benytte sig af tjene-
steydelser, der udføres af ofre for menneskehandel, hvis en sådan benyt-
telse ikke sker med henblik på den ovennævnte form for udnyttelse.
Forsøg på og medvirken til overtrædelse af straffelovens § 262 a er straf-
bart i medfør af straffelovens § 21 og § 23.
Det fremgår af straffelovens § 81, at det ved straffens fastsættelse i al-
mindelighed bl.a. skal indgå som skærpende omstændighed, at gerningen
er særlig planlagt eller led i omfattende kriminalitet (nr. 3), eller at ger-
ningen er begået i udførelsen af offentlig tjeneste eller hverv eller under
misbrug af stilling eller særligt tillidsforhold i øvrigt (nr. 8).
Efter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske per-
soner) strafansvar for overtrædelse af straffeloven, herunder overtrædelse
af straffelovens § 262 a om menneskehandel. En juridisk person kan efter
straffelovens § 25 straffes med bøde.
3.2. Straffemyndighed
Straffelovens §§ 6-12 indeholder de almindelige bestemmelser om, under
hvilke betingelser en strafbar handling hører under dansk straffemyndig-
60
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
hed. Disse bestemmelser afgrænser således, hvilke straffesager der kan
pådømmes ved danske domstole.
Hovedreglen om dansk straffemyndighed er det såkaldte territorialprin-
cip, jf. straffelovens § 6, hvorefter handlinger, som er begået i Danmark,
hører under dansk straffemyndighed. Herudover følger det af straffelo-
vens §§ 7-8 b, at handlinger, som er begået uden for Danmark, i en række
nærmere bestemte tilfælde hører under dansk straffemyndighed. Det
gælder f.eks. efter omstændighederne, når en lovovertrædelse er begået i
udlandet af en dansk statsborger eller mod en dansk statsborger (jf. hen-
holdsvis straffelovens § 7 om det aktive personalprincip og § 7 a om det
passive personalprincip).
Efter straffelovens § 8, nr. 5, om det såkaldte universalprincip omfatter
dansk straffemyndighed handlinger, som foretages uden for den danske
stat, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjemme, når handlingen
er omfattet af en international bestemmelse, ifølge hvilken Danmark er
forpligtet til at have straffemyndighed. Ved ”internationale bestemmel-
ser” forstås bl.a. bestemmelser i rammeafgørelser.
3.3. Efterforskning og retsforfølgning
Efter retsplejelovens § 742, stk. 2, iværksætter politiet efter anmeldelse
eller af egen drift efterforskning, når der er rimelig formodning om, at
der er begået et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige. Efter-
forskning forudsætter ikke, at der er indgivet en anmeldelse. En anmelder
kan heller ikke forhindre videre efterforskning ved at trække sin anmel-
delse tilbage.
Da menneskehandel er en alvorlig forbrydelse, der kan straffes med
fængsel indtil 8 år, vil de fleste af retsplejelovens straffeprocessuelle
tvangsindgreb efter omstændighederne kunne anvendes i forbindelse med
efterforskning og retsforfølgning af menneskehandel (f.eks. varetægts-
fængsling, indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagning).
Når efterforskningen er afsluttet, afgør anklagemyndigheden, om der skal
rejses tiltale. Tiltale rejses kun, hvis anklagemyndigheden vurderer, at
dette vil føre til domfældelse, jf. retsplejelovens § 96, stk. 2.
Tiltale rejses bl.a. ikke, hvis der er indtrådt forældelse efter straffelovens
§§ 93-94, jf. straffelovens § 92. Forældelsesfristen for overtrædelse af
straffelovens § 262 a er 10 år, jf. § 93, stk. 1, nr. 3. Fristen regnes som
udgangspunkt fra den dag, da den strafbare virksomhed er ophørt, jf.
61
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
§ 94, stk. 1. Forældelsesfristen for overtrædelse af bl.a. straffelovens
§ 262 a, stk. 2, om menneskehandel af mindreårige, regnes dog tidligst
fra den dag, den forurettede fylder 18 år, jf. § 94, stk. 4.
Efter retsplejelovens §§ 721-722 kan anklagemyndigheden efter om-
stændighederne beslutte, at en sag skal ende med påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald. Bestemmelserne er udtryk for det almindelige opportuni-
tetsprincip, hvorefter anklagemyndigheden har rådigheden over sagen og
derfor selv afgør, hvilke sager der skal indbringes for domstolene. An-
klagemyndigheden kan f.eks. vælge at frafalde tiltale, hvis der foreligger
særlig formildende omstændigheder eller andre særlige forhold, og påtale
ikke kan anses for påkrævet af almene hensyn, jf. § 722, stk. 2.
3.4. Ofre
3.4.1. Advokatbistand mv.
Retsplejelovens kapitel 66 a (§§ 741 a-741 f) indeholder regler om advo-
katbistand og vejledning til ofre for bestemte lovovertrædelser, herunder
menneskehandel. Ifølge de nævnte regler beskikker retten en advokat for
den, der er forurettet, når den pågældende fremsætter begæring om det,
eller efter politiets begæring. Beskikkelse af advokat kan dog i visse til-
fælde afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter, og ad-
vokatbistand må anses for åbenbart unødvendig.
Politiet vejleder den forurettede om adgangen til advokatbeskikkelse.
Vejledningen skal gives, inden den forurettede afhøres første gang, og
skal gentages i forbindelse med og inden anden afhøring. Politiet og an-
klagemyndigheden vejleder i øvrigt i fornødent omfang den forurettede
om vedkommendes retsstilling og om sagens forventede forløb mv., jf.
nærmere bekendtgørelse nr. 1108 af 21. september 2007 om politiets og
anklagemyndighedens pligt til at vejlede og orientere forurettede i straf-
fesager og til at udpege en kontaktperson for forurettede.
3.4.2. Ofrets stilling under efterforskningen og straffesagen
Politiet kan efter retsplejelovens § 750 foretage afhøringer, men kan ikke
pålægge nogen at afgive forklaring, og ingen tvang må anvendes for at få
nogen til at udtale sig. Ved afhøringer i retten har vidnet som udgangs-
punkt pligt til at afgive forklaring, jf. retsplejelovens § 168. Afhøring
skal ske på en måde, der er egnet til at fremkalde en tydelig og sandfær-
dig forklaring. Afhøring af vidner foretages som udgangspunkt direkte
for den ret, ved hvilken sagen behandles, jf. retsplejelovens § 174, stk. 1.
62
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Politiets afhøring af et barn kan dog, når afhøringen er optaget på video,
benyttes som bevis under hovedforhandlingen, jf. retsplejelovens § 872.
Ifølge retsplejelovens § 174, stk. 2 og 3 (indsat ved lov nr. 538 af 8. juni
2006 og forventes sat i kraft inden udgangen af 2009), kan retten be-
stemme, at et vidne skal afgive forklaring ved anvendelse af telekommu-
nikation med eller uden billede.
Retsmøder er som udgangspunkt offentlige, jf. retsplejelovens § 28 a.
Offentligheden (og i visse tilfælde tiltalte) kan dog i visse tilfælde afskæ-
res fra at deltage i et retsmøde. Efter retsplejelovens § 29 kan retten såle-
des bestemme, at et retsmøde skal holdes for lukkede døre (dørlukning).
Efter retsplejelovens §§ 30-31 kan retten i straffesager forbyde offentlig
gengivelse af forhandlingen (referatforbud) henholdsvis, at der sker of-
fentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for sigtede (tiltalte) eller
andre under sagen nævnte personer, eller at den pågældendes identitet
offentliggøres (navneforbud) på anden måde.
Retten kan efter retsplejelovens § 856 beslutte, at tiltalte skal forlade
retssalen, mens et vidne eller en medtiltalt afhøres, når særegne grunde
taler for, at en uforbeholden forklaring ellers ikke kan opnås. Retten kan
endvidere på begæring bestemme, at et vidnes navn, stilling og bopæl
ikke må oplyses for tiltalte, hvis afgørende hensyn til vidnets sikkerhed
taler derfor, og det må antages at være uden betydning for tiltaltes for-
svar.
Bevisførelse om et vidnes almindelige troværdighed kan kun finde sted
på den måde og i den udstrækning, som retten bestemmer, jf. retsplejelo-
vens § 185.
I meget alvorlige sager iværksætter politiet – ud fra en konkret risikovur-
dering – særlige sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte vidner, f.eks. i
form af overfaldsalarm eller jævnlig patruljering ved vidnets bopæl. Der
kan endvidere i sjældne tilfælde blive tale om, at politiet opholder sig på
vidnets bopæl eller arbejdsplads. Herudover kan Rigspolitiet i helt eks-
traordinære tilfælde tilbyde vidner et fuldstændigt identitetsskifte.
3.4.3. Bistand til ofre
Regeringen oprettede i september 2007 Center mod Menneskehandel, der
er placeret i Servicestyrelsen. Centret, der er et videns- og koordinations-
center, har bl.a. til formål at forbedre den sociale indsats for ofre for
menneskehandel samt at koordinere samarbejdet mellem de sociale orga-
nisationer og andre myndigheder, herunder indsatsen med henblik på
63
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
identificering af ofre. Dette arbejde supplerer politiets generelle indsats
med identificering af ofre.
I samarbejde med de sociale organisationer og offentlige myndigheder
sikrer centret en landsdækkende opsøgende og støttende indsats til ofre
for menneskehandel bl.a. i form af tilbud om læge- og psykologbehand-
ling, juridisk rådgivning, kortere kompetencegivende kurser, ophold i et
krise- eller beskyttelsescenter og forberedt hjemsendelse i samarbejde
med organisationer i hjemlandet.
3.5. Forebyggelse
Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2007-
2010 indeholder bl.a. tiltag, der skal forebygge menneskehandel dels ved
at begrænse efterspørgslen og øge befolkningens viden, dels ved at for-
bedre det internationale samarbejde, herunder forbedre det forebyggende
arbejde i afsenderlandene.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Det er vurderingen, at
dansk tilslutning til et forslag til ny EU-retsakt på
området med et indhold svarende til det foreliggende forslag til ramme-
afgørelse – i det omfang en ny EU-retsakt vil være bindende i forhold til
Danmark, jf. herved det anførte under pkt. 1 om Lissabon-traktaten –
bl.a. vil nødvendiggøre ændring af straffelovens § 262 a med henblik på
at medtage udnyttelse af forhold i forbindelse med tiggeri eller af ”krimi-
nelle aktiviteter”. Tilslutning fra dansk side vil tillige nødvendiggøre, at
bl.a. strafferammen i straffelovens § 262 a på 8 år forhøjes, så menne-
skehandel i bestemte tilfælde kan straffes med fængsel indtil (mindst) 10
år.
Det er endvidere vurderingen, at
et forslag til ny EU-retsakt på området
med et indhold svarende til det foreliggende forslag i givet fald ikke at
have statsfinansielle konsekvenser af betydning henset til det samlede
antal retsanmodninger der modtages og behandles af justitsvæsenet
vil
have visse mindre statsfinansielle konsekvenser, der imidler-
tid forventes
i givet fald
at kunne holdes inden for den eksisterende bevil-
lingsmæssige ramme.
5.
Høring
Forslaget har med høringsfrist til den 1. juli 2009 været i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer mv.:
64
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
760222_0065.png
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Den Danske Dom-
merforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspo-
litiet, Rigsadvokaten, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Erstatnings-
nævnet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet, Advokat-
rådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Landsforeningen af
Forsvarsadvokater, Center mod Menneskehandel, Hjælp Voldsofre,
Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, Kompetencecenter Prostituti-
on, Reden International, Pro Vest, Dansk Røde Kors, Red Barnet, Amne-
sty International, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening
og Retssikkerhedsfonden.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, Vestre
Landsret, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Erstatnings-
nævnet, Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Center
mod Menneskehandel, Hjælp Voldsofre, Pro Vest, Dansk Røde Kors,
Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening og Retssikker-
hedsfonden. Herudover har Københavns Universitet sendt bemærkninger.
Østre Landsret, Vestre Landsret, Domstolsstyrelsen
og
Erstatnings-
nævnet
har ingen bemærkninger til forslaget.
Strafbare handlinger
Rigsadvokaten
finder, at der er behov for en nærmere definition af ud-
trykket udnyttelse af ”ulovlige forhold”.
Retssikkerhedsfonden
finder tilsvarende, at dette udtryk bør afgrænses i
forbindelse med gennemførelsen af rammeafgørelsen. Retssikkerheds-
fonden finder det endvidere ikke proportionalt at medtage ”tiggeri og
ulovlige forhold”. Udnyttelse af andre personer til f.eks. tiggeri kan straf-
fes med 2 års fængsel i medfør af straffelovens § 260 om ulovlig tvang.
Det strider mod proportionalitetsprincippet, at denne form for udnyttelse
fremover skal kunne give lange fængselsstraffe.
Center mod Menneskehandel
støtter den forslåede udvidelse.
Sanktioner
Rigsadvokaten
bemærker, at den nuværende strafferamme i straffelo-
vens § 262 a (fængsel i indtil 8 år) ikke udnyttes fuldt ud i retspraksis.
Straffene for menneskehandel varierer således i domspraksis fra fængsel
i 6 måneder til fængsel i 3 år og 9 måneder.
65
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
760222_0066.png
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
finder ikke behov for en skær-
pelse af den i forvejen høje strafferamme for menneskehandel.
Retssik-
kerhedsfonden
bemærker, at forhøjelsen af strafferammen til 8 år i 2002
i sig selv var udtryk for en markant opkriminalisering. Forslaget om en
yderligere forhøjelse stemmer ikke overens med nærhedsprincippet. Intet
taler således for, at fælles krav til strafferammer har nogen virkning på
EU-samarbejdet i forhold til menneskehandel.
Straffemyndighed
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
advarer mod at fravige kravet
om dobbelt strafbarhed i forhold til menneskehandel begået i udlandet.
Dansk Røde Kors
støtter derimod forslaget.
Ikke-retsforfølgning af ofre
Advokatrådet, Center mod Menneskehandel
og
Institut for Menne-
skerettigheder
finder det positivt, at det skal være muligt ikke at retsfor-
følge ofre for menneskehandel eller (i det mindste) ikke at straffe dem for
deres indblanding i ulovlige handlinger, som er en direkte følge af, at de
har været udsat for menneskehandel.
Center mod Menneskehandel
an-
fører endvidere, at der har været eksempler på retsforfølgning af perso-
ner, der først efterfølgende er anset som ofre for menneskehandel. Cen-
tret efterlyser i den forbindelse retningslinjer til sikring af ofrets retsstil-
ling og afbødning af retsvirkningerne af en eventuel dom.
Forældelse
I tilknytning til forslaget om at der skal kunne rejses tiltale i en tilstræk-
kelig lang periode efter, at ofret har nået myndighedsalderen, anbefaler
Advokatrådet,
at forældelsesfristen ikke forlænges yderligere, end hvad
der følger af straffelovens § 94, stk. 4 (hvorefter bl.a. forældelse af men-
neskehandel tidligst regnes fra den dag, den forurettede fylder 18 år).
Forebyggelse mv.
Retssikkerhedsfonden
anfører – under henvisning til forslaget om at
medlemsstaterne skal overveje at kriminalisere brugen af tjenesteydelser,
der udføres af ofre for menneskehandel – at man bør undlade at regulere
livsforhold, som er så kulturbundne og så forskelligt reguleret i de enkel-
te lande. Der peges i den forbindelse på den svenske kriminalisering af
prostitutionskunder set i forhold til andre landes lovlige bordeller.
66
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
760222_0067.png
Københavns Universitet
henviser til to artikler vedrørende henholdsvis
kriminalisering af prostitutionskunder og menneskehandel. Det anføres
heri bl.a., at en effektiv bekæmpelse af menneskehandel kun kan opnås
ved at kriminalisere køb af prostitutionsydelser.
Identificering af ofre
Dansk Røde Kors
støtter, at en person skal anses som et offer for men-
neskehandel, hvis der foreligger oplysninger, som tyder på, at personen
har været udsat for menneskehandel.
Center mod Menneskehandel
finder, at det bør præciseres, hvornår
formodede ofre får rettigheder som ”ofre for menneskehandel”. Det bør
samtidig udtrykkeligt fastslås, at vurderingen af, om en person er offer,
ikke bør afhænge af, om den pågældende er handlet særligt med henblik
på udnyttelse i netop det land, hvor den pågældende findes.
Beskyttelse af ofre
Advokatrådet
er tilfreds med, at det i forslaget fremhæves, at der ikke
må ske indgreb i forsvarets rettigheder. I den forbindelse kan Advokatrå-
det – ligesom
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
– ikke støtte for-
slaget om hemmeligholdelse af ofres identitet, da forslaget indebærer en
udvidet adgang til at benytte anonyme vidner. Retsplejelovens § 856, stk.
2, nr. 2 (hvorefter retten kan bestemme, at vidnets identitet ikke må oply-
ses til tiltalte, hvis det må antages at være uden betydning for tiltaltes for-
svar), giver således en tilstrækkelig beskyttelse af de forurettede. Rets-
plejelovens regler er udtryk for en omhyggelig afvejning mellem hensy-
net til henholdsvis offer og tiltalte. Det vil være en uheldig udvikling,
hvis der generelt i sager om menneskehandel skulle gælde en regel om, at
tiltalte ikke skulle være til stede i retssalen, mens forurettede afgiver for-
klaring. Det er endvidere vigtigt, at princippet om bevisumiddelbarhed
ikke udvandes.
Bistand til ofre
Dansk Røde Kors
støtter, at medlemsstaterne pålægges at yde bistand til
ofre for menneskehandel. Det er samtidig bekymrende, at mange ofre
sidder i fængsel, mens deres sag undersøges. Vægtige humanitære hen-
syn taler for, at fængsling holdes på et minimum, og at sagsbehandlingen
sker så hurtigt som praktisk muligt. Dette er i tråd med forslagets intenti-
on om, at der ikke sker nye og yderligere krænkelser af (mulige) ofre.
Den nuværende refleksperiode på indtil 100 dage giver ikke i tilstrække-
67
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
760222_0068.png
lig grad mulighed for at forberede offeret for menneskehandel på en
fremtid i hjemlandet.
Hjælp Voldsofre
finder, at reglerne i erstatningsloven om godtgørelse
for tort (§ 26) er utilstrækkelige. Godtgørelsesniveauet ved særdeles gro-
ve krænkelser, herunder menneskehandel, bør således hæves betydeligt.
Monitorering
Rigspolitiet
forudsætter, at de opgaver, der forventes varetaget af de na-
tionale rapportører, vil kunne varetages inden for de eksisterende organi-
satoriske rammer i dansk politi.
6.
Nærhedsprincippet
Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at menneskehandel er
et globalt fænomen, der kræver en koordineret indsats mellem medlems-
staterne. Menneskehandel har ofte en grænseoverskridende karakter, og
forskelle i medlemsstaternes nationale regulering hindrer i dag en koor-
dineret indsats. Forslaget til rammeafgørelse vil medføre en yderligere
tilnærmelse af medlemsstaternes materielle straffebestemmelser og pro-
cessuelle regler i forhold til den gældende rammeafgørelse.
Det er regeringens vurdering, at forslaget ikke er i strid med nærheds-
princippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissionens
betragtninger.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til forslaget.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side er man positivt indstillet over for forslaget.
9.
Europa-Parlamentet
Forslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke
har afgivet udtalelse.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har
senest
været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-
mæssigt og retligt samarbejde den
16. november 2009.
68
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
760222_0069.png
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-
udvalg
Forslaget blev sammen med et grundnotat oversendt til Folketingets Eu-
ropaudvalg og Retsudvalg den 20. maj 2009.
Sagen blev
senest
forelagt Europaudvalget og Retsudvalget til orientering
forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
23. oktober 2009.
69
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
760222_0070.png
Dagsordenpunkt 9: Forslag til EU's eksterne dimension inden for
bekæmpelse af menneskehandel.
Nyt notat.
KOM-dokument foreligger ikke.
Resumé
Rådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. no-
vember 2009 – 1. december 2009 at få forelagt et forslag til EU's ekster-
ne dimension inden for bekæmpelse af menneskehandel. Forslaget om-
fatter en ikke-udtømmende række af hovedaktiviteter, der tager sigte på
at udvide partnerskaber, forbedre beskyttelse, støtte og rehabilitering
samt styrke international retshåndhævelse over for menneskehandel. For-
slaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-
kvenser. Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen. Der ses
ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlemsstaters
holdning til sagen. Fra dansk side er man positiv over for forslaget.
1.
Baggrund
I december 2005 vedtog Rådet en handlingsplan om bedste praksis, stan-
darder og procedurer i forbindelse med bekæmpelse og forebyggelse af
menneskehandel. Kommissionen forelagde i oktober 2008 en rapport
med konklusioner om gennemførelsen af handlingsplanen, hvori Kom-
missionen foreslog at samle bestræbelserne om nogle få hovedaktiviteter
på kort sigt, mens der på længere sigt burde udarbejdes en ny strategi på
grundlag af de resultater, der er opnået på området. Der henstilles bl.a.
til, at den nuværende indsats vedrørende eksterne forbindelser styrkes.
Det svenske formandskab har på den baggrund udarbejdet et forslag til et
såkaldt ”indsatsorienteret dokument” med angivelse af en række hoved-
aktiviteter, der kan være med til at styrke bekæmpelsen af menneskehan-
del som led i EU’s eksterne dimension.
Lissabon-traktaten
Konkrete forslag til retsakter med henblik på gennemførelse af de fore-
slåede hovedaktiviteter i det indsatsorienterede dokument vil ikke blive
vedtaget, inden Lissabon-traktaten træder i kraft.
Sådanne forslag på området må i givet fald forventes at blive fremsat på
grundlag af reglerne om det overstatslige samarbejde om retlige og indre
anliggender i TEF afsnit IV (fremover tredje del, afsnit V, i ”Traktaten
om Den Europæiske Unions Funktionsmåde”, TEUF).
70
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
760222_0071.png
Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,
vil dermed finde anvendelse.
Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse
af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,
og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-
hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i
Danmark (”retsforbeholdet”).
I det omfang Rådet fremover træffer foranstaltning om et forslag om eller
initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i
TEUF, tredje del, afsnit V, træffer Danmark i henhold til protokollens
artikel 5 (fremover artikel 4) inden seks måneder foranstaltning om,
hvorvidt Danmark vil gennemføre denne foranstaltning i dansk lovgiv-
ning. En dansk beslutning herom vil skabe en folkeretlig forpligtelse
mellem Danmark og de øvrige medlemsstater (og associerede Schengen-
lande).
2.
Indhold
2.1. Generelt
Det fremhæves i forslaget til det indsatsorienterede dokument, at menne-
skehandel bør gives prioritet som et fælles problem og en fælles politisk
målsætning i EU's eksterne dimension. Med forslaget fastlægges en ikke-
udtømmende række af hovedaktiviteter, der tager sigte på at udvide part-
nerskaber, forbedre beskyttelse, støtte og rehabilitering samt styrke inter-
national retshåndhævelse over for menneskehandel.
2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget
Indledningsvist anbefales det, at Kommissionen og medlemsstaterne ud-
arbejder en oversigt over de tiltag, der er truffet bl.a. på grundlag af sa-
marbejdsordningerne i forbindelse med den regelmæssige overvågning af
udviklingen på området.
Forslaget til det indsatsorienterende dokument indeholder endvidere en
række anbefalinger til hovedaktiviteter, som i hovedtræk kan sammenfat-
tes under tre overskrifter:
Udvikling af partnerskaber
Det anbefales, at der oprettes særlige partnerskaber eller indgås særlige
aftaler med tredjelande, regioner og internationale organisationer, at der
71
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
760222_0072.png
udarbejdes et sæt standardklausuler, som herefter tilpasses i overens-
stemmelse med de specifikke aftaler, at der udarbejdes en liste over prio-
riterede tredjelande og regioner, som EU bør udvikle partnerskaber med,
og at der etableres udvekslingsprogrammer for sagkyndige på området.
EU bør endvidere fortsat fremme indførelsen af nationale rapportører el-
ler tilsvarende mekanismer. Det bør ligeledes overvejes at indføre et sy-
stem til indsamling af information i form af en liste med nøgleindikatorer
– et EU-indeks over menneskehandel – der også omfatter tredjelande,
regioner og internationale organisationer.
Herudover anbefales det, at personer involveret i internationale civile po-
litimissioner og diplomater mv. forberedes og uddannes til at håndtere de
særlige opgaver som menneskehandel medfører. Der bør også fokuseres
på uddannelse af grænsevagter og retshåndhævelsespersonale i tredjelan-
de. Endvidere bør selskaber, der udfører (person)transport på tværs af
grænserne, opfordres til at udvikle retningslinjer for, hvordan transport-
selskaberne kan medvirke til at forhindre menneskehandel.
Beskyttelse og støtte til ofre for menneskehandel
For så vidt angår beskyttelse og støtte af ofrene for menneskehandel
fremhæves det i forslaget til det indsatsorienterede dokument, at der bør
indføres og udvikles en reflektionsperiode for ofrene og en mulighed for
at udstede midlertidige opholdstilladelser.
Det anbefales endvidere, at der udarbejdes retningslinjer for identifikati-
on og behandling af ofre – herunder specifikke retningslinjer for behand-
ling af børn – en mekanisme for henvisning af ofre til specialiserede
agenturer og organisationer samt mekanismer til efterforskning og rets-
forfølgning af kriminalitet på tværs af grænserne.
Efterforskning og retsforfølgning
I forslaget til det indsatsorienterede dokument anbefales det herudover, at
der udarbejdes en målrettet trusselsvurdering af menneskehandel til EU
fra både tredjelande og regioner uden for EU. En sådan trusselsvurderin-
gen vil bl.a. kunne bruges ved udarbejdelse af en prioriteret liste over
tredjelande og regioner og ved vurderingen af, om der skal oprettes part-
nerskaber i forhold til bestemte tredjelande mv., jf. overfor.
Det foreslås i øvrigt, at det overvejes at videreudvikle et EU-netværk af
politifolk og anklagere mv. fra medlemsstaterne, Eurojust, Europol og
72
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Frontex, herunder med henblik på i videre omfang at gøre brug af fælles
efterforskningshold i indsatsen over for menneskehandel.
3.
Gældende dansk ret
Bekæmpelsen af menneskehandel har høj prioritet fra myndighedernes
side, og navnlig indsatsen mod kvindehandel og rufferi har i de seneste år
været et særligt prioriteret indsatsområde.
Rigspolitiet udgav således i 2006 handlingsplanen ”Strategi for en styrket
politimæssig indsats mod prostitutionens bagmænd”. Strategien fastlæg-
ger en overordnet ramme for indsatsen mod kvindehandel og rufferi og
involverer et tæt samarbejde mellem Rigspolitiet og politikredsene.
Rigspolitiets nationale efterforskningscenter (NEC) foretager systematisk
monitorering af området, hvilket bl.a. sker på grundlag indberetninger af
samtlige oplysninger, der kan være af betydning for kvindehandel.
Regeringen udgav endvidere dokumentet ”Handlingsplan til bekæmpelse
af handel med mennesker 2007-2010”. Handlingsplanen indeholder bl.a.
tiltag, der skal forebygge menneskehandel dels ved at begrænse efter-
spørgslen og øge befolkningens viden, dels ved at forbedre det internati-
onale samarbejde, herunder forbedre det forebyggende arbejde i afsen-
derlandene.
Regeringen oprettede i september 2007 Center mod Menneskehandel, der
er placeret i Servicestyrelsen. Centret, der er et videns- og koordinations-
center, har bl.a. til formål at forbedre den sociale indsats for ofre for
menneskehandel samt at koordinere samarbejdet mellem de sociale orga-
nisationer og andre myndigheder, herunder indsatsen med henblik på
identificering af ofre. Dette arbejde supplerer politiets generelle indsats
med identificering af ofre.
I samarbejde med de sociale organisationer og offentlige myndigheder
sikrer centret en landsdækkende opsøgende og støttende indsats til ofre
for menneskehandel bl.a. i form af tilbud om læge- og psykologbehand-
ling, juridisk rådgivning, kortere kompetencegivende kurser, ophold i et
krise- eller beskyttelsescenter og forberedt hjemsendelse i samarbejde
med organisationer i hjemlandet.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-
kvenser.
73
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.
Høring
Der er ikke foretaget høring i sagen.
6.
Nærhedsprincippet
Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlems-
staters holdninger til udkastet til udkastet til det indsatsorienterende do-
kument.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side forventer man at kunne støtte indholdet af forslaget til det
indsatsorienterende dokument.
9.
Europa-Parlamentet
Forslaget har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og
retligt samarbejde den 16. november 2009.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-
udvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og
Retsudvalg.
74
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenpunkt 10: Forslag til Rådets rammeafgørelse om bekæm-
pelse af seksuelt misbrug af børn, seksuel udnyttelse af børn og bør-
nepornografi og om ophævelse af rammeafgørelse 2004/68/RIA
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
KOM(2009)0135.
Resumé
Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
30. november – 1. december 2009
kort at orientere om de igangværende
forhandlinger om et forslag til rammeafgørelse om bekæmpelse af seksu-
elt misbrug af børn, seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og om
ophævelse af rammeafgørelse 2004/68/RIA. Forslaget har til formål at
sikre en yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning i forhold
til den gældende rammeafgørelse. Forslaget indeholder regler om retsfor-
følgning af personer, der begår seksuelt misbrug mv., beskyttelse af og
bistand til ofre samt forebyggelse af seksuelt misbrug mv. Forslaget vur-
deres ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes at
have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes ikke at have
statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilken-
degivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget.
Fra
dansk side agter man at tage orienteringen til efterretning.
1.
Baggrund
Formålet med forslaget er at sikre, at der sker en yderligere tilnærmelse
af medlemsstaternes lovgivning i forhold til den gældende rammeafgø-
relse på området om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn samt bør-
nepornografi (2004/68/RIA). Forslaget bygger på den gældende ramme-
afgørelse og Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksu-
el udnyttelse og seksuelt misbrug. Kommissionen har derudover medta-
get en række nye elementer.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 oriente-
rede det daværende tjekkiske formandskab om status for forhandlingerne
om forslaget til ny rammeafgørelse.
Det svenske formandskab forventes på rådsmødet (retlige og indre anlig-
gender) den 30. november – 1. december 2009 at give en kort statusori-
enteringen, herunder i lyset af Lissabon-traktatens ikrafttræden, jf. straks
nedenfor.
75
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
760222_0076.png
Lissabon-traktaten
Forslaget til rammeafgørelse vil ikke blive vedtaget, inden Lissabon-
traktaten træder i kraft.
Med Lissabon-traktatens ikrafttræden bortfalder forslag, som er fremsat
med hjemmel i TEU afsnit VI om det mellemfolkelige samarbejde om po-
liti og strafferet (søjle 3), og som ikke er vedtaget. Det vil bl.a. gælde det
nævnte forslag til rammeafgørelse. Et nyt forslag på området vil herefter
skulle fremsættes på grundlag af reglerne om det overstatslige samarbej-
de om retlige og indre anliggender i TEF afsnit IV (fremover tredje del,
afsnit V, i ”Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde”,
TEUF).
Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,
vil dermed finde anvendelse.
Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse
af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,
og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-
hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i
Danmark (”retsforbeholdet”).
2.
Indhold
2.1. Generelt
Forslaget til rammeafgørelse om bekæmpelse af misbrug af børn mv. er
fremsat under henvisning til TEU, særligt artikel 29, artikel 31, stk. 1,
litra e, og artikel 34, stk. 2, litra b. Ifølge artikel 29 har Unionen som mål
at give borgerne et højt tryghedsniveau i et område med frihed, sikkerhed
og retfærdighed gennem udformning af fælles handling mellem med-
lemsstaterne inden for politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminal-
sager. Det fremgår af artikel 31, stk. 1, litra e, at fælles handling vedrø-
rende retligt samarbejde i kriminalsager omfatter gradvis vedtagelse af
foranstaltninger til fastsættelse af regler for, hvad der udgør kriminelle
handlinger, og for straffene for bl.a. organiseret kriminalitet. Ifølge arti-
kel 34, stk. 2, litra b, kan Rådet med henblik på at bidrage til opfyldelse
af Unionens målsætninger på initiativ af en medlemsstat eller Kommissi-
onen vedtage rammeafgørelser om indbyrdes tilnærmelse af medlemssta-
ternes love og administrative bestemmelser.
76
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
760222_0077.png
Der henvises i øvrigt til det anførte under pkt. 1 om betydningen af Lis-
sabon-traktatens ikrafttræden.
Formålet med forslaget er at sikre en yderligere tilnærmelse af medlems-
staternes lovgivning på området. Forslaget sigter mod en tilnærmelse in-
den for tre hovedområder: 1) retsforfølgning af personer, der begår sek-
suelt misbrug mv., 2) beskyttelse af og bistand til ofre og 3) forebyggelse
af seksuelt misbrug mv.
Forslaget indeholder på den baggrund bestemmelser om strafbare hand-
linger, sanktioner, rettighedsfrakendelse, straffemyndighed, efterforsk-
ning og retsforfølgning, ofres rettigheder i straffesager og bistand til ofre,
forebyggelse og blokering for adgang til internetadresser.
2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget
2.2.1. Strafbare handlinger
Seksuelt misbrug
Efter forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere seksuel omgængelse
med børn under den (nationalt fastsatte) seksuelle lavalder og seksuel
omgængelse med børn, hvor der er gjort brug af tvang, magt eller trusler.
Et barn defineres i forslaget som en person under 18 år. Det skal endvide-
re være strafbart at
opnå seksuel omgængelse ved misbrug af et overord-
nelsesforhold eller ved misbrug af et barns særligt sårbare situation. En-
delig skal det være strafbart at
tvinge et barn til seksuel omgængelse
med tredjemand eller med et seksuelt formål at foranledige, at et barn
under den seksuelle lavalder overværer seksuelt misbrug eller seksuelle
aktiviteter.
Forslagene har ikke til formål at kriminalisere frivillige seksuelle aktivi-
teter mellem børn.
Seksuel udnyttelse
Efter forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere en række forhold ved-
rørende børns medvirken i prostitution eller pornografiske optrædener.
Medlemsstaterne skal således kriminalisere det at rekruttere eller tvinge
et barn til prostitution eller medvirken i en pornografisk optræden og at
profitere af eller på anden måde at udnytte et barn i forbindelse med pro-
stitution eller pornografiske optrædener. Endelig skal det være strafbart
som kunde eller tilskuer at deltage i sådanne aktiviteter.
Medlemsstaterne
77
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
760222_0078.png
kan dog vælge ikke at kriminalisere tilskuere til optrædener, hvor de op-
trædende, hverken er blevet rekrutteret eller tvunget til at deltage.
Forslagene har ikke til formål at kriminalisere frivillige seksuelle aktivi-
teter mellem børn over den seksuelle lavalder.
Børnepornografi
Efter forslaget skal medlemsstaterne sikre, at det er strafbart at fremstille,
distribuere, udbrede, transmittere, udbyde, levere, anskaffe, besidde eller
stille børnepornografi til rådighed. Endvidere skal det være strafbart ved
hjælp af et informationssystem at skaffe sig adgang til børnepornografi.
Børnepornografi omfatter efter forslaget bl.a. billeder af ikke-eksiste-
rende børn (”fiktiv børnepornografi”) eller personer, som ligner børn.
Forslagene har ikke til formål at kriminalisere aktiviteter i forhold til
materiale, som alene er fremstillet med henblik på privat brug og med
samtykke fra de involverede parter.
Visse forberedende handlinger
Ifølge forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere en række handlinger,
der foretages med henblik på at begå et af de ovenfor omtalte forhold.
Medlemsstaterne skal således sikre, at det er strafbart for en voksen per-
son via et informationssystem at opfordre et barn til at mødes, når barnet
ikke har nået den seksuelle lavalder, og opfordringen fremsættes med
henblik på seksuelt misbrug af barnet og følges op af faktiske handlinger,
der leder til et sådant møde (såkaldt ”grooming”).
Medlemsstaterne skal endvidere kriminalisere udbredelse af materiale,
der reklamerer for mulighed for at begå seksuelt misbrug af børn mv.
Forsøg og medvirken
Ifølge forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere medvirken til og for-
søg på
visse af
de ovenfor omtalte strafbare handlinger. Undtaget fra
kriminalisering er forsøg på at begå de ovenfor omtalte forberedende
handlinger, f.eks. forsøg på ”grooming”.
78
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
760222_0079.png
2.2.2. Sanktioner
2.2.2.1. Fysiske personer
Ifølge forslaget skal hver medlemsstat sikre, at fysiske personer, der be-
går de ovenfor omtalte strafbare handlinger, kan straffes med fængsel
indtil
minimum 1, 2, 5 eller 10 år – afhængig af forholdets grovhed.
I forhold til seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn skal følgende
forhold anses som skærpende omstændigheder (for så vidt omstændighe-
den ikke allerede udgør en del af forbrydelsens gerningsindhold):
at barnet er under den seksuelle lavalder;
at barnet befinder sig i en særlig sårbar situation, navnlig som følge
af psykisk eller fysisk handicap eller en afhængighedssituation;
at forbrydelsen er begået af et familiemedlem, en person, der bor
sammen med barnet, eller en person, der har misbrugt sin myndig-
hed;
at lovovertrædelsen er begået af flere personer, der handlede i fæl-
lesskab;
at barnet blev bragt i livsfare;
at der er blevet anvendt grov vold, eller barnet er blevet forvoldt al-
vorlig skade.
I forhold til børnepornografi skal det anses som en skærpende omstæn-
dighed, at forholdet er begået inden for rammerne af en kriminel organi-
sation.
Seksuelt misbrug
Seksuelt misbrug af børn uden brug af tvangsmidler og uden skærpende
omstændigheder i øvrigt skal kunne straffes med fængsel indtil 2 år.
Er der gjort brug af tvang, magt eller trusler – eller foreligger der i øv-
rigt skærpende omstændigheder – skal straffen kunne stige til fængsel
indtil 5 år. Er der gjort brug af tvang, magt eller trusler under i øvrigt
skærpende omstændigheder, skal der kunne straffes med fængsel indtil
10 år.
Den, der foranlediger, at et barn under den seksuelle lavalder overværer
seksuelt misbrug eller seksuelle aktiviteter, skal kunne straffes med fæng-
sel indtil 1 år.
79
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
760222_0080.png
Seksuel udnyttelse
Seksuel udnyttelse af børn uden brug af tvangsmidler og uden skærpende
omstændigheder i øvrigt skal kunne straffes med fængsel indtil 2 år. Un-
der skærpende omstændigheder skal straffen kunne stige til fængsel indtil
5 år.
Den, der tvinger et barn til deltagelse i prostitution eller pornografiske
optrædener, skal kunne straffes med fængsel indtil 5 år og under skær-
pende omstændigheder med fængsel indtil 10 år.
Den, der som tilskuer deltager i børnepornografiske optrædener, skal
kunne straffes med fængsel indtil 1 år.
Børnepornografi
Fremstilling og udbredelse af børnepornografi, der alene gengiver ikke-
eksisterende børn (”fiktiv børnepornografi”) eller personer, som ligner
børn, skal kunne straffes med fængsel indtil 1 år.
Fremstilling og udbredelse af børnepornografi, der gengiver ”rigtige”
børn, skal kunne straffes med fængsel indtil 2 år og under skærpende
omstændigheder med fængsel indtil 5 år.
Den, der gør sig bekendt med eller besidder børnepornografi (begge ty-
per), skal kunne straffes med fængsel indtil 1 år.
Visse forberedende handlinger samt forsøg og medvirken
Efter forslaget skal ”grooming” kunne straffes med fængsel indtil 1 år.
Forsøg og medvirken skal kunne straffes med strafferetlige sanktioner,
der er effektive, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsen, og har af-
skrækkende virkning.
2.2.2.2. Juridiske personer
Juridiske personer, der ifalder strafansvar i forbindelse med seksuelt mis-
brug af børn, skal kunne straffes med sanktioner, der er effektive, står i et
rimeligt forhold til lovovertrædelsens grovhed og har en afskrækkende
virkning. Sådanne sanktioner skal omfatte bødestraffe, men kan også om-
fatte en række andre sanktioner, såsom udelukkelse fra at modtage of-
fentlige ydelser eller forbud mod at udøve erhvervsvirksomhed.
80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.2.3. Straffemyndighed
Ifølge forslaget skal hver medlemsstat have straffemyndighed (jurisdikti-
on) i forhold til seksuelt misbrug af børn mv., der begås i den pågælden-
de medlemsstat.
Endvidere skal medlemsstaterne som udgangspunkt
have straffemyndig-
hed i forhold til seksuelt misbrug af børn mv., der begås i udlandet, når
forholdet har tilknytning til den enkelte medlemsstat. En sådan tilknyt-
ning foreligger, når gerningsmanden eller ofret har statsborgerskab eller
sædvanlig bopæl i den pågældende medlemsstat, eller når forholdet er
begået for at skaffe en juridisk person, der har hjemsted i den pågælden-
de medlemsstat, vinding.
En medlemsstat kan dog vælge kun at have straffemyndighed i forhold til
seksuelt misbrug mv. begået i den pågældende medlemsstat, jf. territori-
alprincippet, eller begået (i udlandet) af en person, som har statsborger-
skab i den pågældende medlemsstat, jf. det aktive personalprincip.
Når seksuelt misbrug af børn mv. begås af en person, der er statsborger
eller
– hvis straffemyndigheden ikke er begrænset i overensstemmelse
med ovenstående –
har sædvanlig bopæl i en medlemsstat, er den pågæl-
dende medlemsstat forpligtet til at have straffemyndighed, uanset om
forholdet er strafbart på gerningsstedet (dvs. uden krav om dobbelt straf-
barhed). I denne situation må det endvidere ikke stilles som betingelse
for at udøve straffemyndighed, at ofret har foretaget anmeldelse på ger-
ningsstedet.
Når et forhold begås ved hjælp af et informationssystem (f.eks. ved ud-
bredelse af børnepornografi via internettet), skal hver medlemsstat ende-
lig sikre, at forholdet er omfattet af medlemsstatens straffemyndighed,
når adgang til informationssystemet opnås fra medlemsstatens område,
uanset hvor informationssystemet befinder sig.
Forslaget indeholder endelig regler, der skal sikre en hensigtsmæssig ko-
ordinering af retsforfølgningen i tilfælde af, at en lovovertrædelse hører
under flere medlemsstaters straffemyndighed.
2.2.4. Efterforskning og retsforfølgning
Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at der kan efterforskes og
rejses tiltale i sager om seksuelt misbrug af børn mv., uanset om ofret har
anmeldt forholdet eller trukket sin anmeldelse tilbage.
81
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslaget indeholder også elementer, som skal bidrage til, at seksuelt
misbrug af børn mv. bliver anmeldt oftere. Medlemsstaterne skal bl.a.
sikre, at regler om tavshedspligt ikke er til hinder for, at personer, som i
kraft af deres arbejde har kontakt med børn, kan anmelde formodede til-
fælde af seksuelt misbrug til de kompetente myndigheder.
Medlemsstaterne skal derudover sikre, at der –
for visse overtrædelser
kan rejses tiltale i en tilstrækkelig lang periode efter, at ofret har nået
myndighedsalderen. Denne periodes længde skal svare til forbrydelsens
grovhed.
Medlemsstaterne pålægges endvidere at sikre en effektiv efterforskning
og tiltalerejsning i forbindelse med sager om seksuelt misbrug af børn
mv. Medlemsstaterne skal
i den forbindelse sikre at myndigheder med
ansvar for efterforskning og retsforfølgning af seksuelt misbrug af børn
mv. råder over effektive efterforskningsredskaber.
Myndighederne skal
endvidere sættes i stand til –
så vidt muligt
– at identificere ofrene for
seksuelt misbrug mv., herunder navnlig ved analyse af børnepornografisk
materiale.
Endelig skal det være muligt ikke at retsforfølge ofre for seksuelt mis-
brug mv. eller (i det mindste) ikke at pålægge dem sanktioner for deres
indblanding i ulovlige handlinger, som er en direkte følge af, at de har
været udsat for misbrug.
2.2.5. Ofre
Ifølge forslaget skal børn, der udsættes for seksuelt misbrug, altid anses
for særligt sårbare ofre. Et særligt sårbart offer har i henhold til ramme-
afgørelsen om ofres stilling i forbindelse med straffesager
(2001/220/RIA) et særligt krav på beskyttelse. Ifølge forslaget skal ram-
meafgørelsens artikel 4 efter omstændighederne også finde anvendelse på
ofrets familie. Ofrets familie vil herefter have krav på at modtage nogle
af de samme oplysninger som ofret bl.a. om ofrets stilling under efter-
forskningen og straffesagen.
Forslaget indeholder også bestemmelser, der skal forhindre, at et bar-
neoffer for seksuelt misbrug – under efterforskningen eller straffesagen –
udsættes for nye krænkelser (såkaldt ”sekundær viktimisering”).
Under efterforskningen skal medlemsstaterne sikre, at forhør af et bar-
neoffer finder sted uden ugrundet ophold efter anmeldelsen og om nød-
vendigt i lokaler, der er indrettet til formålet. Antallet af forhør skal be-
82
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
grænses mest muligt og foretages af en person, der er uddannet hertil. Et
barneoffer skal under efterforskningen kunne være ledsaget af sin advo-
kat eller en anden voksen person efter eget valg.
Hvis ofrets værger mv. ikke er i stand til at repræsentere ofret, skal der
efter omstændighederne udpeges en særlig repræsentant. De særlige for-
anstaltninger, der træffes for at beskytte og bistå et offer, skal vedtages
efter en konkret vurdering af de særlige forhold, der gør sig gældende for
det enkelte offer. Ofre skal endvidere om nødvendigt have adgang til gra-
tis retshjælp og gratis repræsentation i straffesager.
Forhør, der foretages under efterforskningen, skal kunne videooptages og
anvendes som bevis i straffesagen. Under selve straffesagen (hovedfor-
handlingen), skal retsmødet kunne finde sted for lukkede døre. Barneof-
ret skal endvidere kunne afhøres uden at være fysisk til stede.
2.2.6. Forebyggelse af seksuelt misbrug mv.
En person, der dømmes for seksuelt misbrug af børn mv., skal ifølge for-
slaget underkastes en vurdering af vedkommendes farlighed og risiko for
at falde tilbage i ny kriminalitet (recidiv) med henblik på at fastlægge
behovet for rettighedsfrakendelse eller andre foranstaltninger, der kan
mindske risikoen for gentagelse af det seksuelle misbrug mv.
Medlemsstaterne skal sikre, at personer, der vurderes at være farlige og i
risiko for recidiv, kan idømmes foranstaltninger, der midlertidigt eller
varigt udelukker de pågældende fra at udøve hverv med regelmæssig
kontakt med børn. En sådan rettighedsfrakendelse skal indføres i straffe-
registeret i den dømmende medlemsstat. Forslaget indeholder endvidere
bestemmelser, der skal sikre, at rettighedsfrakendelsen også får virkning i
de øvrige medlemsstater. Medlemsstaterne skal således efter anmodning
videregive oplysninger om rettighedsfrakendelse til de øvrige medlems-
stater. Medlemsstaterne skal endvidere anerkende og håndhæve andre
landes foranstaltninger (gensidig anerkendelse).
Personer, der er tiltalt eller dømt for seksuelt misbrug af børn mv., skal
have adgang til (tilbydes) behandlingsprogrammer mv. med henblik på at
forebygge seksuelt misbrug af børn. Personer, der frygter at de måske vil
begå seksuelt misbrug af børn mv., skal om nødvendigt også have ad-
gang til behandlingsprogrammerne.
83
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter forslaget skal medlemsstaterne sikre, at adgangen til en internet-
adresse efter omstændighederne kan blokeres, når internetadressen inde-
holder eller udbreder børnepornografi.
Medlemsstaterne skal herudover opfordre turisme- og rejsesektoren til
på forskellig vis at deltage i forebyggelsen af seksuel udnyttelse og sek-
suelt misbrug af børn under rejser i udlandet.
2.2.7. Øvrigt
Endelig indeholder forslaget en række regler af mere teknisk karakter,
herunder om ophævelse af den gældende rammeafgørelse samt tidspunkt
for den foreslåede rammeafgørelses gennemførelse og ikrafttræden.
3.
Gældende dansk ret
3.1. Strafbare handlinger og sanktioner
3.1.1. Seksuelt misbrug
Efter straffelovens § 216, stk. 1, straffes for voldtægt den, der tiltvinger
sig samleje ved vold eller trussel om vold. Straffen er fængsel indtil 8 år.
Har voldtægten haft en særlig farlig karakter, eller foreligger der i øvrigt
særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil
12 år, jf. § 216, stk. 2. Efter straffelovens § 217 straffes med fængsel ind-
til 4 år den, der skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang efter § 260
end ved vold eller trussel om vold.
Den, der har samleje med et barn under 15 år, straffes med fængsel indtil
8 år, jf. straffelovens § 222, stk. 1. Har barnet været under 12 år, eller har
gerningsmanden skaffet sig samlejet ved tvang eller fremsættelse af trus-
ler, kan straffen stige til fængsel indtil 12 år, jf. § 222, stk. 2. Efter § 222,
stk. 3, skal det ved straffastsættelsen efter stk. 1 og stk. 2, 1. led, indgå
som en skærpende omstændighed, at gerningsmanden har skaffet sig
samlejet ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed.
Den, der ved udnyttelse af en persons sindssygdom eller mentale retarde-
ring skaffer sig samleje uden for ægteskab med den pågældende, straffes
med fængsel indtil 4 år, jf. straffelovens § 218, stk. 1. Det samme gælder
den, der skaffer sig samleje uden for ægteskab med en person, der befin-
der sig i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at mod-
sætte sig handlingen, § 218, stk. 2.
84
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter straffelovens § 219 straffes med fængsel indtil 4 år den, der er ansat
eller tilsynsførende ved bl.a. børne- eller ungdomshjem, hvis den pågæl-
dende har samleje med nogen, der er optaget i institutionen.
Efter straffelovens § 223, stk. 1, straffes med fængsel indtil 4 år den, som
har samleje med en person under 18 år, der er den pågældendes adoptiv-
barn, stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til under-
visning eller opdragelse. Den, som under groft misbrug af en på alder og
erfaring beroende overlegenhed forfører en person under 18 år til samle-
je, straffes efter § 223, stk. 2, ligeledes med fængsel indtil 4 år.
De nævnte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse med hensyn til
anden kønslig omgængelse end samleje, herunder anden kønslig omgæn-
gelse med en person af samme køn, jf. straffelovens §§ 224 og 225.
Efter straffelovens § 232 straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år den,
der ved uterligt forhold krænker blufærdigheden eller giver offentlig for-
argelse. Der skal være tale om et ”uterligt” forhold, hvilket indebærer, at
forholdet skal have relation til det kønslige (seksuelle) og være af en vis
grovhed, uden at det nødvendigvis skal være utugtigt, jf. i øvrigt neden-
for om straffeloven §§ 230 og 235. Bestemmelsen omfatter bl.a. visse
befølinger, fotografering eller beluring af afklædte personer, uterlige op-
fordringer og blottelse af kønsdele eller samleje mv. i andres påsyn.
3.1.2. Seksuel udnyttelse
Efter straffelovens § 228 straffes for rufferi den, der forleder nogen til at
søge fortjeneste ved kønslig usædelighed med andre, den der for vindings
skyld forleder nogen til kønslig usædelighed med andre eller den der af-
holder nogen, der driver erhverv ved kønslig usædelighed, fra at opgive
det, eller som holder bordel. Straffen er fængsel indtil 4 år. På samme
måde straffes bl.a. den, der tilskynder eller bistår en person under 21 år
til at søge erhverv ved kønslig usædelighed, jf. stk. 2.
Den, der fremmer kønslig usædelighed ved for vindings skyld eller i ofte-
re gentagne tilfælde at optræde som mellemmand, eller som udnytter en
andens erhverv ved kønslig usædelighed, straffes med fængsel indtil 3 år
eller under formildende omstændigheder med bøde, jf. straffelovens
§ 229. Efter § 229, stk. 2, straffes med fængsel indtil 1 år eller under
formildende omstændigheder med bøde den, der udlejer værelse i hotel
eller gæstgiveri til benyttelse til erhvervsmæssig utugt.
85
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den, der som kunde mod betaling eller løfte om betaling har samleje med
en person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, jf.
straffelovens § 223 a.
Efter straffelovens § 235 a, stk. 1, straffes den, der rekrutterer eller i øv-
rigt medvirker til, eller som udnytter, at en person under 18 år deltager i
en forestilling med utugtig optræden med bøde eller fængsel indtil 2 år
eller under særlig skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 år.
Som særlig skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor bar-
nets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der forvol-
des barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om forestillinger af mere
systematisk eller organiseret karakter.
Den, der som tilskuer overværer en utugtig forestilling med deltagelse af
en person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år, jf.
straffelovens § 235 a, stk. 2.
3.1.3. Børnepornografi
Efter straffelovens § 230 straffes den, der optager utugtige fotografier,
film eller lignende af en person under 18 år med forsæt til at sælge eller
på anden måde at udbrede materialet. Straffen er bøde eller fængsel indtil
2 år eller under særligt skærpende omstændigheder fængsel indtil 6 år.
Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor
barnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der for-
voldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om optagelser af mere
systematisk eller organiseret karakter.
Optagelserne skal for at være omfattet af bestemmelsen indeholde ”utug-
tigt” materiale, jf. også straffelovens § 235. Bestemmelsen omfatter såle-
des bl.a. optagelser af et seksuelt forhold i form af samleje eller anden
kønslig omgængelse end samleje med en person under 18 år. Efter forar-
bejderne må der i øvrigt lægges vægt på, om optagelsen viser en person
under 18 år, der deltager i kønsligt forhold, eller over for hvem der i for-
bindelse med optagelsen må antages at være foretaget en groft krænken-
de handling, f.eks. ved at anvende den pågældende som model for foto-
grafering af kønsdele eller af seksuelt prægede berøringer. Almindelige
nøgenbilleder, hvor der ikke fokuseres på kønsdelene, falder derimod
efter forarbejderne uden for bestemmelsen.
Straffelovens § 230 omfatter optagelse, der sker med henblik på salg eller
anden udbredelse. Kerneområdet er optagelse af fotografier mv., som ef-
terfølgende anvendes til fremstilling af materiale, der udbydes til salg.
86
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bestemmelsen er imidlertid ikke begrænset til salg eller anden udbredel-
se som led i erhvervsmæssig virksomhed, og den omfatter således også
tilfælde, hvor optagelserne gøres tilgængelige vederlagsfrit på internettet,
eller hvor udbredelsen sker ved bytte eller i en lukket kreds, herunder i
foreninger med et begrænset antal medlemmer. Bestemmelsen omfatter
derimod som udgangspunkt ikke private (utugtige) optagelser af unge
under 18 år, idet dette normalt ikke vil ske med henblik på salg eller an-
den udbredelse. Selve den handling, der optages, kan dog være strafbar
efter andre bestemmelser i straffeloven, f.eks. straffelovens § 222 om
samleje med et barn under 15 år eller § 232 om blufærdighedskrænkelse.
Den, som udbreder utugtige fotografier eller film, andre utugtige visuelle
gengivelser eller lignende af personer under 18 år, straffes med bøde eller
fængsel indtil 2 år eller under særligt skærpende omstændigheder med
fængsel indtil 6 år, jf. straffelovens § 235.
”Utugtige visuelle gengivelser
eller lignende” omfatter computergenerede billeder, der fremtræder på
samme eller tilnærmelsesvis samme måde som fotografier og lignende
(”fiktiv børnepornografi”).
Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor
barnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der for-
voldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om udbredelse af mere
systematisk eller organiseret karakter. Bestemmelsen omfatter enhver
form for udbredelse, herunder eksport, distribution, transmission mv.
Efter § 235, stk. 2, straffes den, som besidder eller mod vederlag gør sig
bekendt med utugtige fotografier eller film, andre utugtige visuelle gen-
givelser eller lignende af personer under 18 år, med bøde eller fængsel
indtil 1 år. Besiddelse af utugtige billeder af en person, der er fyldt 15 år,
er dog ikke omfattet, hvis den pågældende har givet samtykke til besid-
delsen, jf. stk. 3. ”Besiddelse” af børnepornografisk materiale omfatter
tilfælde, hvor et billede mv. lagres på f.eks. videobånd, harddisk, diskette
eller USB-nøgle, således at den pågældende kan kalde billedet frem igen.
Den blotte betragtning af tv-udsendelser (f.eks. sendt via satellit) eller af
billeder på internettet, hvor der måtte være fri adgang (uden krav om be-
taling af vederlag) til børnepornografisk materiale, er ligeledes omfattet
af bestemmelsen.
3.1.4. Forsøg og medvirken
Forsøg på og medvirken til overtrædelse af de ovenfor omtalte straffe-
lovsbestemmelser er strafbart i medfør af straffelovens § 21 og § 23.
87
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forsøgsreglerne giver bl.a. mulighed for at sætte ind over for seksuelle
overgreb mod børn på et tidligt tidspunkt i gerningsforløbet. Forsøgsreg-
lerne kriminaliserer således ethvert forsøg på seksuelle overgreb mod et
barn – herunder såkaldt ”grooming”.
Udbredelse af materiale, der reklamerer for mulighed for at begå seksu-
elt misbrug af børn mv., vil efter omstændighederne kunne straffes som
forsøg på medvirken til seksuelt misbrug af børn.
3.1.5. Juridiske personer
Efter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske per-
soner) strafansvar for overtrædelse af straffelovens bestemmelser. En ju-
ridisk person kan efter straffelovens § 25 straffes med bøde.
3.2. Straffemyndighed
Straffelovens §§ 6-12 indeholder de almindelige bestemmelser om, under
hvilke betingelser en strafbar handling hører under dansk straffemyndig-
hed. Disse bestemmelser afgrænser således, hvilke straffesager der kan
pådømmes ved danske domstole.
Hovedreglen om dansk straffemyndighed er det såkaldte territorialprin-
cip, jf. straffelovens § 6, hvorefter handlinger, som er begået i Danmark,
hører under dansk straffemyndighed. Herudover følger det af straffelo-
vens §§ 7-8 b, at handlinger, som er begået uden for Danmark, i en række
nærmere bestemte tilfælde hører under dansk straffemyndighed. Det
gælder f.eks. efter omstændighederne, når en lovovertrædelse er begået i
udlandet af en dansk statsborger eller mod en dansk statsborger (jf. hen-
holdsvis straffelovens § 7 om det aktive personalprincip og § 7 a om det
passive personalprincip).
Efter straffelovens § 8, nr. 5, om det såkaldte universalprincip omfatter
dansk straffemyndighed handlinger, som foretages uden for den danske
stat, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjemme, når handlingen
er omfattet af en international bestemmelse, ifølge hvilken Danmark er
forpligtet til at have straffemyndighed. Ved ”internationale bestemmel-
ser” forstås bl.a. bestemmelser i rammeafgørelser vedtaget af Rådet for
Den Europæiske Union.
3.3. Efterforskning og retsforfølgning
Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, har pligt til
at underrette kommunen, hvis de i forbindelse med deres arbejde får mis-
88
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tanke om, at en mindreårig har behov for særlig støtte (f.eks. pga. seksu-
elle overgreb i familien), jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1336 af 30. novem-
ber 2007 om underretningspligt over for kommunen efter lov om social
service.
Efter retsplejelovens § 742, stk. 2, iværksætter politiet efter anmeldelse
eller af egen drift efterforskning, når der er rimelig formodning om, at
der er begået et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige. Efter-
forskning forudsætter ikke, at der forudgående er indgivet en anmeldelse.
En anmelder kan heller ikke forhindre videre efterforskning ved at træk-
ke sin anmeldelse tilbage.
Rigspolitiet, Nationalt IT-efterforskningscenter (NITEC) yder bistand til
politikredsene som led i efterforskningen og retsforfølgningen af krimi-
nalitet, der er begået under anvendelse af IT, herunder i sager vedrørende
børnepornografi og ”grooming”. Politiet overvejer løbende, om der i de
konkrete tilfælde er behov for at træffe særlige efterforskningsmæssige
foranstaltninger.
NITEC har til brug for politiets efterforskning af sager om børneporno-
grafi udviklet en national database, som indeholder billede og filmmate-
riale af seksuelle overgreb mod børn. NITEC indgår endvidere i et inter-
nationalt netværk bestående af ca. 30 IT-efterforskere, som aktivt delta-
ger i arbejdet med at identificere ofre på børnepornografiske billeder og
gerningsmændene bag disse billeder. NITEC kan bl.a. foretage søgning i
billeddatabaser i Sverige og Interpol med henblik på at fastlægge, om
serien er kendt, og om offer og gerningsmand er identificeret.
Når efterforskningen er afsluttet, afgør anklagemyndigheden, om der skal
rejses tiltale. Tiltale rejses kun, hvis anklagemyndigheden vurderer, at
dette vil føre til domfældelse, jf. retsplejelovens § 96, stk. 2.
Tiltale rejses bl.a. ikke, hvis der er indtrådt forældelse efter straffelovens
§§ 93-94, jf. straffelovens § 92. Forældelsesfristen for overtrædelse af
bestemmelserne i straffelovens kapitel 24 varierer fra 2 til 15 år, jf. § 93,
stk. 1, nr. 1-4. Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, da den
strafbare virksomhed er ophørt, jf. § 94, stk. 1. Efter straffelovens § 94,
stk. 4, regnes forældelsesfristen for bl.a. overtrædelse af straffelovens §§
210, 216-220, 222 og 223, dog tidligst fra den dag, hvor den forurettede
fylder 18 år. Det samme gælder overtrædelse af straffelovens §§ 224 og
225, jf. §§ 216-220, 222 og 223.
89
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter retsplejelovens §§ 721-722 kan anklagemyndigheden efter om-
stændighederne beslutte, at en sag skal ende med påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald. Bestemmelserne er udtryk for det almindelige opportuni-
tetsprincip, hvorefter anklagemyndigheden har rådigheden over sagen og
derfor selv afgør, hvilke sager der skal indbringes for domstolene. An-
klagemyndigheden kan f.eks. vælge at frafalde tiltale, hvis der foreligger
særlig formildende omstændigheder eller andre særlige forhold, og påtale
ikke kan anses for påkrævet af almene hensyn, jf. § 722, stk. 2.
3.4. Ofre
3.4.1. Advokatbistand mv.
Retsplejelovens kapitel 66 a (§§ 741 a-741 f) indeholder regler om advo-
katbistand og vejledning til ofre for bestemte lovovertrædelser, herunder
menneskehandel (straffelovens § 262 a). Ifølge de nævnte regler beskik-
ker retten en advokat for den, der er forurettet, når den pågældende frem-
sætter begæring om det, eller efter politiets begæring. Beskikkelse af ad-
vokat kan dog i visse tilfælde afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindre
alvorlig karakter, og advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig.
Politiet vejleder den forurettede om adgangen til advokatbeskikkelse.
Vejledningen skal gives, inden den forurettede afhøres første gang, og
skal gentages i forbindelse med og inden anden afhøring. Politiet og an-
klagemyndigheden vejleder i øvrigt i fornødent omfang den forurettede
om vedkommendes retsstilling og om sagens forventede forløb mv., jf.
nærmere bekendtgørelse nr. 1108 af 21. september 2007 om politiets og
anklagemyndighedens pligt til at vejlede og orientere forurettede i straf-
fesager og til at udpege en kontaktperson for forurettede.
3.4.2. Ofrets stilling under efterforskningen og straffesagen
Politiet kan efter retsplejelovens § 750 foretage afhøringer, men kan ikke
pålægge nogen at afgive forklaring, og ingen tvang må anvendes for at få
nogen til at udtale sig. Ved afhøringer i retten har vidnet som udgangs-
punkt pligt til at afgive forklaring, jf. retsplejelovens § 168. Afhøring
skal ske på en måde, der er egnet til at fremkalde en tydelig og sandfær-
dig forklaring. Afhøring af vidner foretages som udgangspunkt direkte
for den ret, ved hvilken sagen behandles, jf. retsplejelovens § 174, stk. 1.
Efter retsplejelovens § 872 kan politiets afhøring af et barn, når afhørin-
gen er optaget på video (videoafhøring), benyttes som bevis under ho-
vedforhandlingen. Rigsadvokaten har i meddelelse nr. 2/2007 fastsat
90
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
760222_0091.png
nærmere retningslinjer for behandling af sager om seksuelt misbrug af
børn og videoafhøring af børn i sådanne sager.
I meddelelsen anføres, at politiet forud for videoafhøringen bør drøfte
spørgsmålet om, hvem der skal ledsage barnet i afhøringslokalet med
forældrene (i det omfang de ikke er involverede i forbrydelsen) og even-
tuelt tillige med et større barn (fra 8 år). Hvis der er et særligt behov for
at styrke barnets tryghed, kan der i stedet for en bisidder fra socialfor-
valtningen være en såkaldt tryghedsskabende person (f.eks. en pædagog
fra barnets daginstitution eller en bedsteforælder, som ikke forventes se-
nere at skulle afgive vidneforklaring) til stede i afhøringslokalet.
Bistandsadvokaten overværer afhøringen fra et tilstødende lokale (”mo-
nitorrummet”). Genafhøring af barnet bør kun ske, hvis det findes rime-
ligt begrundet, for at den mistænkte eller sigtede kan varetage sit forsvar.
En begæring om, at der foretages genafhøring af barnet, skal fremsættes
snarest muligt derefter, jf. retsplejelovens § 745 e, stk. 2.
Bevisførelse om barnets almindelige troværdighed kan kun finde sted på
den måde og i den udstrækning, som retten bestemmer, jf. retsplejelovens
§ 185. Det samme gælder bevisførelse i sædelighedssager om barnets
tidligere seksuelle adfærd. En sådan bevisførelse kan kun tillades, hvis
den kan antages at være af væsentlig betydning for sagen.
Efter retsplejelovens § 29 kan retten bestemme, at et retsmøde skal hol-
des for lukkede døre (dørlukning), bl.a. når sagens behandling i et offent-
ligt retsmøde vil udsætte nogen for en unødvendig krænkelse. I alvorlige
sædelighedssager lukkes dørene under den forurettedes forklaring, når
den pågældende anmoder om det.
3.5. Forebyggelse af seksuelt misbrug mv.
Rettighedsfrakendelse og meddelelse af pålæg
Efter straffelovens § 79 kan den, der findes skyldig i et strafbart forhold,
frakendes retten til fortsat at udøve virksomhed, som kræver en særlig
offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt forholdet begrunder en
nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet. Det samme gæl-
der udøvelse af anden virksomhed (herunder virksomhed der indebærer
hyppig kontakt med børn), når særlige omstændigheder taler derfor.
Efter straffelovens § 236 kan den, der findes skyldig i en alvorlig sæde-
lighedsforbrydelse, ved dom gives pålæg om ikke at indfinde sig i visse
91
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
760222_0092.png
offentligt tilgængelige områder og institutioner mv. Der er efter bestem-
melsen endvidere adgang til at give pålæg om ikke at lade børn tage op-
hold hos sig eller uden politiets tilladelse selv at tage ophold hos perso-
ner, hos hvem der opholder sig børn. Overtrædelse af pålægget straffes
med fængsel indtil 4 måneder.
Afgørelser om rettighedsfrakendelse eller meddelelse af pålæg registreres
i Det Centrale Kriminalregister, jf. nærmere i bekendtgørelse nr. 218 af
27. marts 2001 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kri-
minalregister. Rigspolitiet kan efter bekendtgørelsen bl.a. udstede fuld-
stændige udskrifter af kriminalregistret til udenlandsk politi, anklage-
myndighed og domstole i de nordiske lande eller i lande, der er med-
lemmer af Europarådet, til brug for offentlige straffesager i udlandet.
Dansk ret indeholder ikke en generel adgang til at anerkende og fuldbyr-
de afgørelser om rettighedsfrakendelse, der vedtages i de øvrige EU-
medlemsstater. En begrænset adgang til at anerkende og fuldbyrde uden-
landske afgørelser om rettighedsfrakendelse følger dog af § 4 i lov om
international fuldbyrdelse af straf mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af
18. juli 2005, der henviser til den europæiske konvention af 28. maj 1970
om straffedommes internationale retsvirkninger. Ifølge konventionens
artikel 2 finder konventionen bl.a. anvendelse på varig eller tidsbegræn-
set fortabelse af rettigheder. Konventionen er indtil videre alene ratifice-
ret af ti EU-medlemsstater (Cypern, Danmark, Estland, Nederlandene,
Letland, Litauen, Rumænien, Spanien, Sverige og Østrig).
Behandling
Personer, der har begået eller frygter at ville begå seksuelt misbrug af
børn mv., har adgang til psykiatrisk-sexologisk behandling. Behandlin-
gen af pædofile (uden for straffesystemet) varetages af 3 hospitaler for-
delt ud over landet (Århus, Odense og København).
Personer, som er dømt for sædelighedskriminalitet, kan efter omstændig-
hederne få adgang til samme behandling. I tilfælde af mindre alvorlig
sædelighedskriminalitet kan en betinget dom med vilkår om behandling
komme på tale i stedet for ubetinget fængselsstraf (behandlingsordnin-
gen). I tilfælde af mere alvorlig sædelighedskriminalitet kan den dømte
efter omstændigheder få udgang fra fængslet til behandling på et af be-
handlingsstederne (visitationsordningen).
Politiet skal tidligt og så vidt muligt under efterforskningen informere
alle sigtede i relevante sager om behandlingsordningen. De sigtede gøres
92
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
760222_0093.png
bl.a. opmærksom på, at behandlingen træder i stedet for en ubetinget
straf. Samtidig skal de sigtede have tilbud om en samtale med en person
fra et af behandlingsstederne eller kriminalforsorgen. Personer, der er
dømt for meget alvorlig (gentagen) sædelighedskriminalitet, herunder
forvarede, tilbydes psykiatrisk/psykologisk behandling eventuelt kombi-
neret med kønsdriftsdæmpende behandling.
Mindreårige seksualforbrydere har adgang til samme behandlingstilbud
som voksne. Ved behandling af mindreårige tilrettelægges behandlingen
nøje i overensstemmelse med den unges behov. Mindreårige vil endvide-
re efter omstændighederne kunne deltage i behandlingsprojekt JANUS,
der tilbyder ambulant behandling til mindreårige (6-18 år) med seksuelt
krænkende adfærd.
Blokering af adgang til internetadresser med børnepornografi
NITEC videregiver løbende – og på grundlag af konkrete samarbejdsaf-
taler – oplysninger til internet-udbydere om internet-adresser, som NI-
TEC vurderer, kan indeholde børnepornografisk materiale. Samtidig op-
fordres internet-udbyderne til at blokere adgangen til de relevante inter-
net-adresser. Det fremgår af samarbejdsaftalerne, at beslutningen om på
grundlag af oplysningerne fra NITEC at blokere for adgangen til visse
internet-adresser og den tekniske gennemførelse heraf træffes af den en-
kelte internet-udbyder i overensstemmelse med dennes forretningsbetin-
gelser. Der er indgået samarbejdsaftaler med langt den overvejende del af
internetudbydere i Danmark.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser
Det er vurderingen, at dansk tilslutning til et forslag til ny EU-retsakt på
området med et indhold svarende til det foreliggende forslag til ramme-
afgørelse – i det omfang en ny EU-retsakt vil være bindende i forhold til
Danmark, jf. herved det anførte under pkt. 1 om Lissabon-traktaten –
bl.a. vil nødvendiggøre en kriminalisering af bestemte handlinger, der i
dag er straffri. Det vil bl.a. gælde en ældre persons besiddelse af utugti-
ge billeder af et barn, der er fyldt 15 år (selv om barnet har samtykket i
besiddelsen).
Derudover udvides definitionen af børnepornografi, så det fremover skal
være strafbart at fremstille, udbrede og besidde pornografisk materiale
med personer, der ligner børn. Det kan endvidere blive nødvendigt, at
93
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kriminalisere fremstilling af pornografisk materiale med realistiske gen-
givelser af ikke-eksisterende børn (”fiktiv børnepornografi”).
En vedtagelse vil endvidere nødvendiggøre, at strafferammen for flere af
sædelighedsforbrydelserne forhøjes, og at der indføres sidestrafferammer
for overtrædelser, der foretages under skærpende omstændigheder.
En vedtagelse vil derudover medføre, at Danmark fremover
i givet fald
skal anerkende og håndhæve afgørelser om visse former for rettigheds-
frakendelse, der vedtages i de øvrige EU-medlemsstater.
Endelig vil en vedtagelse nødvendiggøre en ændring af dansk ret, så det
fremover også vil være muligt at retsforfølge visse af de mindre alvorlige
sædelighedsforbrydelser i en passende periode, efter den forurettede er
fyldt 18 år.
4.2. Statsfinansielle konsekvenser
Et forslag til ny EU-retsakt på området med et indhold svarende til det
foreliggende forslag til rammeafgørelse
vurderes ikke at have statsfinan-
sielle konsekvenser.
5.
Høring
Forslaget til rammeafgørelse er sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,
Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsad-
vokaten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Rigspolitiet, Politiforbun-
det i Danmark, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Advokatrådet, Dan-
ske Advokater, Landsforeningen af beskikkede advokater, Institut for
Menneskerettigheder, Retssikkerhedsfonden, Retspolitisk Forening,
Børns Vilkår, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Red Barnet, Landsfor-
eningen Hjælp Voldsofre, Center for Voldtægtsofre (Rigshospitalet) og
Joan-Søstrene (Dannerhusets rådgivning).
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, Vestre
Landsret, byretterne, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,
Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater (tidligere Lands-
foreningen af beskikkede advokater), Børnerådet, Børnesagens Fælles-
råd, Børns Vilkår, Joan-Søstrene, Red Barnet, Institut for Menneskeret-
tigheder, Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.
94
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
760222_0095.png
5.1. Generelle betragtninger
Østre Landsret
og
Vestre Landsret
har ingen bemærkninger til forslaget,
mens
Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Joan-
Søstrene
og
Red Barnet
generelt er positive over for forslaget.
Institut
for Menneskerettigheder
bemærker, at der er tale om et væsentligt skridt
i bekæmpelsen af seksuelt misbrug af børn.
Retssikkerhedsfonden
finder, at der kan anføres væsentlige retssikker-
hedsmæssige argumenter mod forslaget, herunder i forhold til nærheds-
princippet og proportionalitetsprincippet.
5.2. Strafbare handlinger og sanktioner
Strafbare handlinger
Byretterne
finder det meget betænkeligt, hvis der til sin tid skal indføres
en definition af børnepornografi, der svarer til definitionen i forslaget.
Rigsadvokaten
og
Advokatrådet
finder tilsvarende, at man ikke bør kri-
minalisere pornografisk materiale, der afbilleder 15-17-årige, så længe
materialet produceres og besiddes til privat brug og med den mindreåri-
ges samtykke.
Børnerådet, Børns Vilkår
og
Red Barnet
finder, at en så-
dan kriminalisering vil indebære en uacceptabel indskrænkning i unges
ret til et frit seksualliv. Advokatrådet peger endvidere på, at begrebet
børnepornografi alene bør omfatte materiale, hvor (rigtige) børn er ble-
vet krænket.
Joan-Søstrene
foreslår, at man også kriminaliserer forsøg på at mødes
med et barn under den seksuelle lavalder med henblik på at misbruge
barnet seksuelt (”grooming”).
Domstolsstyrelsen
anfører, at eventuelle nykriminaliseringer kan medfø-
re en stigning i antallet af straffesager, der skal behandles. Dette vil kun-
ne føre til en merbelastning af domstolene.
Sanktioner
Domstolsstyrelsen
anfører, at en skærpelse af strafferammerne kan med-
føre en stigning i antallet af nævningesager, der erfaringsmæssigt er
særligt ressourcekrævende for retterne.
Rigsadvokaten
finder, at der er behov for mere fleksibilitet i de foreslåe-
de strafferammer.
95
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater
og
Retssikker-
hedsfonden
kan ikke støtte de foreslåede højere strafferammer, mens
Børnesagens Fællesråd
bemærker, at straf ikke bør stå alene, men bør
ledsages af et ”obligatorisk behandlingstilbud”.
5.3. Straffemyndighed og juridiske personer
Advokatrådet
kan ikke støtte forslaget om, at en juridisk person kan blive
draget til ansvar på objektivt grundlag (dvs. uden selv at have gjort no-
get galt).
I tilknytning til forslaget om, at personer under visse betingelser skal
kunne straffes for seksuelt misbrug af børn, uanset om forholdet er straf-
bart på gerningsstedet, minder
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
om, at foreningen tidligere har advaret mod på den måde at fravige kra-
vet om dobbelt strafbarhed.
5.4. Efterforskning og retsforfølgning
Rigsadvokaten
og
Rigspolitiet
finder, at der er behov for en præcisering
af forslaget om brug af ”hemmelige operationer” i forbindelse med ef-
terforskning af forhold, der er begået ved hjælp af informationssystemer.
Det bemærkes i den forbindelse, at den nuværende strafferamme for ud-
bredelse af børnepornografi (§ 235) ikke giver mulighed for at anvende
retsplejelovens regler om agentvirksomhed i sådanne sager.
Advokatrådet
anbefaler, at der ikke ændres på de gældende regler om
agentvirksomhed.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
finder det be-
tænkeligt at tillade brug af falsk identitet, idet politiet hermed risikerer at
tilskynde til kriminalitet. Samtidig begrænses den potentielle gernings-
mands mulighed for frivillig tilbagetræden.
I tilknytning til forslaget om, at afhøringer af (børne)ofre skal kunne an-
vendes i retten, peger Advokatrådet på, at videoafhøring udgør en fravi-
gelse af princippet om bevisumiddelbarhed, hvilket kun bør finde sted,
når der er et konkret behov herfor.
5.5. Ofre
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
støtter, at den forurettede ved
forhør og afhøringer bør ledsages af sin advokat. Advokaten bør dog op-
holde sig i monitorrummet sammen med sigtedes forsvarsadvokat og an-
klagemyndigheden (ikke i rummet sammen med den forurettede).
96
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Børns Vilkår
finder, at børn og unge, der udsættes for seksuelt misbrug
bør modtage psykologisk eller terapeutisk støtte.
Red Barnet
foreslår, at
der oprettes såkaldte ”børnehuse” til at varetage sagsbehandlingen i
sager om seksuelle overgreb, så ofret modtager specialiseret hjælp, be-
skyttelse og bistand, uanset hvor i landet de bor.
Joan-Søstrene
foreslår, at der fra sagens start altid skal beskikkes en
bistandsadvokat. Joan-Søstrene bemærker endvidere, at ofre i dag ikke
modtager tilstrækkelig vejledning fra myndighedernes side.
5.6. Forebyggelse og overvågning mv.
Rigsadvokaten
peger på, at medlemsstaterne ifølge forslaget skal vurde-
re seksuelle krænkeres farlighed. Medlemsstaterne bør i den forbindelse
selv kunne beslutte, hvilke myndigheder der skal foretage denne risiko-
vurdering. Det bør endvidere præciseres, hvornår risikovurderingen skal
foretages.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
har afgørende betænkeligheder
ved, at regler om gensidig anerkendelse indføres uden nærmere undersø-
gelse af medlemsstaternes lovgivning på dette område.
Joan-Søstrene
støtter derimod tanken og foreslår, at der oprettes et centralt europæisk
register med oplysninger om idømte foranstaltninger til forebyggelse af
seksuelt misbrug af børn mv.
Børns Vilkår
finder, at børn og unge i højere grad bør modtage rådgiv-
ning, der sætter dem i stand til at undgå potentielle krænkere.
Red Bar-
net
finder, at der er behov for mere målrettet oplysning om mulighederne
for rådgivning mv. til personer, som frygter, at de vil begå sædeligheds-
forbrydelser mod børn. Der bør endvidere indføres en mere systematisk
og videnskabelig funderet risikovurdering i forhold til tilbagefald til ny
kriminalitet (recidiv).
6.
Nærhedsprincippet
Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at seksuelt misbrug af
børn mv. ofte går på tværs af landegrænser, navnlig i forbindelse med
udveksling af børnepornografi og sexturisme. Forskelle i medlemsstater-
nes nationale regulering gør det bl.a. muligt for sædelighedsforbrydere at
søge hen til medlemsstater, hvor det strafferetlige værn mod seksuelt
misbrug af børn mv. er mere lempeligt. Forslaget til rammeafgørelse vil
medføre en yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes materielle straf-
97
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
760222_0098.png
febestemmelser og processuelle regler i forhold til den gældende ramme-
afgørelse.
Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget ikke er i strid med nær-
hedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissi-
onens betragtninger.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til forslaget.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side er man positiv over for forslaget.
9.
Europa-Parlamentet
Forslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke
har afgivet udtalelse.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har
senest
været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-
mæssigt og retligt samarbejde den
16. november 2009.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-
udvalg
Forslaget blev sammen med et grundnotat oversendt til Folketingets Eu-
ropaudvalg og Retsudvalg den 20. maj 2009.
Sagen blev forelagt Europaudvalget og Retsudvalget til orientering forud
for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009.
98
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenpunkt 11: Forslag til Rådets rammeafgørelse om overfør-
sel af retsforfølgning i straffesager
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
KOM-dokument foreligger ikke.
Resumé
Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 30. november – 1. december 2009 at lægge op til en orienterende
debat med udgangspunkt i forslaget til rammeafgørelse om overførsel af
retsforfølgning i straffesager.
Forslaget har til formål at indføre fælles
regler for, hvornår retsforfølgningen i en straffesag kan overføres fra en
medlemsstat til en anden medlemsstat. Forslaget vurderes ikke at være i
strid med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes at have lovgivnings-
mæssige konsekvenser. Forslaget vurderes ikke at have statsfinansielle
konsekvenser af betydning. Forslaget er fremlagt af 16 medlemsstater i
fællesskab. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de
øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget.
Fra dansk side agter man
at give udtryk for støtte til, at der tages udgangspunkt i det foreliggende
forslag til rammeafgørelse i forbindelse med det videre arbejde med at
indføre fælles EU-regler på området.
1.
Baggrund
Ifølge Haag-programmet om styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdig-
hed i Den Europæiske Union bør unionen med henblik på at øge retsfor-
følgningens effektivitet, samtidig med at der sikres en forsvarlig retsple-
je, være særlig opmærksom på mulighederne for at koncentrere retsfor-
følgningen i grænseoverskridende sager i én medlemsstat.
På den baggrund har Belgien, Bulgarien, Danmark, Estland, Frankrig,
Grækenland, Letland, Litauen, Nederlandene, Rumænien, Slovakiet, Slo-
venien, Spanien, Sverige, Tjekkiet og Ungarn fremlagt et forslag til
rammeafgørelse om overførsel af retsforfølgning i straffesager.
Visse dele af forslaget (definitioner, udpegelse af nationale myndigheder,
procedurer, tidsfrister, inddragelse af Eurojust mv. og sprogordning)
blev drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 23. oktober
2009. Rådet tilsluttede sig i den forbindelse, at der arbejdes videre med
forslaget med henblik på at indføre fælles EU-regler.
I lyset af Lissabon-traktatens ikrafttræden, jf. straks nedenfor, forventes
formandskabet nu på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30.
november – 1. december 2009 at lægge op til en orienterede debat med
udgangspunkt i forslaget til rammeafgørelse.
99
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
760222_0100.png
Lissabon-traktaten
Forslaget til rammeafgørelse vil ikke blive vedtaget, inden Lissabon-
traktaten træder i kraft.
Med Lissabon-traktatens ikrafttræden bortfalder forslag, som er fremsat
med hjemmel i TEU afsnit VI om det mellemfolkelige samarbejde om po-
liti og strafferet (søjle 3), og som ikke er vedtaget. Det vil bl.a. gælde det
nævnte forslag til rammeafgørelse. Et nyt forslag på området vil herefter
skulle fremsættes på grundlag af reglerne om det overstatslige samarbej-
de om retlige og indre anliggender i TEF afsnit IV (fremover tredje del,
afsnit V, i ”Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde”,
TEUF).
Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,
vil dermed finde anvendelse.
Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse
af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,
og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-
hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i
Danmark (”retsforbeholdet”).
2.
Indhold
2.1. Generelt
Forslaget til rammeafgørelse er fremlagt under henvisning til TEU artikel
31, stk. 1, litra a, og artikel 34, stk. 2, litra b. Det følger af artikel 31, stk.
1, litra a, at fælles handling vedrørende retligt samarbejde i kriminalsager
omfatter fremme og fremskyndelse af samarbejdet om retspleje mellem
kompetente ministerier og retlige eller tilsvarende myndigheder i med-
lemsstaterne. Ifølge artikel 34, stk. 2, litra b, kan Rådet med henblik på at
bidrage til opfyldelse af Unionens målsætninger vedtage rammeafgørel-
ser om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative
bestemmelser.
Der henvises i øvrigt til det anførte under pkt. 1 om betydningen af Lis-
sabon-traktatens ikrafttræden.
2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget
Forslaget lægger op til, at når en person mistænkes for at have begået en
forbrydelse i henhold til lovgivningen i en medlemsstat (det begærende
100
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
760222_0101.png
land), kan denne medlemsstat – hvis det vil øge retsforfølgningens effek-
tivitet og samtidig sikre en forsvarlig retspleje – anmode en anden med-
lemsstat (det anmodede land) om at overtage retsforfølgningen.
Forslaget tager sigte på to grupper af tilfælde. Den ene gruppe omfatter
tilfælde, hvor to eller flere lande allerede i kraft af deres egen lovgivning
har straffemyndighed (jurisdiktion) i den samme sag, og hvor spørgsmå-
let alene er, i hvilken stat retsforfølgningen mest hensigtsmæssigt kan
ske. Forslaget fastsætter regler for overførsel af straffesagen til et land,
således at retsforfølgningen indstilles i det eller de andre lande.
Den anden gruppe omfatter tilfælde, hvor retsforfølgning i anledning af
en lovovertrædelse mest hensigtsmæssigt kan ske i et andet land, men
hvor dette land ikke efter sine egne regler om straffemyndighed kan ind-
lede en sådan forfølgning. Forslaget giver mulighed for, at retsforfølg-
ningen i dette tilfælde
som udgangspunkt
kan overføres til det anmodede
land, idet anmodningen om overførsel medfører, at det anmodede land
bliver kompetent (dvs. får jurisdiktion) til at indlede retsforfølgning.
For-
slaget lægger imidlertid op til en såkaldt ”opt out”-model, hvorefter
medlemsstater, som har fundamentale problemer med at indføre regler,
der pålægger straffemyndighed (i tilfælde, hvor vedkommende medlems-
stat ikke allerede har dette), kan erklære, at den anden gruppe af tilfælde
ikke vil finde anvendelse for dem. En sådan erklæring er gyldig i 5 år,
men vil efter forslaget kunne fornys.
I begge tilfælde vil en overførsel af straffesagen forudsætte, at den på-
gældende gerning er strafbar efter lovgivningen i det anmodede land, idet
der efter forslaget gælder et krav om dobbelt strafbarhed (der opereres
således ikke med en såkaldt ”positiv-liste”, som bl.a. kendes fra ramme-
afgørelsen om den europæiske arrestordre).
En medlemsstat kan anmode en anden medlemsstat om at overtage rets-
forfølgningen, hvis overførslen vil øge retsforfølgningens effektivitet og
sikre en forsvarlig retspleje. Forslaget indeholder en ikke-udtømmende
liste over tilfælde, hvor retsforfølgning kan overføres fra en medlemsstat
til en anden. Det drejer sig bl.a. om tilfælde, hvor hovedparten af krimi-
naliteten er begået i det anmodede land, eller hvor den mistænkte eller
ofrene er bosiddende i det anmodede land. Det kan også være mere prak-
tiske hensyn, f.eks. at der er verserende straffesager mod den mistænkte,
eller han eller hun allerede afsoner straf for en anden lovovertrædelse i
det anmodede land, eller at de væsentligste beviser i sagen befinder sig i
dette land.
101
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
760222_0102.png
Forslaget forpligter på intet tidspunkt en medlemsstat til at fremsætte en
anmodning om overførsel af retsforfølgning. Forslaget indebærer således
ikke, at en mistænkt person vil få ret til at vælge, i hvilket land han eller
hun ønsker at blive retsforfulgt.
Derimod indfører forslaget en pligt til at
informere den mistænke og eventuelle ofre om den påtænkte overførsel af
retsforfølgningen til en anden medlemsstat, hvis underretning herom fin-
des hensigtsmæssigt og er i overensstemmelse med procedurerne i den
nationale lovgivning.
Forslaget indebærer,
at der som udgangspunkt indføres en pligt til at
overtage retsforfølgningen fra en anden medlemsstat. Efter forslaget skal
en anmodning dog afslås i en række nærmere opregnede tilfælde (obliga-
toriske afslagsgrunde). Det gælder f.eks., hvis forholdet ikke er strafbart i
det anmodede land, hvis det vil stride mod princippet om ne bis in idem
(dvs. princippet om, at en person ikke må retsforfølges to gange for
samme forbrydelse), hvis den pågældende er under den kriminelle laval-
der, eller hvis der foreligger forældelse i henhold til lovgivningen i det
anmodede land. Herudover kan det anmodede land afslå anmodningen
(fakultativ afslagsgrund), hvis landet ikke finder, at overførslen vil øge
retsforfølgningens effektivitet og sikre en forsvarlig retspleje. Herved får
det anmodede land lejlighed til at skønne over hensigtsmæssigheden af at
benytte rammeafgørelsens regler i hver enkelt sag.
Det anmodede land meddeler inden for en eventuel tidsfrist fastsat af det
begærende land og i andre tilfælde hurtigst muligt det begærende land,
om retsforfølgningen i sagen overtages. Retsforfølgningen sker i givet
fald efter straffe- og procesreglerne i det land, som overtager sagen.
Når en sag er blevet overført, kan det begærende land i princippet ikke
længere retsforfølge den mistænkte for den lovovertrædelse, som an-
modningen vedrører, eller fuldbyrde en dom, som tidligere er afsagt mod
ham eller hende i dette land for samme lovovertrædelse. Efterforskningen
vil derfor skulle indstilles eller påtale opgives i sagen. Det begærende
land vil dog fortsat kunne foretage nødvendige efterforskningsskridt og
yde retshjælp til brug for det land, som har overtaget sagen.
Det begærende land kan endvidere som udgangspunkt genoptage retsfor-
følgningen, hvis det anmodede land indstiller retsforfølgningen. Genop-
tagelse vil dog ikke kunne ske, hvis dette vil stride mod det begærende
lands lovgivning (f.eks. på grund af ne bis in idem-princippet).
Herudover indeholder forslaget en række regler af mere teknisk og pro-
ceduremæssig karakter, herunder om udpegelse af nationale myndighe-
102
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
der, forholdet til andre retsakter, konsultationer, omkostninger, sprogord-
ning og tidspunkt for gennemførelse.
3.
Gældende dansk ret
3.1.
Den europæiske konvention af 15. maj 1972 om overførsel af rets-
forfølgning i straffesager (herefter konventionen) indeholder nærmere
regler om overførsel af straffesager. Konventionen giver mulighed for, at
retsforfølgning i anledning af en lovovertrædelse kan finde sted i det land
– gerningslandet, bopælslandet eller andet land – hvor det under hensyn
til samtlige foreliggende omstændigheder skønnes mest hensigtsmæssigt.
I henhold til konventionen kan en stat således anmode en anden (kontra-
herende) stat om at overtage retsforfølgningen, hvis en række nærmere
angivne betingelser er opfyldt, herunder at forbrydelsen er strafbar efter
den anmodede stats lovgivning (dobbelt strafbarhed), og at den mistænk-
te er fast bosiddende eller statsborger i den anden stat.
Det er et grundlæggende princip i konventionen, at et land aldrig er for-
pligtet til at fremsætte anmodning om overførsel af retsforfølgning, men
alene er berettiget hertil. Derimod er der som udgangspunkt en pligt til at
overtage retsforfølgningen fra en anden stat. Denne pligt suppleres dog af
vide muligheder for at afslå en anmodning.
Konventionen indebærer endvidere, at et land, der anmoder om at over-
tage retsforfølgningen, bliver kompetent til at indlede forfølgningen i sa-
gen, selv om landet ikke i øvrig efter sine nationale regler har den for-
nødne straffemyndighed (jurisdiktion).
Konventionen indeholder herudover regler af mere teknisk og procedu-
remæssig karakter om bl.a. de nærmere procedurer og formregler for
fremsendelse af anmodninger om overtagelse af retsforfølgning.
Til dato har 13 EU-medlemsstater, herunder Danmark, ratificeret kon-
ventionen, mens yderligere 7 medlemsstater har underskrevet konventio-
nen. Konventionen blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 252 af 12. juni
1975 om overførsel til andet land af retsforfølgning i straffesager.
3.2.
Den Europæiske Konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp
i straffesager indeholder ligeledes visse regler om overførsel af retsfor-
følgning i straffesager. Det følger således af konventionen, at en stat kan
anmode en anden (kontraherende) stat om at iværksætte retsforfølgning.
Den anmodede stat skal i videst mulig omfang imødekomme en anmod-
103
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ning herom. Anmodningen kan dog bl.a. afslås, hvis det vil stride mod
statens almindelige retsprincipper.
Alle 27 EU-medlemsstater har ratificeret retshjælpskonventionen.
3.3.
For så vidt angår de nordiske lande suppleres ovennævnte regler af
en samarbejdsaftale fra 1970 mellem de nordiske rigsadvokater om rets-
forfølgning i andet nordisk land end der, hvor lovovertrædelsen er begå-
et.
Ifølge den nordiske aftale kan retsforfølgning for en lovovertrædelse,
som er begået i et nordisk land, ske i et andet nordisk land, hvis den mis-
tænkte er bosat i dette land, og overtrædelsen er strafbar også efter dette
lands lovgivning. Det samme gælder, hvis den mistænkte opholder sig i
et andet land, og det af særlige grunde findes hensigtsmæssigt, at for-
følgningen sker der. I begge tilfælde gælder, at forholdet i forvejen skal
høre under straffemyndigheden i det land, der overtager retsforfølgnin-
gen. Den nordiske aftale fastsætter således (modsat 1972-konventionen)
ikke regler for straffemyndighed. Den nordiske aftale indeholder herud-
over væsentlig færre afslagsgrunde end 1972-konventionen.
3.4.
Straffelovens §§ 6-12 indeholder de almindelige bestemmelser om,
under hvilke betingelser en strafbar handling hører under dansk straffe-
myndighed. Disse bestemmelser afgrænser således, hvilke straffesager
der kan pådømmes ved danske domstole.
Hovedreglen om dansk straffemyndighed er det såkaldte territorialprin-
cip, jf. straffelovens § 6, hvorefter handlinger, som er begået i Danmark,
hører under dansk straffemyndighed. Herudover følger det af straffelo-
vens §§ 7-8 b, at handlinger, som er begået uden for Danmark, i en række
tilfælde hører under dansk straffemyndighed. Det gælder f.eks. efter om-
stændighederne, når en lovovertrædelse er begået i udlandet af en dansk
statsborger eller mod en dansk statsborger (jf. straffelovens § 7 og § 7 a
om henholdsvis det aktive og det passive personalprincip).
Efter straffelovens § 8, nr. 5, hører handlinger, som foretages uden for
den danske stat endvidere under dansk straffemyndighed, uden hensyn til
hvor gerningsmanden hører hjemme, når handlingen er omfattet af en
international bestemmelse, ifølge hvilken Danmark er forpligtet til at ha-
ve straffemyndighed. Det afgørende er, hvorvidt Danmark i henhold til
en traktat, konvention eller rammeafgørelse mv. er forpligtet til at have
straffemyndighed, mens det ikke kræves, at Danmark konkret er forplig-
tet til at foretage retsforfølgning i den pågældende sag. Bestemmelsen
104
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
giver bl.a. straffemyndighed i tilfælde, hvor retsforfølgning overtages i
medfør af 1972-konventionen.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser
Det er vurderingen, at
dansk tilslutning til et forslag til ny EU-retsakt på
området med et indhold svarende til det foreliggende forslag til ramme-
afgørelse – i det omfang en ny EU-retsakt vil være bindende i forhold til
Danmark, jf. herved det anførte under pkt. 1 om Lissabon-traktaten – vil
have lovgivningsmæssige konsekvenser. Lov nr. 252 af 12. juni 1975 om
overførsel til andet land af retsforfølgning i straffesager omhandler såle-
des kun overførsler i medfør af 1972-konventionens regler eller princip-
perne heri, idet loven blot henviser til konventionen. Det vil derfor
i givet
fald
være nødvendigt at tilvejebringe lovgrundlag for overførsler i med-
før af
nye EU-regler
herunder med færre afslagsgrunde og mere smidige
proceduremæssige regler for overførslen.
4.2. Statsfinansielle konsekvenser
Henset til det samlede antal sager, der behandles af justitsvæsenet, skøn-
nes det forventede omfang af overførsler af retsforfølgning mellem EU-
medlemsstaterne
på grundlag af nye fælles EU-regler i givet fald
ikke at
have økonomisk eller administrative konsekvenser af betydning.
5.
Høring
Forslaget har med høringsfrist til den 1. september 2009 været i høring
hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Den Danske Dom-
merforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspo-
litiet, Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Direktoratet
for Kriminalforsorgen, Politiforbundet, Advokatrådet, Danske Advoka-
ter, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Amnesty International, Insti-
tut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening og Retssikkerheds-
fonden.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, Vestre
Landsret, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Direktoratet for Kriminal-
forsorgen, Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Institut
for Menneskerettigheder og Retspolitisk Forening.
105
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
760222_0106.png
Østre Landsret, Vestre Landsret, Direktoratet for Kriminalforsor-
gen
og
Retspolitisk Forening
har ingen bemærkninger til forslaget,
mens
Domstolsstyrelsen
har noteret sig, at forslaget ikke forventes at
have økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning.
Kriterier for overførsel af retsforfølgningen
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
anfører, at der ikke er tilstræk-
kelig sikkerhed for, at borgerne er omfattet af de samme høje retssikker-
hedsgarantier, som gælder i Danmark, når straffemyndigheden overføres
til et andet land. Landsforeningen kan derfor ikke anbefale forslaget,
medmindre det konkretiseres, hvornår Danmark skal kunne afgive og
modtage straffemyndighed.
Institut for Menneskerettigheder
finder det afgørende for individets
rettigheder, at en overførsel af retsforfølgning sker ud fra klare og faste
kriterier, så der sikres forudsigelighed ved valg af straffemyndighed. I
den forbindelse bør navnlig territorialitet og mistænktes tilknytningsfor-
hold have høj prioritet.
Afslagsgrunde mv.
Rigsadvokaten
fremhæver, at overførsel alene bør kunne ske i de tilfæl-
de, hvor den udøvede handling tillige kan straffes efter lovgivningen i det
anmodede land, jf. herved princippet i straffelovens § 10 (hvorefter afgø-
relsen om såvel straf som om andre retsfølger af handlingen træffes efter
dansk lovgivning). Det anmodede land bør i øvrigt i alle tilfælde kunne
afvise en anmodning, hvis en overførsel ud fra en politi- og anklagerfag-
lig vurdering ikke kan antages at ville fremme en effektiv og forsvarlig
retspleje.
Institut for Menneskerettigheder
er enig heri.
Advokatrådet
støtter, at forslaget stiller krav om dobbelt strafbarhed
som betingelse for overførsel af retsforfølgning. Afslagsgrundene bør i
øvrigt alle være obligatoriske frem for fakultative.
Den mistænktes og ofres rettigheder
Rigsadvokaten
tilslutter sig forudsætningen i forslaget, hvorefter den
enkelte borger (som hidtil) ikke har krav på overførsel af retsforfølgnin-
gen. Rigsadvokaten anfører herudover, at de foreslåede bestemmelser om
ofres rettigheder bør præciseres med henblik på at tydeliggøre, hvilken
betydning hensynet til et eventuelt offer bør have.
106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Advokatrådet
anfører, at overførsel af retsforfølgningen kan have meget
vidtgående konsekvenser for den mistænkte, som dermed risikerer en
straffesag i et fremmed land på et fremmed sprog efter en fremmed straf-
felovgivning. I forlængelse heraf anfører Advokatrådet, at den mistænk-
tes rettigheder i henhold til principperne om kontradiktion bør sikres. Der
bør bl.a. være obligatorisk høring af den mistænkte i forbindelse med en
beslutning om overførsel af retsforfølgning. Der bør i den forbindelse
gælde et krav om advokatbeskikkelse. Advokatrådet forudsætter i øvrigt,
at en beslutning om overførsel kan prøves ved domstolene. En domstols-
prøvelse bør eventuelt have opsættende virkning.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
finder ligeledes, at den mis-
tænkte bør have ret til at få en beslutning om overførsel prøvet ved dom-
stolene i det begærende land. Landsforeningen finder endvidere, at der
bør ske en egentlig høring – ikke blot en underretning – af ofret.
Institut for Menneskerettigheder
anfører, at EU igennem en længere
årrække har styrket politiets og anklagemyndighedens arbejde ved bl.a. at
indføre den europæiske arrestordre og styrke organisationer, som samar-
bejder på tværs af landegrænser (f.eks. Europol og Eurojust). Dette er
imidlertid ikke i samme grad blevet modsvaret af garantier for retssik-
kerhed for den mistænkte. Instituttet anfører i tilknytning hertil, at den
mistænkte altid bør underrettes og høres, når myndighederne overvejer at
overføre retsforfølgningen, hvis høring kan ske, uden at det griber ind i
efterforskningsmæssige skridt eller i væsentlig grad forsinker retsfor-
følgningen. I de tilfælde, hvor der ikke foretages høring, bør der være
obligatorisk advokatbeskikkelse. Det bør endvidere sikres et højt niveau
for beskyttelse af privatlivet ved behandling af personoplysninger inden
for rammerne af politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager.
6.
Nærhedsprincippet
Det er regeringens vurdering, at forslaget ikke er i strid med nærheds-
princippet, da formålet med forslaget er at lette det retlige samarbejde i
straffesager, der har tilknytning til flere medlemsstater, og at forbedre
muligheden for at overføre retsforfølgningen i straffesager mellem med-
lemsstaterne.
7.
Andre landes kendte holdninger
Forslaget til rammeafgørelse er fremlagt af Belgien, Bulgarien, Danmark,
Estland, Frankrig, Grækenland, Letland, Litauen, Nederlandene, Rumæ-
nien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet og Ungarn. Der
107
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
760222_0108.png
ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-
staters holdning til forslaget.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for forslaget.
9.
Europa-Parlamentet
Forslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke
har afgivet udtalelse.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har
senest
været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-
mæssigt og retligt samarbejde den
16. november
2009.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-
udvalg
Forslaget blev sammen med et grundnotat oversendt til Folketingets Eu-
ropaudvalg og Retsudvalg den 27. juli 2008.
Forslaget blev forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg til
orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 23.
oktober 2009.
108
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
760222_0109.png
Dagsordenpunkt 12: Forslag til rådskonklusioner om anvendelse af
strafferetlige bestemmelser i EU-lovgivning
Nyt notat.
Resumé
Rådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. no-
vember
1. december 2009 at få forelagt et forslag til rådskonklusioner
om anvendelse af strafferetlige bestemmelser i EU-lovgivning med hen-
blik på Rådets vedtagelse. Forslaget opstiller en række vejledende prin-
cipper for Rådets behandling af retsakter med strafferetlige bestemmel-
ser. I tilknytning hertil indeholder forslaget en række modelbestemmel-
ser, der skal sikre sammenhæng og ensartethed i Rådets lovgivningsar-
bejde. Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinan-
sielle konsekvenser. Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for
sagen. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre
medlemsstaters holdning til sagen. Fra dansk side agter man at støtte ind-
holdet af rådskonklusionerne.
1.
Baggrund
Rådet for Den Europæiske Union har som led i samarbejdet om politi og
strafferet inden for 3. søjle i de senere år vedtaget en række rammeafgø-
relser om, hvad der skal anses for strafbare handlinger inden for forskel-
lige områder. Rammeafgørelserne indeholder (i lidt forskelligt omfang)
bl.a. regler om forsøg, medvirken, strafansvar for juridiske personer og
straffemyndighed.
Herudover har Rådet sammen med Europa-Parlamentet på bl.a. miljøom-
rådet inden for 1. søjle vedtaget nogle direktiver med forskellige straffe-
retlige bestemmelser.
Med henblik på at sikre større sammenhæng og ensartethed i det fortsatte
EU-samarbejde på det strafferetlige område har formandskabet udarbej-
det et forslag til rådskonklusioner om anvendelse af strafferetlige be-
stemmelser i EU-lovgivning.
Rådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. no-
vember – 1. december 2009 at få forelagt forslaget til vedtagelse.
Lissabon-traktaten
Konkrete forslag til retsakter, hvor de opstillede modelstraffebestemmel-
ser vil være anvendt, vil ikke blive vedtaget, inden Lissabon-traktaten
træder i kraft.
109
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
760222_0110.png
Sådanne forslag må i givet fald forventes at blive fremsat på grundlag af
reglerne om det overstatslige samarbejde om retlige og indre anliggender
i TEF afsnit IV (fremover tredje del, afsnit V, i ”Traktaten om Den Euro-
pæiske Unions Funktionsmåde”, TEUF).
Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,
vil dermed finde anvendelse.
Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse
af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,
og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-
hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i
Danmark (”retsforbeholdet”).
I det omfang en retsakt både måtte indeholde bestemmelser, der vedtages
på grundlag af TEUF, tredje del, afsnit V, og bestemmelser, der vedtages
på grundlag af andre afsnit i TEUF, vil de førstnævnte bestemmelser ved-
taget på grundlag af TEUF, tredje del, afsnit V, ikke være bindende for
Danmark.
2.
Indhold
Forslaget til rådskonklusioner skal tjene som vejledning for arbejdet i
rådsregi i forbindelse med EU-retsakter, der indeholder strafferetlige be-
stemmelser.
Vejledende principper
Ifølge forslaget bør strafferetlige bestemmelser kun anvendes som sidste
udvej. Strafferetlige bestemmelser skal endvidere være klart og præcist
formuleret og skal respektere de principper, der fremgår af traktaterne,
herunder proportionalitetsprincippet og nærhedsprincippet.
Inden medlemsstaterne pålægges at indføre strafferetlige bestemmelser,
bør Rådet derudover overveje en række forhold – navnlig om kriminali-
sering vil have nogen egentlig merværdi.
Handlinger, der begås uagtsomt, bør som udgangspunkt kun kriminalise-
res, når der er behov herfor. Handlinger, der hverken begås forsætligt el-
ler uagtsomt, bør ikke kriminaliseres (dvs. der bør ikke indføres regler
om strafansvar på objektivt grundlag).
Handlinger bør som udgangspunkt kun kriminaliseres, når de indebærer
en konkret (reel) fare for, at beskyttede interesser krænkes. Handlinger,
110
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
760222_0111.png
der alene indebærer en generel (abstrakt) fare for krænkelse, bør kun
kriminaliseres, når de beskyttede interesser er af større betydning.
Medvirken bør som udgangspunkt straffes. Forsøg kan straffes, når det
skønnes nødvendigt.
Det kan i nogle tilfælde overlades til medlemsstaterne selv at bestemme
straffenes art og omfang. Hvis der er behov for at fastsætte visse mini-
mumstrafferammer, bør Rådet tage udgangspunkt i rådskonklusionerne
fra 2002 om den metode, der skal anvendes ved indbyrdes tilnærmelse af
strafferetlige sanktioner.
Modelbestemmelser
Ifølge forslaget bør Rådet i sit lovgivningsarbejde lade sig vejlede af de
modelbestemmelser (standardformuleringer), der er opstillet i et bilag til
rådskonklusionerne. Modelbestemmelserne angår følgende forhold:
Forsøg
Medvirken
Sanktioner
Strafansvar for juridiske personer
3.
Gældende dansk ret
Under hensyn til at der er tale om rådskonklusioner henvendt til Rådet og
alene skal tjene som vejledning for arbejdet i rådsregi, giver forslaget ik-
ke anledning til at redegøre nærmere for gældende dansk straffelovgiv-
ning.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget til rådskonklusioner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige el-
ler statsfinansielle konsekvenser.
5.
Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.
6.
Nærhedsprincippet
Udkastet til rådskonklusioner rejser ikke spørgsmål i forhold til nærheds-
princippet.
111
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til forslaget.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side forventer man at kunne støtte indholdet af de foreslåede
rådskonklusioner.
9.
Europa-Parlamentet
Forslaget har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og
retligt samarbejde den 16. november 2009.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-
udvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg
eller Retsudvalg.
112
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenpunkt 13: Forslag til Rådets afgørelse om ændring af af-
gørelse 2006/325/EF med henblik på fastsættelse af en procedure til
gennemførelse af artikel 5, stk. 2, i aftalen mellem Det Europæiske
Fællesskab og Kongeriget Danmark om retternes kompetence og om
anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og han-
delsretlige område
*
Nyt notat.
KOM(2009) 101 endelig
Resumé
Rådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. no-
vember – 1. december 2009 at få forelagt udkast til en rådsafgørelse om
indførelse af en særlig procedure, som Det Europæiske Fællesskab frem-
over skal anvende, når Fællesskabet skal tage stilling til, om Danmark
kan tiltræde internationale aftaler, som kan berøre eller ændre anvendel-
sesområdet for Bruxelles I-forordningen, til vedtagelse. Danmark er til-
knyttet Bruxelles I-forordningen i medfør af en parallelaftale mellem
Danmark og Fællesskabet om retternes kompetence og om anerkendelse
og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område.
Forslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre
anliggender og forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfi-
nansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegi-
velser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk
side er man positiv over for forslaget.
1. Baggrund
Den 19. oktober 2005 indgik Det Europæiske Fællesskab og Danmark en
såkaldt parallelaftale om retternes kompetence og om anerkendelse og
fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område i
dansk ret.
Parallelaftalen indebærer, at Danmark på mellemstatsligt grundlag er til-
knyttet reglerne i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kom-
petence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det ci-
vil- og handelsretlige område (Bruxelles I-forordningen), således at reg-
lerne i forordningen, der som følge af det retlige forbehold hidtil ikke
havde omfattet Danmark, også gælder mellem Danmark og de øvrige
medlemsstater. Folketingets samtykke i medfør af grundlovens § 19 blev
givet ved lov nr. 1563 af 20. december 2006 om Bruxelles I-forordningen
m.v., og parallelaftalen trådte herefter i kraft den 1. juli 2007.
113
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Parallelaftalen sigter mod en anvendelse og fortolkning af Bruxelles I-
forordningen i Danmark, som svarer til den, der gælder i de andre med-
lemsstater.
Med dette formål for øje følger det af parallelaftalens artikel 5, stk. 2, at
Danmark skal afholde sig fra at indgå internationale aftaler, som kan be-
røre eller ændre anvendelsesområdet for Bruxelles I-forordningen, med-
mindre det sker efter aftale med Fællesskabet, og der er fundet tilfreds-
stillende ordninger med hensyn til forholdet mellem parallelaftalen og
den pågældende internationale aftale. Parallelaftalen indeholder imidler-
tid ikke en procedurebestemmelse, der fastsætter, hvordan Fællesskabet
skal fastlægge sin holdning til en given international aftale, som Dan-
mark ønsker at indgå. Kommissionen har i forslaget om ændring af afgø-
relse 2006/325/EF anført, at når hverken parallelaftalen eller rådsafgørel-
sen indeholder en delegation til Kommissionen af beføjelsen til på Fæl-
lesskabets vegne at tiltræde, at Danmark indgår den pågældende interna-
tionale aftale, vil proceduren i TEF artikel 300 finde anvendelse, hvoref-
ter der bl.a. skal ske høring af Europa-Parlamentet, inden Rådet træffer
afgørelse. Det er med henblik på at etablere en enklere procedure, at for-
slaget er fremsat.
Kommissionen har i begrundelsen for forslaget anført, at en måde hvorpå
den ønskede procedure kunne etableres, ville have været at ændre selve
parallelaftalen. Dette vurderer Kommissionen dog ville have været en
tung procedure, som bl.a. ville forudsætte, at Kommissionen først blev
tildelt et forhandlingsmandat, og at der efterfølgende blev indledt bilate-
rale forhandlinger med Danmark. Kommissionen har i stedet valgt, hvad
den betegner som en mere enkel og relativt hurtig løsning i form af en
ændring af Rådets afgørelse om indgåelse af parallelaftalen. Forslaget
vedrører således alene rådsafgørelsen om indgåelsen af parallelaftalen
med Danmark.
Forslaget har været behandlet i Udvalget for Civilretlige Spørgsmål og er
i den forbindelse blevet ændret i forhold til det forslag, som Kommissio-
nen oprindelig fremsatte.
Det forventes, at Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
30. november
1. december 2009 vil få forelagt forslaget til vedtagelse.
Det bemærkes, at Rådet ligeledes forventes at få forelagt et materielt set
identisk forslag til ændring af Rådets afgørelse om indgåelse af parallel-
114
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
760222_0115.png
aftalen vedrørende forkyndelsesforordningen
1
til vedtagelse på rådsmø-
det. Dette forslag er genstand for selvstændig behandling, jf. særskilt
punkt herom på den kommenterede dagsorden.
Det danske forbehold
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF afsnit IV. Forslaget er derfor
omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender,
og Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af forslaget.
Rådsafgørelsen om indgåelsen af parallelaftalen, som foreslås ændret, er
også omfattet af Danmarks forbehold.
2.
Indhold
Som nævnt indebærer forslaget, at der indføres en særlig procedurebe-
stemmelse i den eksisterende rådsafgørelse. Denne nye bestemmelse
fastsætter den interne procedure som Fællesskabet (med undtagelse af
Danmark) skal følge, når Fællesskabet skal fastlægge sin holdning til, om
Danmark kan indgå en konkret international aftale, som berører eller æn-
drer anvendelsesområdet for Bruxelles I-forordningen. Forslaget er frem-
sat med hjemmel i TEF artikel 61, litra c, sammenholdt med artikel 300,
stk. 2, første afsnit, første pkt., og stk. 3, første afsnit.
Forslaget indebærer, at Kommissionen får delegeret beføjelse til inden
for 90 dage på Fællesskabets vegne at tiltræde, at Danmark indgår den
pågældende internationale aftale.
Ifølge forslaget skal Kommissionen således vurdere, om den internatio-
nale aftale, som Danmark påtænker at indgå, vil gøre parallelaftalen inef-
fektiv eller underminere den korrekte anvendelse af den ordning, der er
indført ved parallelaftalens bestemmelser. Det følger af forslagets præ-
ambel, at Kommissionens vurdering bør være mere begrænset, hvis Fæl-
lesskabet allerede er part i den internationale aftale, eller hvis Fællesska-
bet har bemyndiget medlemsstaterne til at blive parter i den i Fællesska-
bets interesse. I sådanne tilfælde bør Kommissionens vurdering begrænse
sig til at kontrollere, at den internationale aftale, som Danmark påtænker
at tiltræde, indgås på samme vilkår som af Fællesskabet eller eventuelt
medlemsstaterne med Fællesskabets bemyndigelse.
1
Rådets afgørelse nr. 2006/326/EF af 27. april 2006 om indgåelse af aftalen mellem
Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om forkyndelse af retslige og
udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager.
115
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det følger endelig af forslaget, at Kommissionen skal orientere medlems-
staterne om de internationale aftaler, som Danmark har fået be-
myndigelse til at indgå.
3.
Gældende dansk ret
Forslaget rejser ikke spørgsmål i forhold til gældende dansk ret.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-
ser for Danmark.
5.
Høring
Forslaget har ikke været i høring.
6.
Nærhedsprincippet
Forslaget rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet, idet det
alene vedrører Fællesskabets interne beslutningsproces.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge officielle tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdninger til forslaget.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Danmark deltager på grund af forbeholdet vedrørende retlige og indre
anliggender som nævnt ikke i en kommende vedtagelse af det fremsatte
forslag.
Danmark er positiv over for forslaget, idet fastsættelsen af enklere proce-
durer for fastlæggelsen af Fællesskabets holdning til internationale afta-
ler, som Danmark påtænker at indgå, vil give Kommissionen mulighed
for hurtigt at behandle Danmarks anmodninger om en aftale med Fælles-
skabet. Det bemærkes, at Danmark har anmodet Fællesskabet om indgå-
else af en aftale efter parallelaftalens artikel 5, stk. 2, i to tilfælde, som
afventer vedtagelsen af forslaget. Danmark har således sendt en anmod-
ning i juli 2007 vedrørende ratifikation af konvention om civilretligt an-
svar for forureningsskader forårsaget af bunkerolie og en anmodning i
juli 2008 vedrørende ratifikation af ændringsprotokol af 12. februar 2004
til Pariskonventionen om ansvar over for tredjemand på den nukleare
116
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
energis område. Kommissionen har oplyst, at anmodningerne først vil
blive behandlet, når den nye procedure er på plads.
9.
Europa-Parlamentet
Kommissionens forslag blev den 9. marts 2009 fremsendt til Europa-
Parlamentet, der imidlertid endnu ikke har afgivet udtalelse.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og
retligt samarbejde den 16. november 2009.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-
udvalg
Grundnotat vedrørende Kommissionens forslag blev den 11. maj 2009
oversendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg.
117
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenpunkt 14: Forslag til Rådets afgørelse om ændring af af-
gørelse 2006/326/EF med henblik på fastsættelse af en procedure til
gennemførelse af artikel 5, stk. 2, i aftalen mellem Det Europæiske
Fællesskab og Kongeriget Danmark om forkyndelse af retslige og
udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager
*
Nyt notat.
KOM(2009) 100 endelig
Resumé
Rådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. no-
vember
1. december 2009 at få forelagt udkast til en rådsafgørelse om
indførelse af en særlig procedure, som Det Europæiske Fællesskab frem-
over skal anvende, når Fællesskabet skal tage stilling til, om Danmark
kan tiltræde internationale aftaler, som kan berøre eller ændre anvendel-
sesområdet for forkyndelsesforordningen, til vedtagelse. Danmark er til-
knyttet forkyndelsesforordningen i medfør af en parallelaftale mellem
Danmark og Fællesskabet om forkyndelse i civile og kommercielle sager.
Forslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre
anliggender og forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfi-
nansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegi-
velser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk
side er man positiv over for forslaget.
1.
Baggrund
Den 19. oktober 2005 indgik Det Europæiske Fællesskab og Danmark en
såkaldt parallelaftale om forkyndelse af retslige og udenretslige doku-
menter i civile og kommercielle sager i dansk ret.
Parallelaftalen indebærer, at Danmark på mellemstatsligt grundlag er til-
knyttet reglerne i Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 af 29. maj 2000
om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter
i civile og kommercielle sager (forkyndelsesforordningen), således at
reglerne i forordningen, der som følge af det retlige forbehold hidtil ikke
havde omfattet Danmark, også gælder mellem Danmark og de øvrige
medlemsstater. Folketingets samtykke i medfør af grundlovens § 19 blev
givet ved lov nr. 1564 af 20. december 2006 om ændring af retsplejelo-
ven (Gennemførsel af parallelaftale mellem Det Europæiske Fællesskab
og Danmark om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i ci-
vile og kommercielle sager), og parallelaftalen trådte herefter i kraft den
1. juli 2007.
118
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forkyndelsesforordningen er efterfølgende blevet ophævet og erstattet af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. no-
vember 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretsli-
ge dokumenter i civile og kommercielle sager (forkyndelse af dokumen-
ter) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000. Den nye
forkyndelsesforordning blev gennemført i dansk ret ved Justitsministeri-
ets bekendtgørelse nr. 1476 af 12. december 2007 om gennemførelse af
ændringer af forkyndelsesforordningen.
Parallelaftalen sigter mod en anvendelse og fortolkning af forkyndelses-
forordningen i Danmark, som svarer til den, der gælder i de andre med-
lemsstater.
Med dette formål for øje følger det af parallelaftalens artikel 5, stk. 2, at
Danmark skal afholde sig fra at indgå internationale aftaler, som kan be-
røre eller ændre anvendelsesområdet for forkyndelsesforordningen,
medmindre det sker efter aftale med Fællesskabet, og der er fundet til-
fredsstillende ordninger med hensyn til forholdet mellem parallelaftalen
og den pågældende internationale aftale. Parallelaftalen indeholder imid-
lertid ikke en procedurebestemmelse, der fastsætter, hvordan Fællesska-
bet skal fastlægge sin holdning til en given international aftale, som
Danmark ønsker at indgå. Kommissionen har i forslaget om ændring af
afgørelse 2006/326/EF anført, at når hverken parallelaftalen eller rådsaf-
gørelsen indeholder en delegation til Kommissionen af beføjelsen til på
Fællesskabets vegne at tiltræde, at Danmark indgår den pågældende in-
ternationale aftale, vil proceduren i TEF artikel 300 finde anvendelse,
hvorefter der bl.a. skal ske høring af Europa-Parlamentet, inden Rådet
træffer afgørelse. Det er med henblik på at etablere en enklere procedure,
at forslaget er fremsat.
Kommissionen har i begrundelsen for forslaget anført, at en måde hvorpå
den ønskede procedure kunne etableres, ville have været at ændre selve
parallelaftalen. Dette vurderer Kommissionen dog ville have været en
tung procedure, som bl.a. ville forudsætte, at Kommissionen først blev
tildelt et forhandlingsmandat, og at der efterfølgende blev indledt bilate-
rale forhandlinger med Danmark. Kommissionen har i stedet valgt, hvad
den betegner som en mere enkel og relativt hurtig løsning i form af en
ændring af Rådets afgørelse om indgåelse af parallelaftalen. Forslaget
vedrører således alene rådsafgørelsen om indgåelsen af parallelaftalen
med Danmark.
119
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
760222_0120.png
Forslaget har været behandlet i Udvalget for Civilretlige Spørgsmål og er
i den forbindelse blevet ændret i forhold til det forslag, som Kommissio-
nen oprindelig fremsatte.
Det forventes, at Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
30. november
1. december 2009 vil få forelagt forslaget til vedtagelse.
Det bemærkes, at Rådet ligeledes forventes at få forelagt et materielt set
identisk forslag til ændring af Rådets afgørelse om indgåelse af parallel-
aftalen vedrørende Bruxelles I-forordningen
1
til vedtagelse på rådsmødet.
Dette forslag er genstand for selvstændig behandling, jf. særskilt punkt
herom på den kommenterede dagsorden.
Det danske forbehold
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF afsnit IV. Forslaget er derfor
omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender,
og Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af forslaget.
Rådsafgørelsen om indgåelsen af parallelaftalen, som foreslås ændret, er
også omfattet af Danmarks forbehold.
2.
Indhold
Som nævnt indebærer forslaget, at der indføres en særlig procedurebe-
stemmelse i den eksisterende rådsafgørelse. Denne nye bestemmelse
fastsætter den interne procedure som Fællesskabet (med undtagelse af
Danmark) skal følge, når Fællesskabet skal fastlægge sin holdning til, om
Danmark kan indgå en konkret international aftale, som berører eller æn-
drer anvendelsesområdet for forkyndelsesforordningen. Forslaget er
fremsat med hjemmel i TEF artikel 61, litra c, sammenholdt med artikel
300, stk. 2, første afsnit, første pkt., og stk. 3, første afsnit.
Forslaget indebærer, at Kommissionen får delegeret beføjelse til inden
for 90 dage på Fællesskabets vegne at tiltræde, at Danmark indgår den
pågældende internationale aftale.
Ifølge forslaget skal Kommissionen således vurdere, om den internatio-
nale aftale, som Danmark påtænker at indgå, vil gøre parallelaftalen inef-
fektiv eller underminere den korrekte anvendelse af den ordning, der er
indført ved parallelaftalens bestemmelser. Det følger af forslagets præ-
1
Rådets afgørelse nr. 2006/325/EF af 27. april 2006 om indgåelse af aftalen mellem
Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om retternes kompetence og om
anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område.
120
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ambel, at Kommissionens vurdering bør være mere begrænset, hvis Fæl-
lesskabet allerede er part i den internationale aftale, eller hvis Fællesska-
bet har bemyndiget medlemsstaterne til at blive parter i den i Fællesska-
bets interesse. I sådanne tilfælde bør Kommissionens vurdering begrænse
sig til at kontrollere, at den internationale aftale, som Danmark påtænker
at tiltræde, indgås på samme vilkår som af Fællesskabet eller eventuelt
medlemsstaterne med Fællesskabets bemyndigelse.
Det følger endelig af forslaget, at Kommissionen skal orientere medlems-
staterne om de internationale aftaler, som Danmark har fået be-
myndigelse til at indgå.
3.
Gældende dansk ret
Forslaget rejser ikke spørgsmål i forhold til gældende dansk ret.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-
ser for Danmark.
5.
Høring
Forslaget har ikke været i høring.
6.
Nærhedsprincippet
Forslaget rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet, idet det
alene vedrører Fællesskabets interne beslutningsproces.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge officielle tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdninger til forslaget.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Danmark deltager på grund af forbeholdet vedrørende retlige og indre
anliggender som nævnt ikke i en kommende vedtagelse af det fremsatte
forslag.
Danmark er positiv over for forslaget, idet fastsættelsen af enklere proce-
durer for fastlæggelsen af Fællesskabets holdning til internationale afta-
ler, som Danmark påtænker at indgå, vil give Kommissionen mulighed
121
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
for hurtigt at behandle Danmarks anmodninger om en aftale med Fælles-
skabet.
9.
Europa-Parlamentet
Kommissionens forslag blev den 4. marts 2009 fremsendt til Europa-
Parlamentet, der imidlertid endnu ikke har afgivet udtalelse.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og
retligt samarbejde den 16. november 2009.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-
udvalg
Grundnotat vedrørende Kommissionens forslag blev den 11. maj 2009
oversendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg.
122
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
760222_0123.png
Dagsordenpunkt 15: Gennemførelsesforanstaltninger vedrørende
rådsafgørelsen om oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Euro-
pol)
Nyt notat.
Resumé
Rådet forventes på rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 30. no-
vember – 1. december 2009 med henblik på vedtagelse at få forelagt en
række foranstaltninger vedrørende gennemførelse af rådsafgørelsen om
oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol). Sagen giver ikke
anledning til overvejelser i forhold til nærhedsprincippet. Sagen har ikke
i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses
ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters
holdninger til sagen. Fra dansk side kan man støtte Rådets vedtagelse af
gennemførelsesforanstaltningerne.
1.
Baggrund
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6. april 2009 vedtog Rå-
det afgørelsen om oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol).
Europol-afgørelsen indebærer, at den nuværende Europol-konvention (og
de tre tilhørende protokoller) erstattes med en rådsafgørelse, som dels
indeholder alle de ændringer, der indgår i protokollerne, dels indfører
forskellige forbedringer med henblik på at gøre Europol i stand til at kla-
re de nye udfordringer, som Europol står over for.
Efter Europol-afgørelsens artikel 59 skal en række foranstaltninger forbe-
redes og vedtages, før afgørelsen træder i kraft den 1. januar 2010.
Rådet forventes på den baggrund på rådsmøde (retlige og indre anliggen-
der) den 30. november – 1. december 2009 at få forelagt en række gen-
nemførelsesforanstaltninger til vedtagelse.
Lissabon-traktaten
EU-samarbejdet om politi og strafferet har hidtil fundet sted på mellem-
folkeligt grundlag inden for rammerne af TEU afsnit VI (søjle 3).
Med Lissabon-traktatens ikrafttræden overføres samarbejdet til det over-
statslige samarbejde om retlige og indre anliggender efter reglerne i TEF
afsnit IV (fremover tredje del, afsnit V, i ”Traktaten om Den Europæiske
Unions Funktionsmåde”, TEUF).
123
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,
vil dermed finde anvendelse.
Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse
af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,
og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-
hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i
Danmark (”retsforbeholdet”).
Retsakter på området for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffe-
sager, der er vedtaget inden Lissabon-traktatens ikrafttræden, er derimod
fortsat bindende for og finder anvendelse i Danmark (på mellemfolkeligt
grundlag). Det vil bl.a. gælde Europol-afgørelsen af 6. april 2009 med de
tilknyttede gennemførelsesforanstaltninger (der forventes vedtaget den
30. november 2009).
2.
Indhold
Der er tale om i alt syv forskellige forslag til gennemførelsesforanstalt-
ninger, der angår følgende:
Liste over de tredjeparter, som Europol skal indgå aftaler med
Samarbejde med partnere, herunder om udveksling af oplysninger
Europols analysedatabaser
Fortrolighed vedrørende Europols informationssystemer
Behandling af oplysninger efter rådsafgørelsens artikel 10, stk. 4
Forretningsordenen for Den Fælles Kontrolinstans
Ansættelse og afskedigelse af direktør og vicedirektører
Indholdet af de enkelte forslag er i hovedtræk beskrevet nedenfor.
2.1. Liste over de tredjeparter, som Europol skal indgå aftaler med
Efter artikel 26, stk. 1, litra a, i Europol-afgørelsen opstiller Rådet en liste
over de tredjeparter (tredjelande og internationale organisationer), som
Europol skal indgå aftaler med. Proceduren for fastsættelse af listen sva-
rer i vidt omfang til de gældende regler efter Europol-konventionen. Som
noget nyt træffes afgørelse om, hvilke tredjeparter der skal anføres på
listen, dog af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-
Parlamentet.
Udkastet til gennemførelsesforanstaltninger indeholder et bilag med an-
givelse af de tredjeparter, med hvem Europol skal indgå aftaler. Der er
124
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tale om en videreførelse af den allerede eksisterende liste uden tilføjelse
af nye tredjeparter.
2.2. Samarbejde med partnere, herunder om udveksling af oplysnin-
ger
I medfør af artikel 59, stk. 1, litra c, jf. artikel 26, stk. 1, litra b, i Euro-
pol-afgørelsen har Europols Styrelsesråd udarbejdet et udkast til gennem-
førelsesbestemmelser om Europols samarbejde med partnere (EU-
organer, tredjelande og internationale organisationer). Udkastet er udar-
bejdet efter høring af Den Fælles Kontrolinstans. Udkastet skal godken-
des af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Europol-afgørelsens regler vedrørende Europols forbindelser med tredje-
parter svarer i vidt omfang til, hvad der gælder i dag efter Europol-
konventionen.
Efter udkastet til gennemførelsesbestemmelser kan Europol indlede pro-
ceduren med indgåelse af en aftale med en tredjepart (tredje-
land/organisation), så snart denne part er opført på den særlige liste, jf.
pkt. 2.1 ovenfor.
Styrelsesrådet kan efter høring af Den Fælles Kontrolinstans – på grund-
lag af en vurdering af, om den pågældende tredjepart kan garantere et
passende databeskyttelsesniveau – godkende, at Europols direktør indle-
der forhandlinger med en tredjepart om udveksling af personoplysninger.
Mandatet skal (modsat efter Europol-konventionen) ikke godkendes af
Rådet. Hvis forhandlinger munder ud i et udkast til en samarbejdsaftale,
skal udkastet til aftale derimod – som hidtil – forelægges for Rådet til
godkendelse.
Det bemærkes endvidere, at Europols videregivelse af klassificerede in-
formationer kun kan tillades, når der er indgået en særlig klassificerings-
aftale mellem Europol og den pågældende tredjepart.
Efter udkastets orienterer Europols direktør regelmæssigt Styrelsesrådet
om forløbet af forhandlingerne med EU-organer og tredjeparter.
Personoplysninger må ikke videregives til tredjeparter uden angivelse af
formål og begrundelsen for anmodningen. Videregivelse af personoplys-
ninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filo-
sofisk overbevisning og fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt videre-
125
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
givelse af oplysninger om en persons helbred eller seksualliv må ikke
finde sted, medmindre det er strengt nødvendigt.
Europol skal sikre, at det modtagende EU-organ eller den modtagende
tredjepart forpligter sig til at lade personoplysninger rette eller slette, hvis
oplysningerne er ukorrekte, unøjagtige, ikke længere er aktuelle eller ik-
ke burde have været videregivet. Direktøren underretter Styrelsesrådet og
Den Fælles Kontrolinstans om Europols aktiviteter på området.
Forpligtelsen til at slette og rette oplysninger skal fremgå af enhver afta-
le, som Europol indgår med EU-organer eller tredjeparter om udveksling
af oplysninger.
Endelig skal Europol sikre, at det modtagende EU-organ eller den mod-
tagende tredjepart forpligter sig til at slette oplysninger, når de ikke læn-
gere er nødvendige for det formål, hvortil de blev videregivet.
Europol skal herudover sikre, at det pågældende EU-organ eller den på-
gældende tredjepart ikke videregiver personoplysninger til andre EU-
organer eller tredjeparter, uden et forudgående samtykke fra Europol
(Styrelsesrådet). Samtykket kan undtagelsesvist gives af Europols direk-
tør, hvis det er absolut nødvendigt for at beskytte medlemsstaternes væ-
sentlige interesser eller for at forebygge en nært forestående fare forbun-
det med kriminalitet eller terrorhandlinger.
Videregivelse af oplysninger, som er modtaget fra en medlemsstat, må
kun finde sted, hvis vedkommende medlemsstat samtykker heri.
2.3. Europols analysedatabaser
I medfør af artikel 59, stk. 1, litra b, jf. artikel 14, stk. 1, i Europol-
afgørelsen har Europols Styrelsesråd udarbejdet et udkast til gennemfø-
relsesbestemmelser vedrørende Europols analysedatabaser. Udkastet er
udarbejdet efter høring af Den Fælles Kontrolinstans. Udkastet skal god-
kendes af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Europols muligheder for at oprette analysedatabaser efter Europol-
afgørelsen svarer i vidt omfang til, hvad der allerede gælder i dag efter
Europol-konventionen.
Med udkastet præciseres det, hvad der forstås ved kontakt- og ledsage-
personer efter Europol-afgørelsens artikel 14, stk. 1, litra d. ”Kontaktper-
soner” er således personer, der har sporadisk kontakt med a) personer,
der mistænkes for at have begået eller have deltaget i en strafbar hand-
126
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ling, eller som er dømt for en strafbar handling, eller med b) personer,
om hvem der er konkrete indicier for eller en rimelig grund til at tro, at
de vil begå strafbare handlinger. ”Ledsagepersoner” er personer, der har
regelmæssig kontakt med de nævnte personer.
I udkastet fastslås, at der i forbindelse med vurderingen af fortsat lagring
af personoplysninger skal ske en afvejning af Europols interesser i at ud-
føre sine opgaver over for den registrerede persons legitime interesser i
beskyttelse af oplysningerne (jf. også Europol-afgørelsens artikel 20).
Behovet for fortsat lagring af alle personoplysninger i en analysedatabase
skal tages op til revision senest tre år efter indlæsningen. I den forbindel-
se skal der bl.a. tages hensyn til, om oplysningerne vedrører en afsluttet
efterforskning, en endelig dom, en frikendelse, rehabiliteringskendelse,
udstået straf og amnesti samt den registreredes alder og særlige kategori-
er af oplysninger, hvilket kan tale for, at oplysningerne slettes.
Den fremgår af udkastet, at Europols direktør skal træffe de nødvendige
foranstaltninger for at sikre, at bestemmelserne om databeskyttelse over-
holdes, herunder ved inddragelse af den databeskyttelsesansvarlige (jf.
herved Europol-afgørelsens artikel 28).
Videregivelse af personoplysninger til en medlemsstat eller tredjepart
skal registreres i det pågældende register. Europol kontrollerer om nød-
vendigt og senest på videregivelsestidspunktet – i samarbejde med den
medlemsstat eller tredjepart, der har leveret oplysningerne – om oplys-
ninger er korrekte og i overensstemmelse med Europol-afgørelsen.
Efter udkastet kan der kun indføres nye tekniske hjælpemidler til behand-
ling af oplysninger i analyseøjemed, hvis der er truffet rimelige forholds-
regler med henblik på at sikre, at hjælpemidlerne anvendes i overens-
stemmelse med Europols regler for beskyttelse af personoplysninger.
2.4. Fortrolighed vedrørende Europols informationssystemer
I medfør af artikel 59, stk. 1, litra f, jf. artikel 40, i Europol-afgørelsen
har Europols Styrelsesråd udarbejdet udkast til bestemmelser om fortro-
lighed vedrørende Europols informationer. Udkastet skal godkendes af
Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Efter udkastet nedsættes et sikkerhedsudvalg – bestående af repræsentan-
ter fra Europol og medlemsstaterne – som har til opgave at rådgive Euro-
pols Styrelsesråd og direktør om spørgsmål vedrørende sikkerhedspoli-
tikken. Sikkerhedskoordinatoren leder møderne i sikkerhedsudvalget.
127
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Sikkerhedskoordinatoren overvåger håndhævelsen af sikkerhedsforskrif-
terne og underretter direktøren om alle brud på sikkerheden. I alvorlige
tilfælde underretter direktøren Styrelsesrådet. Hvis brud på sikkerheden
medfører fare for en medlemsstats interesser, underrettes den pågældende
medlemsstat.
Efter udkastet skal et antal sikkerhedsrådgivere støtte direktøren i gen-
nemførelse af de sikkerhedsforanstaltninger, der er fastsat i disse be-
stemmelser og i en særlig sikkerhedshåndbog, jf. straks nedenfor. Sik-
kerhedsrådgivernes opgaver er bl.a. at instruere, bistå og rådgive alle per-
soner ved Europol i forhold til tavshedspligt og bestemmelser i sikker-
hedshåndbogen.
Styrelsesrådet vedtager en sikkerhedshåndbog med regler om de sikker-
hedsforanstaltninger, der skal anvendes inden for Europol til at sikre et
grundlæggende databeskyttelsesniveau og sikkerhedsforanstaltninger i
forhold til de forskellige klassifikationsgrader af oplysninger.
Styrelsesrådet skal – efter høring af sikkerhedsudvalget – akkreditere alle
Europols systemer, der anvendes til at behandle klassificerede informati-
oner.
Personer, der behandler informationer, skal sikkerhedsgodkendes og des-
uden gennemgå en særlig uddannelse.
2.5. Behandling af oplysninger efter rådsafgørelsens artikel 10, stk. 4
Efter artikel 10, stk. 4, i Europol-afgørelsen fastsætter Styrelsesrådet på
forslag af direktøren og efter høring af Den Fælles Kontrolinstans betin-
gelser for Europols behandling af oplysninger, som behandles med hen-
blik på at fastslå, om oplysninger er relevante, og dermed kan indgå i Eu-
ropols informationssystem eller i et analyseregister. Styrelsesrådets afgø-
relse forelægges for Rådet til godkendelse.
Efter udkastet har kun bemyndigede medlemmer af Europols personale
adgang til oplysningerne i informationssystemet/analyse-registre.
Europol skal ved behandling af oplysninger overholde bestemmelser om
databeskyttelse og datasikkerhed i Europol-afgørelsen. Europol må i intet
tilfælde opbevare oplysninger i mere end 6 måneder, hvorefter personop-
lysninger skal slettes.
128
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.6. Forretningsorden for Den Fælles Kontrolinstans
I medfør af artikel 34, stk. 7, i Europol-afgørelsen fastsætter Den Fælles
Kontrolinstans selv sin forretningsorden med kvalificeret flertal. Forret-
ningsordenen forelægges for Rådet, der træffer afgørelsen med kvalifice-
ret flertal.
Den Fælles Kontrolinstans er en uafhængig instans, som har til opgave at
overvåge Europols virksomhed for at sikre, at registrerede personers ret-
tigheder ikke krænkes ved lagring, behandling, og anvendelse af oplys-
ninger, som Europol er i besiddelse af. Den Fælles Kontrolinstans kon-
trollerer endvidere, at videregivelse af oplysninger, som stammer fra Eu-
ropol, er lovlig. Kontrolinstansen består af højst to medlemmer fra hver
national kontrolinstans (for Danmark vedkommende Datatilsynet).
Udkastet til forretningsorden svarer til de gældende regler vedtaget af
Rådet (retlige og indre anliggender) den 12. marts 1999
2.7. Ansættelse og afskedigelse af direktør og vicedirektører
I medfør af artikel 59, stk. 1, litra e, jf. artikel 38, stk. 3 og 7, i Europol-
afgørelsen fastlægger Styrelsesrådet regler for udvælgelse af kandidater
til stillingen som direktør eller vicedirektør, herunder forlængelse af em-
bedsperioden. Reglerne skal godkendes af Rådet, der træffer afgørelse
med kvalificeret flertal. Styrelsesrådet fastlægger endvidere regler om, at
direktøren og vicedirektørerne kan afskediges ved en afgørelse, som Rå-
det træffer med kvalificeret flertal efter udtalelse fra Styrelsesrådet.
3.
Gældende dansk ret
Konventionen af 26. juli 1995 om oprettelse af en europæiske politienhed
(Europol-konventionen) er gennemført i dansk ret ved lov nr. 415 af 10.
juni 1997. Loven trådte i kraft den 1. juli 1999.
Europol-loven er efterfølgende ændret ved lov nr. 1435 af 22. december
2004 (om gennemførelse af tillægsprotokollerne til Europol-konven-
tionen mv.).
Folketinget vedtog den 18. december 2008 forslag til folketingsbeslut-
ning om udkast til rådsafgørelse om oprettelse af Den Europæiske Politi-
enhed (Europol) (B 7). Formålet med rådsafgørelsen er at erstatte den
nuværende Europol-konvention (samt tre tilknyttede protokoller) med en
rådsafgørelse, som dels indeholder alle de ændringer, der indgår i proto-
kollerne, dels indfører yderligere forbedringer med henblik på at gøre
129
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Europol i stand til at klare de nye udfordringer, som Europol står over
for.
Sagen giver ikke i øvrigt anledning til at redegøre nærmere for gældende
ret, idet der herved kan henvises til pkt. 4.1 om de lovgivningsmæssige
konsekvenser.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Medlemsstaterne skal sikre, at deres nationale lovgivning er i overens-
stemmelse med Europol-afgørelsen (og gennemførelsesforanstaltninger
hertil) senest samtidig med, at rådsafgørelsen træder i kraft den 1. januar
2010.
Justitsministeriet har på den baggrund den 7. oktober 2009 fremsat lov-
forslag om Den Europæiske Politienhed (Europol) (L 27), der har til for-
mål at gennemføre rådsafgørelsen i dansk ret. Lovforslaget indeholder en
nærmere beskrivelse af de lovgivningsmæssige og statsfinansielle konse-
kvenser af gennemførelsen af Europol-afgørelsen i dansk ret. Der henvi-
ses nærmere til pkt. 4 og 6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
5.
Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.
6.
Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til de foreslåede gennemførelsesforanstaltninger.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side kan man tilslutte sig, at Rådet vedtager gennemførelses-
foranstaltningerne.
9.
Europa-Parlamentet
Gennemførelsesforanstaltningerne har været forelagt for Europa-
parlamentet, som endnu ikke har afgivet udtalelse.
130
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
760222_0131.png
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og
retligt samarbejde den 16. november 2009.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-
udvalg
Forslaget til rådsafgørelsen om oprettelse af Den Europæiske Politienhed
(Europol) blev forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg til
orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 18.
april 2008.
Forslagene til gennemførelsesforanstaltninger har ikke tidligere været
forelagt for Folketinget Europaudvalg eller Retsudvalg.
131