PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2009-10
Rådsmøde 2981 - Økofin Bilag 1
Offentligt

19. november 2009

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 2. december 2009

Finansielle tjenesteydelser – Et europæisk system for finansielt tilsyn (ESFS)



Generel indstilling

KOM (2009) 501, 502, 503

Skat

Omvendt betalingspligt for moms ved handel med CO2-kvoter mv.



Generel indstilling

KOM(2009)511

(evt.) Postmoms



Politiske retningslinjer

KOM(2003) 234

Rentebeskatningsdirektivet



Politisk indstilling

KOM(2008) 552

Inddrivelsesdirektivet



Generel indstilling

KOM (2009)28

Administrativt samarbejde på skatteområdet (bistandsdirektivet)



Generel indstilling

(evt.) Grænseoverskridende solidarisk hæftelse ved momssvig



Politisk enighed

KOM(2008)805

Side 3

Side 12

Side 15

Følger

snarest

Følger

snarest

Side 21

Side 25

Side 29

Side 32

Side 35

Skat

Anti-svigsaftaler med Liechtenstein og andre tredjelande



Drøftelse om forhandlingsmandater

Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning



Rådskonklusioner vedr. adfærdskodeksarbejdsgruppens rapport

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud



Vedtagelse af rådsbeslutninger og rådshenstillinger

Supplement til Belgiens opdaterede stabilitetsprogram 2009-2012



Vedtagelse af rådsudtalelser

Side 43

Side 47

Side 49

Forberedelse af Det Europæiske Råd den 10.-11. december 2009

Finansielt tilsyn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Orientering om fremskridt

KOM (2009) 499, 500, 501, 502, 503

Side 52

ECOFIN’s bidrag til drøftelsen af Lissabonstrategien efter 2010



Rådskonklusioner

Finansielle exitstrategier



Rådskonklusioner

Side 54

Side 56

Side 59

Finansielle tjenesteydelser

(evt.) Fælles eurobetalingsområde, SEPA



Rådskonklusioner

KOM(2009) 471

Derivatmarkeder



Rådskonklusioner

KOM (2009) 563

Styrkelse af rammerne for finansiel stabilitet i EU



Rådskonklusioner

KOM (2009) 561

Eventuelt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1:

Finansielle tjenesteydelser – Et europæisk system

for finansielt tilsyn (ESFS)

Resumé

Kommissionen har den 23. september fremlagt forslag vedr. en ny finansiel tilsynsstruktur mel-

lem de nationale tilsyn i EU (ESFS), som bl.a. omfatter oprettelsen af tre nye EU-

tilsynsorganer (ESA’er). ESA’erne foreslås givet beføjelser til at fastsætte bindende tekniske

tilsynsstandarder, bistå ved sager om overtrædelser af fællesskabslovgivningen, udføre visse krise-

håndteringsopgaver og mægle i tvister mellem nationale tilsyn. Formandskabet sigter efter politisk

enighed om ESFS på det kommende møde. Forslagene indgår sammen med forslaget om opret-

telse af et europæisk råd for systemisk risiko (ESRB) i en samlet pakke for en ny struktur for

finansielt tilsyn i EU, som ligger i forlængelse af konklusionerne fra ECOFIN og DER i juni,

og som ventes forelagt for DER i december.

Baggrund

Kommissionen har den 23. september 2009 fremlagt en pakke med forslag vedr.

et nyt europæisk system for finansielt tilsyn (ESFS – European System for Finan-

cial Supervision), som omfatter etableringen af tre nye EU-tilsynsorganer (ESA’er

– European Supervisory Authorities).

Forslagene udmønter konklusionerne fra ECOFIN-mødet den 9. juni 2009 og

DER den 18.-19. juni 2009 på baggrund af Kommissionens meddelelse af 27. maj

2009. Forslagene bygger oprindeligt på anbefalingerne fra de Larosière-

arbejdsgruppen fra februar 2009.

Der blev opnået politisk enighed om oprettelse af et europæisk råd for systemisk

risiko (ESRB) på ECOFIN i oktober. Formandskabet sigter efter politisk enighed

om ESFS på det kommende møde, med henblik på en samlet forelæggelse for

DER den 10.-11. december af hele den nye tilsynsstruktur.

Indhold

Kommissionens forslag vedr. ESFS består i udkast til forordninger, der etablerer

tre separate EU-tilsynsorganer ift. hhv. banker (EBA - European Banking Autho-

rity), værdipapirer (ESMA - European Securities and Markets Authority) og for-

sikring/pension (EIOPA - European Insurance and Occupational Pensions Aut-

hority). Efterfølgende kommer konsekvensændringer i en række konkrete sektor-

direktiver på det finansielle område som følge af oprettelsen af EU-

tilsynsorganerne, som forventes drøftet på et senere rådsmøde.

De tre EU-tilsynsorganer erstatter og overtager de nuværende opgaver for de ek-

sisterende tre tilsynssamarbejdsudvalg for hhv. banker (CEBS – Committee of

European Banking Supervisors), værdipapirer (CESR – Committee of European

Securities Regulators) og forsikring/pension (CEIOPS – Committee of European

Insurance and Occupational Pensions Supervisors). I lighed med de eksisterende

tilsynssamarbejdsudvalg er de nye EU-tilsynsorganer sammensat af repræsentanter

fra tilsynsmyndighederne i hvert af de 27 EU-lande.

I tillæg til de eksisterende tilsynssamarbejdsudvalgs nuværende opgaver foreslår

Kommissionen at give de nye EU-tilsynsorganer beføjelser til at udarbejde udkast

til bindende tekniske standarder, bistå ved sager om overtrædelser af fællesskabs-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lovgivning, udføre visse krisehåndteringsopgaver og mægle i tvister mellem natio-

nale tilsyn.

Endelig ventes ESMA skulle udøve de direkte tilsynsbeføjelser overfor kreditra-

tingbureauer, herunder registrering og kontrol i overensstemmelse med den

kommende forordning om kreditratingbureauer.

Hertil kommer en række koordinerende og rådgivende opgaver, som ikke adskiller

sig væsentligt fra de opgaver, der i dag ligger i tilsynssamarbejdsudvalgene. Det

gælder f.eks. at koordinere arbejdet i de grænseoverskridende tilsynskollegier, som

er under oprettelse, at fungere som kontaktpunkt for tilsyn fra tredjelande og at

afgive holdninger i forbindelse med fusionssager. EU-tilsynsorganerne vil også få

til opgave at udvikle og fremme bedste praksis for tilsynsvirksomhed gennem

forskellige analyser af finanstilsynenes virksomhed i de forskellige lande.

Udover disse ændringer, som beskrives nærmere herunder, forbliver den nuvæ-

rende organisering af regulering og tilsyn i EU uændret, idet de nationale tilsyn

fortsat varetager det konkrete tilsyn med de finansielle virksomheder i øvrigt, lige-

som etableringen af de nye EU-tilsynsorganer ikke berører rammerne for udarbej-

delsen af fællesskabslovgivning på området (Rådet og Europa-Parlamentet i for-

ening) eller for Kommissionens gennemførelsesbeføjelser indenfor nærmere af-

grænsede områder (komitologi-proceduren).

Bindende tekniske standarder

EU-tilsynsorganerne skal ifølge forslaget kunne fastlægge udkast til bindende tek-

niske standarder for tilsynet indenfor specifikke tekniske områder, der udpeges i

de konkrete direktiver, som f.eks. kapitalkravsdirektivet. Anvendelsesområdet for

bindende tekniske standarder foreslås udviklet indenfor områder, hvor detaljerede

metodiske eller kvantitative standarder er nødvendige for at sikre konsistent an-

vendelse af bestemte regler, og hvor der er mindre behov for tilsynsmæssige vur-

deringer. Derudover er det områder, hvor det kan være en fordel med en fælles

tilgang til rapportering eller offentliggørelse, fx i forhold til at udvikle et ensartet

rapporteringsformat på bankområdet inden 2012, samt områder hvor det vil være

en fordel med en ensartet tilgang til samarbejde, herunder i forhold til risikovurde-

ring og informationsudveksling fx i situationer, hvor et værtslands tilsyn efter-

spørger oplysninger fra hjemlandets tilsyn. Dette instrument skal bl.a. ses i forlæn-

gelse af ønsket om en ”single rulebook”, dvs. en lovgivningsmæssig ramme, der

sikrer ens implementering af EU-regler i de nationale lovgivninger, men det ligger

i forslaget, at sådanne standarder alene skal vedrøre tekniske forhold og ikke berø-

re beslutninger om tilsynspolitikken, som fortsat vil ligge hos Rådet/Europa-

Parlamentet og Kommissionen.

Kommissionen vil i praksis skulle vedtage sådanne udkast til bindende tekniske

standarder gennem en efterfølgende beslutning eller forordning, før de kan træde i

kraft. Når en bindende teknisk standard er vedtaget, vil denne indgå som en del af

fællesskabsretten. Der lægges i forslaget op til, at Kommissionen i særlige tilfælde

kan ændre på standarden før vedtagelse eller undlade at vedtage denne helt eller

delvist, hvis dette er nødvendigt af hensyn til fællesskabets interesse. I sådanne

tilfælde skal Kommissionen imidlertid give det pågældende EU-tilsynsorgan mu-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lighed for at ændre på sit udkast til standarder på baggrund af Kommissionens

tilbagemelding, før Kommissionen vedtager standarden.

De tre eksisterende tilsynssamarbejdsudvalg vedtager allerede i dag standarder

inden for lignende tekniske områder, som dog ikke er bindende. EU-

tilsynsorganerne vil fortsat have mulighed for at fastlægge sådanne vejledende

(ikke-bindende) tekniske standarder, ligesom de vil have mulighed for at opløfte

eksisterende, ikke-bindende standarder til bindende standarder, hvis der gives

mulighed herfor i de pågældende direktiver.

Sager om eventuelle overtrædelser af fællesskabsretten

EU-tilsynsorganerne vil ifølge forslaget desuden få mulighed for at adressere si-

tuationer, hvor det vurderes, at nationale tilsyn afviger fra gældende fællesskabs-

lovgivning, herunder de ovenfor omtalte bindende tekniske standarder. Dette

instrument berører ikke de eksisterende muligheder for at indbringe et land for

EF-domstolen for overtrædelse af fællesskabslovgivningen.

Hvis et EU-tilsynsorgan vurderer, at en national tilsynsmyndighed overtræder

gældende fællesskabslovgivning, kan denne rette en henstilling til den pågældende

tilsynsmyndighed og angive, hvad tilsynsmyndigheden skal tage af skridt for at

efterleve fællesskabslovgivningen. Hvis den nationale tilsynsmyndighed ikke efter-

kommer denne henstilling indenfor én måned, kan Kommissionen på denne bag-

grund rette en formel holdning mod den pågældende nationale tilsynsmyndighed

og pålægge denne at foretage de nødvendige foranstaltninger for at efterleve fæl-

lesskabslovgivningen.

I ekstraordinære tilfælde, hvor den pågældende tilsynsmyndighed vedholdende

undlader at gennemføre tiltag, har EU tilsynsorganet beføjelser til som sidste ud-

vej at vedtage afgørelser, der et rettes til finansielle virksomheder. Disse beføjelser

er begrænset til ekstraordinære tilfælde, hvor den pågældende tilsynsmyndighed

ikke efterlever en henstilling eller formel holdning, der er rettet til den, og hvor

fællesskabslovgivningen finder direkte anvendelse på finansielle virksomheder i

henhold til gældende eller kommende EU forordninger, og såfremt en sådan afgø-

relse er nødvendig inden for en kort tidsramme for at sikre en opretholdelse eller

genopretning af neutrale konkurrencevilkår, eller at sikre en ordentlig funktion og

integritet af det finansielle system. EU-tilsynsorganets afgørelse tager forrang for

tidligere afgørelser truffet af den nationale myndighed vedrørende samme

spørgsmål.

Mægling i tvister mellem nationale tilsyn

EU-tilsynsorganerne foreslås tillige i visse situationer at kunne mægle i tvister mel-

lem nationale tilsyn på tværs af landene. Mægling vil kun kunne finde sted inden-

for områder, der i forvejen ifølge fællesskabsreglerne kræver fællesbeslutning,

samarbejde og koordinering mellem forskellige nationale tilsynsmyndigheder.

Mæglingen vil først ske efter de implicerede tilsyn har haft mulighed for at løse

uoverensstemmelsen bilateralt.

Herefter vil mæglingen tage form af en beslutning

rettet til den pågældende tilsynsmyndighed.

I de tilfælde, hvor der allerede i dag er foreskrevet konkrete processer i de enkelte direktiver for at løse uoverensstemmel-

ser mellem nationale tilsyn, vil EU-tilsynsorganernes mægling som udgangspunkt ligge i forlængelse af, at sådanne fore-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Såfremt den pågældende myndighed herefter ikke retter sig efter EU-

tilsynsorganets beslutning, vil EU-tilsynsorganerne kunne træffe afgørelse direkte

rettet mod det pågældende lands finansielle virksomheder for at sikre gennemfø-

relsen af EU-tilsynsorganets beslutning som led i mæglingen. EU-tilsynsorganets

afgørelse tager forrang for tidligere afgørelser truffet af den nationale myndighed

vedrørende samme spørgsmål.

Håndtering af krisesituationer

De nye EU-tilsynsorganer er også tiltænkt en rolle i håndtering af krisesituationer

med en EU-dimension. Udover at understøtte koordinering og informationsud-

veksling mellem de enkelte nationale tilsyn vil EU-tilsynsorganerne også kunne

træffe beslutninger, der pålægger de nationale finanstilsyn konkrete forpligtelser i

krisesituationer i overensstemmelse med den konkrete lovgivning, som falder in-

den for de pågældende EU-tilsynsorgans område. EU-tilsynsorganet har imidlertid

kun mulighed for at træffe sådanne beslutninger, såfremt Kommissionen efter

inddragelse af Rådet og ESRB allerede har konstateret og meddelt, at der forelig-

ger en krisesituation, som berettiger til sådanne beslutninger fra EU-

tilsynsorganets side. Kommissionen skal mindst én gang om måneden vurdere,

om der fortsat eksisterer en krisesituation.

Sammensætning og governance

Beslutningskompetencen i hvert af de nye EU-tilsynsorganer vil være forankret i

et ”Board of Supervisors” sammensat af direktørerne for den relevante tilsyns-

myndighed i hvert EU-land.

Som observatører deltager én repræsentanter fra

hhv. Kommissionen, ECB, ESRB og de øvrige to EU-tilsynsorganer. Board of

Supervisors kan derudover vælge at indbyde øvrige observatører.

Board of Supervisors udpeger desuden for 5 år ad gangen en formand og en di-

rektør, som skal varetage deres embede på fuld tid, og som deltager i møder i

Board of Supervisors uden stemmeret. Beslutninger vil i udgangspunktet træffes

med simpelt uvægtet flertal, bortset fra fastsættelsen af tekniske standarder, som

vil skulle fastlægges med kvalificeret flertal (vægtet som i Rådet).

Board of Supervisors udpeger i sin midte desuden et snævrere Management Board

bestående af seks medlemmer plus formanden. Hvert af de tre EU-tilsynsorganer

vil desuden i sit arbejde skulle konsultere en fast kreds af interessenter repræsente-

ret i en ”Stakeholder Group” med repræsentanter fra industrien, forbrugere o.l.

Der foreslås desuden oprettet én fælles ankeinstans (Board of Appeal) for de tre

EU-tilsynsorganer, for hvilken visse af disses afgørelser kan indbringes. Det gæl-

der EU-tilsynsorganernes beslutninger og afgørelser inden for mægling, krise-

håndtering og sager vedr. overtrædelse af fællesskabslovgivningen.

Det Europæiske Råd og ECOFIN har i sine konklusioner om den nye tilsyns-

struktur opstillet en generel betingelse om, at de nye EU-tilsynsorganers virke ikke

skrevne processer er udtømt. Dette vil dog også afhænge af, hvordan de konkrete direktiver måtte blive tilrettet som kon-

sekvens af en nye tilsynsstruktur.

I de tilfælde, hvor det finansielle tilsyn ikke ligger i den nationale centralbank, som det f.eks. er tilfældet i Danmark, kan de

nationale tilsynsmyndigheder vælge at medbringe en repræsentant for det pågældende lands centralbank som observatør.

Det er således sandsynligt, at EU-tilsynsmyndighederne vil vælge at indbyde observatører fra de finansielle tilsyn i EØS-

landene uden for EU, herunder Island og Norge, som det er tilfældet i de nuværende tilsynssamarbejdsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i sig selv må medføre, at landene pålægges fiskale byrder (som led i finansiering af

bankredninger o.l.). Der etableres derfor en klausul, som medlemslandene kan

påkalde sig i forbindelse med konkrete beslutninger fra EU-tilsynsorganerne, som

vedrører enten mægling eller krisehåndtering. Herefter vil ECOFIN afgøre, om

den pågældende beslutning skal fastholdes eller ej.

EU-tilsynsorganerne vil i udgangspunktet basere deres arbejde på oplysninger, der

stilles til rådighed af de nationale tilsynsmyndigheder, men vil i særlige tilfælde

kunne anmode om oplysninger fra andre nationale myndigheder (centralbanker,

statistikbureauer o.l.) og i sidste ende direkte fra de enkelte finansielle virksomhe-

der. Anmodning om oplysninger fra andre end de nationale tilsynsmyndigheder

forudsætter begrundede forespørgsler, og at EU-tilsynsorganerne holder de på-

gældende nationale tilsynsmyndigheder informeret om sådanne forespørgsler.

Der er lagt op til en evaluering af den nye tilsynsstruktur tre år efter start, og her-

efter hvert tredje år.

Hjemmelsgrundlag

Kommissionens forslag til forordninger vedr. etablering af de tre nye tilsynsorga-

ner har hjemmel i Traktatens artikel 95, som er omfattet af den fælles beslutnings-

tagning i Traktatens artikel 251.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslagene bidrager til at afhjælpe de svagheder i det

finansielle tilsyn, som krisen har blotlagt, og at de er i overensstemmelse med mål-

sætningen om at sikre et stabilt indre marked for finansielle tjenesteydelser ved at

forbinde de nationale tilsynsmyndigheder i et stærkt netværk på fællesskabsniveau.

I lyset af, at det daglige tilsyn med de finansielle virksomheder forbliver hos de

nationale tilsynsmyndigheder er det Kommissionens vurdering, at der er tale om

velafbalancerede forslag, der er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Regeringen vurderer ligeledes, at forslagene er i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har udtalt støtte til de Larosière-rapportens anbefalinger, men

har ikke udtalt sig om Kommissionens meddelelse af 27. maj eller Kommissionens

konkrete forslag af 23. september. Der har endnu ikke været substansdrøftelser i

Europa-Parlamentet vedr. Kommissionens konkrete forslag.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Kommissionens forslag har karakter af en række forordninger, der alle finder di-

rekte anvendelse i medlemslandene.

Det kan imidlertid ikke udelukkes, at den nye tilsynsstruktur kan medføre et be-

hov for konkrete tilpasninger i dansk lovgivning efterfølgende. Bl.a. vil lov om

finansiel virksomhed skulle revideres for at muliggøre videregivelse af oplysninger

til de nye EU-tilsynsorganer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens forslag har ingen statsfinansielle konsekvenser for Danmark ud-

over indvirkningen på EU’s budget. De tre nye europæiske tilsynsorganer skal

finansieres dels fra EU-budgettet dels fra landenes finansielle tilsynsmyndigheder,

som i Danmark finansieres gennem bidrag fra de finansielle virksomheder.

Bl.a. på baggrund af nye opgaver og en større stab, er der lagt op til en forøgelse

af budgetterne for de tre nye EU-tilsynsorganer sammenlignet med de eksisteren-

de budgetrammer for de tre tilsynssamarbejdsudvalg, som EU-tilsynsorganerne

erstatter. De totale samlede omkostninger ved at etablere EU-tilsynsorganerne

forventes at være EUR 37,3 mio. årligt, voksende til EUR 68,4 mio. årligt efter 3

år. I perioden 2011-2014 vil der være tale om totaludgifter på EUR 217,6 mio.

(2009-prisniveau). Der er det seneste forslag lagt op til, at EU-budgettet finansie-

rer 40 pct. af disse udgifter, svarende til EUR 87 mio. Danmark finansierer ca. 2

pct. af EU's udgifter, hvilket svarer til en statslig udgift ved tilsynsorganerne på ca.

13,1 mio. kr. fra 2011 til 2014.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens forslag forventes at have positive samfundsøkonomiske konse-

kvenser, idet initiativerne forventes at mindske risikoen for finansielle kriser i

fremtiden og bidrager til et stabilt indre marked for finansielle ydelser.

Høring

Der har tidligere været foretaget høring i EU-specialudvalget for finansielle tjeneste-

ydelser vedr. Kommissionens meddelelse af 27. maj 2009 vedr. en ny tilsynsstruktur,

som ligger til grund for de konkrete lovgivningsforslag, som denne sag omhandler.

Resultatet af daværende høring er gengivet i den kommenterede dagsorden for

ECOFIN-mødet den 20. oktober, som blev forelagt for Folketingets Europa-udvalg

den 16. oktober 2009, og hvortil der henvises.

Der har derudover været foretaget høring i EU-specialudvalget for finansielle tjene-

steydelser vedr. Kommissionens tilsynspakke af 23. september 2009 og de konkrete

lovgivningsforslag. Høringen resulterede i nedenstående holdninger for så vidt angår

ESFS:

Finansrådet (FR) kan i det hele henholde sig til sine tidligere afgivne bemærkninger.

FR finder af retssikkerhedsmæssige grunde, at det er væsentligt, at der forekommer

en klar linje for begrebet "tekniske standarder", da forslaget på dette punkt kun inde-

holder generelle formuleringer. FR finder, at vedtagelsen af udkast til retningslinjer

bør finde sted på et ikke-vægtet grundlag, således at hvert medlem i tilsynsmyndig-

heden har "én stemme", og FR henviser til, at dette også gælder i ECB´s Styrende

Råd og i de eksisterende EU-agenturer. FR finder, at finansieringen af den nye til-

synsstruktur skal finde sted på et fuldt harmoniseret grundlag, og henviser til, at der

mellem medlemslandene eksisterer store forskelle i finansieringen af de nationale

finanstilsyn, idet disse kan være finansieret helt eller delvist af bankerne under tilsyn

og/eller være skattefinansieret. Ifølge FR er det afgørende nødvendigt for at skabe

"level playing field" for bankerne i EU at finansieringen harmoniseres. Hertil kom-

mer, at FR finder, at bankernes finansiering af omkostningerne til EBA bør begræn-

ses til omkostningerne til udøvelsen af tilsynet med de pågældende institutter. FR

bemærker vedr. administrative byder, at man med den nye finansielle tilsynsstruktur i

vid udstrækning har haft tilsynet med store internationale bankkoncerner for øje.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dette kan ifølge FR have som utilsigtet konsekvens, at der lægges store administrati-

ve byrder også de mindre pengeinstitutter, som ikke har en international dimension,

hvilket FR ikke finder rimelig.

Realkreditrådet (RR) tilslutter sig den foreløbige danske holdning fremlagt i special-

udvalgsnotatet. I forhold til mikrotilsynet understreger RR, at den har særlig fokus på

de beføjelser, som tillægges de nye tilsynsmyndigheder. For RR er det afgørende, at

disse myndigheder ikke vedtager regler eller træffer beslutninger, der ikke harmone-

rer med unikke nationale egenarter, som det velfungerende danske realkreditsystem.

Disse betragtninger er på tilfredsstillende vis indeholdt i den foreløbige danske hold-

ning. RR støtter i øvrigt de af Finansrådet tidligere fremførte betænkeligheder ved, at

de nye EU-tilsynsorganer træffer beslutninger vedrørende tekniske standarder med

kvalificeret flertal.

F&P (F&P) er som udgangspunkt positiv over for forslag til ny tilsynsstruktur, men

finder, at forslagene stadig indeholder en række usikkerhedsfaktorer. I forbindelse

med overgang fra CEIOPS til EIOPA støtter F&P, at tilsynet med grænseoverskri-

dende forsikringskoncerner fortsat bygger på hjemlandstilsyn og den udbygning af

samarbejdet med værtslandenes tilsynsmyndigheder, som allerede indgår i Solvens II

direktivet. F&P finder, at principperne om "bedre regulering" også skal gælde for de

nye myndigheder. F&P lægger stor vægt på, at den interne organisation i de nye til-

synsmyndigheder i så vid udstrækning som muligt giver mulighed for, at de ansatte i

myndighederne indstationeres fra de nationale tilsynsmyndigheder for en kortere

årrække. F&P finder med hensyn til forslagenes gennemførelse, at mange af de fore-

slåede initiativer allerede er vedtaget for forsikringssektoren som led i vedtagelsen af

det såkaldte Solvens II direktiv. De nye myndigheders beføjelser bør derfor ifølge

F&P først træde i kraft samtidig med Solvens II-direktivet (november 2012).

Realkreditforeningen finder det vanskeligt på nuværende tidspunkt at vurdere de

præcise konsekvenser af de omfattende forslag. Realkreditforeningen kvitterer for

det danske fokus på realkreditmodellen i relation til arbejde med ensartet praksis og

bindende standarder.

Danmarks Rederiforening (DRF) præciserer, at forslaget også vedrører alm. aktieud-

stedende virksomheder og ikke blot finansielle virksomheder. DRF finder det be-

tænkeligt, at ESMA får adgang til, når særlige betingelser er opfyldt, at træffe en indi-

viduel beslutning rettet til en deltager på det finansielle marked. Dermed vil danske

virksomheder i realiteten blive underlagt to myndigheders tilsyn samtidig indenfor de

samme områder. Omgør ESMA en afgørelse/praksis indenfor et nationalt finanstil-

syn, vil dette kunne skabe store problemer for virksomhederne, der har fæstet lid til,

at det nationale tilsyns afgørelse står ved magt. DRF finder at i tilfælde, hvor et nati-

onalt tilsyn har anlagt en gal praksis/truffet en gal afgørelse bør reaktionen være fra

ESMA overfor den nationale myndighed, ikke overfor virksomheden. DRF bemær-

ker endvidere, at forslaget om en "interessegruppe" i praksis langt fra vil være til-

strækkeligt til at virksomhederne og organisationerne kan følge med i forslag og

drøftelser m.v. allerede af den grund, at der kun bliver et begrænset antal pladser i

dette organ. DRF henviser til, at der allerede under CESR-systemet opstod store

problemer for virksomhederne med at følge med i regelmængden og at kommentere

herpå, da Finanstilsynet ikke regelmæssigt orienterede om CESR's forslag som alene

skulle findes på CESR's hjemmeside. Vigtigheden af at have etableret pålidelige og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

effektive rapporteringsordninger til danske virksomheder og organisationer under

ESMA bliver endnu mere afgørende, og det er ifølge DRF vigtigt, at Finanstilsynet

sikrer dette.

InvesteringsForeningsRådet (IFR) henviser indledningsvist til det allerede indsendte

bidrag (jf. ovenfor beskrevne høring). IFR støtter den foreløbige danske holdning

dels om at afdække best practices og bevare velfungerende nationale systemer og

dels om at arbejde for en klar arbejdsfordeling mellem nationale tilsyn og de nye EU

tilsynsmyndigheder. IFR støtter initiativer, der kan fremme lige konkurrencevilkår i

EU, men IFR finder det samtidig afgørende, at landene får mulighed for at identifi-

cere anerkendelsesværdige nationale egenarter og tilrettelægge tilsynet i forhold hertil.

I den forbindelse nævner IFR, at Danmark har særligt behov for at iagttage dette på

investeringsforeningsområdet, da danske foreninger er selskaber og ikke fonde som i

udlandet, hvilket blandt andet giver dem et ekstra ledelsesorgan i form af forenings-

bestyrelserne. Og samtidig har investorerne muligheder for indflydelse på generalfor-

samlinger. Endvidere har foreningerne tradition for børsnotering og -handel; løben-

de opgørelser af indre værdier i løbet af dagen, og de bruger dobbeltprissystemet.

IFR har ofte oplevet EU-forslag, som ikke tager hensyn til disse særlige forhold, der

alle er værdiskabende for investorerne. IFR finder, at der er et behov for at præcisere

og anslå de forventede administrative og økonomiske omkostninger for erhvervsli-

vet, bl.a. i lyset af, at de nye europæiske tilsyn skal finansieres delvist fra medlemssta-

ternes tilsyn, som i næste led finansieres af industrien.

Finansforbundet (FF) kan klart støtte de overordnede tanker om tilsynsstrukturen i

EU, som forslagene er udtryk for. FF finder det vigtig vedrørende ansvarsfordelinger

og retssikkerheden for de finansielle virksomheder, at kontakten fortsat er mellem

det nationale tilsyn og virksomhederne, så virksomheder ikke udsættes for modsat

rettede ordrer og anmodninger om oplysninger fra forskellige myndigheder samtidig.

Ifølge FF bør det hele kanaliseres via det pågældende nationale tilsyn, hvilket af hen-

syn til retssikkerhed og kontinuitet i virksomhedsførelsen kun bør fraviges i ganske

særlige tilfælde.

Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) under Erhvervs- og Selskabsstyrel-

sen vurderer, at forslaget vil medføre nye administrative byrder, hvor en nærmere

vurdering af byrdernes omfang på nuværende tidspunkt ikke er mulig. CKR finder

det må sikres, at virksomhederne ikke vil opleve at skulle indberette de samme op-

lysninger to gange til forskellige myndigheder. CKR indstiller til, at der fra dansk side

arbejdes for, at tilsynet vil blive tilrettelagt på en sådan måde, at virksomhederne

administrative byrder vil blive så let som muligt, under hensyn til de ønskede mål

med den nye tilsynsstruktur.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

I forbindelse med forelæggelsen af dagsordenen for ECOFIN-mødet den 20. okto-

ber 2009 blev Kommissionens forslag vedr. ESFS forelagt Folketingets Europa-

udvalg til orientering den 16. oktober 2009.

Holdning

Foreløbig dansk holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen kan støtte oprettelsen af ESFS, herunder etableringen af de tre nye EU-

tilsynsorganer. Regeringen bakker op om en styrkelse og harmonisering af tilsyn med

de finansielle markeder og virksomheder, således at der skabes lige vilkår på tværs af

landene.

Regeringen arbejder samtidig for, at ESFS tager hensyn til velfungerende systemer,

selv om disse ikke finder anvendelse i hele EU, og medvirker til at afdække, under-

støtte og bevare best-practices, som f.eks. det danske realkreditsystem.

Regeringen arbejder for at sikre et fortsat effektivt nationalt tilsyn med virksomhe-

derne og en klar afgrænsning af ansvarsområde mellem de nationale tilsyn og de nye

EU tilsynsorganer, således at virksomhederne kun får én myndighed at kommunike-

re med i hver sag.

Andre landes holdning

Der ventes generel opbakning til ESFS og etableringen af de nye EU-tilsynsorganer.

Der forventes imidlertid at være et ønske om at afklare og præcisere delelementer i

de konkrete forslag, herunder den konkrete rækkevidde af EU-

tilsynsmyndighedernes beføjelser, således at der kan sikres en høj retssikkerhed for

virksomhederne under tilsyn og opnås en tilstrækkelig sikkerhed for, at EU-

tilsynsorganernes virke ikke i sig selv berører landenes finanspolitiske ansvar (som

led i konkrete bankredninger o.l.).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2a:

Skat – Omvendt betalingspligt for moms ved handel

med CO2-kvoter mv.

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag om en ændring af momsdirektivet med henblik på at bekæmpe

momssvig. Forslaget indeholder bl.a. en bestemmelse, der skal gøre det muligt for medlemsstaterne

at anvende omvendt betalingspligt for moms ved handel med CO

-kvoter og nærmere bestemte

varer. ECOFIN forventes at drøfte et kompromisforslag fra formandskabet med henblik på at

opnå enighed.

KOM(2009)511

Baggrund og indhold

Kommissionen har fremsat forslag til en ny bestemmelse i momsdirektivet

(2006/112/EF), der skal gøre det muligt for medlemsstaterne at anvende ordnin-

gen om omvendt betalingspligt for moms ved handel med bl.a. CO

-kvoter med

henblik på at bekæmpe momssvig.

Omvendt betalingspligtig for moms ved handel med fx CO

-kvoter indebærer, at

en momspligtig køber indbetaler og afregner en beregnet salgsmoms med den

relevante myndighed (i stedet for sælger) og har samtidig fradrag for købsmoms

ved den enkelte handel. Det er vurderingen, at risikoen for momssvig derved re-

duceres væsentligt.

Kommissionen foreslår, at anvendelsen af ordningen for omvendt betalingspligt

begrænses til en på forhånd fastlagt liste over varer og tjenesteydelser, som med-

lemsstaterne har vurderet kan udsættes for momssvig. Udover CO

-kvoter fore-

slår Kommissionen, at listen omfatter mobiltelefoner, integrerede kredsløbsan-

ordninger, fx mikroprocessorer, og andre varer, herunder parfume og ædelmetal-

ler. Ifølge Kommissionens forslag kan medlemsstaterne anvende ordningen for

omvendt betalingspligt på højst tre kategorier, hvoraf to kan være varer.

Derudover foreslår Kommissionen, at de medlemsstater, der vælger at udnytte

muligheden for at anvende omvendt betalingspligt for moms, skal indføre en ind-

beretningspligt med henblik på, at medlemsstaterne får mulighed for at overvåge,

om anvendelsen af ordningen om omvendt betalingspligt fungerer effektivt. Ef-

tersom handel med CO

-kvoter foregår via et særligt register, hvor de enkelte

transaktioner registreres, forventes det, at de foreslåede kontrol- og evaluerings-

forpligtigelser kun kommer til at gælde for handel med de angivne varer.

Kommissionen har endvidere foreslået, at de medlemsstater, der vælger at benytte

omvendt betalingspligt på de omhandlede varer, skal afgive en evalueringsrapport

senest den 30. juni 2014 om svigsmønstrene i medlemsstaten både før og efter

indførelsen af den omvendte betalingspligt. Rapporten skal tillige indeholde op-

lysninger vedrørende eventuelle nye trends for svigagtige aktiviteter som konse-

kvens af muligheden for at benytte omvendt betalingspligt på nærmere definerede

områder.

Det svenske formandskab har fremsat et kompromisforslag, som bl.a. indebærer,

at muligheden for at anvende omvendt betalingspligt for moms begrænses til at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

omfatte CO

-kvoter, kredsløbsanordninger og mobiltelefoner. Samtidig foreslår

formandskabet at lempe kontrol- og evalueringsforpligtigelserne i forhold til

Kommissionens forslag.

På ECOFIN-mødet den 2. december 2009 forventes en drøftelse af formandska-

bets kompromisforslag med henblik på at opnå enighed.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget er fremsat med hjemmel i EF-traktatens artikel 93 og 94.

Nærhedsprincippet

Det er nødvendigt at vedtage regler på fællesskabsniveau for effektivt at kunne

bekæmpe momssvig i medlemsstaterne. Regeringen vurderer derfor, at forslaget er

i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Bestemmelserne i momsdirektivet er omfattet af momsloven, jf. lovbekendtgørel-

se nr. 966 af 14. oktober 2005, og momsbekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006

med ændringer.

Kommissionens forslag indebærer, at det er frivilligt for medlemsstaterne at an-

vende ordningen om omvendt betalingspligt for moms, og derfor vil forslaget

ikke umiddelbart have lovgivningsmæssige konsekvenser. Danmark ønsker imid-

lertid at benytte muligheden for at anvende omvendt betalingspligt for moms ved

handel med CO

-kvoter og CO

-kreditter, hvilket kræver en ændring af momslo-

ven.

Regeringen har allerede fremsat forslag om at indføre omvendt betalingspligt for

moms ved handel med CO

-kvoter og CO

-kreditter og har anmodet om Rådets

tilladelse til at fravige de gældende direktivbestemmelser. En vedtagelse af for-

mandskabets kompromisforslag vil også gøre det muligt for Danmark at gennem-

føre lovændringen, idet alle lande dermed får mulighed for at anvende omvendt

betalingspligt for moms ved handel med CO

-kvoter.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Gennemførelse af direktivforslaget vil medvirke til at bekæmpe utilsigtede prove-

nutab, der opstår som følge af momskarruselsvig. Direktivet vil derfor have en

positiv virkning for statsfinanserne og samfundsøkonomien, hvis størrelse det dog

ikke er muligt at skønne over.

Gennemførelse af direktivforslaget forventes at medføre udgifter til systemudvik-

ling. Der kan ikke skønnes mere præcist over størrelsen heraf, før direktivets en-

delige udformning kendes, men udgifterne skønnes at kunne afholdes inden for

Skatteministeriets ramme.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Direktivforslaget er sendt i høring hos Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Er-

hvervsråd, Børsmæglerforeningen, Center for Kvalitet i Erhvervsregulering

(CKR), Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Statistik, Dansk Erhverv, Dansk

Industri, Dansk Landbrug, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommer-

forening, Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Danske Revisorer, Forenin-

gen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Hånd-

værksrådet, Klima- og Energiministeriet, Kommunernes Landsforening, Land-

brugsrådet, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landsskatteretten, Rigsadvoka-

ten, Rigspolitichefen, SKAT, Skatterevisorforeningen og Økonomi- og Er-

hvervsministeriet.

Fristen for at afgive høringssvar er onsdag den 25. november 2009.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Grundnotatet

er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9. november 2009.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen kan støtte forslaget om at ændre momsdirektivet med henblik på at

bekæmpe momssvig.

Andre landes holdninger

Medlemsstaterne forventes generelt at støtte forslaget om at ændre momsdirekti-

vet med henblik på at bekæmpe momssvig, idet to lande dog har forbehold mod

forslagets varedel.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2b:

Resumé

(evt.) Skat – Postmoms

ECOFIN vil muligvis drøfte mulighederne for at genoptage forhandlingerne om Kommissionens

forslag fra 2003 om indførelse af moms på de postydelser, som på nuværende tidspunkt er moms-

fritaget. Det svenske formandskab ønsker bl.a. at genoptage forhandlingerne i lyset af, at EF-

domstolen har afsagt en dom om den gældende momsfritagelses anvendelsesområde. Det bemær-

kes, at Kommissionen har rejst en traktatkrænkelsessag mod bl.a. Sverige, som har moms på

alle postydelser.

KOM(2003) 234

Baggrund

Visse postydelser, der leveres af det offentlige postvæsen, er i dag momsfritaget.

Momsfritagelsen stammer fra 1970’erne, hvor postsektoren var kendetegnet ved

postmonopoler.

Den gældende momsfritagelse på det befordringspligtige område giver konkurren-

ceforvridning mellem postydelser leveret af offentlige og private operatører, da

det kun er førstnævntes ydelser, der er momsfritaget. Ydermere har medlemssta-

terne ikke den samme fortolkning af momsfritagelsen, idet nogle medlemslande

fritager alle postydelser, mens andre har gjort alle postydelser momspligtige. Det

medfører kompleksitet og manglende retssikkerhed for operatørerne.

På den baggrund fremsatte Kommissionen i 2003 et forslag om postmoms, hvor-

efter



Momsfritagelsen for det offentlige postvæsens ydelser og for frankerings-

gyldige frimærker ophæves

Der indføres særlige regler om beskatningsstedet for grænseoverskridende

postydelser bl.a. for at undgå dobbeltbeskatning

Medlemsstaterne vil kunne vælge at anvende en nedsat momssats for stan-

dard adresserede postforsendelser op til 10 kg.

Medlemsstaterne vil kunne vælge at tillade postoperatører at anvende en

forenklet ordning for momsberegning

Der indføres momsregler vedrørende terminalafgifter, som er den afgift,

som befordringspligtige virksomheder betaler hinanden for omdeling af

grænseoverskridende post.

Forslaget blev drøftet i 2003-2004, uden at der kunne opnås enighed. Forslaget

om postmoms har ikke været forhandlet siden.

Kommissionen har rejst traktatkrænkelsessager mod en række medlemslande, bl.a.

Sverige, der har indført moms på alle postydelser.

Indhold

Postydelser i EU er dækket af det 1. postdirektiv fra 1997. Det garanterer borger-

ne postservice i hele landet (”befordringspligt”), mens det gradvis indskrænker

ydelserne med eneret. Dette blev videreført med det. 2. postdirektiv fra 2002. Det

3. postdirektiv fra 2008 indfører en fuld liberalisering af markedet for postydelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

senest med udgangen af 2010 (11 medlemsstater i Øst- og Sydeuropa har dog

mulighed for at udskyde dette til senest udgangen af 2012).

Postdirektiverne forpligter medlemsstaterne til at sikre udbud af en ”universal

postal service” (dvs. levering af en række grundlæggende postydelser over hele

landet til rimelige priser), giver medlemsstaterne mulighed for at vælge at udpege

en eller flere ”universal service providers” til at sikre udbuddet af den grundlæg-

gende postydelse og ophæver muligheden for ydelser med eneret for en bestemt

operatør.

Den nuværende momsfritagelse indebærer en momsmæssig forskelsbehandling på

visse postydelser, hvor Post Danmark modsat andre leverandører vil være moms-

fritaget. Det vil alt andet lige betyde en forvridning af konkurrencen.

EF-domstolen har imidlertid den 23. april 2009 afgjort en britisk præjudiciel sag

om fortolkningen af den gældende momsfritagelse (TNT-sagen C-357/07).

Dommen angår fortolkningen af formuleringen ”det offentlige postvæsens ydel-

ser” i momsdirektivet, og om fritagelsen kræver eller gør det muligt for en med-

lemsstat at fritage alle ydelser leveret af ”det offentlige postvæsen”.

Regeringen har igangsat et arbejde med henblik på at fortolke afgørelsen. Den

foreløbige fortolkning af afgørelsen indikerer, at den kan have som konsekvens, at

det fremover kun vil være enkeltforsendelser, der kan være omfattet af momsfri-

tagelsen.

Såfremt dette er korrekt, vil det reducere konkurrenceforvridningen af fritagelsen,

idet det er formodningen, at der kun vil opstå konkurrence på markedet for mas-

seforsendelser, hvor det vil være muligt at gøre alle aktører, inklusiv Post Dan-

mark, momspligtige. Fortolkningen af afgørelsen vil blive drøftet med de andre

medlemslande og Kommissionen på et snarligt møde i Momskomitéen.

I lyset af vedtagelsen af det 3. postdirektiv samt TNT-dommen vil det svenske

formandskab muligvis lægge op til, at ECOFIN den 2. december 2009 drøfter, om

forhandlingerne om postmoms skal genoptages. Sagen var oprindeligt på dagsor-

denen for ECOFIN den 10. november 2009, men blev ikke drøftet og ventes

derfor taget op igen den 2. december 2009.

Hjemmelsgrundlag

EF-traktatens artikel 93, som kræver enstemmig vedtagelse af medlemslandene.

Nærhedsprincippet

De nuværende regler om momsfritagelse for visse postydelser kan kun ændres ved

eller forlænges ved en fællesskabsretsakt, og forslaget er derfor i overensstemmel-

se med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet afgav en udtalelse den 11. marts 2004, hvori man udtrykte

støtte til Kommissionens forslag. Parlamentet foreslog enkelte ændringer, herun-

der at vægtgrænsen for de adresserede postydelser, hvor medlemslandene kan

vælge nedsat moms, hæves fra 2 til 10 kg. Dette forslag er indarbejdet i det seneste

kompromisforslag fra forhandlingerne i 2003-2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Kommissionens forslag fra 2003 blev sendt i høring kort efter fremsættelsen. Det

momsregistrerede erhvervsliv støttede gennemgående Kommissionens forslag,

mens der var modstand imod forslaget fra privatpersoner, velgørende organisatio-

ner og det ikke-momspligtige erhvervsliv. Disse fremhævede især, at forslaget om

momspligt vil medføre en fordyrelse af portoen, idet det for denne gruppe ikke er

muligt at fratrække købsmomsen.

Statsfinansielle konsekvenser

Såfremt det besluttes at ophæve momsfritagelsen og indføre moms på alle post-

ydelser, skønnes det med megen usikkerhed at medføre et merprovenu på ca. 230

mio. kr. årligt (målt i 2009-priser).

Det bemærkes dog, at der det første år vil være statsfinansielle udgifter til efterre-

gulering af momsfradrag på investeringsgoder, fx en frankeringsmaskine.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Moms på alle postydelser vil alt andet lige være gavnligt for konkurrencen på

postmarkedet, da det sikrer, at alle aktører behandles ens. De væsentligste positive

effekter på konkurrencen kan dog allerede være opnået med en reduktion af

momsfritagelsen til kun at omfatte enkeltforsendelser, jf. ovenstående bemærk-

ninger om EF-dommen.

Moms på alle postydelser vil desuden reducere de administrative omkostninger for

postsektoren (i praksis Post Danmark), idet den ikke længere skal sondre mellem

momsfri og momspligtige postydelser og dermed også slipper for at håndtere del-

vis fradragsret for virksomheder, der både befordrer momspligtige og momsfri-

tagne ydelser.

For forbrugerne vil indførelse af moms på alle postydelser være forbundet med

højere priser som følge af, at de pålægges moms på alle postydelser.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

I den danske momslov er bestemmelsen om momsfritagelse for visse postydelser

gennemført i § 13, stk. 1, nr. 13, som momsfritager Post Danmark A/S for den

postbesørgelse, hvor der er befordringspligt. Befordringspligten indebærer, at Post

Danmark A/S er forpligtet til at omdele bl.a. breve indtil 2 kg og pakker indtil 20

kg over hele landet. Post, der ikke er omfattet af befordringspligten, er momsplig-

tig.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat om Kommissionens forslag fra 2003 blev oversendt i juli 2003 og

supplerende grundnotat i august 2003. Sagen blev forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til orientering den 6. november 2009 forud for ECOFIN den 10. no-

vember 2009.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter principielt, at der indføres moms på alle postydelser. Regerin-

gen kan derfor støtte at genoptage forhandlingerne om moms på postydelser

mhp. en direktivændring, der ophæver momsfritagelsen for de befordringspligtige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

postydelser mv. Derimod kan regeringen ikke støtte forslag, som omfatter en ud-

videlse af området for nedsat moms.

Andre landes holdninger

Et flertal af medlemslande støtter en genoptagelse af forhandlingerne om post-

moms. Enkelte lande har betinget en genoptagelse af forhandlingerne af mulighe-

den for anvendelse af nedsat moms. En del medlemslande er i varierende grad

imod en genoptagelse af forhandlingerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2c:

Skat – Rentebeskatningsdirektivet

Følger snarest.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2d:

Skat – Inddrivelsesdirektivet

Følger snarest.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2e:

Skat – Administrativt samarbejde på skatteområdet

(bistandsdirektivet)

Resumé

ECOFIN ventes at have en generel drøftelse af forslaget til nyt direktiv om administrativt sam-

arbejde på skatteområdet (bistandsdirektivet). Det ny direktiv skal afløse det gældende bistands-

direktiv fra 1977, som ikke har fulgt den internationale udvikling, herunder især i forhold til

bankhemmelighed. Det nye direktiv skal styrke og udvide udvekslingen af oplysninger mellem

medlemsstaternes skattemyndigheder. Drøftelsen ventes især at angå automatisk informationsud-

veksling.

KOM(2009)29

Baggrund

Det gældende bistandsdirektiv (77/799/EØF) har til formål at sikre, at medlems-

staterne udveksler de oplysninger, som er nødvendige for en korrekt beskatning af

personer og virksomheder i en medlemsstat, som har økonomiske relationer til en

anden medlemsstat.

Direktivet er imidlertid utilstrækkeligt til at opfylde formålet, idet det bl.a. giver

mulighed for, at en medlemsstat kan afslå en anmodning fra en anden medlems-

stat om oplysninger med den begrundelse, at statens egen lovgivning eller admini-

strative praksis (bankhemmelighed) forhindrer den i at indhente oplysningerne.

Desuden indebærer direktivet ikke pligt til automatisk informationsudveksling.

Det vil sige, at oplysninger, som en medlemsstats myndigheder får indberettet om

betalinger, på nuværende tidspunkt ikke videresendes automatisk i de tilfælde,

hvor modtageren af betalingen er hjemmehørende i en anden medlemsstat.

Kommissionen har derfor fremsat forslag til et nyt bistandsdirektiv, som skal for-

bedre og på visse punkter udvide udvekslingen af oplysninger mellem medlems-

staternes skattemyndigheder.

Indhold

Kommissionens forslag indebærer overordnet, at alle direkte skatter og indirekte

skatter bliver omfattet af ensartede regler om udveksling af oplysninger, undtagen

told og indirekte skatter, som er omfattet af Rådets forordning (EF) nr.

1798/2003 og Rådets forordning 2073/2004.

Derudover indeholder forslaget en række ændringer vedr. bistandens art, udveks-

lingen af oplysninger, administrativt samarbejde mv.

Bistandens art

Forslaget indeholder regler om fem forskellige typer af bistand til fremsendelse af

oplysninger: udveksling efter anmodning, automatisk udveksling, spontan udveks-

ling, embedsmænds tilstedeværelse på en anden medlemsstats territorium og sam-

tidigt gennemførte undersøgelser (”simultane revisioner”). Disse fem typer er de

samme som de fem typer af bistand, som almindeligvis er omfattet af aftaler om

administrativ bistand i skattesager, der indgås bilateralt på grundlag af en bestem-

melse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der svarer til artikel 26 i OECD’s

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

model for dobbeltbeskatningsoverenskomster. I forhold til det gældende direktiv

er forslaget om udenlandske embedsmænds tilstedeværelse på en medlemsstats

territorium nyt.

Automatisk udveksling af oplysninger betyder, at en medlemsstat med aftalte mel-

lemrum skal sende oplysninger, som er relevante for beskatning i en anden med-

lemsstat, til den anden medlemsstat. Oplysningerne skal sendes, uden at den an-

den stat har anmodet om dem.

Det svenske formandskabs seneste kompromisforslag indebærer, at medlemssta-

terne kun får pligt til automatisk udveksling af oplysninger om løn og bestyrelses-

honorarer, og at landene herudover skal foretage automatisk udveksling af de op-

lysninger, som de er i besiddelse af.

Herudover medfører kompromisforslaget en præcisering af den spontane udveks-

ling af oplysninger. En medlemsstat vil i fremtiden være forpligtet til at sende op-

lysninger til en anden medlemsstat i tilfælde, hvor førstnævnte stat vurderer det

som sandsynligt, at skattereglerne overtrædes, der er tale om skatteundgåelse eller

-unddragelse i den anden medlemsstat, eller vurderer, at der er risiko for, at der vil

ske ukorrekt beskatning i den anden medlemsstat.

Udveksling af oplysninger

Formandskabet har i sit kompromisforslag foreslået en bestemmelse om, at op-

lysninger, som en medlemsstat modtager i henhold til direktivet, skal holdes for-

trolige på samme måde som oplysninger, der er indhentet i henhold til den mod-

tagende medlemsstats egen lovgivning. Endvidere skal oplysninger, som en med-

lemsstat har modtaget fra en anden medlemsstat i henhold til direktivet, efter tilla-

delse fra den anden stat kunne anvendes til andre formål end beskatning. En med-

lemsstat, som har modtaget oplysninger fra en anden medlemsstat, skal desuden

kunne videregive oplysningerne til en tredje medlemsstat, forudsat at direktivets

regler og procedurer overholdes.

I forhold til det gældende direktiv er der tilføjet en særlig bestemmelse, hvorefter

oplysninger, som en medlemsstat modtager fra et tredjeland, skal videregives til

andre medlemsstater, medmindre dette hindres af internationale aftaler med det

pågældende tredjeland.

Mht. medlemsstaternes forpligtelser og begrænsninger heri er det foreslået, at den

medlemsstat, der modtager en anmodning om oplysninger, skal indsamle informa-

tionen, selv om den ikke har brug for oplysningerne til egne skattemæssige formål.

Direktivforslaget forpligter ikke en medlemsstat til at indhente eller videregive

oplysninger, hvis det ville være i strid med lovgivningen i staten at gennemføre

sådanne undersøgelser eller indhente sådanne oplysninger til egne formål. En

medlemsstat kan dog ikke afslå at indhente oplysninger alene med den begrundel-

se, at oplysningerne findes i et pengeinstitut el.lign., eller at oplysningerne vedrø-

rer ejerskabet til fx et selskab eller en fond. Det vil bl.a. indebære, at medlemssta-

ter, der har bankhemmelighed, skal afskaffe denne, hvilket er en markant ændring

i forhold til det gældende direktiv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget indeholder derudover – i modsætning til det gældende direktiv – en

form for såkaldt ”mestbegunstigelsesbestemmelse”. Bestemmelsen medfører, at

hvis en medlemsstat har påtaget sig forpligtelser over for et ikke-EU-land til at

afgive oplysninger i videre omfang, end hvad der følger af direktivet, så skal med-

lemsstaten afgive oplysninger i samme omfang til de øvrige EU-medlemsstater,

som ønsker at indgå et sådant gensidigt videre samarbejde.

Det er endvidere foreslået at lægge visse begrænsninger på medlemsstaternes mu-

ligheder for at anmode om bistand i en anden medlemsstat. Eksempelvis skal en

medlemsstat først anmode en anden medlemsstat om oplysninger, når den har

udtømt egne rimelige muligheder for selv at skaffe oplysningerne.

Administrativt samarbejde mv.

I modsætning til det gældende direktiv indeholder forslaget en række regler om

tilrettelæggelsen af det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne, her-

under bl.a. regler om en organisationsplan, fælles procedureregler, fælles formula-

rer, formater og kanaler for udveksling af oplysninger samt udvidede feed-back-

procedurer.

Det svenske formandskab foreslår, at ECOFIN i 2017 skal overveje en revision af

direktivet efter en rapport fra Kommissionen.

Sagen blev drøftet på ECOFIN den 10. november 2009, hvor der imidlertid ikke

kunne opnås enighed om formandskabets kompromisforslag. Der er især uenig-

hed om forslaget om automatisk informationsudveksling, som vil pålægge med-

lemsstaterne at have regler om indberetning af de oplysninger, som skal videre-

sendes.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i EF-traktatens artikel 93 og 94, som kræver enstemmig

vedtagelse af medlemslandene.

Nærhedsprincippet

Bekæmpelse af skattesvig fordrer et effektivt administrativt samarbejde på EU-

niveau, som kun kan opnås ved en fælles retsakt. Regeringen vurderer derfor, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Høring

Direktivforslaget har været i høring hos Advokatsamfundet, CEPOS – Center for

Politiske Studier, Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, For-

eningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer samt Forsikring og

Pension.

Advokatsamfundet anfører retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved en be-

stemmelse i Kommissionens forslag, der tillægger udenlandske embedsmænd ad-

gang til at gøre brug af lokale kontrolbeføjelser. Denne bestemmelse er udgået i

formandskabets kompromisforslag.

Advokatsamfundet kritiserer desuden en bestemmelse om udenlandsk bevismate-

riale, som efter Advokatsamfundets opfattelse indskrænker de nationale domstoles

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

adgang til at vurdere værdien af disse beviser. Hertil skal bemærkes, at den pågæl-

dende bestemmelse alene går ud på, at en medlemsstat kan påberåbe eller anvende

oplysninger, rapporter mv., som den har modtaget fra en anden medlemsstat, som

bevismateriale på samme måde som tilsvarende oplysninger, rapporter mv., som

staten har modtaget fra andre af dens myndigheder.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Efter gældende dansk ret varetages de opgaver, der omfattes af direktivet, af

SKAT.

Konsekvenserne af forslaget om automatisk udveksling af oplysninger er endnu

ikke vurderet, da det endnu ikke er afklaret, hvilke oplysninger der skal være om-

fattet af automatisk informationsudveksling. Det er muligt, at der kan være behov

for at tilpasse de danske indberetningsregler. Det er ligeledes muligt, at der må

ændres i kontrol- og indberetningsreglerne vedrørende danske pengeinstitutter

mv.

Forslaget indeholder tidsfrister for bl.a. besvarelse af anmodninger om oplysnin-

ger. Sådanne tidsfrister findes ikke i gældende dansk ret og kræver derfor muligvis

en ændring i lovgivningen.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Gennemførelse af direktivforslaget vil medvirke til at begrænse provenutab, der

opstår ved skatteunddragelse og utilsigtet udnyttelse af skatteregler. Direktivet vil

således have en positiv virkning for statsfinanserne og samfundsøkonomien.

Gennemførelse af direktivforslaget forventes at medføre et behov for øgede res-

sourcer i SKAT, herunder udgifter til systemudvikling. Der kan ikke skønnes over

størrelsen heraf, før direktivets endelige udformning kendes, og før det er endeligt

afklaret, hvilke oplysninger der skal udveksles automatisk, og hvilke statistiske

oplysninger medlemsstaterne skal afgive, samt fremgangsmåden herfor. Disse

udgifter afholdes inden for SKATs eksisterende udgiftsrammer.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er tidligere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for ECOFIN den 10. november 2009.

Holdning

Dansk holdning

Danmark kan generelt støtte forslaget om et nyt bistandsdirektiv, herunder for-

mandskabets justeringer, idet man arbejder for, at omfanget af den automatiske

informationsudveksling bliver så bredt som muligt.

Andre landes holdninger

Flertallet af medlemsstater forventes at kunne støtte det nye bistandsdirektiv, idet

enkelte lande dog har reservationer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2f:

(evt.) Skat – Grænseoverskridende solidarisk hæf-

telse ved momssvig

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag om ændring af momsdirektivet for så vidt angår indførelse af

grænseoverskridende solidarisk hæftelse mellem sælger og køber ved momssvig. ECOFIN forven-

tes at drøfte en fremskridtsrapport fra formandskabet vedr. status for forhandlingerne om forsla-

get.

KOM(2008)805

Baggrund

ECOFIN vedtog den 28. november 2006 konklusioner om at udvikle en anti-

svigstrategi på EU-plan, navnlig på moms- og afgiftsområdet, som supplement til

nationale tiltag på samme område.

På ECOFIN-mødet den 5. juni 2007 forelagde Kommissionen en foreløbig rap-

port om udviklingen af anti-svigstrategien. ECOFIN vedtog konklusioner, som

dels tog Kommissionens rapport til efterretning, og dels opfordrede Kommissio-

nen til at fremsætte forslag til ændringer af momsdirektivet (2006/112/EF) og

forordningen om medlemslandenes administrative samarbejde om moms (EF nr.

1798/2003), herunder et direktivforslag om indførelse af grænseoverskridende

solidarisk hæftelse for moms.

Indhold

Kommissionen fremsatte i december 2008 forslag til ændring af momsdirektivet

med henblik på at bekæmpe momssvig i forbindelse med import og andre græn-

seoverskridende transaktioner. Kommissionens forslag omfattede to elementer:



Indførelse af skærpede krav til oplysninger og dokumentation som betingel-

se for at udskyde betalingen af moms af varer, der importeres fra et land

uden for EU til ét medlemsland (det første importland i EU) med henblik

på salg eller overførsel til et andet medlemsland (det endelige importland i

EU).

Indførelse af grænseoverskridende solidarisk hæftelse mellem sælger og kø-

ber for betaling af moms ved en vareleverance inden for EU, hvis sælger ik-

ke indgiver en listeangivelse om leverancen, eller hvis sælgers listeangivelse

er mangelfuld i forhold til indholdskravene.

På ECOFIN-mødet den 9. juni 2009 blev der opnået politisk enighed om delfor-

slag nr. 1, og de pågældende ændringer er blevet formelt vedtaget og offentliggjort

som Rådets direktiv 2009/69/EF.

Med hensyn til delforslag nr. 2 foreslår Kommissionen konkret en udvidelse af

momsdirektivets artikel 205, som i dag indeholder hjemmel for medlemslandene

til at fastsætte, at én eller flere personer ud over den betalingspligtige hæfter soli-

darisk for momsen, til også at omfatte grænseoverskridende salg af varer inden for

EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget indebærer, at en virksomhed i ét EU-land, der sælger varer til en virk-

somhed i et andet EU-land, pålægges grænseoverskridende solidarisk hæftelse for

betalingen af købers moms af varerne, hvis sælger ikke opfylder forpligtelserne til

at indgive en listeangivelse om vareleverancen, eller hvis sælgers listeangivelse er

mangelfuld i forhold til indholdskravene i direktivet.

Denne solidariske hæftelse skal ikke finde anvendelse, hvis køber indgiver en

momsangivelse, der indeholder samtlige relevante oplysninger om varetransaktio-

nen, eller hvis sælger over for myndighederne i købers medlemsland kan anføre en

behørig begrundelse for den manglende eller mangelfulde listeangivelse.

Det tjekkiske formandskab fremsatte i 1. halvår 2009 et kompromisforslag, der

udbyggede og modererede det oprindelige forslag om solidarisk hæftelse med et

krav om, at sælger ved gennemførelse af vareleverancen vidste eller burde have

vidst, at køber ville unddrage sig betalingen af momsen af varerne (en såkaldt ”vi-

denstest”). Der kunne imidlertid ikke opnås enighed om kompromisforslaget.

Det svenske formandskab har efterfølgende fremlagt et notat med henblik på en

principiel diskussion af forslaget solidarisk hæftelse. Heri indgår overvejelser om,

hvilke skatte- og retsprocessuelle regler, der skal finde anvendelse ved gennemfø-

relse af eventuelt krav om solidarisk hæftelse for betaling af moms, herunder om

det er de processuelle regler i sælgers eller købes land, der skal finde anvendelse.

På ECOFIN den 2. december 2009 ventes en drøftelse af en fremskridtsrapport

fra formandskabet vedr. status for forhandlingerne om forslaget.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i EF-traktatens artikel 93.

Nærhedsprincippet

Bekæmpelse af momssvig foregår mest effektivt på EU-plan. Samtidig vil en æn-

dring af lovgivningen på EU-plan medføre et harmoniseret grundlag for bekæm-

pelse af svig. Regeringen vurderer derfor, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

Høring

Kommissionens forslag om ændring af momssystemdirektivet for så vidt angår

momssvig i forbindelse med import og andre grænseoverskridende transaktioner

blev den 5. januar 2009 sendt i høring hos følgende danske branche- og interesse-

organisationer:

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Told- og Skatte-

forbund, Dansk Transport og Logistik, Foreningen af Danske Revisorer, Forenin-

gen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Hånd-

Det såkaldte listesystem blev udviklet i forbindelse med etableringen af Det Indre Marked til at kontrollere den direkte

varehandel mellem momspligtige virksomheder inden for EU. Listesystemet indebærer, at momspligtige virksomheder med

vareleverancer

inden for EU (vareeksport til andre EU-lande), skal anføre disse på periodevise listeangivelser til skattemyndig-

hederne i leverancelandet, mens momspligtige virksomheder med

vareerhvervelser

inden for EU (vareimport fra andre EU-

lande) skal anføre disse på den indenlandske momsangivelse til skattemyndighederne i erhvervelseslandet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

værksrådet, Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer, LO - Lands-

organisationen og Skatterevisorforeningen.

Dansk Industri har til forslaget om solidarisk hæftelse for moms bemærket, at

forslaget pålægger erhvervslivet unødige økonomiske og administrative byrder.

Samtidig bemærker Dansk Industri, at det ikke klart, hvad sælger skal gøre for at

være sikker på at undgå at blive solidarisk hæftende for købers moms.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

I den danske momslov (lov om merværdiafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af

14. oktober 2005) er det i § 46, stk. 8, fastsat, at SKAT kan pålægge en dansk virk-

somhed solidarisk hæftelse for betaling af moms af det indenlandske salg, som en

anden dansk virksomhed ellers er betalingspligtig for.

En gennemførelse af forslaget vil kræve ændringer af den danske momslov og

eventuelt også af den danske momsbekendtgørelse til også at omfatte krav om

solidarisk hæftelse for moms ved grænseoverskridende salg inden for EU.

Satsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget om solidarisk hæftelse for moms kan indbringe provenu, i det omfang

SKAT med bistand fra skattemyndighederne i et andet EU-land gør en solidarisk

hæftelse for moms gældende over for en virksomhed i dette andet EU-land. Det

er dog ikke muligt at skønne over provenuets størrelse.

Forslaget om solidarisk hæftelse mellem sælger og køber for betaling af moms af

vareleverancer inden for EU kan potentielt medføre økonomiske konsekvenser

for de enkelte danske virksomheder, der forsømmer at indgive listeangivelse eller

indgiver en mangelfuld listeangivelse.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens forslag har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til

orientering forud for ECOFIN den 9. juni 2009.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen kan i princippet tilslutte sig tanken om at indføre en ordning for græn-

seoverskridende solidarisk hæftelse mellem sælger og køber ved vareleverancer

inden for EU, idet den solidariske hæftelse dog kun bør gælde i tilfælde, hvor sæl-

ger vidste (forsæt) eller burde vide (groft uagtsomt), at køber ville unddrage sig

betalingen af sin moms.

Regeringen mener principielt, at det bør være de skatte- og retsprocessuelle regler

i sælgers land, der skal finde anvendelse ved gennemførelse af et krav om solida-

risk hæftelse for moms, idet det som udgangspunkt hører til medlemslandenes

nationale suverænitet at fastsætte regler for myndighedsudøvelse inden for egne

grænser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre landes holdninger

Der er generelt enighed blandt medlemslandene om at indføre grænseoverskri-

dende solidarisk hæftelse for moms. Der er dog fortsat uenighed om grundlaget

for kravet om solidarisk hæftelse, herunder hvilke betingelser, der kan stilles til

graden af sælgers viden eller mistanke om købers momssvig, og om hvilke skatte-

og retsprocessuelle regler, der skal finde anvendelse ved gennemførelse af et krav

om solidarisk hæftelse for moms.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3a:

Skat – Anti-svigsaftaler med Liechtenstein og andre

tredjelande

Resumé

På ECOFIN den 2. december 2009 ventes en ny drøftelse af EU’s anti-svigsaftaler med tredje-

lande med henblik på at opnå politisk enighed om en anti-svigsaftale med Liechtenstein samt

vedtage forhandlingsmandater til lignende aftaler med Andorra, Monaco, San Marino og

Schweiz.

Baggrund og indhold

ECOFIN vedtog den 9. juni 2009 rådskonklusioner, der fremhæver betydningen

af god regeringsførelse på skatteområdet, særligt i forhold til øget gennemsigtig-

hed, udveksling af oplysninger og fair skattekonkurrence med henblik på at sikre

lige konkurrencevilkår og bekæmpe skattesvig. Konklusionerne vedrører både

initiativer inden for EU samt EU’s aftaler med tredjelande. ECOFIN opfordrede

bl.a. Kommissionen til hurtigt at afslutte de igangværende forhandlinger om en

anti-svigsaftale med Liechtenstein og noterede sig Kommissionens hensigt om at

forberede oplæg til forhandlingsmandater til lignende anti-svigsaftaler med An-

dorra, Monaco, San Marino og Schweiz.

Forhandlinger om en anti-svigsaftale med Liechtenstein

Kommissionen fik i 2006 mandat til at forhandle med Liechtenstein om en aftale

mellem på den ene side EU og dens medlemsstater og på den anden side Liech-

tenstein til bekæmpelse af svig og enhver anden ulovlig aktivitet til skade for par-

ternes finansielle interesser. Aftalen skal medføre, at parterne skal bistå hinanden

med udveksling af oplysninger vedrørende direkte og indirekte skatter, moms

samt told- og landbrugslovgivning – både som led i gensidig administrativ bistand

og gensidig retshjælp.

Under forhandlingerne blev en sag afdækket om tyske borgeres bankkonti i liech-

tensteinske banker, som ejerne ikke havde oplyst til de tyske skattemyndigheder.

Efter det daværende aftaleudkast ville Liechtenstein kun skulle yde bistand i sager

om skattesvig, som defineret efter liechtensteinsk lovgivning. Efter liechtensteinsk

lovgivning anses det ikke som skattesvig at undlade at selvangive indtægter til sine

skattemyndigheder. Myndighederne i Liechtenstein kan endvidere ikke gennem-

tvinge et pålæg til en liechtensteinsk bank om at fremsende oplysninger, hvis ban-

ken nægter at udlevere oplysningerne. Efter det daværende aftaleudkastet ville de

tyske myndigheder således ikke have kunnet få bistand fra Liechtenstein.

I november 2008 opfordrede ECOFIN Kommissionen til – på baggrund af det

gældende mandat – at genoptage forhandlingerne med Liechtenstein med henblik

på at opnå forbedringer og yderligere garantier for at sikre reel administrativ bi-

stand og adgang til oplysninger f.eks. i sager om skattesvig, herunder i forhold til

såkaldte ”Stiftungs”. I opfølgning herpå vedtog ECOFIN i februar 2009 rådskon-

klusioner, som anmodede Kommissionen om at fortsætte forhandlingerne med

Liechtenstein med henblik på at opnå en mere effektiv aftale. Aftalen indebærer

således, at Liechtenstein skal udveksle oplysninger i sager, selvom der ikke efter

Liechtensteins lovgivning er tale om skattesvig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I december 2008 indgik USA en aftale med Liechtenstein, som sikrer reel infor-

mationsudveksling og opfylder OECD’s standarder for informationsudveksling på

skatteområdet – indeholdt i artikel 26 af OECD’s skattemodelkonvention, som

indebærer informationsudveksling på anmodning, også vedr. bankoplysninger.

Den 12. marts 2009 – forud for G20-mødet den 2. april – afgav Liechtenstein en

erklæring om, at man forpligter sig til fuld implementering af OECD’s standarder

for informationsudveksling, og at man i den forbindelse ville fortsætte forhandlin-

gerne med EU om en revideret anti-svigsaftale.

Kommissionens forhandlinger med Liechtenstein har resulteret i et udkast til en

aftale, der sikrer informationsudveksling på anmodning i overensstemmelse med

OECD’s standarder med henblik på effektiv administrativ bistand på skatteområ-

det og bekæmpelse af skatteunddragelse.

ECOFIN ventes den 2. december 2009 at drøfte det foreliggende udkast til anti-

svigsaftale med Liechtenstein med henblik på at opnå politisk enighed.

Forhandlingsmandater med Andorra, Monaco, San Marino og Schweiz

I perioden op til G20-mødet den 2. april 2009 i London tilkendegav en række

lande, at man ville forpligte sig til OECD’s standarder for transparens og informa-

tionsudveksling på skatteområdet. I lyset af disse erklæringer fra Andorra, Mona-

co, San Marino og Schweiz har Kommissionen udarbejdet forslag til forhand-

lingsmandater til anti-svigsaftaler med disse lande på linje med den aftale, der ven-

tes indgået med Liechtenstein. Aftalerne skal således omfatte informationsudveks-

ling på skatteområdet efter anmodning i overensstemmelse med OECD’s stan-

darder – både som led i gensidig administrativ bistand og gensidig retshjælp.

ECOFIN ventes den 2. december 2009 at vedtage forhandlingsmandater til

Kommissionen til at forhandle anti-svigsaftaler med de øvrige tredjelande.

Nærhedsprincippet

Bekæmpelse af svig vedrørende direkte og indirekte skatter, moms samt told- og

landbrugslovgivning fordrer et effektivt administrativt samarbejde mellem på den

ene side EU og dens medlemsstater og på den anden side det pågældende tredjeland.

Regeringen vurderer derfor, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-

pet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Effektive anti-svigsaftaler med Liechtenstein og øvrige tredjelande vil medvirke til

at sikre overholdelsen af dansk lovgivning. Aftalerne vurderes ikke at nødvendig-

gøre ændringer af dansk lovgivning.

Statsfinansielle konsekvenser

Effektive anti-svigsaftaler med Liechtenstein og øvrige tredjelande vil bl.a. med-

virke til at imødegå skattesvig mv. og deraf afledt tab for de offentlige finanser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke umiddelbare samfundsøkonomiske konsekvenser, men initiativer til at

forhindre skatteunddragelse mv. vil have positive samfundsøkonomiske konsekven-

ser.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om en anti-svigsaftale med Liechtenstein og mandater til forhandlinger med

Andorra, Monaco, San Marino og Schweiz blev forelagt Folketingets Europaudvalg

til forhandlingsoplæg forud for ECOFIN den 20. oktober 2009.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter, at ECOFIN intensiverer arbejdet for at bekæmpe skattesvig

mv., herunder i forbindelse med EU’s aftaler med tredjelande.

Regeringen støtter vedtagelsen af det foreliggende udkast til en anti-svigsaftale med

Liechtenstein. Regeringen lægger vægt på, at aftalen er mindst ligeså effektiv som

den aftale, USA har indgået med Liechtenstein, der opfylder OECD’s standarder

og sikrer reel informationsudveksling. Det er endvidere vigtigt, at aftalen er effek-

tiv til at imødegå svig, herunder så finansielle institutioner i Liechtenstein ikke an-

vendes til aktiviteter, der har karakter af skattesvig i forhold til andre lande.

Regeringen støtter Kommissionens hensigt om at iværksætte forhandlinger med

Andorra, Monaco, San Marino og Schweiz med henblik på at indgå anti-

svigsaftaler på linje med den ventede aftale med Liechtenstein. Det er vigtigt at

fremskynde processen for at udnytte det internationale momentum i forhold til

bekæmpelse af skatteunddragelse og landenes tilkendegivelser om at leve op til

OECD’s standarder for informationsudveksling på skatteområdet.

Andre landes holdninger

Der ventes bred opbakning til indgåelsen af en effektiv anti-svigsaftale med Liech-

tenstein, der sikrer informationsudveksling i overensstemmelse med OECD’s

standarder.

Der ventes endvidere bred støtte til forhandlingsmandater til lignende aftaler med

Andorra, Monaco, San Marino og Schweiz fra en række lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3b:

Resumé

Skat – Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

Adfærdskodeksgruppen for erhvervsbeskatning aflægger rapport om arbejdet under det svenske

EU-formandskab. Gruppen har undersøgt, om EU-landene overholder aftalen i adfærdskodek-

sen om at afvikle allerede sortlistede ordninger og ikke at indføre nye ordninger, der kan skade

andre lande. Gruppen er desuden begyndt på andre arbejdsopgaver. ECOFIN ventes at tage

rapporten til efterretning.

Baggrund

Som del af EU’s skattepakke indgik EU-landene i december 1997 en politisk aftale

om, at et land ikke må have skadelige særordninger med nedsat beskatning på

selskabsområdet med henblik på at tiltrække udenlandske investeringer. De nye

EU-lande har tilsluttet sig denne aftale.

Adfærdskodeksen har kriterier for, hvornår en skatteordning anses som skadelig.

Hovedprincippet er, at en ordning er skadelig, hvis den:



medfører et betydeligt lavere effektivt beskatningsniveau (f.eks. 0-

beskatning) i forhold til den normale beskatning i det pågældende land, og

er isoleret fra landets egen økonomi (f.eks. hvis ordningen kun medfører

fordele for udenlandsk ejede virksomheder eller kun for transaktioner med

udenlandske virksomheder).

EU-landene må ikke indføre nye ordninger i strid med kodeksen (”standstill”), og

de skal ophæve eller ændre deres gældende skadelige ordninger, så de skadelige

elementer fjernes (”rollback”). ECOFIN etablerede i 1998 en særlig adfærdsko-

deksgruppe til at overvåge, at kodeksen overholdes. Gruppen træffer afgørelse

ved ”bred enighed”.

ECOFIN besluttede den 2. december 2008, at adfærdskodeksgruppen også skal

undersøge



anti-misbrug af bl.a. selskabsskatteregler, bl.a. eventuel fælles forståelse af

retspraksis som følge af de seneste afgørelser ved EF-domstolen, og herun-

der forståelse af ægte økonomisk virksomhed. EF-domstolen har nemlig

lagt vægt på, at skatteregler, som skal hindre placering af indtægt i et selskab

i et land eller område med lav beskatning, er i strid med den fri etablerings-

ret, hvis det pågældende selskab faktisk udøver økonomisk virksomhed,

gennemsigtighed og informationsudveksling vedrørende transfer pricing

(sager om interne transaktioner mellem koncernforbundne selskaber),

administrativ praksis, herunder medlemsstaternes praksis, også på regionalt

eller lokalt niveau, med at lempe beskatning i et omfang, der kan anses som

skadeligt, og

forholdet til tredjelande.



Gruppen rapporterer løbende til Rådet, hvilket ventes igen at ske den 2. december

2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Adfærdskodeksgruppen aflægger rapport til ECOFIN om det fortsatte arbejde

med at overvåge overholdelse af pligten til ”standstill”.

Standstill

Adfærdsgruppen har fortsat undersøgelsen af tre ordninger på henholdsvis Guern-

sey, Isle of Man og Jersey samt en nederlandsk ordning med særlig beskatning af

renter.

Gruppen anmodede Kommissionen om en beskrivelse af ordningerne på Isle of

Man, Guernsey og Jersey, og den vil først bedømme ordningerne efter at have

modtaget beskrivelsen.

Nederlandene har gennemført regler om renteboks, som medfører, at koncern-

intern renteindkomst beskattes med 5 pct. (ligesom koncern-intern renteudgift har

en fradragsværdi på 5 pct.), hvor den generelle selskabsskattesats er på 25,5 pct.

Renteboksen er endnu ikke trådt i kraft. Kommissionen har vurderet, at reglerne

ikke strider mod statsstøtteforbudet, hvis der sker visse ændringer af reglerne, så

de bliver obligatoriske for de koncerner, der opfylder reglernes betingelser.

Nederlandene skal nu tage stilling til om reglerne skal ændres, og i givet fald skal

Nederlandene og Kommissionen udarbejde en beskrivelse af de ændrede regler

om renteboks, inden adfærdskodeksgruppen vurderer reglerne.

Gruppens øvrige arbejde

Adfærdskodeksgruppen påbegyndte behandlingen af den del af det fremtidige

arbejdsprogram, som ligger udover ”rollback” og ”standstill”, nemlig anti-

misbrug, gennemsigtighed og informationsudveksling vedrørende transfer pricing,

administrativ praksis og forholdet til tredjelande.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke betydning for gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke umiddelbare statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rapporten har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser, men begrænsning

af skadelig skattekonkurrence som følge af afvikling af ordninger vil have positive

samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om adfærdskodeksgruppens rapporter blev senest forelagt for Europaudvalget

til orientering forud for ECOFIN den 2. december 2008.

Holdning

Dansk holdning

Danmark er enig i rapporten og kan støtte, at ECOFIN tager rapporten til efterret-

ning.

Andre landes holdninger

Alle medlemslande ventes at være enige i rapporten og støtte, at ECOFIN tager

rapporten til efterretning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4a:

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten –

Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

Resumé

ECOFIN ventes på det kommende rådsmøde at vedtage beslutninger under Traktatens artikel

104.6 om eksistens af uforholdsmæssigt store underskud i 2009 og henstillinger under Trakta-

tens artikel 104.7 om korrektion af uforholdsmæssigt store underskud inden for en given frist for

Belgien, Italien, Portugal, Nederlandene, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig.

ECOFIN ventes endvidere at vedtage reviderede henstillinger til Frankrig, Irland, Spanien og

UK, samt en beslutning om utilstrækkelig opfølgning på en tidligere henstilling til Grækenland

under Traktatens artikel 104.8.

Baggrund

Den globale finansielle og økonomiske krise har medført betydelig forværring af

offentlige budgetsaldi og gældskvoter i EU. 11 EU lande vurderes allerede i 2008

at have overskredet Traktatens referenceværdi på 3 pct. af BNP. På basis af

Kommissionens efterårsprognose fra november 2009, forventes op mod 21 EU-

lande i 2009 og 26 lande i 2010 at have underskud på de offentlige budgetter, der

overskrider referenceværdien,

jf. figur 1.

Figur 1

Offentlig saldo, 2008-2010

Pct. af BNP

-2

-4

-6

-8

-10

-12

-14

-16

Saldo 2008

Saldo 2009

Saldo 2010

Kilde: Kommissionens efterårsprognose november 2009.

-2

-4

-6

-8

-10

-12

-14

-16

Kommissionens efterårsprognose peger således på en forringelse af den gennem-

snitlige offentlige saldo i EU-landene fra et underskud på 2,8 pct. af BNP i 2008

til et underskud på 7 pct. i 2009 og 7,5 pct. i 2010. En del af forværringen af de

offentlige finanser skyldes de betydelige finanspolitiske lempelser, som er gennem-

ført med henblik på at styrke aktivitet og beskæftigelse i lyset af den økonomiske

krise i overensstemmelse med den europæiske økonomiske genopretningsplan,

der blev vedtaget i december 2008. Hertil kan lægges virkningen fra de automati-

ske stabilisatorer bl.a. i form af reducerede skatteindtægter og voksende sociale

overførsler. Herudover har de fleste EU-lande implementeret finansielle red-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ningspakker, som kan belaste de offentlige finanser fremover. Det bemærkes end-

videre, at nogle lande ikke i tilstrækkelig grad har benyttet de foregående års gun-

stige konjunktursituation til at konsolidere de offentlige finanser, hvilket indebæ-

rer, at udgangspunktet for de offentlige finanser er dårligere, end det kunne have

været.

EU-landenes ekspansive økonomiske politik nødvendiggør gennemførelsen af

exitstrategier med fokus på den finanspolitiske konsolidering og sikring af den

langsigtede holdbarhed inden for rammerne af Stabilitets- og Vækstpagten. I den

forbindelse spiller henstillingerne i proceduren for uforholdsmæssigt store under-

skud en vigtig rolle i forbindelse med fastsættelse af ambitiøse, men realistiske

tidsfrister for korrektionen af de uforholdsmæssigt store underskud, der under-

støttes af en konsolideringsstrategi og anbefalinger vedr. finanspolitisk holdbar-

hed.

Proceduren for uforholdsmæssigt underskud blev i foråret 2009 iværksat for lan-

de, som vurderes at have overskredet referenceværdien for budgetsaldoen på 3

pct. af BNP allerede i 2008. Der er således iværksat procedurer og vedtaget hen-

stillinger for Frankrig, Spanien, Irland, Grækenland og UK i april 2009 og for Li-

tauen, Letland, Malta, Polen, Rumænien og Ungarn i juli 2009.

Indhold

ECOFIN ventes den 2. december at behandle forslag fra Kommissionen vedr.

proceduren for uforholdsmæssigt store underskud. Kommissionen har fremsat

forslag om nye henstillinger til ni lande samt foretaget vurderinger af implemente-

ringen af tidligere vedtagne henstillinger til fem lande.

Ventede henstillinger til Belgien, Italien, Portugal, Nederlandene, Slovakiet, Slovenien, Tjekki-

et, Tyskland og Østrig

Kommissionen har udarbejdet rapporter for Belgien, Italien, Portugal, Nederlan-

dene, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig i henhold til Traktatens

artikel 104.3, som specificerer, at Kommissionen skal levere en rapport, hvis et

land ikke opfylder kravene vedr. offentlige budgetunderskud og/eller gældskvoter.

Den økonomiske og finansielle komité (EFC) har efterfølgende drøftet Kommis-

sionens rapporter i henhold til Traktatens artikel 104.4, der angiver, at EFC skal

afgive udtalelser på baggrund af de udarbejdede rapporter.

Kommissionen og EFC vurderer, at der foreligger uforholdsmæssigt store under-

skud i de ni lande, idet underskuddene ikke opfylder dobbeltbetingelsen om at

være tæt på og kun midlertidigt over 3 pct. af BNP,

jf. bilag.

På den baggrund har

Kommissionen fremsat forslag vedr. hhv. Belgien, Italien, Portugal, Nederlande-

ne, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, der lægger op til dels råds-

beslutninger vedr. eksistensen af uforholdsmæssigt store underskud (jf. Traktatens

artikel 104.6) og dels rådshenstillinger til de enkelte lande med henblik på at brin-

ge situationen med uforholdsmæssigt store underskud til ophør (jf. Traktatens

artikel 104.7).

Henstillinger til de enkelte medlemslande indebærer 1) en frist på 6 måneder for

iværksættelse af effektive tiltag til strukturelle budgetforbedringer, 2) en frist for

korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud, der skal være bragt under 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

pct. af BNP året efter, medmindre der foreligger

særlige omstændigheder,

som kan

begrunde flerårige frister samt 3) en anbefalet årlig forbedring af den strukturelle

saldo, som er konsistent med fristen, og som skal udgøre mindst 0,5 pct. af BNP.

Henstillingerne indeholder endvidere mindre bindende anbefalinger om bl.a. sær-

lige udfordringer for det pågældende land.

Kommissionen fastslår i udkastet til henstillinger til Belgien, Italien, Portugal, Ne-

derlandene, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig vedr. korrektion af

budgetunderskuddene, at den økonomiske krise udgør

særlige omstændigheder,

som

kan begrunde flerårige frister.

Principperne for henstillingerne vurderes at ligge på linje med de henstillinger, der

er rettet til de medlemslande, som tidligere blev omfattet af proceduren. Lande

med relativt store underskud får relativt lange tidsfrister for korrektion, men bliver

samtidigt pålagt relativt ambitiøse krav vedr. de årlige strukturelle budgetforbed-

ringer,

jf. tabel 1.

Tabel 1

ECOFIN’s ventede anbefalinger i forbindelse med proceduren for uforholdsmæssigt store

underskud

Nominel

budgetsaldo

2009

Belgien

Italien

Nederlandene

Portugal

Slovakiet

Slovenien

Tjekkiet

Tyskland

Østrig

-5,9

-5,3

-4,7

-8,0

-6,3

-6,6

-3,4

-4,3

Konsolidering

start

2010

2011

2010

2011

Frist for korrek-

tion

2012

2013

Årlig strukturel

stramning

(gns., % af BNP)

0,75

0,5

0,75

1,25

1,0

0,75

1,0

0,5

0,75

Kilde: Kommissionens anbefalinger vedr. korrektion af de uforholdsmæssigt store underskud og

Kommissionens efterårsprognose af november 2009.

Kommissionen foreslår, at alle lande – undtagen Nederlandene, Tyskland og Øst-

rig – skal påbegynde konsolideringen i 2010. Nederlandene, Tyskland og Østrig er

blandt de lande, der ved implementeringen af den europæiske økonomiske genop-

retningsplan blev vurderet at have relativt stort råderum på de offentlige finanser,

og som derfor har gennemført forholdsvis ekspansiv økonomisk politik. Disse

lande skal først påbegynde konsolideringen i 2011.

Kommissionen anbefaler samtlige lande at specificere de tiltag, som er nødvendi-

ge for at korrigere underskuddene inden for de fastsatte frister, samt at fremskyn-

de konsolideringen, hvis den økonomiske situation eller udviklingen i offentlige

finanser viser sig at være mere gunstig end forventet. Lande med gældskvoter over

Traktatens referenceværdi på 60 pct. af BNP tilskyndes endvidere til at accelerere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

reduktionen af den offentlige gæld. Samtlige lande anbefales at gennemføre re-

former med henblik på at øge potentiel BNP-vækst, herunder ved at implemente-

re reformer, der forbedrer kvaliteten af de offentlige finanser.

Kommissionen foreslår endvidere, at Rådets henstillinger omfatter følgende lan-

despecifikke anbefalinger:



Belgien

anbefales at styrke effektiviteten af de mellemfristede finanspolitiske

rammer ved at introducere flerårige budgetlofter, aftaler om budgetter mel-

lem forskellige offentlige administrationsniveauer samt effektive mekanis-

mer til at forbedre overholdelsen af budgetmål. Belgien opfordres endvidere

til at forbedre fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, øge incitamentet til at ar-

bejde samt forbedre konkurrencevilkår i markederne for gas og elektricitet.

Italien

opfordres til at styrke de mellemfristede finanspolitiske rammer samt

forbedre kontrollen med offentlige udgifter samt forbedre sammensætnin-

gen og effektiviteten af det offentlige forbrug. Italien anbefales endvidere at

styrke konkurrencevilkårene i markederne for varer og tjenesteydelser og

reducere de administrative byrder. Italien anbefales herudover at forbedre

funktionen af arbejdsmarkedet på linje med en flexicurity tilgang samt mhp.

at udligne regionale uligheder, samt gennemføre reformer af uddannelsessy-

stemet.

Nederlandene

anbefales at implementere arbejdsmarkedsreformer, der er på

linje med en flexicurity tilgang, og som har til formål at øge beskæftigelsen

blandt kvinder, ældre og ressourcesvage grupper mhp. at øge arbejdstiden

generelt.

Portugal

opfordres til at forbedre den mellemfristede finanspolitiske plan-

lægning samt den løbende kontrol med de offentlige udgifter. Portugal an-

befales endvidere at styrke tilpasningen af økonomien i lyset af eksterne

ubalancer samt fortsætte reformer af uddannelsessystemet samt implemen-

tere lovgivning om modernisering af arbejdsmarkedet mhp. at reducere

segmentering heraf.

Slovakiet

anbefales at styrke håndhævelsen af de mellemfristede finanspoliti-

ske rammer og kontrollen med de offentlige udgifter. Slovakiet opfordres

endvidere til at implementere reformer mhp. at omallokere offentligt for-

brug til uddannelse, forskning og udvikling, innovation samt til forbedring

af erhvervslivets bidrag til forskning. Der anbefales herudover en reduktion

af de administrative byrder samt reformer mhp. styrkelse af livslang læring.

Slovenien

opfordres til at gennemføre yderligere reformer af pensionssyste-

met mhp. at begrænse aldersrelaterede udgifter og forbedre den langsigtede

holdbarhed af de offentlige finanser. Slovenien anbefales at styrke håndhæ-

velsen af de flerårige finanspolitiske planer i lyset af de højere udgifter end

ventet i perioden 2006-2008 samt konsolideringens afhængighed af udgifts-

reduktioner. Der anbefales endvidere øget effektivitet af det offentlige for-

brug mhp. at skabe råderum for øget forbrug på forskning, innovation og

humankapital samt forbedring af funktionen af arbejdsmarkedet.

Tjekkiet

opfordres til håndfast implementering af de mellemfristede finans-

politiske rammer samt forbedret løbende styring af offentlige udgifter.

Tjekkiet anbefales at fortsætte med implementeringen af de nødvendige

pensionsreformer, reformer af sundhedssystemet samt reformer, som øger



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



arbejdsudbuddet og kvaliteten af arbejdskraften og forbedrer effektiviteten

af forskning og udvikling.

Tyskland

opfordres til at styrke implementeringen af den nye finanspolitiske

budgetregel på nationalt og delstatsniveau. Tyskland anbefales ligeledes at

gennemføre reformer, der styrker konkurrencen i servicesektoren samt for-

bedrer integrationen af lavtuddannede og langtidsledige på arbejdsmarkedet

via en flexicurity tilgang, hvor der er fokus på opkvalificering og forbedrede

incitamenter til at arbejde.

Østrig

anbefales at styrke den finanspolitiske disciplin på alle niveauer i den

offentlige sektor via øget transparens og ansvarlighed, især ved at afstemme

finansieringsansvaret, det lovgivende og det administrative ansvar mellem

de forskellige niveauer i administrationen. Østrig anbefales ligeledes at im-

plementere en omfattende strategi, der øger fastholdelsen af de ældre på ar-

bejdsmarkedet ved jobrelateret træning, tilpasning af arbejdsforhold og op-

stramning af betingelserne for tidlig tilbagetrækning, samt forbedre uddan-

nelse af ressourcesvage unge.

Vurdering af Frankrig, Grækenland, Irland, UK og Spaniens implementering af Rådets hen-

stillinger fra april 2009

Kommissionen har seks måneder efter iværksættelsen af proceduren for ufor-

holdsmæssigt store underskud foretaget vurderinger af, hvorvidt Frankrig, Græ-

kenland, Irland, UK og Spanien har gennemført effektive tiltag til strukturelle

budgetforbedringer i overensstemmelse med henstillingerne af april 2009.

Kommissionen finder, at det for Frankrig, Irland, UK og Spanien er berettiget at

vedtage reviderede anbefalinger under Traktatens artikel 104.7. Betingelserne for,

at Rådet kan vedtage reviderede henstillinger, fremgår af Rådets forordning om

gennemførelse af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud og indebærer,

at 1) landet skal have iværksat effektive tiltag i overensstemmelse med de oprinde-

ligt vedtagne anbefalinger og 2) der skal være opstået uventede, negative økono-

miske forhold efter vedtagelsen af den oprindelige henstilling, som har betydelige

ugunstige effekter på de offentlige finanser.

Kommissionen vurderer, at Frankrig, Irland, UK og Spanien har iværksat effekti-

ve tiltag til strukturelle budgetforbedringer i overensstemmelse med Rådets tidli-

gere henstillinger. Kommissionen vurderer endvidere, at de mindre favorable

økonomiske udsigter for disse lande i Kommissionens efterårsprognose fra 2009

sammenlignet med januarprognosen, som lå til grund for Rådets henstillinger af

april, har ugunstige effekter på de offentlige finanser. Kommissionen foreslår på

den baggrund, at Rådet vedtager reviderede henstillinger til Frankrig, Irland, Spa-

nien og UK.

Kommissionens forslag til reviderede henstillinger omfatter en forlængelse af fri-

sten for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud på ét år for alle fire

lande samt skærpede årlige konsolideringskrav,

jf. tabel 2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2

Reviderede henstillinger til Frankrig, Irland, Spanien og UK

Årlig strukturel

Konsolidering

start

2010

-8,3

-12,5

-11,2

2010

2010/11

-12,1

2010/11

Frist for

korrektion

2012

2013

2014

2012

2013

2013/14

2014/15

stramning

(gns., % af

BNP)

mindst 1,0

1,25

mindst 1,5

2,0

mindst 1,25

1,75

markant over

1,0

november 2009

1,75

Nominel

budgetsaldo

2009

Frankrig

Irland

Spanien

april 2009

november 2009

april 2009

november 2009

april 2009

november 2009

april 2009

Kilde: Kommissionens anbefalinger vedr. korrektion af de uforholdsmæssigt store underskud og

Kommissionens efterårsprognose af november 2009.

Kommissionens forslag til anbefalinger i de reviderede henstillinger til Frankrig,

Irland, Spanien og UK ligger på linje med anbefalingerne i de nye henstillinger, jf.

tidligere. De reviderede henstillinger omfatter endvidere følgende anbefalinger:



Frankrig

anbefales at implementere reformer mhp. at forbedre kontrollen

med de offentlige udgiftsrammer særligt ift. sundhedsudgifter og de lokale

myndigheders forbrug. Der anbefales endvidere forbedring af de overord-

nede konkurrenceforhold, reformer af pensionssystemet, modernisering af

arbejdsmarkedet mht. lønmodtagerbeskyttelse og videreudvikling af tiltag

vedr. livslang læring.

Irland

anbefales at styrke den mellemfristede budgetplanlægning samt at

gennemføre reformer af det sociale sikringssystem. Irland opfordres endvi-

dere til at implementere reformer, der gør skattebasen bredere samt reduce-

rer løbende offentlige udgifter. Irland anbefales herudover at gennemføre

produktivitetsforbedrende tiltag og lønpolitikker mhp. at forbedre konkur-

renceevnen og sikre holdbar mellemfristet vækst.

Spanien

anbefales at implementere pensionsreformer og reformer af sund-

hedssystemet mhp. at sikre langsigtet holdbarhed af de offentlige finanser.

Herudover opfordres til fortsat implementering af de mellemfristede bud-

getrammer samt implementering af reformer mhp. at reducere den høje ar-

bejdsløshed og bryde det segmenterede arbejdsmarked op, forbedre uddan-

nelsessystemet samt konkurrenceforhold, særligt i forhold til serviceydelser.

anbefales at sikre, at de reviderede finanspolitiske rammer er forenelige

med en korrektionen af underskuddet, samt underbygger holdbar finanspo-

litisk konsolidering efter underskuddet er korrigeret. UK opfordres til at

implementere reformer mhp. at forbedre kvaliteten af arbejdsstyrken, øge

produktiviteten og opnå besparelser i offentlige udgifter som angivet i UK’s

”Operational Efficiency Program”.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I Kommissionens vurdering af Grækenlands opfølgning på henstillingen fra april

2009 konkluderes modsat de øvrige lande, at Grækenland

ikke

har iværksat effek-

tive tiltag i overensstemmelse med Rådets anbefalinger inden for den fastsatte frist

på seks måneder. Selv om de økonomiske udsigter for Grækenland er forværret i

forhold til januarprognosen, vurderer Kommissionen at dette kun i begrænset

omfang forklarer den betydelige forværring af skønnet for den offentlige budget-

saldo på ca. 9 procentpoint.

Rådets henstilling til Grækenland om at styrke konsolideringen i 2009 med per-

manente tiltag på udgiftssiden er ikke blevet efterlevet. Grækenland forventes

dermed ikke at opfylde målet for underskuddet på 3,7 pct. af BNP i 2009. Græ-

kenlands henstilling anbefalede endvidere en korrektion af det offentlig underskud

senest i 2010. Grækenlands udkast til budgettet for 2010 indebærer imidlertid et

offentligt underskud på 9,4 pct. af BNP i 2010, mens Kommissionen skønner et

underskud på 12,2 pct. af BNP. Rådet ventes derfor at vedtage en beslutning om,

at Grækenland ikke har gennemført effektive tiltag i overensstemmelse med Rå-

dets henstilling af den 27. april 2009.

Hjemmelsgrundlag

Iværksættelsen af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud har hjemmel i

Traktatens artikel 104.6. Vedtagelsen af henstillinger om at bringe situationen med

et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør inden for en given frist har hjemmel

i artikel 104.7. Beslutningen om manglende implementering af effektive tiltag in-

den for den givne frist har hjemmel i artikel 104.8.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser, men efterlevelse af henstil-

lingerne vil forbedre de offentlige finanser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene vil understøtte

vækst og beskæftigelse i Danmark.

Høring

Sagen har ikke været i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Proceduren for uforholdmæssigt store underskud vedr. Belgien, Italien, Portugal,

Nederlandene, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig har ikke tidligere

været forelagt Folketingets Europaudvalg. Proceduren for uforholdsmæssigt store

underskud for Frankrig, Grækenland, Irland, Spanien og UK blev forelagt Euro-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

paudvalget til forhandlingsoplæg den 27. februar 2009 forud for ECOFIN den 10.

marts 2009.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter iværksættelsen af proceduren for uforholdsmæssigt store un-

derskud under Traktatens artikel 104.6 for Belgien, Italien, Portugal, Nederlande-

ne, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig.

Regeringen støtter ligeledes vedtagelsen af henstillinger for Belgien, Italien, Portugal,

Nederlandene, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig under Traktatens

artikel 104.7, der indeholder anbefalinger om en konsolideringsstrategi for korrektion

af det uforholdsmæssigt store underskud inden for en given frist, samt reviderede

henstillinger for Frankrig, Irland, Spanien og UK.

Regeringen støtter endvidere en beslutning under Traktatens artikel 104.8 om, at

Grækenland ikke har gennemført effektive tiltag i overensstemmelse med Rådets

henstilling af den 27. april 2009.

Iværksættelsen af proceduren for alle lande, der overskrider Traktatens reference-

værdi på 3 pct. af BNP, er vigtig i forhold til at give støtte til lande, der står over for

væsentlige udfordringer i forbindelse med at sikre sunde og holdbare offentlige fi-

nanser. Der lægges vægt på at konsolideringsstrategierne er tilstrækkeligt ambitiøse i

forhold til at sikre hurtig og effektiv konsolidering, hvor lande med størst underskud

får længere frister for korrektion, men forpligter sig til større årlige budgetforbedrin-

ger.

Andre landes holdninger

Der ventes bred enighed om iværksættelse af proceduren for uforholdsmæssigt

store underskud samt vedtagelse af henstillinger efter de omtalte principper.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4b:

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten –

Supplement til Belgiens opdaterede stabilitetspro-

gram 2009-2012

Resumé

Som led i udmøntningen af Stabilitets- og Vækstpagten ventes Rådet (ECOFIN) den 2. de-

cember 2009 at vedtage en udtalelse vedrørende supplementet til Belgiens opdaterede stabilitets-

program. Udtalelserne ventes at anbefale Belgien, at implementere de planlagte konsolideringer i

budgettet for 2010, samt at styrke konsolideringsbestræbelserne fra og med 2011 med henblik

på tilbagevenden til holdbare offentlige finanser.

Baggrund

Eurolandene og EU-landene uden for euroen skal årligt udarbejde henholdsvis

stabilitetsprogrammer og konvergensprogrammer. Det enkelte land fremlægger i

sit program mål og økonomisk-politiske tiltag i relation til udviklingen i de offent-

lige finanser på kort- og mellemlangt sigt samt mål og tiltag i relation til finanspo-

litikkens langsigtede holdbarhed. EU-landene uden for euroen redegør endvidere

for deres penge- og valutakurspolitik.

ECOFIN vedtager og offentliggør en udtalelse om det enkelte lands program på

baggrund af vurderinger fra Kommissionen og drøftelse i Den Økonomiske og

Finansielle Komité (EFC).

Stabilitets- og vækstpagten har en grundlæggende målsætning om budgetter ’tæt

på balance eller i overskud’, men målsætningen differentieres i lyset af det enkelte

lands udfordringer. Målsætningen for det enkelte lands strukturelle saldo

bør så-

ledes være mere ambitiøs desto højere gæld, desto lavere potentiel vækst og desto

større finanspolitiske holdbarhedsudfordringer.

Det enkelte lands målsætning bør opfylde tre generelle formål, 1) sikring af en

tilstrækkelig sikkerhedsmargin i forhold til 3-procentsgrænsen for det faktiske

underskud, 2) sikring af hurtige fremskridt mod finanspolitisk holdbarhed, og 3)

sikring af et budgetmæssigt råderum.

Når det gælder eurolande og ERMII-lande bør den mellemfristede målsætning

være et underskud på højst 1 pct. af BNP for lande med lav gæld / høj potentiel

vækst og sigte på ’balance eller overskud’ for lande med høj gæld / lav potentiel

vækst. De lande, der endnu ikke opfylder deres mellemfristede mål, bør sikre årli-

ge strukturelle budgetforbedringer på som udgangspunkt 0,5 pct. af BNP, idet

indsatsen bør være større i gode tider, men kan være mere begrænset i dårlige ti-

der..

Belgien forelagde sin årlige opdatering af stabilitetsprogrammet april 2009 til be-

handling på rådsmødet den 7. juli 2009. ECOFIN vurderede, at programmet

manglede betydningsfuld information, som besværliggjorde vurderingen af tro-

værdigheden af målsætningerne for finanspolitikken og den offentlige gæld, og

opfordrede derfor de belgiske myndigheder til at levere et supplement til det op-

daterede program indeholdende de manglende informationer. Der foreligger nu et

Saldoen renset for konjunktureffekter og engangstiltag

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

supplement til Belgiens opdaterede stabilitetsprogram fra 2009, som ECOFIN

ventes at udtale sig om på rådsmødet den 2. december 2009.

Indhold

ECOFIN vurderede i juli 2009, at Belgiens opdaterede stabilitetsprogram fra april

var ufuldstændigt og behæftet med væsentlige risici for det makroøkonomiske

scenarium. Supplementet til det opdaterede stabilitetsprogram (herefter nævnt

som ”supplementet”) nedjusterer skønnene for bl.a. BNP væksten, den offentlige

saldo og den offentlige gæld.

De belgiske myndigheder forventer, at BNP falder med 3,1 pct. i 2009 og efterføl-

gende vokser med hhv. 0,4, pct. i 2010 og 1,9 pct. i 2011, jf. tabel 1. Dette er en

nedjustering i forhold til april 2009-opdateringen særligt fsva. 2009.

Tabel 1

Sammenligning af nøgletal

2008

BNP (pct. ændring)

Sep. 09

Apr. 09

Inflation (pct.)

Sep. 09

Apr. 09

Output gab

(pct. af potentiel BNP)

Offentlig saldo

(pct. af BNP)

Strukturel

offentlig saldo

(pct. af BNP)

Offentlig gæld

(pct. af BNP)

Apr. 09

Sep. 09

Apr. 09

-2,0

89,7

89,6

-2,4

97,5

93,0

-2,6

101,9

95,0

-2,4

103,9

94,9

-1,9

104,3

93,9

Sep. 09

Apr. 09

Sep. 09

Apr. 09

Sep. 09

1,1

4,5

2,0

1,5

-1,2

-2,3

2009

-3,1

-1,9

0,0

0,7

-2,3

-1,9

-5,9

-3,4

-4,7

2010

0,4

0,6

1,5

1,8

-2,9

-2,7

-6,0

-4,0

-4,4

2011

1,9

2,3

1,6

1,8

-2,3

-1,9

-5,5

-3,4

-4,2

2012

2,4

2,3

1,6

1,7

-1,5

-1,2

-4,4

-2,6

-3,6

På grund af et begrænset finanspolitisk råderum har Belgien kun gennemført be-

grænsede finanspolitiske tiltag som reaktion på den økonomiske krise. Disse tiltag

og den vurderede effekt af de automatiske stabilisatorer var medregnet i april pro-

grammet. Supplementet har taget højde for et større bidrag til forværringen af de

offentlige finanser fra de automatiske stabilisatorer, hvilket har ført til en opjuste-

ring af det offentlige underskud til 5,9 pct. i 2009. Underskuddet ventes at stige til

6,0 pct. i 2010 for derefter gradvist at aftage i de kommende år og opnå balance i

2015.

Den offentlige gæld, som har været nedadgående til og med 2007, steg i 2008 til

89,7 pct. af BNP og forventes at stige de kommende år til 104,3 pct. i 2012.

Kommissionen vurderer, at, på trods af nedjusteringen i supplementet, så er der

en betydelig risiko for en dårligere budgetudvikling end forventet i programmet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det skyldes bl.a. at den makroøkonomiske stabilisering sandsynligvis vil forløbe

langsommere end antaget i supplementet, og at der ikke i tilstrækkeligt omfang

specificeres de konsolideringstiltag, som er nødvendige for at opnå budgetmålene.

Desuden har de belgiske myndigheder udstedt betragtelige garantier til den finan-

sielle sektor, hvilket vil kunne lægge forøget pres på budgetunderskuddene og den

offentlige gæld.

I supplementet angives, at Belgiens mellemfristede budgetmålsætning er at sikre

en gradvis tilbagevenden til balance i 2015. Supplementet nævner dog ikke de mel-

lemfristede mål eksplicit, og specificeres, ifølge Kommissionen, ikke det makro-

økonomiske scenarium tilstrækkeligt.

ECOFIN ventes desuden den 2. december 2009 at henstille til, i henhold til pro-

ceduren om uforholdsmæssigt store underskud, at Belgien nedbringer sit offentli-

ge underskud til under 3 pct. af BNP i 2012.

Rådsudtalelser

Rådet ventes at vedtage udtalelser der bl.a. anbefaler, at Belgien implementerer

den konsolidering, som er planlagt i udkastet til budgettet for 2010, og at den

planlagte konsolidering fra og med 2011 styrkes betydeligt så det sikres, at under-

skuddet bringes under 3 pct. i 2012.

Hjemmelsgrundlag

Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitetsprogrammer har hjemmel i

Traktatens artikel 99.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitetsprogrammer har ingen konse-

kvenser for gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitetsprogrammer har ikke statsfi-

nansielle konsekvenser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitetsprogrammer har ikke i sig selv

samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notater om supplementet

til det opdaterede stabilitetsprogram fra september 2009 for Belgien. Sagen om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Belgiens opdaterede stabilitetsprogram fra april 2009 blev forelagt Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN den 7. juli 2009.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen kan generelt støtte Rådets udtalelser i den form, der kan opnås enig-

hed om, idet der lægges vægt på, at udtalelserne understøtter, at landene iværksæt-

ter konsolideringsplaner for at vende tilbage til holdbare offentlige finanser i lyset

af effekterne af konjunkturnedgangen.

Andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte udkast til rådsudtalelser om supplementet til

det opdaterede belgiske stabilitetsprogram.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5a:

Forberedelse af Det Europæiske Råd den 10.-11.

december 2009 - Finansielt tilsyn

Resumé

I forlængelse af konklusionerne fra ECOFIN og DER i juni har Kommissionen fremlagt for-

slag vedr. en ny struktur for finansielt tilsyn i EU, som etablerer et nyt makro-overvågende or-

gan (ESRB) og en ny samarbejdsstruktur mellem de nationale tilsyn (ESFS), jf. separat dags-

ordenspunkt. Formandskabet sigter efter at opnå politisk enighed om begge forslag med henblik

på en samlet forelæggelse herom for DER i december. Det svenske formandskab ventes på det

kommende møde at orientere om afrapporteringen om forslagene til DER i december.

Baggrund

Kommissionen har den 23. september 2009 fremlagt forslag vedr. en ny struktur

for finansielt tilsyn i EU. Forslagene udmønter konklusionerne fra ECOFIN-

mødet den 9. juni 2009 og DER den 18.-19. juni 2009 på baggrund af Kommissi-

onens meddelelse af 27. maj 2009. Forslagene bygger oprindeligt på anbefalinger-

ne fra de Larosière-arbejdsgruppen fra februar 2009.

Det svenske formandskab har fremlagt en tidsplan, hvorefter der sigtes efter at

opnå politisk enighed om forslagene til en ny tilsynsstruktur forud for DER den

10.-11. december 2009. Efterfølgende kommer konsekvensændringer i en række

konkrete finansielle direktiver som følge af den nye tilsynsstruktur.

Indhold

Kommissionens forslag omfatter to overordnede elementer 1) et europæisk ud-

valg for systemisk risiko (ESRB - European Systemic Risk Board), og 2) et euro-

pæisk system for finansielt tilsyn (ESFS - European System for Financial Supervi-

sion), som omfatter etableringen af tre nye EU-tilsynsorganer (ESA’er - European

Supervisory Authorities).

Der blev opnået politisk enighed om ESRB på ECOFIN i oktober, og formand-

skabet sigter efter politisk enighed om ESFS på det kommende møde, jf. separat

dagsordenspunkt, med henblik på en samlet forelæggelse for DER den 10.-11.

december.

Når der er enighed om de overordnede elementer forventes der efterfølgende

drøftet forslag til konkrete ændringer i de relevante direktiver, f.eks. kapitalkravs-

direktivet.

Det svenske formandskab ventes på det kommende møde at orientere om resulta-

tet af ECOFIN’s drøftelser med henblik på at kunne orientere herom til DER i

december. Det spanske formandskab ventes endnu ikke at have fastlagt en kon-

kret tidsplan for det videre arbejde hermed efter nytår.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets udtalelser

Der har endnu ikke været substansdrøftelser i Europa-Parlamentet vedr. Kom-

missionens konkrete forslag vedr. en ny europæisk tilsynsstruktur eller tidsplanen

for det videre arbejde.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Formandskabets orientering har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Formandskabets orientering har ingen statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Formandskabets orientering har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Der har ikke været foretaget ekstern høring over formandskabets orientering.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europa-udvalg har bl.a. fået forelagt Kommissionens forslag vedr.

ESRB til forhandlingsoplæg i forbindelse med forelæggelsen af dagsordenen for

ECOFIN-mødet den 20. oktober 2009. Ved samme møde fik Folketingets Europa-

udvalg forelagt Kommissionens forsalg vedr. ESFS til orientering. Forslaget vedr.

ESFS forelægges Folketingets Europa-udvalg til forhandlingsmandat ved fremlæg-

gelsen af dagsordenen for det kommende ECOFIN-møde (jf. separat dagsordens-

punkt).

Holdning

Foreløbig dansk holdning

Regeringen vil tage formandskabets orientering til efterretning, og kan støtte en

ambitiøs tidsplan for det videre arbejde under efterfølgende formandskaber.

Andre landes holdning

Alle lande ventes at kunne tage formandskabets orientering til efterretning, og at

støtte en ambitiøs tidsplan for det videre arbejde under efterfølgende formand-

skaber.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5b:

Forberedelse af Det Europæiske Råd den 10.-11.

december 2009 – ECOFIN’s bidrag til drøftelsen af

Lissabonstrategien efter 2010

Resumé

DER vil i foråret 2010 tage stilling til en afløser for Lissabon-strategien for vækst og beskæfti-

gelse, når denne formelt udløber i 2010. Der er fortsat behov for en samlet, overordnet strategi i

EU for at skabe fremdrift i økonomiske reformer i de enkelte lande efter 2010, og ECOFIN

ventes på det kommende møde at give sit første input til udformningen heraf i form af rådskon-

klusioner. Hovedbudskabet fra ECOFIN ventes at være et fortsat overordnet fokus på vækst og

beskæftigelse, men med en række justeringer af prioriteringer og styring, der kan fremme ambitiø-

se og realistiske reformer.

Baggrund

Lissabon-strategien udløber formelt med udgangen af 2010, og det forventes, at

DER i foråret 2010 vil fastsætte rammerne for Lissabon-strategiens afløser efter

2010.

Kommissionens formand præsenterede over sommeren en række idéer hertil i

form af en ”Europa 2020”-strategi. Kommissionen ventes den 26. november at

offentliggøre et konsultationsdokument, som kan danne basis for en drøftelse

heraf med en bredere kreds af interessenter (NGO’er, erhvervsorganisationer

m.v.).

ECOFIN ventes på det kommende møde at vedtage rådskonklusioner som sit

første bidrag til udformningen af Lissabon-strategiens afløser efter 2010. Der ven-

tes at være yderligere lejligheder for ECOFIN til at bidrage hertil frem til DER i

foråret 2010. Andre rådsformationer ventes at vedtage separate bidrag hertil.

Indhold

Lissabon-strategien blev lanceret i 2000 som et redskab til at fremme strukturre-

former med henblik på at styrke vækst og beskæftigelse i EU. Fokus var i begyn-

delsen på at opfylde en række konkrete mål inden 2010 inden for en række områ-

der gennem den såkaldt åbne koordineringsmetode.

Lissabon-strategien blev relanceret i 2005, hvorefter fokus klarere koncentreredes

om vækst og beskæftigelse. Indenfor disse rammer identificerede Lissabon-

strategien bl.a. prioritetsområderne viden og innovation, et dynamisk erhvervskli-

ma, investeringer i mennesker og modernisering af arbejdsmarkeder, samt integre-

rede energi- og klimapolitikker. Afrapportering og overvågning af tiltag indenfor

de forskellige områder blev samlet i ét sæt årlige nationale reformprogrammer

formuleret af landene selv, som herefter danner udgangspunkt for en fælles drøf-

telse af de enkelte landes udfordringer.

Det vurderes, at Lissabon-strategien har bidraget til at skabe fremskridt med kon-

krete strukturreformer i de enkelte EU-lande, men at der fortsat er potentiale for

forbedringer. Der er fortsat brug for en samlet, overordnet ramme for at sikre

fremdrift i økonomiske reformer, når den eksisterende Lissabon-strategi udløber i

2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På den baggrund ventes ECOFIN på det kommende møde at vedtage konklusio-

ner med nedenstående indhold.

Indholdet af Lissabon-strategien efter 2010

Den aktuelle krise har øget behovet for langsigtede strukturelle reformer, der kan

øge vækst og beskæftigelse på længere sigt, herunder for at afhjælpe krisens for-

ventede negative konsekvenser for potentielt output og holdbarheden af de of-

fentlige finanser.

ECOFIN ventes bl.a. i det lys at understrege behovet for, at strategien efter 2010

fortsat fokuserer på vækst og beskæftigelse, således at den sociale dimension og

hensynet til grøn og klimavenlig vækst integreres i dette overordnede fokus.

ECOFIN ventes at lægge vægt på reformer, der forbedrer arbejdsmarkedets og

produkt- og tjenesteydelsesmarkedernes funktion og fleksibilitet, understøtter et

velfungerende indre marked, øger arbejdsproduktiviteten gennem uddannelse,

træning, forskning, udvikling og innovation, forbedrer holdbarheden og kvaliteten

af de offentlige finanser og understøtter transitionen til en grøn og klimavenlig

økonomi.

De styringsmæssige rammer for Lissabon-strategien efter 2010

ECOFIN ventes generelt at støtte, at de overordnede rammer for Lissabon-

strategien fortsætter som hidtil efter 2010, herunder organiseringen af afrapporte-

ringen i årlige opdateringer af samlede nationale reformprogrammer.

ECOFIN ventes imidlertid også at understrege vigtigheden af at forbedre effekti-

viteten af strategien efter 2010, ikke mindst for at øge tilskyndelsen til at gennem-

føre konkrete reformer, som er både ambitiøse og realistiske. Dette kan navnlig

indebære en objektiv og transparent differentiering af de overordnede EU-

målsætninger i forhold til de enkelte lande afhængigt af disses udgangspunkt.

Det gælder også i forhold til at videreudvikle mere systematiske metoder for må-

ling af reformfremskridt, øge fokus på mere tematiske eller horisontale temaer og

på kobling og interaktion mellem de enkelte landes reformer indbyrdes og i for-

hold til fællesskabets politikker.

ECOFIN ventes på den baggrund også at foreslå en strømlining af de mange

konkrete målsætninger, der er indeholdt i den eksisterende Lissabon-strategi, her-

under ved at fokusere på færre endelige mål, en tydeligere opdeling i endelige og

mellemliggende mål, og at begrænse muligheden for at inddrage flere mål over tid,

hvis ikke disse klart kan kobles til og retfærdiggøres ud fra de overordnede mål-

sætninger for strategien.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke direkte konsekvenser for gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke direkte statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke direkte samfundsøkonomiske konsekvenser.

En forlængelse af Lissabon-strategien ud over 2010 vil have positive samfunds-

økonomiske konsekvenser for Danmark og EU som helhed, i det omfang dette

bidrager til, at EU-landene gennemfører strukturreformer med udgangspunkt i

strategien.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

De ventede rådskonklusioner har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europa-

udvalg, men Lissabon-strategiens afløser efter 2010 drøftes løbende i forskellige

rådsformationer og er senest forelagt Folketingets Europa-udvalg den 13. novem-

ber 2009 forud for GAERC.

Holdning

Foreløbig dansk holdning

Regeringen kan støtte de forventede budskaber fra ECOFIN vedr. udformningen

af Lissabon-strategiens afløser efter 2010 som beskrevet.

Desuden henvises til at regeringen har fastlagt dansk holdning i andre rådsforma-

tioner vedrørende Lissabon-strategiens afløser efter 2010.

Andre landes holdning

Der ventes generel opbakning til de forventede budskaber på ECOFIN som be-

skrevet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5c:

Forberedelse af Det Europæiske Råd den 10.-11.

december 2009 – Finansielle exitstrategier

Resumé

ECOFIN ventes på det kommende møde at vedtage rådskonklusioner om principper for finan-

sielle exitstrategier. Der er enighed om behovet for en koordineret strategi, som tager udgangs-

punkt i forholdene i de enkelte lande, og som bør tage udgangspunkt i en tilbagerulning af garan-

tiordningerne før de øvrige støtteordninger. Der ventes enighed om at opfordre EFC og Kommis-

sionen til at arbejde videre med principperne og modaliteterne for sådanne exitstrategier.

Baggrund

Den økonomiske og finansielle krise indebar bl.a., at der i en lang række lande

blev etableret en række støtteordninger til den finansielle sektor i form af garanti-

er, rekapitaliseringer og – i enkelte lande – opkøb af dårlige aktiver.

Der er nu de første tegn på, at situationen på de finansielle markeder er stabiliseret

og i gradvis bedring. Det vil have positive afsmittende virkninger på den finansiel-

le sektor generelt, selv om det er for tidligt at konkludere, at sektorens problemer

er overstået og at støtteordningerne kan sættes i bero.

Det er imidlertid relevant at begynde overvejelserne om principper for afvikling af

støtteordningerne, og på ECOFIN-mødet i november blev der indledt en første

overordnet drøftelse heraf med udgangspunkt i et diskussionspapir fra den øko-

nomiske og finansielle komité (EFC).

I drøftelsen var der generel enighed om en række principper, og ECOFIN ventes

på det kommende møde på den baggrund at vedtage konklusioner med nedenstå-

ende budskaber.

Indhold og udkast til rådskonklusioner

Der ventes i ECOFIN enighed om, at udfasningen af finansielle støtteordninger

skal koordineres mellem medlemsstaterne. Ordningerne indeholder i de fleste

lande incitamenter til udfasning. Koordineringen ventes at lægge op til en gensidig

udveksling af oplysninger vedrørende exit på et tidligere tidspunkt samt åbenhed

om exitstrategier i forhold til offentligheden og den finansielle sektor. En koordi-

neret tilgang forudsætter ligeledes en fælles ramme for, hvordan incitamenterne til

at træde ud af ordningerne styrkes, samt en vurdering af den finansielle stabilitet i

EU som helhed og i de enkelte medlemsstater.

Der ventes i ECOFIN desuden enighed om, at timingen af den faktiske exit skal

baseres på en række forskellige indikatorer, herunder makroøkonomisk og finan-

siel stabilitet og en tilbagevenden til velfungerende kreditformidlingskanaler. Den

konkrete exit fra de finansielle støtteordninger vil afhænge af de specifikke for-

hold i de enkelte lande, og vil ikke nødvendigvis ske samtidigt.

Der ventes i ECOFIN endvidere enighed om, at garantiordningerne bør tilbage-

rulles før rekapitaliseringsordningerne og programmerne for opkøb af dårlige ak-

tiver, idet garantiordningerne griber løbende ind i og forvrider markedets dag-til-

dag funktion, mens de øvrige ordninger har mere karakter af éngangsoperationer,

hvis forvridende effekter snarere optræder på lidt længere sigt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ECOFIN ventes desuden at understrege betydningen af, at bankerne fortsætter

afviklingen af dårlige aktiver, og at medlemslandene understøtter incitamenterne

hertil, og at opfordre den europæiske banktilsynskomité (CEBS) til regelmæssigt at

belyse udviklingen i styrken af bankernes balancer, herunder gennem stress-test af

bankernes afhængighed af offentlig støtte, og tilgængelighed af kapital til udlån I

forbindelse med afvikling af støtteordningerne.

ECOFIN ventes endeligt at opfordre EFC og Kommissionen til at arbejde videre

med principperne og modaliteterne for udfasning af garantierne og de øvrige fi-

nansielle støtteordninger og at rapportere tilbage til ECOFIN herom så snart som

muligt og med regelmæssige mellemrum.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke i sig selv konsekvenser for gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen vurderes ikke i sig selv at have samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Sagen har ikke været i høring

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

På ECOFIN-mødet den 10. november 2009 var der en generel drøftelse af princip-

per for finansielle exitstrategier, som i forbindelse med forelæggelsen af ECOFIN-

dagsordenen blev forelagt Folketingets Europa-udvalg til orientering den 6. novem-

ber 2009.

Holdning

Foreløbig dansk holdning

Regeringen kan støtte rådskonklusionerne.

Andre landes holdning

Der ventes generel opbakning til rådskonklusionerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6a:

(evt.) Finansielle tjenesteydelser – Fælles eurobeta-

lingsområde, SEPA

Resumé

Med SEPA (Single European Payments Area) indføres en ny infrastruktur, således at der

fremover ikke skelnes mellem indenlandske og grænseoverskridende betalingsoverførsler i euro i

Europa. Den nye infrastruktur er således en base for betalingsformidling i euro, og den kan

skabe væsentlige samfundsmæssige gevinster for EU, men det kræver at de SEPA baserede

produkter anvendes i praksis. På det kommende ECOFIN ventes en vedtagelse af rådskonklu-

sioner, der søger at understøtte udbredelsen og anvendelsen af attraktive SEPA baserede produk-

ter.

Baggrund

Formålet med SEPA er at effektivisere betalinger i euro, således at der ikke skelnes

mellem indenlandske og grænseoverskridende transaktioner i euro i EU. Midlet er at

opbygge en fælles infrastruktur for betalinger i euro for herigennem at fjerne de eksi-

sterende nationale barrierer for grænseoverskridende betalinger, fremme konkurren-

cen mellem betalingsydelser og understøtte den økonomiske integration i EU.

SEPA baserede produkter fungerer i dag parallelt med de nuværende betalingsinfra-

strukturer, men skal på længere sigt erstatte dem i de EU-lande, der har euro som

valuta. I Danmark og andre EU-lande, der ikke har euro som valuta, samt i Norge,

Island, Liechtenstein og i Schweiz kan betalingsformidlere tilslutte sig SEPA og til-

byde deres kunder SEPA baserede produkter til transaktioner i euro.

SEPA har været indført i etaper. Fra januar 2008 har danske pengeinstitutter kun-

ne tilbyde kunder at foretage overførsler mellem konti i euro ved brug af ”SEPA

Credit Transfers”. Fra d. 2. november 2009 er det med ”SEPA Direct Debit” ble-

vet muligt at foretage direkte betalingstræk på kundernes konto i stil med Betalings-

service i Danmark.

Indhold

På det kommende ECOFIN forventes en vedtagelse af rådskonklusioner.

Der ventes en konstatering af, at ”SEPA Credit Transfer” to år efter indførelsen

kun anvendes i begrænset omfang i euroområdet og mest til grænseoverskridende

betalinger. Der ventes endvidere en general støtte til udbredelsen af SEPA pro-

dukterne for at opnå så store samfundsøkonomiske gevinster for EU som muligt.

Der ventes en opfordring til deltagerne i SEPA om:



at forstærke indsatsen med at udbygge infrastrukturen med tekniske stan-

darder for kortmarkedet



at udvikle og markedsføre nye produkter, der gør det fordelagtigt at overgå

til SEPA baserede produkter

Der ventes en generel opfordring til at



offentlige myndigheder anvender SEPA baserede produkter så snart som

muligt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Kommissionen og ECB analyserer om der via lovgivning skal sættes bin-

dende slutdatoer for overgang til SEPA Credit Transfers og SEPA Direct

Debits (SDD) for at reducere overgangsperioden til SEPA.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ved rådskonklusioner afgør Europa-Parlamentet, om det vil afgive en udtalelse.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke statsfinansielle konsekvenser

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Ved succesfuld udrulning ventes SEPA at få gavnlige samfundsøkonomiske effek-

ter i EU. Effekterne i Danmark ventes umiddelbart at være beskedne givet at

transaktionsomfanget i euro udgør en relativ lille del af alle de transaktioner, hvor

danske aktører er en part. Omkostninger for danske virksomheder ved at have

aktiviteter i forskellige eurolande vil blive reduceret, f.eks. vil det blive muligt for en

koncern at styre sin likviditet i euro centralt, og på længere sigt kan øget konkurren-

ce på markedet for betalingstjenester i EU medføre lavere priser til gavn for også

danske forbrugere og virksomheder.

Høring

Der er ikke foretaget høring om rådskonklusionerne.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

SEPA projektet er tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN

møderne d. 10. oktober 2007 og d. 22. januar 2008.

Holdning

Dansk holdning

Danmark støtter en effektivisering af betalingsinfrastrukturen i Europa gennem etab-

leringen af SEPA.

Andre landes holdninger

Det ventes, at alle lande vil kunne støtte rådskonklusionerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6b:

Resumé

Finansielle tjenesteydelser – Derivatmarkeder

På det kommende ECOFIN ventes en drøftelse af rådskonklusioner om øget regulering af mar-

kedet for handel med derivater. Formålet er, at skabe bedre gennemsigtighed og forbedre stabilite-

ten på disse markeder, som kan have og har haft indvirkning på den finansielle stabilitet.

Baggrund

Kommissionen har offentliggjort en meddelelse om sikring af et effektivt, sikkert

og stabilt derivatmarked 20. oktober 2009.

Handel med derivater som f.eks. optioner og futures sker i dag ofte direkte mel-

lem køber og sælger ved en såkaldt Over the Counter (OTC) handel. Markedsdel-

tagerne har som følge heraf ikke adgang til oplysninger om de priser, derivaterne

handles til, fordi de ikke er offentligt tilgængelige. Endvidere kan markedsdelta-

gerne ikke værdiansætte deres positioner. Således er handlen med OTC derivater i

dag præget af uigennemsigtighed.

Et derivat er et afledt finansielt instrument. Det kan eksempelvis være en aktieop-

tion, som er en kontrakt, der giver ejeren heraf retten men ikke pligten til at købe

eller sælge en aktie til en aftalt pris på et aftalt fremtidigt tidspunkt. Udviklingen i

optionens værdi afhænger af udviklingen i den underliggende aktie. Køberen af en

aktieoption har en risiko for, at aktieoptionens værdi udvikler sig i sælgers favør

og omvendt. Køberen af en aktieoption har desuden en risiko i forhold til den

underliggende aktie, som aktieoptionens værdi afhænger af. Dertil kommer, at

køber og sælger har en risiko for, at modparten ikke kan opfylde sine forpligtelser.

Sidstnævnte risiko kaldes modpartsrisiko.

Modpartsrisiko er særlig vanskelig at værdifastsætte. Dette har i særdeleshed været

tilfældet i forbindelse med den finansielle krise, hvor det i løbet af krisen blev ty-

deligt, at mange finansielle virksomheder havde nogle helt andre risici på hinan-

den, end de var klar over før krisen.

Hvis en handel cleares via en central modpart betyder dette, at den centrale mod-

part indtræder i alle handler som henholdsvis køber og sælger. Parterne i en han-

del får derfor i sidste ende altid den centrale modpart som modpart. De behøver

derfor ikke bekymre sig om, hvorvidt den, de handler med, er økonomisk svag

eller stærk. Til gengæld koncentreres risikoen hos den centrale modpart, som lø-

bende vil afdække risikoen ved at kræve sikkerhedsstillelse fra dem, der handler

med derivater, alt afhængig af hvor meget de handler. Dermed reduceres mod-

partsrisikoen. Der er i dag ikke nogen dansk central modpart, men flere centrale

modparter med hjemsted i Europa tilbyder at agere central modpart ved derivat-

handler.

En væsentlig del af derivatmarkedet er i dag standardiseret så langt, at det er mu-

ligt at øge lovreguleringen af området og for eksempel kræve clearing via en cen-

tral modpart. Det er dog ikke alle dele af markedet, der er egnet til at blive clearet

via en central modpart. Imidlertid kan der blive udviklet nye produkter, som med

http://ec.europa.eu/internal_market/financial-markets/derivatives/index_en.htm#communications

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tiden kan få en standardiseret form, som det for eksempel er tilfældet for aktieop-

tioner, og som dermed vil egne sig til at blive clearet via en central modpart.

Det har stor betydning i krisetider, at den risiko, som de finansielle virksomheder

har på hinanden i forbindelse med handler med derivater, mindskes.

Indhold

På det kommende ECOFIN forventes en drøftelse af rådskonklusioner der vil

tage udgangspunkt i Kommissionens meddelelse om initiativer til sikring af et

effektivt, sikkert og solidt marked for handel med derivater.

Der ventes enighed om, at der er et behov for at formindske modpartsrisici. Dette

skal bl.a. ske ved:



at fremme clearing via en central modpart, som er tilfredsstillende reguleret

og underlagt tilsyn af finansielle myndigheder



at kræve clearing via central modpart af alle standardiserede derivater



at kræve passende sikkerhedsstillelse ved bilaterale handler (dvs. ikke –

standardiserede derivater) ligesom der skal stilles højere kapitalkrav i disse

tilfælde.

Endvidere ventes enighed om, at man skal forbedre gennemsigtigheden for han-

del med derivater ved



at kræve indberetning af transaktioner til en fælles database



at sikre at alle handler, der er egnede hertil, handles på et organiseret marked



at forstærke gennemsigtigheden i forhold til priser og risici såvel før som

efter en handel med derivater har fundet sted.

Det ventes at Rådet vil opfordre Kommissionen til at inddrage initiativerne i rele-

vante direktiver.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ved rådskonklusioner afgør Europa-Parlamentet, om det vil afgive en udtalelse.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Rådskonklusionerne berører ikke lovgivningen i Danmark, men en vedtagelse af et

nyt direktiv samt revidering af eksisterende vil have lovgivningsmæssige konse-

kvenser for Danmark.

Statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke statsfinansielle konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusioner har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser, men en

implementering af rådskonklusionerne vil reducere modpartsrisici ved handel med

derivater, hvilke kan reducere risici i den finansielle sektor i krisetider og dermed

reducere de samfundsmæssige omkostninger forbundet med finansiel ustabilitet.

Høring

Der er ikke foretaget høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Danmark kan støtte rådskonklusioner, der øger regulering af markedet for handel

med derivater som beskrevet ovenfor.

Andre landes holdninger

Det ventes, at alle lande vil kunne støtte konklusionerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6c:

Finansielle tjenesteydelser – Styrkelse af rammerne

for finansiel stabilitet i EU

Resumé

På det kommende ECOFIN ventes en drøftelse af rådskonklusioner vedrørende rammerne for

finansiel stabilitet i EU. Kommissionen har offentliggjort en meddelelse der indeholder forslag til

at styrke overvågning, tidlig intervention, krisehåndtering og kriseløsninger for banker i EU.

Rådskonklusionerne ventes at opfordre Kommissionen til at arbejde videre med disse emner og at

vende tilbage til Rådet i løbet af foråret 2010 med forslag om den videre proces.

Baggrund og indhold

Kommissionen offentliggjorde d. 20. oktober en meddelelse om rammerne i EU

for grænseoverskridende krisehåndtering i banksektoren

. På det kommende

ECOFIN ventes en drøftelse af rådskonklusioner, der vil opfordre Kommissio-

nen til at arbejde videre med emnerne. Det gælder i særdeleshed i forhold til at:



Skabe et fælles udgangspunkt for overvågning, tidlig intervention og krise-

løsninger, samt at fastlægge rammer for overførsel af aktiver på tværs af

grænser.

Rammerne for finansiel stabilitet er i dag altovervejende nationale og har

primært et nationalt sigte. Som følge heraf er der betydelig forskelle i f.eks.

de værktøjer offentlige myndigheder har til rådighed til tidlig intervention,

krisehåndtering og kriseløsning. Det komplicerer og kan forøge omkostnin-

gerne ved en håndtering af en krise i en grænseoverskridende bank. Kom-

missionen vurderer, at det er nødvendigt med konvergens og harmonisering

for at skabe det bedste udgangspunkt for fælles, billigere kriseløsninger.

I forhold til overførsel af aktiver er det relevant i den situation hvor en

grænseoverskridende bank set under ét er solvent, men dele af banken

nærmer sig insolvens. Da vil muligheden for at overføre aktiver inden for

banken – men på tværs af grænser – kunne bidrage til at forebygge eller

håndtere en krise. Før at aktiver vil kunne overføres er det afgørende, at der

stilles passende sikkerhed i forhold til det land, aktiverne overføres fra.

Hvorledes dette kan gøres i praksis skal undersøges nærmere. Uden denne

mulighed kan myndigheder i en stresset situation blive tvunget til at ”ring

fence” de aktiver, der findes inden for landets grænser, hvilket samlet set vil

kunne indebære større omkostninger i forbindelse med kriseløsningen.



Understøtte en kontrolleret lukning af banker og overveje muligheden af en

europæisk likvidationsmyndighed (European Resolution Authority).

I henhold til de eksisterende regler for likvidation og sanering skal hver en-

hed i en bank behandles separat ved likvidation. Det er yderst kompliceret

og ressourcekrævende – ikke mindst ved grænseoverskridende banker. Det

skal overvejes, om det vil være muligt at omorganisere eller afvikle en bank

med datterselskaber samlet og om det vil være hensigtsmæssigt med en eu-

ropæisk myndighed, der kan afvikle grænseoverskridende banker.

http://ec.europa.eu/internal_market/bank/docs/crisis-management/091020_communication_en.pdf

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Øge den private sektors bidrag til krisefinansering.

Muligheder for at øge den private sektors egne bidrag til finansiering af fi-

nansielle kriser overvejes nærmere. En mulighed kunne være at udvide ind-

skydergarantiordningen til også at kunne omfatte krisefinansiering, som det

er tilfældet i visse medlemslande.

Det bemærkes, at Kommissionens meddelelse om emnet er meget åben og fore-

lægger ideerne til drøftelse. Rådskonklusionerne ventes at opfordre Kommissio-

nen til at arbejde videre med ideerne og at vende tilbage til Rådet i løbet af foråret

2010 med forslag om den videre proces.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om udkastet til rådskonklusioner.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne ventes ikke i sig selv at have statsfinansielle konsekvenser.

Hensigten er at styrke rammerne for finansiel stabilitet i EU med henblik på at

adressere risici tidligere og bedre, og dermed reducere de potentielle fremtidige

omkostninger forbundet med finansiel ustabilitet.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne ventes ikke i sig selv at have samfundsmæssige konsekvenser.

Hensigten er at styrke rammerne for finansiel stabilitet i EU med henblik på at

adressere risici tidligere og bedre, og reducere de samfundsmæssige omkostninger

forbundet med finansiel ustabilitet.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionerne har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådskonklusioner om samme emne er blevet forelagt Europaudvalget forud for

ECOFIN møderne d. 9. oktober 2007, d. 14. maj 2008 og d. 20. oktober 2009.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen kan generelt støtte rådskonklusioner, der bakker op om at arbejde videre

med de problemstillinger, Kommissionen har nævnt i sin meddelelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre landes holdninger

Andre landes holdninger kendes endnu ikke.