Europaudvalget 2009-10
2983 - transport, tele og energi Bilag 3
Offentligt
768651_0001.png
R E V I D E R E T S AM L E N O T AT
1. december 2009
J.nr. 3401/1001-1142
Ref.
EBJ/NML/PST/RIN/AHK/MEB/SVF
Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 7. december
2009
5. Internationale energirelationer, f.eks.
a. Status for gasrelationerne mellem Ukraine og Rusland
b. Energifællesskabet
c. andre internationale energibegivenheder
d. Det Østlige Partnerskab
e. EU-USA Energiministerrådet
-
orientering fra Kommissionen og Formandskabet
Side 1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
768651_0002.png
5) Internationale relationer på energiområdet
[foreløbige underpunkter:]
a. Status for gasrelationerne mellem Ukraine og Rusland
b. Energifællesskabstraktaten
c. Andre internationale begivenheder
d. Det Østlige Partnerskab
e. EU-USA Energiministerrådet
Revideret notat.
1. Resumé
På energirådsmødet den 7. december 2009 forventes Kommissionen og formandskabet at ori-
entere om en række sager på den internationale energidagsorden. Det er endnu ikke lagt en-
deligt fast, hvilke sager der vil blive taget op.
2. Baggrund
Der afrapporteres med jævne mellemrum om udviklingen i EU’s relationer på energiområdet i
forhold til tredjelande og internationale organisationer.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Indhold
Under dette dagsordenspunkt vil formandskabet og Kommissionen orientere om udviklingen i
EU’s relationer på energiområdet til tredjelande og internationale organisationer. De nævnte
underpunkter er kun foreløbige – formandskabet har ikke besluttet endeligt, hvilke internatio-
nale sager, der optages under dette punkt.
Status for gasrelationerne mellem Ukraine og Rusland
Størstedelen af de russiske gasleverancer til Europa transiteres gennem Ukraine. De seneste år
har der ved flere lejligheder været stridigheder om betingelserne for russiske gasleverancer til
Ukraine, primært vedrørende prisen for gas og for transit af gas gennem Ukraine. Stridighe-
derne kulminerede i januar i år, hvor det russiske statskontrollerede gasselskab Gazprom helt
afbrød gasforsyningerne til Ukraine og dermed også til en række andre europæiske lande.
Det forventes at Kommissionen vil orientere om de forskellige initiativer, der er taget med
henblik på at sikre sig mod en gentagelse af gaskrisen.
Som reaktion på krisen opfordrede Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet bl.a. til, at re-
visionen af det eksisterende direktiv til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden (di-
rektiv 2004/67/EF) fremskyndes. Kommissionen fremlagde efterfølgende som bekendt sit for-
slag til forordning om gasforsyningssikkerhed (Kom(2009) 363 af 16. juli 2009).
Det langsigtede mål er at integrere Ukraine i EU's indre energimarked gennem Det Europæi-
ske Energifællesskab. Det vil bl.a. betyde, at Ukraine tilknyttes EU's elektricitetsnetværk,
Side 2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
768651_0003.png
hvilket vil mindske betydningen af ustabile russiske energileverancer til Ukraine. Ukraine har
p.t. observatørstatus i Det Europæiske Energifællesskab. Den 7. oktober 2009 blev forhand-
lingerne om Ukraines optagelse afsluttet med undertegnelsen af et Memorandum of Under-
standing om vilkårene for Ukraines deltagelse, herunder overtagelse af EU’s acquis på ener-
giområdet. Det forventes, at Ukraine formelt opnår fuldt medlemskab af Det Europæiske
Energifællesskab i januar 2010, efterfulgt af harmonisering med EU’s energiregler i 2013-
2014.
En konference om modernisering af Ukraines energiinfrastruktur blev afholdt i Bruxelles ul-
timo marts d.å. Kommissionen, EIB, EBRD og Verdensbanken underskrev sammen med den
ukrainske regering en fælleserklæring, hvori de stillede sig rede til at yde lån og teknisk bi-
stand til processen, mens Ukraine lovede at iværksætte de nødvendige reformtiltag.
Energifællesskabet
Energifællesskabet (Energy Community) blev grundlagt den 25. oktober 2005. Energifælles-
skabet er en politisk proces, som sigter på at udstrække EU's indre markedsregler på energi-
området til lande i EU’s nabolande. Målsætningen er at skabe et udvidet, stabilt og reguleret
indre energimarked med høj forsyningssikkerhed. Dermed er Energifællesskabet på flere
punkter et interessant alternativ til Energi Charter Traktaten og Transitprotokollen, som fort-
sat ikke er ratificeret af Norge. Rusland har formelt besluttet ikke at ratificere traktaten.
Udgangspunktet for Energifællesskabet har været Balkan-landene. Danmark har ikke søgt om
selvstændigt medlemskab, men flere af de store EU-lande, herunder Storbritannien, Frankrig
og Tyskland deltager i Energifællesskabet (ved siden af EU’s deltagelse). Det er sigtet at inte-
grere flere af randstaterne rundt om EU. Den vigtigste dagsorden for øjeblikket er udvidelse
med Tyrkiet, Moldova og Ukraine. Der er opnået enighed om optagelse af Moldova og Ukra-
ine, mens forhandlingerne fortsætter mhp. Tyrkiets deltagelse.
Det Østlige Partnerskab
Det østlige partnerskab blev vedtaget på mødet i Det Europæiske Råd den 19.-20. marts 2009,
og formelt igangsat på et topmøde i Prag den 7. maj 2009. Partnerskabet består af EU og Ar-
menien, Aserbajdsjan, Georgien, Hviderusland, Moldova og Ukraine. Under det østlige part-
nerskab er der bl.a. nedsat en række ”platforme” eller samarbejdsfora, herunder en energisik-
kerhedsplatform. Det andet møde i energisikkerhedsplatformen fandt sted den 5. november
2009 i Bruxelles. På dette møde enedes man om, at for at nå målet om øget energisikkerhed
vil en første aktivitet være udvikling og præsentation af erklæringer fra hvert partnerland om
dets forsyningssikkerhedssituation i forhold til diversificeringen af udbuddet, den teknologi-
ske sikkerhed og den geografiske oprindelse af importerede brændstoffer. Energieffektivitet
og vedvarende energi blev også udpeget som prioriterede områder. Platformen vil fremme
deltagelse i energieffektivitetsinitiativer.
I november, i forbindelse med et flagskibsinitiativ om regionale elmarkeder, forbedret energi-
effektivitet og øget anvendelse af vedvarende ressourcer, blev ”The Covenant of
Mayors””(borgmesteraftalen”), lanceret som en prioriteret indsats i det østlige partnerskab.
Borgmestre fra alle partnerlande var inviteret. Et energieffektivitets- og miljøpartnerskab for
Østeuropa blev iværksat, og en donorkonference fandt sted i Stockholm den 26. november
2009.
Side 3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
768651_0004.png
Energisikkerhedsplatformen vil også arbejde på at fremskynde harmoniseringen af partnernes
energipolitikker og lovgivning med EU-praksis og EU-retten. Støtte til udvikling og sammen-
kobling af infrastruktur og diversificering af energiforsyningen er et yderligere mål.
EU-USA Energiministerråd
I forbindelse med EU-USA-topmødet den 3. november 2009 blev EU og USA enige om at
etablere et EU-USA Energiministerråd for at uddybe dialogen om strategiske energispørgsmål
af fælles interesse, fremme samarbejde om energipolitik og yderligere styrke forskningssam-
arbejdet om blandt andet bæredygtige og rene energiteknologier. Energiministerrådet vil ikke
være et forum for drøftelser af klimaforandringer, hvilket gøres bedre i andre fora.
EU-USA Energiministerrådet skal mødes hvert år, skiftevis i USA og EU, og aflægge rapport
til EU-USA Topmødet. Fra USA's side deltager udenrigs- og energiministeren. Fra EU delta-
ger i udgangspunktet kommissærerne for udenrigsanliggender, energi og forskning samt re-
præsentanter for EU-formandskabet i fællesskab med den høje repræsentant for udenrigsan-
liggender.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
7. Gældende dansk ret og konsekvenser herfor af sagen
Der er ikke tale om en retsakt.
8. Konsekvenser for Danmark
Sagerne har ikke direkte konsekvenser for Danmark.
9. Høring
Høring er ikke relevant.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark støtter generelt en aktiv politik fra EU’s side på energiområdet i forhold til tredje-
lande og internationale energiorganisationer.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Orienteringssagerne har ikke været drøftet.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sager vedrørende EU’s relationer til tredjelande og internationale organisationer på energiom-
rådet har ofte været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering, senest den 28. maj
2009 forud for energirådsmødet den 12. juni 2009.
Side 4