Spm. nr. S 1

5) Til indenrigs- og socialministeren af:

Line Barfod (EL):

Hvad mener ministeren er årsagen til, at over 90 pct. af kommunerne forventer at skære i velfærden i forbindelse med budgettet for 2010?

Det er først fru Line Barfod, værsgo.

Tak. Jeg har spurgt: Hvad mener ministeren er årsagen til, at over 90 pct. af kommunerne forventer at skære i velfærden i forbindelse med budgettet for 2010?

Indenrigs- og socialministeren.

Tak for spørgsmålet. Situationen er jo den lige nu og her, at kommunerne er ved at lægge sidste hånd på næste års budgetter. Derfor mener jeg ikke, at det giver mening på nuværende tidspunkt at kommentere på kommunernes budgetresultater. Jeg vil sådan set opfordre alle til på nuværende tidspunkt at slå koldt vand i blodet og afvente vedtagelsen af de kommunale budgetter, som jo ligger lige for, før vi nu og her på et for tidligt tidspunkt står og drager forhastede konklusioner. Det skyldes altså ikke mindst, at sådan nogle foreløbige meldinger, som spørgeren også henviser til, erfaringsmæssigt i hvert fald, skal tages med et gran salt. Det er det samme billede, der tegner sig år efter år: Jo tættere vi kommer på fristen for vedtagelsen af de kommunale budgetter, jo flere historier om kommunale besparelser. Det er formodentlig en medfødt del af budgetprocessen.

Men i den forbindelse vil jeg dog også gerne understrege, at jeg på ingen måde underkender det store arbejde, som ligger til grund for at opnå et budgetresultat i balance. Det stiller naturligvis krav om en fornuftig prioritering af midlerne hos den enkelte kommune, men samtidig bliver jeg også nødt til at sige, at det er tankevækkende, når tre ud af fire adspurgte økonomichefer ude i kommunerne giver udtryk for, at sparerunder i forbindelse med budget 2009 ikke nødvendigvis har været ensbetydende med serviceforringelser. Det synes jeg i hvert fald giver anledning til at overveje, om ordet sparerunder er den rigtige betegnelse.

Fru Line Barfod.

Det er meget muligt, at ministeren vil påstå, at der ikke sker nedskæringer i kommunerne. Det synes jeg er noget af en flot påstand. Det er ret usædvanligt, især når vi er i et valgår, hvor politikerne i kommunerne normalt vil være optaget af at blive genvalgt, at de så er ude i at diskutere at skulle skære ned på de steder, hvor det virkelig gør ondt.

Vi ser jo, at nogle kommuner allerede er ude i at skulle gøre det i forhold til indeværende års budget. Vi har f.eks. historien fra Syddjurs Kommune, der hjemtager børn, der ellers er anbragt, hvor Mads på 8 år, der har været i pleje, siden han var 15 måneder gammel, bliver flyttet med 3 timers varsel fra den familiepleje, han er i, over til en familiepleje internt i kommunen, som er billigere. Vi hører lignende historier fra mange andre steder, fordi kommunerne simpelt hen skraber bunden i forhold til, hvad de har af penge, og derfor er ude at se alle de steder, hvor de overhovedet kan finde besparelser.

Derfor vil jeg gerne høre: Mener ministeren overhovedet ikke, at den økonomiske spændetrøje, som regeringen har lagt ned over kommunerne, har nogen som helst betydning for den økonomi, der er i kommunerne?

Ministeren.

Jeg må igen sige, at jeg synes, det er for tidligt at drage de her forhastede konklusioner, og et billede af spændetrøjer kan jeg på ingen måde nikke genkendende til, fordi hvorfor skulle billedet i år være et helt andet, end det har været de foregående år?

Vi har jo altså indgået en rigtig god økonomiaftale, regeringen og KL imellem, hvor der for kommunerne under et er skabt fuld finansiering til, at kommunerne også i 2010 kan løse deres velfærdsopgaver. For kommunerne som helhed er der altså ikke på noget tidspunkt lagt op til besparelser, men der er som altid behov for, at kommunerne prioriterer midlerne - det er klart - og herunder at der foretages nødvendige effektiviseringer og omprioriteringer.

Den konkrete sag kan jeg naturligvis ikke kommentere på, men i forhold til hele det specialiserede socialområde har jeg været meget klar i mælet i forhold til, at man i en foranstaltning jo altid skal tage et fagligt hensyn og naturligvis også have et øje for økonomien på det område.

Fru Line Barfod.

Jeg kan godt forstå, at ministeren forsøger at fralægge sig ethvert ansvar og sige, at regeringen intet har med det her at gøre, at det bare er kommunerne, der åbenbart af en eller anden grund synes, at man skal skære ned rundtomkring. Men det står jo klart – og det har vi også hørt tidligere fra den tidligere finansminister – at selve den økonomiske ramme ikke er noget, man forhandler med kommunerne, at det er et diktat fra regeringen, hvor mange penge der er til kommunerne. Det er det, kommunerne kan forhandle inden for, og de skal så sidde og prøve at få budgetterne til at hænge sammen. Og det er der, det nu lyder fra 90 pct. af kommunerne, at de er nødt til at skære, og det er jo altså også en række kommuner med Venstreborgmestre, der siger, at bunden simpelt hen er nået. Mange af dem bruger af kassebeholdningen i år, og så er der ikke flere penge.

Men jeg kan forstå, ministeren mener, at det altid er nogle andres skyld, det er ikke ministerens skyld.

Ministeren.

Jeg tager meget gerne et medansvar for de økonomiske rammer, som kommunerne tildeles under et. Og lad mig helt klart slå fast her, at jeg også mener, spørgeren tager fejl, for i forhold til budgettet for 2009 er der altså i aftalen for 2010 afsat flere penge til service, hvilket bl.a. giver mulighed for et generelt løft i serviceudgifterne på 500 mio. kr., og ud over serviceløftet er der altså allerede for 2009 aftalt et niveauløft på 800 mio. kr. på det specialiserede socialområde samt et tilskud på op til 400 mio. kr. til madordninger i daginstitutionerne. Så jeg har meget svært ved at genkende billedet af en samlet serviceforringelse.

Fru Line Barfod.

Det er meget muligt, at ministeren ikke kan, men det kan de forældre, der oplever, at der bliver skåret på skolerne, at der bliver lukket skoler rundtom i landet, at der bliver skåret på børnehaver, at børneinstitutioner blevet slået sammen til store 100-børns-institutioner, og som oplever, at der især på det særlige socialområde virkelig sker nedskæringer. Vi hørte fra Egedal forleden om et forældrepar med en stærkt handicappet søn, der er ved at dø, at de har fået skåret halvdelen af deres hjælp væk, så de ikke længere kan tage sig ordentligt af ham. Det er altså ikke noget, som jeg tror kommunalpolitikere gør for sjov; det sker, fordi de virkelig er hårdt presset økonomisk. Også det, KL har sendt ud, om, at man i kommunerne skal gennemgå hele børneområdet ud fra en økonomisk synsvinkel, er jo udtryk for, at de er hårdt presset økonomisk.

Der vil jeg bare høre, om ministeren mener, det er kommunernes skyld, eller om det er regeringen, der lægger den økonomiske ramme, som gør, at det simpelt hen ikke kan hænge sammen.

Ministeren.

Som jeg svarede på det forrige spørgsmål, tager jeg hjertens gerne et medansvar. Jeg har og erkender at have et medansvar for økonomien til kommunerne, og der må jeg altså igen sige, at der aldrig har været brugt så mange penge på de store serviceområder, som der bruges i dag.

Jeg er meget opmærksom på – og det ved jeg også at spørgeren er – at udgiftsvæksten på det specialiserede socialområde har været særlig stor. Der bruges simpelt hen markant flere midler i forhold til tidligere, og det kan jo være et udtryk for, at man har vanskeligheder i forhold til styringen. Men lad mig lige pointere, at KL's otte gyldne regler og initiativet omkring de 25 konkrete redskaber til, hvordan den enkelte kommune inden for gældende lovgivning kan styre og prioritere opgaverne, ikke alene skal ses som en sparemanøvre, absolut ikke; det handler om økonomisk styring, og lige præcis på det specialiserede socialområde handler det i høj grad også om fagligheden, og at der simpelt hen skal være balance i de ting.

Vi kan tage udgangspunkt i antallet af børn, der er anbragt uden for hjemmet, hvor antallet af børn sådan set er nogenlunde stabilt, men vi ser simpelt hen bare en vækst i, hvor mange penge der bruges på det område, og det får i hvert fald mig til at sige, at man også skal have øje for, hvordan man anvender ressourcerne. Det tager jeg gerne et medansvar for. Det synes jeg også de fleste kommunalpolitikere gør ude i kommunerne, og det vil jeg appellere til at folketingsmedlemmerne generelt også gør.

Tak for det. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er også stillet af fru Line Barfod til indenrigs- og socialministeren.