Spm. nr. S 1002

35) Til forsvarsministeren af:

Holger K. Nielsen (SF):

Hvorfor vil ministeren ikke undersøge, hvem der i april 2007 lækkede til TV 2 før mødet i Det Udenrigspolitiske Nævn, at der skulle sendes danske specialstyrker til Irak?

Spm. nr. S 1002

35) Til forsvarsministeren af:

Holger K. Nielsen (SF):

Hvorfor vil ministeren ikke undersøge, hvem der i april 2007 lækkede til TV 2 før mødet i Det Udenrigspolitiske Nævn, at der skulle sendes danske specialstyrker til Irak?

Spm. nr. S 1002

35) Til forsvarsministeren af:

Holger K. Nielsen (SF):

Hvorfor vil ministeren ikke undersøge, hvem der i april 2007 lækkede til TV 2 før mødet i Det Udenrigspolitiske Nævn, at der skulle sendes danske specialstyrker til Irak?

Værsgo at læse spørgsmålet op.

Hvorfor vil ministeren ikke undersøge, hvem der i april 2007 lækkede til TV 2 før mødet i Det Udenrigspolitiske Nævn, at der skulle sendes danske specialstyrker til Irak?

Forsvarsministeren.

Tak. Nu har jeg i mit svar på det tidligere spørgsmål redegjort for, hvorfor man dengang vurderede, at det ikke gav mening at forfølge den her læk. Men så vil jeg sige, at Forsvarsministeriet den 29. januar i år tog kontakt til Københavns Politi og meddelte, at Forsvarsministeriet selvsagt ville være politiet behjælpelig i den sag, som nu er blevet rejst af Socialistisk Folkeparti, i og med at Socialistisk Folkeparti har meldt sagen til politiet. Den liste, som jeg før fortalte hr. Holger K. Nielsen om, med de personer og de personkredse, er selvfølgelig overdraget til politiet den 29. januar. Som jeg sagde, var det hverken ministeriets eller forsvarets vurdering tilbage i 2007, at der var grundlag for at iværksætte den her undersøgelse, og som sagt var man også enig med næstformanden i Udenrigspolitisk Nævn om dette.

Se, hvorvidt der i dag er grundlag for en egentlig efterforskning af sagen, og om Forsvarets Auditørkorps i den forbindelse skal involveres, vil politiet nu vurdere.

Hr. Holger K. Nielsen.

Jeg synes ikke, at den her sag kan køres over på politiet. Det er rigtigt, at vi har indgivet en politianmeldelse, for det har ministeren opfordret til. Men det er da lidt bagvendt, at det er os, der skal gøre det i betragtning af sagens alvor, i betragtning af soldaternes sikkerhed, som det blev sagt dengang, og som ministeren selv har sagt, og vel også i betragtning af at forsvarsministerens pressechef er kommet meget i søgelyset på det sidste.

Der kan jeg ikke forstå, at forsvarsministeren tager det her så let, som han gør. Der er jo ingen her, der ved det præcis, men forsvarsministeren må da have en stor, stor interesse i at få opklaret, om forsvarsministerens egen pressechef har den rolle, som bliver beskrevet i medierne i øjeblikket. I forlængelse af det synes jeg faktisk det kunne være rimeligt, om ministeren her i dag sagde følgende: Det er far her, der har ansvaret; far garanterer for, at det ikke er min pressechef, der står bag lækken før mødet i Nævnet i 2007.

Det har forsvarsministeren nu mulighed for at svare på.

Nu har jeg jo én gang på nationalt fjernsyn garanteret et eller andet, som ikke holdt vand, så derfor skal jeg afholde mig fra at gøre det igen. Men jeg vil prøve at filosofere lidt over det spørgsmål, om der gælder en anden retssikkerhed for folk, der er ansat i forsvaret, end der gør for hr. Holger K. Nielsen og folk ude i samfundet. For i min optik og i den verden, jeg bevæger mig i, er man uskyldig, indtil det modsatte er bevist.

Her er der tale om en sag, hvor en journalist og en advokat på nationalt fjernsyn beskylder en pressechef for at stå bag en læk. Så siger hr. Holger K. Nielsen nu, at min pressechef er skyldig, og hr. Holger K. Nielsen forlanger nu, at jeg skal bevise, at han er uskyldig. Jeg kunne jo også vende det om og sige: Var det ikke noget nemmere, hvis de, der nu har fremført de meget, meget alvorlige beskyldninger i fjernsynet, kom frem med det bevis, som de angiveligt har? For så kan vi jo lynhurtigt få afklaret, hvorvidt den læk er fra hr. Jacob Winther eller ej. Der bliver jo sagt, at man har the smoking gun.

Jeg kan sige det, jeg har sagt og skrevet til Nævnet, nemlig at jeg ikke dengang var vidende om, at lækken kom fra ministeriet, og at jeg ikke har fået nogen viden siden, der underbygger, at den skulle være kommet fra ministeriet. Hvis de mennesker, der har fremført disse meget alvorlige beskyldninger, har beviset, så vil jeg da stærkt opfordre til, at det bånd bliver spillet det ene eller det andet sted, således at vi kan få afklaret, hvorvidt den læk kom fra hr. Jacob Winther eller ej. Jeg kan sige, at jeg ikke har nogen viden om det.

Hr. Holger K. Nielsen.

Jo, men er ministeren gået til sin pressechef og spurgt ham, om det er ham? Jeg har forstået, at ministeren har et temmelig tæt forhold til sin pressechef, og derfor ville det vel med så alvorlige beskyldninger være meget naturligt, at ministeren så virkelig fik undersøgt det her. Der skulle det da ikke være nogen sag for ham at lægge hovedet på blokken og sige: Jeg garanterer simpelt hen for, at det ikke er min pressechef. Det ville da være ganske, ganske befordrende for den videre diskussion. Også i betragtning af at forsvarets faglige organisationer ligesom har ønsket at få den her sag undersøgt, må jeg sige, at det stadig væk undrer mig, når der er tale om så alvorlige beskyldninger.

Jeg siger ikke, at nogen er skyldig eller ej, men jeg siger, at der er meget kraftige beskyldninger i medierne, i offentligheden, om den her sag. Så må det da være i forsvarsministerens egen interesse at få afklaret det og at kunne sige til Folketinget: Det her holder ikke, det er ikke min pressechef, der har afsløret det her.

Forsvarsministeren.

Jeg kan bekræfte, at jeg har et tæt forhold til min pressechef. Ellers var han jo ikke ansat. Jeg kan også bekræfte over for hr. Holger K. Nielsen, at jeg har spurgt pressechefen om forholdet, og der er svaret nej. Jeg kan også bekræfte over for hr. Holger K. Nielsen, at jeg ikke har fået nogen indikationer, der viser, at lækken kommer fra min pressechef. Og jeg kan opfordre de mennesker, som sidder inde med det, de kalder beviset, til at fremlægge beviset. For så havde vi jo ikke behøvet at stå og spille poker her.

Jeg har ingen informationer om det. Jeg kan også forstå, at hr. Holger K. Nielsen ikke har nogen informationer, andet end hvad han læser i pressen, og at der er nogle i pressen, der har fremført nogle meget alvorlige beskyldninger – beskyldninger, som er så alvorlige, at jeg da må formode, at man på et tidspunkt vil lægge beviset på bordet. Det er klart, at hvis der er et bevis, så må man tage stilling til det, men jeg vil bare opfordre de mennesker, der har nogle informationer, til at gå til politiet. Der er startet en undersøgelse – eller det afgør politiet jo selv; der er indgivet en politianmeldelse, og politiet vil nu vurdere, hvad der skal ske i sagen. Hvis politiet fik nogle beviser, kunne den sag jo relativt hurtigt afsluttes.

Hr. Holger K. Nielsen for sidste spørgsmål.

Jamen det bliver jo interessant at følge det videre forløb, jo også fordi statsministeren på sit pressemøde den 26. januar bad forsvarsministeren om at få den her sag afklaret. Han sagde, at han selvfølgelig gik ud fra, at den her sag blev undersøgt ordentligt af forsvarsministeren.

Jeg vil godt spørge: Er der kommet en konkret anmodning fra statsministeren om, at forsvarsministeren skal undersøge den her sag, og hvad har forsvarsministeren i givet fald svaret til statsministeren? Eller er der bare tale om, at statsministeren har sagt et eller andet ud i den blå luft, som han jo gør så ofte i øjeblikket, hvor end han nu er henne i verden? Er der kommet en konkret anmodning, og mener forsvarsministeren ikke under alle omstændigheder, at det er helt, helt besynderligt, at i det ene tilfælde med Thomas Rathsack lover man bål og brand og i det her tilfælde vil man ikke noget som helst? Det er os andre, der skal indgive politianmeldelse. Det er medierne, der skal grave sagen frem. Ministeren er fuldstændig passiv. Han kunne i den her sag sådan set – tilsyneladende – lige så godt som statsministeren tage til Tenerife.

Forsvarsministeren.

Jeg vil sige til hr. Holger K. Nielsen, at det er helt forkert, at den her sag ikke bliver undersøgt. Der er ikke tale om, at jeg ikke vil undersøge sagen. Sagen bliver, som jeg sagde før, nu vurderet af den rette instans, og det er politiet. Man kan således ikke beskylde nogen for ikke at ville hjælpe politiet, i og med at vi selvfølgelig fluks, da Socialistisk Folkeparti anmeldte det her forhold til politiet, sendte de lister, som tilbage i 2007 havde givet grund til de overvejelser, som endte med, at man ikke forfulgte den læk.

Men så vil jeg sige til hr. Holger K. Nielsen, at det glæder mig, at man i Folketinget nu begynder at tage de her læk meget alvorligt. Nu har man haft læk på læk på læk i Udenrigspolitisk Nævn i rigtig, rigtig lang tid. Jeg har haft et møde med formanden for Udenrigspolitisk Nævn, og jeg vil selvfølgelig, når vi har nævnsmøde i næste uge, diskutere de forhold med Nævnet, altså hvorvidt vi kan undgå, at en manglende politianmeldelse af en læk fra Nævnet giver sig udslag i, at man efterfølgende rejser nogle beskyldninger.

For så kunne konklusionen jo være, at man bare pr. konduite politianmeldte samtlige læk, når der måtte være en læk fra Udenrigspolitisk Nævn. Det har der ikke været tradition for før, men det er jo en af de ting, som vi kan diskutere i Nævnet. Det er i hvert fald en mulighed, således at man undgår den mistænkeliggørelse af, at der ikke blev foretaget en undersøgelse i den ene situation og ej heller af stort set alle de andre læk, der har været gennem mange år.

Tak. Det var slut på spørgsmål 35.

Spørgsmål 36 er stillet til forsvarsministeren af hr. Frank Aaen.