Spm. nr. S 1812

3) Til økonomi- og erhvervsministeren af:

Orla Hav (S):

Når mange udsagn fra hele landet viser, at udkantområderne er hårdt presset og mister arbejdspladser, ikke kun midlertidigt, men permanent, hvilke initiativer vil ministeren så tage for at imødegå denne udvikling?

Værsgo til hr. Orla Hav med spørgsmålet.

Tak for det.

Når mange udsagn fra hele landet viser, at udkantområderne er hårdt pressedt og mister arbejdspladser, ikke kun midlertidigt, men permanent, hvilke initiativer vil ministeren så tage for at imødegå denne udvikling?

Så er det økonomi- og erhvervsministeren.

Regeringen har imødegået krisen ved bl.a. at fremrykke offentlige investeringer i f.eks. infrastruktur, ved at nedsætte skatten på arbejde, ved at øge virksomhedernes kredit, ved at opmuntre til renovering af byggeri og ved at øge de kommunale anlægsrammer. Og bank- og kreditpakken har medvirket til at genoprette den finansielle stabilitet og tilliden til det finansielle system. Med erhvervspakken har vi samtidig sikret adgang til kapital til forretningsudvikling og investeringer i erhvervsbyggeri og andre aktiver, der kan realkreditbelånes.

Men vi må også se i øjnene, at mange af de industriarbejdspladser, der er blevet nedlagt under krisen, ikke kommer igen. Derfor har regeringen fortsat et stort fokus på udviklingen for vækst og erhvervsudviklingen i hele landet. Konkret har vi i forhold til udkantsområderne løbende taget en række initiativer, men lad mig særlig fremhæve et par helt aktuelle initiativer, der kommer udkantsområderne til gavn.

Så sent som i fredags har regeringen indgået en aftale med Dansk Folkeparti om »Grøn Vækst 2.0«. Her igangsætter vi en række initiativer, der vil forbedre landbrugets og fødevaresektorens vækstvilkår, samtidig med at vi holder fast i et højt niveau for miljø-, natur- og klimabeskyttelse. Initiativerne vil bidrage til at sikre beskæftigelsen for de 140.000 ansatte i landbruget og i fødevareindustrien samt i en række følgeindustrier i udkantsområderne. Denne beskæftigelse er væsentlig for alle dele af landet og i særdeleshed udkantsområderne.

Regeringen har også sammen med samtlige partier i Folketinget vedtaget en lov om at oprette en fond på 750 mio. kr. til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse frem til 2012. Endelig vil den hævede ramme for vækstkaution med 1,5 mia. kr. indtil udgangen af 2010 også komme udkantsområderne til gavn. Herudover kommer regeringen, som det fremgår af regeringens arbejdsprogram, med et udspil om Danmark i Balance.

Hr. Orla Hav.

Ja, jeg vil gerne kvittere for fonden for grøn vækst, og den er vi jo selv med i. Men når det haster mere, er det jo, fordi de tal, vi får ind, er alarmerende. Bekymringen går jo lidt på, at det tager lang tid at få offentlige investeringer på trafikområdet sat i gang, og det varer længe, inden der er nogen mennesker, der kommer i beskæftigelse på den konto. Det er rigtigt, at der ligger mange penge forude, som skal omsættes på den led.

Skattelettelserne vil jeg ikke tage en lang diskussion af her. Men vi må jo konstatere, at det er de 25-29-årige, der i højeste grad er blevet sat uden for arbejdsmarkedet i den ledighed, der er opstået. Lige præcis den gruppe på arbejdsmarkedet skal blive der rigtig længe, og derfor er det jo helt afgørende, at der bliver taget nogle initiativer, som sikrer, at deres beskæftigelse kommer i fokus.

Jeg vil gerne have ministerens overvejelser for at sikre, at vi fortsat har en motiveret flok af medarbejdere i det danske samfund, som er klar til at tage fat og ikke får lov til at være uden for arbejdsmarkedet i lange tider. Og specielt i udvalgte områder af landet er det jo helt oplagt et problem.

Ministeren.

Det helt enkle svar på det er jo at sikre virksomhederne de bedst mulige rammevilkår, så man fastholder arbejdspladserne. Det gør man ved ikke at hæve skatterne; det gør man ved ikke at pålægge erhvervsvirksomhederne nye byrder og nye afgifter og nye selskabsskatter; det gør man ved ikke at pålægge virksomhederne helt urimelige energiafgifter, det gælder også i udkantsområderne. Så det handler i det hele taget om at sikre nogle gode rammevilkår, og det er jo lige præcis det, regeringen gør. Det sikrer, at der er nogle ordentlige rammevilkår, så man vil investere og sikre arbejdspladser. Arbejdsløsheden udvikler sig desværre negativt, men slet ikke – slet ikke – så ringe, som den gør i de fleste andre lande i hele Europa. Og det er, fordi vi har ført en ansvarlig økonomisk politik i Danmark, fordi vi værner og kræser om de virksomheder, vi har, og gør det bedst mulige for dem ved at sikre, at de har nogle ordentlige rammevilkår, og ikke hele tiden læsser nye skatter og afgifter over på dem.

Hr. Orla Hav.

Jamen vi er jo på ingen måde uenige om, at det handler om at give nogle gode rammebetingelser. Problemet er bare, at den indsats ikke er tilstrækkelig.

Vi får meldinger ind om, at der på en enkelt måned er sket det, at yderligere 1.000 unge ikke kan få en praktikplads eller en læreplads, så vi nu er oppe på 8.000 unge, der ikke kan komme ind på arbejdsmarkedet. Samtidig kan vi læse, at 3.000 personer i det seneste år i Midt- og Vestjylland er blevet omfattet af bestemmelserne for langtidsledighed. Det er jo her, vi synes ministerens og regeringens initiativer er for få og for små, fordi de ikke rammer de grupper, der er behov for at gøre en ekstra indsats for.

Det kan godt være, det er fint, at der er givet skattelettelser, men vi holder fast i, at der jo samtidig skal foretages noget samfundsmæssigt for at sætte gang i at afhjælpe den situation, jeg lige har beskrevet.

Ministeren.

Nu kan man jo normalt ikke stille spørgsmål til spørgeren, men man kunne godt retorisk spørge, om det gavner beskæftigelsen i yderområderne, at man vil sætte selskabsskatten op, og at man påfører virksomhederne flere afgifter og flere skatter. Jeg tror, der er enighed om i de fleste kredse, også i udkantsområderne, at det nok er en forkert konklusion. Derfor holder vi os til, at der er et skattestop, samtidig med at vi sænker personskatterne og sørger for at sikre, at virksomhederne har nogle ordentlige rammevilkår.

Ud over det har vi jo taget et væld af andre initiativer: bedre personbefordringsmuligheder med hensyn til fradrag i yderområderne; flere penge til færgedrift; vi har sikret os, at de regionale vækstfora har en særlig forpligtelse over for Danmarks yderområder, for øvrigt også aftalt i Folketinget og – så vidt jeg husker – også med Socialdemokraterne; og vi har med »Danmark 2020« sikret, at vi har et Danmark i balance. Så det handler om rammevilkår, rammevilkår, rammevilkår, og vi har givet kommunerne nogle gode anlægsrammer, så de kan investere massivt i offentlige anlæg her de kommende år.

Hr. Orla Hav.

Problemet er jo, at ministeren altid henviser til, at det er nogle andre, der skal foretage sig noget.

Lad mig bare lige rette en misforståelse. Vi har sådan set ikke foreslået at hæve procenten for erhvervsbeskatningen, vi har foreslået, at der skulle komme nogle flere penge ind på kontoen, og det får vi jo ved øget aktivitet i vores samfund. Det er i forbindelse med at få gang i den der øgede aktivitet, vi oplever, at regeringen er passiv. Man ønsker ikke at tage de instrumenter i anvendelse, som kan være med til at give en stigende efterspørgsel her og nu, man håber på, at skatteyderne begynder at bruge nogle penge. Dem, man har givet skattelettelser, er ikke dem, der har størst efterspørgsel efter ting her og nu, de er sådan set godt dækket ind. Vi efterlyser nogle konkrete initiativer, der afhjælper langtidsledigheden og får de unge i beskæftigelse. Jeg hører desværre ikke nogen konkrete bud på det fra ministeren.

Ministeren.

Der er da et væld af konkrete bud, og det vigtigste er, at der er orden i økonomien. Vi har snart sagt en af verdens mest ekspansive økonomier i 2010, som betyder, at vi får et underskud på vores statsbudget på ca. 95 mia. kr. Der er det jo ikke tiden at putte milliarder af nye offentlige kroner ud i offentligt forbrug. Hvis vi gældssætter vores nation for meget her og nu, skal gælden jo på et tidspunkt betales af vores børn, børnebørn og oldebørn.

Så det, det handler om, er at sikre, at virksomhederne får vækst, holde det offentlige forbrug i ro og så udnytte, at kommunerne har rigtig gode økonomiske muligheder for at investere i anlæg – bedre end de nogen sinde før har haft i historien.

Tak til hr. Orla Hav og tak til økonomi- og erhvervsministeren. Hermed sluttede spørgsmål 3 på dagsordenen.

Spørgsmål 4 er stillet til fødevareministeren af hr. Benny Engelbrecht.