Det her skal jo forstås sådan, at de 4 mia.
kr., som er en del af regeringens spareplan, kommer oveni nulvæksten, som vi diskuterede tidligere.
Vi har altså først nulvæksten, som pålægger kommunerne besparelser, og oveni kommer så de 4 mia.
kr.
fra kommunerne, som er en del af regeringens spareplan på 10 mia.
kr., hvoraf de 6 mia.
kr.
skal findes i staten, og hvor ministeren også selv formentlig er i gang med at finde besparelser på 0,5 pct.
i sit eget ministerium.
Derfor er det jo meget væsentligt at begynde den her debat om, hvad det kommer til at betyde.
Jeg får lyst til at sige, at de 20 mia.
kr., som er blevet delt ud i ufinansierede skattelettelser i 2003 og 2007, jo er delt ud og brugt, og derfor er det også nødvendigt, at vi går ind og kigger på, hvad besparelserne helt konkret betyder ude i de fynske kommuner.
Der er en ting, jeg har haft lyst til at sige – jeg har lyst til at sige mange ting – for der er noget, som jeg synes regeringen glemmer.
Det er, at når man taler om best practice, altså at de i kommunerne skal lære af hinanden, har kommunerne jo gjort det i de sidste 10 år, og før den tid har kommunerne også lært af hinanden – man har hele tiden sammenlignet de kommunale budgetter.
Men før man brugte det fine engelske begreb, best practice, kaldte man det jo bare at lære af de bedste.
Derfor mener jeg, at det er utopi – det mener Erik Fabrin i øvrigt også – når man går ud og tager sådan en debat.
Vil ministeren ikke bekræfte, at kommunerne i hvert fald i de sidste 10 år har brugt det redskab, der hedder best practice, og også gjorde det før den tid?