Spm. nr. S 2244

23) Til justitsministeren af:

Høgni Hoydal (TF):

Hvilke skridt vil ministeren tage som følge af, at den færøske justitsminister har erklæret, at der er foretaget brud på retsplejeloven for Færøerne i forbindelse med ansættelsen af en ny politiinspektør for Færøerne, hvor det færøske landsstyre ikke har fået mulighed for at afgive erklæring, sådan som retsplejeloven for Færøerne foreskriver i § 110?

Skriftlig begrundelse

Siden den såkaldte politireform blev igangsat i Danmark, har undertegnede gentagne gange rejst spørgsmål over for den danske justitsminister om, hvilke planer og mulige omlægninger, der påtænkes for politiet og anklagemyndigheden i Færøerne. Svarene har været undvigende. Nu er hele politiet og anklagemyndigheden i Færøerne radikalt omlagt, uden at de færøske myndigheder har deltaget i dette arbejde, hverken aktivt eller med observatørstatus som den færøske minister og det færøske parlament ellers udtrykte klare ønsker om. Som et element i hele den omlægning - der selvsagt har store konsekvenser for færøsk lovgivning, retssikkerhed og forvaltningsstruktur - er der ansat en ny ledende politiinspektør samt en række politikommissærer under den omlagte forvaltning, uden at de færøske myndigheder er blevet hørt eller har haft mulighed for at afgive erklæring. Udover at der i hele omlægningen er tale om tilsidesættelse af grundlæggende demokratiske principper, er der i forbindelse med ansættelsen af ny ledelse, opstået en klar juridisk sag. Retsplejeloven for Færøerne foreskriver (spørgerens understregning): »§ 110. Under rigspolitichefen henlægges særlig: 1) Fordeling og omflytning samt indstillinger om ansættelser og forfremmelser inden for Færøernes politikorps og politiets kontorpersonale. Forinden indstilling om ansættelse i politikorpset afgives, indhenter rigspolitichefen erklæring fra landfogden (politimesteren) og fra Færøernes landsstyre.« Det færøske landsstyre har ikke fået mulighed for at afgive erklæring, før ansættelserne blev gennemført. Den færøske justitsminister har erklæret i både det færøske parlament, offentligt i pressen og over for det danske justitsministerium og Rigspolitichefen, at der er tale om et klokkeklart brud på retsplejeloven for Færøerne. Det burde stå klart, at hvis det danske justitsministerium ikke overholder selve retsplejeloven, som det selv har det juridiske ansvar for at opretholde, så er der tale om en overordentlig alvorlig sag for retssikkerheds- og retsstatsprincipper. Det påhviler derfor nu den danske justitsminister et stort ansvar for at tage alle nødvendige skridt og konsekvenser for at rette op på denne sag. Sagen blev rejst af undertegnede allerede den 7. februar d.å., og det må derfor anses for tidspresserende, at der opnås en politisk afklaring nu.

Hr. Høgni Hoydal bedes oplæse spørgsmålet.

Hvilke skridt vil ministeren tage som følge af, at den færøske justitsminister har erklæret, at der er foretaget brud på retsplejeloven for Færøerne i forbindelse med ansættelsen af en ny politiinspektør for Færøerne, hvor det færøske landsstyre ikke er blevet hørt eller har fået mulighed for at afgive erklæring, sådan som retsplejeloven for Færøerne foreskriver i § 110?

Justitsministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg synes, det er godt, at vi får lejlighed til at afklare den misforståelse, der åbenbart må foreligge.

Det er nemlig sådan, at der ikke er sket noget brud på retsplejeloven på Færøerne. Det hele beror sådan set på, at vi har en bestemmelse i den færøske retsplejelov, § 110, hvoraf det fremgår, at når man ansætter nye medarbejdere i det færøske politikorps, så skal man foretage den høring. Men når man så ser på § 109, altså paragraffen lige ovenover, så er der klart en sondring. Man taler i § 109, stk. 3 om et særligt politikorps på Færøerne, og i stk. 2 er der så tale om de ledende politiembedsmænd. Af sammenhængen mellem de to bestemmelser og hele historikken i det kan man altså se, at når der i § 110 tales om, at der skal ske en sådan indhentelse af en erklæring fra Færøernes landsstyre, så taler man om, at det er dem, som skal ansættes inden for Færøernes politikorps.

Det er sådan, at den chefpolitiinspektør, som er på tale her, ikke hører til Færøernes politikorps, men hører til gruppen af ledende politiembedsmand, som er nævnt i § 109, stk. 2. Så der er ikke sket noget brud, for der skal ikke ske en sådan indhentelse af udtalelser, når det gælder en chefpolitiinspektør.

Hr. Høgni Hoydal.

Jeg må jo takke for svaret, men jeg står meget undrende over for det. Det, der er sket her, er jo, at hele det færøske politi, som jo er bemandet med færinger, og som har stor betydning i det færøske samfund, er blevet omstruktureret næsten efter samme model som den danske politireform, uden at færøske myndigheder overhovedet er blevet hørt, selv om der har været gentagne ønsker om det.

Siden har man så nu indsat en ledende politiinspektør og andre politikommissærer, uden at det færøske landsstyre er blevet hørt, på trods af at der står i § 110, og jeg citerer:

»Forinden indstilling om ansættelse i politikorpset afgives, indhenter rigspolitichefen erklæring fra landfogden (politimesteren) og fra Færøernes landsstyre.«

Her burde der jo være tale om en ren tilståelsessag. Denne paragraf er jo indsat efter ønske fra Færøerne. Vi har en speciel retsplejelov for Færøerne, for selvfølgelig skal færøske myndigheder have indflydelse på, hvordan det færøske politi struktureres og ledes. Den stilling, som vi taler om her, var jo også forinden bemandet med en færøsk politikommissær.

Jeg vil fastslå, at jeg slet ikke forstår, at justitsministeren kan komme ind på sådan en begrundelse ved at henvise til en anden paragraf. Hvis man nu, som jeg forstår ministeren, ikke vil holde sig til § 110 i retsplejeloven, hvor der altså står, at man skal høre både landfogden, altså politimesteren, og Færøernes landsstyre, vil jeg spørge: Har man i denne sag hørt landfogden, som der står i § 110? Altså har man hørt landfogden, men ikke landsstyret? Hvis det er sådan, kan justitsministeren jo ikke – kan man sige – afskrive § 110.

Justitsministeren.

Det er jo korrekt, som hr. Høgni Hoydal læser bestemmelsen op, men hr. Høgni Hoydal glemmer blot at læse første del af bestemmelsen op, hvor der netop refereres til Færøernes politikorps. Det er det, som bestemmelsen drejer sig om, altså Færøernes politikorps. Der kan man så tydeligvis se af § 109, at man sondrer mellem Færøernes politikorps eller det særlige politikorps for Færøerne i stk. 3 og så de ledende politiembedsmænd i stk. 2 i § 109. Så hr. Høgni Hoydal kan godt mene, at reglerne burde være anderledes, det er jo en ærlig sag, men reglerne er nu engang, som de er.

Det var også helt efter den procedure, at man ansatte den tidligere chefpolitiinspektør tilbage i 1997. Der blev heller ikke indhentet en udtalelse, så det er en fast praksis. Derfor er der mig bekendt heller ikke indhentet – men det har jeg ikke undersøgt specifikt – en erklæring fra landsfogden i den her sammenhæng. Så reglerne er altså fulgt.

Jeg har også haft lejlighed til at redegøre skriftligt over for fru Annika Olsen, som havde rettet henvendelse. Der har jeg ikke efterfølgende fået nogen modreaktion på den redegørelse, jeg har givet fru Annika Olsen.

Hr. Høgni Hoydal.

Jeg må sige, at det jo ikke er noget, hr. Høgni Hoydal rejser her. Det, jeg refererer til i spørgsmålet, er, at den færøske justitsminister, fru Annika Olsen, har erklæret, både offentligt og over for det færøske parlament og, mener jeg, også over for det danske justitsministerium, at der er foretaget et klokkeklart brud på retsplejeloven for Færøerne, fordi det færøske landsstyre ikke er hørt i forbindelse med ansættelsen af en ledende politiinspektør på Færøerne.

Så lad os lige tage det politiske først: Hvorfor skulle det færøske landsstyre ønske at have en paragraf i sin retsplejelov, der kun skulle give mulighed for at udtale sig, når det gælder Færøernes politikorps, som justitsministeren kalder det, det vil altså sige rengøringspersonale og almindelige betjente, men ikke personale i ledende stillinger? Det politiske i det er jo fuldstændig absurd.

Det andet absurde er: Vi har altså en sag, hvor den færøske justitsminister siger, at den danske justitsminister og hans ressort har foretaget et klart brud på retsplejeloven for Færøerne. Det må ministeren forholde sig til. Det kan man ikke ignorere.

Ministeren.

Jeg må altså gentage, at jeg over for den færøske justitsminister, fru Annika Olsen, den 13. april i et brev har redegjort for det danske justitsministeriums syn på den sag, og efterfølgende har jeg ikke fået yderligere henvendelser fra den færøske justitsminister. Det må jeg jo antage er, fordi den færøske justitsminister er enig i den redegørelse, som det danske justitsministerium har givet om, hvordan reglerne forholder sig.

Man kan som sagt have forskellige meninger om, om reglerne er fornuftige og rimelige og rigtige, og diskutere historikken om, hvorfor det nu er, at reglerne er, som de er, men vi må jo nu engang forvalte reglerne efter den måde, de er skrevet ned i den færøske retsplejelov på. Som sagt var det den samme procedure, der blev anvendt tilbage i 1997, da man sidst ansatte en chefpolitiinspektør. Ved den lejlighed blev der heller ikke indhentet nogen sådanne udtalelser.

Hr. Høgni Hoydal.

Nu var jeg ikke i politik i 1997, men hvis det er gjort, kan jeg sige, at en fejl ikke gør en anden fejl god igen. Altså, det er jo soleklart: Vi har en retsplejelov for Færøerne på et så vigtigt område som hele politiets funktion og struktur, og der står i retsplejeloven fuldstændig ordret, at der skal indhentes erklæring fra landfogeden og fra Færøernes landsstyre, før man ansætter folk i politikorpset. Nu har man så opfundet en ny definition, der går ud på, at det kun gælder de lavere stillinger, men ikke de ledende stillinger. Det er jo helt absurd – politisk helt absurd. Selvfølgelig er denne retsplejelov lavet sådan, fordi man skal have indflydelse på, hvordan politiet administreres, og for at have indflydelse på ledelsen. Det her lyder næsten, som om vi er en lille kommune og skal have indflydelse på, hvem der går ude på gaderne som almindelige betjente.

Jeg vil igen sige, at den færøske justitsminister har fastholdt – det kan jeg garantere ministeren – at der er foretaget brud på retsplejeloven. Hvad vil ministeren gøre ved det, hvis den situation opretholdes, at de færøske myndigheder siger, at der er foretaget brud på retsplejeloven, og den danske minister siger nej? Hvad vil han så gøre ved det? Vil han bare ignorere det? Man siger almindeligvis, at den og den lov ikke gælder for Færøerne, men jeg håber ikke, at konklusionen er, at det heller ikke gælder for Færøerne, at retsplejeloven skal opretholdes.

Ministeren.

Ja, det bliver jo lidt en gentagelse. Med hensyn til den færøske justitsministers syn på sagen har jeg svaret fru Annika Olsen på hendes henvendelse om udnævnelsen af den nye chefpolitiinspektør den 13. april og redegjort, som jeg også har gjort det nu, for, hvordan reglerne faktisk er i den færøske retsplejelov, og hvorfor der ikke skal indhentes en sådan udtalelse. Siden har jeg ikke hørt fra den færøske justitsminister. Det ville jo have været naturligt, om den færøske justitsminister havde svaret tilbage, hvis det var sådan, at man på Færøerne var uenig. Derfor må jeg lægge til grund, medmindre jeg hører andet, at den færøske justitsminister er enig i den fortolkning af reglerne, som det danske justitsministerium her har lagt til grund.

Så kan hr. Høgni Hoydal mene, at det er absurd, men det er nu engang sådan, at den færøske retsplejelov klart sondrer mellem de politiembedsmand, der er nævnt i § 109, stk. 2, og så det, at politiets virksomhed skal udøves af et særligt politikorps på Færøerne. Det er altså den sondring, der er lagt ind i retsplejeloven for Færøerne. Så kan hr. Høgni Hoydal mene, at det er absurd. Det er jo før sket, at der er absurde ting, som fremgår af regler. Det ville så ikke være første gang, men vi må jo nu engang reagere efter, hvordan reglerne er.

Dermed er spørgsmålet sluttet. Tak til hr. Høgni Hoydal, tak til justitsministeren.

Det næste spørgsmål, spørgsmål 24, er til socialministeren af fru Astrid Krag.