Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2009-10
S 2549
Offentligt
875136_0001.png
SPØRGSMÅL NR. S 2549
§ 2 0- SP Ø RG S M Å L T IL S K RI FT LIG BE S V A R E L S E
Til:
Dato:
Stillet af:
Integrationsministeren
9. juli 2010
Peter Skaarup (DF)
Har ministeren en holdning til, at udvisning af udlændinge, herunder EU-
borgere, med henvisning til § 25 i udlændingeloven om »forstyrrelse af den
offentlige orden«, sådan som det nu sker med et større antal
romaer/sigøjnere, også bør udstrækkes til udvisning af enhver udlænding,
der gennem sin adfærd som f.eks. småkriminalitet og betleri udøver
forstyrrelse af den offentlige orden?
(Spm. nr. S 2549).
Begrundelse
Det er glædeligt, at udlændingemyndighederne og politiet har fundet
sammen om at anvende udlændingelovens § 25 om forstyrrelse af den
offentlige orden til at udvise et større antal romaer/sigøjnere, der har hærget
hovedstadsområdet og blandt andet har opslået ulovlige teltlejre i rekreative
områder. Disse romaer/sigøjnere har gennem en del år specielt i
sommerhalvåret haft en forstyrrende adfærd, der også har skabt stor
utryghed hos befolkningen. Politiet taler jævnligt om kriminalitet begået af
østeuropæere, og befolkningen har med rette svært ved at vide, om
romaerne/sigøjnerne er en del af denne kriminalitet. Hvis EU-retten om fri
bevægelighed skal give mening, må det være underforstået, at retten til fri
bevægelighed kun må udøves med lovligt formål for øje. Begår udlændinge
derfor kriminalitet i Danmark eller overtræder andre regler f.eks. ved at
campere ulovligt, må myndighederne have en let adgang til at udvise
sådanne personer. Spørgeren efterlyser ministerens holdning til, at
udvisningsadgangen skal anvendes bredt og i alle tilfælde over for
udlændinge, der ikke har noget særligt forhold til Danmark, ud over at de
kommer her for at begå kriminalitet eller overtræde gældende regler.
På Folketingets formands vegne
Lovsekretariatet
Den 9. juli 2010
Svaret bedes sendt elektronisk til
spørgeren på [email protected] og til
Lovsekretariatet på [email protected].