Spm. nr. S 792

22) Til indenrigs- og socialministeren af:

Rasmus Prehn (S):

Hvad synes ministeren om, at børneforældre landet over oplever, at normeringen i deres børns daginstitution forringes, og at taksten for børnepasning stiger, og hvordan kan ringere kvalitet og højere egenbetaling hænge sammen med de velfærdsløfter, regeringen gav før valget i 2007?

(Talen er under udarbejdelse)

Spm. nr. S 792

22) Til indenrigs- og socialministeren af:

Rasmus Prehn (S):

Hvad synes ministeren om, at børneforældre landet over oplever, at normeringen i deres børns daginstitution forringes, og at taksten for børnepasning stiger, og hvordan kan ringere kvalitet og højere egenbetaling hænge sammen med de velfærdsløfter, regeringen gav før valget i 2007?

(Talen er under udarbejdelse)

Spm. nr. S 792

22) Til indenrigs- og socialministeren af:

Rasmus Prehn (S):

Hvad synes ministeren om, at børneforældre landet over oplever, at normeringen i deres børns daginstitution forringes, og at taksten for børnepasning stiger, og hvordan kan ringere kvalitet og højere egenbetaling hænge sammen med de velfærdsløfter, regeringen gav før valget i 2007?

Spm. nr. S 792

22) Til indenrigs- og socialministeren af:

Rasmus Prehn (S):

Hvad synes ministeren om, at børneforældre landet over oplever, at normeringen i deres børns daginstitution forringes, og at taksten for børnepasning stiger, og hvordan kan ringere kvalitet og højere egenbetaling hænge sammen med de velfærdsløfter, regeringen gav før valget i 2007?

Hr. Rasmus Prehn.

Hvad synes ministeren om, at børneforældre landet over oplever, at normeringen i deres børns daginstitution forringes, og at taksten for børnepasning stiger, og hvordan kan ringere kvalitet og højere egenbetaling hænge sammen med de velfærdsløfter, regeringen gav før valget i 2007?

Tak. Så er det indenrigs- og socialministeren.

Nu er der ganske mange elementer i det her spørgsmål, som vi i sagens natur jo altså ikke kan nå at runde på blot 2 minutter.

Når det så er sagt, må jeg starte med at sige, at jeg simpelt hen ikke kan genkende det skræmmebillede, som hr. Rasmus Prehn forsøger at tegne for dagligdagen i de danske daginstitutioner. For det første har vi ikke tal, som entydigt siger noget om udviklingen i normeringen. De data, som vi har tilgængelige, er behæftet med stor usikkerhed, så for mig at se giver det altså ikke mening at diskutere ud fra dem. For det andet er det for mig at se også langt vigtigere at fokusere på det, som det egentlig drejer sig om, nemlig om børnene trives, og om den pædagogiske faglighed er i top. Det siger i hvert fald for mig meget mere om, hvordan det egentlig går med vores dagtilbud.

Tak. Så er det hr. Rasmus Prehn.

Jeg kan godt forstå, at ministeren ikke rigtig har lyst til at tage udgangspunkt i de fakta, der er lagt frem, for det tegner virkelig et kedeligt billede. Det tegner et billede af, at regeringen slet ikke har levet op til de løfter, der blev givet i valgkampen 2007, hvor man altså sådan set lovede at forbedre velfærden. Man sagde, at der både var råd til velfærd og til skattelettelser.

Det, der så kan ses nu, er jo, at i en række institutioner landet over bliver pædagogerne afskediget – og pædagogmedhjælperne med. Der er jo tal både fra BUPL og fra FOA, som viser, at deres medlemmer sådan set i stort omfang mister deres job på grund af budgetreduktion. Og det sker, samtidig med at kommunerne er så pressede på økonomien, fordi regeringen har lavet en alt for ringe kommuneaftale, så man også skal betale mere i daginstitutionstakst.

Mange forældre oplever altså en stigning i prisen for deres daginstitutionsplads på op til 8 pct., nogle steder mere. Så man skal altså betale mere for at få mindre. Ministeren må simpelt hen kunne svare på, hvordan det kan hænge sammen med de løfter, som regeringen gav, om, at der både var råd til bedre velfærd og til skattelettelser, for danskerne får jo ringere velfærd nu.

Tak. Så er det indenrigs- og socialministeren.

Jamen lad mig da benytte lejligheden til at slå fast, at vi her i Danmark altså har nogle rigtig gode dagtilbud i international topklasse. Vi har dygtige, engagerede og veluddannede medarbejdere, og det understøttes jo netop også af de tilfredshedsundersøgelser blandt både forældre og pædagoger, som jeg håber at hr. Rasmus Prehn også vil bruge lidt tid på at nærlæse.

Så vil jeg også gerne slå fast, at regeringen gennem de seneste mange år har haft markant fokus på at fastholde det høje kvalitetsniveau og fortsat skabe bedre indhold i og rammer for dagtilbuddene. Dermed har vi understøttet dagtilbuddenes rolle i forhold til netop at sikre det gode børneliv, som det hele jo handler om. Og der er fulgt penge med hver gang. Vi har på den vis sikret børnefamilierne mere og bedre velfærd i fuld overensstemmelse med regeringsgrundlaget fra november 2007.

Tak. Så er det hr. Rasmus Prehn.

Det er ikke rigtig noget nyt, at hver gang landets indenrigsminister åbner munden, er det lovord og lyksaligheder, der kommer ud. Alt er simpelt hen rosenrødt og fantastisk, og netop når vi taler om vores institutioner, er der heller ingen tvivl om, at de medarbejdere, der er der, gør en fantastisk flot indsats. Jeg tror, vi er mange børneforældre, der er rigtig glade for den indsats, som de voksne gør i vores børns institutioner. De gør virkelig et knagende godt arbejde, ingen tvivl om det.

Men det ændrer jo bare ikke ved, at det, man går ud og siger til de offentligt ansatte, er et klart løftebrud. »Er du offentligt ansat«, står der her i en folder direkte fra den tidligere statsminister, Anders Fogh Rasmussen, til vælgerne om, at hvis man stemmer på Venstre, får man meget bedre vilkår som offentligt ansat. Det, man så gør bagefter, er, at man går ud og reducerer antallet, simpelt hen fyrer flere hundrede pædagoger på landsplan, sådan at der skal arbejdes hurtigere og hårdere, og sådan at landets børn får en ringere omsorg og en ringere pædagogisk stimulans. Og så siger man også til forældrene: I skal lige betale mere. Det er da et kolossalt løftebrud, og selv om ministeren kommer med nok så mange lovord og lyksaligheder, ændrer det altså ikke ved, at det her er et løftebrud. Det må ministeren forholde sig til frem for at tale udenom.

Tak. Så er det indenrigs- og socialministeren.

Igen bliver der jo brugt uendelig mange ord fra hr. Rasmus Prehns side på at forsøge at skabe et billede af, at normeringerne har det forfærdeligt, at personalet ryger ud osv. Jeg vil gerne lige i den her sammenhæng minde om – og det synes jeg er ret væsentligt at holde fast i – at det faktisk er kommunerne, som jo hver især fastlægger serviceniveauet på dagtilbudsområdet i forhold til netop eksempelvis normeringer og åbningstider. Vi har fra centralt hold alene fastsat de overordnede rammer og krav til kommunerne og dagtilbuddene, og så er det jo altså kommunernes opgave at sikre, at lovgivningen efterleves og udfyldes simpelt hen gennem fastlæggelsen af det lokale serviceniveau.

Derfor mener jeg, at det specifikke serviceniveau er noget, der skal drøftes lokalt, og hvis der lokalt så skulle vise sig at være utilfredshed med kommunens prioriteringer på området, skal man da selvfølgelig gå i dialog med sine kommunalpolitikere og derigennem påvirke politikken på området. Men fra regeringens side er der da ikke nogen tvivl om, at vi overordnet har sikret kommunerne fornuftige økonomiske rammer.

Tak. Så er det hr. Morten Bødskov som medspørger.

Det er jo lige før, man fristes til at tolke ministerens reaktion på det faktum, at der kommer flere børn i børnehaverne, som identisk med det, ministeren var ude at sige, da det blev konstateret, at der var ganske mange, flere tusind, fattige familier, som måtte henvende sig til fattighjælpen. Det var da glædeligt, sagde man, at der var folk, der var blevet opmærksomme på, at man kunne få fattighjælp. Skal man virkelig tolke ministerens udtalelse om, at det nærmest er glædeligt, at der er flere i daginstitutionerne, som udtryk for – som den nuværende formand for Folketinget på et tidspunkt har sagt – at hun synes, det er fint, for så får de flere venner?

Bekymrer regeringen sig ikke om det faktum, at kommunernes økonomi er utrolig presset, at man slækker på normeringerne, at man forringer vilkårene både for børnene og for personalet, og at det står i skærende kontrast til det, man lovede børnefamilierne inden folketingsvalget, hvor man både lovede store skattelettelser og bedre velfærd? Vil man sige undskyld til børnefamilierne og sige: Vi er kede af det; vi kan ikke holde, hvad vi lovede; det passer ikke, at I både kan få store skattelettelser og mere velfærd, for nu må kommunerne skære ned rundtomkring?

Tak. Så er det indenrigs- og socialministeren.

Jamen som jeg startede med at sige i første del af min besvarelse, har vi altså ikke tal, der entydigt siger noget om udviklingen i normeringen. Det synes jeg er ret væsentligt, for hvad er det for en diskussion, vi har, hvad er det for nogle tal, vi diskuterer ud fra? Og så kan jeg også oplyse, at dagtilbudstaksterne er nedbragt markant, siden regeringen trådte til i 2001. Så jeg kan heller ikke genkende tallene fra den opgørelse om udviklingen frem til 2009, som FOA for nylig har offentliggjort, hvis det er den, man taler ud fra.

Så må jeg bare igen sige, at jeg simpelt hen ikke tror, at der tidligere har været en regering, der har haft så meget fokus på hele børneområdet og særlig fokus på dagtilbuddene som denne regering. Det er f.eks. denne regering, som har taget initiativ til, at man i alle dagtilbud skal arbejde systematisk med læring gennem de pædagogiske læreplaner, og det skete ud fra målsætningen om, at dagtilbud jo ikke bare skal være opbevaring og pasning, men at det netop skal være et tilbud, som understøtter børns udvikling og læring. Det har vi jo netop også kunnet aflæse i tilfredshedsundersøgelserne blandt brugerne, altså familierne, og i høj grad også hos personalet, som siger, at de pædagogiske læreplaner er vejen frem, at det har givet en helt ny kvalitet i deres arbejde. Det synes jeg sådan set er ret væsentlige elementer at have for øje, når man taler om, hvad den her regering har gjort.

Tak. Så er det hr. Morten Bødskov.

Jeg tror, at der er rigtig mange tusind børnefamilier, som har børn i vuggestuerne, som ikke rigtig kan genkende det billede, indenrigs- og socialministeren her forsøger at tegne af, at det under den her regering skulle være blevet billigere at få deres børn passet. Sandheden er jo den, at den famøse madordning, som ministeren i øvrigt har temmelig store problemer med, jo i ganske mange vuggestuer før var gratis. Der sneg regeringen jo en ekstra brugerbetaling ind ved fremover at lade børnefamilier, som har børn i vuggestuer, betale for den. Så det passer som punkt et ikke.

Jeg synes bare, at man må sige det helt ærligt, når vi nu står her med en publikation fra før folketingsvalget, der hedder »Bedre velfærd og større arbejdsglæde«, hvor det både kunne lade sig gøre at give store skattelettelser og mere velfærd. Der skriver man så om familien Hansen med lille Selma. Der er næsten ingen grænser for, hvad de bliver lovet. Hvor er det henne? Hvornår kommer det? Er tiden ikke kommet til, at man bare må sige det til børnefamilierne, som det er: Undskyld, vi har lovet noget, vi ikke kan holde; det holdt ikke, at der er plads til store ufinansierede skattelettelser og bedre velfærd? Det kunne man jo starte med at sige til familien Hansen, så var man kommet langt.

Tak. Og så er det indenrigs- og socialministeren.

Det er da godt, at jeg får lejlighed til yderligere at uddybe, hvad det egentlig er, den her regering har gjort for lige præcis de børnefamilier, som vi heldigvis alle sammen er optaget af skal have de bedst mulige vilkår i det her samfund. For som jeg nævnte før i min besvarelse, så tror jeg altså ikke, at der på noget tidspunkt har eksisteret en regering, som har haft så meget fokus på lige præcis det her område, og derfor vil jeg fortsætte, hvor jeg slap sidst.

Det er f.eks. den her regering, som i en 4-årig periode har afsat 2 mia. kr. ekstra til området. Det er penge, som helt målrettet er brugt til at få sat fokus på sprog og børnemiljøet i dagtilbuddene, udvikling af bedre metoder til arbejdet med de udsatte børn, massiv opkvalificering af personalet. Det er alt sammen initiativer, som har en varig effekt på dagtilbudsområdet.

Derfor må jeg sige, at vi har og vedbliver med at have markant fokus på at skabe bedre indhold i og rammer i dagtilbuddene.

Tak til hr. Morten Bødskov. Så er det hr. Rasmus Prehn for et sidste spørgsmål.

Hvis det er reklameindslag, retorisk charme og valgkampsgas, der er tale om, er der ingen tvivl om, at regeringen har haft vældig fokus på det her område. Man har lovet en madpakkeordning. Den er mere eller mindre kuldsejlet. Man har lovet, at der ikke skulle være så mange lukkedage. Der har aldrig været så mange lukkedage, som nu. Så vi må sige, at der i sandhed har været fokus på det her område, men at det har været fokus på at løbe fra sine løfter. Hver eneste gang man har lovet noget til børnefamilierne, er man bagefter løbet fra løftet.

Kigger vi på regeringsgrundlaget fra 2005, er der en masse løfter. Ser vi igen på regeringsgrundlaget fra 2007, er det løfter på løfter på løfter, og det er blevet til meget lidt. Nu er situationen så den, at når regnskabets time kommer og man helt konkret står og skal fortælle danske børnefamilier, at de godt nok skal betale noget mere og få noget mindre, for man løj simpelt hen for dem under valgkampen, for man sagde, at der var råd til både skattelettelser og velfærd, kan man ikke engang stå ved det, men begynder at sparke nedad og sige, at det er kommunernes skyld – at det er ude i kommunerne, de prioriterer sådan.

Det er da bare sjovt, at det stort set er alle kommunerne, der har det her problem. Og det er endnu mere sjovt, at de kommuner, hvor det ser allerværst ud, til gengæld er Venstrekommuner og konservative kommuner. Jeg synes, regeringen på det her område skulle skamme sig. Den er løbet fra alle sine løfter, og så vil den ikke engang stå ved det.

Tak. Så er det indenrigs- og socialministeren.

Lad mig bare stilfærdigt konstatere, at jeg ikke tror, jeg er den eneste, der har vanskeligt ved at genkende det skræmmebillede, som hr. Rasmus Prehn bruger en masse ord på at beskrive ved at tale om løftebrud i en uendelighed. Jamen jeg kan ikke finde de løftebrud. Jeg står ved de løfter, vi har givet. Det er dem, vi hele tiden arbejder målrettet på at indfri.

Der er også helt generelt det her billede af, at det er kommunernes økonomi, der skulle være årsag til, at det hele skulle gå helt forfærdeligt. Jamen altså, med aftalen om kommunernes økonomi for 2010 er der altså aftalt et generelt løft på 500 mio. kr., og hvis vi alene tager fat i det, har jeg meget vanskeligt ved at genkende hele det skræmmebillede, som der af oppositionen bliver brugt uendelig mange ord på at beskrive.

Så jeg må sige, at vi kan tage en lang drøftelse af alle de generelle løfter og i det hele taget af alle de løfter, der er indfriet, og vi kan så konstatere, at det vil oppositionen ikke se.

Tak til hr. Rasmus Prehn. Hermed er spørgsmålet sluttet.

Det næste spørgsmål er til indenrigs- og socialministeren af Line Barfod.