Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10
S 224
Offentligt
752125_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Folketingsmedlem Anne Grete Holmsgaard (SF) har den 28. oktober 2009 stillet
følgende spørgsmål nr. S 224, som hermed besvares.
3. november 2009
J.nr. 2009-0018865
Spørgsmål nr. S 224:
”Hvad ligger der til grund for ministerens støtte til at videreføre muligheden for
opt-out på reglerne for arbejdstid i EU, da det giver mulighed for arbejdsuger for
almindelige lønmodtagere på op til 65 timer, hvilket har enorme konsekvenser for
de danske arbejdstagere, som ikke har en jordisk chance for at konkurrere på så-
danne arbejdsbetingelser, og virksomhederne derfor flytter til andre lande?”
Endeligt svar:
Jeg er glad for at få lejlighed til at svare på spørgsmålet, da det giver mig mulighed
for at gøre op med nogle misforståelser og forkerte udlægninger af, hvad regerin-
gen har arbejdet for i arbejdstidssagen.
Den danske regerings opbakning til Rådets Fælles Holdning fra juni 2008 skyldtes
først og fremmest, at de ændringer af direktivet, der lå heri, løste de problemer om-
kring rådighedsvagter og afvikling af kompenserende hviletid, der skaber vanske-
ligheder i forhold til at opretholde gældende danske overenskomster og at tilrette-
lægge arbejdet i navnlig sundhedssektoren.
Et andet element i den fælles holdning var, at selvom adgangen til opt out bestod,
var der strammet betydeligt op på de betingelser, som gjaldt for anvendelsen af opt
out. Fx skulle en lønmodtager, der har indgået en opt out-aftale, ifølge den fælles
holdning maksimalt kunne arbejde 65 timer i gennemsnit om ugen, mens den opt
out, der stadig er gældende i dag, giver mulighed for at arbejde i 78 timer uge efter
uge. Ifølge det forhandlingsoplæg, som regeringen har arbejdet efter i arbejdstids-
sagen, skulle regeringen arbejde for opstramninger i anvendelsen af opt out, og det
var et væsentligt element i Rådets Fælles Holdning fra juni 2008.
Nu gik det desværre sådan, at Europa-Parlamentet forkastede den fælles holdning,
og det lykkedes heller ikke at nå et kompromis mellem Rådet og Parlamentet under
forligsforhandlingerne i foråret 2009. Kommissionens forslag om ændring af ar-
bejdstidsdirektivet bortfaldt derfor, men den danske regering håber og forventer, at
Kommissionen kommer med et nyt forslag om at ændre direktivet. Lige nu er der
imidlertid ikke noget forslag, heller ikke vedrørende opt out, at have en holdning
til.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Under alle omstændigheder forholder det sig således, at det fortsat er det gældende
direktiv med den nærmest ubegrænsede adgang til opt out, der regulerer arbejdsti-
den i EU. Det håber jeg, at der bliver ændret på. Det synes imidlertid ikke realistisk
eller muligt, at der inden for overskuelig fremtid kan samles den nødvendige op-
bakning i Rådet til at afskaffe opt out, og hvis man ikke er indstillet på at indgå et
kompromis, hvor der som i Rådets Fælles Holdning fra juni 2008 strammes betyde-
ligt op på anvendelsen af opt out, frygter jeg, at vi i lang tid fremover vil have en
regulering af arbejdstid i EU, hvor flere og flere medlemsstater på grund af blandt
andet ufleksible regler vedrørende rådighedsvagter vil være nødsaget til at anvende
den gældende, næsten ubegrænsede adgang til opt out.
Venlig hilsen
Inger Støjberg
2