EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 140: Afrapportering fra FN's klimaforhandlinger på COP 16 i Cancun

FN’s klimaforhandlinger på COP16 i Cancun: AfrapporteringForløbet af de to ugers forhandlinger på COP16 i Cancun endte positivt. For-handlingerne var ellers startet med, at spørgsmålet om ilandenes emissions-reduktioner truede med at bremse forhandlingerne, idet en række ulandekrævede, at de nuværende Kyoto-forpligtede lande som et første skridt påtogsig en ny forpligtelsesperiode under Kyoto Protokollen. I slutfasen fremlagdedet mexicanske formandskab en samlet aftaletekst, som alle landegruppernekunne acceptere. Som eneste land tog Bolivia forbehold over for teksten.Dermed tages klimaforhandlingerne videre fra mandatet vedtaget på Bali(det såkaldte Bali Action Plan), byggende på Copenhagen Accord og medsubstansløsninger på en række spørgsmål. Cancun-aftalen lader samtidig an-dre forhandlingsemner være uafklaret og/eller skubber spørgsmål til videre ud-møntning i 2011 i form af arbejdsprogrammer, retningslinjer, skriftlige høringermv.Cancun-aftalen forankrer ilandes og ulandes reduktionstilsagn inden for FN-rammen. Dermed kan tilsagnene klarlægges og sammenlignes med henblikpå efterfølgende at øge disses ambitionsniveau. Der tages med Cancun-aftalen ikke endelig stilling til, om de nuværende Kyoto-forpligtede lande fra2012 skal påtage sig forpligtelser inden for eller uden for Kyoto Protokollensramme.Cancun-aftalen forankrer målet om mindre end 2-graders global opvarm-ning (svarende til Copenhagen Accord) og omtaler derudover behovet for enproces til fastlæggelse af et særskilt reduktionsmål i 2050. Samtidig omtalesbehovet for, at globale emissioner bør toppe inden for kort tid, omend deteksakte tidspunkt herfor skal drøftes videre. Endelig bemærkes, at aftalenholder det åbent, hvorvidt klimaforhandlingerne bør munde ud i en retligtbindende aftale.Hvad angår forhandlingerne under Kyoto Protokollen, lykkedes det påCOP16 at opnå fremskridt på emner som regler for mulig overførsel af over-skydende landekvoter (hvor antallet af optioner i teksten nu er reduceret)samt fastsættelse af det basisår, som reduktionsforpligtelser skal udregnes iforhold til. Hertil kommer, at reglerne for CO2-optag og udslip fra skov ogjorde under Kyoto Protokollen (de såkaldte LULUCF-regler) med Cancun-aftalen kom langt. Der arbejdes her videre i 2011 med en såkaldt landespeci-fik reference med inddragelse af landespecifikke hensyn, f.eks. ændringer iskovareal. Nævnte referencer vil med Cancun-aftalen skulle vurderes eks-ternt i 2011 med henblik på samlet beslutning i COP17 (det såkaldte eksternereview).Derudover kan følgende aspekter af Cancun-aftalen fremhæves:Måling og kontrol af emissioner (MRV). Kompromiserne fra Copen-hagen Accord er indarbejdet i Cancun-aftalen, men nu med væsent-ligt flere detaljer. Herunder er principperne for det nye instrument”international konsultation og analyse” også på plads. Det skal bru-ges til at skabe overblik over landenes reduktionstiltag såvel som densamlede reduktionsindsats.Register for reduktionstiltag, hvor der søges om international støttetil reduktionsaktiviteter. Vilkårene skal først fastlægges senere. Regi-1

stret vil skulle anvendes til at registre den samlede reduktionsind-sats, som ulandene med tiden melder ind, dvs. inkl. de reduktionstil-tag, som ikke støttes finansielt af ilande.Fonden (den grønne pengetank) oprettes, mens detaljerne for fon-dens virke skal på plads i 2011. Verdensbanken bliver trustee (kas-semester) de første 3 år, og fonden vil få ligelig repræsentation af i-og u-lande. Fonden vil ligge under partskonferencen (COP’en), menuden at COP'en kan blande sig i driften. Det blev besluttet, at en væ-sentlig del af den nye multilaterale finansiering skal leveres gennemden nye fond, og at midlerne til ulandene kan stamme fra en bred vif-te af kilder. Cancun-aftalen henviser i den forbindelse bl.a. til dennylige rapport om langsigtet klimafinansiering fra højniveaupaneletunder FN’s Generalsekretær (den såkaldte AGF-rapport).Opstartsfinansiering på USD 30 mia. for 2010-12 fra Copenhagen Ac-cord forankres. Cancun-aftalen opfordrer samtidig ilandene til atrapportere til FN om udmøntning heraf samt om ulandenes adganghertil.Stående komite til overvågning af klimafinansiering med henblik påbl.a. at opnå bedre sammenhæng og koordination af klimafinansie-ringen.REDD+ (indsats mod afskovning mv.) besluttes. Beslutningen rum-mer en definition af REDD+ aktiviteter. Ulandene anmodes om ativærksætte disse aktiviteter under forudsætning af passende finansielstøtte fra ilandene. Samtidig fastsættes retningslinjer for implemen-tering, herunder vejledning og såkaldte safeguards (vedrørende f.eks.bevarelse af naturskov og hensyn til oprindelige folk). Aktiviteterneunder REDD+ opdeles i tre faser: 1) udarbejdelse af nationale strate-gier og kapacitetsopbygning, 2) implementering af nationale politik-ker, samt 3) resultat-baseret implementering.En særskilt tilpasningskomité oprettes. Derudover igangsættes enproces for kortlægning og forståelse af krav, fremført især fra østa-ternes side, om støtte til udbredelse af skader som følge af klimaæn-dringerne (på engelsk omtalt som ”loss and damage”).En særskilt teknologimekanisme oprettes. Fokus i 2011 vil være på atfå aftalt arbejdsdelingen mellem de enkelte led i mekanismen samt atfå kortlagt mekanismens forhold til den generelle klimafinansieringfra ilande til ulande.De fleksible mekanismer (Joint Implementation, Clean DevelopmentMechanism og emissionshandel) bevares med henblik på at opnåomkostningseffektive reduktioner. Det blev ligeledes vedtaget at ud-vikle standardiserede CDM-metoder (såkaldte standardiserede base-lines), som vil gøre det nemmere at gennemføre klimaprojekter i defattigste lande og inden for underrepræsenterede sektorer.Drivhusgasopgørelser og reduktionsmål skal fortsat følge retningslin-jerne og sammenvejningsfaktorerne fra FN’s klimapanel (IPCC).Udledning fra international fly- og skibstransport (bunkers). Cancun-aftalen indeholder ingen beslutning på bunker fuels. Parterne varsplittet mellem de, der ønskede, at UNFCCC skulle pålægge FN's tospecialiserede organisationer IMO og ICAO at benytte Klimakonven-tionens princip om common but differentiated responsibilities2

(CBDR), og de, der ønskede, at de to organisationer skulle fastlæggeregler med udgangspunkt i ens vilkår for alle operatører/skibe, uan-set det flag, de sejler under.HFC-gasser. Der skete ingen fremskridt i Cancun mht. gassen HFC23. Ønsket fra EU var at få en klausul med i en eventuel aftale, derville bemyndige Montrealprotokollen til gradvist at sikre reduceringaf produktion og forbrug af HFC (HFC 23 benyttes som erstatnings-stof for de ozonlagsnedbrydende stoffer, som er omfattet af Montre-alprotokollen.) Det lykkedes dog ikke at få tekst med herom. EU ar-bejder fortsat på en løsning, men møder stærk modstand fra visseulande.