Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 155
Offentligt
939126_0001.png
939126_0002.png

Notat

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og Planlæg-ningsudvalg
ByerJ.nr.Ref. gejDen 16. december 2010

Afgivelse af indlæg i præjudiciel sag C-474/10 om fortolkning af Rådets direktiv 2001/42/EF

om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet

BaggrundSagen er begrundet i to sager, som har været behandlet ved den nordirske High Court. Begge sa-ger vedrører fortolkningen af direktivets artikel 6, stk. 2, om fastsættelse af en høringsfrist og 6, stk.3, om udpegningen af myndigheder, som skal høres, og som på grund af deres specifikke miljøan-svar kan blive berørt af indvirkningen på miljøet af planens eller programmers gennemførelse.Sagerne blev rejst med påstand om at der skal være en vis grad af adskillelse mellem de udpegedeberørte miljømyndigheder og den planlæggende myndighedHigh Court fastslog i de to sager, at direktivets artikel 6, stk. 2 og 3, ikke var korrekt implementeret ide tilfælde, hvor Department of the Environment både var ”berørt myndighed” og ansvarlig myndig-hed i forbindelse med udarbejdelsen af planudkast, og at de nordirske regler ikke udtrykkeligt fast-satte tidsfrister for høringen af de berørte myndigheder.Efter at High Court havde afsagt dom, men før der var truffet afgørelse i spørgsmålet om retsmid-ler, erklærede Department of the Environment, at det ”ikke ville være muligt” at overholde direktivetog ankede High Courts afgørelse til Her Majesty’s Court of Appeal in Northern Ireland, for så vidtangår den ukorrekte implementering af artikel 6, stk. 2 og 3.Department of the Environment har i forbindelse med anken fremført, at Department er udpegetsom berørt myndighed, eftersom det er den offentlige myndighed, som har konkrete lovbestemtefunktioner og beføjelser vedrørende miljøregulering. Det er endvidere den eneste myndighed medoverordnet ansvar for miljøet, som desuden har den fornødne viden og ekspertise til at udøve rollensom høringsmyndighed. Departementet har endvidere lovbestemte opgaver, som pålægger Depar-tementet at udarbejde en plan eller et program, som er omfattet af direktivet.Departementet lægger vægt på, at direktivet ikke indebærer en høringspligt i de tilfælde, hvorsamme myndighed er både berørt myndighed og planlæggende myndighed.De nordirske regler udpeger Department of the Environment som berørt myndighed i de tilfælde,hvor andre myndigheder er den planlæggende myndighed. Derimod hører Departementet ikke sigselv i de tilfælde, hvor Departementet er planmyndighed.Departementet peger på, at artikel 6, stk. 3, har til formål at undgå risikoen for, at myndigheder,som sandsynligvis vil blive berørt af indvirkningen på miljøet af planer eller programmer, udelukkesfra beslutningsprocessen. Departementet udelukkes ikke fra beslutningsprocessen, når Departe-mentet er den ansvarlige planlæggende myndighed. Departementet henviser i den forbindelse til
preamplens femtende betragtning: ”For at gøre beslutningsprocessen mere gennemsigtig og for atsikre, at de oplysninger, der gives med henblik på vurderingen, er omfattende og pålidelige, er detnødvendigt at fastsætte, at myndigheder med relevant ansvar på miljøområdet og offentlighedenskal høres under vurderingen af planer og programmer, og at der skal fastsættes rimelige tidsfristerfor høring, herunder afgivelse af udtalelser.”De danske interesser i sagenDen danske implementering af direktivet artikel 6, stk. 2, indeholder ikke en bestemt høringsfrist iforbindelse med høringen af berørte myndigheder. Det vil dog ikke have stor betydning, om regler-ne på dette punkt skulle ændres til at fastlægge en bestemt høringsfrist.For så vidt angår implementeringen af artikel 6, stk. 3, vil der i stort omfang være sammenfald mel-lem planlæggende og berørt myndighed.Hovedparten af de planer og programmer, der omfattet af direktivet om miljøvurdering af planer ogprogrammer, udarbejdes af enten Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen eller kommunerne. Disse tre myn-digheder er i mange miljøspørgsmål også berørt myndighed i henhold til direktivets artikel 6, stk. 3.Et krav om adskillelse mellem den planlæggende myndighed og den berørte miljømyndighed, somHigh Court dommen lægger op til, kunne betyde væsentlige ændringer i Danmarks administrativestruktur, herunder at der skal udpeges en særlig og af kommunerne uafhængig ”berørt miljømyn-dighed” med tilstrækkelig faglig kompetence, som skal høres i forbindelse med kommunernes plan-lægningsvirksomhed og tilsvarende i de tilfælde, hvor styrelserne er planlægningsmyndighed.Danmark har således en åbenbar interesse i at støtte Department of the Environment i fortolknin-gen af direktivets artikel 6, stk. 3.Regeringen har derfor besluttet at afgive indlæg i sagen og vil gøre ovenstående synspunkter gæl-dende, idet der særlig argumenteres for,-at berørte miljømyndigheder, jf. direktivets artikel 6, stk. 3, alene er de myndigheder, somvaretager en offentlig miljøopgave, som kan blive berørt af den pågældende plan eller pro-grams gennemførelse og som ikke samtidig er den planlæggende myndighed,at en planlæggende myndighed kan være berørt myndighed, når en anden myndighed erden planlæggende myndighed, ogat der ikke er krav om udpegning af en særlig berørt myndighed i forbindelse med strategiskmiljøvurdering af planer og programmer, hvor den sædvanlige berørte myndighed selv erden planlæggende myndighed.
--
2